Opgaver til "Mit barndomshjem"

Opgaver til "Mit barndomshjem" 1 Stuehuset fra en hedegård Se på grundplanen over stuehuset fra en hedegård. Sammenlign med en moderne bolig. Hvilken type rum mangler? (Tegning: Eva Wulff) Hvad gjorde man så, når man manglede sådan et rum? Hvad brugte man et bryggers til? Hvad er et spisekammer? Fra hede til hovedstad: opgaver til Mit barndomshjem Gyldendal 2004

2 Brønden ved møddingen På side 5 fortæller Hans, at brønden lå tæt ved møddingen. Det var mærkeligt, at vi aldrig blev syge af det, skriver han. (Tegning: Eva Wulff) På tegningen kan du se en brønd. Tegn en mødding ved siden af og vis på tegningen, hvad der sker med det flydende fra møddingen, når det siver ned i jorden. Hvorfor kunne man blive syg af at drikke vandet fra brønden?: Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til Mit barndomshjem Gyldendal 2004

3 Forurenet drikkevand I dag henter vi mest drikkevand dybt nede i jorden eller fra søer. Ude på landet er der dog stadig brønde eller boringer, der kun giver vand til en eller to familier. Der er ikke længere møddinger lige ved en brønd, men mange steder har man i dag måttet lukke boringer, fordi vandet er forurenet. Hvad er mon årsagen til denne forurening?: 4 - Vandforbrug I 1999 brugte hver dansker i gennemsnit 132 liter vand om dagen. Vask og rengøring 30 liter Madlavning 9 liter Bad og personlig hygiejne 48 liter Toiletskyld 36 liter Andet 9 liter I alt 132 liter Da Hans var dreng for 200 år siden, kunne man ikke bruge så meget vand, selv om man havde en brønd. Og mange gårde havde slet ikke en brønd. Så måtte man hente vand fra en å eller en sø. Hvor ville du skære ned på vandforbruget, hvis du kun måtte bruge for eksempel 50 liter vand om dagen? Skriv i skemaet ovenfor. Er der noget i skemaet, som man slet ikke brugte vand til i år 1800? Hvad betød det mon, at man ikke brugte ret meget vand til det daglige forbrug? Side 3 Fra hede til hovedstad: opgaver til Mit barndomshjem Gyldendal 2004

5 Billedets historie Skriv en historie om billedet side 5. Forestil dig, at det er vinter, og gårdens folk og naboer er samlet for at strikke. Du er rejsende fra København, der er på besøg. Du skriver et brev hjem til din kone. Hun kender ikke noget til forholdene på den jyske hede, så du må prøve at fortælle hende, hvordan du oplever landskabet, bønderne og en aften i bindestuen. Hvordan så stuen ud? Var der koldt eller varmt? Lugtede der? Hvad blev der sunget? Hvilke historier blev der fortalt? Side 4 Fra hede til hovedstad: opgaver til Mit barndomshjem Gyldendal 2004

Opgaver til "Fattigfolk" 1 Ædedolke? På en bondegård i år 1800 fik man om sommeren seks måltider: Klokken 5: Morgenmad Klokken 7: Davre Klokken 9: Mellemmad Klokken 12: Middag Klokken: Mellemmad Klokken 21: Nadver Hvorfor spiste man så meget? Hvor mange måltider spiser vi i dag? 2 Det fik man fra fåret På en almindelig hedegård havde man cirka 50 får. Fra fåret fik man (sæt streg over to forkerte): flæskesteg - mælk - kød - ost - grød - skind - tælle til lysestøbning 3 Hvis du var tigger Hvert sogn skulle sørge for sine fattige. Det var forbudt at tigge. Det gjorde de fattige nu alligevel. Det største problem var de mange tiggere, der gik fra landsby til landsby. Ofte truede de med at stikke ild på gårdene, hvis bønderne ikke ville give dem noget at spise. Af og til jagtede myndighederne tiggerne og arresterede dem. Mange blev sat i fængsel i Børnehuset i København, hvor der mest sad voksne forbrydere. Forestil dig, at du er en omvandrende tigger. Sammen med andre fattige går I omkring i Jylland. Skriv en historie om, hvad du oplever, og hvordan dit liv er. Fra hede til hovedstad: opgaver til Fattigfolk Gyldendal 2004

