BEK nr 1522 af 13/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet Accession B20070152205 Entydig dokumentidentifikation AU003097 Dato for førstegangsindlæggelse 21-12-2007 Dato for indlæggelse 21-12-2007 Dokumenttype BEK H Dokumentets rangering B Status (Gældende/Historisk) Gældende Forskriftens nummer 1522 År for udstedelse 2007 Dato for underskrift 13-12-2007 Offentliggørelsesdato 21-12-2007 Offentliggjort i (publiceringsmedie) Lovtidende A Forskriftens titel Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed Ressortministerium Økonomi- og Erhvervsministeriet Administrerende myndighed Sikkerhedsstyrelsen Ressortministeriets journalnummer Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 646-40-00001 Senere ændringer til forskriften BEK nr 404 af 26/05/2009 BEK nr 1378 af 15/12/2009 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed I medfør af 5, stk. 5, 5 a, stk. 4, 6, stk. 2, nr. 1-3 og 5, og 15, stk. 2, i lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december 2003, som ændret ved lov nr. 1601 af 20. december 2006, fastsættes efter bemyndigelse: Gyldighedsområde Side 1 af 6
1. Denne bekendtgørelse indeholder regler for fremgangsmåden ved ansøgning om autorisation, om størrelse og opkrævning af gebyr, om de vilkår, der skal gælde for autorisationen, om forbindelsen mellem virksomheden, den autoriserede og det personale, der udfører arbejde under autorisationen, regler for indholdet af autoriserede virksomheders sikkerhedskvalitetsstyringssystem og regler for udøvelse af virksomhed som autoriseret elinstallatør. Stk. 2. Reglerne om ansøgning om personlig autorisation i 3 gælder ikke for personer, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv. For disse personer gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 1200 af 17. oktober 2007 om personlig autorisation og udøvelse af erhverv som elinstallatør på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. I øvrigt gælder reglerne i denne bekendtgørelse. 2. Bekendtgørelsens regler vedrørende virksomheder finder anvendelse på offentlige og private juridiske personer. Fremgangsmåden ved ansøgning om autorisation 3. Ansøgning om personlig autorisation og ansøgning om virksomhedsautorisation indgives til Sikkerhedsstyrelsen på særlige skemaer, der rekvireres fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk), eller indsendes digitalt via erhvervsportalen Virk.dk (www.virk.dk). Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravene til opnåelse af autorisation, som fremgår af lovens 5 og 7 samt af de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, jf. lovens 6, stk. 2, nr. 2 og 5, er opfyldte. Stk. 3. Ansøgningen, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om virksomhedens eventuelle CVR-nummer og CPR-nummer på den, der ansøger om personlig autorisation. Der skal endvidere vedlægges en bekræftelse fra en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans på, at virksomheden har ansøgt om godkendelse af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet, og at systemet efter en foreløbig gennemgang er fundet fyldestgørende, jf. 10. Stk. 4. Datoen for kontrolinstansens bekræftelse, jf. stk. 3, 2. pkt., betragtes som tidspunktet for virksomhedens opfyldelse af 5, stk. 2, nr. 2, i lov om autorisation af elinstallatører m.v., under forudsætning af efterfølgende godkendelse af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet jf. 11. Personlig autorisation 4. Den autoriserede kan være enten hovedbeskæftiget eller bibeskæftiget i virksomheden. Stk. 2. For at opnå en autorisation som hovedbeskæftiget skal den autoriserede være tilknyttet virksomheden i minimum 30 timer ugentligt indenfor virksomhedens normale forretningstid. En eventuel anden beskæftigelse indenfor virksomhedens normale forretningstid må ikke overstige 10 timer ugentligt. Stk. 3. Såfremt den autoriserede er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og den autoriserede kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 17, stk. 3. Virksomhedsautorisation 5. For at opnå virksomhedsautorisation skal virksomheden implementere et dokumenteret sikkerhedskvalitetsstyringssystem, jf. lovens 5, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet, jf. stk. 1, skal sikre kvaliteten af, og sikkerheden ved, de færdige installationer, samt at de udførte arbejder opfylder stærkstrømsbekendtgørelsens krav, jf. 7. 