SIDE 1 AF 15 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bakkegårdsvej 8 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107524 Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: BRIX & KAMP A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 636714 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 845 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/06/08-31/05/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af cirkulationspumper til det varme brugsvand. 9.3 MWh Fjernvarme, 2958 11400 kr. 24000 kr. 2.1 år 2 Efterisolering af betondragere over vinduer. 30 MWh Fjernvarme 17380 kr. 50370 kr. 2.9 år 3 Udskiftning af cirkulationspumper til varmefordelingsanlægget. 6193 12390 kr. 53100 kr. 4.3 år 4 Isolering af loft mod stuegulv i garagen. 5.3 MWh Fjernvarme 3120 kr. 21000 kr. 6.7 år 5 Udskiftning af toiletter samt montering af vandbegrænsere. 296 m³ vand 10360 kr. 69220 kr. 6.7 år 6 Udskiftning af belysningsanlæg i festsalen i fløj 1. 7 Aggregaterne i ventilationsanlægget, til festsalen, udskiftes til nye med varmegenvinding og med modstrømsveksler -4.8 MWh Fjernvarme, 9954 17 MWh Fjernvarme, 2029 17070 kr. 132400 kr. 7.8 år 14090 kr. 133500 kr. 9.5 år
SIDE 2 AF 15 8 Aggregaterne i ventilationsanlægget, til gymnastiksalen, udskiftes til nye med varmegenvinding og med modstrømsveksler 24 MWh Fjernvarme, 2886 20040 kr. 190000 kr. 9.5 år 9 Efterisolering kryberkælder. 285 MWh Fjernvarme, 216 167790 kr. 2274000 kr. 13.6 år 10 Aggregaterne i ventilationsanlægget, til kælderen, udskiftes til nye med varmegenvinding og med modstrømsveksler 24 MWh Fjernvarme, 2875 19970 kr. 290972 kr. 14.6 år 11 Udskiftning af toiletter og montering af vandbegrænsere. 12 Efterisolering af udvendige vægge med eternitbeklædning. 9 m³ vand 315 kr. 4730 kr. 15 år 34 MWh Fjernvarme 20140 kr. 669500 kr. 33.2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 380600 kr./år Samlet besparelse på el: 54200 kr./år Samlet besparelse på vand: 10700 kr./år Besparelser i alt: 445500 kr./år Investeringsbehov: 3912790 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C
SIDE 3 AF 15 Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 13 Udskiftning af cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. 218 440 kr. 14 Udskiftning af belysningsanlæg. -19 MWh Fjernvarme, 40146 69260 kr. 15 Montering af bevlgelsesmeldere og dagslysstyring på eksisterende belysningsanlæg i gangområderne. -7.9 MWh Fjernvarme, 16640 28620 kr. 16 Installering af solvarme. 68 MWh Fjernvarme, -443 17 Udskiftning af belysningsanlæg. -0.7 MWh Fjernvarme, 1266 38990 kr. 2130 kr. 18 Udskiftning af dobbeltdøre af stål og 1 lags glas. 37 MWh Fjernvarme 21670 kr. 19 Efterisolering af tagrum. 1.2 MWh Fjernvarme 690 kr. 20 Efterisolering af tagrum. 37 MWh Fjernvarme 21490 kr. 21 Montering af bevægelsesmeldere og dagslysstyring på eksisternede belysningsanlæg. -2.4 MWh Fjernvarme, 4830 8270 kr. 22 Montering af solvarmeanlæg. 2.5 MWh Fjernvarme, -143 1190 kr. 23 Udskiftning af vinduer. 145 MWh Fjernvarme 85180 kr. 24 Udskiftning af vinduer og døre. 1.7 MWh Fjernvarme 980 kr. 25 Installering af varmepumper i bygningerne. 39 MWh Fjernvarme -10597 kwh Elvarme, -44 3030 kr.
