DRs årsrapport 2013 2013 2013 1



Relaterede dokumenter
Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 227 Offentligt. DRs årsrapport 2012

DRs årsrapport 2010 U D G I V E T A F DR DESIGN TRYK ROSENDAHL SCHULTZ A/S

TV 2 DANMARK A/S Odense, den 23. april 2014

CPD INVEST ApS. Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2016

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DRs årsrapport DRs årsrapport 2012

DRs årsrapport

DRs ÅRSRAPPORT 2014 DRs årsrapport

Lyngvej 5 A-B ApS. Bredgade Vissenbjerg. Årsrapport 1. januar december 2017

CØP A/S. Klosteralleen Ringsted. Årsrapport 1. maj april 2018

LOGOCARE INVEST ApS. Krogsbøllevej Roskilde. Årsrapport 1. juli juni 2017

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

K.H. ApS. Nørrebrogade 18, 1 tv 8000 Aarhus C. Årsrapport 1. januar december 2017

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

SYVSTEN KRO INVEST ApS

TORBEN HOLME NIELSEN ApS

Guardians ApS. Stormosevej Hasselager. Årsrapport 6. september december 2017

OPEKA ApS. Stålmosevej Roskilde. Årsrapport 1. januar december 2017

Udviklingsgruppen Sønderborg ApS

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

O2 Rådgivning ApS. Rasmus Østergaards Have 2, 1 tv 8700 Horsens. Årsrapport 1. oktober september 2017

EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG

Burger Hut Aps. Tjelevej 9, 3 th 8240 Risskov. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 31/03/2017

Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr

REVI-FINANS ApS. Tjørnebakken 5B 8541 Skødstrup. Årsrapport 1. juli juni 2017

BELMONDE ApS. Frederiksgade 7, st tv 1265 København K. Årsrapport 1. januar december 2016

TV 2-familiens seerandel blandt alle danskere er 35,1 % i 1. halvår 2015 en stigning på 0,4 procentpoint i forhold til 2014.

MIAMI CAFÉ & BAR S.M.B.A.

KØBENHAVNS YOGA ApS. Østerbrogade København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2016

DI-indspil til medieforlig 2014

AU2GENBRUG.DK A/S. Torvegade Tørring. Årsrapport 1. oktober september 2017

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015

MATADOR EJENDOMME APS

Bemærkninger til Analyse vedr. DRs økonomi af KPMG og Struensee & Co.

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15

LH HANDEL & LOGISTIK ApS

Murermester Jensen ApS

NK BILER ApS. Porthusvænget Svendborg. Årsrapport 1. januar december 2017

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS

Egon Pedersen Re-Invest ApS

TV 2 DANMARK A/S Odense, den 21. april 2015 KVARTALSRAPPORT FOR 1. KVARTAL Resumé

TV 2 opjusterer forventningerne til resultat før skat for 2015 fra mio.kr. til mio.kr.

NK BILER ApS. Porthusvænget Svendborg. Årsrapport 1. januar december 2016

MARKIT B2B ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

DANSK MEDIA DISTRIBUTION ApS

Jørgensen og Andersen Ejendomme ApS CVR-nr Hvidovregade 25 B 2650 Hvidovre. Årsrapport 2015/16. Dirigent

Rekord Rens Nord ApS. Årsrapport 1. juli juni 2017 (Opstillet uden revision eller review)

Møller og Wulff Logistik ApS

Foss Jensen Byg ApS. Lilleskoven Hedensted. Årsrapport 1. januar december 2017

SLANGERUP BYG OG RÅDGIVNING IVS

DANSKE SHARE INVEST III ApS

BO'S BILER ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2016/17

Thai Køkken & Butik ApS

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

The Factory Music ApS

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

BPA SERVICE DANMARK ADMINISTRATION S.M.B.A.

SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS

RISØR S.M.B.A. Årsrapport 2016/17

STRANDGADE 12, 1401 KØBENHAVN K 1. OKTOBER SEPTEMBER 2017

Kim Hersland Holding ApS. Årsrapport for 2017

Christopher Music ApS

Psykiater Anne Lise Jensen ApS. Årsrapport for 2012

Thomsen 2016 Holding ApS

RELEASE LEASING ApS. Farverland Glostrup. Årsrapport 1. juli juni 2017

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Resultatet er tilfredsstillende og bedre end forventet, da væksten i reklameomsætningen i 1. halvår har været større end forventet.

AZ Bolig ApS. Naverland Glostrup. Årsrapport 1. juli juni 2016

Arealudviklingsselskabet I/S

BUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018

CPH Property ApS Slotsvej 10B, 2920 Charlottenlund

BLB ApS. Frederikskaj 2, st tv 2450 København SV. Årsrapport 1. januar december 2018

COPENHAGEN BITCOIN ApS

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

STAUN MILJØRÅDGIVNING ApS

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

HOLDINGSELSKABET JMI AF 15/ ApS

Margurit Copenhagen ApS

HS Revision & Rådgivning Komplementarrevisionsanpartsselskab

LMC Holding, Aabenraa ApS

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Rute Danmark ApS. Europaplads Aarhus C. Årsrapport 1. juli juni 2018

Coolio Gaming ApS. Esbjergvej Kolding. Årsrapport 1. januar december 2017

HALFDAN TIMM ApS. Øster Allé København Ø. Årsrapport 1. januar december 2017

Dok /15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

LS HOLDINGSELSKAB ApS

DT BOLIG ØRBÆKSVEJ ApS

QNA ApS. Højen Herning. Årsrapport 1. juli juni 2017

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

N.SJ. SERVICE ApS. H P Christensens Vej Helsingør. Årsrapport 1. januar december 2017

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015

Time Solution ApS. Industriparken Ballerup. Årsrapport 1. oktober september 2018

FISKER+ UDLEJNING ApS

BuyNature Distribution ApS

Optikselskabet af 1. januar 2016 ApS

Transkript:

2013 DRs årsrapport 2013 2013 1

Indhold Udgivet 30.04.2014 af DR Design: DR design 2

A Ledelsesberetning B Regnskab s.6 1 DR 2013 s.9 2 Hovedaktiviteter 2013 s.10 3 DR i hovedtal s.14 4 Begivenheder efter balancedagen s.15 5 DR-nøgletal s.18 6 Licensregnskab s.20 7 DRs samfundsansvar og miljøhensyn s.26 8 Ledelsens regnskabspåtegning s.27 9 Den uafhængige revisors påtegning s.29 10 Anvendt regnskabspraksis s.35 11 Resultatopgørelse s.36 12 Balance s.38 13 Egenkapitalopgørelse s.39 14 Pengestrømsopgørelse s.40 15 Noter til årsregnskabet C Ledelse s.52 16 Ledelse i DR s.57 17 Organisation s.58 18 Virksomhedsoplysninger 3

