Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse
|
|
- Silje Hanne Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215
2 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger Ledelsens beretning Beskrivelse af Ribe BioGas Redegørelse for medarbejderinddragelse Miljøpolitik Miljøkortlægning Krav til leverandører Produkter Råvarer og hjælpestoffer Energi Vand Transport Luftforurening Affald Lugt Støj og vibrationer Uheld og driftsforstyrrelser Risiko Social ansvarlighed Vurdering og prioritering Mål og handlingsplaner
3 1 Indledende oplysninger Virksomhedens navn og adresse Ribe Biogas A/S, Koldingvej 19, 676 Ribe Telefon mail@ribebiogas.dk Web adresse CVR-nr P-nr Branchebetegnelse og kode 3521 Fremstilling af gas Hovedaktivitet Fremstilling af gas Tilsynsmyndighed Esbjerg Kommune Miljøsagsbehandler Sonja Knudsen Antal ansatte 9 Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Direktør og miljøansvarlig: Claus Mikkelsen Forrige miljøredegørelse Dette er første miljøredegørelse Redegørelsen omfatter perioden Ledelsens beretning Dette er Ribe BioGas første miljøredegørelse og det er derfor første gang, at vi ud over i miljøansøgninger, kortlægger miljøforhold og opstiller mål og handlingsplaner. Miljøredegørelsen er udarbejdet fortrinsvis af r Claus Mikkelsen i samarbejde med miljøproceskonsulent Nicki Møller og miljøsagsbehandler Sonja Knudsen. Vores formål er at levere CO2 neutral energi til den danske befolkning, hvorfor miljøpåvirkninger altid har været i højsædet. Dette har først og fremmest kunnet lade sig gøre ved at udnytte det energipotentiale, der ligger i afgasning af organisk restmateriale. Nu går vi skridtet videre og undersøger miljøpåvirkninger internt i produktion og på faciliteterne foruden produkterne. Der er særligt fokus på emissioner. CO2 er en drivhusgas, der bidrager til forurening samt jordens opvarmning. SO2 og NOx er medvirkende til forurening og forsuring af nedbør, hvilket har en negativ virkning på biodiversiteten og miljø. Denne rapport skal derfor give os de oplysninger, der er nødvendige, for at kunne træffe de miljørigtige valg for fremtidig udvikling af produktionsanlægget som helhed. 3
4 3 Beskrivelse af Ribe BioGas Biogas er en vedvarende og CO2-neutral energiform. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan fra gylletanken og emissionen af lattergas fra markerne mindskes, det er begge væsentlige drivhusgasser. Selskabets formål er at etablere og drive biogasudvindingsvirksomhed med henblik på at afhænde gassen til kollektiv energiforsyning samt udvikle og formidle biogasudvindingsteknologi. Herudover er selskabets formål forædling af biomasse og gødningsprodukter. RIBE BIOGAS A/S blev sat i drift i 199 og var på daværende tidspunkt verdens største termofile biogasanlæg. Ribe Biogas er et privat ejet aktieselskab. Selskabet drives på rene markedsvilkår og er således ikke dækket af nogen kommunegaranti. Biogasanlægget behandler årligt ca tons biomasser hvoraf ca. 3. tons er industriaffald. Der produceres ca. 8.5.m³ biogas, som sælges til produktion af el og varme. Biogassen som produceres er CO2 neutral og dermed miljøvenligt energi som ikke belaster miljøet. Ribe Biogas A/S følger med i de muligheder der forventeligt i fremtiden vil blive for afsætning af biogas. Regeringen lægger op til at biogasbranchen løftes og Ribe Biogas A/S ønsker at være med, når der for alvor i de kommende år sættes ind overfor branchen. Ribe Biogas A/S har i dag et af Danmarks mest stabile biogasanlæg. 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse Medarbejdergruppen inddrages i to projektgrupper. Den ene gruppe består af chauffører den anden gruppe er en teknikergruppe. Chaufførgruppen arbejder med kørselsplanlægning, herunder især nedbringelse af forbrug af dieselolie. Chauførerne sendes alle på økonomikørekursus. Der er 4 årlige møder, hvor der er statusmøde omkring nedbringelse af diesel. Alle lastbiler er udstyret med et økonomikørsel program, som logger kørslen. Hver mandag laves et print til alle chauffører og de kan se, hvor økonomisk de har kørt i den foregående uge. En evt. uheldig adfærd medfører en snak omkring hvad der skal forbedres. Teknikergruppen arbejdet med nedbringelse el, fyringsolie og øvrige forbrugsstoffer på biogasanlægget. Hver uge logges forbruget og evt. afvigelser drøftes. En gang årligt gennemgået opsætningen af omrøring, lys mv. for at finde evt. besparelsesmuligheder på strømforbruget. 4
