guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Mallorca Vandreture Natteliv shopping AKtiv ferie Restauranter sider



Relaterede dokumenter
Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Turprogram Mallorca 2017

Grand Hotel Bernardin

CWT MEETINGS & EVENTS

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010

Mallorca & Menorca. Ekstra fordele på læserrejsen: Middelhavets perler. Med oplevelsespakke i en uge.

Mallorca vandring i og omkring Tramuntana bjergene.

ITALIEN - Toscana. 1 co'ensus VERDENSBOLIGER - Skelstedet Vedbæk info@coensus.dk -

Postillion Hotel Dordrecht

PROGRAM. Om huset, vi skal bo i. Impressionismen. Forplejning. Vandring. 1. dag

Guide. Foto: Scanpix. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Det koster din. sommerferie. sider. Pristjek på 8 skønne destinationer

KØBENAVN 25. april 2 maj BILLUND 25. april 2 maj

Velkommen til Hotel Tiffany's!

ET LILLE UDVALG AF FRANSKE EJENDOMME

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Egon Hotel Hamburg City

Velkommen til Hotel San Pietro!

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

TURE & AKTIVITETER Med Skandinavisk talende guider. C o D a n T U R I S T O R T K O N

Smart Selection Hotel Istra

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

På opdagelse i Dansk Vestindien

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Familieferie i Orlando, Florida

Floridas forlystelsesparker og strande

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

AaCRM på hjul af Contador & Co.

28 NOV NORWEGIAN RUTE DY 3550 KØBENHAVN-BUDAPEST 09:00 10:50 01 DEC NORWEGIAN RUTE DY 3553 BUDAPEST-KØBENHAVN 20:00 11:50

GOLF i Italien. UNIK GOLFFERIE i ITALIEN. - begrænset antal pladser

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

TREASURE ISLAND. Guadeloupe by

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Sensom m er/e fterår i Prag,

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Her bor du midt i golfparadis

Best Western Hotel Bremen East

Unik Penthouselejlighed i Alanya, Cikcilli

Her bor du midt i golfparadis

Hotel Cristina. Skønne omgivelser i den lille by Limone ved Gardasøens bredder. Hotel Cristina. Introduktion. Hotellet tilbyder

Hotel Cristina. Skønne omgivelser i den lille by Limone ved Gardasøens bredder. Hotel Cristina. Introduktion. Hotellet tilbyder

Aktiv i østlige Canada

Her bor du midt i golfparadis

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Hotel Bursztynowy Palac

Spis en god middag i hotellets restaurant hvor I kan vælge mellem regionale og internationale retter.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Denne dagbog tilhører Max

SKAL DER VÆRE FEST? SÅ LAD DER VÆRE FEST SKØNNE RAMMER VED LILLEBÆLT CELEBRATIONS

Inspiration Rejsemål: Barcelona Baseret på 18 deltagere

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

HERSKABSVILLA I BENALMÁDENA

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Vores vandretur på Mallorca er en af vores mest populære vandreture. Og med god grund!

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Barer, tapasbarer og restauranter i Barcelona forslag 2009

De Bonte Wever Assen.

Safari og badeferie i Kenya

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Royal Palm****** Le Victoria**** Royal Palm ****** 6

Mallorca - Cykelferie. Mallorca - Oplev de ukendte sider af den velkendte ø

arkitektur seværdigheder Burj Khalifa Dubai Fountain Burj Al Arab Aquaventure Waterpark Emirates Towers Dolphin Bay

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Hotel Restaurant Schützenhof auf Fehmarn Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern.

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Velkommen til Ballumhus!

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Marine Hotel Besøg den største kurby ved den polske kyst

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Dagsorden Træningslejr. Præsentation Formål med lejren Medbring mv. Træninger Sociale miljø Kontakt med svømmerne

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Rocky Mountains til fods

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

REJSEFORSLAG. Rejser til Costa del Sol. Malaga / Costa Del Sol 27/4 4/ John Gædicke (telefon ) REJSEMÅLET REJSEMÅL: PERIODE: Spanien

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

rejseguide barcelona

Wellness Walks i Schweiz

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Beretning fra en vandreferie i Tramuntana bjergene på Mallorca i september 2016.

San Francisco og Hawaii

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

3-9. Udsigt fra pladsen

Natur, strande, slotte og fantastiske København

Den jødiske bydel og shopping

Sommer tur til Budapest

Velkommen til Feriecenter Samsø!

