VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele. Foruden alt det praktiske med begravelsen melder sig også en masse spørgsmål af juridisk karakter. Med denne lille folder har vi forsøgt at skabe et nemt og hurtigt overblik over juraen i forbindelse med et dødsfald.
HVAD SKER DER TIL MØDET I SKIFTERETTEN? Når en person med bopæl i Danmark afgår ved døden, får skifteretten automatisk besked om dødsfaldet. Skifteretten vil skrive til den person, der på dødsanmeldelsen står anført som afdødes kontaktperson. Det er lidt forskelligt fra retskreds til retskreds, men flere og flere steder afholdes der telefonisk møde med kontaktpersonen. Skifteretten vil dog altid have mulighed for at indkalde til et personligt møde, hvis der skønnes at være behov for det. Mødet bliver typisk ikke aftalt til en bestemt dag, idet du som oftest bare bliver bedt om at kontakte skifteretten inden for ca. 10 dage efter skifterettens henvendelse. Det primære formål med mødet er at skabe overblik over familie- og formueforholdene, sådan at skifteretten kan give råd og vejledning i forhold til valg af skifteform. Det er derfor vigtigt, at du som kontaktperson har disse oplysninger klar, når du ringer skifteretten op. Mange banker sender automatisk en formueopgørelse til skifteretten, når de får besked om dødsfaldet. Det er imidlertid ikke alle. Det er derfor en rigtig god ide at rette henvendelse til afdødes bank og tjekke om oplysningerne nu også er blevet sendt. Hvis ikke det er tilfældet, skal du bede banken om at gøre det. Det brev du modtager fra skifteretten er din legitimation for, at du har ret til at kræve oplysningerne udleveret. Var afdøde gift, skal skifteretten have oplysninger om både afdødes og ægtefællens økonomiske forhold. Hvis du er bekendt med, at afdøde havde oprettet testamente og/eller ægtepagt, kan du med fordel oplyse skifteretten dette i forbindelse med telefonmødet. Skifteretten foretrækker at kommunikere digitalt, helst via e-boks eller alternativt via email. Det er derfor en god idé at oplyse bedemanden, om du har e-boks og/eller en mailadresse. Bedemanden vil så sørge for at videregive oplysningen til skifteretten. Når det er klarlagt, hvorledes boet skal behandles, og der er udfyldt og indsendt en anmodning om udlevering af boet til en bestemt skifteform, udsteder skifteretten en såkaldt skifteretsattest, som er det juridiske bevis for råderetten over boets aktiver og passiver.
SIKRING AF VÆRDIER Det er vigtigt, at I som arvinger sørger for at sikre afdødes værdier frem til skifteretten har truffet afgørelse om boets behandlingsform, fx sørge for at afdødes bolig er låst og vinduerne lukket, at bilen er aflåst og holder parkeret et sikkert sted osv. I vinterperioden er det også vigtigt at sørge for snerydning af fortovsarealer ud for afdødes bolig. For at undgå frostskader i boligen anbefales det at man ikke slukker helt for varmen. Sørg for i videst muligt omfang at klare de praktiske opgaver selv. Hvis arvingerne har haft udgifter til fx et snerydningsfirma, vil kravet kunne anmeldes i boet, men selv om det som udgangspunkt er et krav, der har en særlig fortrinsstilling, vil der ikke være nogen garanti for, at boet i sidste ende kan dække udgiften.
DE ENKELTE SKIFTEFORMER BOUDLÆG Udleveres et bo som boudlæg (også kaldet begravelsesudlæg), sker der ikke et egentligt skifte af boet. Der skal ikke ske en fordeling af arv mellem boets arvinger, idet boets samlede aktivmasse, herunder et eventuelt overskud i boet, udlægges den person, som må betragtes som værende afdødes nærmeste. Hvem der er afdødes nærmeste pårørende, afgøres af skifteretten efter en konkret vurdering. Det afgørende vil være, hvem der socialt var afdødes nærmeste, og et boudlæg kan derfor sagtens ske til en der ikke er beslægtet med afdøde. Betingelserne for et boudlæg, er at værdien af boets aktiver ikke overstiger kr. 41.000 (2015-niveau), når der er sket fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og retsafgifter samt gæld sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde. Udlægsmodtageren bliver ved udlægget forpligtet til af boets midler at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Derimod kommer udlægsmodtageren ikke til at hæfte for afdødes gæld. Det koster 500 kr. i retsafgift at få boet udleveret som boudlæg.
