Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215

2 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger Ledelsens beretning Beskrivelse af Ribe BioGas Redegørelse for medarbejderinddragelse Miljøpolitik Miljøkortlægning Krav til leverandører Produkter Råvarer og hjælpestoffer Energi Vand Transport Luftforurening Affald Lugt Støj og vibrationer Uheld og driftsforstyrrelser Risiko Social ansvarlighed Vurdering og prioritering Mål og handlingsplaner

3 1 Indledende oplysninger Virksomhedens navn og adresse Ribe Biogas A/S, Koldingvej 19, 676 Ribe Telefon mail@ribebiogas.dk Web adresse CVR-nr P-nr Branchebetegnelse og kode 3521 Fremstilling af gas Hovedaktivitet Fremstilling af gas Tilsynsmyndighed Esbjerg Kommune Miljøsagsbehandler Sonja Knudsen Antal ansatte 9 Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Direktør og miljøansvarlig: Claus Mikkelsen Forrige miljøredegørelse Dette er første miljøredegørelse Redegørelsen omfatter perioden Ledelsens beretning Dette er Ribe BioGas første miljøredegørelse og det er derfor første gang, at vi ud over i miljøansøgninger, kortlægger miljøforhold og opstiller mål og handlingsplaner. Miljøredegørelsen er udarbejdet fortrinsvis af r Claus Mikkelsen i samarbejde med miljøproceskonsulent Nicki Møller og miljøsagsbehandler Sonja Knudsen. Vores formål er at levere CO2 neutral energi til den danske befolkning, hvorfor miljøpåvirkninger altid har været i højsædet. Dette har først og fremmest kunnet lade sig gøre ved at udnytte det energipotentiale, der ligger i afgasning af organisk restmateriale. Nu går vi skridtet videre og undersøger miljøpåvirkninger internt i produktion og på faciliteterne foruden produkterne. Der er særligt fokus på emissioner. CO2 er en drivhusgas, der bidrager til forurening samt jordens opvarmning. SO2 og NOx er medvirkende til forurening og forsuring af nedbør, hvilket har en negativ virkning på biodiversiteten og miljø. Denne rapport skal derfor give os de oplysninger, der er nødvendige, for at kunne træffe de miljørigtige valg for fremtidig udvikling af produktionsanlægget som helhed. 3

4 3 Beskrivelse af Ribe BioGas Biogas er en vedvarende og CO2-neutral energiform. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan fra gylletanken og emissionen af lattergas fra markerne mindskes, det er begge væsentlige drivhusgasser. Selskabets formål er at etablere og drive biogasudvindingsvirksomhed med henblik på at afhænde gassen til kollektiv energiforsyning samt udvikle og formidle biogasudvindingsteknologi. Herudover er selskabets formål forædling af biomasse og gødningsprodukter. RIBE BIOGAS A/S blev sat i drift i 199 og var på daværende tidspunkt verdens største termofile biogasanlæg. Ribe Biogas er et privat ejet aktieselskab. Selskabet drives på rene markedsvilkår og er således ikke dækket af nogen kommunegaranti. Biogasanlægget behandler årligt ca tons biomasser hvoraf ca. 3. tons er industriaffald. Der produceres ca. 8.5.m³ biogas, som sælges til produktion af el og varme. Biogassen som produceres er CO2 neutral og dermed miljøvenligt energi som ikke belaster miljøet. Ribe Biogas A/S følger med i de muligheder der forventeligt i fremtiden vil blive for afsætning af biogas. Regeringen lægger op til at biogasbranchen løftes og Ribe Biogas A/S ønsker at være med, når der for alvor i de kommende år sættes ind overfor branchen. Ribe Biogas A/S har i dag et af Danmarks mest stabile biogasanlæg. 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse Medarbejdergruppen inddrages i to projektgrupper. Den ene gruppe består af chauffører den anden gruppe er en teknikergruppe. Chaufførgruppen arbejder med kørselsplanlægning, herunder især nedbringelse af forbrug af dieselolie. Chauførerne sendes alle på økonomikørekursus. Der er 4 årlige møder, hvor der er statusmøde omkring nedbringelse af diesel. Alle lastbiler er udstyret med et økonomikørsel program, som logger kørslen. Hver mandag laves et print til alle chauffører og de kan se, hvor økonomisk de har kørt i den foregående uge. En evt. uheldig adfærd medfører en snak omkring hvad der skal forbedres. Teknikergruppen arbejdet med nedbringelse el, fyringsolie og øvrige forbrugsstoffer på biogasanlægget. Hver uge logges forbruget og evt. afvigelser drøftes. En gang årligt gennemgået opsætningen af omrøring, lys mv. for at finde evt. besparelsesmuligheder på strømforbruget. 4