SIDE 4 AF 15 Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Bygningen er i middel isoleringsmæssig stand. Det kan betale sig at udskifte cirkulationspumpen til det varme brugsvand og på varmefordelingsanlægget. Af andre besparelsestiltag kan nævnes udskiftning af ventilationsanlæggene i kælderen, festsalen og gymnastikhallen. Det kan ligeledes betale sig, at isolere krybekælderne, udskifte belysningsanlægget i festsalen og efterisolere de udvendige lette vægge med eternitbeklædning. Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at efterisolere taget. 2. Vedvarende energi: Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. Vedr. jordvarme er forslaget ikke rentabelt, da anskaffelsesomkostningerne er meget høje. Samtidigt kræver det ca. 20.000 kvm., jord til jordvarmeslangerne. Vedr. solvarme er forslaget ligeledes ikke rentabelt pga. den relativ høje anskaffelsespris. Generelt for bygningen vurderes det, at være for stor en omkostning ift. den besparelse der følger med installationen. Grunden hertil er de fordelagtige priser på fjernvarme. 3. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket anvendes til skole i Norddjurs kommune. Bygningen er opført i 1969 og er bygget i 9 fløje med forbindelsesgange. Der er kælder under fløj 1, 3, 7 og 8. Ialt 2209 kvm. Kælderen under fløj 3 anvendes til cykelkælder og er ikke opvarmet. I de resterende fløje og gangarealer er der krybekælder. Der er i 1990-1992 opført en mindre tilbygning (garderobe) på fløj 8 (SFO). Der er ikke tegningsmateriale vedr. bygningen. Derfor er isoleringstykkelserne skønnet. Der er opført en pedelbolig, Det Gule Hus, på 125 kvm. med 125 kvm kælder. Denne bygning anvendes til skoleformål og er derfor medregnet i energimærket. Garagen og teknik / vaskerum er ikke opvarmet. Det opvarmet areal i bygningerne udgør samlet 7351 kvm. Brugstiden er sat til 45 timer pr. uge. Bygningen vurderes normal tæt. 4. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. Da bygningen er af ældre dato er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. 5. Forbrug: Varme: Oplyst graddag korrigeret forbrug: Fjernvarme: 845 MWh. Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: Fjernvarme: 1097 MWh.
SIDE 5 AF 15 Der er forskel på det beregnede forbrug og det faktiske forbrug, med forbehold for de faktiske oplysninger. Det vurderes forskellen bl.a. skyldes, at der ikke regnes med natsænkning på varmefordelingsanlægget i energimærket. Da denne funktion iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3, er brugerdefineret regnes funktionen ikke med i energimærket. Vand: Oplyst forbrug: Vand: 0,16 m3/år. Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,16 m3/m2/år, hvilket er under de 0,26 m3/m2/år der er oplyst som landsgennemsnit i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. 6. Kommentar til BBR oplysningerne: Det samlede bygningsareal stemmer overens med BBR-ejermeddelsen. Garagen i Det Gule Hus er ikke medregnet, da denn er er uopvarmet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen er primært udført som bølgeeternitplader på taglægter og gitterspær. Loftkonstruktionen er opbygget som betondæk med nedhængte lofter. Der er isoleret med 150 mm mineraluld. Ved en indvendig renovering i 2001, er der udført nedhængte lofter i gangarealerne på fløjene. Her er der isoleret med 200 mm mineraluld. Tagkonstruktionen på forbindelsesgangene er udført som fladt tag med tagpap. Der var ikke mulighed for at kontrollere isoleringtykkelsen, og derfor er denne vurderet til at være 150 mm som på fløjbygningerne. Tagknonstruktionen på tilbygningen på fløj 8, garderobe til SFO, er opbygget som fladt tag med tagpap. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 200 mm. Forslag 19: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm mineraluld. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation af tagrummet. Forslag 20: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm mineraluld. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation af tagrummet. Ydervægge De tunge ydervægge er udført som 350 mm hulmur med 110 mm teglsten som for og bagmur. Hulrummet er isoleret med mineraluld.
