Page 1 of 6 CIR nr 132 af 03/10/1997 Historisk Offentliggørelsesdato: 16-10-1997 Justitsministeriet Accession C19970013209 Entydig dokumentidentifikation CR045506 Dato for førstegangsindlæggelse 15-03-1998 Dato for indlæggelse 17-06-2004 Dokumenttype CIR H Dokumentets rangering C Status (Gældende/Historisk) Historisk Forskriftens nummer 132 År for udstedelse 1997 Dato for underskrift 03-10-1997 Offentliggørelsesdato 16-10-1997 Offentliggjort i (publiceringsmedie) Ministerialtidende Forskriftens titel Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation (Til politimestrene og Politidirektøren i København) Ressortministerium Justitsministeriet Ressortministeriets journalnummer Justitsmin., j.nr. 92/300-2 Senere ændringer til forskriften CIR nr 90 af 16/06/1999 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Ophold Kapitel 3 Naturalisation af børn Kapitel 4 Kriminalitet Kapitel 5 Restancer vedrørende offentlig hjælp m.v. Kapitel 6 Skatte- og afgiftsrestancer Kapitel 7 Sprog Kapitel 8 Indgivelse og behandling af Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. Den fulde tekst Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation (Til politimestrene og Politidirektøren i København)
Page 2 of 6 Kapitel 1 Indledning Cirkulæret indeholder retningslinier for meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation, jf. 6, stk. 1, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september 1995. Retningslinierne er fastlagt ved den praksis, som Folketingets Indfødsretsudvalg følger i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation. 1. Naturalisation kan meddeles til personer, der har ophold her i landet, og som iøvrigt opfylder cirkulærets retningslinier for så vidt angår ophold, alder, vandel, restancer til det offentlige samt sprogfærdigheder. Det er endvidere en forudsætning, at ansøgeren er indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab. Stk. 2. Naturalisation meddeles ved lov efter Folketingets bestemmelse. De retningslinier, der er beskrevet i cirkulæret, kan kun fraviges af Folketinget. 2. Myndighederne bør ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved ydelse af vejledning i øvrigt over for personer, der vil indgive en sådan ansøgning, fremsætte udtalelser, som kan bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet. Kapitel 2 Ophold 3. Det er en betingelse for naturalisation, at ansøgeren har tilladelse til varigt ophold her i landet. Den forlangte opholdsperiode, jf. 4-8, regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har fået opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. 4. Statsborgere fra de nordiske lande skal have opholdt sig lovligt her i landet uafbrudt i mindst 2 år, andre udlændinge i mindst 7 år. Personer, der er anerkendt som flygtninge i henhold til FN-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, og personer, som må ligestilles hermed, kan naturaliseres efter 6 års uafbrudt ophold her i landet. 5. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan naturaliseres efter 4 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået i 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 5 års ophold her i landet og ved 1 års ægteskab 6 års ophold. Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode. Stk. 3. Lever ægtefællerne på grund af arbejde, uddannelse eller lignende ikke sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg til afgørelse. Stk. 4. Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan naturalisation kun meddeles, hvis ansøgeren tidligere har opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 4 år. 6. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan naturalisation kun meddeles, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i 4 eller 5, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet. Det er endvidere en forudsætning, at 1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller 2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem. Stk. 2. Justitsministeriet kan give nærmere oplysning om mulighederne for naturalisation i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1. 7. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan naturaliseres, når de er fyldt 18 år. Det er en forudsætning, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.