6. Virksomheden skal sørge for, at alt nødvendigt udstyr i forhold til arbejdets art og omfang er til rådighed for medarbejderne. Stk. 2. Virksomheden skal sørge for, at relevant lovgivnings- og vejledningsmateriale fra myndigheder, herunder et ajourført eksemplar af relevante dele af stærkstrømsbekendtgørelsen forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. Stk. 3. Virksomheden skal sørge for, at et eksemplar af virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. Stk. 4. Lovgivnings- og vejledningsmateriale, jf. stk. 2, og virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, kan forefindes i elektronisk form. 7. Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal være målrettet mod virksomhedens forretningsgrundlag og være tilpasset virksomheden med hensyn til dennes organisatoriske struktur og den personligt autoriseredes organisatoriske placering. Stk. 2. I sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal følgende indgå: 1) dokumentation for gennemført evaluering, jf. 18, samt dokumentation for resultatet af evalueringen, 2) dokumentation for den autoriseredes placering, ansvar og beføjelser, jf. lovens 5, stk. 1, nr. 4-6, herunder placeringen af de medarbejdere, der tages ansvar for, 3) dokumentation for afgrænsningen af flere autoriseredes indbyrdes ansvar og beføjelser, 4) dokumentation for eventuel aftale om delegering af ansvar fra den autoriserede til en underordnet medarbejder, samt dokumentation for vurdering af medarbejderens faglige kvalifikationer, jf. 16, 5) dokumenteret procedure for aftalegennemgang, forinden virksomheden indgår bindende aftaler om udførelse af opgaver, til sikring af den autoriseredes mulighed for at forhindre opgaveløsninger, som er i strid med stærkstrømsbekendtgørelsen, jf. 15, stk. 4, Side 2 af 6
6) dokumenteret procedure til styring af indkøb til sikring af, at indkøbte varer og tjenesteydelser er elsikkerhedsmæssigt korrekte i forhold til den påtænkte anvendelse, 7) dokumenteret grundlag for den autoriseredes bemanding af opgaver med angivelse af, hvilke krav der stilles til medarbejdernes uddannelse og træning i forhold til den type opgaver, de skal udføre, samt dokumenteret procedure for bemanding, når bemanding foretages af andre end den autoriserede, 8) dokumenteret vurdering af behovet for instruktion af medarbejdere i forhold til kvalifikationer og opgavetyper, jf. 15, stk. 2, 9) dokumenteret vurdering af behovet for skriftlige procedurer og instruktioner i forhold til virksomhedens opgavetyper samt de heraf følgende udarbejdede skriftlige procedurer og instruktioner, 10) dokumenteret vurdering af behovet for tilsyn med arbejdets udførelse i forhold til kvalifikationer og opgavetyper, jf. 15, stk. 2, 11) dokumenteret procedure for eftersyn og afprøvning af elinstallationen i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen, samt dokumentation for gennemført eftersyn og afprøvning, 12) dokumenteret vurdering af krav til uddannelse, efteruddannelse samt erfaring og træning til udførelse af virksomhedens opgavetyper, dokumenterede planer for efteruddannelse af de enkelte medarbejdere, samt dokumentation for den autoriseredes ajourføring af viden, jf. 15, stk. 3, 13) dokumenteret procedure til sikring af nødvendig vedligeholdelse af udstyr, dokumenteret vurdering af behovet for skriftlige vedligeholdelsesrutiner samt de heraf følgende udarbejdede skriftlige rutiner, 14) dokumenteret procedure til sikring af, at begåede elsikkerhedsmæssige fejl ved udførelsen af arbejder ikke gentages, 15) dokumentation for gennemført kontrol (intern audit), jf. 18, samt dokumentation for resultatet af kontrollen og 16) dokumenteret procedure for dokumentstyring til sikring af, at virksomheden er i besiddelse af alt relevant lovgivnings- og vejledningsmateriale, og at dette er tilgængeligt for medarbejderne, jf. 6, stk. 2. Stk. 3. Sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for vurderinger, procedurer og instruktioner. Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for de i stk. 2 nævnte krav. Godkendelse og efterprøvning af sikkerhedskvalitetsstyringssystemer 8. Virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem skal godkendes af en kontrolinstans inden et år efter udstedelsen af autorisationen. 9. Ansøgning om godkendelse af et sikkerhedskvalitetsstyringssystem skal indsendes til en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Med ansøgningen skal medfølge et eksemplar af virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem samt en angivelse af tidspunktet for systemets implementering, herunder om enkelte dele endnu ikke er implementeret. Ansøgning og dokumentation kan fremsendes i elektronisk form. Stk. 2. De af Sikkerhedsstyrelsen godkendte kontrolinstanser fremgår af styrelsens hjemmeside (www.sik.dk). 10. Kontrolinstansen sender en bekræftelse på modtagelse af virksomhedens ansøgning om godkendelse af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet og på, at systemet efter en foreløbig gennemgang er fundet fyldestgørende. 11. Kontrolinstansen evaluerer den modtagne dokumentation for sikkerhedskvalitetsstyringssystemet og foretager efterprøvning på virksomheden for at vurdere sikkerhedskvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse, jf. dog stk. 2 og 14, stk. 1. Stk. 2. Såfremt danske eller udenlandske virksomheder allerede anvender et kvalitetsstyringssystem for produktion og slutkontrol, der er godkendt af et anerkendt certificeringsorgan på basis af fælleseuropæiske standarder, vurderer kontrolinstansen systemet på baggrund af den modtagne dokumentation. 12. Hvis kontrolinstansen kan godkende sikkerhedskvalitetsstyringssystemet, udstedes et godkendelsesbevis. Stk. 2. Hvis kontrolinstansen ikke kan godkende sikkerhedskvalitetsstyringssystemet, meddeles afslag på ansøgningen. 13. Med intervaller, der ikke overstiger 2 år, foretager kontrolinstansen efterprøvning på virksomheden af sikkerhedskvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse, jf. dog 14, stk. 1. Stk. 2. Såfremt danske eller udenlandske virksomheder allerede anvender et kvalitetsstyringssystem for produktion og slutkontrol, der er godkendt af et anerkendt certificeringsorgan, jf. 11, stk. 2, vurderer kontrolinstansen den faktiske efterlevelse på baggrund af efterprøvningsrapporter fra det anerkendte certificeringsorgan. Stk. 3. Hvis kontrolinstansen ved den løbende efterprøvning konstaterer, at kravene til kvalitetsstyring ikke overholdes, kan kontrolinstansen tilbagetrække godkendelsen af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet. 14. I virksomheder, der har bibeskæftigelsesautorisation, uden CVR-nummer, skal sikkerhedskvalitetsstyringssystemet alene forhåndsgodkendes. Stk. 2. I virksomheder, der har bibeskæftigelsesautorisation, med CVR-nummer, skal sikkerhedskvalitetsstyringssystemet godkendes og efterprøves efter reglerne i 8 13. Stk. 3. Virksomheder, der har bibeskæftigelsesautorisation, uden CVR-nummer, skal give meddelelse til kontrolinstansen og Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden får et CVR-nummer. Side 3 af 6
Udøvelse af virksomhed som autoriseret elinstallatør Den personligt autoriserede 15. Den autoriserede skal sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Stk. 2. Autoriserede, der lader arbejde udføre af ansatte medarbejdere, har ansvaret for at bemande opgaver og for at medarbejderne er kvalificerede til at udføre arbejdet. Den autoriserede skal give disse medarbejdere instruktion og føre tilsyn med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne og de i stk. 1 nævnte regler samt virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Stk. 3. Den autoriserede skal gennem deltagelse i relevante kurser eller informationsmøder eller på anden måde holde sin faglige viden ajour, særligt hvad angår kendskabet til stærkstrømsbekendtgørelsen. Stk. 4. Den autoriserede, eller en af den autoriserede bemyndiget person, skal ved aftalegennemgang sikre, at grundlaget for gennemførelse af opgaverne i virksomheden er elsikkerhedsmæssigt korrekt. Gennemført aftalegennemgang skal dokumenteres. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for omfanget af dokumentationen. 16. Den autoriserede kan delegere ansvaret for instruktion og tilsyn med hensyn til konkrete arbejdsopgaver eller ansvarsområder til underordnede medarbejdere, såfremt disse medarbejdere i øvrigt er underlagt den autoriseredes ledelsesmæssige beføjelser, som disse er fastlagt i medfør af lovens 5, stk. 1, nr. 6, og i virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Stk. 2. Når gyldig delegering er sket i overensstemmelse med stk. 3 og 4, er den, der har modtaget delegeringen, forpligtet til at give instruktion og føre tilsyn i det omfang det følger af delegeringen. Stk. 3. Medarbejderen, der modtager delegering, skal være kvalificeret til at overtage det ansvar, der følger af delegeringen. Den autoriserede er ansvarlig for at vurdere medarbejderens kvalifikationer. Stk. 4. En aftale om delegering skal være skriftlig og underskrevet af den autoriserede, af medarbejderen, der modtager delegering, og af virksomhedens ejer eller direktør. Af aftalen skal fremgå: 1) afgrænsningen af ansvarsområdet, for eksempel tidsmæssigt, til bestemte opgaver, geografisk eller i forhold til organisatorisk opdeling af virksomheden, 2) omfanget af ansvaret med hensyn til instruktion og tilsyn, 3) medarbejderens organisatoriske placering i virksomheden samt placeringen af eventuelle øvrige medarbejdere omfattet af det delegerede ansvarsområde, 4) medarbejderens beføjelser, for eksempel til at godkende og afvise udført arbejde, til at korrigere afvigelser og fejl i arbejdet samt til at forebygge potentielle afvigelser og fejl, 5) medarbejderens samarbejdsrelationer og bemyndigelser, for eksempel til at foretage opgavebemanding og til at indgå aftaler, og 6) omfanget af og formen for rapportering til den autoriserede. Stk. 5. Virksomheden skal sikre, at delegering sker, når virksomheden er opdelt i flere afdelinger eller funktioner, og der ikke er tilknyttet en autoriseret til hver af disse. Stk. 6. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurderingen af, om en medarbejder er kvalificeret til at modtage delegering. 17. Den autoriserede må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Den autoriserede må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er omfattet af den autoriseredes ledelsesmæssige beføjelser, således som disse er fastlagt i medfør af lovens 5, stk. 1, nr. 6, og i virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Stk. 3. Den autoriserede kan dog tage ansvar for personer, der ikke er ansat i virksomheden, såfremt der udarbejdes en aftale med den virksomhed, som den pågældende normalt er tilknyttet. Det skal af aftalen fremgå, at den autoriserede, der benytter den lejede arbejdskraft, bærer ansvaret for det arbejde, den pågældende udfører, samt for hvilken periode den pågældende er udlejet. Den pågældende skal endvidere være omfattet af den autoriserede virksomheds sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Stk. 4. I tilfælde af at den, der har udført et arbejde, nægter eller er ude af stand til at færdigmelde arbejdet, kan Sikkerhedsstyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en autoriseret elinstallatør foretager færdigmelding. Den autoriserede elinstallatør overtager ikke herved ansvaret for det udførte arbejde. Den autoriserede elinstallatør skal som vilkår for tilladelsen foretage en gennemgang af installationen med henblik på at sikre, at denne lever op til stærkstrømsbekendtgørelsens krav. Gennemgangen skal foretages efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer herfor. Virksomheden 18. Virksomheden skal sørge for, at sikkerhedskvalitetsstyringssystemet vedligeholdes i form af evaluering af systemets egnethed til opnåelse af den krævede elsikkerhed samt i form af kontrol (intern audit) af, om de enkelte elementer i systemet følges som beskrevet ved udførelsen af virksomhedens opgaver. Såvel evaluering som kontrol (intern audit) skal ske efter behov, dog mindst én gang årligt. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for vedligeholdelse af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet samt for, i hvilket omfang der skal foreligge skriftlig dokumentation for vedligeholdelsen. Side 4 af 6