5 5 Miljøpolitik For at Ribe BioGas kan vækste og lykkes med at levere mere CO2 neutral energi til den danske befolkning har vi overordnet 4 miljøpolitikker: 1. At afgasse så meget gylle og organisk affald som muligt, og dermed få en så høj produktion af CO2 neutral energi som muligt. 2. At optimere egen produktion for at få så stort et output som muligt i forhold til energi-inputtet. Visionen er 1% CO2 neutral produktion. 3. At være medvirkende til den grønne omstilling ved at presse kommuner og stat til at yde tilskud til grønne initiativer som biogas. Visionen er at gøre biogas mere økonomisk rentabelt for forbrugere at købe biogas, således det kan erstatte konventionelt produceret gas. 4. Lugtemissioner fra biogasproduktionen skal holdes på et minimum og lugtemissioner må ikke give anledning til nogen gener i lokalområdet. 6 Miljøkortlægning I nedenstående afsnit ses vores samlede miljøpåvirkninger i form af både energiformer, råmaterialer og stoffer. Samtidig listes de forskellige emissioner i forbindelse med produktionen. Der redegøres i oversigten udelukkende for inputs og outputs, og altså ikke for den mængde energi, der genbruges i form af fx procesvarme eller internt genereret strøm. Der arbejdes på at genbruge mere energi i processen for derved at mindske inputtet. Nøgletal er opgjort efter hvor meget vi sælger, altså per GJ. For nogle nøgletal vil dette give et meget lille tal, hvorfor der kan være ganget op med en faktor 1. 5

6 6.1 Krav til leverandører Vi har følgende leverandører: Gylle og organiske materialer (landmænd) Gas Kemikalier og hjælpestoffer Der stilles ingen krav til landmændene da rågyllen altid vil have en positiv miljøeffekt af at blive afgasset. Til gas og kemikalier stilles der ingen deciderede krav, men det kræves dog at de lever op til gældende lovgivning. I hvert enkelt tilfælde af indkøb hos for os nye leverandører tænkes der da over, hvorvidt kvaliteten og virksomheden er i orden. 6.2 Produkter Vi producerer biogas, hvoraf noget bliver solgt videre, mens vi anvender noget selv til procesvarme. Alle tallene er opgjort i følgende skema. Methan Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Solgt GJ Produceret GJ Til proces GJ Den producerede mængde svarer til den solgte mængde + den mængde, vi har genanvendt til procesvarme Solgt methan

7 6.3 Råvarer og hjælpestoffer Vi producerer biogas, hovedsageligt af gylle, som kommer fra landmænd. Vi kan dog producere biogas af alt meget forskelligt organisk materiale, og får derfor også majs og restprodukter fra industrien, eksempelvis kasseret dyrefoder. Til vores produktion af biogas anvender vi også en række hjælpestoffer som katalysatorer til processen, for at højne effektiviteten. Mængden er illustreret i følgende skema. Råvarer og hjælpestoffer Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Råvarer: Rågylle M Energiafgrøder (majs, M korn, græs mm.) Restprodukter fra industri M Hjælpestoffer: Saltsyre Liter Polystabil Liter Natronlud Liter Nutritiox Liter 88 Hydraulik Liter Nutriox er et odoriseringsmiddel, som bruges til at skabe større sikkerhed omkring gas, da gas nemmere kan ligtes ved tilsætning. Da vi ikke har været vant til at registrere kemikalier fra tidligere, er det muligt at der fra de tidligere år er bilag, som viser et andet indkøb. Vi forstår eksempelvis ikke selv, at der ikke er købt saltsyre i 21 og Energi Vores energiforbrug er hovedsageligt elektricitet og varme enten fra egen produktion af biogas eller fra vores oliefyr. Direkte forbrug (SCOPE 1) Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Oliefyr liter Nøgletal (Liter/GJ solgt) *1 131,45 98,36 52,54 85,37 439,7 7

