RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.5.2016 COM(2016) 278 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Tredje rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning. {SWD(2016) 161 final} DA DA

1. INDLEDNING EU indledte visumliberaliseringsdialogen med Tyrkiet den 16. december 2013 samtidig med undertegnelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet 1. Dialogen er baseret på køreplanen for indførelse af en visumfri ordning med Tyrkiet (i det følgende benævnt "køreplanen") et dokument, der fastsætter de krav, som Tyrkiet skal opfylde, for at Europa- Parlamentet og Rådet kan ændre forordning (EF) nr. 539/2001, hvilket vil gøre det muligt for tyrkiske statsborgere, der har et biometrisk pas, som er i overensstemmelse med EU's standarder, at rejse inden for Schengenområdet uden visum i forbindelse med kortvarige ophold (dvs. 90 dage inden for en periode på 180 dage). De 72 krav, der er fastsat i køreplanen, er inddelt i fem hovedområder, nemlig dokumentsikkerhed, migrationsstyring, offentlig orden og offentlig sikkerhed, grundlæggende rettigheder og tilbagetagelse af irregulære migranter. Den 20. oktober 2014 vedtog Kommissionen sin første rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (i det følgende benævnt "den første rapport") 2. I denne rapport blev opfyldelsen af hvert krav vurderet, og der blev fremsat henstillinger til yderligere fremskridt for samtlige krav. Den 29. november 2015 blev der afholdt et topmøde mellem EU og Tyrkiet, hvor de to parter enedes om metoder til at udvide deres samarbejde, navnlig om håndtering af den syriske flygtningekrise og afhjælpning af irregulær migration. På topmødet gav Tyrkiet tilsagn om at fremskynde gennemførelsen af køreplanen, bl.a. ved at fremskynde anvendelsen af samtlige bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, med det mål at opnå visumliberalisering senest i oktober 2016 3. EU glædede sig over dette tilsagn. Den 4. marts 2016 vedtog Kommissionen sin anden rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (i det følgende benævnt "den anden rapport"), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (i det følgende benævnt "arbejdsdokumentet") 4. I arbejdsdokumentet beskrives de fremskridt, som Tyrkiet har gjort siden den første rapport med hensyn til at opfylde alle krav, mens den anden rapport rummer anbefalinger om at gøre yderligere fremskridt på alle de pågældende områder. Derudover omfattede arbejdsdokumentet en vurdering af de mulige konsekvenser af Tyrkiets visumliberalisering for migrationen i EU. Den 7. og 18. marts 2016 blev der afholdt møder mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet. Det seneste møde førte til en erklæring mellem EU og Tyrkiet 5 (i det følgende benævnt "erklæringen"), hvori der står, at "fuldførelsen af køreplanen for visumliberalisering vil blive fremskyndet i forhold til alle deltagende medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest inden udgangen af juni 2016, forudsat at alle benchmark er opfyldt. Med henblik herpå vil Tyrkiet tage de nødvendige skridt for at opfylde de resterende krav, der skal gøre det muligt for Kommissionen efter den påkrævede vurdering 1 http://europa.eu/rapid/press-release_ip-13-1259_en.htm. 2 COM(2014) 646 final Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (http://europa.eu/rapid/press-release_ip- 14-1173_en.htm). 3 Den erklæring, der blev vedtaget på mødet mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet, findes på http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/11/29-eu-turkey-meeting-statement/ 4 COM(2014) 646 final Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (http://europa.eu/rapid/press-release_ip- 14-1173_en.htm). 5 Den fulde ordlyd af den erklæring, der blev vedtaget på mødet mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet, findes på http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/ 2

