Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004

Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Titel : Funktionsbaserede Brandkrav Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Thomas W. Sødring Dato for udgivelse : 15.06.04 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 726.02 Sagsnavn : Funktionsbaserede Brandkrav ISBN : 87-7795-263-4 For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord... 3 2 Resumé og konklusion... 4 2.1 formål... 4 2.2 Metode... 5 2.3 Konklusion... 5 2.4 Det videre forløb... 6 3 Erhvervs- og boligstyrelsenshøringsudkast... 7 3.1 Motivation for ændring... 7 3.2 Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser... 8 3.3 Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold... 9 3.3.1 Generelt... 10 3.3.2 Flugtveje og redningsforhold... 13 3.3.3 Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner... 14 3.3.4 Brandtekniske installationer... 15 3.3.5 Brand- og røgspredning... 16 3.3.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed... 17 3.4 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri... 18 3.4.1 Forhåndsdialog, gældende lov... 18 3.4.2 Brandteknisk dokumentation generelt... 19 3.4.3 De nye europæiske brandklasser... 22 3.5 Information om brandteknisk dimensionering... 26 4 Myndigheder og aktører... 29 4.1 Erhvervs- og Boligstyrelsen... 29 4.2 Beredskabsstyrelsen... 31 4.3 Sikkerhedsstyrelsen... 31 4.4 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut... 33 4.5 Brandvæsenet, København... 36 4.6 Kommune, teknisk afdeling... 36 4.6.1 København... 36 4.6.2 Tønder... 36 4.7 Skorstensfejerlauget... 37 4.8 TEKNIQ Installatørernes organisation... 38

DGC-rapport 2 4.9 Andre... 38 5 Sammenfatning... 40 5.1 Brandteknisk dokumentation... 40 5.2 Bygningsreglement 1995... 41 5.3 Grænseflader til Gasreglementet... 44 6 Litteraturliste... 46 Bilag 1 Bygningsreglementet af 1995 Kapitel 6 Brandforhold Høringsudkast... 47

DGC-rapport 3 1 Forord I forbindelse med, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i sommeren 2003 udsendte 2. høringsudkast til funktionsbaserede brandkrav, har FAU-GI bedt DGC om en undersøgelse af, om de funktionsbaserede brandkrav ændrer på brandkravet til gasinstallationen. Høringsfristen var primo oktober 2003, og den endelige version (tillæg 8 til Bygningsreglement 1995) træder i kraft den 1. juni 2004. Høringsudkast består af forslag til: Nyt kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 (Vedrører ikke Bygningsreglement 1998 for småhuse) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Det nye kapitel 6 brandforhold kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, hvor Gasreglementet har grænseflade med Bygningsreglement 1995 dobbelthuse og større byggerier. Hensigten med rapporten er at give læseren en indsigt i det nye kapitel 6 til bygningsreglement 1995. Hørsholm, juni 2004 Thomas W. Sødring Projektleder Afdeling for Forbrænding og Miljø Jan K. Jensen Vicedirektør Dansk Gasteknisk Center a/s

DGC-rapport 4 2 Resumé og konklusion Erhvervs og Boligstyrelsen har med udgivelsen af deres høringsudkast foretaget et skift fra de nuværende brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Deres motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til Bygningsreglement 1995 er at simplificere reglerne. Endvidere er der en forventning om, at skiftet til funktionsbaserede krav vil reducere behovet for lovændringer, i form af nye tillæg til bygningsreglement, og dermed en fremtidssikring af det nye funktionsbaserede kapitel 6 Brandforhold. I det gældende kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 anvendes præskriptive regler. Dvs. at reglerne foreskriver bygningens indretning i detaljer, og løsningen findes altså i regelsættet. Dette giver begrænsninger i de indretningsmuligheder der er og i visse tilfælde kan Bygningsreglement 1995 ikke anvendes. I høringsudkastet ændres de gældende og meget detaljerede brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Med indførelse af funktionsbaserede brandkrav stilles kravene ikke til indretningen af bygningen men til funktion af væg, rum, bygning m.m. Fx kan funktionskravet til rummet være, at spredning af røgen/branden fra rummet til resten af bygningen skal forhindres, mens evakueringen af bygningen foregår. Det er så op til bygherren at dokumentere, at brandkravene til funktionen er overholdt, og dermed at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. I de nye brandkrav beskrives det sikkerhedsniveau, der i tilfælde af brand skal opnås i den enkelte bygning. Som udgangspunkt er der i de nye funktionsbaserede brandkrav ikke foretaget ændringer af det sikkerhedsniveau, som skal opfyldes for de enkelte bygningstyper. 2.1 Formål På grundlag af de udsendte høringsudkast: Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, eksempelsamling om brandsikring af byggeri og information om brandteknisk dimensionering samt FAU-GI ønske om en undersøgelse af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på gasinstallationer, er nærværende rapport udarbejdet.