4 Børn på auktion I billedteksten til billedet side 8 fortælles det, at fattige forældreløse børn kunne lejes ud for et år ad gangen til en bonde. Bonden fik penge af sognet for at have barnet. Sognet var interesseret i at give barnet til den bonde, der bød lavest. Så skulle de ikke betale så mange penge. Prøv at dramatisere en sådan auktion. Til stede er: Præsten, der er formand for fattigkommissionen og leder auktionen En bonde, der er medlem af fattigkommissionen 4-5 bønder, der byder på et par børn Præsten fortæller om børnenes baggrund. Der bydes. Bønderne diskuterer, og det afsløres under diskussionen, hvordan de har været over for de børn, de tidligere har haft. Overvej, hvordan børnene reagerer. Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til Fattigfolk Gyldendal 2004

Opgaver til "Leg og arbejde" 1 Slået i vrede Hans mor slog ham ikke tit. Kun hvis han havde været næsvis over for hende. Hvad tror du, at hun mente, når hun sagde, at man må ikke slå børn i vrede, for så slår man djævelen ind i dem? 2 Hans opdragelse Hans havde stor respekt for sin far. Han var også lidt bange for ham. Hvis Hans ikke med det samme gjorde, som han havde fået besked på, måtte han smage kæppen, som stod i et hjørne af stuen. Hvad synes du om den opdragelse, som Hans fik?: 3 Må forældre slå børn? Undersøg, om forældre i dag må slå deres børn. Fra hede til hovedstad: opgaver til Leg og arbejde Gyldendal 2004

4 - Børnearbejde Hans og hans søskende skulle hjælpe til på gården, fra de var små. Her er en liste over, hvad de lavede. Skriv til højre i skemaet, hvad du laver på en almindelig dag, og hvilke pligter du har. Pigerne Hans Min dag Skolegang af og til Sortere uld Karte Strikke Passe mindre søskende Passe ilden Vogte dyr Samle fjer, dun, kvas, brænde Holde lys om aftenen Plukke bær Øve sig i kvindearbejde Hjælpe med at høste hø og korn Lege Skolegang af og til Sortere uld Karte Passe ilden Vogte dyr Samle kvas og brænde Holde lys om aftenen Plukke bær Øve sig i mandearbejde Hjælpe med at høste Korn samt tærske Lege (fra Ingeborg Christmas-Møller: "På fattighuset", 1978) Hvilken forskel var der på pige- og drengearbejde? 5 Pigepligter og drengepligter Snak i klassen om, hvilke pligter I har hjemme. Er der stadig forskel på, hvilke pligter drenge og piger har? 6 Kvindearbejde og mandearbejde Når børnene var små, øvede de sig i det arbejde, de senere skulle lave som voksne. Hvem lavede hvad? Sæt en ring om kvindens arbejde og en streg under mandens arbejde: Pasning af mindre dyr - Pløje - Pasning af større dyr - Fremstilling af tøj - Madlavning - Træfældning - Havearbejde - Pasning af børn - Så og høste - Skære tørv - Reparere bygninger og redskaber - Klippe får - Stable tørv - Spinde Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til Leg og arbejde Gyldendal 2004

Opgaver til "Lillesøster kommer" 1 Kun en pige Hans far var lidt skuffet over, at han fik en datter i stedet for en søn. Hvorfor var han mon det? 2 Drenge og piger Undersøg om der stadig findes lande, hvor det betragtes som bedre at få en dreng end en pige. 3 - Overtro Da lillesøster skulle døbes, var der mange ting, man skulle passe på. Folk ude på landet var meget overtroiske. Er vi også overtroiske i dag? 4 De gamles hjem I 1800-tallet var det almindeligt, at forældrene solgte gården til deres søn, når de blev gamle. Forældrene blev boende på gården i et værelse. De fik mad, og hvad de ellers havde brug for. Hvilke fordele og ulemper synes du, der var ved denne ordning? Fordele Ulemper Hvorfor bor de gamle ikke hos deres børn i dag? Fra hede til hovedstad: opgaver til Lillesøster kommer Gyldendal 2004