Page 3 of 6 8. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan naturaliseres efter 4 års ophold her i landet. Det er en forudsætning, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve. 9. Søfolk, der sejler med danske skibe i udenrigsfart, kan ansøge om dansk indfødsret under ophold her i landet. Justitsministeriet kan give nærmere oplysninger om mulighederne for naturalisation i sådanne tilfælde. 10. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Justitsministeriet kan give nærmere oplysninger herom. Kapitel 3 Naturalisation af børn 11. Børn under 12 år, der adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af 2A i lov om dansk indfødsret, kan naturaliseres uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet naturaliseres, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet. 12. Børn, der adopteres af udenlandske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, kan naturaliseres, hvis en af adoptivforældrene naturaliseres, således at barnet - hvis det havde været forældrenes biologiske fællesbarn - kunne have været omfattet af naturalisationen som biperson i medfør af 6, stk. 2, jf. 5 i lov om dansk indfødsret. 13. Børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan naturaliseres, hvis de har ophold her i landet, og hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen derved er bortfaldet. 14. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan naturaliseres, hvis faderen har del i forældremyndigheden, og barnet har bopæl her i landet. 15. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan børn, der er født statsløse i Danmark, naturaliseres, hvis de har bopæl her i landet. 16. Udover de tilfælde, der er nævnt i 11-15, kan børn under 18 år ikke naturaliseres selvstændigt, når der er mulighed for naturalisation som biperson til en af forældrene i medfør af 6, stk. 2, jf. 5 i lov om dansk indfødsret. Mulighed for naturalisation som biperson foreligger, når en af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet. Kapitel 4 Kriminalitet 17. Ansøgere, der er straffet, kan ikke naturaliseres før udløbet af en vis karenstid. Karenstidens længde afhænger af lovovertrædelsen og af sanktionens art og længde, jf. oversigten i bilaget til cirkulæret. Stk. 2. Er ansøgeren straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Stk. 3. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke naturaliseres. Kapitel 5 Restancer vedrørende offentlig hjælp m.v. 18. Der kan ikke meddeles naturalisation til ansøgere, der er i restance med hensyn til 1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter bistandsloven, 2) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud, 3) daginstitutionsbetaling,
Page 4 of 6 4) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. 47 i lov om individuel boligstøtte, eller 5) tilbagebetaling af boligindskudslån. 19. Ansøgere, der har restancer som nævnt i 18, kan dog naturaliseres, hvis 1) der er aftalt en afdragsordning, eller der foretages lønindeholdelse, 2) betalingsordningen har været overholdt i mindst 12 måneder - eller mindst 18 måneder, hvis restancen er på 25.000 kr. og derover - og det må antages, at betalingsordningen også vil blive overholdt i fremtiden, og 3) der afdrages så meget, at gælden nedbringes. Stk. 2. Selv om der ikke foreligger en betalingsordning som nævnt i stk. 1, kan naturalisation meddeles, hvis ansøgeren er uden beskæftigelse, ikke har anden indtægt end bistandshjælp og ikke inden for en rimelig fremtid har udsigt til at opnå lønnet beskæftigelse eller indtægter iøvrigt. Dette gælder dog ikke, hvis restancen vedrører bistandshjælp, der er gjort tilbagebetalingspligtig i medfør af bistandslovens 25, stk. 1, nr. 1. 20. Har ansøgeren forskellige typer af restancer vedrørende offentlig hjælp m.v., der inddrives af samme kommune, kan naturalisation meddeles, når en betalingsordning er overholdt i overensstemmelse med 19, stk. 1, også selv om afdragene alene anvendes til først at nedbringe en af restancerne. 21. Ansøgere, hvis restancer til det offentlige sammenlagt overstiger 50.000 kr., kan - uanset om der forlanges en afdragsordning som betingelse for naturalisation - kun naturaliseres efter forudgående forelæggelse af sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg. Kapitel 6 Skatte- og afgiftsrestancer 22. Ansøgere, der er i restance med hensyn til skatter og afgifter, kan ikke naturaliseres, medmindre restancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last. Naturalisation kan endvidere meddeles ansøgere, der har overholdt en betalingsordning som nævnt i 19, stk. 1, hvorved gælden nedbringes. Stk. 2. Overstiger ansøgerens samlede restancer til det offentlige 50.000 kr., forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg, jf. 21. 23. Naturalisation kan meddeles, jf. dog 22, stk. 2, hvis skattemyndighederne har givet henstand eller har eftergivet restancen, og myndighedernes beslutning er begrundet med forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last, f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller påbegyndelse af uddannelse. Kapitel 7 Sprog 24. Det er en betingelse for naturalisation, at ansøgeren uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk. ansøgninger om naturalisation Kapitel 8 Indgivelse og behandling af 25. Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgningsskema til politimesteren i den politikreds, som ansøgeren bor i. Ansøgere, der bor i Københavns Kommune, indgiver ansøgning til Politidirektøren i København. Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr., jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995. 26. Efter modtagelse af ansøgningen indkalder politiet ansøgeren til en samtale, hvor ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet gennemgås. Politiet foretager på baggrund af samtalen en vurdering af ansøgerens danskkundskaber, jf. 24. Politiet sender herefter