A Ledelsesberetning 4

5

1 DR 2013 På grund af engangsindtægter fra voldgiftssagen om bobbledækket i DR Byen og kendelsen om DRs klage over niveauet for ejendomsskatter kommer DR ud af 2013 med et overskud på 122,4 mio. kr. Disse to sager påvirker isoleret set årsresultatet med 145,9 mio. kr. i positiv retning. En andel af indtægterne fra de to sager er blandt andet blevet brugt til at finansiere opstarten af Eurovision Song Contest i 2013, hvorfor overskuddet er mindre end engangsindtægterne fra de to sager. Herudover udtrykker årsresultatet et travlt år i DR, hvor effektiviseringer af særligt støtte- og stabsfunktioner er sket parallelt med, at der er investeret i en omlægning af DRs tv-kanaler. En stabil økonomi og en effektiv organisation er afgørende for, at virksomheden DR står rustet til at møde udfordringerne på fremtidens mediemarked. DRs andel af licensprovenuet er fastsat i medieaftalen fra 2012 og udgjorde 3.661,7 mio. kr. DR har i 2013 ydermere indtægtsført, 20,0 mio. kr. til at styrke indsatsen for børn og unge samt ekstra bevillinger på 27,9 mio. kr. Bevillingerne er finansieret af overskydende licensprovenu og er i 2013 anvendt til aktiviteter i relation til digitaliseringen af DRs arkiver, nyt licenssystem, afskaffelsen af radiolicens og styrkelse af musik og tvnyhedsproduktioner, jf. public servicekontrakten for 2013-2014. Rammer for DRs virksomhed Rammerne for DRs virksomhed aftales mellem regeringen og Folketinget i de mediepolitiske aftaler sædvanligvis for fire år ad gangen. Den 9. oktober 2012 indgik regeringen og samtlige af Folketingets partier undtagen Liberal Alliance en medieaftale for 2012-2014. Medieaftalen medførte blandt andet mindre detailregulering i DRs public service-kontrakt, større gennemsigtighed i DRs økonomi og ændrede regler for DRs muligheder for at modtage sponsortilskud. DR fik med medieaftalen merlicensmidler til en styrket indsats blandt andet over for børn og unge og en styrket indsats inden for rytmisk musik. Medieaftalen er udmøntet i radio- og tv-loven og i public service-kontrakten for 2013-2014, som er indgået mellem kulturministeren og DR. Public service for alle Med en vellykket relancering af DR1 i september 2012 gik DR ind i 2013 med en vital hovedkanal, som er stærk på nyheder og aktualitet, drama og som også rummer væsentlige programmer, der sætter danskernes værdier til debat. I endnu højere grad end tidligere var DR1, med skarpere indhold og formater, dagsordensættende for samfundsmæssige emner og dilemmaer i 2013. Eksempelvis bidrog programserien 9.z mod Kina til at sætte perspektiv på diskussionen om folkeskolen, og dokumentarserien I skattely igangsatte en væsentlig diskussion om skattesystem og skattely. Programserien er siden blevet tildelt Cavling-prisen. Med relanceringen af DR1 havde DR et godt udgangspunkt for at omlægge resten af kanalporteføljen på tv. En omlægning, der står som en af de mest centrale forandringer i 2013. Ambitionen med omlægningen af DRs tv-kanaler var at sikre, at alle danskere uanset hvem de er, og hvor de er i livet kan finde relevante og attraktive tilbud. DR havde seks kanaler før omlægningen og seks kanaler efter omlægningen. Målet var således ikke at udvide kanalporteføljen, men alene at give danskerne endnu bedre tilbud på det eksisterende antal kanaler. Med kanalomlægningen styrkede DR Nyheder og aktualitet, herunder den løbende nyhedsformidling og breaking news, samt kulturen og indholdet til børn og unge. DR K fik styrket sin profil og sendeplan inden for kultur, historie, tro og eksistens. DR HD blev afløst af et DR3 målrettet yngre seere med blandt andet dokumentar, videnskab, musik og sport, og DR2 skiftede profil til samfundskanal og overtog en del af nyhedsdækningen fra DR Update, der blev lukket. Den frie kanalplads g jorde det muligt at skabe et trygt DR Ramasjang til de 3-6-årige børn, mens de 7-12-årige på den nye DR Ultra nu kan udfordres mere blandt andet med nyheder formidlet til børn. Ved udgangen af 2013 er kanalomlægningen implementeret, og det er lykkedes at tilbyde modigt, markant og engagerende public service-tilbud til DRs brugere gennem en mere differentieret kanalportefølje. I 2013 har DR haft fokus på at sætte væsentlige emner på dagsordenen og give perspektiv på igangværende debatter blandt andet i forbindelse med kommunalvalget 2013. Tv-programmet Gaden hvor det offentlige forsvandt engagerede vælgere i prioriteringsdebatten, P4 sendte op mod 500 timers valgradio, og på dr.dk blev Kandidatdatabasen en service, hvor danskerne kunne matche egne holdninger mod kandidaternes mærkesager og værdier anvendt flere end 2,5 mio. gange. Samtidig bidrog P3 med Monte Carlo elsker kommunalvalget til at skabe opmærksomhed om valget i den yngre målgruppe. Med den bredt sammensatte dækning af valget lykkedes det for DR at understøtte det levende demokrati med public servicetilbud til alle. DR har i 2013 arbejdet for at udnytte synergien mellem tv, radio og net. Fokus har særligt været på at understøtte væsentlige samfundsdebatter og at inkludere mange brugere i diskussionerne om aktuelle temaer, fx ved at sætte et tema til debat via en tv-udsendelse med stor gennemslagskraft, hvorefter debatten om temaerne via nye medier efterfølgende når 6

ud til langt flere brugere end dem, der så den pågældende tv-udsendelse. Børn og unge Med DR Ramasjang, DR Ultra og DR3 har DR i 2013 styrket sit tilbud til børn og den yngre del af befolkningen. DR Ultra har etableret sig i målgruppen med blandt andet Ultra Nyt, der formidler de nyheder, børnene hører og ser i andre medier. I UltraNyt bliver børnene taget alvorligt og taget trygt i hånden. Både børn, forældre og lærere har taget godt imod Ultra Nyt, som ugentligt følges af knap 100.000 seere. DR Ramasjang har taget højde for børns forandrede medieforbrug og suppleret sin tv-sending med en tablet-app med DR børneindhold, hvor de mindste kan lege, lære, lytte og spille i et trygt univers. Et kvartal efter lanceringen havde næsten halvdelen af de 3-6-årige anvendt app en. Mens yngre danskere sætter pris på P3s miks af nyheder, journalistik, underholdning og dansk musik, har DR ikke haft tilsvarende appel til målgruppen på tv. I januar lanceredes derfor DR3 den udfordrende, eksperimenterende og underholdende kanal til den yngre del af befolkningen med blandt andet dokumentar, videnskab, musik, sport, film, serier og satire. DR3 har fra den første dag sat dagsordenen for unges debat og behandlet vigtige temaer og samfundsforhold. Temaet DR3 på stoffer satte fokus på skadevirkninger og misbrug af narko. De to serier Homo Lesbians og Bøsssestudier behandlede homoseksualitet anno 2013. Programserien Monte Carlo elsker jøderne udforskede konflikten mellem Israel og Palæstina på en måde, så unge blev interesserede og fulgte med. Endelig har serien Gift ved første blik sat fokus på, at flere og flere lever alene, og skabt offentlig debat om moderne samliv og kærligheden. På tværs af programmer har DR3 haft fokus på at skabe rammer for diskussion af både temaerne og programmerne på sociale medier. Befolkningens brug af DR DR ønsker at samle, udfordre og oplyse befolkningen med både smalle og brede public service-tilbud af høj kvalitet. Samlet set benytter 96 pct. af befolkningen sig ugentligt af DRs tilbud på tværs af tv, radio, net og mobil. DR1 har haft seerfremgang for andet år i træk siden relanceringen af tvkanalen i efteråret 2012 og har rundet 20 pct. af danskernes samlede sening. Også de øvrige kanaler er kommet fint igennem omlægningen. DR2 og DR K vokser begge, for DR2s vedkommende særligt på grund den nye aktualitets- og nyhedsdrevne dagflade. DR3 er kommet godt fra start og holder fast i DR HDs seerandel i hele befolkningen og oplever vækst blandt de 15-39-årige. Med den nye kanal til store børn, DR Ultra, er der opnået en effektiv arbejdsdeling på børne-tv-området mellem DR Ramasjangs tilbud til de yngste og DR Ultras tilbud til de 7-12-årige. Danskerne lytter fortsat til radio i cirka to timer om dagen, og 2013 bød for andet år i træk på lyttertalsrekorder for P3, som har sin højeste lytterandel nogensinde såvel generelt som i sin målgruppe af 20-39-årige. Danskerne lytter mere og mere til digital radio, og særligt P7 Mix fungerer her som drivkraft for den digitale udvikling. Den digitale kanal med populær musik og grundige musikalske maratonudsendelser har næsten fordoblet sin lytning i 2013 og står nu for cirka 20 pct. af danskernes samlede digitale radiolytning. 2013 var året, hvor streaming bed sig fast i både danskernes bevidsthed og i deres mediebrug. I efteråret 2012 meldte nye streamingtjenester deres ankomst i det danske medielandskab og har siden været i hastig vækst. Traditionel tv-sening er faldet 8 pct. fra 2012 til 2013, og fremgangen for streaming er en væsentlig faktor i denne udvikling. En del tv-sening er flyttet over på net, så reelt er faldet i den samlede tv-sening væsentligt mindre. Hvor meget tv-sening, der er flyttet over på nettet, kan indtil videre ikke måles præcist. Med de mange internationale tilbud og streamingtjenester bliver medieforbruget individualiseret som aldrig før. Det betyder, at de brede fællesskaber, det danske indhold og fælles medieindhold kommer under pres, mister gennemslagskraft med fare for, at den demokratiske samtale får svære betingelser. Udviklingen stiller derfor øgede krav til DR om at kunne levere relevante public service-tilbud i den nye medievirkelighed. Nye teknologiske muligheder Alle traditionelle medier oplever i disse år at stå midt i et omfattende paradigmeskift. Med internettet som omdrejningspunkt sker der en markant udvikling i, hvor og hvordan indhold er tilgængeligt. Udviklingen gør det nødvendigt for DR løbende at tage stilling til, hvordan public service skal udvikle sig for fortsat at være relevant for alle danskere. Der er tale om langt mere end bare en ny form for distribution. Mere og mere mediebrug finder i dag sted tidsforskudt, ligesom nettet giver hidtil usete muligheder for personalisering og mobilitet og for at udvælge, anbefale og dele indhold. Når danskerne flytter sig, må DR flytte med. Det er nødvendigt for at bevare relevansen og gennemslagskraften af public service i Danmark. I alle aldersgrupper er der fortsat en overvægt af brug af de traditionelle broadcastmedier. Dog bliver internettjenester for stadig flere indgangen til tv- og radiooplevelser. I 2013 faldt tv-seningen på traditionelt fjernsyn i Danmark mere end nogensinde før. En del valgte at substituere broadcast med net. Netseningen udg jorde cirka 12 pct. af den totale tv-sening og cirka 22 pct. blandt unge. Et stort fokus i 2013 har været at højne kvaliteten og stabiliteten på DRs tv-tilbud på nettet, DR NU. Derfor blev det besluttet at lægge al hosting og streaming ud til en ekstern operatør, for at sikre den optimale kvalitetsoplevelse for dr.dks brugere. Alle DRs tv-kanaler kan ses live via DR NU, som også indeholder et catch-up - tilbud, hvor danskerne har mulighed for at gense nogle af de programmer, som er blevet vist på tv, men som man ikke havde mulighed for at se på visningstidspunktet. DR NU stiller i dag indhold til rådighed inden for forskellige genrer som nyheder, dokumentar, kultur, drama og børn. Koncerthuset og DR Musikariet Koncerthuset er til for hele befolkningen og afholder både klassiske og rytmiske koncerter med danske og internationale kunstnere fra de klassiske Torsdagskoncerter til P3 Guld. Samtidig danner Koncerthuset ramme om store radio- og tv-transmissioner som fx Demokratiets Aften i forbindelse med kommunalvalget. I 2013 var der op mod 300 arrangementer i Koncerthuset, og interessen fra publikum har aldrig været større. Flere end 300.000 mennesker har besøgt Koncerthusets arrangementer i 2013, hvilket er dobbelt så mange, som da Koncerthuset åbnede i 2009. Antallet af koncertgæster til klassiske koncerter er fordoblet siden 2009, og antallet af koncerter med rytmisk musik er tredoblet. Dertil kommer, at mange af koncerterne transmitteres på radio, tv og web og derved kan nydes af hele befolkningen hjemmefra. Koncerthuset danner rammen for DR Musikariet, som er DRs musikalske eksperimentarium, hvor børn og unge møder musikken og selv tager livtag med den. Flere end 50.000 børn har besøgt Koncerthuset, hvoraf cirka 40.000 var gæster i DR Musikariet, som dermed er blevet en førende musikalsk oplevelsesdestination for børn. DRs ensembler DRs levende musikalske virke udøves af i alt ni ensembler med 235 sangere og musikere samt omkring 200 børn og 7