af overholdelsen af benchmarkene at fremsætte et passende forslag inden udgangen af april, på grundlag af hvilket Europa-Parlamentet og Rådet kan træffe en endelig afgørelse". I denne tredje rapport fremlægges vurderingen af overholdelsen af benchmarkene som foreskrevet i erklæringen. Heri beskrives de vigtigste fremskridt, som Tyrkiet har gjort siden den anden rapport for at opfylde kravene i køreplanen. Rapporten rummer desuden detaljerede anbefalinger om de foranstaltninger, som Tyrkiet stadig mangler at gennemføre senest den 4. maj 2016 for at opfylde de sidste udestående benchmark i køreplanen og gøre det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at vedtage Kommissionens lovforslag. Den tredje rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med faktuelle oplysninger om status for opfyldelsen af de enkelte krav. Arbejdsdokumentet omfatter desuden vurderingen af de mulige konsekvenser af Tyrkiets visumliberalisering for sikkerhedssituationen i EU. Den tredje rapport er opbygget på samme måde som køreplanen, og de fem hovedområder behandles derfor ét efter ét med angivelse for hvert hovedområde af de krav, der endnu ikke er opfyldt helt, og de foranstaltninger, som Tyrkiet bør træffe for at opfylde de sidste udestående krav. 2. HOVEDOMRÅDE 1: DOKUMENTSIKKERHED Siden offentliggørelsen af den anden rapport har Tyrkiet gjort yderligere fremskridt med at opfylde kravene inden for dette hovedområde. Navnlig er de tyrkiske myndigheder begyndt på forsøgsbasis at udstede nye og mere sikre identitetskort med bl.a. biometriske identifikatorer til tyrkiske statsborgere. Det vil tage ca. tre år at udskifte de gamle kort med nye for alle tyrkiske statsborgere. Processen er nu godt undervejs. Derudover er de tyrkiske myndigheder begyndt at samarbejde med EU-medlemsstaterne om udveksling af oplysninger om forfalskede rejsedokumenter. Det tyrkiske politi opdaterer nu regelmæssigt Interpols Dial-Doc-database, som alle medlemsstaterne har adgang til, med oplysninger om de forfalskede rejsedokumenter, der registreres i Tyrkiet i forbindelse med grænsekontrol. Samtidig har det tyrkiske politi i de vigtigste lufthavne i Tyrkiet (Atatürklufthavnen i Istanbul og Antalya lufthavn) etableret særlige kontorer, som skal udveksle oplysninger og rådgivning med indvandringsforbindelsesofficerer fra medlemsstaterne om mistænkelige rejsedokumenter, der findes på personer, som rejser til EU. Endvidere er det tyrkiske politi begyndt at tilbyde bedre uddannelsesmuligheder til det personale, der arbejder ved grænseovergangsstederne, med det mål at gøre dem bedre til at afsløre forfalskede dokumenter, idet der fokuseres på dokumenter udstedt af EU-medlemsstaterne. Takket være denne udvikling mangler Tyrkiet nu kun at opfylde et benchmark under hovedområde 1 fuldt ud, nemlig kravet om at forsyne sine borgere med biometriske pas, som overholder de EU-standarder, der skitseres i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 dvs. pas, der har en kontaktfri chip og ikke blot omfatter et billede af indehaverens ansigt, men også vedkommendes fingeraftryk, og som beskyttes af et SAC-krypteringssystem (Supplementary Access Control). 6 6 Som angivet i køreplanen vil kun tyrkiske statsborgere med et biometrisk pas, der er i overensstemmelse med standarderne i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004, kunne rejse uden visum, når der er givet tilladelse til det. 3

De tyrkiske myndigheder har i flere måneder arbejdet med tekniske aspekter for at overholde dette benchmark, bl.a. med hjælp fra et EU-finansieret projekt. De har imidlertid oplyst, at de af tekniske årsager først vil kunne overholde den fuldt ud fra og med oktober 2016. I betragtning af den fremskyndelse af visumliberaliseringsprocessen, som EU's og Tyrkiets stats- og regeringschefer er enedes om, er det objektivt set ikke muligt for de tyrkiske myndigheder at opfylde dette benchmark i tide. Som en midlertidig løsning har de tyrkiske myndigheder dog indvilget i fra og med juni 2016 og resten af året at forsyne deres statsborgere med pas, der omfatter