Page 5 of 6 sagen til Justitsministeriet. 27. Justitsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder betingelserne for naturalisation og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. I særlige tilfælde sker optagelse på lovforslag efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. 28. For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af 2A i lov om dansk indfødsret, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption. Det er en forudsætning for naturalisation, at barnet er adopteret ved dansk bevilling eller ved en udenlandsk afgørelse, der er anerkendt i medfør af adoptionslovens 28, stk. 2. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden direkte til Justitsministeriet. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. 29. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1997 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation - uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse - såfremt behandlingen af ansøgningen ikke er afsluttet med vedtagelse af lov om indfødsret meddelelse. Stk. 2. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets cirkulære af 6. februar 1992 om dansk indfødsret ved naturalisation samt Justitsministeriets cirkulæreskrivelser af 2. juni 1995 og 15. januar 1997. Bilag Retningslinier for naturalisation af personer, der er straffet Bødestraf Justitsministeriet, den 3. oktober 1997 Frank Jensen / Birgit Kleis 1) Bøder på over 1.000 kr. for forsætlig overtrædelse af straffeloven eller skatte- og afgiftslovgivningen eller for overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 3, er til hinder for naturalisation i 5 år fra gerningstidspunktet. 2) For andre lovovertrædelser er bøder på over 1.000 kr., jf. dog pkt. 3-5, til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet. 3) Bøder for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer er uanset bødens størrelse til hinder for naturalisation i 5 år fra gerningstidspunktet. Der henvises endvidere til pkt. 18 og 19. 4) For overtrædelse af færdselsloven er bøder på 2.000 kr. og derover, jf. dog pkt. 5, til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet. Der henvises endvidere til pkt. 16 og 17. 5) Bøder for spiritus- eller promillekørsel er uanset bødens størrelse til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet. Der henvises endvidere til pkt. 17. Frihedsstraffe og betingede domme 6) Ubetinget hæfte- eller fængselsstraf under 3 måneder er til hinder for naturalisation i 5 år fra straffens udståelse. 7) Ubetinget fængsel fra 3 måneder og op til 1 år er til hinder for naturalisation i 7 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet). 8) Ubetinget fængsel fra 1 år og op til 5 år er til hinder for naturalisation i 10 år fra straffens udståelse. 9) Ubetinget fængsel i 5 år eller mere er til hinder for naturalisation i 15 år fra straffens udståelse. Ansøgninger om naturalisation kan dog forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg til konkret vurdering efter 10 år fra straffens udståelse. 10) Betingede domme er til hinder for naturalisation i 5 år fra dommens afsigelse. Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 11) Forvaring, jf. straffelovens 70, er til hinder for naturalisation i 15 år fra foranstaltningens ophævelse. Ansøgninger om naturalisation kan dog forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg til konkret vurdering efter 10 år fra foranstaltningens ophævelse. 12) Anbringelsesdomme er til hinder for naturalisation i 10 år fra foranstaltningens ophævelse.
Page 6 of 6 13) Behandlingsdomme er til hinder for naturalisation i 7 år fra foranstaltningens ophævelse. 14) Domme til ambulant behandling er til hinder for naturalisation i 5 år fra foranstaltningens ophævelse. Andre sanktioner 15) Tiltalefrafald, jf. retsplejelovens 723, er til hinder for naturalisation i 3 år fra tiltalefrafaldets meddelelse. 16) Afgørelser, hvorved der er sket betinget frakendelse af førerrretten i medfør af færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet. 17) Ubetinget frakendelse af førerretten bevirker, at naturalisation ikke kan meddeles før udløbet af den periode, hvori førerretten er ubetinget frakendt. Naturalisation kan dog meddeles 10 år efter den seneste afgørelse om frakendelse af førerretten. 18) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet. Der henvises endvidere til pkt. 19. Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg 19) Hvis ansøgeren har modtaget advarsel eller i øvrigt er straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, kan optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske efter forudgående forelæggelse af sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg. Det samme gælder, hvis ansøgeren er dømt for en drabs-, volds- eller sædelighedsforbrydelse. Forelæggelse kan først finde sted efter karenstidens udløb. Officielle noter Ingen