unge. I 2013 er DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret, DR Big Bandet, DR KoncertKoret, DR VokalEnsemblet, DR PigeKoret, DR Juniorkoret, DR Børnekoret og DR Spirekoret kommet rundt i hele landet med flere end 100 optrædener på turnéen Live i Danmark. Blandt årets øvrige højdepunkter er DR PigeKorets 75 års jubilæumskoncert, Torsdagskoncerternes 80 års jubilæum og DR UnderholdningsOrkestrets Mozart-turné til Wien med chefdirigent Adam Fischer. I alt afholdt orkestre og kor over 275 koncerter, hvoraf 119 koncerter var i Koncerthuset, mens resten var i andre dele af landet eller i udlandet. Størstedelen af koncerterne transmitteres på radio, tv og web, så musikken når hele befolkningen og bidrager til den levende musikudøvelse i Danmark. Dialog med Danmark DR har en omfattende og mangfoldig dialog med brugerne. Det samlede antal henvendelser til DR vedrørende DRs programaktiviteter er af DRs lytter- og seerredaktør estimeret til op mod 300.000 om året. Derudover har DR dagligt en ganske omfattende dialog med lyttere, seere og brugere om enkelte programmer via sociale medier, og mere end 10.000 brugere er medlemmer af DR Panelet, som giver brugerne mulighed for at give deres mening om DR til kende. I 2013 mødtes 150 medlemmer af DRs 10 dialogfora tilknyttet DRs distrikter fire gange i løbet af året for at diskutere DR. Derudover afholdt DR en række arrangementer for at give brugerne mulighed for at diskutere, opleve eller være med til at skabe DRs programmer blandt andet afholdt DR i 2013 to public service-høringer om DR, DR Byen modtog over 40.000 gæster på rundvisninger, og 6.000 gæster besøgte Åbent hus i DR Aarhus. Tilgængelighed DR forbedrer løbende tilgængeligheden for mennesker, der har vanskeligheder med at høre, se og/eller læse. Sloganet for dette arbejde er Få det hele med, og i centrum står fire vigtige hjælpetjenester: undertekster, synstolkning, tegnsprogstolkning og oplæste undertekster. I 2013 har DR øget tekstningen markant, og de fleste programmer kan nu tilgås med undertekster. Det forbedrede tilbud om undertekster blev i efteråret fulgt til dørs af en større kampagne for at styrke danskernes kendskab til muligheden. Også synstolkning og tegnsprogstolkning er udvidet i omfang i 2013. Udvalgte dokumentarprogrammer kan nu ses med synstolkning for blinde på DR1 Syn og med tegnsprogstolkning for døve på Tegnsprogskanalen. I slutningen af året satte DR et stort lydprojekt i søen. Projektet løber over to år og skal forbedre hørbarheden på DR tv. Afslutning af sager vedr. ejendomsskat og bobledækket i DR Byen DR har siden 2008 klaget over niveauet for ejendomsskatterne i DR Byen samt DRs andre ejendomme. I 2012 blev sagen vedr. ejendomsvurderingerne i årene 2006, 2008, 2009 og 2010 overdraget til vurderingsankenævnet. I starten af 2013 faldt kendelser som nedsatte ejendomsskattebetalingen for DR Byen samt for DRs øvrige ejendomme for perioden 2008 til 2012 med i alt 72,2 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. var optaget som tilgodehavende i 2012. Hertil kommer en indtægt på 18,6 mio. kr. i procesrenter. Indtægterne påvirker isoleret set årets regnskab (2013), med 89,8 mio. kr. Niveauet for tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat for perioden 2008 til 2012 var i underkanten af det, som DR forventede. Det har i DRs plan for tilbagebetalingen af den langfristede gæld i DR Byen indgået som et element, at de forventede indtægter fra ejendomsskattesagerne skulle medgå til at afbetale på gælden. Da DR i 2014 har værtskabet for Eurovision Song Contest 2014, indgår det i budget 2014, at hovedparten af disse indtægter fra 2013 omdisponeres til dette formål, hvorved den normale programproduktion kan opretholdes i 2014 sideløbende med denne for DR og Danmark store begivenhed. DR budgetterer således med et underskud i 2014 som følge heraf. I januar 2014 blev der af voldgiftsretten afsagt kendelse i sagen vedr. opførelsen af bobledækket i DR Byen i 2003-2005. Sagen har kørt, siden skaden blev konstateret i 2004. Kendelsen gav i betydeligt omfang DR medhold i, at der var fejl i beregningerne af bobledækket, og at den anerkendte statiker ikke fandt disse fejl, der var årsag til skaderne. Med tidligere indgået forlig om delelementer i sagen har DR samlet fået tilkendt en erstatning på 70,3 mio. kr. Hertil kommer 15,8 mio. kr. i procesrenter. Fraregnet et nettotilgodehavende på 30 mio. kr. opført i regnskabet for 2012 påvirker afslutningen af voldgiftssagen isoleret set årsresultatet for 2013 med 56,1 mio. kr. Samlet har DR oprindelig haft omkostninger til udbedring af fejlene i bobledækket på i underkanten af 130 mio.kr., som er en del af DRs langfristede gæld i relation til DR Byen. Likviditeten fra erstatningen på 86,1 mio. kr. går i forlængelse heraf til afdrag på den langfristede gæld i DR Byen. 8