både et billede af indehaverens ansigt og vedkommendes fingeraftryk, for at gøre det muligt for dem at nyde godt af den visumfri ordning, hvis og når den indføres. Disse midlertidige pas, som kun udstedes frem til udgangen af 2016 og kun gælder i kort tid, vil kun adskille sig fra de pas, der kræves ved opfyldelse af benchmarket, ved, at deres chip vil være beskyttet ved hjælp af EAC-kryptering (Extended Access Control). Dette krypteringssystem overholder Organisationen for International Civil Luftfarts standarder, og frem til udgangen af 2014 var det også EU-standarden. De tyrkiske myndigheder mindes om, at før ordningen med visumfrie rejser kan indføres, skal de desuden i samarbejde med alle medlemsstaterne udveksle de certifikater, som sætter medlemsstaterne i stand til at læse og ægthedskontrollere de oplysninger, der er lagret i chippen i de tyrkiske pas. 3. HOVEDOMRÅDE 2: MIGRATIONSSTYRING I kraft af en række initiativer, som de tyrkiske myndigheder gradvist har iværksat på området for grænseforvaltning, migrationsstyring, international beskyttelse og visumpolitik, er alle kravene på dette hovedområde nu opfyldt. Gennem foranstaltninger på området for grænseforvaltning har de tyrkiske myndigheder opnået en væsentlig reduktion af antallet af personer, der rejser fra tyrkisk territorium til de græske øer på ulovlig vis. I januar og februar 2016 ankom henholdsvis 1 987 og 1 942 personer pr. dag i gennemsnit, men i marts og april var disse tal faldet til henholdsvis 852 og 140. Dette resultat er opnået dels i kraft af øget patruljering af kystområderne og Det Ægæiske Hav og dels ved at træffe strengere foranstaltninger for at begrænse asylansøgeres og flygtninges mobilitet internt i Tyrkiet. Gennemførelsen af EU's og Tyrkiets fælles erklæring af 18. marts 2016 har også spillet en vigtig rolle med hensyn til at afholde ulovlige migranter fra at rejse af sted. I de kommende måneder er det vigtigt, at de tyrkiske myndigheder fortsætter deres bestræbelser på at forhindre, at migranter begiver sig af sted på ulovlig vis, bl.a. ved at bekæmpe de organisationer, der smugler migranter, og at myndighederne forbliver opmærksomme på muligheden for, at nye og alternative migrationsruter mod EU dukker op. De tyrkiske myndigheder har ratificeret aftalen om etablering af trepartscentret for samarbejde ved grænseovergangsstedet Kapitan Andreevo. Denne aftale bør gennemføres hurtigst muligt. De tyrkiske myndigheder har formelt informeret deres græske modparter om deres vilje til at etablere en sikret kommunikationslinje mellem de to landes kystvagter. Der er indledt drøftelser på teknisk plan. Etableringen af en sådan kommunikationslinje bør fremme udvekslingen af oplysninger om menneskesmugling og koordinering af patruljeringen til havs. De tyrkiske myndigheder har desuden besluttet at etablere et center for national koordinering og fælles risikoanalyse (National Risk Analysis Center NACORAC), som bl.a. udvikles med støtte fra et EU-finansieret projekt. Andre planlagte EU-finansierede projekter vil 4

bidrage til at styrke grænseovervågningen langs Tyrkiets østlige grænser for at forebygge grænsepassager, som ikke registreres. Endelig har de tyrkiske myndigheder også vedtaget en fælles adfærdskodeks og regler for bekæmpelse af korruption, som gælder for det personale, der arbejder ved grænseforvaltningsenheder. På asylområdet har Tyrkiet også truffet meget vigtige foranstaltninger. For det første er det nu således, at generaldirektoratet for migrationsforvaltning, som har ansvaret for forvaltningen af det tyrkiske asylsystem, nu behandler alle nye ansøgninger om international beskyttelse uden forsinkelse. Generaldirektoratet er desuden begyndt at høvle af på den pukkel af gamle asylansøgninger, der afventer behandling, og som ved udgangen af februar var nået op på omkring 140 000 i alt. Takket være den nye proaktive tilgang, som generaldirektoratet har anlagt, og mobiliseringen af ekstra menneskelige ressourcer, var denne pukkel