SIDE 6 AF 15 De lette ydervægge er opbygget som en træskelet konstruktion beklædt med eternit udvendigt. Det vurderes, at der er isoleret med 70 mm mineraluld. Over vinduerne på fløjene er der bærende betonbjælker. Disse er ikke isoleret. Tilbygningen på fløj 8, garderobe til SFO, er opbygget som en let træskeletkonstruktion. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 200 mm. Forslag 2: Indvendig isolering af betondragere på bygningerne. De uisolerede betondragere isoleres med 100 mm, der efterfølgende beklædes med gips eller anden beklædning. Forslag 12: Ydervæggene, beklædt med eternit, efterisoleres med 100 mm mineraluld. Eksisterende beklædning demonteres og bortskaffes. Efterfølgende opbygges en træskeletkonstruktion med 100 mm mineraluld. Der afsluttes med en egnet beklædning. Inden udførslen af dette arbejde, bør der søges egnet rådgivning. Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer er primært udført som træelementer med termoruder. Dørerne er primært udført som ståldøre med enkeltlagsglas. Enkelte døre og vinduer er udskiftet til nyere træ / alu elementer med energiruder. Udskiftningen er i fløj Ruderne i vinduerne, mod syd i fløj 4 og fløj 6, er udskiftet til energiglas. Forslag 18: Dørene udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslag 23: Ældre termovinduer udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslag 24: Vinduer og døre udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Gulve og terrændæk Gulvkonstruktionen er udført som betondæk med linoleum og flisebelægning. Gulvkonstruktionen i tilbygningen på fløj 8, garderobe til SFO, vurderes opbygget som beton på 200 mm letklinkernødder. Forslag 4: Loftet mod stuen i garagen isoleres med 100 mm mineraluld, på en forskalling af f.eks. træ. Efterfølgende udføres beklædning. Forslag 9: Krybekælderne isoleres med 100 mm mineraluld, der fastgøres mekanisk. Det er yderst vigtigt, at opretholde korrekt ventilation af krybekælderen. Kælder
SIDE 7 AF 15 Der er kælder under fløj 1, fløj 3, fløj 7 og fløj 8 samt Det Gule Hus. Kælderen under fløj 1 er teknikrum, toiletter og diverse depotrum. Kælderen under fløj 3 er cykelkælder og er uopvarmet. Kælderne under fløj 7 anvendes til egnsarkiv og muserum. Der var ikke adgang til denne del af kælderen under besigtigelsen. Kælderen under fløj 8 anvendes til motorlære. I den resterende del af bygningskomplekset, er der krybekælder med støbte vægge og gulve. Krybekælderen anvendes til diverse, rørtræk og fremstår rene og tørre. Ventilation Ventilation Der er følgende udsugnings og ventilationsanlæg i bygningerne: Fløj 1: Ventilationsanlægget ventilere kælderen. Anlægget er placeret i teknikrum i kælderen. Anlægget er fra Nordjysk Ventilator Co. (nu Novenco), og er af typen Z-79-R med separeret indblæsning og udsugning uden varmegenvinding. Der er monteret en automatisk styret cirkulationspumpe af typen Grundfos Magna 32-60, med en max. effekt på 85 Der er CTS styring på anlægget af typen TA. Anlægget er i drift kl. 7:00-13:00. Anlægget vurderes til at være fra 1969. Fløj 1: Ventilationsanlægget opvarmer og ventilere festsalen. Anlægget er placeret i teknikrum i kælderen. Anlægget er fra Nordjysk Ventilator Co. (nu Novenco), og er af typen ZCB-712/R med separeret indblæsning og udsugning, uden varmegenvinding. Der er monteret en automatisk styret cirkulationspumpe af typen Grundfos Magna 32-60, med en max. effekt på 85 Der er CTS styring på anlægget af typen TA. Anlægget er i drift hele døgnet. Det er oplyst, at anlægget ikke kan opvarme festsalen til en acceptabel temperatur på de kolde dage. Anlægget vurderes til at være fra 1969. Fløj 2, fløj 3, fløj 5 og fløj 7: Der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Fløjene vurderes normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er monteret 4 stk. udsugningsventilatore på hver fløj, der suger fra lokalerne. Ventilatorerne er boxventilatore med Thrige Titan IEC 34-1-1-1960 motorere på 0,37 / 0,12 kw. Det er oplyst, at ventilatorerne er frakoblet i eltavlen pga. trækgener i lokalerne. Fløj 4: Ventilationsanlægget er af typen Exhausto VEX 160HL ACF med krydsveksler, varmegenvinding og vandvarmeflade. Anlægget ventilere musiklokalet, hjemmekundskab, kombinationslokale og depot til naturfag. Anlægget er fra 2003. Anlægget betjenes manuelt fra musiklokale og hjemmekundskab. Når anlægget startes fra hjemmekundskab, kører det i 120 min., og når det startes fra musiklokalet, kører det i 60 min. I de resterende lokaler i fløj 4 er der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Fløjen vurderes normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Fløj 6: Ventilationsanlægget er af typen Gold12/B med roterende varmegenvinding og vandvarmeflade. Anlægget ventilere håndarbejde, billedekunst, batikafdeling og værkstedsområdet. Anlægget er fra 2002. Der er cts styring på anlægget, og det er i drift kl.
