Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 417 Offentligt



Relaterede dokumenter
Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 745 Offentligt

MILJØstyrelsen 16. oktober 2008 Pesticider og genteknologi Departementet Sekretariat for EU og International Politik NSH/BXJ

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 208 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 652 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 310 Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 8. marts 2019 Sagsnummer:

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 538 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NSH/VM EU-koordinationen

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 235 Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 13. april 2007

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé

Samlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 6. oktober 2008 Sagsnr.: 39

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 447 Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Journalnummer C.2-0 EUK 22. oktober 2004

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 372 Offentligt

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 11. juli 2011.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt

MILJØstyrelsen 14. februar 2008 Pesticider

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 182 Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 16. maj 2018 Sagsnummer:

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Notat. 4.marts 2013 J.nr

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0708 Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 642 Offentligt

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 90 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Hermed følger til delegationerne dokument - D044665/01.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 8 Offentligt

Høringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 241 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 202 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 126 Offentligt

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Forslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder (KOM (2012) 721 endelig)

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 651 Offentligt

Revideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET. Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Høringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 16. september 2005

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER. FORTOLKNINGSNOTAT Nr. 2015/01

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0059/88. Ændringsforslag

Opdatering om glyphosat

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0439/21. Ændringsforslag

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 276 Offentligt

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Transkript:

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 417 Offentligt Pesticider og Genteknologi Mfvm 047 REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Forslag til Kommissionsforordning om fornyet godkendelse af Glyphosat i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag) Resumé Kommissionen foreslår, at aktivstoffet Glyphosat gives fornyet godkendelse i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Kommissionens forslag indebærer samtidigt, at hjælpestoffet POEtallowamin vil blive forbudt i glyphosatholdige sprøjtemidler. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med dette aktivstof skal vurderes på ny. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for Glyphosat med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger. Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af Glyphosat, idet man arbejder for, at det stilles som godkendelsesbetingelse, at alle sprøjtemidler undersøges for deres effekter på arveanlæggene, eller at ansøgerne på anden måde sandsynliggør, at sprøjtemidlerne ikke har effekter på arveanlæggene. Endvidere vil regeringen arbejde for, at en eventuel forlængelse bliver så kort som mulig som udtryk for et forsigtighedsprincip. Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7.-8. marts 2016.

Baggrund Et foreløbigt forslag til Kommissionsforordning Draft Commission Implementing Regulation (EU) No SANTE/10026/2016.. of concerning the renewal of approval of the active substance Glyphosate in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council concerning the placing of plant protection products on the market, and amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No 540/2011 er fremsendt til medlemsstaterne. Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14, og 20, som fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes iht. forordningen, og at Kommissionen skal foreslå enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette er foretaget. Forslaget er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 28.-29. januar 2016. Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget og kan indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget. Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7.-8. marts 2016. Formål og indhold Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af aktivstoffet Glyphosat iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler. Fornyelsen gælder i 15 år. Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af aktivstoffet iht. forordning 1107/2009. Kommissionens forslag indebærer samtidigt, at hjælpestoffet POE-tallowamin vil blive forbudt i glyphosatholdige sprøjtemidler. EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er tilgængelig på EFSA s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu. Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af aktivstoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at det er vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø. 2

De angivne anvendelsesområder er: Aktivstof Glyphosat Anvendelsesområde Ukrudtsbekæmpelse i en lang række afgrøder Når aktivstoffer er godkendt iht. forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til brug i det pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ensartede principper samt den viden om aktivstofferne, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på datablade i de vurderingsrapporter, som er knyttet til forordningsforslaget. Forslaget om fornyet godkendelse af glyphosat indeholder således en række godkendelsesbetingelser: Medlemslandene skal tage særligt hensyn til beskyttelsen af sprøjteførerne og risikoen for pattedyr og planter. Anvendelsesbetingelserne for glyphosatholdige midler skal om nødvendigt indeholde regler om risikobegrænsende foranstaltninger. Medlemslandene skal sikre, at der er overensstemmelse mellem de ansøgte midlers tekniske specifikation i forhold til det testmateriale, der er anvendt i de toksikologiske studier. Ansøger skal levere yderligere undersøgelser af de hormonforstyrrende egenskaber for glyphosat inden 1. august 2016. Medlemslandene skal sikre, at de glyphosatholdige sprøjtemidler ikke indeholder hjælpestoffer tilhørende gruppen af POE-tallowaminer. Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal der ifølge udkastet til vurderingsrapporten tages særligt hensyn til visse risici. Det kan f.eks. være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger. Stoffet har ikke været til høring i Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og Restkoncentrationer heraf, da EFSA eller Kommissionen ikke har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål om stoffet og vurderingen. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget. Nærhedsprincippet Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret Aktivstoffet Glyphosat er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet fortsat være optaget på bilag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa- 3

