Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX



Relaterede dokumenter
Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Danish Crown, afdeling Tønder

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED Dato:

Miljøtilsynsplan for Middelfart Kommune

Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter. Genbrugsstationer.

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato:

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANAJE/JEMMA Dato: 18. december 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANAJE/MABAG Dato: 4. februar 2016

Supplerende indikatorer

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Miljøberetning for året 2011

Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Allerød Genbrugsplads

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2016

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

CO 2 regnskab

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato:

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal


Allerød Genbrugsplads

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Deklarering af el i Danmark

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Supplerende indikatorer

Kommunens grønne regnskab 2011

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

Miljøtilsynsplan for Fredericia Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Årlig statusrapport 2015

Miljøredegørelse 2016

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. 13/ (Miljøsagsnr.: 2968 og 2969 (Kystpromenaden) 13/026243

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Klimakommunerapporten 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Ansøgning om miljøgodkendelse

MILJØTILSYNSPLAN 2013

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Affaldsforbrændingsanlæg

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Supplerende indikatorer

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Transkript:

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter side Side 2

SPULEFELTER Et spulefelt er et område på land, hvor man deponerer sediment fra havnebassin, havneløb og sejlrende. Vanddybder i havnebassiner og sejlrender bliver med tiden mindre, fordi vandet fører sand, grus, jord og sten med sig, som senere lægger sig på bunden. Det er vigtigt at bibeholde vanddybden, fordi der ellers vil være en alvorlig risiko for at skibe, der anvender havnen, vil gå på grund. Vanddybden måles løbende af havnen, og med mellemrum foretages der en oprensning af havnebassin, sejlrende m.v. Det betyder, at der er lange perioder, hvor der ingenting sker på spulefeltet. Oprensninger foretages af en erfaren entreprenør med et oprensningsfartøj, som sikrer, at det oprensede materiale, dvs. sedimentet og vand pumpes ind i spulefeltet på den rigtige måde, så sedimentet kan nå at bundfælde sig. Det overskydende vand vil enten sive ud, fordampe eller ledes tilbage til fjorden (via overløb eller udpumpning). Inden oprensningen påbegyndes, opmåles havnebassinet og sejlrenden med et specielt udstyr, som med centimeters nøjagtighed kan beregne, hvor meget bundmateriale, der skal pumpes op de forskellige steder. Nogle måneder efter at indpumpningen er slut, bliver spulefeltet dækket med forskellige planter. Når spulefeltet en dag er opfyldt, vil det ligne mange andre rekreative områder langs fjord og hav. Jorden i det tidligere spulefelt vil i forskellig grad kunne indeholde stoffer fra skibes bundmaling og andre stoffer hidrørende f.eks. fra vandløb, som oprindelig er aflejret i og ved havnen. Havnens spulefelt har et areal på skriv antal m 2. Side 3

BASISOPLYSNINGER Virksomheden: Havnens navn Vej By CVR-nr. xx-xx-xx-xx P.nr. x.xxx.xxx.xxx Ejerforhold: der redegøres kort for havnens ejerforhold Kontakt: Kontaktperson: indsæt navn Tlf. xxxx xxxx Email. xxx@xxx.xx Tilsynsmyndighed: Amt Vej By Branchebetegnelse: Drift af affaldsbehandlingsanlæg (90.02.20). Listepunkt: K 3a; Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i)(a) Hovedaktivitet: Oplag af oppumpet sand og grus fra havnebassiner og sejlrender. (Deponering af havnesediment.) Godkendelser /tilladelser: Myndighed Dato Miljøgodkendelse udfyld Udfyld Væsentligste miljøpåvirkninger: Miljøpåvirkninger kan opdeles i påvirkninger knyttet til udpumpning af materiale (sediment og vand) i spulefeltet og de påvirkninger, der er på lang sigt: Støj og lugt (gener) Oplag af materiale i forhold til kapacitet Vand/stof balance Energiforbrug ved indspuling Problemstoffer i perkolat (udsivet vand) og udledt vand. Side 4