SIDE 8 AF 15 7:00-14:00, 4 dage pr. uge og kl. 7:00-19:00 en dag pr. uge. I de resterende lokaler i fløj 6 er der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Fløjen vurderes normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Fløj 8: Ventilationsanlægget er af typen Exhausto VEX 160HL ACF med krydsveksler, varmegenvinding og vandvarmeflade. Anlægget ventilere hele SFO fløjen. Anlægget er fra 2001. Der er cts styring på anlægget og det er i drift kl. 6:00-17:00 5 dage pr. uge. Fløj 9: Ventilationsanlægget opvarmer og ventilere gymnastikhallen samt udsuger fra omklædning- og baderummene. Anlægget er placeret i tagrummet over omklædningen. Anlægget er fra Nordjysk Ventilator Co. (nu Novenco). Typen kunne ikke konstateres ved besigtigelsen Der er separeret indblæsning og udsugning, uden varmegenvinding. Der er monteret en automatisk styret cirkulationspumpe af typen Grundfos UM 36-20 F, med en max. effekt på 25 Der er CTS styring på anlægget af typen TA221R. Anlægget vurderes til at være fra 1969 og er i drift hele døgnet. I de resterende lokaler i fløj 9 er der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Fløjen vurderes normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er monteret 2 stk. udsugningsventilatore af typen Exhausto BESF 160-4-1 med en effekt på 0,19 kw. Anlæggene betjenes manuelt fra skab i gangen. Forslag 7: Udskiftning af gammelt ventilationsanlæg, der betjener festsalen, til et moderne ventilationsanlæg med behovsstyring og effektiv varmegenvinding. Forslag 8: Udskiftning af gammelt ventilationsanlæg, der betjener gymnastikhallen, til et moderne ventilationsanlæg med behovsstyring og effektiv varmegenvinding. For alle tre ventilationsanlæg gælder, at ventilationsniveauet kan tilpasses behovet fx vha. en CO2-sensor, der indirekte måler, hvor mange mennesker der er til stede samt, hvor aktive de er. Sensoren tilpasser ventilationsniveauet ud fra disse oplysninger. Denne metode forudsætter dog, at ventilationsanlægget er forsynet med frekvensstyring eller, at ventilationsanlæggets hastighed kan ændres i trin. Hvis ventilationsanlægget er hovedopvarmningskilde, kan en kombination af flere sensorer fx vil en termostat være nødvendig. Der kan være store varme- og elbesparelser at hente ved behovstyring. Der regnes med en levetid på 20 år for de nye anlæg samt at eksisterende ventilationskanaler genbruges. Forslag 10: Udskiftning af gammelt ventilationsanlæg, der betjener kælderen, til et moderne ventilationsanlæg med behovsstyring og effektiv varmegenvinding. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er indlagt i 1998, og er placeret i teknikrum i fløj 9. Der er etableret et mindre teknikrum ved hver fløj samt et
SIDE 9 AF 15 teknikrum i kælderen under fløj 1. Disse teknikrum er placeret ved siden af toiletrummene, ud til gangarealerne. Installationen til fløj 7 findes sammen med installationen til fløj 4. Bygningen opvarmes med en fjernvarmeveksler af typen REDAN VX 100 fra 1997. Fjernvarmeinstallationen er placeret i vaskerummet i kælderen. Varmt vand Der er følgende varmtvandsinstallationer i bygningerne: Fløj 1: Det varme vand produceres af en 450 l Metro varmtvandsbeholder, type 20040 med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997 Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe på det varme brugsvand af typen Grundfos UP 20-07 N 150, med en effekt på 50 Fløj 2: Det varme vand produceres af en 160 l Metro varmtvandsbeholder, type 6050 med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997 Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe på det varme brugsvand af typen Grundfos UP 20-15 N 150, med en effekt på 75 Fløj 3: Det varme vand produceres af en 160 l Metro varmtvandsbeholder, type 6050 med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997 Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe på det varme brugsvand af typen Grundfos UP 20-15 N 150, med en effekt på 75 Fløj 4 og fløj 7: Det varme vand produceres af en 110 l Metro varmtvandsbeholder med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997 Der er monteret en automatisk cirkulationspumpe på det varme brugsvand af typen Grundfos Alpha Pro 25-60 180, med en max. effekt på 50 Fløj 5: Det varme vand produceres af en 110 l Metro varmtvandsbeholder med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997 Der er monteret en gammel cirkulationspumpe på det varme brugsvand. Det var ikke muligt, at konstatere typen på pumpen, da der ikke er navn på. Pumpen vurderes til at være fra 1969. Fløj 6: Det varme vand produceres af en 160 l Metro varmtvandsbeholder, type 6050 med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997. Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe på det varme brugsvand af typen Grundfos Alpha 2 25-40, med en max. effekt på 22 Fløj 8: Det varme vand produceres af en 160 l Metro varmtvandsbeholder, type 6050 med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1997. Der er monteret en cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 20-15 N 150, med en effekt på 75 Fløj 9: Det varme vand produceres af en 700 l Kähler & Breum varmtvandsbeholder med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1987 og er isoleret med 50 mm isolering afsluttet med pap og lærrede. Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe på det varme brugsvand af typen Grundfos UM 20-20, med en max. effekt på 25
SIDE 10 AF 15 Det varme vand produceres af en 100 l varmtvandsbeholder med fjernvarme som varmekilde. Beholderen er fra 1987 og er isoleret. Der er ikke cirkulation på det varme brugsvand. Forslag 1: Montering af nye automatiske modulerenderende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget i fløt 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 og 9. Der vurderes at pumperne kan udskiftes til nye pumper med lavere effekt. Fordelingssystem Varmen fordeles til rummene i et vandbåret 2 strengs væghængt radiatoranlæg. Varmen fordeles til rummene fra samme teknikrum som det varme brugsvand. Der er følgende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget: Fløj 1: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UPS 25-40 med en max. effekt på 60 Fløj 2: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Fløj 3: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Fløj 4: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Fløj 5: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-80 180 med en max. effekt på 275 Fløj 6: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Fløj 7: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Fløj 8: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Fløj 9: Trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 32-55 G 180 med en max. effekt på 160 Hovedinstallationen er installeret i værkstedet i fløj 9. Her er der placeret en veksler af typen APV. Veksleren er isoleret med 50 mm pur-skum og der er monteret en automatisk cirkulationspumpe af typen Grundfos UPE 65-120 / F med en max. effekt på 1150
SIDE 11 AF 15 Der er monteret en trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UPS 25-40 med en max. effekt på 60 Armaturer Der er ved besigtigelsen registreret 65 stk. vandarmaturer og 12 stk. brusearmaturer i bygningen samt 1 stk. armatur ved badekar i Det Gule Hus. Armaturerne vurderes til at være uden sparefunktion. Automatik Der er monteret følgende automatik i bygningerne: Fløj 1, fløj 4, fløj 5, fløj 6, fløj 7 og fløj 8: Automatik af typen TA 2222 med tidsstyring, natsænkning og udetemperaturkompensering. Fløj 2 og fløj 3: Automatik af typen Sauter Equitherm 200 med tidsstyring, natsænkning og udetemperaturkompensering. Fløj 9: Automatik af typen TA 210 U med tidsstyring, natsænkning og udetemperaturkompensering. Er placeret i teknikrum ved gymnastikhallen. Automatik af typen TA 2222 med tidsstyring, natsænkning og udetemperaturkompensering. Er placeret i værksted ved varmeveksleren. Automatikken er tilkoblet computer placeret i serviceleder-kontor. Softwaren til styringen er af ældre dato. Automatik af typen TA 2222 med tidsstyring, natsænkning og udetemperaturkompensering. Er placeret i vaskerummet ved siden af veksleren. Pumper varme Forslag 3: Der monteres nye automatiske modulerende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget. Der vurderes at pumperne kan udskiftes til nye med lavere effekt. Pumperne udskiftes i fløj 1-9. Forslag 13: Udskiftning af cirkulationspumpe, på varmefordelingsanlægget, til en ny pumpe med lavere effekt. El Belysning Belysningen består af følgende: Fløj 1: Belysningen i kælderen består af ældre 1 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer uden bevægelsesmeldere samt almindelige glødepære.
SIDE 12 AF 15 I festsalen består belysningen af nedhængte pendler med 500 Watt pære. Der er ikke dagslysstyring og bevægelsesmeldere. I de resterende områder af fløj 1 består belysningen af diverse loftpendler med sparepære. Der er ikke monteret dagslysstyring og bevægelsesmeldere. Fløj 2, fløj 3 og fløj 5: Belysningen i klasselokalerne består af 2 x 36 Watt lysstorørsfarmaturer uden bevægelsesmelder og dagslysstyring. Belysningen i gangområderne består af indbyggede armaturer i lofterne. Der er monteret sparepære, og hver anden armatur tænder ikke. I specialklasselokalet i fløj 1 er belysningen udført med nyere 28 Watt højfrekvensrør uden bevægelsesmeldere og dagslysstyring. Fløj 4 og fløj 6: Belysningen består af 2 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer med bevægelsesmeldere. I gangarealerne består belysningen af indbyggede armaturer i lofterne, med sparepære. Der er ligeledes bevægelsesmeldere i gangarelaerne. I batikafdeling er loftarmaturerne med kompaktrør og bevægelsesmeldere. Fløj 7 og 8: Biblioteket, administrationslokalerne og SFO en belyses med 1 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer uden bevægelsesmeldere og dagslysstyring. Belysningen i gangområderne består af indbyggede armaturer i lofterne. Der er monteret sparepære, og hver anden armatur tænder ikke. Fløj 9: Gymnastiksalen belyses med nedhængte pendler med kompaktrør. De resterende områder belyses med loftarmature med sparepærer. Der er ikke installeret bevægelsesmeldere og dagslysstyring. Stueetagen og kælderen belyses med 1 x 36 og 2 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer uden bevægelsesmeldere og dagslysstyring. Wc, gang og trappenedgangen belyses med sparepære, der betjenes manuelt. Forslag 6: Total udskiftning af belysningsanlæg i festsalen, til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 14: Total udskiftning af belysningsanlæg i undervisningslokalerne i fløj 2, 3,5, 7 og 8 til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 15: Montering af bevægelsesmeldere og dagslysstyring i gangområder i fløj 2, 3, 5, 7, 8 samt fløj 9 og gangområder i forbindelsesgangene. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Forslag 17: Total udskiftning af belysningsanlæg i lokalerne med lysstofrør i stueplan, til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser.
SIDE 13 AF 15 Forslag 21: Montering af bevægelsesmeldere i kælderen under fløj 1, fløj 7 og fløj 8. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Vand Vand Der er ved besigtigelsen registreret 15 stk. toiletter med enkeltskyl og 22 stk. toiletter med dobbeltskyl samt et urinal (toilet i kælderen på fløj 1). Forslag 5: Udskiftning af toiletter med enkelt skyl, til toiletter med dobbeltskyl samt montering af vandbegrænsere i håndvaske- og bruse armaturer. Forslag 11: Udskiftning af toilet med enkelt skyl, til toilet med dobbeltskyl samt montering af vandbegrænsere i håndvaske- og bruse armaturer samt brusearmatur ved karbad. Vedvarende energi Solvarme Forslag 16: Montering af solvarme på bygningerne til hjælp til opvarmning samt opvarmning af det varme brugsvand. Anlægget tilkobles ny varmtvandsbeholder i teknikrummet. Forslag 22: Montering af solvarme på bygningerne til hjælp til opvarmning samt opvarmning af det varme brugsvand. Anlægget tilkobles ny varmtvandsbeholder i teknikrummet. Varmepumpe Forslag 25: Installering af varmepumpe til opvarmning af bygningen samt opvarmning af det varme brugsvand. Der etableres et anlæg i hver fløj, der installeres i fløjens teknikrum. Der installeres et anlæg med bufferbeholder samt varmtvandsbeholder. Forslaget er ikke rentabelt, pga. de store omkostninger for etableringen. Samtidigt kræver det et stort areal for jordvarmeslangerne. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1969 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m²
SIDE 14 AF 15 Erhvervsareal ifølge BBR: 7897 m² Opvarmet areal: 7351 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 588 kr./mwh Fast afgift på varme: 129392 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³
SIDE 15 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Badehusvej 18 9000 Aalborg Telefon: 98 12 78 66 E-mail: mb@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: 21-01-2010 Energikonsulent nr.: 103205 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.