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Transkript:

guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Mallorca Vandreture Natteliv shopping AKtiv ferie Restauranter Strand 28 sider

2 Guide til Mallorca Mit

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 3 mallorca Det er længe siden, de første charterfly satte turister af på Mallorca til ugelange grisefester og spansk sol i alt for store mængder. Og selv om fordommene om charterturismen fra dengang stædigt har hængt fast i enhver omtale af Mallorca i årtier, er det efterhånden gået op for de fleste, at den spanske ferieø har forvandlet sig fra at være alle charterferiers mareridt til et hipt og lækkert sted. Det trætte og nedslidte look, byerne har lidt under, er væk og i stedet er kommet nyrestaurerede bygninger, trendy butikker og gode restauranter, tydeligst er transformationen i Palma, som de fleste af Mallorcas 15 millioner årlige turister på et eller andet tidspunkt i løbet af ferien lægger vejen forbi. For byen er med sine godt halve million indbyggere er en minimetropol, der også er blomstret op og i dag er spækket med tilbud til både gourmetelskerne, de kunstinteresserede, dem, der kommer for at feste, og de, der bare gerne vil slentre rundt i de gamle gader eller gøre gode køb. Palma er imidlertid kun en lillebitte del af Mallorca. Strandene trækker i lige så høj grad, fra de store brede børnevenlige til de afsidesbeliggende, som man faktisk godt kan få næsten for sig selv. Bjergene er også en sikker vinder, uanset om man vil vandre, klatre, cykle eller bare trille op i bil og nyde udsigten. Og så er der vingårdene, golfbanerne, vandparkerne til børnene, og landsbyerne, hvor tempoet er så lavt, at man smittes og får lyst til også at bruge en hel dag på at sidde på en bænk i skyggen under et oliventræ. Mallorca har lidt af det hele, uanset hvad man er til. Og den har det på den gode måde.

4 Guide til Mallorca værd at vide Transport Fly: Blandt andre AirbBerlin og Norwegian flyver om sommeren direkte fra København til Palma de Mallorca, og Ryanair flyver direkte fra Billund, Resten af året kan man via en mellemlanding komme til Palma med blandt andre SAS/Lufthansan. Pris afhænger af flyselskab, men fås fra 750 kr. per vej. Turen tager knap tre timer. Fra Palma Lufthavn kan man tage lufthavnbussen til Palma, det tager knap en halv time, Billet 2,50 euro (ca.. 18,50 kr.) og busssen kører hvert 20. minut.. Busnettet på Mallorca er desuden ret effektivt og forholdsvis billigt, turen mellem Palma og Alcudia på nordkysten tager eksempelvis knapt halvanden time, koster cirka 50 kroner, og bussen kører 7-10 gange om dagen, afhængig af ugedag. Derudover kører der tog mellem flere af de største byer. Pakkerejser til Mallorca er stadig populært, blandt udbyderne er Star Tour, Apollo og Spies. De fleste charterselskaber sælger også flight-only. Ophold Der findes hoteller, lejligheder, bed&breakfast og gæstehuse i alle prisklasser på Mallorca. Derudover er øen spækket med overnatningsmuligheder i forbindelse med en pakkerejse. Info Mere på rejseliv.dk/find/fly, rejseliv.dk/find/charterferie, spain.info, rejseliv.dk/spanien/ mallorca, airport-mallorca.com, emtpalma.es Valuta: Euro Drikkepenge: Det er normalt at give op til 10 procent i drikkepenge. Alarmcentralen: 112 til politi eller ambulance Landekode: 34 Åbningstider: Mange steder holder siesta mellem kl. 14 og 17 og har til gengæld åbent til kl. 21. De fleste større indkøbscentre holder dog åbent hele dagen. De fleste butikker har lukket om søndagen. Spisetid: I Spanien spiser man sent, normal middagstid på restauranter er mellem kl. 20 og 22. Helligdage: Se en oversigt her: www.spain.info

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 5 Natteliv side 10. Markeder side 18. For børn side 16. Aktiv ferie side 21. Udflugter side 12. Palma-tips side 22. Rejseliv Plus-guides udgives af Berlingske Media. Kontakt: Rejseliv, Pilestræde 34, 1147 København K. Email: rejseliv@ berlingske.dk. Redaktionschef: Nina Rølle. Redaktion og Layout: Thomas Stærmose. Tekst: Gitte Holtze. Foto: Colourbox, AFP, EPA. Judith Betak, Reuters.