LEDELSENS REDEGØRELSE Indledning Regnskabet er udarbejdet efter intentionerne i loven om grønne regnskaber, med det formål at give offentligheden, herunder myndigheder, kunder, naboer, leverandører og andre af virksomhedens interessenter, mulighed for at få et indblik i selskabets miljøforhold. Det grønne regnskab omfatter udelukkende aktiviteten spulefelt (er). Miljøpåvirkninger, der er knyttet til arbejdet med oprensninger af havnebassiner og sejlrender, er ikke inddraget i regnskabet. Ligeledes er miljøpåvirkninger knyttet til havnens ansatte (f.eks. vandforbrug til bad) ikke medtaget i regnskabet. Der er i regnskabet som udgangspunkt anvendt data for den aktuelle regnskabsperiode, dvs. fra dato år til dato år Udvælgelsen af miljøpåvirkninger (miljøforhold) til regnskabet Udvælgelsen er sket ud fra kendskab til spulefelters miljøforhold og på baggrund af myndighedernes prioritering af væsentlighed ved de miljøkrav, der er stillet til anlægget. Der er også skelet til påvirkningernes absolutte størrelse og tilgængeligheden af data ved udvælgelsen. Aktivitet Spulefeltet bliver brugt aktivt i ringe grad. Antallet af dage kan være et godt mål, og eventuelle gener som støj og lugt vil have sammenhæng med indspuling til spulefeltet. De år, hvor der ikke sker indspuling, vil der ikke være miljøpåvirkninger fra spulefeltet og dermed ingen tal eller ændringer, som skal kommenteres i ledelsens redegørelse. Materiale i form af sand, grus og vand Der holdes styr på volumener af indpumpet materiale, oplagrede mængder samt udledning af returvand og fordampning/nedsivning af vand. Energiforbrug på spulefeltet (til indspuling) Forbrug af dieselolie og til dels el baserer sig på fossile brændsler. Det betyder et træk på ikkefornybar ressourcer. Elforbrug til indspuling større end 4000 kwh til drift af pumper medtages i regnskabet. Forbrug af olieprodukter større end 1000 liter til drift af pumper medtages i regnskabet. Luftforurening: CO 2, SO 2 og NO x Der er knyttet udslip af CO 2, SO 2 og NO x til brug af fossile brændsler. Det er sædvane at opgøre udslip i grønne regnskaber. Indholdsstoffer i oppumpet materiale og returvand. Side 5

Oppumpet materiale og returvand kan eventuelt indeholde miljøfremmede stoffer. Det er vores vurdering, at indholdet af disse stoffer er på et rimeligt lavt niveau. Der er lavet undersøgelser af disse indholdsstoffer, og der gives en beskrivelse af resultater i regnskabet. Gener i form af støj og lugt Gener i form af støj og lugt vil kunne genere naboer og mennesker i området, når spulefeltet bliver brugt, og vil i det tidsrum kunne give anledning til klager. Derfor er det vigtigt at redegøre for, om der har været problemer knyttet til disse gener eller ej. Oplysninger, der ikke er fundet relevante Spulefeltet adskiller sig fra produktionsvirksomhed ved, at der ikke er nogen normal produktion, og ved at det er sjældent, at spulefeltet bliver brugt. Det betyder igen, at nedennævnte oplysninger ikke vurderes som relevante: Energiforbrug til produktion eller belysning på selve spulefeltet (olieprodukter og el) på selve spulefeltet er ikke relevant Forbruget af drikkevand. Affald, idet der ikke produceres affald. Volumen af røggasser, da det ikke kan opgøres. Støvgener: der er ikke nogen støvgener fra spulefeltet Virksomheden og miljøpolitik Havnen har ikke en skriftlig formuleret miljøpolitik. eller Havnens navn s miljøpolitik lyder: Klip miljøpolitikkens tekst ind her Der har ikke i den forløbne periode været arbejdet med miljømål i sammenhæng med spulefeltet. Der har i årets løb været arbejdet med mål og handlingsplaner med relevans for spulefeltet, som her kort beskrives: kort beskrivelse indeholdende mål og opnåede resultater Krav til underleverandører Side 6

Vi stiller ikke specielle miljøkrav til entreprenører, der foretager oprensning for havnen. eller Ved udvælgelse af den entreprenør, som foretager oprensning af havnebassin m.v., og dermed også står for indpumpning af materiale til spulefeltet er et vigtigt kriterium, at entreprenøren kan sikre, at indpumpningen sker på en sådan måde, at det indpumpede materiale kan nå at bundfælde, inden overskydende vand ledes tilbage til fjorden. Andre krav tilføjes, hvis der er stillet andre krav til leverandører. Medarbejderinddragelse Grundet den begrænsede aktivitet er det kun få medarbejdere på havnen, som er involveret i udarbejdelse af det grønne regnskab for spulefeltet. Arbejdet består primært i indsamling og bearbejdning af tal fra entreprenørens arbejde i de perioder, hvor spulefeltet bliver brugt. Arbejdsmiljømæssige risici Der er ingen særlige arbejdsmiljømæssige risici ved indpumpning af materiale fra havnebassin og fjord til spulefeltet. Krav i miljøgodkendelsen I dette afsnit indskrives relevante krav fra miljøgodkendelsen, og hvorledes disse er overholdt, herunder om der er udført egenkontrol. Miljøuheld og hændelser Der har ikke været situationer, som har medført overtrædelser af vilkår i godkendelser og andre miljøkrav. Derfor har der ikke været anledning til at forebygge gentagelser. eller Beskrivelse af hvad der skete, og hvad det medførte. Forholdet til myndigheder og naboer. Der har ikke i regnskabsåret været klager over aktiviteter knyttet til spulefeltet fra naboer eller andre (og dermed er der ikke af den grund ændret i indretning og drift). Der var i årets løb tilsyn fra amtet, som ikke gav anledning til nogen bemærkninger. Side 7