allerede reduceret til ca. 100 000 ubehandlede asylansøgninger ved udgangen af april. Selv om generaldirektoratet nu gør hurtige fremskridt med at behandle asylansøgninger, er det objektivt set ikke muligt at behandle alle ubehandlede ansøgninger før udgangen af juni 2016, altså før den måldato, der er fastsat i EU's og Tyrkiets fælles erklæring af 18. marts om gennemførelse af visumliberaliseringsprocessen. Generaldirektoratet er imidlertid ved at gennemføre en køreplan, ud fra hvilken den agter at færdiggøre sit arbejde ved udgangen af 2016. De tyrkiske myndigheder har også fortsat gjort fremskridt med hensyn til at sikre sociale ydelser til de flygtninge, som landet er vært for. Den 27. april 2015 vedtog den tyrkiske regering en bekendtgørelse, i henhold til hvilken ansøgere og modtagere af international beskyttelse kan få arbejdstilladelser på vilkår, der svarer til vilkårene for de tilladelser, som landet allerede havde givet til flygtninge fra Syrien under midlertidig beskyttelse i januar 2015. Det er vigtigt, at de tyrkiske myndigheder ved hjælp af den økonomiske støtte fra EU og medlemsstaterne, der er øget siden idriftsættelsen af faciliteten for flygtningene i Tyrkiet, snart viderefører sine foranstaltninger, der skal gøre det lettere for ansøgere og modtagere af international beskyttelse at få adgang til sociale ydelser, anstændige boligforhold, erhvervsuddannelse og sproguddannelse. Desuden er det vigtigt, at myndighederne bakker op om alle initiativer, der bidrager til, at flygtningene integreres socialt og gøres økonomisk uafhængige i det tyrkiske samfund. I rapporteringsperioden har de tyrkiske myndigheder desuden gjort fremskridt på området for migrationsstyring. Den 26. april 2016 blev der vedtaget gennemførelsesprocedurer og principper for udlændinges frivillige tilbagevenden. Tilbagetagelsesaftalen med Pakistan blev ratificeret og trådte i kraft den 20. april 2016. Derudover har de tyrkiske myndigheder foreslået indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med 14 oprindelseslande for irregulær migration, nemlig Afghanistan, Algeriet, Bangladesh, Cameroun, Congo, Eritrea, Ghana, Iran, Irak, Marokko, Myanmar, Somalia, Sudan og Tunesien. Der er indledt forhandlinger med flere af disse lande. På området for visumpolitik vedtog den tyrkiske regering den 2. maj 2016 et dekret, som fastsætter, at statsborgere fra alle medlemsstaterne vil kunne rejse ind i Tyrkiet fra og med datoen for ophævelse af visumpligten for tyrkiske statsborgere. Dette sikrer afskaffelse af den diskriminerende visumpligt, som borgerne i 11 medlemsstater stadig er underlagt. De tyrkiske myndigheder har desuden truffet flere foranstaltninger for at styrke deres visumsystem over for lande, der anses for at være præget af en høj risiko for migration. 5

De har skærpet procedurerne for og kravene til udstedelse af visum på deres ambassader, idet de den 26. april 2016 vedtog bestemmelser om principper og procedurer for vurdering af visumansøgninger. Myndighederne har desuden besluttet at kræve lufthavnstransitvisum for statsborgerne fra 18 lande (Afghanistan, Bangladesh, Cameroun, Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Ghana, Elfenbenskysten, Mali, Myanmar, Nigeria, Pakistan, Somalia, Sydafrika, Sri Lanka, Sudan og Uganda) i kraft af bestemmelser, der gælder fra og med 1. september 2016. Endvidere er det tyrkiske e-visumsystem blevet meget mere sikkert. Muligheden for at nyde godt af dette system er blevet begrænset til statsborgere fra lande, der ikke udgør en kilde til ulovlige migrationsstrømme, og statsborgere fra sådanne lande, som har et gyldigt visum eller en opholdstilladelse, der er udstedt af et Schengenland eller USA, Det Forenede Kongerige eller Irland. De tyrkiske myndigheder har desuden oprettet særlige kontorer ved de fleste grænseovergangssteder i landet, hvor specialuddannede politibetjente kontrollerer, at e- visumindehavernes pas rent faktisk indeholder et visum eller en opholdstilladelse. I den