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget. Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler med Glyphosat i Danmark. Økonomiske konsekvenser Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU s budget. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med dette aktivstof skal vurderes på ny og evt. ændres i overensstemmelse med optagelsesforordningen. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ansøgninger om fornyet godkendelse er gebyrbelagte, og hvis der kræves yderligere undersøgelser for de formulerede midler, vil der være omkostninger til test. Omkostninger til test af de enkelte sprøjtemidler vil være under 200.000 dkk., hvis de samme sprøjtemidler markedsføres i flere lande, vil omkostningerne således være begrænsede. Yderligere vil ca. 10 glyphosatholdige sprøjtemidler på det danske marked skulle trækkes tilbage, da de indeholder hjælpestoffet POE-tallowamin, som, hvis forlaget bliver vedtaget, vil blive forbudt. Firmaerne kan søge om godkendelse af sprøjtemidlet med glyphosat med en ny sammensætning. De fleste sprøjtemidler med glyphosat er allerede i dag uden POE-tallowaminer i Danmark. Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en godkendelse af aktivstoffet iht. forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttelsesniveauet vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold. Høring Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget 18. 23. februar 2016. Cheminova støtter regeringen i at stemme ja til forslaget. Cheminova stiller spørgsmålstegns ved forslaget om at tilføje yderligere datakrav i forbindelse med godkendelse af glyphosat produkter og fremfører, at regeringen ikke bør arbejde for at ansøgerne skal undersøge om sprøjtemidler indeholdende glyphosat har effekter på arveanlæggene. Herudover stiller Cheminova spørgsmålstegn ved at drage sammenhæng mellem et bestemt hjælpestof (tallowamine) og fornyelesen af glyphosat, og opfordrer regeringen til at gøre Kommissionen opmærksom på, at forbud mod brug af enkelte hjælpestoffer ikke bør adresseres i forbindelse med en (fornyet) godkendelse af et aktivstof. 3F opfordrer til, at forslaget ikke støttes, og at der stilles krav om, at eventuel godkendelse kun kan komme på tale, når der er fremkommet tilstrækkelige valide oplysninger om, at der ikke er risiko for, at glyphosat er mulig kræftfremkaldende eller giver skader på arveanlæg. Herudover opfordrer 3F til, at det skal sikres, at de beskyttelsesforanstaltninger i form af personlige værnemidler, som sprøjteføreren skal anvende, også er testet til at kunne modstå gennemtrængning af glyphosat. Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter, at Danmark stemmer for Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af aktivstoffet glyphosat. L&F finder, at det er vigtigt at sprøjteføreren bliver udsat for 4