6 Guide til Mallorca ud at spise Dyr L Orangerie På det luksuriøse hotel Gran Hotel Son Net i den lille bjergby Puigpunyent mindre end en halv times kørsel fra Palma ligger den eksklusive gourmetrestaurant L Orangerie, som af mange anses for at være en af de bedste på Mallorca. Hotellet er indrettet i en gammel mølle fra 1700-tallet, og restauranten spreder sig over to etager med en smuk terrasse med udsigt til bjergene. Maden kommer især fra havet, men kødelskere går heller ikke forgæves. Husk at bestille bord. C/ Castillo de Sonnet s/n - 07194 Puigpunyent sonnet.es Restaurant 365 Restauranten, der tilhører det chikke boutique-hotel Son Brull i bjergbyen Pollenca i det nordlige Mallorca, har fået sit navn, fordi de lokale tilbage i 1800-tallet kaldte bygningen 365-huset på grund af de 365 vinduer, den var udstyret med. Køkkenchefen kommer fra Michelin-restauranten Sant Pau i Barcelona og laver supermoderne mad baseret på traditionelle mallorcinske retter, som restauranten selv omtaler det. Og så er vinlisten selvfølgelig tilsvarende imponerende. Lukket i december og januar. Palma Pollenca 220, Pollenca sonbrull.com Tristán Mallorcas eneste restaurant med to Michelin-stjerner, Restaurant Tristan, lukkede sidste år. På den attraktive adresse i marinaen Puerto Portals otte kilometer vest for Palma, er nu i stedet åbnet fiskerestauranten Tristàn Mar, og ved siden af ligger Tristán Bistro. Selv om stjernerne er væk, er maden stadig fantastisk,. En fire-retters menu i den afslapopede bistro koster 65 euro, ca. 490 kr. Puerto Portals, Ed. Capitanía, 1, Palma grupotristan.com Mellem Satyricon Restauranten ligger i centrum af den gamle bydel i Alcudia. Lokalerne var oprindelig byens gamle biograf, og efter at have stået tom i næsten 20 år blev den omdannet til et romersk teater med mosaikgulv, fresco malerier, skulpturer og romerske søjler. Her er ro og romantik og lækker mad med inspiration fra hele Spanien. Priserne tilmed rimelige. Musikken er klassisk eller afslappende cafémusik. Bordreservation er nødvendig fredag og lørdag. Placa Constitucio 4, Alcudia Es Verger 20 minutters kørsel nord for Palma mod Inca ligger restauranten Es Verger i bjergene nær Alaro. Kør efter de skilte, der viser vej til

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 7 Castillo (fæstning) og forbered jer på kørsel op til 800 meters højde af en støvet grusvej med et utal af hårnålesving. Es Verger er indrettet på en gård og på gårdspladsen vimser får rundt uvidende om, at de inden for en kort tidshorisont skal lægge krop til stedets specialitet: lammeskuldre i lage med ovnstegte mallorcinske kartofler. Husk også at smage den lokale vin. Camino Castillo, 143, Alaro Billig paella, kød og et bugnende dessertbord, som serveres i så rigelige mængder, at der er nok til de 200, der er plads til. En frokost koster 10 euro inklusiv vin ad libitum, på lørdage og søndage koster buffetten lidt mere. C/ Conquistador 78, Binnissalem Casa Fernando Muslinger, rejer, laks, samt øvrigt godt fra havet i så mange afskygninger, at man ikke aner, hvad halvdelen er. På Casa Fernando ved kysten i udkanten af Palma spiller fisk hovedrollen - på den specielle facon, at man vælger sin middag ved at pege på den kæmpestore montre med fisk, hvorefter den grilles, koges, steges eller hvordan man nu foretrækker det. Herudover er grøntsagerne værd at nævne, for dem kræses der om i ualmindelig høj grad. Find restauranten på fiskerkutteren på taget. Calle de Trafalgar, 27, Palma restaurantecasafernando.com Tast Tapas kommer i alle prislag og har den indbyggede fordel, at man kan nøjes med de billigere af slagsen, hvis budgettet ikke er ubegrænset. Vil man imidlertid gerne kunne spise sig mæt i de gode retter på menukortet uden at blive flået, er Tast i Palma der, hvor man med fordel kan indtage sin middag. Her er alt fra friturestegt camembert til sobrassada. Samt husets specialitet, ribs, som bliver stegt ved bordet. Carrer de la Unió, 2 tast.com Can Sito I landsbyen Binnissalem mellem Palma og Inca ligger Restaurant Can Sito, som udefra ser meget lidt trendy ud, og heller ikke inden døre rimer på hip. Men hvad skal man med hip, når maden er god. Og det er den, så god, at de lokale hver dag kl. 13 stimler sammen til den frokostbuffet af salater, Meson Can Pedro Paella fiskeretten, der konkurrerer med de små tapasretter om at være Spaniens nationalret er en udmærket spise, men efter nogle dage kan trangen til en stor bøf melde sig. Så er svaret Meson Can Pedro i byen Genova ca. 10 kilometer vest for. Faktisk er der tale om to restauranter nær hinanden en stor og så en mere hyggelig. Kødet er argentinsk og af høj kvalitet og det tilberedes på mægtige grills i selve restauranten. Du får en stor bøf for godt 100 kroner og en grillet babykanin for mindre. Husk at prøve stedets Ayo olie den er et must. Rector Vives, 4, Genova mesoncanpedro.com

