Markedsrapport Sverige UDGIVET AF DANSK ERHVERV Baggrund Sverige er en lille, men åben økonomi med en eksportorienteret og højteknologisk fremstillingssektor. Privatejede virksomheder står for ca. 90% af industriproduktionen, hvoraf den ingeniørmæssige sektor tegner sig for omkring halvdelen af produktionen og eksporten. Sverige råder over store naturressourcer som træ, vandkraft og jernmalm. Svensk økonomi hviler på et tæt samarbejde mellem den private og den offentlige sektor. Staten finansierer generøse velfærdsprogrammer gennem høje skattesatser, og fagforeninger har stor indflydelse på lønforhandlinger og jobmarkedet. Økonomiske nøgletal for Sverige 2011 2012 2013 2014 2015 2016 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 2,7 0,1 1,2 2,4 3,4 2,9 Inflation (pct.) 1,9 0,9 1,9 2,3 2,3 2,6 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -0,1-0,9-1,4-1,7-1,1-1 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 36,9 37,3 39,8 44,9 45 44,7 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 9,5 6,6 6,7 6,2 6,3 5,8 Privat kreditgivning-vækst 7,9 3,5-2,5 9,7 7,2 2,2 Valutakurs SKK:USD 6,49 6,77 6,51 6,86 8,43 8,74 Kilde: The Economist Intelligence Unit, januar 2016. Økonomisk udvikling: Sveriges økonomiske vækst i sidste kvartal af 2015 fortsatte den gode vækst fra tredjekvartal, og både husholdningernes forbrug og detailhandlen leverede en stærk vækst for året takket være en meget robust privatforbrug og lave renter. Industriproduktionen voksede 6,3 pct. i november i forhold til året før godt hjulpet af særdeles lave renter og en inflation nær nul, og det svenske PMI for såvel industri som tjenesteydelser sluttede 2015 i positivt terræn. De lave renter har imidlertid ikke haft den ønskede effekt på inflationen, som fortsat er meget svag. Faldet på olieprisen vil hæmme Riksbankens muligheder for at løfte inflationen til det ønskede niveau på 2 pct. Det britiske analyseinstitut Oxford Economics forventer kun en inflation i Sverige på beskedne 0,9 pct. for 2016. Ikke desto mindre forventes Oxford Economics, IMF, OECD m.fl., at væksten i svensk økonomi vil ligge tæt på de 3 pct. i 2016, hvilket er 1 pct. højere end gennemsnittet i eurozonen. Disse vækstforventninger har bidraget til at styrke den svenske krone med 2 pct. gennem den seneste måned, hvilket har gjort importen billigere. Riksbanken har for sin del tilkendegivet, at hvis den svenske krone apprecierer hurtigere end forventet,
vil Riksbanken intervenere på valutamarkedet med henblik på at sænke værdien, hvilket igen vil fordyre importen. Privatforbruget steg med 3 pct. år-til-dato i november, og detailsektoren nåede 5 pct. i vækst i fjerdekvartal. Svensk vareeksport forventes at have vokset 4,3 pct. i 2015, men forventes at tage noget af især som følge af et fald i efterspørgslen fra Norge, som er Sveriges største enkelteksportmarked. En solid efterspørgsel fra Tyskland, Storbritannien og Danmark ventes dog at trække den modsatte vej. Sveriges handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Ja Svenske investeringer i Danmark (beholdning i 2012 i millioner USD) 32.320 Danske investeringer i Sverige (beholdning i 2012 i millioner USD) 42.569 Dansk vare- og serviceeksport til Sverige 2015 Dansk vareeksport til Sverige 2015 Dansk service eksport til Sverige (sæsonkorrigeret) 2015 Dansk vare- og serviceimport fra Sverige 2015 Dansk vareimport fra Sverige 2015 Dansk serviceimport fra Sverige (sæsonkorrigeret) 2015 Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO 115 mia. DKK 74 mia. dkk 41 mia DKK 103 mia. DKK 72 mia. DKK 31 mia. DKK Sverige oplever samtidig et veritabelt investeringsboom i byggesektoren, der til dels skyldes det store antal asylansøgere, som landet har modtaget gennem 2015. Desuden foregår der ligesom i Danmark en afvandring fra land til by i Sverige, hvilket medfører øget efterspørgsel efter nye boliger. De negative renter fra den svenske Riksbank og en mere ekspansiv svensk finanspolitik giver yderligere luft under vingerne til et i forvejen varmt boligmarked. De solide vækstrater er også begyndt at smitte positivt af på ledigheden, der viser en faldende tendens fra et højt niveau på 8 pct. i 2012 og 2013. I 2016 forventes den at komme ned under 7 pct. Den stærke vækst i privatforbruget vil dog ifølge den seneste konjunkturanalyse fra erhvervsorganisationen Svenskt Näringsliv aftage i 2016. Det skyldes primært en række vedtagne skatte- og afgiftsstigninger, der bl.a. betyder, at skatten på den sidst tjente svenske krone kommer op på 60 pct. igen for indkomster over 50,000 SEK om måneden. Regeringen har begrundet stigningerne med et voksende finansieringsbehov inden for en bred vifte af velfærdsopgaver og pga. flygtningesituationen. Man må derfor forvente, at en lavere vækst i privatforbruget i nogen grad vil blive opvejet af en kraftigere vækst i det offentlige forbrug. Riksbanken er på den anden side bekymret for at holde rentesatsen nede i for lang en periode, da det kan forårsage en vækst i husholdningsgælden, som allerede ligger på 178 pct. af rådighedsindkomsten. Der vil være udsatte forbrugere med høj gældsætning, som kan komme i klemme, hvis Riksbanken strammer den monetære livsrem, og det kan igen få betydning for den indenlandske efterspørgsel. MARKEDSRAPPORT SVERIGE 2
