Notat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån. Ifølge den nye Årsregnskabslov skal finansielle forpligtelser, hvorunder langfristede lån hører, værdiansættes på følgende måde: - Ved første indregning (på optagelsestidspunktet) værdiansættes den finansielle forpligtelse til kostpris. (ny ÅRL 36) - Efter første indregning (på efterfølgende balancetidspunkter) værdiansættes den finansielle forpligtelse til amortiseret kostpris. (ny ÅRL 37.2) Begreberne kostpris og amortiseret kostpris er defineret nærmere i den ny ÅRL, bilag 1 D punkt 6 hhv. punkt 1. De her opstillede definitioner er generelle idet de dækker såvel aktiver som forpligtelser. Her defineres: pkt 6:... Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. pkt 1: Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag, 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger. At værdiansætte et lån til kostpris på optagelsestidspunktet giver ikke anledning til de store problemer. Det beløb der modtages debiteres på kassebeholdning eller bankkonto afhængig af, hvordan lånet praktisk stilles til rådighed. Modposteringen sker på konto for langfristet lån. Det der kan være vanskeligt er den efterfølgende behandling, specielt fortolkningen af hvad der egentlig menes med punkt 2 i definitionen af begrebet amortiseret kostpris. Formuleringen er mildt sagt uklar. Punkt 2 indeholder tre (måske fire) elementer, som ikke alle er lige indlysende: a)... den samlede afskrivning.... ÅRL giver ikke nogen egentlig definition af, hvad en afskrivning er, men sædvanligvis antages afskrivninger at være en periodes omkostninger ved at forbruge et i balancen indregnet aktiv. Afskrivninger anses også for en metode til at fordele den samlede anskaffelsesomkostning for et givet aktiv over de regnskabsperioder aktivet anvendes. Problemet her er, at der ikke findes noget (i balancen indregnet) aktiv, der kan/skal afskrives. Ved låneoptagelsen er alene det modtagne beløb blevet aktiveret. Det der afskrives er således et imaginært aktiv. b)... det oprindeligt indregnede beløb.... Dette er kostprisen, d.v.s. det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. c)... det beløb, der forfalder ved udløb,.... Hvis dette læses og fortolkes direkte burde der være tale om det beløb, der erlægges på det tidspunkt, hvor lånet endeligt afvikles, d.v.s. ydelsen i lånets sidste termin. Dette kan dog næppe være meningen. Medmindre der eksisterer en særlig kodificering for lovsprog som 1
adskiller sig fra almindelig dansk sprogbrug, må der være at tale om en fejl. Det der menes i relation til et lån er summen af afdragsbetalingerne i lånets samlede løbetid; d.v.s. lånets hovedstol. d) tillæg eller fradrag.... Denne formulering må henføres til at beskrivelsen af amortiseret kostpris dækker såvel (finansielle) aktiver som passiver. Hvorvidt den samlede afskrivning skal tillægges eller fradrages må afhænge af den konkrete situation. Som det vil fremgå nedenfor vil der for finansielle forpligtelser normalt være tale om et tillæg. Eksempel 1: Stående lån (dataene kan sammenlignes med eksempel 7.5 i lærebogen): En virksomhed optager i slutningen af 1990 et 5-årigt obligationslån ved at udstede en obligation med en pålydende værdi på 100.000 kr. og en påtrykt rente på 12% p.a. Lånet er et stående lån med årlige rentebetalinger, første gang ultimo december 1991. På udstedelsestidspunktet er markedsrenten på lån med tilsvarende risiko 15% p.a. Lånets afvikling vil forløbe som følger: År primo Rente Afdrag Samlet betaling ultimo 1991 100.000 12.000 0 12.000 100.000 1992 100.000 12.000 0 12.000 100.000 1993 100.000 12.000 0 12.000 100.000 1994 100.000 12.000 0 12.000 100.000 1995 100.000 12.000 100.000 112.000 0 Total 60.000 100.000 160.000 Køberen af obligationen (långiveren) vil altså fra virksomheden modtage en betaling på 12.000 kr. i hvert af lånets første fire år og 112.000 kr. i det sidste år. Da markedsrenten er 15% vil køberen (naturligvis) ikke betale 100.000 kr. for obligationen, men kun 12.000 #1,15-1 + 12.000 #1,15-2 + 12.000 #1,15-3 + 12.000 #1,15-4 + 112.000 #1,15-5 = 89.943,53 Hvis det antages, at der ikke er nogen stiftelsesomkostninger forbundet med lånet vil virksomhedens likvide beholdning stige med 89.943,53 kr. Virksomhedens cash flows (vedrørende lånet) vil kunne beskrives således: 2