DGC-rapport 5 Rapporten har til formål at foretage: 1. Vurdering af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger, som følge af ændringerne. 2. Vurdering af omfanget og indholdet af den Brandteknisk dokumentation på gasinstallationer. 2.2 Metode Der tages udgangspunkt i høringsudkastet for Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold [4], eksempelsamling om brandsikring af byggeri [5] og information om brandteknisk dimensionering [6] og disse gennemgås. Referencen for gennemgangen af høringsudkastene er det eksisterende Bygningsreglementet 1995 [1] samt Gasreglementet afsnit A [2] og B-4 [3]. De myndigheder og aktører, der berøres af ændringen af Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold, kontaktes, og deres vurdering af hvorledes de funktionsbaserede brandkrav vil påvirke gasinstallationer medtages. Påvirkningen af gasbranchen vurderes på baggrund af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer, der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger samt omfanget af den brandtekniske dokumentation. I nærværende rapport er det kun høringsudkastet, der er vurderet, da den endelige udgave fra Bygge- og Boligstyrelsen ikke forelå, da rapporten blev udarbejdet, og Bygningsreglement 1995 (BR95) er stadig gældende. Rapporten kan endvidere ikke anvendes på konkrete forhold uden en sagkyndigs vurdering af sagen. 2.3 Konklusion 2. høringsudkast fra Erhvervs- og Boligstyrelsen vedrørende ændringerne til Bygningsreglementet 1995 kapitel 6 Brandforhold indikerer forhold, så som gennemføringer, flugtvejsforhold, m.m. samt drift- og vedligeholdelse af bygningen, der kunne have betydning for nuværende rammer i gasbranchen.

DGC-rapport 6 Af høringsudkastet samt udtalelserne fra myndigheder og aktører, vurderes det, at gasinstallationer ikke vil indgå som en del af den brandteknisk dokumentation. Det er Dansk Gasteknisk Center s vurdering, at de funktionsbaserede brandkrav, som træder i kraft med det nye kapitel 6 i Bygningsreglement 1995, ikke vil få betydning for de nuværende rammer fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger. Gasbranchen er på nuværende tidspunkt reguleret via tekniske forskrifter og gasreglementerne, og det forventes, at de ikke ændrer sig i den nærmeste fremtid. Det forventes dog, at Gasreglementet bliver funktionsbaseret i fremtiden, idet trenden hos myndigheder, herunder EU, er, at alle regler skal være funktionsbaserede. 2.4 Det videre forløb Fra nærværende rapports gennemgang af de tre dokumenter, der var til høring samt de relevante dele af Gasreglementet og Bygningsreglementet, har det vist sig, at der forsat er fortolkningsmuligheder og uklarheder vedrørende grænseflader, der er mellem Gasreglementet og Bygningsreglementet. Der savnes generelle retningslinier i håndtering af disse grænseflader, så den ansvarlige myndighed (gasinstallatør, brandinspektør eller byggesagkyndig) kan foretage en vurdering af en given gasinstallation, så installationskravene ikke varierer fra kommune til kommune. Med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsen vejledning om Brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg udgivet i december 2003, kan der afholdes temadage, eventuelt i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, hvor cases gennemgås gasteknisk og brandteknisk fx vedrørende aftrækssystem, gennemføringer eller fortolkning af krav til brandforhold i bygninger. Endvidere kan der i temadagen indgå myndighedsansvarområder og sagsbehandling af gasinstallationen. Andre muligheder er udarbejdelse af Code of practice og/eller Vejledninger for de gasinstallatører, brandinspektører eller byggesagkyndige, som har brug for generelle retningenslinier omkring brandforhold ved gasinstallationer.

DGC-rapport 7 3 Erhvervs- og Boligstyrelsens høringsudkast I høringsbrevet fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til de nye funktionsbaserede brandkrav fremgår det, at der er tale om tre dokumenter, der er til høring. Høringsudkastet består af: 1. Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold (se bilag 1). 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3. Information om brandteknisk dimensionering. De tre udkast gennemgås i de følgende afsnit. Det skal bemærkes, at Bygningsreglement 1995 kapitel 10 Ildsteder og skorstene og kapitel 12 Installationer forbliver uændrede ved indførelse det nye kapitel 6 Brandforhold. 3.1 Motivation for ændring Af høringsbrevet fremgår Erhvervs- og Boligstyrelsens motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til funktionsbaserede brandkrav. I det følgende gennemgås dette. De gældende brandkrav er detaljerede i deres udførelseskrav og løsningen på bygningens udførelse findes i reglerne, som er angivet i Bygningsreglement 1995. Den er nem at anvende, og alle er enige, men arkitekten og bygherren er begrænset i deres frihed, og Bygningsreglement 1995 kan ikke bruges i alle tilfælde. Ved funktionsbaserede brandkrav er der ingen færdige løsninger, så det er op til bygherren at dokumentere, at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Det giver større frihedsgrad ved projektering og dermed en konkurrenceparameter at spille på. Flere lande har allerede indført de funktionsbaserede brandkrav, herunder Sverige, Norge og Storbritannien, hvor erfaringerne efter overgangen fra detaljerede udførelseskrav til de funktionsbaserede brandkrav har været positive. I forslaget til funktionsbaserede brandkrav er der lagt vægt på for at sikre opfyldelse af brandsikkerhedsniveauet at kommunalbestyrelsen, som bygningsmyndighed i forbindelse med byggesagsbehandlingen, kan forlange en