OBS: Var der klager i årets løb eller var der enten ikke tilsyn fra amtet eller var der væsentlige bemærkninger fra tilsynet, så må indholdet rettes til derefter. Gennemgang af regnskabet. Da regnskabet er det første af sin slags, er der ikke mulighed for at kommentere forskelle imellem årene. Da spulefeltet ikke blev brugt i regnskabsåret, er der ikke yderligere bemærkninger regnskabet. På grund af driftens karakter er det vanskeligt at sammenligne tallene fra det ene år til det andet. Kommentering af de relevante dele af regnskabet. Ledelsens konklusion Dette grønne regnskab indeholder efter vor opfattelse de oplysninger og informationer, der er nødvendige til en bedømmelse af virksomhedens miljømæssige præstation i regnskabsåret. Regnskabet lever op til lovgivningen om grønne regnskaber. Herudover bør vigtige ting ovenfor resumeres, stikord er: Er der medtaget noget om naboer, f.eks. klager Hvis vilkår ikke er overholdt Gav tilsyn anledning til bemærkninger, og er tingene rettet. Hvis aktivitetsniveauet er ændret/ vil ændres meget op eller ned Hvis godkendelser er ændret (er ved at blive ændret), skal det nævnes her. Underskrift af havnens ledelse Nærværende grønne regnskab indeholder efter min opfattelse alle de oplysninger, der kræves i henhold til bekendtgørelse nr. 594 af 5.7.2002. Side 8

Dato Underskrift Side 9

MILJØOPLYSNINGER AKTIVITET 2003 2004 2005 2006 2007 Enhed (pr. år) Målt, beregnet, skønnet Note Brug af spulefelt dage Målt 1 INPUT Tilført materiale (vand, sand, grus, jord, sten) 1000 m 3 Målt 2 Energi til indspuling El til pumpe kwh 3 Benzin til pumpe liter 3 OUTPUT Fraføres materiale Indskrives dette Overskydende vand til fjord/hav Fordampning og nedsivning af vand 1000 m 3 Skønnet 1000 m 3 Skønnet 4 5 Luftforurening CO 2 kg Beregnet 6 SO 2 kg Beregnet 6 NO x kg Beregnet 6 Stoffer i udledt vand Skriv Stofnavn kg Målt eller beregnet 9 OPLAG Materiale efter afvanding Stoffer i materiale Skriv Stofnavn 1000 m 3 7 Målt eller beregnet 10 GENER Støjproblemer Ja/nej Opgjort 8 Lugtproblemer Ja/nej Opgjort 8 I ledelsens redegørelser, er det nævnt hvilke oplysninger det ikke er fundet relevant at medtage. Side 10

Noter Noterne er medtaget i regnskabet med det formål at beskrive, hvorledes data i dette grønne regnskab er fremskaffet samt for at give en forklaringer, så det er muligt for alle interessenter at læse og forstå regnskabet. 1. Brug af spulefelt Antal dage hvor der er indpumpet materialet på spulefeltet er talt op. 2. Tilført materiale (vand, sand, grus, jord, sten) 3. Energiforbrug til indpumpning 4. Overskydende vand til fjord/hav (returvand) 5. Fordampning og nedsivning af vand 6. Luftforurening: CO 2, SO 2 og NO x Emissioner er beregnet på baggrund af de samlede registrerede forbrug af el og diesel. Der er til beregningerne for år 2002 anvendt emissionsfaktorer (nøgletal fra Green Network). CO 2 SO 2 NO x Fra Green Network El 436 g/kwh 0,30 g/kwh 0,58 g/kwh Øst for Storebælt: Kilde: E2 2002 Medtag kun den ene (Øst eller Vest) Diesel 706 g/kwh (2001) 1,63 g/kwh (2001) 1,60 g/kwh (2001) 2,65 kg/l 0,0021 kg/l 0,0352 kg/l Vest for Storebælt: Kilde Elsam 2002 Kilde : (Registrerede revisorers manual for Grønne Regnskaber) 7. Materiale efter afvanding 8. Støj / Lugt problemer 9. Stoffer i returvand. 10. Stoffer i indpumpet materiale. Side 11