5 Kloge mænd og koner I hele Jylland var der på Hans tid kun cirka 100 læger. Men der var mange kloge mænd og koner. De var ikke uddannede læger, men bønderne troede mere på dem end på lægerne. De kloge mænd og koner brugte gamle husråd og mærkelige lægemidler, når de skulle helbrede folk. Og så havde de en overnaturlig kraft, sagde man. Et råd mod feber var for eksempel at tage mos fra en gravsten, koge det i vand og drikke det. Er der også i dag nogen, der prøver at blive behandlet hos andre end lægerne, hvis de er syge? Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til Lillesøster kommer Gyldendal 2004

Opgaver til "Ud at tjene" 1 Ingers tøj Da Hans kom ud at tjene, var hans løn for et halvt år et par træsko og et pund uld. Det var ikke meget, men han fik da føden. Han har sikkert ikke haft ret meget andet tøj end det, han havde på. De fleste bønder havde ikke meget tøj. Det blev heller ikke vasket særlig tit. Engang imellem lagde man tøjet i den varme bageovn, når man havde bagt. Så blev lopperne slået ihjel. Hverdagstøjet lavede man selv. Det var ikke farvet, men hvidt eller gråt. Det finere festtøj, tørklæder og silkebånd købte man på markeder. Her kan du se, hvad en kvinde, Inger Christensdatter, omkring år 1800 havde af tøj. Hun boede ikke langt fra Haderup. Inger Christensdatter Mit tøj 2 kyser 2 forklæder 8 huer 1 par handsker 3 trøjer (og 2 gamle) 3 skørter 1 kjole 2 kåber 1 par strømper (Efter Gård fra Kølvrå, Frilandsmuseets skolestue, 1986) Er der noget, der undrer dig, når du læser listen over Ingers tøj. Er der noget tøj, hun har meget af? Er der noget tøj, der helt mangler? Lav en liste over dit eget tøj i skemaet. 2 Fårehyrde Se på billedet side 15. Det har været ensomt at vogte får på heden. Hvad tror du, at drengen på billedet har fået tiden til at gå med? Fra hede til hovedstad: opgaver til Ud at tjene Gyldendal 2004

3 Hans dagbog Hans var en dygtig dreng. Da han var 9-10 år, kunne han læse og skrive. Han var også begyndt at skrive dagbog. Hvad skrev han mon i sin dagbog om sin plads som tjenestedreng hos Mads Hansen? Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til Ud at tjene Gyldendal 2004

Opgaver til "Jul" Ved juletid legede børnene mange forskellige lege. 1 Ponnepind På tegningen til venstre kan du se, hvordan en ponnepind ser ud. Siderne på pinden mærkes med A, H, P og N. Deltagerne lægger ved start for eksempel hver en pebernød ind i puljen. Hver deltager snurrer efter tur pinden rundt. Falder den på A, får man hele puljen, og der skal lægges i puljen igen. H betyder, at man får halvdelen af, hvad der er i puljen. Lander pinden på P, skal man putte lige så mange pebernødder ind i puljen, som der ligger i forvejen. N betyder niks. Man får ingenting. (Tegning: Eva Wulff) 2 Effen-ueffen Der kan være to deltagere. Den ene tager nogle pebernødder i hånden. Den anden skal gætte, om man har et lige antal (effen) eller et ulige antal (ueffen). Gættes der rigtigt, får man de pebernødder, der er i hånden. Gættes forkert, sker der intet. 3 Kasteleg Idet man kaster en klud eller lignende til en deltager, siger man første halvdel af et ord. Modtageren skal så svare med den sidste del For eksempel: hunde hus, stege pande osv. Fra hede til hovedstad: opgaver til Jul Gyldendal 2004

4 Stikke øjet ud på skomageren De to deltagere står bøjet forover med bagdelen mod hinanden. Mellem benene har de en tyk gren, som de begge har fat i. Foran den ene står skomageren. I gamle dage var det en halmvisk, men andet kan også bruges. Det gælder nu om, for den ene af deltagerne, at styre grenen, så den vælter skomageren, og for den anden om at forhindre det. 5 Trække stok En noget mere voldsom leg der består i, at to deltagere sidder på gulvet med fødderne mod hinanden. Begge har fat i en kraftig kæp. Det gælder nu om at trække den anden op fra gulvet. (Tegninger: Eva Wulff). Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til Jul Gyldendal 2004