nærmeste fremtid vil det være altafgørende, at Tyrkiet fortsætter med gradvist at tilpasse sit visumsystem yderligere til EU's standarder. På kort sigt skal de tyrkiske myndigheder fortsat føre tilsyn med de praktiske følger af, at listen over lande, som er erklæret visumfri i det tyrkiske system, fortsat adskiller sig fra den liste, der er oprettet for indrejse i EU, ligesom de skal reagere rettidigt, hvis det viser sig, at denne forskel letter ulovlig migration til EU via Tyrkiet. Da de tyrkiske myndigheder i januar og februar 2016 bemærkede, at dette var tilfældet for syrere og irakere, pålagde de disse to nationaliteter mere effektive visumforpligtelser. Dette har bidraget til at standse de store strømme af ulovlige migranter til EU. De tyrkiske myndigheder bør være indstillet på at gentage dette i fremtiden og straks pålægge visumforpligtelser på andre visumfri lande, så snart det viser sig, at mange af statsborgerne i disse visumfri lande misbruger muligheden for at rejse ind i Tyrkiet uden visum. Dette gælder i endnu højere grad, hvis der er en risiko for efterfølgende ulovlig migration til EU. Der lægges særlig vægt på eksemplerne Iran, Marokko og Libanon, som er tre visumfri lande, hvorfra henholdsvis 23 087, 7 419 og 2 044 ulovlige migranter rejste ind i EU via tyrkisk territorium i 2015. 4. HOVEDOMRÅDE 3: OFFENTLIG ORDEN OG SIKKERHED Siden vedtagelsen af den anden rapport har de tyrkiske myndigheder truffet mange foranstaltninger under hovedområde 3, som har ført til vigtige fremskridt. Navnlig har Tyrkiet valgt en ny strategi og en handlingsplan for kampen mod organiseret kriminalitet, som landet nu skal gennemføre fuldt ud, navnlig med hensyn til foranstaltninger, der skal mindske grænseoverskridende kriminalitet, såsom våbenhandel. Den 18. april 2016 vedtog Tyrkiet desuden en ny strategi og en flerårig handlingsplan til bekæmpelse af narkotikasmugling, som dækker perioden 2016-2018. Derudover vedtog de tyrkiske myndigheder den 30. april 2016 en national handlingsplan til bekæmpelse af korruption. Endvidere har Tyrkiet ratificeret Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme, ligesom landet har vedtaget lovgivning for at tilpasse sine nationale rammer til bestemmelserne i konventionen. Det er afgørende, at denne nye lovgivning gennemføres i overensstemmelse med Den Finansielle Aktionsgruppes reviderede standard. I mellemtiden har de tyrkiske myndigheder ligeledes med støtte fra et EU-finansieret projekt fortsat styrket 6

kapaciteten hos MASAK (den tyrkiske finansielle efterretningsenhed) med hensyn til samarbejde med Tyrkiets retshåndhævende myndigheder om at registrere og analysere hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og med hensyn til at samarbejde med medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder på dette område. Tyrkiet har desuden ratificeret tillægsprotokollen til Europarådets konvention om overførelse af domfældte, de tre protokoller under Europarådets konvention om udlevering og én protokol under Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager, som landet endnu er part i. Derudover har Tyrkiet ratificeret Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og vedtaget lovgivning på området. Tyrkiet har også ratificeret Europarådets konvention om behandling af personoplysninger og protokollen hertil og vedtaget lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, som dog ikke er helt i overensstemmelse med EU's regler. Tyrkiet har vedtaget en samlet lov, der fastlægger de procedurer, som alle relevante tyrkiske myndigheder skal følge, når de gennemfører Tyrkiets internationale forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager. I denne lov foreskrives der ganske vist ikke faste tidsfrister for gennemførelse af de procedurer, der foreskrives i den, og der fastsættes ikke objektive og gennemsigtige kriterier for accept eller afvisning af anmodninger om samarbejde. Alligevel udgør loven en klar forbedring, som bør fremme det retlige samarbejde