2 Hovedaktiviteter 2013 DR er en selvstændig offentlig institution. Rammerne for DRs virksomhed fastsættes i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om vedtægt for DR, samt i public servicekontrakten mellem DR og kulturministeren. DRs virksomhed finansieres gennem DRs andel af licensmidlerne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser. DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter principperne i radio- og tv-lovgivningen og i henhold til kravene i public servicekontrakten. DR har seks tv-kanaler, DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ultra og DR Ramasjang, samt 11 radiokanaler, P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8, Mama Radio, DR Ramasjang/DR Ultra og DR Nyheder. Ud over tv og radio driver DR også Koncerthuset, kor og ensembler samt public service aktiviteter på nettet på adressen dr.dk. DR producerer selv en bred vifte af det indhold, der stilles til rådighed på tværs af DRs platforme, samt køber indhold hos eksterne producenter og andre indholdsudbydere i ind- og udland. 9

3 DR i hovedtal På grund af engangsindtægter viser DRs resultat for 2013 er et overskud på 122,4 mio. kr. Engangsindtægter fra voldgiftssagen om bobbledækket i DR Byen og kendelsen om DRs klage over niveauet af ejendomsskatter for DR Byen gør, at DR kommer ud af 2013 med et overskud på 122,4 mio. kr., jf. tabel 1. Disse to sager påvirker isoleret set årsresultatet med 145,9 mio. kr. i positiv retning. DRs andel af licensprovenuet er fastsat i medieaftalen fra 2012 og udg jorde i 2013 3.661,7 mio. kr. Regnskab 2013 i hovedtræk DRs resultat for året er 68,6 mio. kr. bedre end resultatet for 2012. Resultatet før finansielle poster er øget med 204,5 mio. kr., hvilket dog modsvares af en stigning i omkostninger vedrørende finansielle poster på 135,9 mio. kr. i forhold til 2012. Regnskabspraksis og væsentlige regnskabsmæssige skøn Regnskabspraksis for de væsentligste regnskabsposter fremgår af afsnit 10, Anvendt regnskabspraksis. Følgende regnskabsposter indeholder væsentlige regnskabsmæssige skøn. Afskrivninger og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver Programrettigheder og forudbetalinger vedrørende programlagre Hensættelser Ændringer i regnskabsmæssige skøn er indregnet i resultatopgørelsen og balancen på poster, hvor ændringen har effekt for DRs regnskab. Årlige ændringer af ledelsesvurdering og skøn følger bl.a. udviklingen i eksterne parametre eller anvendelse og omfatter skønnede ændringer i behov for hensættelser til imødegåelse af tab på tilgodehavender eller kontrakter, vurderinger af økonomisk værdi eller levetid på omsætningsaktiver og materielle anlægsaktiver samt aktuarberegnede pensionsforpligtelser. De faktiske udfald kan afvige fra disse skøn, og ændringer som følge heraf indregnes, når de konstateres. Anvendt regnskabspraksis indeholder en detaljeret redegørelse for ledelsens regnskabsmæssige skøn. Indtægter DRs samlede indtægter i 2013 er 4.180,9 mio. kr. Det er en stigning på 220,5 mio. kr. i forhold til 2012, hvilket skyldes en stigning i såvel Licensindtægter som Andre indtægter. Stigningen i Licensindtægter skyldes fremskrivningen af DRs licensindtægter med forbrugerprisindekset i forhold til 2012 samt en række merlicensmidler. Kulturministeriet kan tildele DR en andel af opkrævet licens, der overstiger det i medieaftalen fastsatte licensprovenu. I 2013 har DR således indtægtsført 20,0 mio. kr. til styrkelse af indsatsen over for børn og unge samt 27,9 mio. kr., der af Kulturministeriet er øremærket som ekstra licensprovenu til digitaliseringen af DRs arkiver (Kulturarvsprojektet), styrkelse af musik og tv-nyhedsproduktionen, styrkelsen af særlige programmer samt tilretning af licenssystemet. Det er et fald på 7,4 mio. kr. i forhold til 2012. Stigningen på 80,8 mio. kr. i Andre indtægter i forhold til 2012 skyldes primært refusion af ejendomsskatter fra tidligere år på 71,2 mio. kr., en stigning i salget af programmer og licenser TABEL 1 DRs resultat 2009-2013 MIO. KR. (AFRUNDET) 2009 2010 2011 2012 2013 Licensindtægter 3.392,1 3.493,3 3.516,2 3.569,9 3.709,6 Andre indtægter 369,9 367,6 350,1 390,5 471,3 Indtægter i alt 3.762,0 3.860,9 3.866,3 3.960,4 4.180,9 Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 884,5 912,9 988,4 1.061,1 1.150,6 Andre omkostninger 648,6 574,3 561,6 512,0 535,3 Personaleomkostninger 1.832,1 1.841,2 1.701,3 1.858,2 1.857,7 Omkostninger i alt 3.365,2 3.328,4 3.251,3 3.431,3 3.543,6 Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 396,8 532,5 615,0 529,1 637,3 Af- og nedskrivninger 364,4 397,2 390,1 428,5 332,2 Resultat før finansielle poster (EBIT) 32,4 135,3 224,9 100,6 305,1 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 16,4 64,8 8,4 10,8 9,8 Finansielle nettoomkostninger -171,8-138,1-213,5-57,6-192,5 Årets resultat -123,0 62,0 19,8 53,8 122,4 10

på 44,2 mio. kr. og et modsvarende fald i indtægter fra produktioner med 25,5 mio. kr. og Nordvisionsfonden med 17,0 mio. kr. Omkostninger DRs omkostninger i 2013 er i alt 112,3 mio. kr. højere end i 2012 og er steget fra 3.431,3 mio. kr. til 3.543,6 mio. kr. i 2013. Omkostningerne i alt opgøres som summen af Produktionsomkostninger, rettigheder mv., Andre eksterne omkostninger og Personaleomkostninger. Produktionsomkostninger er samlet set steget med 89,5 mio. kr., hvilket primært henføres til en stigning i programomkostningerne, med 259,2 mio. kr. i forhold til 2012, hvoraf en andel indgår i programlageret for 2013. Stigningen skyldes den fulde implementering af kanalomlægningen, primo 2013, samt et fald i omkostningerne til Distribution og Sendenet på 59,6 mio. kr. Andre eksterne omkostninger er steget med 23,3 mio. kr., der dækker over modsatrettede bevægelser: dels et fald i bygningsomkostninger med 30,2 mio. kr. i forhold til 2012 (hvilket primært skyldes erstatning vedrørende bobledækket i DR Byen), dels en stigning i tab i forbindelse med afhændelse af anlægsaktiver på 21,0 mio. kr., samt en stigning i Øvrige IT-omkostninger på 17,9 mio. kr. Personaleomkostningerne er faldet med 0,5 mio. kr. i forhold til 2012 til i alt 1.857,7 mio. kr. i 2013, hvilket bl.a. dækker over en stigning i lønninger og gager, et fald i honorarudbetalinger og en regulering af hensættelser til feriepenge, fratrædelser mv. Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger udgør i 2013 i alt 332,2 mio. kr. og er dermed faldet med 96,3 mio. kr. i forhold til 2012. Indeholdt heri er et fald i afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver på 2,5 mio. kr., samtidig med at afskrivninger på materielle anlægsaktiver er reduceret med 93,8 mio. kr. Faldet i afskrivninger på materielle anlægsaktiver kan bl.a. tilskrives, at en række større teknologiinvesteringer foretaget ved etableringen af DR Byen blev fuldt afskrevet i første halvår af 2013. Det er forventningen, at DRs afskrivninger over de næste fem år vil stige tilsvarende igen, da udtjent materiel skal genanskaffes, så DRs produktionsapparat og infrastruktur forbliver funktionsdueligt. Finansielle poster De finansielle poster, som består af indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder samt finansielle nettoomkostninger, er samlet set steget med 135,9 mio. kr. i 2013 sammenlignet med 2012. Nettokursgevinst vedrørende kreditinstitutioner og finansielle instrumenter er ændret fra 7,5 mio. kr. i 2012 til 19,2 mio. kr. i 2013. Udviklingen skyldes kursgevinster fra lån og finansielle instrumenter på 204,4 mio. kr. mod 97,4 mio. kr. i 2012, og kurstab, der samlet er steget fra 89,9 mio. kr. i 2012 til 185,2 i 2013. Renteomkostninger til kreditinstitutioner er steget med 162,7 mio. kr. DR gennemførte i 2013 en række låneomlægninger med det formål at reducere den fremadrettede renterisiko. Som følge af låneomlægningen blev forskellen mellem bogført værdi og indfrielsesbeløbet indregnet som en finansiel omkostning i 2013, hvilket også væsentligt bidrager til stigningen fra 2012 til 2013. Renteindtægterne er faldet med 9,3 mio. kr. fra 2012 til 2013, såfremt der ses bort fra procesrenter på 15,8 mio. kr. vedrørende bobledækket i DR Byen. Faldet dækker over færre indtægter fra morarenter samt færre renteindtægter i forbindelse med finansielle instrumenter og DRs løbende likviditetsplaceringer. Omvendt har der været en stigning i renteindtægter som følge af refusion af ejendomsskatter for tidligere år. 11

