03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri
Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder. Radon trænger ind, fordi lufttrykket ofte er lavere inden for i boligen end udenfor. Indånder vi radonholdig luft, kan de radioktive atomer sætte sig i luftvejene. Cellerne i lungerne kan skades under atomernes nedbrydning. Derfor skal der tilstræbes et lavt indhold af radion i boligens luft. Effekten af påvirkning fra radon og andre redioaktive stoffer, som dannes af radon, varierer fra person til person. Radon kan ikke lugtes, ikke ses og ikke smages. Hvor findes radon? Radonindholdet i jorden varierer fra sted til sted afhængig af de geografiske forhold. Hvis din nabo har fået målt høje forekomster af radon, er det ikke givet, det er tilfældet i dit hus og omvendt. Såfremt et hus er placeret over en sprække i et område med meget tæt ler, og et andet hus ligger i et område uden sprækker, kan der være forskel i radonindholdet i boligens luft. Radonholdig luft fra jorden fortyndes hurtigt i atmosfæren. Radon kan desuden komme fra drikkevand fra egen boring, fordi radon kan opløses i vand. Mennesker udsættes for bestråling fra forskellige kilder. De væsentligste er radon, øvrig baggrundsbestråling og medicinsk anvendelse. Radon, der kommer fra jorden under huse, er den væstentligste for enfamiliehuse. Den største radonindtrængning i boliger sker gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve og ydervægge samt gennem utætheder ved rørgennemføringer m.v, fordi der ofte er et svagt undertryk i boligen som følge af ventilation. Hvis ventilationen af boligen samtidig er utilstrækkelig, kan radonindholdet blive højt. Se kort over radonforekomster i Danmark på kort her: http://www.ebst.dk/byggerifokus/81216 eller på wwwradonguiden.dk Radonindhold i boliger varierer I et enfamiliehus med soverum på 1. sal, køkken og stuer i stueetagen samt fyrrum, vaskerum og opbevaringsrum i kælderen vil indholdet af radon i alle opholdsrum normalt være lavt. Det forudsætter dog, at boligen er godt ventileret, at der er tæt dør mellem kælder og bolig, og at der ikke er utætheder eller andre åbninger i gulvet mellem kælder og bolig. Kravet i lovgivningen om, at gulv i opholdsrum ikke må ligge under jordoverfladen, er oprindelig primært dikteret af fugtforhold, men kravet er ikke mindre relevant med dagens viden om radon. I etageboliger er der normalt ikke problemer med radon bortset fra, at der for stuelejligheder med gulv direkte mod jord gælder de samme forhold som enfamiliehuse. Der er i boliger en betragtelig variation i radonindholdet både over døgnet og i gennem årstiderne. Variationerne kan skyldes vejret, f.eks. temperatur-, fugt- og vindforhold, og hvorledes ventilationen i boligen fungerer. Med god ventilation i boligen vil indholdet af radon som hovedregel være lavt. Samtidig er god ventilation en afgørende faktor for forbedring af boligens generelle indeklima både hvad angår fugt, skimmelsvampevækst, afgasning fra byggematerialer m.m. Derved reduceres også risikoen for allergiproblemer. Sørg derfor for, at boligen er godt ventileret! Hvad kan der gøres? De tre hovedprincipper for at nedbringe radonindholdet i boligen er: God udluftning og god ventilation, der sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft. Sikring af tæthed mod jorden Sikring af undertryk i grus- og isoleringslaget under gulvene i forhold til boligen, såkaldt radonsug. For huse med kælder eller krybekælder: God ventilation under boligens gulv. Metoderne kan benyttes enkeltvis eller i kombination. 2
Skærpede krav For at sikre mod radon i byggeri fra før 1998 er der en række gode råd. Verdenssundhedsorganisationen WHO og de nordiske strålemyndigheder har i september 2009 offentliggjort nye anbefalinger om radonindholdet i bygninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har på den baggrund valgt at skærpe bygningsreglementets anbefalinger til radonindholdet i bygninger. Eksisterende byggeri For eksisterende bygninger anbefales det nu, at der iværksættes tiltag for at sænke radonindholdet i indeklimaet, når dette overskrider 100 Bq/m 3. I bygninger, der har et radonindhold mellem 100 og 200 Bq/m 3 anbefales det, at der iværksættes enkle og billige tiltag for at sænke radonindholdet, fx tætne utætheder i fundamentet og/eller øge ventilationen. I bygninger med et radonindhold på mere end 200 Bq/m 3, anbefales det at iværksætte mere effektive forbedringer, som f.eks. at etablere radonsug. Radonsug er dog en bekostelig affære, som kun bør overvejes, hvis radonkoncentrationen er høj. Nyt byggeri Siden 1998 har det været et lovkrav, at al nybyggeri skal være sikret mod radon. Det kan ske ved at etablere en såkaldt radonspærre, der er lufttæt mod undergrunden, kombineret med god ventilation. For nybyggeri anbefales, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3. Måling Hvis du vil være sikker på, at radonindholdet i din bolig er under sundhedsmyndighedernes grænseværdier, kan du få målt radonindholdet i din bolig. Hvis du bor i et hus bygget før 1998 i et af de områder i Danmark, hvor der er meget radon i undergrunden, kan det være en god ide at få dit radonniveau målt. Det gælder særligt, hvis du ikke har en kælder. En radonmåling foregår typisk over 2-3 måneder for at finde en pålidelig gennemsnitsværdi for radon i boligen. Radonsikring af nybyggeri Terrændæk Krybekælder Kælder 3
