OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling

Transkript

1 OKTOBER 2011 LANDEANALYSER Tyskland Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Tysk økonomi er vokset kraftigt efter de kriseprægede år 2008 og Det skyldes især at den internationale samhandel igen begyndte at vokse, efter at den i forbindelse med krisen var faldet markant. Den fortsatte finanspolitiske konsolidering i mange OECD land forventes dog at være med til at mindske verdenshandlen og dermed Tysklands eksportvækst. Dansk Erhverv forventer, at tysk økonomi samlet set i 2011 vil vokse med 2,9 pct. Forventningen bygger på den forventede lavere internationale efterspørgsel, men usikkerheden blandt de tyske forbrugere og virksomheder, vil også sænke den indenlandske efterspørgsel i 2011 s sidste måneder. En yderligere forværring af den europæiske gældskrise vil forværre udsigterne betydeligt. T abel 1. Nøgletal Procent * BNP, realv ækst -5,1 3,6 2,9 Priv at forbrug, realv ækst 0,0 0,6 0,9 Im port, realv ækst -9,2 1 1,5 7,9 Inflation 0,3 1,1 2,2 Arbejdsløshed 7,7 7,1 6,2 Kilde: EIU og Dansk Erhvervs egne beregninger - 1 -

2 Den tyske økonomi Den tyske økonomi er den 4. største i verden og 10,5 gange større end den danske. Det er Europas største økonomi og den udgør 27 pct. af eurozonens samlede BNP. Økonomien er i høj grad eksportorienteret, og er en af de førende eksportører af maskineri, køretøjer, kemikalier og husholdningsudstyr. Ligesom i 2010 vil den tyske vækstrate i 2011 ligge væsentligt højere end gennemsnittet i Europa. Det kom efter at økonomien havde været hårdt ramt af den økonomiske krise i både 2008 og Økonomien er Europas vækstmotor, og den tyske fremgang har sikret stor fremgang for dansk eksport de seneste par år. Den tyske gæld og underskuddet på de offentlige finanser er også lavere end gennemsnittet i euroområdet og det forventes, at regeringen derfor overholder Maastricht-kriterierne for gæld og underskud i BNP-vækst, Tyskland Pct. 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0-6,0 Gennemsnitlig årlig vækstrate * Kilde: EIU og Dansk Erhvervs egne beregninger De seneste to års vækst i Tyskland har medført faldende arbejdsløshed, som i år ser den ud til at ende på et historisk lavt niveau. Tyskland har ellers de senere år haft tradition for en højere strukturel ledighed end fx i Danmark, men for første gang siden 1996 er den tyske ledighed nu på niveau med den danske. Arbejdsløshed 14% Arbejdsløshed Tyskland 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Arbejdsløshed Danmark Kilde: EIU - 2 -

3 Det har også været af afgørende betydning, at Tyskland slet ikke har haft problemer med bobletilstand på boligmarkedet som man har haft det i ekstrem grad i lande som Irland og Storbritannien, men også i Danmark. Bl.a. derfor er byggesektorens andel af BNP i Tyskland også lavere end EU-gennemsnittet. Den tyske økonomi har, ligesom den danske, en demografisk udfordring. Bliver denne ikke bliver løst, vil den sætte fremtidig vækst under pres. En pensionsreform er dog iværksat. Markedspotentiale og forretningsklima Selvom Tyskland også har været hårdt ramt af den økonomiske krise, så er der brancher, som har klaret sig pænt igennem krisen og andre har endda fået fornyet vækst. En af brancherne er grøn energi og energibesparende innovation. Krisen har i dette tilfælde sat øget fokus på mulighederne ved energibesparelse, og der er bl.a. oprettet fordelagtige tilskudsordninger til energirigtig renovering af boligmassen. Det forventes derfor også i fremtiden at være et område, hvor dansk ekspertise vil være eftertragtet. Også Health Care sektoren er inde i en positiv udvikling, især drevet af den aldrende tyske befolkning, som på sigt vil øge efterspørgslen efter pleje og medicinalprodukter. Også andre brancher har klaret sig pænt igennem krisen og forventes at gøre det samme de kommende år. Her er bl.a. tale om fødevarebranchen, som generelt ikke er særlig konjunkturfølsom, men herunder især økologi og fairtrade, som vil have den største vækst i fremtiden. Også It- og elektronikbranchen, samt bioteknologibranchen har klaret sig flot igennem krisen. Den danske eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til Tyskland har i 2011 indtil videre været den største bidragsyder til vækst i eksporten til Tyskland. Tyske forbrugere er ikke kendt for at forbruge meget tøj pr. indbygger og er generelt konservative i deres forbrug, men markedet for beklædning er stabilt og er derfor interessant. Det er mange former for beklædning, som for tiden oplever vækst på det tyske marked. Bl.a. er efterspørgslen efter moderne børnetøj steget de seneste år, og der betales i højere grad gerne for kvalitet og stil. Interessen for bæredygtigt producerede beklædningsgenstande er på vej frem blandt tyske forbrugere. Det vurderes, at dansk mode også i de kommende år fortsat har gunstige vilkår på det Tyske marked, selvom den økonomiske vækst aftager