En beregning viser (forhåbentlig ikke overraskende) at lånets interne rentefod kan beregnes til 15% p.a. I overensstemmelse med ÅRL 36 registreres låneoptagelsen i virksomhedens bogholderi ved (alle beløb vises herefter afrundet til hele kroner): Likvide midler (aktiv) 89.944 Obligationslån (passiv) 89.944 Med definitionerne fra ÅRL indregnes lånet altså til kostpris. Dette er ikke alene det beløb, virksomheden har modtaget som vederlag for forpligtelsen, men også nutidsværdien af de fremtidige betalinger, når denne opgøres med lånets interne rentefod som kalkulationsrente. Ved udgangen af 1991 forfalder en rentebetaling på 12.000 kr. og et afdrag på 0 kr. Betalingen af renter (og afdrag) er en helt ordinær transaktion, som registreres i virksomhedens bogholderi. Likvide midler (aktiv) 12.000 Renteomkostninger (omkostning) 12.000 I årsregnskabet for 1991 skal lånet værdiansættes til amortiseret kostpris som ovenfor beskrevet. Da der i årets løb ikke er afdraget på lånet vil bogholderiet vise den oprindeligt bogførte kostpris på 89.944. Dette beløb skal nu reguleres med tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb. I dette tilfælde er lånets udløb den 31. december 1995, og det beløb, der forfalder ved udløb udgøres af lånets hovedstol på 100.000 kr. Det beløb, der skal afskrives på, må derfor være kostprisen på 89.944 minus hovedstolen på 100.000 kr., d.v.s. 10.056 kr. svarende til det kurstab, virksomheden led ved låneoptagelsen. Men hvordan skal de 10.056 kr. afskrives? Flere muligheder er åbne. Lineære afskrivninger over lånets løbetid (10.056 / 5 = 2.011 kr. pr. år) er en metode, som svarer til den metode, de fleste virksomheder anvender på bygninger, maskiner og lignende materielle anlægsaktiver. En anden systematisk metode kunne være at afskrive beløbet i takt med at lånet afdrages (0 / 100.000 af 10.056 kr. = 0 kr. i hvert af årene 1991-94 og 100.000 / 100.000 af 10.056 kr. = 10.056 kr. i 1995). En tredje systematisk metode kunne være at afskrive beløbet i takt med den samlede likviditetsvirkning (12.000 / 160.000 af 10.056 kr. = 754 kr. i hvert af årene 1991-94 og 112.000 / 160.000 af 10.056 kr. = 7.039 kr. i 1995). I praksis er det dog en helt fjerde metode som må forventes at blive almindeligt anvendt, nemlig den interne rentefods metode (eller nutidsværdi-metoden). Efter denne metode reguleres lånet på balancedagen, således at balanceværdien bliver identisk med nutidsværdien af de fremtidige betalinger opgjort med lånets interne rente som kalkulationsrentefod. Med denne metode bliver de resultatførte omkostninger (rente + afskrivning) lig med lånets bogførte værdi primo multipliceret med den interne rentefod. For lånet i vort eksempel kan vi med en intern rentefod på 15% p.a. beregne følgende: Bogført værdi År Rente Afdrag Ydelse Primo Ultimo Afskrivn. 3 Rente + afskrivning 1991 12.000 0 12.000 89.944 91.435 1.492 13.492 1992 12.000 0 12.000 91.435 93.150 1.715 13.715 1993 12.000 0 12.000 93.150 95.123 1.973 13.973 1994 12.000 0 12.000 95.123 97.391 2.268 14.268 1995 12.000 100.000 112.000 97.391 0 2.609 14.609 Total 60.000 100.000 160.000 10.056 70.056