ÆGTEFÆLLEUDLÆG En ægtefælle til en afdød har ret til at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg uden skiftebehandling, hvis værdien af dødsboet sammenlagt med ægtefællens bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 720.000 kr. (2015-niveau). At boet ikke skal under skiftebehandling, betyder at det ikke skal gøres op og at der ikke skal udbetales arv til de øvrige arvinger. Ved et ægtefælleudlæg bliver ægtefællen ejer af de aktiver, der er i dødsboet. En betingelse for at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg er, at den efterlevende ægtefælle påtager sig førstafdødes gældsforpligtelser, og ægtefællen indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et ægtefælleudlæg ofte har den konsekvens, at arven efter længstlevende ægtefælle (den ægtefælle, der får ægtefælleudlægget) skal fordeles sådan, at halvdelen går til førstafdødes arvinger efter loven, og den anden halvdel går til længstlevendes arvinger. Det er dog muligt for længstlevende at bestemme noget andet, hvis der oprettes testamente. Det koster 500 kr. i retsafgift at få boet udleveret som ægtefælleudlæg.
PRIVAT SKIFTE Et privat skifte er den mest enkle form for egentlig skiftebehandling. Et privat skifte betyder at boet skal tages under et egentligt skifte. Det vil sige formuen skal gøres op, gælden skal betales, aktiverne skal enten sælges eller overtages af en af arvingerne, og der skal deles arv ud, enten på baggrund af arvelovens regler eller eventuelt på baggrund af et testamente oprettet af afdøde. Når boet er udleveret til privat skifte, er det arvingerne selv, der - typisk med bistand fra en advokat - står for at skifte boet. Et privat skifte forudsætter enighed mellem samtlige arvinger hele vejen gennem skiftet. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at boet kan udleveres til privat skifte: P Boet skal antages at være solvent (give et overskud) P Mindst én arving skal være solvent og ikke repræsenteret ved værge/skifteværge P Privat skifte må ikke være udelukket i afdødes testamente P Afgørende hensyn må ikke tale imod et privat skifte P Der må som udgangspunkt ikke være udenlandske arvinger P Arvingerne skal anføre hvem der er kontaktperson for boet En meget væsentlig konsekvens af et privat skifte er, at arvingerne kommer til at hæfte personligt og solidarisk for boets gæld, hvis de har delt boets aktiver eller anvendt boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af krav, der har ret til dækning i boet. Dette gælder dog ikke deling af sædvanligt indbo eller personlige effekter. Det koster 2.500 i retsafgift at få boet udleveret til privat skifte. Overstiger arvebeholdningen 1 mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på 6.500 kr.
FORENKLET PRIVAT SKIFTE I det forenklede private skifte stilles der ikke krav om indlevering af en boopgørelse, hvilket har sammenhæng med, at det blandt andet er en betingelse for udlevering til denne skifteform, at boet ikke er skattepligtigt og at der ikke skal svares bo- eller tillægsboafgift. Der er derfor ikke behov for samme offentlige kontrol af værdiansættelserne i boet som ved et almindeligt privat skifte. Der findes to typer forenklede private skifter de der skiftes efter dødsboskiftelovens 33, hvor der både kan være en længstlevende ægtefælle og andre arvinger, og de der skiftes efter dødsboskiftelovens 34, hvor længstlevende ægtefælle er eneste arving. Fælles for begge typer forenklet privat skifte er, at betingelserne for et privat skifte skal være opfyldt. Skal boet skiftes efter 33 (hvor der er andre arvinger end ægtefællen) skal følgende betingelser herudover være opfyldt: P Der må ikke i boet skulle svares bo- eller tillægsboafgift. P Der må ikke være arvinger eller legatarer, der er repræsenteret ved værge eller skifteværge. P Boet må ikke være skattepligtigt. P Afdøde må ikke ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet fandt sted, have drevet selvstændig virksomhed. P Der må ikke i boet være aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede. Skal boet skiftes efter 34 (hvor ægtefællen er eneste arving) skal følgende betingelser være opfyldt: P Der må ikke i boet være legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skiftevær - ge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift, P Afdøde og længstlevende ægtefælle må ikke være separeret. P Den længstlevende ægtefælle skal indtræde i afdødes skattemæssige stilling (succession). På samme måde som ved et privat skifte kommer arvingerne til at hæfte personligt og solidarisk for boets gæld, hvis de har delt boets aktiver eller anvendt boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af krav, der har ret til dækning i boet. Dette gælder dog ikke deling af sædvanligt indbo eller personlige effekter. Et forenklet privat skifte koster 1.000 kr. i retsafgift.