Opgaver til "Far dør" 1 At dø hjemme Hans far døde hjemme. Det gjorde næsten alle, for i hele Jylland var der kun tre meget små hospitaler. Hvor dør de fleste i dag? Hvordan foregår en begravelse? 2 Naturlig død Mange steder syede den unge pige sit ligtøj, så snart hun var konfirmeret. Det var også almindeligt, at den unge kone syede ligtøj til sin mand og sig selv, så snart hun var blevet gift. Ligtøj blev også syet til den nyfødte, hvis barnet skulle dø. Andre steder blev man begravet i sit brudetøj. Ligkisten havde man stående på gården. Der er eksempler på, at folk har sovet til middag i den kiste, de skulle begraves i. Døden var noget naturligt for bønderne. Er vi gode til at tale om døden i dag? Hvornår og hvordan taler vi om døden? Fra hede til hovedstad: opgaver til Far dør Gyldendal 2004

Opgaver til "Jeg rejser hjemmefra" 1 Da Hans mor skulle giftes Da Hans mor skulle giftes, satte hendes far sig imod, at hun blev gift med Søren. Derfor blev hun gift med Niels. Synes du, det var godt, at forældrene var med til at bestemme, hvem deres børn skulle giftes med? 2 Nutidens natmænd Bønderne var lidt bange for natmændene. Nok mest fordi de ikke lignede almindelige danskere, og fordi de levede på en anden måde end bønderne. Er vi også i dag utrygge ved mennesker, der er anderledes? Giv nogle eksempler: 3 Hvad skete der i Finderup? På vej til Viborg kom Hans og Niels gennem den lille landsby Finderup. Ingen af dem havde haft historie i skolen, så derfor vidste de ikke, at der ved landsbyen var begået et frygteligt mord flere hundrede år før, nemlig i 1286. Man omtaler drabet som Mordet i Finderup Lade. Undersøg, hvad det var, der skete dengang: Fra hede til hovedstad: opgaver til Jeg rejser hjemmefra Gyldendal 2004

Opgaver til "Rejsen til Aarhus" 1 Hængning Uden for Viborg, Århus, København og mange andre byer var der en galge. En hængning samlede mange tilskuere, og den hængte kunne dingle i galgen i månedsvis, før han blev skåret ned og begravet. Hvorfor lod man ham mon hænge i stedet for at begrave ham med det samme? 2 Forbrydelse og straf Straffen for nogle forbrydelser var frygtelig. Hvis man havde bespottet Gud, blev tungen revet ud, før man blev henrettet. Ved andre straffe fik man hugget hånden eller ørene af. Undersøg om der stadig findes lande, hvor man straffer på denne måde. 3 Rettersted i din by Et rettersted er det sted, hvor man henrettede folk i gamle dage. Undersøg, om der har været et rettersted i jeres by. Hvor lå det? Spørg på jeres lokalhistoriske museum. 5 De ældste mennesker I Århus så Hans den berømte Drakenberg. Kan et menneske blive 146 år? Giv eksempler på gamle mennesker. Se for eksempel i Guinness rekordbog. 6 Fra Haderup til København Det tog omkring en uge for Hans at rejse fra Haderup til København. Undersøg, hvor lang tid det tager i dag, hvis man i bil rejser ad den samme rute: Fra hede til hovedstad: opgaver til Jeg rejser hjemmefra Gyldendal 2004

Opgaver til "Kjøbenhavn" 1 Gadedreng i København Læs afsnittet Gadedrengenes paradis på side 25, og fortæl, hvorfor man let kunne blive syg af at bo i København. 2 Barnemord Når folk i København skulle købe ind, foregik det på en lidt anden måde end i dag. Der var ikke mange butikker, og de få, der fandtes, havde ingen udstillingsvinduer. I stedet var der et skilt, som viste, hvad forretningen handlede med. Hvis man ville købe et par sko, gik man til skomageren, der tog mål og syede et par. Det samme gjaldt, hvis man skulle have nyt tøj. Her er en række skilte fra forskellige forretninger. Hvad handlede de med? Sæt streger fra ordene til skiltene. Skrædder Rebslager Slagter Urmager Vinhandler Barber Farver Guldsmed Bødker Glarmester Skomager (Tegninger fra Hvem Hvad Hvor, 1959) Fra hede til hovedstad: opgaver til kjøbenhavn Gyldendal 2004

