Grand Tour of Alaska 17-dages kør-selv-ferie



Relaterede dokumenter
Hils på søkøer ved Crystal River

5-dages storbyferie i New York 5-dages storbyferie

Eastern Triangle 8-dages rundrejse

Sådan kan du opleve Hawaii

Familieferie i Florida 14-dages kør-selv-ferie

Ekstraoplevelser i Canada

Storbypuls i New York & Floridas forlystelser 12-dages kør-selv-ferie

Golfpakker. Ekstra gratis oplevelser inkl. i golfpakken

Sunny California 12 dages kør-selv-ferie

De Vestindiske Øer. Praktiske oplysninger

Newyorkernes by 8-dages rundrejse

Redwoods & Volcanoes 14-dages kør-selv-ferie

Truly Texas 9-dages kør-selv-ferie

Roadtrip: New York, Niagara Falls & Washington D.C. 10-dages kør-selv-ferie

Uberørte Alaska 14-dages rundrejse

Western Dreams 16-dages kør-selv-ferie

New England's Best 8-dages kør-selv-ferie

Et eksotisk eventyr på Hawaii 20-dages rejse

Western Wonders 14-dages rundrejse

Colors of New England 11-dages rundrejse

Grand Tour of the East 14-dages kør-selv-ferie

Great Lakes Drive 14 dages kør-selv-ferie

Eastern Journey 9-dages rundrejse

Gone with the Wind 14-dages rundrejse

Totem Peaks 16-dages kør-selv-ferie

Route dages kør-selv-ferie

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Det bedste af Vesten 13-dages kør-selv-ferie

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Udflugter i New Zealand

Fraser Island Whale Watching-pakke 3-dages tur

Det bedste af New England: Boston, Newport & Cape Cod 13-dages kør-selv-ferie

USA's betagende vestkyst. 11-dages rundrejse

Grand Tour of Eastern Canada 16-dages kør-selv-tur

Det bedste af USA's østkyst 11-dages rundrejse

Nostalgi i sydstaterne 13 dages rundrejse

Best of the West 21 dages kør-selv-ferie

Alaska Railroad med tog gennem Alaska

Værd at vide om USA. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Storbyer & nationalparker i USA & Canada 16 dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of The Real America 19-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of Canyonlands 17 dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det bedste af Kakadu 2 dage

Familieferie i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Alaska Highlights ,- 17 dage. Ring

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Canada Deluxe & Alaska Cruise 22-dages rundrejse

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nostalgi i sydstaterne. 13 dages rundrejse

Dette er blot et rejseforslag, kontakt os for andre ruter.

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Grand Tour of the West 21-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Beautiful Bay of Islands 4-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Seattle til Anchorage 24 dage med fantastiske naturoplevelser

Går du efter en rejse fyldt med naturoplevelser og nærkontakt med de vilde dyr så skal rejsen gå til Alaska.

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Top End Adventure 5-dages kør-selv-tur

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

Sydstaternes højdepunkter: New Orleans, Nashville & Graceland 16-dages kør-selv-ferie

Dolphin Coast 6-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Forenede Arabiske Emirater. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nationalparker i det vestlige USA 19-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Highlights i det østlige Canada. 10-dages rundrejse

Grand Tour of Florida 14-dages kør-selv-ferie

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Roadtrip fra New York til Miami 17-dages kør-selv-ferie

Transkript:

Grand Tour of Alaska 17-dages kør-selv-ferie Selv om mange områder i Alaska kun kan nås med fly eller skib, har staten et godt vejnet med asfalterede veje. Der er altså ikke noget at betænke sig på, hvis du vil opleve USA s største, men mindst befolkede stat i bil. Vi har sammensat denne kør-selvtur til Alaska på baggrund af vores egne erfaringer og foreslår en række spændende, så du får nogen af de once in a lifetime experiences, som der er så mange af i Alaska. Det kan være en flyvetur til en gletsjer, hvor du kommer til at stå på sne, der faldt for flere hundrede år siden, eller en sejltur i Prince William Sound med det overraskende dyreliv. Highlights Vildmarksoplevelser på kanten af civilisationen Den naturskønne ruten fra Glennallen til Valdez Gode chancer for at se bjørne og hvaler Prøv lykken som guldgraver Denali National Park på 6 mio. ha Sejltur i kajak mellem isbjergene Vandring på gletsjere og ved smukke søer Flyvetur over Mount Denali Dyrelivet i Prince William Sound Kenai Fjords National Park et naturparadis Mulighed for at komme nord for Polarcirklen Vandreoplevelser i Chugach Mountains