8 Oliefyr GJ Oliefyr nøgletal Det varierer meget om vi anvender oliefyr eller vores egen produktion af biogas til procesvarme. Det afhænger af udbud og efterspørgsel. Indirekte forbrug (SCOPE 2) Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 El kwh Nøgletal kwh/gj solgt 7,47 7,1 7,64 8,97 8,36 Et nyt anlæg, der blev sat i kraft i 214 har resulteret i et højere elforbrug. El kwh El nøgletal Vand Vi anvender vand til rengøring af anlæg og lastbiler. Hver gang lastbiler leverer gylle og andet renser vi dem. Ca. 2 gange i måneden afsyrer vi vores vekslere. Vores vandforbrug er opgjort i følgende tabel. 8

9 Vandforbrug Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Produktion M Nøgletal (Liter/GJ)*1 59,63 56,84 46,84 53,11 74,94 Højere vandforbrug skyldes byggeri. Sanitet har så lille betydning, at det ikke er medtaget. Vi arbejder på minimering af vandforbrug. Vi arbejder på at kunne anvende vores vand flere gange. Vand m3 Vand nøgletal Transport Vi har megen transport gennem hele vores forsyningskæde. Hertil anvendes diesel-lastbile som opgjort herunder. Transport Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Diesel-lastbil Liter Nøgletal Liter/GJ solgt 1,2 1,16 1,24 1,4,96 Transport liter Transport nøgletal 15 1, ,

10 6.7 Luftforurening Vores luftemissioner er opdelt i det direkte forbrug, udgjort af dieselforbrænding og naturgasforbrænding samt vores indirekte udledninger som udgøres af vores elforbrug. Emissionerne er beregnet efter Key2Greens regneark. Luft Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Direkte udledning (SCOPE 1) Diesel CO 2 Ton 334,7 329,2 313,9 31,2 273,7 SO 2 kg 2,5 2,5 2,4 2,3 2,1 NO x Kg 757,7 745,4 71,6 72,3 619,7 Fyringsolie CO 2 Ton 36,6 27,9 13,3 178,7 125,8 SO 2 kg 11,32 8,63 4,1 55,3 38,94 NO x Kg 24,84 18,95 9, 121,41 85,48 Luft Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Indirekte udledning (SCOPE 2) El CO 2 Ton 351,4 287, 22,5 283,1 274,4 SO 2 kg 54,9 45,55 43,66 52,57 45,14 NO x Kg 266,67 212,57 181,91 187,74 18,56 Samlet Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 udledning CO 2 Ton 722,7 644,1 547, ,9 SO 2 kg 68,72 56,68 5,16 11,17 86,18 NO x Kg 823,92 976,92 91,51 11,45 885,71 1

11 Vores samlede udledninger er anført i følgende diagram CO2 ton SO2 kg NOx kg Bemærkning: Typen af fyringsolie er ukendt, og der er derfor i disse beregninger anvendt den type af olie med den største SO2 påvirkning. Det reelle tal for SO2 kan derfor i virkeligheden være op til 1/2 mindre. De øvrige tal er korrekte. Dog er procesvarme fra vores egen producerede biogas ikke regnet med. Det gør vi ikke, da vi regner den for CO2 neutral Affald Under udvidelsen har vi haft en del affald, men under selve produktionen er det meget begrænset med affald. Vi har igennem de seneste par år haft en del udvidelser og bygger og affaldet har derfor ikke været sigende for normal drift. Alle tallene er derfor anslåede mængder. Vi har ikke nok affald til at det kan svare sig at sortere og sælge. 11

12 Affald Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Til genbrug Pap og papir kg Jern og metaller Kg Til forbrænding Plast og emballage M Paller Stk Til deponi Fyldlegemer plastic kg Lugt Lugtgener ved gylleudbringning med afgasset gylle nedsættes i forhold til ubehandlet gylle. Dette betyder at de danske generelle lugtgener fra gylle mindskes. Det betyder dog, at der fra anlægget er en betydelig mængde gylle, som lugter. Lugt opstår fra tanke med gylle, som er i forbindelse med den omgivende luft, for eksempel huller og utætheder i dækning af gylletanke. Dette problem er løst ved et nyligt installeret ventilationsanlæg, som mindsker lugten i forbindelse med produktion, og evt. huller i tanke forsøges at tætnes. Den lugt, der ikke fjernes med ventilationsanlægget holdes dog inde på matriklen, så naboer ikke mærker noget til det. Der har heller aldrig været klager på området. Der er krav til lugten af røgen fra skorstenen, så vi forsøger at minimere denne. Vi har taget nyt lugtbehandlingsanlæg i brug. Det har fjernet lugtgener fra anlægget. Ved systematisk vedligehold og planlægning skal lugtemissioner begrænset til et minimum. 6.1 Støj og vibrationer Vibrationer giver vi ikke anledning til, men vi har både pumper, rør og anlæg og holder støjen fra disse nede. Vi overholder alle støjkrav, og har hverken haft interne eller eksterne klager eller påbud Uheld og driftsforstyrrelser Udslip at biomasse (primært gylle) og biogas er en risiko på ethvert biogasanlæg. Udslip at biogas kan fx forekomme ved strømafbrydelser, hvor gassen så ikke længere kan pumpes videre af de elektriske pumper. Gassen vi i så fald blive lukket ud af overtryksventiler i 2-25 meters højde og skabe lokale lugtgener. Risikoen for antændelse af gassen er imidlertid uhyre ringe, da der ikke er kilder til antændelse og der ved udluftning sker en momentan fortynding af gassen med den frie luft. 12