5 5 Miljøpolitik For at Ribe BioGas kan vækste og lykkes med at levere mere CO2 neutral energi til den danske befolkning har vi overordnet 4 miljøpolitikker: 1. At afgasse så meget gylle og organisk affald som muligt, og dermed få en så høj produktion af CO2 neutral energi som muligt. 2. At optimere egen produktion for at få så stort et output som muligt i forhold til energi-inputtet. Visionen er 1% CO2 neutral produktion. 3. At være medvirkende til den grønne omstilling ved at presse kommuner og stat til at yde tilskud til grønne initiativer som biogas. Visionen er at gøre biogas mere økonomisk rentabelt for forbrugere at købe biogas, således det kan erstatte konventionelt produceret gas. 4. Lugtemissioner fra biogasproduktionen skal holdes på et minimum og lugtemissioner må ikke give anledning til nogen gener i lokalområdet. 6 Miljøkortlægning I nedenstående afsnit ses vores samlede miljøpåvirkninger i form af både energiformer, råmaterialer og stoffer. Samtidig listes de forskellige emissioner i forbindelse med produktionen. Der redegøres i oversigten udelukkende for inputs og outputs, og altså ikke for den mængde energi, der genbruges i form af fx procesvarme eller internt genereret strøm. Der arbejdes på at genbruge mere energi i processen for derved at mindske inputtet. Nøgletal er opgjort efter hvor meget vi sælger, altså per GJ. For nogle nøgletal vil dette give et meget lille tal, hvorfor der kan være ganget op med en faktor 1. 5
6 6.1 Krav til leverandører Vi har følgende leverandører: Gylle og organiske materialer (landmænd) Gas Kemikalier og hjælpestoffer Der stilles ingen krav til landmændene da rågyllen altid vil have en positiv miljøeffekt af at blive afgasset. Til gas og kemikalier stilles der ingen deciderede krav, men det kræves dog at de lever op til gældende lovgivning. I hvert enkelt tilfælde af indkøb hos for os nye leverandører tænkes der da over, hvorvidt kvaliteten og virksomheden er i orden. 6.2 Produkter Vi producerer biogas, hvoraf noget bliver solgt videre, mens vi anvender noget selv til procesvarme. Alle tallene er opgjort i følgende skema. Methan Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Solgt GJ Produceret GJ Til proces GJ Den producerede mængde svarer til den solgte mængde + den mængde, vi har genanvendt til procesvarme Solgt methan
7 6.3 Råvarer og hjælpestoffer Vi producerer biogas, hovedsageligt af gylle, som kommer fra landmænd. Vi kan dog producere biogas af alt meget forskelligt organisk materiale, og får derfor også majs og restprodukter fra industrien, eksempelvis kasseret dyrefoder. Til vores produktion af biogas anvender vi også en række hjælpestoffer som katalysatorer til processen, for at højne effektiviteten. Mængden er illustreret i følgende skema. Råvarer og hjælpestoffer Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Råvarer: Rågylle M Energiafgrøder (majs, M korn, græs mm.) Restprodukter fra industri M Hjælpestoffer: Saltsyre Liter Polystabil Liter Natronlud Liter Nutritiox Liter 88 Hydraulik Liter Nutriox er et odoriseringsmiddel, som bruges til at skabe større sikkerhed omkring gas, da gas nemmere kan ligtes ved tilsætning. Da vi ikke har været vant til at registrere kemikalier fra tidligere, er det muligt at der fra de tidligere år er bilag, som viser et andet indkøb. Vi forstår eksempelvis ikke selv, at der ikke er købt saltsyre i 21 og Energi Vores energiforbrug er hovedsageligt elektricitet og varme enten fra egen produktion af biogas eller fra vores oliefyr. Direkte forbrug (SCOPE 1) Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Oliefyr liter Nøgletal (Liter/GJ solgt) *1 131,45 98,36 52,54 85,37 439,7 7
8 Oliefyr GJ Oliefyr nøgletal Det varierer meget om vi anvender oliefyr eller vores egen produktion af biogas til procesvarme. Det afhænger af udbud og efterspørgsel. Indirekte forbrug (SCOPE 2) Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 El kwh Nøgletal kwh/gj solgt 7,47 7,1 7,64 8,97 8,36 Et nyt anlæg, der blev sat i kraft i 214 har resulteret i et højere elforbrug. El kwh El nøgletal Vand Vi anvender vand til rengøring af anlæg og lastbiler. Hver gang lastbiler leverer gylle og andet renser vi dem. Ca. 2 gange i måneden afsyrer vi vores vekslere. Vores vandforbrug er opgjort i følgende tabel. 8