mindst mulig risiko, og at midlerne har så lav toksikologi som muligt. Derfor bakker L&F op om, at der stilles skrappere krav til tilsætningsstofferne eller hel udfasning af produkter indeholdende POEtallowaminer i Danmark. Ved en udfasning af glyphosatholdige produkter vil L&F gerne anmode om en længere udfasningsperiode end de normalt 18 måneder. Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter forslaget om at glyphosatmidler ikke længere må indeholde hjælpestoffer, der tilhører POE-tallowaminer. DN bakker regeringen op i at arbejde for, at der i godkendelsesforordningen skal stilles krav om at sprøjtemidler indeholdende glyphosat skal undersøges for deres evne til at skade arveanlæggene med henvisning til vurderingen fra IARC, der klassificerer glyphosat som sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker. DN mener dog, at mistanken bør føre til et midlertidigt forbud mod anvendelse. Såfremt den danske regering ikke vil forslå et midlertidigt forbud, så foreslår DN, at glyphosat bliver forbudt i DK til brug for ukrudtsbekæmpelse og nedsvisning inden høst. Det Økologiske Råd (DØR) er tilfreds med, at medlemsstaterne i fremtiden skal sikre, at glyphosat midler ikke længere indeholder hjælpestoffer, der tilhører POE-tallowaminer. DØR bakker også regeringen op i, at der i godkendelsesforordningen skal stilles krav om, at sprøjtemidler med glyphosat skal undersøges for deres evne til at skade arveanlæggene i mindst to celleforsøg. DØR anser det ikke for godtgjort, at den kræftfremkaldende egenskab kun er knyttet til hjælpestoffer som POEtallowaminer og ikke til glyphosat selv. DØR foreslår et midlertidigt forbud mod glyphosat. Hvis regeringen ikke vil støtte det, så ønsker DØR som minimum et forbud mod brug af glyphosat til nedvisning før høst, idet der her er særligt stor fare fore senere eksponering af mennesker. Greenpeace opfordrer regeringen til at gå imod forslaget om fornyet EU-godkendelse af glyphosat, i det Greenpeace fremfører, at EU-vurderingen af sundheds- og miljørisici er ufuldstændig, og at den potentielle carcinogenicitet af glyphosat ikke er afklaret. Hvis glyphosat får en fornyet godgodkendelse på EU-plan, opfordre Greenpeace regeringen til ikke at godkende nogen glyphosat formuleringer, medmindre deres sikkerhed er tilstrækkeligt bevist. Endvidere opfordrer Greenpeace regeringen til at arbejde hen imod en udfasning af kemiske pesticider, begyndende med de mest problematiske. Og endelig opfordrer Greenpeace regeringen til at arbejde for en uafhængig gennemgang af glyphosats carcinogenicitet. DANVA fremfører, at risikoen for sprækketransport ikke i tilstrækkelig grad er blevet vurderet i forlængelsen af godkendelsen, og derfor kan DANVA ikke anbefale, at Danmark støtter en forlængelse af tilladelsen i sin nuværende form. Miljøstyrelsen vurderer, at de ovennævnte bemærkninger ikke giver anledning til ændring i dansk holdning, idet der henvises til begrundelsen for regeringens foreløbige generelle holdning nedenfor. Hvad angår anvendelsen af glyphosat til ukrudtsbekæmpelse og nedvisning inden høst, vil der blive taget stilling til denne anvendelse i forbindelse med den nationale revurdering af glyphosatholdige sprøjtemidler. Generelle forventninger til andre landes holdninger Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne. 5

Regeringens foreløbige generelle holdning EU vurderingen har vist, at glyphosat opfylder betingelserne for at godkende stoffet i henhold til pesticidforordningen 1107/2009. Vurderingen har inddraget det internationale kræftforskningsinstituts (IARC) vurdering fra sommeren 2015, hvor de klassificerer glyphosat som sandsynlig kræftfremkaldende for mennesker. EFSA vurderer, at glyphosat sandsynligvis ikke skal klassificeres som værende kræftfremkaldende, men som altid anerkendes, at den endelige EU klassificering i henhold til forordningen om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier og blandinger (1272/2008) foregår i det europæiske kemikalieagenturs komite for risikovurdering (RAC). Regeringen er enig i denne vurdering, idet der lægges til grund at EFSA s vurdering bygger på meget større datamateriale end medtaget i IARC s vurdering. EU vurderingen konkluderer, at aktivstoffet glyphosat i sig selv ikke er skadeligt for arveanlæggene, men at der er nogle af undersøgelserne på glyphosatholdige sprøjtemidler, hvor det ikke kan udelukkes, at der ses en skadelig effekt på arveanlæggene. EFSA vurderer i en særlig udtalelse om hjælpestoffet POE-tallowaminer, at det har en højere toksicitet end glyphosat, og at der er bekymring for POE-tallowaminers potentiale for skader på arveanlæg og hormonforstyrrende egenskaber. Derfor foreslår kommissionen i deres udkast til godkendelsesforordning, at medlemslandene udelukker anvendelsen af POE-tallowaminer i glyphosatholdige sprøjtemidler. Regeringen mener ikke, at dette er tilstrækkeligt til at sikre, at andre sprøjtemidler med glyphosat ikke er skadelige for arveanlæggene. I EFSA vurderingen er det understreget, at medlemslandene skal sikre, at glyphosatholdige sprøjtemidler ikke giver skader på arveanlæggene, før der gives en fornyet godkendelse. I Kommissionens udkast til godkendelsesforordning er denne anbefaling ikke medtaget. Regeringen mener, at der bør stilles ens krav til alle ansøgere i EU, når de skal søge om fornyet godkendelse af sprøjtemidler med glyphosat. Derfor er det regeringens holdning, at der i godkendelsesforordningen skal stilles krav om, at sprøjtemidler med glyphosat skal undersøges for deres evne til at skade arveanlæggene i mindst to celleforsøg, som undersøger forskellige virkemåder. En anden mulighed er, at der stilles krav om, at ansøgerne på andre måder sandsynliggør, at de glyphosatholdige sprøjtemidler ikke indeholder hjælpestoffer, der er skadelig for arveanlæggene. Regeringen arbejder for at begrænse de ovennævnte potentielle administrative byrder eksempelvis ved at sikre, at ansøgningsprocessen for godkendelse af sprøjtemidler gennemføres med færrest mulige byrder for erhvervslivet. EU vurderingen peger endvidere på, at der for nogle glyphosat producenter mangler data omkring visse urenheder og nedbrydningsprodukter for at kunne vurdere deres betydning for risikoen. Medlemslandene skal derfor sikre, at der er overensstemmelse mellem de ansøgte midlers tekniske specifikation i forhold til det testmateriale, der er anvendt i de toksikologiske studier. Dette er normal procedure for vurderingen af alle sprøjtemidler i Danmark. EU vurderingen konkluderer, at glyphosat ikke er skadeligt for forplantning, frugtbarhed og heller ikke er fosterskadeligt. Endelig konkluderes, at der ikke er direkte evidens for, at stoffet er hormonforstyrrende, men at der ikke kan drages en endelig konklusion på dette punkt, da der mangler studier, som kan belyse eventuelle hormonforstyrrende effekter. Dette er et generelt forbehold for mange pesticider på grund af manglende data for endeligt at konkludere, at pesticidet ikke har hormonforstyrrende effekter. Ansøgerne skal derfor sende yderligere screeningsundersøgelser senest 1. august 2016. I forhold til miljø konkluderer EFSA, at der er behov for yderligere viden om, i hvilket omfang anvendelse på befæstede arealer eventuelt kan føre til forurening af vandløb, søer og grundvand via overfladisk afstrømning. Det anføres også, at nedbrydningen af nedbrydningsproduktet AMPA i sure 6

jorder bør undersøges nærmere. Disse forhold skal håndteres af medlemslandene i forbindelse med godkendelse af konkrete anvendelser af sprøjtemidler med glyphosat. Effekterne på vildtlevende pattedyr og fugle vurderes at være inden for det acceptable; dog viser EUvurderingen, at der er behov for yderligere data for at kunne færdiggøre vurderingerne for mus og insektædende småfugle for de i EU ansøgte anvendelser. Vurderinger for de konkrete danske anvendelser har dog vist, at der er sikker anvendelse for mus og småfugle under danske forhold. For vandlevende organismer, bier og andre nytteinsekter samt for regnorme og andre jordlevende organismer er der vist sikker anvendelse. Tilsvarende gælder for effekterne på den vilde flora under forudsætning af, at der anvendes passende risikobegrænsninger, fx afstandskrav. Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at stoffet opfylder kriterierne for godkendelse iht. i artikel 4 stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, dvs. at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår human sundhed og miljø. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om fornyet godkendelse. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. februar til orientering. 7