4 Dansk tysk samhandel Dansk Erhverv forventer, at eksporten til Tyskland, samlet set for 2011, vil stige med 4,8 pct., hvilket følger en stigning i 2010 på 5,7 pct. I 2009 faldt eksporten til Tyskland med næsten 17 pct. og dansk eksport er først nu ved at nærme sig før-krise niveauet. Forventningen til 2011 s eksport bygger på eksportdata frem til august 2011, som viser en vækst på 8,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det forventes dog ikke, at eksporten kan opretholde samme vækstrate året ud, og det samlede skøn bliver derfor en del lavere. Det skyldes især, at eksporten i første halvår 2010 var væsentligt lavere end første halvår 2011 og samme forskel ser ikke ud til at være gældende i andet halvår. Desuden bidrager afmatning af den tyske vækst i andet halvår af 2011 til forventningen om mindre eksportvækst. Vareeksport til Tyskland mio. kr Tendenslinje * Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne beregninger I 2010 var det især eksporten af gas, som trak eksportvæksten med et vækstbidrag på 5,2 pct. point, men også olie bidrog meget med 2,7 pct. point. I 2011 s første 8 måneder er væksten i langt højere grad spredt ud på mange undergrupper, men især beklædning og diverse forarbejdede varer har bidraget med hhv. 1,6 og 1,4 pct. point. Tyskland er Danmarks største eksportmarked og aftog i 2010 danske varer for 90 mia. kr. svarende til 17 pct. af den samlede danske eksport. Til sammenligning aftog Danmarks næststørste eksportmarked Sverige for ca. 73 mia. kr. danske varer. Men den danske import fra Tyskland er også stor. Tyskland er det andet mest eksporterende land i verden, kun for nyligt blevet overgået af Kina. Det medfører for Danmark et handelsun

5 derskud med varer på 9 mia. kr. i Underskuddet er 10 pct. større end året før, men ca. 60 pct. mindre end i Generel afmatning på de vestlige markeder vil påvirke tysk eksport hårdt i Samtidig forventes den indenlandske efterspørgsel også kun at vokse marginalt. Begge dele stiller dansk eksport til Tyskland i 2012 dårligt. Dansk Erhverv forventer derfor lavere vækst i den danske eksport i Detaljeret beskrivelse af eksporten i 2011 s første 8 måneder Den største hovegruppe i eksporten til Tyskland er maskiner og transportmidler, som i 2011 har udgjort 21,3 pct. af eksporten. Hovedgruppen har i 2011 s første 8 måneder oplevet en vækst på 5 pct. De to største undergrupper er maskiner og tilbehør til industrien, som udgør 5,9 pct. af den samlede eksport til Tyskland og køretøjer, som udgør 5,6 pct. Der har i 2011 især været vækst i antallet af køretøjer, som er vokset med 24,3 pct. og haft et vækstbidrag på 1,2 pct. point. Af maskiner og tilbehør til industrien er der især tale om andre centrifugalpumper og af køretøjer er det især personbiler og andre dele og tilbehør, som tilsammen udgør 66 pct. af kategorien køretøjer, svarende til en eksport på 2 mia. kr. eller ca. 3 pct. af den samlede danske eksport til Tyskland. Den næststørste hovedgruppe i eksporten til Tyskland er næringsmidler og levende dyr, som i 2011 har udgjort 20 pct. af den danske eksport til Tyskland og haft en vækst på 6,6 pct. Her under er de to største undergrupper kød og kødvarer samt fisk og krebsdyr, som hhv. udgør 5,5 og 3,5 pct. af den samlede danske eksport til Tyskland. Af kød og kødvarer udgøres 72 pct. af kød af svin. Undergruppen fisk og krebsdyr er fordelt mere jævnt på varegrupper, men med 26 pct. fiskefilet og andet fiskekød både fersk, hakket kølet og frosset. 9 pct. af undergruppen udgøres af krebsdyr tilberedte eller konserverede. Den tredje største hovedgruppe er forarbejdede varer, som i 2011 s første 8 måneder udgjorde 18,8 pct. af den samlede danske eksport til Tyskland. Hovedgruppen er i 2011 vokset med 20,9 pct. De største undergrupper er beklædningsgenstande og tilbehør og diverse forarbejdede varer, som hhv. udgør 6,7 og 5,7 pct. af den samlede eksport til Tyskland. Af beklædningsgenstande og tilbehør fordeler eksporten sig over mange varegrupper, men det er især eksport af T-shirts, undertrøjer, sweatshirts, pullovers, cardigans og benklæder. Under forarbejdede varer er de tre største varegrupper juvelerarbejder og dele hertil (29 pct), varer af plast (18 pct.) og høreapparater(16 pct)