19. Virksomheden skal endvidere sørge for: 1) at virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem løbende bliver efterprøvet af en godkendt kontrolinstans, samt at der træffes fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, og 2) at de faglige kvalifikationer hos virksomheden løbende ajourføres for eksempel ved deltagelse i relevante efteruddannelseskurser. 20. Kvalitetsdokumentationen, jf. 7, stk. 3, skal arkiveres og opbevares tilgængeligt for Sikkerhedsstyrelsen, den kontrolinstans, virksomheden har valgt at samarbejde med samt kommuner og netselskaber. Stk. 2. Virksomheden skal opbevare kvalitetsdokumentationen, jf. stk. 1, i mindst 5 år. Dokumentationen kan opbevares i elektronisk form. 21. Virksomheden bærer ansvaret for, at Sikkerhedsstyrelsen modtager oplysninger om status for forhåndsgodkendelse, godkendelse og efterprøvning af virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem fra kontrolinstansen. Forholdet til netselskabet 22. Den autoriserede skal ved ethvert arbejde følge netselskabets forretningsgang med hensyn til indsendelse af blanketter, tegninger og lignende og skal i øvrigt følge de af netselskabet givne anvisninger med hensyn til udførelse af bestemte arbejder. Stk. 2. Alle tilmeldinger, færdigmeldinger eller andre henvendelser til netselskabet vedrørende arbejder eller andre forhold, der er omfattet af autorisationen, skal være forsynet med det personlige autorisationsnummer. Stk. 3. Netselskabet kan nægte at foretage tilslutning til installationer, som er udført i strid med stærkstrømsbekendtgørelsen. Stk. 4. Netselskabets godkendelse af et anlæg eller af tegninger dertil fritager ikke den autoriserede for nogen del af ansvaret for, at arbejdet er udført i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen. Stk. 5. I forbindelse med et tilmeldt arbejdes projektering og udførelse skal den autoriserede på begæring af netselskabet give alle ønskede oplysninger om installationens omfang og beskaffenhed. Finansiering 23. Samtidig med indgivelse af ansøgning om personlig autorisation eller virksomhedsautorisation betales et gebyr på kr. 650. 24. Virksomheden betaler for godkendelse og efterprøvning af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet, jf. lovens 5 a, stk. 3. Klageadgang 25. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 26. Kontrolinstansens afgørelser om afslag på samt tilbagetrækning af godkendelser, jf. 12, stk. 2 og 13, stk. 3, kan af virksomheden påklages til Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde vejledning herom. Straf 27. Med bøde straffes den, der 1) overtræder 4, stk. 3, 2) i strid med 5, stk. 1, undlader at implementere et sikkerhedskvalitetsstyringssystem, 3) overtræder 15, stk. 1, ved ikke at sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem, 4) i strid med 15, stk. 2, eller 16, stk. 2, undlader at give instruktion eller føre tilsyn, 5) overtræder 16, stk. 5, eller 17, stk. 1 eller stk. 2, 6) i strid med 17, stk. 4 undlader at foretage en gennemgang af installationen, 7) i strid med 18, stk. 1, undlader at vedligeholde virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem, 8) i strid med 19, nr. 1, undlader at lade virksomhedens sikkerhedskvalitetsstyringssystem efterprøve af en godkendt kontrolinstans, eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 9) undlader at opbevare kvalitetsdokumentation i overensstemmelse med 20, 10) tilsidesætter bestemmelserne i 22, stk. 1, eller 11) tilsidesætter oplysningspligten i 22, stk. 5. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden Side 5 af 6
28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1673 af 14. december 2006 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed ophæves. Sikkerhedsstyrelsen, den 13. december 2007 Carsten Sørig / Tina Ovesen Petersen Side 6 af 6