Politisk udvikling Den svenske regering har siden september 2014 bestået af en koalition mellem Socialdemokraterne og det Grønne Parti. Socialdemokraternes sejr i 2014 skyldtes bl.a. utilfredshed med den forrige regerings fokus på lavere skatter og offentlige udgifter, der medførte en forringelse i kvaliteten af sundhedsydelser og uddannelse. Sverigedemokraterna klarede sig samtidig godt, hvilket indikerer, at indvandringspolitikken forbliver et vigtigt politisk tema. Sverige på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i 5 (ud af 36) WIPO s Global Innovation Indexii 3 (ud af 141) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 8 (ud af 189) 16 (ud af 189) 70 (ud af 189) 14 (ud af 189) 17 (ud af 189) 24 (ud af 189) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 10 (ud af 144) Transparency Internationals Corruption by country v (efter lavest niveau) 4 (ud a 175) Markedsmuligheder Det svenske marked er et af de vigtigste eksportmarkeder for danske eksportvirksomheder. Sveriges stabile økonomi og flotte vækstrater siden 2013 samt svenskernes stærke købekraft og geografiske nærhed er med til, at det svenske marked kan være oplagt for danske virksomheder at satse på. Danske virksomheder eksporterer for seks gange mere til Sverige målt pr. indbygger end til Tyskland. Det svenske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris, kan man som regel også sælge i Sverige. I Sverige er danske virksomheder kendt for deres kvalitet og know-how, punktlighed og fleksibilitet. Derfor går svenskerne tit efter et langsigtet samarbejde karakteriseret af loyalitet og stabilitet Sundhedsektoren Den svenske sundhedssektor har de seneste år oplevet en stigende privatisering, og ledelsen af adskillige hospitaler og plejehjem er overgået til den private sektor. Sverige står også overfor flere strukturelle udfordringer, som kræver handling. Det gælder ikke mindst befolkningens aldring, der vil åbne nye afsætningsmuligheder for forskellige typer af sundhedsmidler, handicapudstyr og serviceydelser til ældreplejehjem og generel ældrepleje. Der er især behov for ITløsninger og andre tidsbesparende produkter. De eskalerende omkostninger i MARKEDSRAPPORT SVERIGE 3
sundhedssektoren, der har øget fokus på præventive behandlinger samt en skærpet konkurrence fra det introducerede frit-valg - initiativ, betyder, at der er yderligere muligheder for danske virksomheder på det svenske marked. Fødevareindustrien Det svenske marked er et vigtigt eksportmarked for danske fødevareproducenter. Sveriges fire største fødevareleverandører, ICA Group, COOP, Axfood og Bergendahls står for cirka 75 pct. af markedet. Dog har nyligt ankomne aktører som Netto og Lidl haft en mindre betydning for konkurrencen. Blandt forbrugerne er der en tendens henimod mere corporate social responsibility og økologi. Økologisk mad er ikke længere kun for de veluddannede. Den svenske befolkning er blevet mere oplyst omkring deres spisevaner og har ikke noget imod at betale ekstra for økologiske og bæredygtige fødevare. Dette åbner et stort vindue for danske økologiske fødevareproducenter. ICT Det svenske IT-marked er et af de mest avancerede og modne i Europa og kreerer både muligheder og trusler for danske IT-virksomheder. Det svenske ITmarked forventes at vokse med 5 pct. i de kommende år, og derfor, er der udsigt til fortsat stigende efterspørgsel efter supplerende produkter og serviceydelser. Svensk energi og industri De svenske energi- og industrisektorer var hårdt ramte af den finansielle krise, men har i de seneste år oplevet rekordhøje investeringer. I energisektoren er disse investeringer centreret omkring vedvarende energikilder, for eksempel havvindmøller, solenergi samt elnettet inkl. smart-grid. Dermed giver den store industrisektor danske eksportvirksomheder gode muligheder for at sprede deres risici. 10 Største eksportvarer til Sverige 1. Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, 4.885.944.833,00 2. Gasolie 4.322.187.574,00 3. Motorbenzin af lette olier 3.046.524.352,00 4. Lægemidler bestående a blandede el ublandede produkter 2.821.671.548,00 5. Fortroligt 1.612.515.145,00 6. Bærbare digitale databehandlingsmaskiner max 10 kg, 1.072.421.819,00 7. Videospilkonsoller og -maskiner, undtagen varer henhørende under 751.946.759,00 8. Generatorer, elektriske, vinddrevne 474.903.406,00 9. Ost, fedtindhold i massen max 40 vægt%, 449.870.937,00 10. Affald og skrot af jern og stål, i.a.n. 420.203.197,00 MARKEDSRAPPORT SVERIGE 4