Investeringer i materielle og immaterielle anlægsaktiver DR har i 2013 investeret i immaterielle og materielle anlægsaktiver for 190,8 mio. kr., heraf er 61,0 mio. kr. immaterielle og 129,8 mio. kr. materielle anlægsaktiver. Af de materielle anlægsaktiver tegner DR Byen og øvrige bygningsinvesteringer sig for 2,7 mio. kr., tekniske anlæg for 89,1 mio. kr., sendenettet for 2,9 mio. kr. samt driftsmateriel og inventar for 4,7 mio. kr. Endelig er der investeringer under udførelse for i alt 30,4 mio. kr. Likvide beholdninger DRs samlede likvidbeholdning er ultimo 2013 opg jort til 658,9 mio. kr., hvilket er et fald på 142,2 mio. kr. i forhold til 2012, jf. tabel 2. Det skyldes hovedsageligt større afdrag på lån i DR Byen i 2013. Likvidbeholdningens størrelse skal ses i sammenhæng med DRs afdrag på gælden i DR Byen, jf. afsnittet nedenfor om langfristet gæld. Langfristet lånefinansiering DR har optaget en række lån til finansiering af DR Byen og sendenettet. Lånene udgør ultimo 2013 i alt 4.324,3 mio. kr. svarende til et fald på 491,1 mio. kr. i forhold til ultimo 2012. Ca. 80 pct. af DRs lån vedrørende DR Byen er ultimo 2013 optaget i Nationalbanken i form af statslige genudlån. DR har indgået aftale om, at staten pr. 1. januar 2011 overtog pensionsforpligtelse for medlemmerne af Pensionskassen for Tjenestemænd i Danmarks Radio. Til afregning af forpligtelsen har DR optaget et langfristet lån med en restgæld ultimo 2013 på 406,4 mio. kr. efter de ordinære afdrag. Den samlede lånefinansiering udgør således i alt 4.629,2 mio. kr. Balance Balancesummen ultimo 2013 udgør 7.592,5 mio. kr. mod 7.672,7 mio. kr. i 2012. Udviklingen dækker bl.a. over et fald i materielle og finansielle anlægsaktiver, der kun delvist modsvares af en værdiforøgelse i varebeholdninger og tilgodehavender på aktivsiden. Samtidig ses et fald i hensatte forpligtelser samt et fald i gældsforpligtelserne, primært som følge af afdrag på gæld til kreditinstitutioner. Egenkapital Egenkapitalen stiger med 119,1 mio. kr. til 571,5 mio. kr. svarende til årets resultat på 122,4 mio. kr. samt indregning af -3,3 mio. kr. fra regulering af swap indgået til dækning af fremtidig valutabetaling. Egenkapitalens finansiering udgør 7,5 procent af den samlede balancesum. Programlager Der sker løbende vurdering af DRs programlager for at vurdere nedskrivningsbehov. DR nedskriver visningskøb til skønnet markedsværdi, hvor DR som følge af public service-kontrakten med Kulturministeriet om at styrke dansk filmproduktion har kostpriser, der væsentligt overstiger skønnet markedspris. Vurderingen af markedsværdier indeholder væsentlige regnskabsmæssige skøn. Vi henviser til afsnit 10, Anvendt regnskabspraksis, for en detaljeret redegørelse for indregning og måling af programlager og forudbetalinger vedrørende programlager mv. Retssager og tvister Ledelsen har sammen med juridiske rådgivere konkret vurderet behovet for ændringer i årets skøn over udfald af tvister, der er indarbejdet i årets resultat. Konkurrencemyndighederne har en igangværende undersøgelse af karakteren af samarbejdet mellem en række danske koncertsteder, der udlejer deres faciliteter. Koncerthusets kommercielle udlejning af koncertsalen og studier er omfattet af undersøgelsen. Der er ikke hensat til denne undersøgelse i regnskabet for 2013. Nedskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver er testet for eventuelle værdiforringelser. Der er generelt ikke indikation af nedskrivningsbehov. For enkeltstående aktiver er skønsmæssig økonomisk værdi lavere end kostpris, hvorfor aktiver er nedskrevet til den lavere værdi. Forpligtede aftaler DR har indgået langfristede aftaler, hvor skønsmæssige betalingsforpligtigelser overstiger skønnede indtægtsstrømme. DR har for året hensat til dækning af den overskydende forpligtigelse. Aktuarmæssig opgjort pensionsforpligtigelse Pensionsforpligtigelsen er skønsmæssigt opgjort af en aktuar. Årets ændringer er indregnet i årets resultat. Usikkerhed om indregning DR har i forlængelse af medhold i EU-sag om statsstøtte, SA. 33659, skønnet over forpligtigelser og relaterede indtægtsstrømme for en aftaleperiode af længere varighed. Det er ledelsens vurdering, at forpligtigelsen overstiger indtægtsstrømmene i aftaleperioden, hvorfor der er hensat hertil. Vurderingen af nettoforpligtigelsen er af ledelsen baseret på bedste skøn over realistiske scenarier. Den realiserede fremtidige nettoforpligtigelse kan variere væsentligt fra skønnet, hvorfor ledelsens skøn er forbundet med væsentlig usikkerhed, herunder bl.a. afhængig af, i hvilket omfang de kommercielle aktører betaler den fakturerede andel. Ledelsen vil fortsat fokusere på at nedbringe nettoforpligtigelsen og den hermed forbundne usikkerhed. Anden virksomhed DR aflægger særskilt regnskab for anden virksomhed i henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse af public service og anden virksomhed. Anden virksomhed udgør en delmængde af DRs samlede aktiviteter og deraf den samlede regnskabsaflæggelse. Anden virksomhed omfatter hovedsageligt følgende aktiviteter: udlejning, kommercielle koncerter mv. i DRs Koncerthus, DR Salg, der varetager udgivelser af DRs bøger, cd er og dvd er mv. Årets resultat for 2013 for anden virksomhed viser et overskud 11,3 mio. kr. efter overførsel af 25 procent til public service-virksomhed svarende til 3,8 mio. kr., jf. tabel 3. Direkte indtægter fra anden virksomhed udg jorde i 2013 82,0 mio. kr. Heraf vedrører størstedelen salg i DR Salg og indtægter fra DRs Koncerthus. Direkte omkostninger, bestående af Produktionsomkostninger, rettigheder mv., Andre eksterne omkostninger og Personaleomkostninger, udgjorde 54,7 mio. kr. Overhead på 17,0 mio. kr. er opgjort som anden virksomheds træk på og afregning af ressourcer stillet til rådighed af public service-virksomheden. Udviklingen i antal ansatte I 2013 havde DR i gennemsnit 3.011 varige og tidsbegrænsede ansatte. Dette er en stigning på 82 årsværk i forhold til 2012. Heraf er antallet af varigt ansatte nogenlunde konstant. Inkluderes elever/praktikanter og medarbejdere på fratrædelsesordning, havde DR gennemsnitligt i 2013 3.184 ansatte, hvilket er 123 flere end i 2012. Årsagen til stigningen i tidsbegrænsede ansatte skal bl.a. findes i den gennemførte kanalomlægning på tv og den midlertidige stab omkring Eurovision Song Contest 2014, som blev sammensat kort efter den danske sejr ved Eurovision Song Contest 2013. Antallet af medarbejdere på fratrædelsesordninger steg i 2013 med 41 årsværk. Dette skyldes at reorganiseringen af DRs teknologidivision i slutningen af 2012 har sin fulde effekt i 2013. 12