Dagsprogram Dag 1 Ankomst til Anchorage Velkommen til Anchorage, der med sine 300.000 indbyggere er den største by i Alaska og porten til et uforglemmeligt eventyr i vildmarken. Alaska er den eneste stat, der ikke grænser op rtil nogen anden amerikansk delstat, men deler grænse med Canada. Anchorage opstod i forbindelse med anlæggelsen af Alaska Railroad (1915 1923) og var dengang stort set ikke andet end en teltlejr for jernbanearbejderne, og i dag er Anchorage den eneste by i staten med skyskrabere. Dag 2 Anchorage De flste forbinder stadig Alaska med den store oliekatastrofe med olietankeren Exxon Valdez i 1989. Hvis du vil have Alaskas historie på plads, så besøg Anchorage Museum, der fortæller hele historien fra tiden som russisk provins, om amerikanernes køb af Alaska i 1867, om guldfeberen, pelsjægerne og den oprindelige befolkning og om, hvordan civilisationen kom til Alaska med åbningen af Alaska Railroad i 1923. Dag 3 Anchorage - Talkeetna Bilen hentes, og turen går nordpå til byen Talkeetna, og inden længe dukker Nordamerikas højeste bjerg, Mount McKinley (6.194 m), op i det fjerne. Fra Talkeetna er der en overvældende flot udsigt til Mount McKinley, og byen emmer af ægte frontier hospitality. Store dele af Alaska er kyn tilgængelig med fly eller båd, og for Alaskas indbyggere er det at flyve næsten lige så almindeligt som at køre bil. Mange har da også certifikat til mindre fly som f.eks. vandfly, og Anchorage Seaplane Airport er er den største vandfyveplads i verden. Bliv ikke overrasket over, at du bliver vejet, når du skal på en sightseeing med vandflyver. Passagerernes vægt er ikke uden betydning, når det gælder flysikkerheden. På flyveturen bliver du udstyret med headset, så du både kan kommunikere med piloten og høre de interessante fortællinger om landskabet. Dagens distance: 183 km Dag 4 Talkeetna - Denali National Park I Denali National Park venter et ægte Alaska-eventyr. Nationalparken er et vildmarksområde af dimensioner på ikke mindre end 6 mio. ha. Om sommeren bliver tundralandskabet til et blomstende tæppe, og trækfugle nyder de store vidder. Det er ikke tilladt at køre i egen bil i nationalparken, men der går shuttlebusser fra besøgscenteret. Denne dag er det en god ide at bruge lidt tid i besøgscentret, se en film og orientere sig om mulighederne for aktiviteter med nationalparkens rangers. Der overnattes lige uden for nationalparken. Dag 5 Denali National Park De store uberørte naturområder og en begrænset miljøbelastning betyder, at dyrelivet i Alaska er usædvanlig rigt og i en klasse for sig. Ingen andre steder i Nordamerika kan du få den slags oplevelser. Der er kun en vej i Denali National Park, og den er ikke længere end 91 miles. Heraf er det kun de første 15 miles, som det er tilladt at køre på. Efter vores mening får man de bedste oplevelser på ture med nationalparkens rangers, og det kan du glæde dig til denne dag, hvor du får en uforglemmelig oplevelse i det sub-arktiske landskab. I Denali National Park taler man ligesom i Afrika om The Big 5, men det er unægtelig andre dyr, der her er tale om, da fem er: grizzybjørne, Dale-får, rensdyr, elge og ulve. Dag 6 Denali National Park - Fairbanks I 1890 erne blev der fundet guld i Alaska, og guldfeberen rasede. Tager du til Gold Dredge 8, der ligger i nærheden af Fairbanks, får du historien fortalt på en på en underholdende måde. Du kan prøve lykken som guldgraver, og de fleste tager herfra med ægte guld i lommen. Dagens distance: ca. 200 km 2