De beregnede bogførte værdier ultimo kan illustreres ved at se på værdien ultimo 1991, hvor værdien er givet ved: Ydelse 1992 #1,15-1 + Ydelse 1993 #1,15-2 + Ydelse 1994 #1,15-3 + Ydelse 1995 #1,15-4 = 12.000 #1,15-1 + 12.000 #1,15-2 + 12.000 #1,15-3 + 112.000 #1,15-4 = 91.435,06 De enkelte års afskrivning beregnes som: Bogført værdi ultimo - (Bogført værdi primo - Årets afdrag), hvilket for 1991 giver: 91.435,06 - (89.943,53-0) = 1,491,53 For 1995 beregnes afskrivningsbeløbet til 0 - (97.391,30-100.000) = 2.608,70 I bogholderiet føres afskrivningerne af forskelsbeløbet som efterpostering ved årsafslutningen på følgende måde (illustreret ved ultimo 1991): Obligationslån (passiv) 1.492 Afskrivning (finansiel omkostning) 1.492 I resultatopgørelsen indregnes afskrivningen (ligesom renterne) som en del af de finansielle omkostninger, hvorved lånets samlede finansielle omkostninger i 1991 bliver 13.492, hvilket netop svarer til 15% (den interne rentefod) af 89.944 kr. (lånets bogførte værdi primo 1991). På balancen medfører afdrag på lånet en formindskelse af balanceværdien mens afskrivningen på forskelsbeløbet forøger balanceværdien. Eksempel 2: Serielån Antag at lånet i eksempel 1 i stedet er et 5-årigt serielån. Hovedstolen er fortsat 100.000 kr. og den påtrykte rente 12% p.a. Lånet har ligeledes helårlige terminer med betaling ved årets slutning, første gang ultimo december 1991. På udstedelsestidspunktet er markedsrenten på lån med tilsvarende risiko 15% p.a. Serielånets afvikling vil forløbe som følger: År primo Rente Afdrag Samlet betaling ultimo 1999 100.000 12.000 20.000 32.000 80.000 2000 80.000 9.600 20.000 29.600 60.000 2001 60.000 7.200 20.000 27.200 40.000 2002 40.000 4.800 20.000 24.800 20.000 2003 20.000 2.400 20.000 22.400 0 Total 36.000 100.000 136.000 Køberen af obligationen (långiveren) vil fra virksomheden modtage den i skemaet viste betalingsrække. 4
Med en kalkulationsrente på 15% vil køberen betale: 32.000 #1,15-1 + 29.600 #1,15-2 + 27.200 #1,15-3 + 24.800 #1,15-4 + 22.400 #1,15-5 = 93.408,62 Hvis det antages, at der ikke er nogen stiftelsesomkostninger forbundet med lånet vil virksomhedens likvide beholdning stige med 93.408,62 kr. I overensstemmelse med ÅRL 36 registreres låneoptagelsen i virksomhedens bogholderi ved (alle beløb vises herefter afrundet til hele kroner): Likvide midler (aktiv) 93.409 Obligationslån (passiv) 93.409 Ved udgangen af 1991 forfalder en rentebetaling på 12.000 kr. og et afdrag på 20.000 kr. Betalingen af renter og afdrag er en helt ordinær transaktion, som registreres i virksomhedens bogholderi. Likvide midler (aktiv) 32.000 Obligationslån (passiv) 20.000 Renteomkostninger (omkostning) 12.000 I årsregnskabet for 1991 skal lånet værdiansættes til amortiseret kostpris som ovenfor beskrevet. Da der i årets løb er afdraget 20.000 kr. på lånet vil bogholderiet nu vise en bogførte værdi på 73.409. Dette beløb skal nu reguleres med tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb. Det beløb, der skal afskrives på er kostprisen på 93.409 minus de samlede afdragsbetalinger på 100.000 kr., d.v.s. 6.591 kr. (igen svarende til det kurstab, virksomheden led ved låneoptagelsen). Ligesom for eksempel 1 vil vi her benytte den interne rentefods metode til beregning af de enkelte års afskrivning på forskelsbeløbet. For serielånet i vort eksempel kan vi med den interne rente på 15% p.a. beregne følgende: Bogført værdi År Rente Afdrag Ydelse Primo Ultimo Afskrivn. Rente + afskrivning 1999 12.000 20.000 32.000 93.409 75.420 2.011 14.011 2000 9.600 20.000 29.600 75.420 57.133 1.713 11.313 2001 7.200 20.000 27.200 57.133 38.503 1.370 8.570 2002 4.800 20.000 24.800 38.503 19.478 975 5.775 2003 2.400 20.000 22.400 19.478 0 522 2.922 36.000 100.000 136.000 6.591 42.591 De beregnede bogførte værdier ultimo og årlige afskrivninger findes på samme måde som i eksempel 1. For 1991 beregnes afskrivningen på forskelsbeløbet således til: 75.419,91 - (93.408,62-20.000) = 2.011,29 I bogholderiet føres afskrivningerne af forskelsbeløbet som efterpostering ved årsafslutningen på følgende måde (illustreret ved ultimo 1991): 5