9 Vandforbrug Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Produktion M Nøgletal (Liter/GJ)*1 59,63 56,84 46,84 53,11 74,94 Højere vandforbrug skyldes byggeri. Sanitet har så lille betydning, at det ikke er medtaget. Vi arbejder på minimering af vandforbrug. Vi arbejder på at kunne anvende vores vand flere gange. Vand m3 Vand nøgletal Transport Vi har megen transport gennem hele vores forsyningskæde. Hertil anvendes diesel-lastbile som opgjort herunder. Transport Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Diesel-lastbil Liter Nøgletal Liter/GJ solgt 1,2 1,16 1,24 1,4,96 Transport liter Transport nøgletal 15 1, ,
10 6.7 Luftforurening Vores luftemissioner er opdelt i det direkte forbrug, udgjort af dieselforbrænding og naturgasforbrænding samt vores indirekte udledninger som udgøres af vores elforbrug. Emissionerne er beregnet efter Key2Greens regneark. Luft Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Direkte udledning (SCOPE 1) Diesel CO 2 Ton 334,7 329,2 313,9 31,2 273,7 SO 2 kg 2,5 2,5 2,4 2,3 2,1 NO x Kg 757,7 745,4 71,6 72,3 619,7 Fyringsolie CO 2 Ton 36,6 27,9 13,3 178,7 125,8 SO 2 kg 11,32 8,63 4,1 55,3 38,94 NO x Kg 24,84 18,95 9, 121,41 85,48 Luft Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Indirekte udledning (SCOPE 2) El CO 2 Ton 351,4 287, 22,5 283,1 274,4 SO 2 kg 54,9 45,55 43,66 52,57 45,14 NO x Kg 266,67 212,57 181,91 187,74 18,56 Samlet Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 udledning CO 2 Ton 722,7 644,1 547, ,9 SO 2 kg 68,72 56,68 5,16 11,17 86,18 NO x Kg 823,92 976,92 91,51 11,45 885,71 1
11 Vores samlede udledninger er anført i følgende diagram CO2 ton SO2 kg NOx kg Bemærkning: Typen af fyringsolie er ukendt, og der er derfor i disse beregninger anvendt den type af olie med den største SO2 påvirkning. Det reelle tal for SO2 kan derfor i virkeligheden være op til 1/2 mindre. De øvrige tal er korrekte. Dog er procesvarme fra vores egen producerede biogas ikke regnet med. Det gør vi ikke, da vi regner den for CO2 neutral Affald Under udvidelsen har vi haft en del affald, men under selve produktionen er det meget begrænset med affald. Vi har igennem de seneste par år haft en del udvidelser og bygger og affaldet har derfor ikke været sigende for normal drift. Alle tallene er derfor anslåede mængder. Vi har ikke nok affald til at det kan svare sig at sortere og sælge. 11
12 Affald Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Til genbrug Pap og papir kg Jern og metaller Kg Til forbrænding Plast og emballage M Paller Stk Til deponi Fyldlegemer plastic kg Lugt Lugtgener ved gylleudbringning med afgasset gylle nedsættes i forhold til ubehandlet gylle. Dette betyder at de danske generelle lugtgener fra gylle mindskes. Det betyder dog, at der fra anlægget er en betydelig mængde gylle, som lugter. Lugt opstår fra tanke med gylle, som er i forbindelse med den omgivende luft, for eksempel huller og utætheder i dækning af gylletanke. Dette problem er løst ved et nyligt installeret ventilationsanlæg, som mindsker lugten i forbindelse med produktion, og evt. huller i tanke forsøges at tætnes. Den lugt, der ikke fjernes med ventilationsanlægget holdes dog inde på matriklen, så naboer ikke mærker noget til det. Der har heller aldrig været klager på området. Der er krav til lugten af røgen fra skorstenen, så vi forsøger at minimere denne. Vi har taget nyt lugtbehandlingsanlæg i brug. Det har fjernet lugtgener fra anlægget. Ved systematisk vedligehold og planlægning skal lugtemissioner begrænset til et minimum. 6.1 Støj og vibrationer Vibrationer giver vi ikke anledning til, men vi har både pumper, rør og anlæg og holder støjen fra disse nede. Vi overholder alle støjkrav, og har hverken haft interne eller eksterne klager eller påbud Uheld og driftsforstyrrelser Udslip at biomasse (primært gylle) og biogas er en risiko på ethvert biogasanlæg. Udslip at biogas kan fx forekomme ved strømafbrydelser, hvor gassen så ikke længere kan pumpes videre af de elektriske pumper. Gassen vi i så fald blive lukket ud af overtryksventiler i 2-25 meters højde og skabe lokale lugtgener. Risikoen for antændelse af gassen er imidlertid uhyre ringe, da der ikke er kilder til antændelse og der ved udluftning sker en momentan fortynding af gassen med den frie luft. 12
13 Udslip af biomasse kan ske via utætte beholdere, rør og ventiler. Rundt om biogasanlægget er et system af volde, således undsluppen biomasse vil blive holdt på anlægget og efterfølgende kan opsuges Risiko Ribe Biogas er ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen, da oplaget af gas ikke overstiger 1 tons. Der opbevares ca. 35 m3 biogas på virksomheden, op til 5 liter fyringsolie samt op til 2 liter diesel. Tanke til fyrings- og dieselolie står i betonkar, som opsamler evt. udslip. En risiko er påkørsel af tanke og gaslagre. Der er i 215 opsat autoværk foran 5 liter fyringsolietank samt foran 1 m3 gaslagerbeholder, for at minimere risikoen for påkørsel. Der opbevares endvidere 1-2 tons saltsyre og lud på virksomheden. Syre og lud avnedes til at rense varmevekslene, da struvit og protein fastbrændes i vekslerene. Der er støbt en betonplads til syre, således udslip kan opsamles. Der er udarbejdet en DKV-plan, en beredskabsplan og en Atex-apv, som sikrer en minimering af risiko. Særligt omkring eltavler på biogasanlæg er der foretaget en systemetisk risikominimering for brand hos Ribe Biogas. De svovlpartikler, som befinder sig rundt om et biogasanlæg, søger mod kobber og ir opstår. Ir giver dårligere forbindelser og modstand opstår. Selv i mindre koncentrationer er svovlbrinte stærkt ødelæggende over for elinstallationer. Og det skaber en sikkerhedsmæssig udfordring, som er særlig for biogasbranchen. For at minimere chancen for brand i eltavler biogasanlægget har Ribe Biogas gjort følgende: Det sikres, at der føres frisk luft fra højden direkte ind i eltavlerne. Elkomponenterne i tavlen er af højeste kvalitet, gerne med lakkeret kobber. Mindst én årlig termofotografering af professionelt firma sikrer at hovedparten af slidte elkomponenter fanges inden de bliver kritiske 1-2 årlige supplerende tavletjek af den lokale elektriker med infrarødt kamera kan fange evt. kritiske komponenter i mellemperioden mellem den årlige termofotografering. Automatisk brandslukningsudstyr i tavlen skal monteres og sikrer, at en tavlebrand fanges i opløbet Brandmeldersystem er installeres Der er egnet slukningsmateriel tæt på tavlen Drift og vedligehold at eltavler er indarbejdes i planerne for systematisk vedligehold 13
14 7 Social ansvarlighed Hos Ribe BioGas anerkender vi, at virksomhedens aktiviteter har betydning for lokalområdet, naboer og medarbejdere, og vi gør derfor en indsats for at beskytte og værne om disse. Dette gør vi ved blandt andet at samarbejde med lokale virksomheder og landmænd for at gavne lokalområdet samt at mindske unødig transport. Vi ønsker et endnu større samarbejde med lokale landmænd. Samtidig ønsker vi at være så lidt til gene som overhovedet muligt, hvorfor vi arbejder på at mindske larm og lugt, så naboer ikke mærker til os. Vores medarbejdere modtager relevante kurser indenfor ansvarlig kørsel er derfor blevet oplært i korrekt anvendelse af vores nye tankvogne. De har desuden modtaget kurser i arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er vigtigt at medarbejdere, som arbejder med kemikalier af forskellig slags er blevet oplært i håndtering af disse, og at vi skaber de rette rammer for sikkerhed og langsigtet godt helbred. Vi tror på et godt arbejdsklima for alle medarbejdere, hvorfor vi netop er ved at udvide vores kontorlokaler til bedre faciliteter med mere plads. Vi tror på at medarbejdere trives bedst når arbejde og fritid balancerer. Vi sørger derfor at holde overarbejde til et absolut minimum. 8 Vurdering og prioritering I denne første redegørelse har vi i bestyrelsen en klar ambition om at nedbringe vores miljøpåvirkninger, som udgøres af dieselforbruget, fyringsolie, elforbruget, vandforbruget og lugtemissioner. Vi har naturligvis også en ambition om en højere produktion, da vi gerne vil producere så meget biogas, som det overhovedet er muligt. Vores handlingsplaner for de kommende 3 år er derfor baseret på denne vurdering. 14
15 9 Mål og handlingsplaner Vi har opsat et mål og en handlingsplan for hvert af vores 5 indsatsområder. Miljøpolitik Mål Handling Ansvarlig Tidsplan Vi vil nedbringe vores dieselforbrug ved transport Dieselforbruget reduceres med 25% af de foregående 5 års gennemsnit Bedre kørselsplanlægning og udnyttelse af de nye miljøvenlig biler. Bedre af- og pålæsning. Claus Mikkelsen Til udgangen af 215 Vi vil nedbringe vores forbrug af fyringsolie, og i stedet anvende vores egen produktion af CO2 neutral biogas Vi vil nedbringe vores vandforbrug Vi vil nedbringe vores elforbrug Vi vil nedbringe lugtemissioner Max 1. liter fyringsolie om året. Under 4. m3 om året. Implementere besparelsespotentialer Maksimalt PPM H2S fra skorsten fra lugtbehandlingsanlæg Anvend mere biogas til procesvarme. Oliekedlen skal ses som backup og skal så vidt muligt undgås. Etablering af genanvendelsessystem. Opsamling af vand til brug af rengøring af varmevekslere. Forbedret rensningssystem. Identificere besparelsespotentialer. Bedre udnyttelse af vores produktionsanlæg. Systematisk drift af lugtbehandlingsanlægget sikrer ikke målbare H2S emissioner fra skorsten. Alle rum, som producerer lugt kobles på lugtbehandlingsanlæg. Systematisk vedligehold på rør og presninger som indeslutter lugt. Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Løbende Til udgangen af 215 Inden aflevering af næste miljøredegørelse i 218 Løbende 15
Supplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereINDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING...
Side 2 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING... 6 KRAV TIL LEVERANDØRER... 6 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER...
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereAarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 5. marts 2015 CVR-nummer 28680872 P-nummer 1011255767 e-doc journal nr. 13/020946 Virksomhed Bånlev Biogas A/S
Læs mereGunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13
Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereUdarbejdet den 15. marts 2013. Miljø- og klimaredegørelse 2012
Udarbejdet den 15. marts 2013 Miljø- og klimaredegørelse 2012 Indhold 1. Oplysninger om virksomheden 3 2. Ledelsens beretning 3 3. Beskrivelse af virksomheden 4 Virksomhedens aktiviteter 4 Corporate social
Læs mereAnsøgning om revision af gældende miljøgodkendelse
Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereMiljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars
Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013 for
MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereMiljøredegørelse 2011
Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 1. Oplysninger om virksomheden side 2 2. Ledelsens beretning side 3 3. Virksomhedens historie side 4 4. Miljø og energipolitik side 4 5. Arbejdsmiljøpolitik side
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereMiljøredegørelse 2010
Virksomheden: Furesø Golfklub - CVR nr.: 54278314 Stamdata ved afslutning: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik: Ansvarlig leder: Miljømyndighed: Hestkøb Vænge 4 3460 Birkerød Tlf. nr.: 45817444 Fax: 45820224
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. maj 2013 J.nr.: NMK-10-00587 Ref.: ribba/damoe AFGØRELSE i sag
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereSvar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162
Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs merePostillonen og miljøet:
Postillonen og miljøet: Postillonen er en virksomhed, som primært beskæftiger sig med kurértransport af stykgods. Vi udfører desuden transporter af levende vilde dyr, og vi udfører fast firmakørsel. Vi
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mereTILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013
TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen
Læs mereReparation og genbrug skal være er trendy
Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mererenovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi
renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereSALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND
BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereStatus for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ringkøbing Skjern Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereRessourceregnskab 2013
Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereKlimakommune Brønderslev
Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side
Læs mereNOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereEr du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)
Læs mereVirksomheder J.nr. METHO/MOOES Ref. MST-1270-00766 Den 6. marts 2013. MEC/Maabjerg Bioenergy
MEC/Maabjerg Bioenergy Kun sendt pr. e-mail til: cwn@cowi.dk og vmo@maabjerg-bioenergy.dk Virksomheder J.nr. METHO/MOOES Ref. MST-1270-00766 Den 6. marts 2013 Afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs mereGRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST
BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv
Læs mere