8 Guide til Mallorca Steder at bo Dyre La Residencia Et af Mallorcas mest luksuriøse og prisbelønnede hoteller hedder La Residencia og ligger i den eksklusive såkaldte kunstnerby som i dag dog mest beboes og besøges af kendte og andre med mange penge Deia på øens vestkyst. En overnatning på La Residencia koster fra 4.000 kr. for et standardværelse, til gengæld får man femstjernet betjening, gastronomi i verdensklasse, og et hotel, hvor alt er gennemført fra antikviteter og himmelsenge til hjemmebagt og presset brød og saft. c/son Canais, Deia hotel-laresidencia.com Cap Rocat I gamle dage fungerede Cap Rocat som et militært fort, i dag er den smukke bygning forvandlet til et luksuriøst boutique-hotel med bare 24 værelser, hvoraf de 22 er suiter. Et perfekt sted til nygifte og andre med historisk interesse, sans for dramatiske omgivelser og lyst til at være alene Cap Rocat ligger afsondret på en pynt i Palmabugten. En overnatning koster fra 5.000 kr., men så er den fantastiske pool (med havudsigt) og muligheden for at dinere high class også inkluderet. Carretera d Enderrocat s/n, Cala Blava caprocat.com Son Brull Den lille bjergby Pollenca er sådan et sted, mange turister lægger vejen forbi på en dagstur, fordi byen er superhyggelig med sit torv, flotte kirker og mageløse udsigt over landskabet omkring byen. Men klostret Son Brull, som i dag fungerer som luksushotel med en kombination af gammeldags charme og moderne indretning er bestemt også værd at se nærmere eller checke ind på. Prøv spaen eller deltag i et madlavningskursus. Priser fra 1.860 kr. for en overnatning i en af de 21 værelser. Palma Pollenca 220, Pollenca sonbrull.com Mellem Cas Comte Petit Hotel & Spa I landsbyen Lloseta midt på Mallorca får man en følelse af at være rejst tilbage i tiden, som bestemt ikke bliver mindre af et ophold på Cas Comte Petit Hotel og Spa, der som navnet antyder, er et lille hotel her er kun otte værelser, der alle er indrettet med respekt for de mange hundrede år, bygningen har eksisteret, med blandt andet fritlagte bjælker og rå stenmure. Atmosfæren på hele hotellet, fra lobbyen over patioen (terrassen) til spaen, er superhyggelig. Men vær opmærksom på, at der er langt til alting. Comte D Aiamans, 11, 07630 Lloseta hotelcascomte.com Hotel Palau Sa Font Palma s mest funky hotel ligger i et tidligere palads fra 1600-tallet i den gamle bydel. Her er 19 supercool værelser, heraf fire suiter,

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 9 hvis dobbeltdøre også fungerer som kunstværker. Beliggenheden er helt i top, hvis man er på Mallorca for at udforske Palma, for man kan gå til alting herfra, og stadig bo væk fra trafikstøj og nattelivslarm. Her er en lille pool, en hyggelig have og gratis wifi i baren + gratis internetopkobling på værelserne. Priser fra ca. 1.100 kr. per nat. Calle Apuntadores, 38, palausatfont.com Hotel Born Historien viser sig tydeligt i et af Palmas ældste hoteller, Hotel Born, som blev bygget som palads for Marquisen af Ferrandell i 1600-tallet, og renoveret i 1800-tallet med blandt andet en patio, så gæster på hotellet kan sidde ude i den lune aften. Hotellet ligger centralt i Palma, især hvis man er i byen for at powershoppe luksusvarer, for designergaderne Avinguda Jaume lll og Passeig Born ligger lige rundt om hjørnet. Priser fra 800 kr. per nat. C/ San Jaime, 3, Palma hotelborn.com Billige Sa Coma Sa Coma er et lille familiehotel, hvis vigtigste feature er den charme, hotellet med sin beskedne størrelse og dedikerede ejere er udstyret med. Det ligger i Banyalbufar, en lille landsby med bare 500 indbyggere på Mallorca vestkyst, som trods sin størrelse besøges af rigtig mange turister på grund af sin smukke beliggenhed med en fabelagtig udsigt over Middelhavet. Hotellet har 32 værelser, alle med balkoner og de fleste med udsigt over havet. Priser fra 800 kr. per nat. Cami des Moli, 3, Banyalbufar hotelsacoma.com Dalt Murada Vil man overnatte billigt i Palma og må det gerne samtidig være af nogenlunde standard er bed&breakfast som regel et god bud. Et sådant er Dalt Murada, som ligger lige bag katedralen Le Seu i den gamle bydel. Bygningen var i 1500-tallet hjem for en aristokratisk familie, og drives i dag også af en familie (dog ikke den samme). Der er en hyggelig gårdhave og tagterrasse, værelserne er udstyret med smukke antikviteter, og beliggenheden er supercentral. Priser under 700 kroner. Almudaina, 6 A, Palma daltmurada.com Son Capellot I det østlige Mallorca, nær landsbyen Felanitx ligger der et såkaldt farmstead, som selv om det vel bedst kan oversættes til bondegårdsferie, dog minder mere om et ophold i en villa i Toscana eller Provence med sin beliggenhed mellem bløde bakker og græssende får. Det rustikke gamle hus indeholder fire lejligheder med eget køkken og et dobbeltværelse, og på fællesområderne er der en grill og en pool. Og så ligger Mallorcas bedste strand, Es Trenc, kun 20 minutters kørsel herfra. Segona Volta, 112. Ctra. Felanitx agroturismesoncapellot.com

10 Guide til Mallorca NATTELIV Abaco Titlen som den mest trendy bar på Mallorca sidder Abaco i Palma på. Den 3-etagers bar er indrettet i og omkring gårdhaven i en gammel købmandsbutik, hvor stearinlys, blomsteropsatser og jazz i højtalerne sørger for stemningen. Inden døre er der malerier på væggene i de højloftede stuer, og både inde og ude vimser tjenere i stiveste puds rundt og tager imod ordrer på de cocktails, stedet er berømt for. Der er altid kø på Abaco s, og det er en dyr oplevelse. Til gengæld bliver man set,, for Abaco er hot. Calle San Juan 1, palma bar-abaco.es Lorien Er man mere til øl end farverige drinks, og vil man hellere hænge på et tilrøget værtshus med hyggelig stemning end på et neonoplyst dansegulv, er Lorien the place to go. Lorien, som egentlig hedder Bar Lorien, er en ølbar af den slags, hvor der er så mange at vælge imellem, at man bliver rundtosset bare af at se på kortet. Stemningen er god, øllene er rimelige i plads, og man kommer helt sikkert i kontakt med andre, for man står tæt. C/. Caputxines, 5a, Palma facebook.com/lorienbar BCM Planet Dance Den største natklub på Mallorca hedder BCM Planet Dance og er den altoverskyggende grund til, at Magaluft på Mallorcas sydkyst nær Palma er populær blandt turister, der rejser til Mallorca for at feste. BCM er den eneste klub, der I størrelse og format kan agere rival til klubberne på naboøen Ibiza. Men BCM er også stor og leveringsdygtig I det meste af, hvad festaber ønsker sig af en natklub. Fri bar, skumdisko, flere (og store) dansegulve, kendte og dygtige DJ s. Øverste etage er dedikeret hardcore dansere. CM Complex Avda. S Olivera, Magalluf bcmplanetdance.com Tito s Nær stranden i Palma finder man en af Mallorcas mest populære natklubber, hvor både lokale og turister flokkes på den store tagterrasse, der er udstyret med en fabelagtig udsigt over Middelhavet. Selve klubben er Tito s. BCM Planet Dance. udstyret med alt det nyeste musik indenfor alle genrer og en stor og velassorteret bar. I 1950erne og 1960erne kom kendisser som Ray Charles her, i dag møder man alle typer. Som dog alle har det til fælles, at de ikke er mødt op i gummisko og jeans. Tag pænt tøj på og masser af penge med. Passeig Marítim titosmallorca.com Carrer del Apuntadors Hvis man gerne vil have en hel gade spækket med barer, caféer og natklubber at feste i, er et godt bud Carrer d Apuntadors i Palma. Her kan man i bedste Jomfru Ane gade stil slingre fra bar til bar og se musikken, gæsterne og drinkskortene an på mange forskellige steder på én aften. Prøv f.eks. Bar Barcelona, hvor der er live jazz mellem kl. 23 og 03 hver aften og hvor drinksene er billige og der er masser af stemning.

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 11 shopping Outlet Fænomenet outlet, hvor man med store rabatter kan købe sidste års varer fra mærkevarebutikker er især kendt fra USA, men findes også på Mallorca. 10 minutters kørsel udenfor Palma ligger Festival Park, hvor mærker som Lloyd, Nike, Reebok, Diesel, Dockers og Miss Sixty er repræsenteret med egne butikker i et stort shoppingcenter, og hvor man kan spare helt op til 70 procent på tøj og sko. Festival Park er også et underholdningscenter med biograf, bowling og en række restauranter. Apdo. Correos 163, Marratxi festivalpark.es Spanske sko Det unikke design på de behagelige sko er opfundet i Mallorcas lædercentrum, Inca, og de behagelige sko fra Camper, som er et spansk skomærke (dog med base i Barcelona) sælges over hele øen. For eksempel i flere butikker i Palmas shopping-distrikt, hvor man også kan investere i modeller til både ham og hende og familiens yngste, som man ikke kan få i Danmark. Og til priser, der er lavere end ditto herhjemme. C. Sant Miquel 17, Palma camper.com Luksus For 30 år siden fandtes Avinguda Jaume lll i Palma ikke, i dag er det en af Mallorcas mest kendte adresser, i hvert fald for dem med en solid bunke penge på lommen. For Avinguda Jaume lll er sammen med Passeig Born to af de mest elegante shopping-gader i Palma, hvor man kan svinge Camper sko. kreditkortet i designerbutikker som Massimo Dutti, Cartier, Loewe, Mont Blanc, Intissimo og Versace. Og er man mere til luksusshopping i boutiques, vil man føle sig i himmerige i kvarteret Born lige bag Passeig Born. Sobrassada. La Luna Sobrassada er en speciel form for krydret pølse, karakteristisk for Mallorca. Førhen blev den kun produceret om efteråret, hvor den hang til tørre i et, for den, perfekt klima. Hos La Luna, Mallorcas ældste og mest berømte og traditionelle pølsefabrik i Soller, laver man Sobrassada efter den gamle opskrift, blandt andet med tørrerum i kælderen, så Sobrassada bliver helt perfekt. Prøv også deres patéer eller sobrassada lavet af Mallorcas famøse sorte svin. Avinguda d Astúries, 4A, Soller la-luna.es La Granja Royal Midt i Palma, nær det nye hippe Placa Progres, hvor man finder alle de gode restauranter, ligger der en lille undseelig butik af den slags, man går ind i, fordi man har lyst og ikke fordi man har behov. Butikken hedder La Granja Royal og har alt i cupcakes, småkager og tærter, pyntet og dekoreret på måder, som kun de færreste har fantasi til at forestille sig. Fra spøgelser og Hello Kitty til sutteflasker, Svampebob Firkant og mænd med mexihatte. Og så smager det også godt (især deres cookies). Carrer d Arnau Rossiñol, Palma

12 Guide til Mallorca Udflugter Naturpark La Reserva I det nordvestlige Mallorca midt i et bjergområde ligger den 2,5 millioner kvadratmeter store naturpark La Reserva, hvor man snildt kan bruge en dag på at vandre rundt ad stierne, opleve de godt 30 vandfald, og se på de mange dyr, som bor i parken, blandt andet strudse, brune bjørne, emuer, hjorte, vilde æsler, og forskellige fugle. I parken er der også en pool, et barbeque-område, og shows med rovfugle. Og så er der et stort aktivitetsområde, hvor man kan klatre, cykle, eller svinge sig i (stål)-lianer. lareservamallorca.com Bådtur til Es Trenc Mallorca i sommerperioden er en hed affære med temperaturer langt over 30 grader. Heldigvis har driftige folk for længe siden opfundet bådture ud på det svalende hav, hvor man udover muligheden for nedkøling kan se Mallorca fra havsiden. Der findes ture fra stort set alle havne og i alle former for fartøjer, en af dem er katamaranturene fra Palma, hvor man sejles til Es Trenc, en af øens bedste strande. Turen varer en dag og koster 400 kr. for voksne, halv pris for børn, incl. frokost og drikkevarer. click-mallorca.com Cap de Formentor Mallorcas allernordligste område hedder Formentor og er klippe-halvø, der består af uberørt natur, og hvor man finder øens allerførste luksushotel, Hotel Formentor, som blev bygget i 1929, og hvor blandt andet Charlie Chaplin, Winston Churchill og

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 13 Dragegrotterne. Dalai Lama har boet, og hvor man stadig kan checke ind. Fra Formentor snor en smal vej sig i serpentinersving langs flere hundrede meter høje og bratte skrænter sig de cirka 12 kilometer til Cap de Formentor og fyrtårnet. Herfra er der en enestående udsigt til blandt andet Menorca. Vestkysten Bjergkæden Serra de Tramuntana dominerer hele Mallorcas vestkyst, og en køretur ad den 115 kilometer lange kystvej fra Andratx i syd til Pollenca i nord er en snoet affære med de mange hårnålesving, men også utrolig smuk med udsigt til bjerg, skov og hav. Samt de spændende bjergbyer. Fra Deia som er de riges og kendtes tilholdssted bygget på plateauer ned af bjergskråningerne, til Soller, som ligger omgivet af bjerge og lunde af appelsin- og citrontræer og hvis torv er et hyggeligt sted at holde pause. Dragegrotter På Mallorcas østkyst ligger drypstenshuler på rad og række. De mest spektakulære er dragegrotterne, Cuevas del Drach, som er over 200 meter dybe og har seks underjordiske søer, heraf verdens største af slagsen, den 177 meter lange Martel sø. Turen, man som turist tager, er 2.400 meter under jorden, man passerer både stalagmitter og stalakitter, og turen slutter med en minikoncert, hvor sangerne står på robåde på en af søerne. Åbent året rundt, prisen er 80 kr. per person. Carretera Porto Cristo cuevasdeldrach.com

14 Guide til Mallorca

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 15

16 Guide til Mallorca for børn Aqualand Mallorca er rig på vandlande, det største af slagsen hedder Aqualand og har så mange vandaktiviteter af forskellig art, at ethvert barns indre vandhund nok skulle kunne blive tilfredsstillet. Fra rafting i gummiringe over bølgebade til rutsjebaner med nærmest lodrette fald, med rør, der snor sig, med tunneler, eller med fire ved siden af hinanden, så man kan rutsje om kap. Derudover er der almindelige pools til de helt små. Billetter købt online ca. 175 kr. for voksne og 125 kr. for børn. Her er åbent fra maj til september. Autovia Palma Arenal, Llucmajor aqualand.es Marineland Har familiens yngste aldrig talt om delfiner, er der en vis sandsynlighed for, at de gør det efter et besøg i Marineland. Billetter købt onliine koster knap 165 kr. for voksne og 110 kr. for børn), til gengæld får man for pengene et imponerende delfinshow, et ditto med søløver, et noget larmende, men stadig sjovt show med papegøjer, plus muligheden for at se hajer, pingviner og farvestrålende fisk. Der hører en strand og et lille vandland til parken, som holder åbent fra april til oktober. C/ Garcilaso de la Vega, Costa d en Blanes, Calvia marineland.es Pirat-show Det lyder som en turistfælde, og det er formentlig også i forhold til pris, kvaliteten af mad og udvalget af merchandise. Men kan man se bort fra det, og det kan de fleste - showet har eksisteret siden 1985 og bliver mere og mere populær - får man en forrygende oplevelse. Mens man spiser, synger, danser og optræder en flok meget akrobatiske og gymnastiske pirater på scenen. I prisen (som starter ved 175 kr. for børn og 300 kr. for voksne, afhængig af dato og plads) indgår mad, drikke og transport fra hotellet. Porrassa, 12, Calvia piratesadventure.com Jungle Parc Går sønnike (og måske også farmand) rundt med en lille Tarzan i maven, er Jungle Parc i det sydvestlige Mallorca stedet, hvor han kan få lov at udfolde sig. Jungle Parc er et mekka af high rope, som kort fortalt er platforme placeret i forskellige højde i træerne, som man bevæger sig mellem via hængebroer, rutsjebaner, liner eller reb. Balance og en mangel på højdeskræk er essentielt, til gengæld er det sjovt på den adrenalinfremkaldende måde. Parken har baner til både børn og voksne. Avenida Jaime 1, Santa Posa jungleparc.es Sporvogn Der er knapt fem kilometer mellem bjergbyen Soller og kystbyen Port de Soller på Mallorcas nordvestlige kyst. Begge byer er sjove at besøge en af de oplevelser, børn dog formentlig vil synes er sjovest, er en tur med sporvognen, der to gange i timen triller mellem de to byer. Der har kørt sporvogne på denne strækning siden 1913, og vognene er ikke ret meget mere moderne. Farten er den famøse sneglefart, så man har god tid til at nyde udsigten til blandt andet butikkerne i Port de Soller, som man ruller lige forbi.

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 17 Pirates.

18 Guide til Mallorca markeder Sineu I gamle dage var markedet i Sineu midt på Mallorca der, hvor man i bedste dyrskuestil købte og solgte kvæg og andre dyr og slæbte hø, havre og uld hjem. I dag er markedet ligeså meget et sted at gøre gode kup på tøj, mallorcansk brugskunst, lædervarer og diverse smykker, ure og souvenirs. Sineu er normalt en halvsøvnig landsby midt på øen, men på onsdage, når der er marked, vågner byen, så kom tidligt for at undgå for meget trængsel - det vil sige allerede fra kl. 8, når de første boder åbner. Carrer del Bous, Sineu Inca Det siges, at der har været marked i Inca hver torsdag siden 1300-tallet. Det er der stadig, i dag formentlig dog nok med nogle flere kopivarer end for 700 år siden. Inca er kendt som en læderby, så ikke overraskende kan man udover kopier af Louis Vuitton m.v. købe sig fattig i tasker, jakker, punge, bælter og andet habengut af læder. Markedet i Inca er øens største, så sæt rigeligt tid af til også at ose blandt de mange øvrige boder. Bor man i Palma eller Alcudia, kommer man nemt til Inca med bus. Placa D`Espanya Alcudia Er man på ferie med mindre børn, som måske gør det for besværligt at tage for langt væk fra børnevenlige Alcudia, er markedet i den gamle bydel en udmærket oplevelse, hvor man sagtens kan gøre en god handel, hvis man har talent for at prutte om prisen. Markedet foregår tirsdag og søndag fra kl. 10 til 13, og man kan finde alt fra frugt og grøntsager til smykker, legetøj, ure, lædervarer og de allestedsnærværende souvenirs. Markedet er stort og omgivet af caféer, så man kan tage en shoppingslapper undervejs. Passeig Pere Ventajol, Alcudia Mercat de l Olivar Mallorca har masser af fødevarer, som får danske tænder til at løbe i vand et af de steder, hvor man kan indkøbe alt fra nybagt brød og struttende sunde grøntsager til mallorcansk olivenolie, øens specielle pølser og hele griseskanker er det indendørs fødevaremarked i Palma, Mercat de l Olivar. Her handler de lokale selv - kig efter de boder, hvor flest kunder er stimlet sammen det er som regel en god indikation af kvaliteten. Markedet holder åbent året rundt. Placa de l Olivar, Palma Santa Maria Hver søndag er der marked i Santa Maria, hvor man udover de vanlige boder med sko, tøj, souvenirs og lædervarer kan købe sig fattig (eller charme sig til en smagsprøve) i mallorcanske specialiteter til smagsløgene. Blandt andet frugt, grøntsager, skinke og oliven er så kunstfærdigt opstillet, at man kan bruge lang tid på bare at beundre boderne. Markedet er stort og også populært for lommetyve, så hold øje med værdierne. Plaça Nova, C/ Ramón Llull, Santa Maria del Camí