Tætning En meget almindelig gulvkonstruktion i Danmark er et terrændæk, der består af beton støbt på et lag af groft grus, klinker eller tilsvarende. Dette hindrer opstigning af fugt fra jorden og virker isolerende. Dette lag forhindrer ikke, at radon kan komme op til undersiden af betonen. Grus- og isoleringslaget betyder, at der kan ske en fordeling af radonholdig luft fra jorden til hele betongulvets underside. Indtrængning af radon fra jorden under huset kan undgås ved tætning af revner og sprækker, først og fremmest de gennemgående revner og sprækker, f.eks. hvor betongulv støder op til fundamenter, ved afløbsinstallationer, indføring af vandledninger og andre rørgennemføringer. vælges med omhu, idet der bl.a. skal stilles krav til dens elasticitet. Er der kælder eller krybekælder under boligen, kan der skabes tæthed mellem kælder og bolig ved i kælderen at udføre en lufttæt loftsbeklædning, der skal slutte tæt til kældervæggene. Det skal tilstræbes, at den samlede konstruktions tæthed er bedst mulig. Tæthed mod jord kræver ikke nødvendigvis nye typer konstruktioner. Almindeligt anvendte konstruktioner i nybyggeriet kan bringes til at give den ønskede tæthed. De mængder radon, der slipper igennem ved diffusion, er meget små sammenlignet med hvad, der kan slippe med luften igennem selv mindre spalter. Det er derfor afgørende, at den håndværksmæssige udførelse på byggepladsen sker med stor omhu, da der selv gennem små utætheder i særlige tilfælde kan trænge forholdsvis store mængder luft igennem. Radonsikring med Skalflex Skalflex har produkter, der er godkendte til radonsikring, både i forbindelse med renovering og nybyggeri. Ønsker du at radonsikre din bolig, anbefaler vi, at du tager kontakt til en professionel, enten i form af ingeniør eller byggesagkyndig. Det er vigtigt, at radonsikringen udføres efter gældende lovgivning og med stor omhu. Det er dog vanskeligt at finde og forsegle alle de revner, der findes i betongulve, og tætning af et eksisterende hus bør ikke stå alene som radonsikring, men altid mindst suppleres med forbedret ventilation. Terrændækket kan være dækket af tæpper eller andre gulvbelægninger. I disse tilfælde er det normalt alene muligt at tætne revnerne i betonen ved overgangen mellem gulv og væg. Såfremt der er lagt et trægulv på betongulvet, er det ikke tilstrækkeligt at tætne trægulvet. Det skal fjernes, før tætningen af betongulvet kan udføres. I rum, hvor der ikke er trægulve, f.eks. baderum, er det lettere og mindre bekosteligt at udføre en tætning. Selve tætningsarbejdet er i øvrigt vanskeligt at udføre effektivt. I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at fræse revnerne større for at få mulighed for at udføre tætningen tilfredsstillende, dvs. at der kræves en håndværksmæssig indsats. Fugemassen skal også 4
Litteratur: Der henvises til gældende standarder for radonsikring. For yderligere information vedr. radon og sikring mod radon henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece»radon og enfamilieshuse«. Erhvervs- og Byggestyrelsen har som supplement til bygningsreglementet udgivet:»vejledning om radon og nybyggeri«, hvor metoder til et radonsikret nybyggeri beskrives. Der gives bl.a. anvisninger på, hvordan bygningskonstruktioner mod undergrunden gøres lufttæt. Yderligere oplysninger om radon i boliger og hvorledes radonindholdet kan måles, kan fås hos Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, www.sis.dk Kilder: Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece»radon og enfamilieshuse«. Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk www.boligejer.dk/radon Boligministeriets pjece:»radon og nybyggeri«5
Anvendte produkter Skalflex Bitumen Primer Grunder, der sikrer maksimal vedhæftning af Tætningsmembran og manchetter. Skalflex Støbebeton Stærk beton, som er velegnet som slidlag på gulve. 5 liter TUN-nr: 1547786 25 kg sæk TUN-nr: 1265700 Skalflex Tætningsmembran Vandtættende, bitumen-baseret gummimembran, der modstår positivt vandtryk. Godkendt til radonsikring. Skalflex Flydespartel Hurtigthærdende, selvnivellerende flydespartel til opretning af indvendige gulve. Rulle á 1 15 meter TUN-nr: 1547789 20 kg sæk TUN-nr: 1458274 Skalflex Rørmanchet Manchet, der tætner omkring rørgennemføringer. Godkendt til radonsikring. 9 9 cm TUN-nr: 1547863 Skalflex Gulvmanchet Manchet, der tætner omkring gulvafløb. Godkendt til radonsikring. 30 30 cm TUN-nr: 1547862 Skalflex Sokkeltæt 2-komponent bitumen-baseret puds. Godkendt til radonsikring. TUN-nr: 1547783 6