3 Kagstrygning Når man var blevet pisket ved kagen, blev man uærlig. Det betød, at man for eksempel ikke kunne være håndværker. Ordentlige mennesker ville heller ikke have noget med en at gøre. Nogle gange blev forbryderen også brændemærket i panden med et gloende jern af form som en galge. Hvad betød det mon for den dømtes liv? Dramatiser en situation, hvor en mand, med et brændemærke i panden, kommer til en gård og beder om at få arbejde som tjenestekarl. Bonden, hans kone, en karl/pige og eventuelt nogle af bondens børn er til stede. Hvad sker der? Skriv, hvad der bliver sagt: 4 På indkøb i København I 1700-tallet skete det tit, at man fandt nyfødte børn druknet i brønde eller efterladt ved døre og trapper. Der var dødsstraf for at slå et nyfødt barn ihjel. Alligevel var der mødre, der gjorde det. Hvorfor gjorde de mon det? Side 2 Fra hede til hovedstad: opgaver til kjøbenhavn Gyldendal 2004

5 Faste pladser I Hans barndomshjem sad faderen for bordenden. På bænken under vinduet sad karlen og drengene. Man havde faste pladser. På den modsatte side af bordet sad moderen, tjenestepigen og pigerne. Man spiste af et fælles fad. Hvis man spildte noget mad på gulvet, blev det samlet op og spist. Man smed ikke Guds gaver væk. Man brugte ikke tallerkner. Kun hvis man spiste kogt flæsk. Kartofler dyppede man i en fælles skål med fedt fra stegepanden. Gryden, man kogte grød i, blev ikke vasket. Den skulle alligevel snart bruges igen. Skeerne blev heller ikke vasket. Kun slikket af. Alle drak tyndt øl til maden. Sammenlign med, hvordan aftensmåltidet er hjemme hos dig. Har I faste pladser? Hvordan er renligheden? Hvad sker der med den mad, som ikke bliver spist? 6 Høflighed Hos Hans onkel i København var mange ting anderledes end på landet. Børnene måtte ikke sige noget under måltidet. Hver havde sin egen tallerken at spise af. Her lærte Hans også at spise med kniv og gaffel. Gaffel brugte man ikke på landet. I onkelens hus var der dug på bordet. Ingen begyndte at spise, før onkelen var startet. Børnene lærte høfligt at sige nej tak, hvis de var i byen og blev budt anden gang. Efter måltidet skulle de sige tak for mad. De skulle lære at være høflige. Hvad gør du, når du skal være høflig? Er det godt at være høflig, eller synes du, at det kan være lige meget? Side 3 Fra hede til hovedstad: opgaver til kjøbenhavn Gyldendal 2004

Opgaver til "Englænderne kommer" 1 Hans brev Hans skriver et brev til sin mor og fortæller, hvordan København er. Hvad skriver han? 2 Historien til billedet Fortæl en historie, som passer til billedet nederst side 28. Fortsæt historien i dit kladdehæfte. 3 Efter bombardementet Efter bombardementet skyndte Hans familie sig hjem. Synes du, at de burde være blevet og hjulpet de familier, hvis hus var blevet bombet?: Fra hede til hovedstad: opgaver til Englænderne kommer Gyldendal 2004

Opgaver til "Flugten til Christianshavn" 1 Fortæl om billedet Fortæl om billedet øverst side 30. Fortsæt i dit kladdehæfte. 2 Hvordan gik det hans? Hvordan gik det mon Hans i årene efter Københavns bombardement? 3 1800-tallets gode og dårlige sider Hvad synes du, der var godt ved tiden omkring år 1800, og hvad synes du, der var dårligt? Godt Dårligt Fra hede til hovedstad: opgaver til Flugten til Christainshavn Gyldendal 2004