13 Udslip af biomasse kan ske via utætte beholdere, rør og ventiler. Rundt om biogasanlægget er et system af volde, således undsluppen biomasse vil blive holdt på anlægget og efterfølgende kan opsuges Risiko Ribe Biogas er ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen, da oplaget af gas ikke overstiger 1 tons. Der opbevares ca. 35 m3 biogas på virksomheden, op til 5 liter fyringsolie samt op til 2 liter diesel. Tanke til fyrings- og dieselolie står i betonkar, som opsamler evt. udslip. En risiko er påkørsel af tanke og gaslagre. Der er i 215 opsat autoværk foran 5 liter fyringsolietank samt foran 1 m3 gaslagerbeholder, for at minimere risikoen for påkørsel. Der opbevares endvidere 1-2 tons saltsyre og lud på virksomheden. Syre og lud avnedes til at rense varmevekslene, da struvit og protein fastbrændes i vekslerene. Der er støbt en betonplads til syre, således udslip kan opsamles. Der er udarbejdet en DKV-plan, en beredskabsplan og en Atex-apv, som sikrer en minimering af risiko. Særligt omkring eltavler på biogasanlæg er der foretaget en systemetisk risikominimering for brand hos Ribe Biogas. De svovlpartikler, som befinder sig rundt om et biogasanlæg, søger mod kobber og ir opstår. Ir giver dårligere forbindelser og modstand opstår. Selv i mindre koncentrationer er svovlbrinte stærkt ødelæggende over for elinstallationer. Og det skaber en sikkerhedsmæssig udfordring, som er særlig for biogasbranchen. For at minimere chancen for brand i eltavler biogasanlægget har Ribe Biogas gjort følgende: Det sikres, at der føres frisk luft fra højden direkte ind i eltavlerne. Elkomponenterne i tavlen er af højeste kvalitet, gerne med lakkeret kobber. Mindst én årlig termofotografering af professionelt firma sikrer at hovedparten af slidte elkomponenter fanges inden de bliver kritiske 1-2 årlige supplerende tavletjek af den lokale elektriker med infrarødt kamera kan fange evt. kritiske komponenter i mellemperioden mellem den årlige termofotografering. Automatisk brandslukningsudstyr i tavlen skal monteres og sikrer, at en tavlebrand fanges i opløbet Brandmeldersystem er installeres Der er egnet slukningsmateriel tæt på tavlen Drift og vedligehold at eltavler er indarbejdes i planerne for systematisk vedligehold 13

14 7 Social ansvarlighed Hos Ribe BioGas anerkender vi, at virksomhedens aktiviteter har betydning for lokalområdet, naboer og medarbejdere, og vi gør derfor en indsats for at beskytte og værne om disse. Dette gør vi ved blandt andet at samarbejde med lokale virksomheder og landmænd for at gavne lokalområdet samt at mindske unødig transport. Vi ønsker et endnu større samarbejde med lokale landmænd. Samtidig ønsker vi at være så lidt til gene som overhovedet muligt, hvorfor vi arbejder på at mindske larm og lugt, så naboer ikke mærker til os. Vores medarbejdere modtager relevante kurser indenfor ansvarlig kørsel er derfor blevet oplært i korrekt anvendelse af vores nye tankvogne. De har desuden modtaget kurser i arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er vigtigt at medarbejdere, som arbejder med kemikalier af forskellig slags er blevet oplært i håndtering af disse, og at vi skaber de rette rammer for sikkerhed og langsigtet godt helbred. Vi tror på et godt arbejdsklima for alle medarbejdere, hvorfor vi netop er ved at udvide vores kontorlokaler til bedre faciliteter med mere plads. Vi tror på at medarbejdere trives bedst når arbejde og fritid balancerer. Vi sørger derfor at holde overarbejde til et absolut minimum. 8 Vurdering og prioritering I denne første redegørelse har vi i bestyrelsen en klar ambition om at nedbringe vores miljøpåvirkninger, som udgøres af dieselforbruget, fyringsolie, elforbruget, vandforbruget og lugtemissioner. Vi har naturligvis også en ambition om en højere produktion, da vi gerne vil producere så meget biogas, som det overhovedet er muligt. Vores handlingsplaner for de kommende 3 år er derfor baseret på denne vurdering. 14