mellem Tyrkiet og medlemsstaterne i straffesager. Tyrkiet har desuden truffet konkrete foranstaltninger for at opgradere sit samarbejde med Eurojust og formelt givet udtryk for sin klare intention om at indgå en samarbejdsaftale hurtigst muligt. Indtil en sådan aftale indgås, er det vigtigt, at de tyrkiske embedsmænd, der er blevet udpeget som forbindelsesofficerer for agenturet, begynder at følge effektivt op på de anmodninger om oplysninger og samarbejde, som de modtager fra de øvrige parter. På området for retligt samarbejde i civile sager har Tyrkiet den 25. april 2016 ratificeret både Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og Haagerkonventionen af 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer. Tyrkiet har deponeret sine ratifikationsdokumenter for alle ratificerede konventioner og protokoller, bortset fra de to ovennævnte Haagerkonventioner, og for tillægsprotokollen til Europarådets konvention om beskyttelse af personoplysninger. For så vidt angår sidstnævnte er proceduren stadig i gang, og den fuldføres hurtigst muligt. Endelig har Tyrkiet truffet foranstaltninger for at afhjælpe problemet med forsinkelserne ved gennemførelsen af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser. Da det stod klart, at disse forsinkelser hovedsageligt forekommer på appelstadiet, og da alle appeller i det hidtidige system var koncentreret omkring højesteret i Ankara, udstedte det høje råd af dommere og anklagere den 25. marts 2016 et dekret, hvorved der blev etableret regionale civilretlige domstole i Ankara, Antalya, Erzurum, Gaziantep, İstanbul, İzmir og Samsun. Disse domstole vil behandle appelsager og påbegynde arbejdet den 20. juli 2016. Trods denne betydelige udvikling er der stadig gjort færre fremskridt med at opfylde kravene under hovedområde 3 end under hovedområde 1 og 2. En række vigtige krav i hovedområde 3 er stadig ikke opfyldt. For at opfylde disse krav tilskyndes Tyrkiet til at træffe følgende foranstaltninger: 7

Ændre den nyligt vedtagne lovgivning om beskyttelse af personoplysninger for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU's regler, og navnlig at databeskyttelsesmyndigheden kan handle uafhængigt, og at de retshåndhævende myndigheders aktiviteter holdes inden for den gældende lovgivning. Til gengæld vil den nye lovgivning om beskyttelse af personoplysninger gøre det muligt for Tyrkiet at afslutte forhandlingerne om en praktisk samarbejdsaftale med Europol. Vedtage lovgivning, der sikrer effektiv opfølgning på anbefalingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO), ved alle evalueringsrunder, navnlig lovgivning om økonomisk støtte til politiske partier, om immunitet, om bestikkelse og om domstolenes uafhængighed. Sikre retligt samarbejde med alle medlemsstaterne, bl.a. ved at udvikle relationer med deres forbindelsesofficerer i Tyrkiet for at fremme en fælles forståelse og gennemførelse af de respektive procedurer, eller hvis disse forbindelsesofficerer ikke findes ved brug af andre former for kommunikation og samarbejde, der egner sig for begge parter. 5. HOVEDOMRÅDE 4: GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Vurderingen af situationen under hovedområde 4 minder om vurderingen for hovedområde 3: Der er gjort fremskridt med at opfylde flere krav, men der er behov for yderligere fremskridt på en række områder. Navnlig vedtog parlamentet den 6. april 2016 en lov om menneskerettighedsinstitutioner og lighed, hvor der bl.a. tages hånd om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og race. Den 26. april 2016 vedtog regeringen en national strategi og handlingsplan med fokus på de største udfordringer ved social integration af tyrkiske statsborgere med roma- eller romalignende baggrund. De tyrkiske myndigheder har ratificeret protokol 7 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og fremsendt oplysninger, der dokumenterer, at den tyrkiske nationale lovgivning allerede rummer bestemmelser, som svarer til dem, der kræves i protokol 4, som Tyrkiet har underskrevet, men ikke ratificeret. Det vigtigste benchmark under hovedområde 4 er dog endnu ikke blevet opfyldt. Den handler om, at Tyrkiet "[i] overensstemmelse med EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR) retspraksis, gældende EU-ret og praksis i EUmedlemsstaterne [skal] revidere den juridiske ramme med hensyn til organiseret kriminalitet og terrorisme samt domstolenes, sikkerhedsstyrkernes og de retshåndhævende myndigheders fortolkning heraf med henblik på at sikre retten til frihed og sikkerhed, retten til retfærdig rettergang samt ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden i praksis". De tyrkiske myndigheder vil skulle opfylde dette benchmark så hurtigt som muligt. I denne henseende opfordres de til at tilpasse tyrkisk lovgivning om terrorisme bedre til EU's, Europarådets og ECHR's standarder, idet de desuden fastlægger retningslinjer, der sikrer, at domstolene, sikkerhedsstyrkerne og de retshåndhævende myndigheder fortolker bestemmelserne i overensstemmelse med disse standarder, navnlig ved at foretage bedre tilpasning af definitionen af terrorisme med den, der er fastlagt i rammeafgørelse 2002/475/RIA med ændringer, med det mål at præcisere definitionen ved at introducere et proportionalitetskriterium. 8

6. HOVEDOMRÅDE 5: TILBAGETAGELSE AF ULOVLIGE MIGRANTER Hovedområde 5 er et område i køreplanen, hvor Tyrkiet har gjort betydelige fremskridt siden den anden rapport. Dette er helt klart et resultat af de forpligtelser, som Tyrkiet indgik på topmødet den 18. marts 2016. På denne baggrund indvilger Tyrkiet nu i at tilbagetage alle ulovlige migranter, som er ankommet til de græske øer fra Tyrkiet siden den 20. marts 2016. Betydningen heraf må ikke undervurderes, da det bidrager væsentligt til at mindske strømmene af ulovlige migranter, der rejser fra tyrkisk territorium i retning af EU. Et andet vigtigt fremskridt er beslutningen om, at bestemmelserne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, som efter den oprindelige plan skulle gælde fra og med den 1. oktober 2017, allerede gælder fra og med den 1. juni 2016. Tyrkiet har iværksat forberedende arbejde med henblik på at etablere et elektronisk system til fremsendelse og håndtering af tilbagetagelsesanmodninger i samarbejdet med medlemsstaterne. Systemet blev testet den 2. maj 2016. De tyrkiske myndigheder har desuden vedtaget et dokument, hvori de fastlægger de interne procedurer, der skal følges i tilfælde af tilbagetagelsesanmodninger, som anbefalet i køreplanen. På tidspunktet for offentliggørelse af denne tredje rapport er der dog et vigtigt benchmark under hovedområde 5, som endnu ikke er opfyldt. Der er tale om kravet om, at Tyrkiet "[f]uldt ud og effektivt [skal] gennemføre alle bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet på en sådan måde, at der er klart belæg for, at tilbagetagelsesprocedurerne over for alle medlemsstaterne fungerer korrekt". Der er to grunde til, at dette krav endnu ikke er opfyldt. De bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, der vedrører tilbagetagelse af de to parters statsborgere, og som har været i kraft siden den 1. oktober 2014, er ikke blevet håndhævet på en systematisk og sammenhængende måde af alle tyrkiske diplomatiske repræsentationer i EU. Den 27. april 2016 udstedte de tyrkiske myndigheder retningslinjer til de diplomatiske repræsentationer med det mål at sikre, at tilbagetagelsesanmodninger fremover behandles under overholdelse af de tidsfrister og procedurer, der foreskrives i aftalen, og at der findes pålidelige statistikker om de behandlede sager. Den anden grund vedrører de bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, der handler om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere. Årsagen til, at Kommissionen ikke kan erklære dette benchmark for opfyldt i denne rapport, er ganske enkelt, at disse bestemmelser først træder i kraft den 1. juni 2016. 7. KONKLUSIONER OG VEJEN FREM Allerede på topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 blev der fastlagt en ambitiøs dagsorden for de tyrkiske myndigheder med det mål at sikre visumliberalisering i efteråret 2016, og EU's og Tyrkiets fælles erklæring af 18. marts fremskyndede denne proces yderligere. I erklæringen hedder det, at "fuldførelsen af køreplanen for visumliberalisering vil blive fremskyndet i forhold til alle deltagende medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest inden udgangen af juni 2016, forudsat at alle benchmark er opfyldt. Med henblik herpå vil Tyrkiet tage de nødvendige skridt for at opfylde 9