Dag 7 Fairbanks - Glennallen Ruten følger den spektakulære Richardson Highway, og det bliver en dag, hvor naturoplevelserne står i kø. En af de store kan du få ved Summit Lake, hvor omgivelserne er helt ubeskrivelige. Søen er dannet af en gletsjer og er de fleste af årets måneder dækket af is. Tag evt. en afstikker til gletsjeren Gulkana og nyd naturen på en vandretur. Dagens distance: ca. 400 km Dag 8 Glennallen - Valdez På ruten til Valdez er der usædvanlig mange flotte vandfald, og til dagens frokoststop kan du nemt finde et skønt sted med udsigt. Byen Valdez kom på verdenskortet i forbindelse med den store oliekatastrofe i 1979. Det er samtidig den by i Alaska, hvor der falder mest sne (7,60 m), så måske ligger der stadig sne i gaderne. Dagens distance: 193 km Dag 9 Valdez Oddere, søløver, spækhuggere og pukkelhvaler boltrer sig i Prince William Sound, og havørnene svæver i luften. Det opleves bedst på en sejltur, og der er mange muligheder alt efter, om du vil være aktiv eller udelukkende vil nyde. Dag 10 Valdez - Seward Denne dag skal du sejle med Alaska Marine Highway-færgen over Prince William Sound til Whittier og færgeturen er en stor naturoplevelse. Prince William Sound har den største koncentration af tidevandsgletsjere i Alaska, og selv om Columbia-gletsjeren kun er den næststørste i Alaska har den en imponerende størrelse og strækker sig 15 miles ud i fjorden. Det er dog ingenting i forhold til den gletsjer, der for 5.000 år siden dækkede hele Prince William Sound. I de seneste 25 år har Columbia-gletsjeren fyldt Columbia Bay med isbjerge og er gradvis blevet mindre. Turen fra Whittier går via Portage-gletsjeren til Seward på Kenai-halvøen. Dag 11 Seward Halvøen Kenai er et sandt naturparadis med flere nationalparker, og vi foreslår, at du koncentrerer dig om Kenai Fjords National Park. Under sidste istid skabte enorme gletsjere dalene, som havet senere fyldte med vand. Resultatet blev et storslået sceneri med smukke fjorde. Nationalparken er bl.a. kendt for den enorme Harding Icefield, hvorfra der udgår utallige gletsjere, der flyder mod havet og så er der dyrelivet, som mildt sagt er eventyrligt. Dag 12 Seward - Homer Der venter flere oplevelser på den naturskønne Kenai-halvø. Måske dukker der et par bjørne og elge op langs vejen på ruten til Homer. Byen ligger smukt omgivet af bjerge i bunden af en lille fjord. Kig forbi The Salty Dawg Saloon og få en autentisk Alaska-oplevelse i en bar, hvor pengesedler fra alverdens lande dækker loft og vægge. Dag 13 Homer Helleflynderne bliver gigantisk store i Alaska, og vil du have en på krogen, skulle du tage med på en fisketur her i Homer. Hvis du ikke har fået set bjørne nok, kan du tage på bjørne-safari. Men du naturligvis også nyde atmosfæren ved havnen, hvor de lokale fiskerbåde kommer ind med deres fangst. Her er små boder, fiskerestauranter og butikker med lokalt kunsthåndværk. 3

Dag 14 Homer - Girdwood Fra Homer følger ruten kysten et langt stykke, inden den går ind i landet til Girdwood i Chugach Mountains. Girdwood er et kendt skisportsområde om vinteren og et dejligt vandreområde om sommeren. Om sommeren kan man i øvrigt også sejle i kajak på floden, der løber gennem byen, og udsigten til bjergene og de mange gletsjere fås ikke bedre. Dagens distance: 298 km Dag 15 Girdwood Da du bor på The Hotel Alyeska, er skiliften næsten lige uden for døren. Tag med i højderne og nyd udsigten fra den lille restaurant, der ligger heroppe. Restauranten har store panaoramavinduer, og uanset hvor du vender blikket hen, ser du sneklædte bjergtoppe også midt om sommeren. Man skulle ikke tro det men restauranten er en af Alalskas bedste. Dag 16 Girdwood - Anchorage Bilen afleveres. Afrejse fra Anchorage. Dagens distance: 63 km Dag 17 Ankomst til Danmark 4

Prisen inkluderer 14 dages leje af bil i kategorien "midsize" (ved 2-3 personer) eller "fullsize" (ved 4 personer) med ubegrænset km alle forsikringer og skatter vedr. billejen første tankfuld benzin og ubegrænset antal førere 15 overnatninger på specielt udvalgte hoteller kørselsvejledning på engelsk udleveres på første hotel guidet tur i Denali National Park inkl. snack færge Valdez - Whittier 5

Alt det praktiske Inden du rejser til USA Pas & visum Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/visa/howtoapply.html Husk, at passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Travel Partner. ESTA indrejsetilladelse til USA Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse! Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort. NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt. Anden vigtig information: Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum. Regler for indrejse med børn under 18 år Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd: I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so. Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer). 6 Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

Bemærk også rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk. Vi tager forbehold for ændringer sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside. Toldregler For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen ). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Rejseforsikring Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Medicin & vaccinationer Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen rundt i USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort. Lokale forhold Tidsforskel USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid. Om busrejsen Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen, og håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre beklædningsdele. 7

Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Sikkerhed Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er flade, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid. Mobiltelefon & Internet Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter. Mad & drikke Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering. Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder continental breakfast, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade. Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske nationalretter. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt og meget i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner. Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt. Rygning Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde. Lokal skat I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet. 8

Anderledes mål Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag). Gode råd Hvad skal du medbringe Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Undlad at låse kufferten På rejsen til og fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne. Fakta Statsform: Federal Republik. Hovedstad: Washington D.C. Befolkning: 321 mio. indbyggere. Religion: 46% er protestanter, 20% katolikker, 2% jøder. Sprog: Engelsk. Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²). Højeste punkt: Denali 6,2 km. Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser. Særligt om Alaska Der er svingende temperaturer afhængig af, hvor i Alaska man befinder sig, og der kan på samme dag være både 5 og 25 grader. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold, og klæd dig efter lag-på-lag metoden. Det er en god idé at medbringe lange bukser, vindjakke og nogle varme trøjer, men man kan også få brug for shorts. Gode sko og regntøj anbefales. På sejlturene kan det være en god ide at medbringe hue og handsker. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i Alaska, da det er udviklet til forholdene. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. 9