15 9 Mål og handlingsplaner Vi har opsat et mål og en handlingsplan for hvert af vores 5 indsatsområder. Miljøpolitik Mål Handling Ansvarlig Tidsplan Vi vil nedbringe vores dieselforbrug ved transport Dieselforbruget reduceres med 25% af de foregående 5 års gennemsnit Bedre kørselsplanlægning og udnyttelse af de nye miljøvenlig biler. Bedre af- og pålæsning. Claus Mikkelsen Til udgangen af 215 Vi vil nedbringe vores forbrug af fyringsolie, og i stedet anvende vores egen produktion af CO2 neutral biogas Vi vil nedbringe vores vandforbrug Vi vil nedbringe vores elforbrug Vi vil nedbringe lugtemissioner Max 1. liter fyringsolie om året. Under 4. m3 om året. Implementere besparelsespotentialer Maksimalt PPM H2S fra skorsten fra lugtbehandlingsanlæg Anvend mere biogas til procesvarme. Oliekedlen skal ses som backup og skal så vidt muligt undgås. Etablering af genanvendelsessystem. Opsamling af vand til brug af rengøring af varmevekslere. Forbedret rensningssystem. Identificere besparelsespotentialer. Bedre udnyttelse af vores produktionsanlæg. Systematisk drift af lugtbehandlingsanlægget sikrer ikke målbare H2S emissioner fra skorsten. Alle rum, som producerer lugt kobles på lugtbehandlingsanlæg. Systematisk vedligehold på rør og presninger som indeslutter lugt. Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Løbende Til udgangen af 215 Inden aflevering af næste miljøredegørelse i 218 Løbende 15

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING...

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING... Side 2 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING... 6 KRAV TIL LEVERANDØRER... 6 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER...

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 5. marts 2015 CVR-nummer 28680872 P-nummer 1011255767 e-doc journal nr. 13/020946 Virksomhed Bånlev Biogas A/S

Læs mere

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Udarbejdet den 15. marts 2013. Miljø- og klimaredegørelse 2012

Udarbejdet den 15. marts 2013. Miljø- og klimaredegørelse 2012 Udarbejdet den 15. marts 2013 Miljø- og klimaredegørelse 2012 Indhold 1. Oplysninger om virksomheden 3 2. Ledelsens beretning 3 3. Beskrivelse af virksomheden 4 Virksomhedens aktiviteter 4 Corporate social

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Miljøredegørelse 2011

Miljøredegørelse 2011 Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 1. Oplysninger om virksomheden side 2 2. Ledelsens beretning side 3 3. Virksomhedens historie side 4 4. Miljø og energipolitik side 4 5. Arbejdsmiljøpolitik side

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2010 Virksomheden: Furesø Golfklub - CVR nr.: 54278314 Stamdata ved afslutning: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik: Ansvarlig leder: Miljømyndighed: Hestkøb Vænge 4 3460 Birkerød Tlf. nr.: 45817444 Fax: 45820224

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. maj 2013 J.nr.: NMK-10-00587 Ref.: ribba/damoe AFGØRELSE i sag

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Postillonen og miljøet:

Postillonen og miljøet: Postillonen og miljøet: Postillonen er en virksomhed, som primært beskæftiger sig med kurértransport af stykgods. Vi udfører desuden transporter af levende vilde dyr, og vi udfører fast firmakørsel. Vi

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ringkøbing Skjern Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Virksomheder J.nr. METHO/MOOES Ref. MST-1270-00766 Den 6. marts 2013. MEC/Maabjerg Bioenergy

Virksomheder J.nr. METHO/MOOES Ref. MST-1270-00766 Den 6. marts 2013. MEC/Maabjerg Bioenergy MEC/Maabjerg Bioenergy Kun sendt pr. e-mail til: cwn@cowi.dk og vmo@maabjerg-bioenergy.dk Virksomheder J.nr. METHO/MOOES Ref. MST-1270-00766 Den 6. marts 2013 Afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere