Advokatpartnerselskab Kalvebod Brygge 39-41 DK - 1560 København V Telefon: +45 33 300 200 Fax: +45 33 300 299 www.lundelmersandager.dk CVR nr. 32 28 39 34 Erik Hovgaard Partner, advokat (H) eh@lundelmersandager.dk Sagsnr. 123386 VEDTÆGTER Psykiatri Plus A/S Centre, CVR-nr. 31 15 92 45 Dateret 23. december 2015 \\SRV00SQL01\klient_data_LE$\Sagskorrespondance\126263\999999971-003.docx
1 Navn 1.1 Selskabets navn er Psykiatri Plus A/S Centre. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene PUS A/S, Nordic Mental Care A/S og Vikarbureauet PUS A/S. 2 Hjemsted 2.1 Selskabets hjemsted er Roskilde Kommune. 3 Formål 3.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med levering af ydelser på sundheds- og plejeområdet, samt at udøve enhver aktivitet, der efter ledelsens skøn er forbundet hermed. 4 Aktier 4.1 Selskabets aktiekapital udgør kr. 1.000.000,00 fordelt på aktier á kr. 1,00 eller multipla heraf. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt. 4.2 Selskabets aktier skal lyde på navn og er ikke omsætningspapirer. 4.3 Der udstedes ikke aktiebreve, medmindre selskabet eller en aktionær der ejer mindst en tiendedel af aktiekapitalen konkretforlanger det, men der oprettes en aktiebog indeholdende oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt størrelsen af deres aktier. Transport af aktier kan kun ske på navn og skal for at være gyldig overfor selskabet være noteret i aktiebogen. 4.4 Aktierne er undergivet omsættelighedsbegrænsninger i form af, at generalforsamlingen skal samtykke til enhver aktieoverdragelse. 5 Generalforsamlinger 5.1 Selskabets generalforsamlinger afholdes i Roskilde Kommune. 2
5.2 Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb og så betids, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan have årsrapporten i hænde senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. 5.3 Indkaldelse til ordinære såvel som ekstraordinære generalforsamlinger skal ske med mindst 2 ugers og højst 4 ugers varsel ved almindeligt brev til alle noterede aktionærer og under medsendelse af dagsorden og fuldstændige forslag. Indkaldelse sker ved bestyrelsesformanden eller to menige bestyrelsesmedlemmer. 5.4 Dagsorden for ordinær generalforsamling skal omfatte: A Valg af dirigent B Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse C Beslutning om brug af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab D Valg af medlemmer til bestyrelsen E Valg af revisor F Eventuelt. 5.5 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller revisor finder det hensigtsmæssigt samt når aktionærer, der repræsenterer mindst 5 % af aktiekapitalen ønsker det. Hvis aktionærer, der repræsenterer mindst 5 % af aktiekapitalen kræver ekstraordinær generalforsamling skal indkaldelse finde sted senest 2 uger efter begæring herom er fremsat. 5.6 Hver aktie på kr. 1,00 giver én stemme. 6 Bestyrelse 6.1 Selskabet ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer. 6.2 For valg af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen skal der gives oplysning om de opstilledes personers ledelseshverv i andre danske aktieselskaber. 3
6.3 Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 1 år ad gangen og kan genvælges, men kan fratræde eller afsættes af generalforsamlingen i valgperioden. 6.4 Bestyrelsen vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. 7 Bestyrelsens opgaver 7.1 Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen, der består af 1-2 medlemmer. 7.2 De i bestyrelsen behandlede sager afgøres ved simpelt stemmeflertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle bestyrelsesmedlemmer skal så vidt muligt have mulighed for at deltage i møderne. 7.3 Bestyrelsen varetager den overordnende og strategiske ledelse og sikrer en forsvarlig organisation samt påser at bogføringen og regnskabsaflæggelsen sker på en tilfredsstillende måde, der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold, direktionen udøver sit hverv på behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og selskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. 7.4 Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. 4
7.5 Overforhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et medlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få tilført sin mening til protokollen. 7.6 Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv. 8 Direktionens opgaver 8.1 Direktionen forestår den daglige drift. 8.2 Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. 9 Tegningsret 9.1 Selskabet tegnes af en direktør i forening med bestyrelsesformanden eller af den samlede bestyrelse. 10 Revision 10.1 Selskabets regnskab revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen. 11 Regnskab og regnskabsår 11.1 Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Første regnskabsår løber fra den 1. juli til den 31. december 2007. --ooooo-- Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling 23. december 2015 5