Følg med på bt.dk/plus og b.dk/plus 19 strande Es Trenc En af de strande, som oftest dukker op på listerne, når verdens og Europas bedste strande kåres i forskellige sammenhænge, er Es Trenc på Mallorcas sydkyst. Den ligger i et naturreservat, hvorfor den ikke er eller bliver plastret til med hoteller, restauranter og forskellige vandaktiviteter. Der er dog solvogne og parasoller, men lavet af palmer, så de falder ind i landskabet. Selve stranden er knapt to kilometer lang med fint hvidt sand, bred og med klitter. Et afsnit af den er for naturister. Den danske strand Lise Marcussen fra Bornholm tog for mange år siden på ferie på»kærlighedens ø«og tabte sit hjerte til den unge mallorciner Julio Lopez, som netop havde netop forpagtet Bugambiliastranden i Cas Canar mellem San Austin og Illetes. I dag hedder den 100 meter lange sandstrand for»den lille danske strand«. For at finde den skal man gennem et hul i den gule mur i det skarpe vejsving cirka 200 meter fra Illetes-krydset. Kun ordene»playa«og»strand«på muren afslører, at der på den anden side af hullet ligger en strand. Coll Baix Man kan godt finde uforstyrrede strande på Mallorca, men med øens popularitet kræver det oftest lidt arbejde at komme dertil, som de fleste turister ikke orker. En af de strande, der af den grund ikke modtager ret mange gæster, er Coll Baix, som ikke ligger ret langt fra Alcudia, men som man kun kan komme til ved først at køre ad en grusvej og derefter gå 25 minutter de sidste to kilometer ad en forholdsvis stejl sti gennem fyrreskov. Men så har man også 220 meter lang og 50 meter bred strand for sig selv. Alcudia Man kommer ikke udenom Alcudia, når man snakker strande på Mallorca. For selv om den over tre kilometer lange strand langs kysten i nord er fyldt med solskoldede turister, issælgere, thailandske massører og solvogne med parasoller, er det Mallorcas ubetinget bedste strand til børn. Sandet er hvidt og blødt, stranden er bred, og man skal rigtigt langt ud i havet, før det bliver dybt. Er man til vandsport, kan man prøve det hele her vandski, jetski, vandcykel og parasailing. Cala d Or På Mallorcas østkyst ligger byen Cala d Or, som ganske vist er et turistmål, men mere for overklassen end for dem, der kommer til øen for nattelivets skyld. Er man meget til strand, er Cala d Or til gengæld oplagt, for byen er omgivet af ikke færre end fem strande, der ligger i fem små bugter med klipper til begge sider. Den største er Cala Gran, men alle er beriget med hvidt sand og klart vand. Cala d Or er desuden et flot sted at snorkle.

20 Guide til Mallorca Seværdigheder Katedralen i Palma Selv hvis man ikke er til kirker og andre gamle bygningsværker, er det svært ikke at blive en lille smule imponeret af katedralen La Seu i Palma. 121 meter lang, 55 meter bred og med et midterskib, der strækker sig 44 meter op mod himlen, er det en af verdens højeste. Som oven i købet smukt placeret ved havnen og omgivet af en smuk have. Byggeriet blev påbegyndt i 1200-tallet til ære for Jomfru Maria, og er blandt andet udstyret med 1.236 stykker farvet glas i den 11 meter store vinduesroset. C. Capiscolato, 2, Palma Miro-museet i Palma Den verdensberømte billedkunstner Joan Miró boede på Mallorca fra 1956, til han døde i 1983. Efter hans død sørgede hans kone for at hans værker levede videre i kulturcentret Fundación Pilar y Joan Miró, som blev indrettet i kunstnerens tidligere hjem lige udenfor Palma. Miró ønskede at skabe et levende museum, hvor kunstnere og kunstnovicer udover udstillinger kan deltage i blandt andet workshops og debatter. C. Saridakis, 29, Palma miro.palmademallorca.es Klostret i Lluc Et af de mest hellige steder på Mallorca er klostret i Lluc på den vestlige del af øen. Historien går, at en statue af den hellige Madonna blev fundet af en fårehyrde i en klippespalte, hvorefter man i 1200-tallet byggede et kapel lige der. Siden er pilgrimme valfartet til for at tilbede statuen, i dag op til 50.000 om året. Klostret har også et af verdens bedste drengekor, som giver koncert de fleste dage. Derudover har klostret et lille museum, en smuk have, og en flot beliggenhed i bjergene. Plaza Peregrins, 1, Escorca lluc.net Fæstningsbyen Capdepera Fæstningen Capdepera på Mallorcas østlige del er ikke bare så stor, at den sidder på titlen som øens største og en af de mest imponerende med en enestående historie. Fæstningen blev bygget i 1300-tallet for at beskytte byen Capdepera hvor byens beboere gemte sig, når sørøvere kom op fra kysten for at plyndre og for at kontrollere landet nedenfor byen. I dag er her fred og ro, men det er ikke svært at forestille Katedralen i Palma sig fortiden, når man står ved fæstningen, hvorfra man i øvrigt har en flot udsigt. Klostret i Valldemossa Ganske vist boede han her kun et par måneder tilbage i 1838, men han gjorde det med sin elskerinde George Sand, og klaveret, som den verdensberømte komponist Chopin angiveligt brugte til at komponere stykket Regndråbe Præludium på, står her stadig. Det tidligere Carthusian klostret i den nordvestlige by Valdemossa, fungerer i dag som museum (blandt andet med adgang til fangekældrene og en ret interessant udstilling af klostrets apotek anno 1800-tallet), er i sig selv dog smukt og en tur hertil værd. Plaza Cartuja, Valldemossa cartujadevalldemossa.com