Obligationslån (passiv) 2.011 Afskrivning (finansiel omkostning) 2.011 I resultatopgørelsen indregnes afskrivningen som en del af de finansielle omkostninger, hvorved lånets samlede effekt på de finansielle omkostninger i 1991 bliver 14.011, hvilket netop svarer til 15% af 93.409 kr. (kontroller det!). På balancen medfører afdrag på lånet en formindskelse af balanceværdien mens afskrivningen på forskelsbeløbet forøger balanceværdien. Eksempel 3: Annuitetslån Hvis lånet fra eksempel 1 og 2 i stedet er et annuitetslån kan der opstilles følgende beregninger: Annuitetslånets afvikling vil forløbe som følger: År primo Rente Afdrag Samlet betaling ultimo 1991 100.000 12.000 15.741 27.741 84.259 1992 84.259 10.111 17.630 27.741 66.629 1993 66.629 7.996 19.745 27.741 46.884 1994 46.884 5.626 22.115 27.741 24.769 1995 24.769 2.972 24.769 27.741 0 Total 38.705 100.000 138.705 Med en markedsrente på 15% vil køberen betale: 27.741 #1,15-1 + 27.741 #1,15-2 + 27.741 #1,15-3 + 27.741 #1,15-4 + 27.741 #1,15-5 = 92.992,04 Hvis det antages, at der ikke er nogen stiftelsesomkostninger forbundet med lånet vil virksomhedens likvide beholdning stige med 92.992,04 kr. I overensstemmelse med ÅRL 36 registreres låneoptagelsen i virksomhedens bogholderi ved (alle beløb vises herefter afrundet til hele kroner): Likvide midler (aktiv) 92.992 Obligationslån (passiv) 92.992 Ved udgangen af 1991 forfalder en rentebetaling på 12.000 kr. og et afdrag på 15.741 kr. Betalingen af renter og afdrag er en helt ordinær transaktion, som registreres i virksomhedens bogholderi. Likvide midler (aktiv) 27.741 Obligationslån (passiv) 15.741 Renteomkostninger (omkostning) 12.000 6
Det beløb, der skal afskrives på bliver kostprisen på 92.992 minus de samlede afdragsbetalinger på 100.000 kr., d.v.s. 7.008 kr. (igen svarende til det kurstab, virksomheden led ved låneoptagelsen). Ligesom for eksempel 1 vil vi her benytte den interne rentefods metode til beregning af de enkelte års afskrivning på forskelsbeløbet. For lånet i vort eksempel kan vi beregne følgende: Bogført værdi År Rente Afdrag Ydelse Primo Ultimo Afskrivn. Rente + afskrivning 1991 12.000 15.741 27.741 92.992 79.200 1.949 13.949 1992 10.111 17.630 27.741 79.200 63.339 1.769 11.880 1993 7.996 19.745 27.741 63.339 45.099 1.505 9.501 1994 5.626 22.115 27.741 45.099 24.123 1.139 6.765 1995 2.972 24.769 27.741 24.123 0 646 3.618 Total 38.705 100.000 138.705 7.008 45.713 Kontroller selv alle beregninger, samt at de resultatførte låneomkostninger (rente + afskrivning) også her svarer til 15% af primo bogført værdi. Stiftelsesomkostninger, løbende provisioner m.v. Oprettelse af et lån er i praksis altid forbundet med nogle omkostninger (stiftelsesomkostninger). Disse kan betales kontant ud af virksomhedens kasse eller - hvilket er almindeligt - blive fratrukket i det beløb virksomheden får stillet til rådighed. Men hvordan behandles stiftelsesomkostninger i virksomhedens årsregnskab? I relation til f.eks. anlægsaktiver er det helt normalt at kostprisen omfatter såvel aktivets anskaffelsespris som de omkostninger der er forbundet med at anskaffe og installere det i virksomheden. På tilsvarende vis kan et låns stiftelsesomkostninger indregnes i lånets kostpris. På denne måde kommer stiftelsesomkostningerne ind som en formindskelse af kostprisen for lånet. Kurstabet - det forskelsbeløb, der skal afskrives - forøges herved. Ligeledes vil stiftelsesomkostningerne, alt andet lige - forøge lånets interne rentefod. Låneaftaler kan også indeholde bestemmelser om betaling af løbende provisioner, bidrag eller lignende. Den regnskabsmæssige behandling af disse giver ikke anledning til de store problemer. Ved bestemmelsen af lånets interne rentefod og igen ved den løbende beregning af lånets nutidsværdi indregnes alle betalinger uanset om de betegnes som afdrag, rente eller andet. Ved betalingen bogføres de betalte provisioner m.v. på samme måde som betalte renteomkostninger, og i årsregnskabet indregnes provisioner m.v. sammen med renter og afskrivninger i resultatopgørelsens finansielle omkostninger. 7