Dansk vareeksport til Sverige fra februar 2015 til februar 2016 og vekselkurs Mia. kr. 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 5,8 5,6 5,4 5,2 DKK pr. 1 SEK 0,82 0,81 0,8 0,79 0,78 0,77 0,76 0,75 Kilde: Danmarks Statistik og US Forex Eksport Vekselkurs Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sverige fra januar til februar 2016 Maskiner og transportmidler 20% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 15% Råstoffer, ikke spiselige undt brændsel 18% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 21% Kemikalier og kemiske produkter 12% Mineral, brændselsog smørestoffer o.l. 14% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Sverige MARKEDSRAPPORT SVERIGE 5
Dansk vareeksport til Sverige fra 2011 til 2016 Mia. DKK. Skøn Dkk. pr. 100 SEK 68,00 66,00 64,00 62,00 60,00 58,00 56,00 54,00 52,00 72 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Total vareeksport DKK pr. 100 SEK Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. 92 90 88 86 84 82 80 78 76 74 Udviklingen i den svenske valutakurs fra januar 2010 til april 2016 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 10 11 12 13 14 15 16 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 USD pr. 100 SK DKK pr. 100 SK Kilde: US Forex MARKEDSRAPPORT SVERIGE 6
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sverige Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 2012 2013 2014 2015 2016 Janfeb 79.940,9 75.697,7 74.588,9 74.187,7 11.541,5 Vækst mio. 2.698,2-4.243,2-1.108,8-401,2 301,2 301,2 3,5% -5,3% -1,5% -0,5% 2,7% 2,7% År-t-dato - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 11.449,6 11.980,1 11.376,9 11.036,8 1.689,5 50,8 Kød og kødvarer 2.857,1 2.859,0 2.410,1 2.218,6 341,6 11,6 Mejeriprodukter og fugleæg 2.127,4 2.160,8 1.996,0 1.887,9 280,0 4,0 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 1.737,1 1.763,9 1.680,4 1.836,4 284,3 14,0 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 2.099,5 1.998,3 2.275,2 2.069,3 293,7-37,9 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 782,4 768,3 696,6 643,4 78,3-8,1 Malme og metalaffald 457,1 432,7 806,5 676,7 89,2-39,7 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 20.839,4 17.078,5 14.073,8 14.979,9 2.000,7-449,4 Kemikalier og kemiske produkter 9.456,6 9.555,6 9.487,1 9.815,0 1.557,0 116,2 Medicinske og pharmaceutiske produkter 4.216,0 4.152,0 3.965,4 4.179,0 717,9 71,8 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 1.660,7 1.727,9 1.789,2 1.586,8 245,4 9,6 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 962,5 1.135,5 1.106,7 1.107,7 147,7-0,3 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 8.324,4 7.973,3 8.604,4 8.189,8 1.315,5 115,5 Metalvarer, i.a.n. 3.073,2 2.702,7 3.027,6 2.741,3 404,3 35,3 Jern og stål 1.216,8 1.153,9 1.259,5 1.268,5 210,5 22,3 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 1.067,8 1.134,5 1.248,0 1.199,1 221,4 54,1 Maskiner og transportmidler 14.978,3 13.959,2 14.986,2 13.670,4 2.280,2 420,0 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 3.377,1 3.125,8 3.200,5 3.207,3 548,5 100,1 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø 2.572,0 2.560,8 2.504,1 2.282,1 375,5 72,0 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr 1.803,0 2.070,3 2.280,2 2.449,8 378,7-0,3 Færdigvarer og andre varer 11.906,0 12.327,8 12.602,3 13.282,8 2.221,8 79,0 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 4.195,8 4.401,4 4.679,2 4.745,4 653,6-15,9 Beklædningsgenstande og -tilbehør 3.279,8 3.410,8 3.316,2 3.389,6 624,2 11,9 Møbler 1.410,2 1.437,1 1.391,9 1.675,9 308,5 48,0 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SVERIGE 7
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden (www.ekf.dk) British Chamber of Commerce in Denmark (www.bccd.dk) Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk) Embassy of the United States of America (www.denmark.usembassy.gov) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk i Kilde: OECD s indikatorer for forsknings- og udviklingsintensitet i enkeltlande. Ranglisten er baseret på både offentlige og private investeringer. For mere om metodologien bag klik her: http://www.oecd.org/sti/msti.htm ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://reports.weforum.org/globalcompetitiveness-report-2015-2016/competitiveness-rankings/ V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT SVERIGE 8