TABEL 2 DRs balance 2009-2013 MIO. KR. (AFRUNDET) 2009 2010 2011 2012 2013 Anlægsaktiver 6.760,4 6.416,1 6.142,7 5.986,3 5.753,6 Omsætningsaktiver ekskl. likvide beholdninger 925,4 979,0 937,6 885,3 1.180,0 Likvide beholdning 66,9 334,0 637,2 801,1 658,9 Aktiver i alt 7.752,7 7.729,1 7.717,5 7.672,7 7.592,5 Egenkapital 315,5 379,6 399,4 452,4 571,5 Hensatte forpligtelser 998,1 959,0 443,3 511,6 502,7 Gældsforpligtelser 6.439,1 6.390,5 6.874,8 6.708,7 6.518,3 Passiver i alt 7.752,7 7.729,1 7.717,5 7.672,7 7.592,5 Balance sum 7.752,7 7.729,1 7.717,5 7.672,7 7.592,5 Tabel 3 Anden virksomhed 2013 Resultatopgørelse Mio. kr. Andre indtægter 82,0 Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 18,6 Andre eksterne omkostninger 2,9 Personaleomkostninger 33,2 Overhead 17,0 Omkostning i alt 71,7 Resultat før finansielle poster (EBIT) 10,3 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 4,6 Gevinst ved afhændelse af kapitalandele i associerede virksomheder 0,0 Andre finansielle indtægter 0,2 Øvrige finansielle omkostninger 0,0 Resultat før overførsel 15,1 25 pct. af årets resultat i anden virksomhed overføres til public service-virksomehden -3,8 Årets resultat 11,3 Tabel 4 Antal årsværk 2009-2013 2009 2010 2011 2012 2013 Varigt ansatte 2.325 2.309 2.149 2.229 2.223 Tidsbegrænset ansatte, freelancere mv. 721 693 697 700 788 I alt 3.046 3.002 2.846 2.929 3.011 Elever og praktikanter 94 106 112 118 118 Antal fratrædelsesordninger 13 39 63 14 55 I alt 3.153 3.147 3.021 3.061 3.184 Note til tabel 4: årsværks er opg jort på bagrund af atp-indbetalinger. 13

4 Begivenheder efter balancedagen I januar 2014 afsagde Voldgiftsretten kendelse i sagen om opførelsen af bobledækket i DR Byen. Resultatet af kendelsen er indregnet i årsrapport 2013, da der er tale om en regulerende efterfølgende begivenhed. Sagen har kørt, siden skaden blev opdaget i 2004, og er yderligere omtalt i Ledelsesberetningen, hvortil der henvises. I januar 2014 har DR påtaget sig huslejeforpligtelser på yderligere 2 år. Vedligeholdelsesefterslæbet, jf. den nye aftale, er indarbejdet i årsrapport 2013, da der er tale om en regulerende efterfølgende begivenhed. Yderligere huslejeforpligtelser er oplyst i note 22. Derudover er der ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter statusdagen, der har betydning for årsrapport 2013. 14

5 DR-nøgletal DR har med en større indsats på målrettede projekter og en målsætning om at være debatskabende givet danskerne en bred vifte af tilbud for sin licens. Over en femårig periode fortsætter tendensen fra de seneste år om en styrkelse af programindhold i tråd med DRs strategi om flere penge til indhold. Denne strategi med et særligt fokus på egenproducerede programmer gør, at der nu produceres mere af dette end tidligere. I 2013 har DR også fortsat sin indsats på andre platforme, bla. med en Ramasjang-applikation målrettet børn. Indtægter og omkostninger i faste priser DRs licensindtægter og driftsomkostninger er steget fra 2012 til 2013, jf. tabel 5. Stigningen i licensindtægter fra indeks 99 i 2012 til indeks 102 i 2013. skyldes hovedsageligt fremskrivningen af DRs licensindtægter med forbrugerprisindekset i forhold til 2012. Det øgede aktivitetsniveau er hovedårsagen til stigningen i omkostninger fra indeks 96 i 2012 til indeks 97 i 2013. DRs egenproduktion DR afholder omkostninger til egenpro- ducerede programmer og aktiviteter. Omkostningerne hertil fordeler sig i 2013 med 62 pct. til tv-produktion, 22 pct. til radioproduktion, 8 pct. til DRs orkestre og kor samt 8 pct. til nye medier, jf. figur 1. Udviklingen i omkostninger til egenproduktion har siden 2010 været støt stigende frem til 2013, jf. tabel 6. DR bruger således flere midler til at lave egenproduktioner i 2013 end tidligere. baggrunden herfor er DRs strategi om flere penge til indhold. Dette sker bla. via den fortsatte effektivisering af især støttefunktioner for at frigøre ressourcer til indhold på tv, radio og net samtidigt med, at balancen i DRs økonomi opretholdes. TABEL 5 Omkostninger i alt og licensindtægter i 2009-2013 i faste priser, indeks 2009 2010 2011 2012 2013 Licensindtægter 100 101 99 99 102 Omkostninger i alt 100 97 92 96 97 2009 = indeks 100 FIGUR 1 Omkostninger til egenproduktion fordelt på medie, pct TV 62 % DRs orkestre og kor 8 % Radio 22 % Nye medier 8 % Stigningen i DRs egenproduktion fra 2012 til 2013 på 3,9 indekspoint skyldes bl.a. den fortsatte revitalisering af DRs kanaler. Fra september 2012 er den sene TV Avis flyttet til kl. 21.30, og samtidig er den interne nyhedsproduktion opprioriteret for at styrke nyhedsformidlingen. Flytningen har resulteret i, at superprimetime er blevet udvidet med en halv time, der delvist er udfyldt med nye egenproducerede programmer. Finansieringen af revitaliseringen af DR1 og TV Avisen kommer i stort omfang fra tiltag, der omprioriterer midler fra støtteområder til indholdsproduktion. I 2013 var det de øvrige kanaler, der blev ændret. DR Update blev lukket, DR2 blev ændret til en samfundskanal, DR Ramasjang blev ændret til at blive en kanal for de mindste, og DR Ultra blev etableret som en kanal for de 7-12-årige. Derudover er der brugt ekstra midler på at styrke indsatsen over for børn og unge samt til særlige programsatsninger, hvilket ligeledes har haft positiv effekt på DRs egenproduktion. TABEL 6 DRs egenproduktion i perioden 2009-2013, faste priser, indeks 2009 2010 2011 2012 2013 DRs egenproduktion, indeks 100,0 92,5 96,4 100,1 104,0 2009 = indeks 100 De årlige udsving i omkostningerne til egenproduktion fra 2009 til 2011 i tabel 6 skyldes især tidsmæssige forskydninger i DRs dramaproduktion. Der er fx fremrykket dramaproduktion fra 2010 til 2009, hvorved omkostningerne i 2010 reduceres. Dette er ligeledes medvirkende til stigningen fra 2010 til 2011. 2008 = indeks 100 15

Egenproducerede sendetimer DR producerede i 2013, 4.182 førstegangssendetimer til DRs tv-kanaler. Dette svarer til en stigning på 1,1 pct. fra 2012 til 2013 på trods af, at 2012 var et stort sportsår for DR. Stigningen dækker dog over både fald og stigninger i egenproducerede førstegangssendetimer på DRs tvkanaler. Antallet af egenproducerede førstegangstimer på DR1 faldt fra 2012 til 2013 med 338 timer. Hovedparten af disse timer var sport og nyheder. Antallet af timer med sport var højt i 2012 på grund af både fodbold EM og OL i London, og faldet i antallet af nyhedstimer skyldes primært lukningen af nyhedsprogrammerne fra DR Update kl. 12 og kl. 15, som blev samsendt på DR1. Andelen af egenproducerede timer på DR2 steg markant. Fra 869 timer i 2012 til 1.992 timer i 2013. Stigningen svarer stort set til de timer, der faldt bort ved lukningen af DR Update. De mange egenproducerede timer på DR2 bliver bl.a. brugt på en morgennyhedsflade og en eftermiddagsnyhedsflade samt timenyheder i dagtimerne. Antallet af egenproducerede førstegangstimer på DR K blev mere end fordoblet. En del af disse timer vedrører programmer, der er overtaget fra DR2 i forbindelse med kanalomlægningen. Således er fx indhold vedrørende tro flyttet til DR K. I marts 2013 lukkede DR Update for at gøre plads til DR Ultra. Dette medførte en markant stigning i antallet af egenproducerede timer for børn. På DR HD/DR3 er der lidt flere egenproducerede førstegangstimer i 2013 end i 2012. Stigningen i egenproducerede førstegangstimer afspejler en generel tendens siden 2009, hvor DR årligt har øget antallet af egenproducerede sendetimer, jf. figur 2. Siden 2009 er antallet af egenproducerede tvsendetimer steget med 47 pct. DRs egenproduktion af analog FMradio har gennemgået en stigning fra 35.209 timer i 2012 til 35.249 timer i 2013. Udviklingen afspejler et stabilt niveau efter faldet i 2011 som følge af et fald i antallet af FM-frekvenser, som DR transmitterer på. I 2013 egenproducerede DR 51.573 timers digital radio, hvilket er status quo i forhold til niveauet i 2012. Det nye niveau er et resultat af radioplanen, som sænkede antallet af digitale kanaler frem til 2012 for at fokusere på stærkere journalistik og formidling. Danskernes brug af DR DR ønsker at være til for alle danskere. Af befolkningen i alderen 15 år og der over benytter 96 pct. sig ugentligt af DR enten i form af radio, tv eller net, jf. tabel 7. I 2013 så 83 pct. af danskerne en af DRs tv-kanaler, og 83 pct. hørte en af DRs radiokanaler i løbet af en gennemløbende uge. Dertil g jorde 19 pct. af danskerne brug af dr.dk. Hertil kommer DRs mobile applikationer mv. Faldet i dækningen på DRs tv-kanaler afspejler en fortsat fragmentering i danskernes mediebrug, heriblandt udbredelse af streaming og ondemand-tjenester. Forbruget af traditionelt broadcast-tv er faldet med 8 pct. fra 2012 til 2013, og en del af dette tab er blevet samlet op af net-tv. Da danskernes sening generelt bevæger sig mod forskellige, specialiserede platforme, bliver det således sværere at opretholde en høj tv-dækning, og DR TV går fra knap 86 pct. til godt 82 pct. i ugentlig dækning. Faldet kan primært henføres til hovedkanalen DR1, der mister over 5 dækningspoint. DRs dækning på radioen ligger på niveau med dækningen i 2012, da radio ikke oplever samme konkurrence fra andre platforme, som tv-mediet gør. Ligeledes har der ikke siden skiftet fra fire til tre FM-frekvenser i 2011 været strukturelle ændringer i DRs mulighed for at nå ud til danskerne i 2013. Danskerne lyttede, mindre til radio i 2013, end tilfældet var i 2012. Det var særligt den nationale kommercielle sektor, som mistede lyttetid, men heller ikke DR gik fri af en mindre tilbagegang på lyttetiden. Derimod oplevede lokal kommerciel radio fremgang, både på lyttetid og på dækning. DRs dækning holdt sig imidlertig på samme niveau som i 2012. P4 gik en smule tilbage på dækning, men til gengæld gik både P1 og flere af de digitale kanaler i almindelighed, og P7 Mix i særdeleshed, frem. Danskernes brug af dr.dk steg i 2013 med et procentpoint til 19 pct. Betragtes de enkelte store områder på dr.dk særskilt, står tv-området for den største andel af trafikken med 34 pct. af det samlede antal sidevisninger efterfulgt af nyhedsområdet på 25 pct. Overordnet set ligger anvendelsen af dr.dk relativt stabilt ift. tidligere år. DR har udover dr.dk desuden tre applikationer til smartphones og tablets med nyheder, radiostreaming og børneindhold. Lanceringen af DRs Ramasjangapplikation i 2013 har vist sig at blive en stor succes i sin målgruppe. Seer- og lytterandele DRs tv-kanaler stiger i 2013 med to procentpoint i seerandel i forhold til 2012, jf. tabel 8. DR1 stiger i seerandel for andet år i træk, hvilket hænger sammen med den succesfulde relancering i 2012. Det er særligt i årets første halvdel, at DR1 optjener årets stigning på knap 1 seerandelspoint. Der er også stigninger for DR2 og DR K, der begge vokser 0,4 seerandelspoint. DR2s vækst skyldes højere seerandele uden for primetime efter kanalens relancering som samfundskanal. DR3 ligger tæt på status quo, mens opdelingen af børnemålgrupperne i kanalerne DR Ramasjang (3-6-årige) og DR Ultra (7-12-årige) har haft en positiv effekt på seerandelen inden for deres respektive målgrupper. DRs samlede lytterandel på radio lå i 2013 på 76 pct., hvilket er det samme som i 2012, jf. tabel 8. Det konstante niveau fastholdes på trods af manglende sommersport, sammenlignet med det store sportsår i 2012. Fastholdelsen af ca. det samme lytterandelsniveau understreger, at de lokale kommercielles fremgang primært er sket på bekostning af de nationale kommercielle stationer. P4 er gået tilbage, men er stadig danskernes fortrukne radiokanal. Tilbagegangen på P4 kompenseres i øvrigt af fremgang på de digitale kanaler, herunder P7 Mix, som næsten fordoblede sin lytterandel fra 2012 til 2013. 16

Figur 2 Egenproducerede tv-sendetimer, indeks Førstegangsudsendelser i perioden 2009-2013 DR TV 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 2009 = indeks 100. TAllet er inkl. 250 timer på DR UPDATE i 2009 Figur 3 Egenproducerede radio-sendetimer, indeks Førstegangsudsendelser i perioden 2009-2013 Radio digital Radio analog 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 2009 = indeks 100 Tabel 7 Brugere af DR 2009-2013 Pct. 2009 2010 2011 2012 2013 Hele DR gns. ugentlig dækning 1 98 98 98 97 96 DR TV gns. ugentlig dækning 2* 87 88 88 87 83 DR Radio gns. ugentlig dækning 3 86 87 86 83 83 dr.dk gns. ugentlig dækning 4 19 19 19 18 19 1 Danskere over 15 år, kilde: Megafon Cati-undersøgelse. 2 Danskere over 3 år, kilde: Gallup TV-Meter, Definition: set min. 5 min. inden for en uge. 3 Danskere over 12 år, kilde: Gallup Radio Meter, Definition: lyttet m. 5 min. inden for en uge. 4 Alle danskere over 7 år, kilde: Gemius, Forskudte kvartaler. * Definition ændret fra 15 til 5 minuter, tidsserie 2006-2010 ændret Tabel 8 Seer- og lytterandel 2009-2013 Pct. 2009 2010 2011 2012 2013 Seerandel DR tv* 27 28 28 29 31 Lytterandel DR radio** 76 80 78 76 76 * Danskere over 3 år, kilde: TNS Gallup TV-Meter ** Danskere over 12 år, kilde: TNS Gallup Radiometer Note: Seer- og lytterandel viser andelen af danskere, der har tændt for tv hhv. radio, og som benytter DRs tilbud 17

6 Licensregnskab DR har ansvaret for opkrævning af licens i Danmark DR har ansvar for licensopkrævningen på vegne af Kulturministeriet. DR modtager derfor de samlede licensindtægter fra licensbetalerne i Danmark, afregner moms og fordeler herefter licensindtægterne til modtagerne, dvs. DR, TV 2-regionerne og Kulturministeriet, efter de retningslinjer, der er fastsat i gældende medieaftale (2012-2014). Ved udgangen af 2013 var ca. 2.374.000 husstande tilmeldt licens. Det svarer til 91 pct. af samtlige danske husstande. Der er sket et mindre fald på 1,8 procentpoint siden 2012, som følge af afskaffelsen af radiolicens pr. 1. juli 2013. Herudover er der tilmeldt godt 99.400 erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og foreninger til medielicens for erhverv. Det høje antal tilmeldte skyldes primært en intensiv indsats over for især den unge målgruppe med licensinspektion i form af opringninger til og besøg af licensinspektører på ikke-tilmeldte adresser samt brevkampagner flere gange årligt med understregning af muligheden for månedsbetaling. Licensregnskabet viser et resultat før fordeling på i alt 4.444,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 137,1 mio. kr. i forhold til 2012 svarende til 3,2 pct., jf. tabel 9. Medieaftalen 2012-2014 angiver faste beløb pr. år, som uanset de samlede licensindtægters størrelse skal afregnes fuldt ud til henholdsvis TV 2-regionerne og Kulturministeriet, ligesom medieaftalen indeholder et loft for DRs andel af licensindtægterne. DR har i 2013 modtaget i alt 3.661,7 mio. kr., TV2 s regionale virksomheder modtog 507,9 mio. kr., mens Kulturministeriet modtog 201,7 mio. kr., jf. tabel 9. Fordelingen betyder, at DR modtager 82,4 pct., TV 2-regionale virksomheder 11,4 pct. og Kulturministeriet 4,5 pct. af de overførte midler i henhold til medieaftalen 2012-2014. De resterende 1,7 pct. er overskydende licens, som er i alt 73,6 mio.kr. Tabel 9 Licensregnskab 2009-2013 Mio. kr. løbende priser Ændring Pct. fordeling 2009 2010 2011 2012 2013 2013-2012 2013 Husstandslicens-indtægter 3.890,2 4.049,6 4.133,1 4.224,3 4.336,9 112,6 97,6 Erhvervslicens-indtægter 63,9 71,4 78,9 76,4 75,8-0,6 1,7 Indgået på tidligere afskrevet licensindtægter 17,8 9,0 13,7 16,4 21,8 5,4 0,5 Regulering af hensættelser til tab på licensdebitorer -22,1-79,6-59,0-9,3 10,4 19,7 0,2 Licensindtægter 3.949,8 4.050,4 4.166,7 4.307,8 4.444,9 137,1 100,0 Der fordeles således: Overført til DR 3.338,0 3.437,8 3.450,3 3.534,6 3.661,7 127,1 82,4 Overført til TV 2-regionerne 421,7 428,4 461,1 491,9 507,9 16,0 11,4 Overført til Kulturministeriet 81,3 61,3 228,6 207,7 201,7-6,0 4,5 Overskydende licens 108,8 122,9 26,6 73,6 73,6 0,0 1,7 Overført i alt 3.949,8 4.050,4 4.166,6 4.307,8 4.444,9 137,1 100,0 18