6 Eksportsammensætning 's første 8 m åneder 2011 I alt* Andel Vækst I alt* Andel Vækst Vækst** I alt ,7 100,0% 5,7% ,9 100,0% 8,3% 4,8% Maskiner og transportmidler ,7 22,4% 6% ,9 21,3% 5,0% 0,5% Forarbejdede v arer, i,a,n ,9 1 7,1 % 1 0% ,1 1 8,8% 20,9% 1 4,5% Kemikalier og kemiske produkter 8.356,2 9,3% 6% 5.591,8 8,9% 1,6% 0,4% Næringsmidler og lev ende dy r ,3 20,2% 0% ,8 20,0% 6,6% 4,2% Bearbejdede v arer, hov edsageligt halv fabrikata ,3 1 1,2% -8% ,9 1 1,7 % 1 6,1 % 9,3% Mineral, brændsel og smørestoffer 9.508,8 1 0,6% 22% 5.489,0 8,8% -1 8,7 % -1 4,3% Råstoffer ikke spiselige ,5 5,7 % 21 % ,7 6,7 % 39,8% 23,6% Drikkev arer og tobak ,6 2,4% 5% 1.430,8 2,3% -0,8% -1,5% Anim, Og v eg, Olier, fedtstoffer, og v oks Div erse v arer og transaktioner i,a,n, *Enhed: Millioner **Dans k Erhverv s køn Kilde: DST og Dansk Erhvervs egne beregninger 305,2 0,3% 21 % 325,4 0,5% 86,6% 56,6% 681,2 0,8% 4% 663,5 1,1 % 46,8% 42,7 % Importen 2010 Tyskland er det land som Danmark importerer langt mest fra. I 2010 importerede vi for 99 mia. kr. tyske varer, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareimport. Sammenlignet importerede vi for 54 mia. kr. fra Sverige som andet største importland og for 36 mia. kr. fra Kina på tredjepladsen. De tre største undergrupper i den danske import fra Tyskland er 1) Køretøjer, 2) Maskiner og tilbehør til industrien og 3) Elektriske maskiner og apparater, som hhv. udgør 10,4 pct., 7,2 pct. og 6,9 pct. af den samlede danske import fra Tyskland. Af undergruppen Køretøjer er 57 pct. personbiler, 13 pct. er biler til godstransport og 8,3 pct. er dele og tilbehør til motorkøretøjer. Af Maskiner og tilbehør til industrien er det især import af gear og tilbehør til disse. Det udgør 27 pct. af undergruppen. I undergruppen Elektriske maskiner og apparater er importen spredt på mange varegrupper. Den største varegruppe er Elektrisk start- og tændingsudstyr, som udgør 6 pct. af undergruppen. For yderligere oplysninger, kontakt Sophus Binné på sop@danskerhverv.dk - 6 -