SOLVENT BOBESTYRERBO Udleveres dødsboet til bobestyrerbehandling, betyder det at en bestemt person (typisk en advokat) udpeges af skifteretten til at behandle og skifte boet. I hver enkelt retskreds har skifteretten udpeget og autoriseret et antal advokater, der har stor erfaring med dødsboskifte. Disse advokater kaldes autoriserede bobestyrere. Behandles boet som solvent bobestyrerbo betyder det, at boet skal tages under et egentligt skifte. Det vil sige formuen skal gøres op, gælden skal betales, aktiverne skal enten sælges eller overtages af arvingerne og der skal deles arv ud, enten på baggrund af arvelovens regler eller eventuelt på baggrund af et testamente oprettet af afdøde. Bobestyrerbehandling kan komme på tale af mange forskellige årsager. Skifteretten udleverer som udgangspunkt til behandling ved bobestyrer, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: P En arving anmoder herom P Alle arvinger er insolvente eller repræsenteret ved værge/skifteværge P Bobestyrerbehandling er bestemt i afdødes testamente P Arven tilfalder Statskassen eller det er usikkert hvem der skal arve P Skifteretten efter udlevering til anden skifteform træffer bestemmelse herom P Der ikke inden rimelig tid er truffet afgørelse om boets berigtigelsesform Det er bobestyrer, der træffer beslutning om spørgsmål om boets anliggender. Væsentlige spørgsmål skal dog altid forelægges boets arvinger. Hvis arvingerne ikke er enige om et væsentligt spørgsmål, skal bobestyrer indkalde arvingerne til et bomøde, hvor arvingerne stemmer efter deres ret til at tage arv og boslod. Bobestyreren skal rette sig efter en beslutning truffet af arvingerne, men kan tilsidesætte beslutningen, hvis den er åbenbart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret. Som arving er man ikke i risiko for at komme til at hæfte for afdødes gæld, hvis boet er taget under bobestyrerbehandling. Det koster 2.500 i retsafgift at få boet udleveret til bobestyrerbehandling. Overstiger arvebeholdningen 1 mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på 6.500 kr.
INSOLVENT BOBESTYRERBO Vurderer skifteretten at boet er insolvent, vil det blive udleveret til bobestyrer som insolvent bobestyrerbo. Et bo er insolvent, hvis der ikke er nok værdier til at dække den gæld, som afdøde hæftede for. Insolvensen kan være så åbenbar, at den kan konstateres allerede i forbindelse med det indledende møde med skifteretten. I praksis hænder det dog ofte, at insolvensen konstateres hen ad vejen og efter at boet er udleveret til en anden skifteform, typisk enten privat skifte eller solvent bobestyrerbehandling. I korte træk skal bobestyrer sørge for at sikre og efterfølgende realisere boets aktiver samt for at udlodde midlerne i boet til de kreditorer, der efter reglerne er berettiget til hel eller delvis dækning. Kravene dækkes ind efter en bestemt rækkefølge, som følger af konkursloven. Man har ingen medbestemmelsesret som arving i et insolvent dødsbo. Her er det kreditorerne, der har noget at sige, idet væsentlige beslutninger skal forelægges kreditorerne, og bobestyrer skal indkalde til bomøder, hvis en kreditor forlanger det. Der skal betales en retsafgift på 2.500 kr. i det insolvente bobestyrerbo.