Licensen Licensen er fastsat i Kulturministeriets bekendtgørelse om licens. I 2013 kostede en husstands medielicens 1.207 kr. pr. halvår og radiolicens 160 kr. pr. halvår, mens medielicens for erhverv og institutioner var på 952 kr. helårligt, jf. tabel 11. Radiolicensen blev dog afskaffet pr. 1. juli 2013. Den årlige husstandslicens på 2.414 kr. går udover DR til en række forskellige parter og formål. Af figur 4 fremgår det, hvordan den enkelte husstandslicens blev fordelt i 2013. Af den samlede husstandslicens, i 2013, på 2.414 kr. gik 482,8 kr. til moms, mens DR modtog 1.590,9 kr. samt 0,9 kr. til markedstest af nye initiativer. TV 2-regionerne fik 220,7 kr. pr husstandslicens. Radio24syv modtog 38,1 kr. pr. husstandslicens til drift af den fjerde FM-kanal. Derudover gik en andel af licensen også til Lokalradio og tv (20,8 kr.), Public service-puljen (10,9 kr.), Det Danske Filminstitut (10,9 kr.), Kulturstyrelsen (3,8 kr.) og Station Next (2,4 kr.). Den overskydende licens på 32 kr. overføres til Kulturministeriet, hvorefter parterne i medieforliget udmønter midlerne til konkrete projekter. Medieaftalen for 2012-2014 Regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti på daværende tidspunkt) indgik den 9. okt. 2012 en ny mediepolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår heraf, at licensindtægterne for den 3-årige periode giver DR en forpligtelse over for TV 2-regionerne og Kulturministeriet m.fl. på i alt 2.115,8 mio. kr. Endvidere fremgår det af aftalen, at Radiolicensen afskaffes med virkning pr. 1. juli 2013, så der ikke skal betales licens, hvis man udelukkende er indehaver af en radio. FIGUR 4 Sådan fordeles husstandslicensen, kr. DR 1590,9 kr. Moms 482,8 kr. TV 2-regionerne 220,7 kr. Radio 24/7 38,1 kr. Overskydende licens 32 kr. Lokalradio og -tv 20,8 kr. Det danske filminstitut 10,9 kr. Public Service-puljen 10,9 kr. Kulturstyrelsen 3,8 kr. Station Next 2,4 kr. MArkedstest af nye DR-initiativer 0,9 kr. tabel 10 Udvikling i DRs licensprovenu 2011-2014 Mio. kr. i 2013-niveau 2011 2012 2013 2014 Licensloft DRs Licensloft 3.450,3 3.534,6 3.661,7 3.673,3 Ekstraordinære bevillinger Den fjerde FM-radiokanal 42,0 I alt 3.492,3 3.534,6 3.661,7 3.673,3 tabel 11 Licensbetaling 2013 Hele kr. Månedlig 1 Halvårligt Helårligt Husstande Medielicens 201 1.207 2.414 Radiolicens 2 160 320 Erhverv Medielicens 952 1 Ekskl. gebyr 2 Til 1. juli 2013 19

7 DRs samfundsansvar og miljøhensyn DR har en række initiativer og målsætninger, der understøtter virksomhedens samfundsansvar og miljøhensyn. Nedenfor er redegjort for de væsentligste initiativer og målsætninger. DRs etik DR har som licensfinansieret public service-virksomhed en række markante forpligtelser i udøvelsen af sin funktion. Virksomheden er helt overordnet reguleret i public service-kontrakten og skal naturligvis overholde gældende lovgivning inden for medieområdet. DR opstiller en række overordnede retningslinjer for, hvordan DRs medarbejdere skal forholde sig til etiske dilemmaer, og dermed er DRs etik en forudsætning for, at DR kan løse sin opgave som uafhængig og troværdig public service virksomhed. DR har en særlig forpligtelse til at lave både kritisk og konstruktiv journalistik. Det betyder, at DR på den ene side skal være offentlighedens vagthund i forhold til myndigheder, erhvervsliv, organisationer og andre af samfundets magthavere. På den anden side skal der sættes høje standarder for god og fair journalistik. DR etablerede i maj 2013 Etisk Sekretariat, der har det overordnede ansvar for, at DR konstant har fokus på og grundlag for at sikre en høj standard inden for såvel programetik som etik i bredere forstand i DR. Etisk Sekretariats hovedopgaver er: udvikling og vedligeholdelse af DRs etiske retningslinjer, så de til enhver tid afspejler den virkelighed, herunder det mediebillede, DR opererer i. implementering af DRs etiske retningslinjer i organisationen. DRs etiske retningslinjer sætter den overordnede ramme for, hvordan man som DR-ansat skal forholde sig til de etiske dilemmaer, der opstår hver dag i en public service-virksomhed. I DRs etiske retningslinjer er det anført, at DRs ansatte hver eneste dag skal bestræbe sig på at leve op til DRs kerneværdier: Troværdighed: DR skal være danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. DR skal lægge afgørende vægt på grundig research og hæderlighed i programarbejdet. DR må ikke tale mod bedre vidende eller have skjulte dagsordner. Uafhængighed: DR må aldrig tage hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, produktionernes eller medarbejderens integritet. Alsidighed: DR skal være fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed: DRs programvirksomhed skal henvende sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der skal være tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet: DR skal i sin programvirksomhed løbende arbejde for at højne det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. DRs etiske retningslinjer gælder for DRs programvirksomhed og i øvrigt alle steder, hvor DR har afgørende indflydelse på de indholdsmæssige, redaktionelle valg. Der henvises i øvrigt til DRs hjemmeside, dr.dk, hvor DRs etiske retningslinjer er offentligt tilgængelige i deres fulde længde. Det er en del af DRs opgave som public service-virksomhed at være åben og omhyggelig i forbindelse med kritik fra lyttere eller seere. Derfor inviterer DR til, at alle henvender sig, hvis der er ting i programmerne eller DRs arbejdsform, som kan give anledning til kritik. For at styrke klagebehandlingen og arbejdet med programetikken har DR en programchef for Etik og Klagesager i daglig tale Lytternes og Seernes Redaktør. Udover sin rolle som klageinstans skal redaktøren sikre, at DR bliver bedre til at svare på kritik og henvendelser. Bl.a. skal samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR have en grundig introduktion til DRs programetik og håndtering af klagesager. Lytternes og Seernes Redaktør har også mulighed for at tage sager op af egen drift. Almindelige kritiske kommentarer til udsendelser mv. behandles ikke som selvstændige klagesager, men kommentarerne registreres og er et af de vigtige pejlemærker i de løbende programovervejelser. En selvstændig klagebehandling foretages typisk i de sager, der handler om væsentlige brud på god programetik. Klages der for eksempel over, at DR har afvist at korrigere forkerte oplysninger, har nægtet berettiget genmæle, krænket privatlivets fred eller g jort sig skyldig i ærekrænkelse mv., vil klagen hurtigst muligt blive undersøgt og besvaret individuelt. DR forpligter sig til at svare på en klage inden for fire uger men prøver at besvare den væsentlig hurtigere. Personalepolitik DRs personalepolitik er en værdibaseret politik. Den er en vigtig del af grundlaget for DRs virksomhed og skal til enhver tid understøtte DRs vision og strategiske mål samt medvirke til at styrke sammenhængskraften og binde DR sammen. Hovedpunkterne i DRs personalepolitik er: Samarbejde: Alle ansatte har ansvar for at bidrage til, at DR når sine mål. DR vil fremme en virksomhedskultur med samarbejde i højsædet. Der lægges vægt på åbenhed i beslutningsprocesser, og konflikter håndteres åbent og konstruktivt. DR fremmer initiativer og ideer, der fører til nye veje og innovation og giver mulighed for at påvirke beslutninger i virksomheden. Trivsel og sundhed: DR er en rummelig virksomhed, der vedkender sig sit sociale ansvar. DR fremmer trivsel og sundhed på arbejdspladsen, hvorfor et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø 20