de resterende krav, der skal gøre det muligt for Kommissionen efter den påkrævede vurdering af overholdelsen af benchmarkene at fremsætte et passende forslag inden udgangen af april, på grundlag af hvilket Europa-Parlamentet og Rådet kan træffe en endelig afgørelse". På baggrund af Tyrkiets nye engagement og beslutsomhed efter topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 har de tyrkiske myndigheder i de seneste måneder intensiveret deres bestræbelser yderligere for at efterleve de resterende krav. Kommissionen anerkender de fine fremskridt, som de tyrkiske myndigheder har gjort hidtil, og opfordrer dem til hurtigt at intensivere bestræbelserne på at opfylde alle krav, så der kan opnås visumliberalisering ved udgangen af juni. Som anført i denne rapport har de tyrkiske myndigheder dog endnu ikke formået at nå dette ambitiøse mål, da syv ud af 72 krav stadig ikke er opfyldt. Nogle af disse er særlig vigtige. For så vidt angår to af disse syv udestående krav er der af praktiske og proceduremæssige årsager behov for en længere tidsfrist for gennemførelsen, og derfor har de ikke kunnet opfyldes fuldt ud før offentliggørelsen af denne rapport. Der er tale om følgende to benchmark: opgradering af de nuværende biometriske pas, så de omfatter sikkerhedselementer, der lever op til de nyeste EU-standarder fuld gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder bestemmelserne om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen og de tyrkiske myndigheder er enedes om praktiske metoder til at gennemføre disse benchmark, før de er opfyldt i alle enkeltheder. Kommissionen opfordrer de tyrkiske myndigheder til hurtigst muligt efter offentliggørelsen af denne rapport at iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de resterende uafklarede benchmark i køreplanen, nemlig vedtage de foranstaltninger til forebyggelse af korruption, der foreskrives i køreplanen, dvs. sikre effektiv opfølgning på anbefalingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) tilpasse lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger til EU-standarderne, navnlig for at sikre, at databeskyttelsesmyndigheden kan handle uafhængigt, og at de retshåndhævende myndigheders aktiviteter holdes inden for den gældende lovgivning forhandle en praktisk samarbejdsaftale med Europol. Denne afhænger også af ovennævnte ændringer af lovgivningen om databeskyttelse tilbyde alle EU-medlemsstater at indgå i et effektivt retligt samarbejde i straffesager tilpasse lovgivningen og praksis på området for terrorisme til de europæiske standarder, navnlig ved at foretage bedre tilpasning af definitionen af terrorisme til den, der er fastlagt i rammeafgørelse 2002/475/RIA med ændringer, for at præcisere definitionen og ved at indføre et proportionalitetskriterium. Under den forudsætning, at de tyrkiske myndigheder så hurtigt som muligt efterlever deres forpligtelse fra den 18. marts til at opfylde de udestående benchmark i køreplanen, fremlægger Kommissionen sammen med denne rapport forslaget til ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 for at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere, der har et biometrisk pas, som lever op til EU-standarderne. For at hjælpe medlovgiverne med at træffe deres afgørelser vil Kommissionen fortsat holde øje med de foranstaltninger, som de tyrkiske myndigheder træffer for at opfylde de udestående krav i køreplanen. 10