USKIFTET BO Et uskiftet bo betyder kort og godt, at længstlevende ægtefælle kan overtage boet efter førstafdøde uden at skifte. Boet skal altså ikke gøres op, og der skal ikke udbetales nogen arv. I stedet overlades det hele til den længstlevende ægtefælle, der som udgangspunkt har fri rådighed over boet. Det er kun ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo og kun med afdødes børn. Længstlevende ægtefælle har ret men ikke pligt til at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Følgende betingelser skal være opfyldt for at boet kan udleveres til uskiftet bo: P Førstafdøde og længstlevende må ikke være separeret. P Boet kan alene udleveres til uskiftet bo med formue, der var afdødes fælleseje. P Førstafdødes særbørn skal give samtykke. P Længstlevende ægtefælle skal som udgangspunkt være solvent, både lige før og lige efter udleveringen af boet. Længstlevende ægtefælle skal altså have midler nok til at dække sine forpligtelser. P Længstlevende ægtefælle må som udgangspunkt ikke være umyndig eller under værgemål. Et uskiftet bo har igennem mange år været en meget populær skifteform. Fordelene er jo også til at få øje på! Boet udleveres enkelt og hurtigt til ægtefællen uden der skal ske nogen opgørelse af formuen eller udbetaling af arv. Imidlertid findes der ofte andre skifteformer, som er langt bedre egnet, og som stiller længstlevende ægtefælle bedre end det uskiftede bo. Dette hænger sammen med, at der er en række ulemper forbundet med det uskiftede bo. For eksempel må man ikke som længstlevende ægtefælle misbruge rådigheden over det uskiftede bo. Hvis børnene efter førstafdøde mener, der har fundet et misbrug sted, kan de forlange boet skiftet og rejse et krav mod længstlevende ægtefælle. En anden ulempe ved det uskiftede bo er at længstlevende overtager alle førstafdødes gældsforpligtelser, ligesom længstlevende indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling. Længstlevende ægtefælle kan heller ikke indgå nyt ægteskab og samtidigt bevare retten til at sidde i uskiftet bo.
Et uskiftet bo kan selvfølgelig godt i nogle tilfælde have sin berettigelse, men det er meget vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i reglerne for uskiftede boer og de alternativer, der findes, inden man træffer beslutning om valg af skifteform. Man kan opstille den meget grove tommelfingerregel, at jo yngre længstlevende ægtefælle er, des mere grund er der til at være tilbageholdende med et uskiftet bo. Dette gælder i særlig grad, hvis førstafdøde og længstlevende havde oprettet testamente og eventuelt ægtepagt til fordel for hinanden. Det koster 500 kr. i retsafgift at få boet udleveret til uskiftet bo.
ET GODT RÅD MED PÅ VEJEN Behandlingsformerne er forskellige, både i forhold til den rent praktiske fremgangsmåde, men særligt i forhold til de juridiske, herunder skatte- og afgiftsmæssige samt arveretlige konsekvenser. Det er derfor en rigtig god idé at tage en advokat med på råd. Denne brochure er udarbejdet af Advokatgruppen, der har kontorer flere steder i Danmark. Du kan altid søge råd og vejledning hos os om valg af skifteform. Vi er en række advokater med stor erfaring i dødsbobehandling - og første henvendelse koster ikke noget. Vi kan naturligvis også tilbyde bistand i forbindelse med selve dødsboskiftet og vores priser er altid rimelige. Kontakt advokat Katrine Mogensen direkte på telefonnummer 76 28 14 23 eller km@advokatgruppen.dk eller advokat Marita S. Hinge direkte på telefonnummer 87 32 81 07 eller msh@advokatgruppen.dk. Advokatgruppens hovedtelefonnummer er 70 10 13 30. På vores hjemmeside www.doedsbo.dk kan du læse meget mere om dødsbobehandling og de enkelte skifteformer. Vores hovedhjemmeside er www.advokatgruppen.dk. Lovgivning ændrer sig fra dag til dag. Pas derfor på juraen i denne brochure kan være forældet, og du bør derfor ikke disponere alene på grundlag af de oplysninger, der gives i brochuren. Spørg os, hvis du vil være helt sikker på, at tingene ikke har ændret sig. www.advokatgruppen.dk - danmark@advokatgruppen.dk - 70 10 13 30