DGC-rapport 8 brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, installationer og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. For at lette overgangen fra gældende udførelseskrav, hvor kravene er stillet som én bestemt måde at gennemføre brandsikringen på, til den funktionsbaserede metode, har Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdet to vejledninger, som er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (se kapitel 3.4) og Information om brandteknisk dimensionering (se kapitel 3.5). 3.2 Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager også ændringer til kapitel 1, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil påvirke de administrative bestemmelser gennemgås i det følgende. I det gældende Bygningsreglement 1995 er der ingen krav til, at bygherren skal udarbejde en dokumentation af de brandmæssige forhold for bygningen. Dette vil der fremover være, idet der i høringsudkastet, Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, indledes med, i afsnit 1.3 ansøgning om byggetilladelse, at indsætte følgende nye stykker. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og konstruktioner vil blive gennemført. Stk. 7. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 6. Udgifterne hertil afholdes af bygherren. Denne praksis har ikke eksisteret tidligere og af stk. 6 fremgår det, at kommunalbestyrelsen fremover kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid.

DGC-rapport 9 En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder m.m. Den brandtekniske dokumentation kan udgøre en del af byggesagen, og kan være grundlaget for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Ved nogle projekter, såsom opførelse af skure, mindre indretningsændringer og andre simple og traditionelle byggerier, er det kun en begrænset del af punkterne i afsnit 3.4.2, der har relevans. Det er dog kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Vurderer kommunalbestyrelsen, at de i den givne sag ikke har en tilstrækkelig kompetence, kan de indhente en sagkyndigs vurdering af den brandtekniske dokumentation og eventuelle udgifter forbundet herved afholdes af bygherren, jf. stk. 7. 3.3 Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager ændringer til kapitel 6, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil ændre på strukturen af kapitlet til bygningsreglement gennemgås i dette afsnit. I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold er kravene til bygningen beskrevet i afsnit 6.1 til 6.7, som er: 1. Generelt. 2. Brandtekniske begreber. 3. Afstandsforhold. 4. Brandvægge og Brandsektionsadskillelser. 5. Flugtveje. 6. Redningsforhold. 7. Konstruktive forhold. Efterfulgt af afsnit 6.8 til 6.18, der anviser lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori:

DGC-rapport 10 8. Etageboligbyggeri. 9. Hoteller m.v. 10. Plejeinstitutioner. 11. Forsamlingslokaler. 12. Undervisningslokaler. 13. Daginstitutioner. 14. Butikker og lignende salgslokaler. 15. Kontorlokaler m.v. 16. Industri- og lagerbygninger i 1 etage. 17. Garageanlæg. 18. Avls- og driftsbygninger. I alt 43 sider som udgør ca. én tredjedel af det nuværende Bygningsreglement og med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav reduceres kapitel 6 Brandforhold til 8 sider med følgende seks afsnit. 6.1 Generelt (se kapitel 3.3.1) 6.2 Flugtvejsforhold (se kapitel 3.3.2) 6.3 Konstruktive forhold (se kapitel 3.3.3) 6.4 Brandtekniske installationer (se kapitel 3.3.4) 6.5 Brand- og røgspredning (se kapitel 3.3.5) 6.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed (se kapitel 3.3.6) Formålet med ændringen er, at der fremover skal formuleres en strategi for brandsikringen af bygningen samt udarbejdelse af en brandteknisk dokumentation (se kapitel 3.4.2). I de seks efterfølgende afsnit, gennemgås de seks nye afsnit af kapitel 6. Der tages udgangspunkt i det eksisterende og derefter hvilke ændringer, der er af krav til brandforhold samt hvad man fremover kan forvente af brandkrav ud fra høringsudkastet. 3.3.1 Generelt Det generelle formål i Bygningsreglement af 1995 angivet i kapitel 6.1 stk. 1 er næsten uændret i sin nye form. Den træder i kraft, når byggeprojektet går udover de love, regler, bestemmelser, standarder eller vejledninger, som

DGC-rapport 11 er gældende. Bygherren og kommunalbestyrelsen skal bruge deres sunde fornuft i projekteringen, så bygningen kan leve op til kapitel 6.1. Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejde. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelse, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen for at lægge en brandstrategi (se kapitel 3.4.1) og efterfølgende at få udarbejdet den brandtekniske dokumentation (se kapitel 3.4.2) herunder en driftog vedligeholdelsesplan. Efter opførelsen skal bygningen drift og vedligeholdes, og det i hele bygningens levetid jf. kapitel 6.1. Stk. 2. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. Dette er en skærpelse/præcisering i forhold til tidlige, idet ejeren af bygningen fremover er ansvarlig for, at brandforholdene i bygningens levetid løbende opdateres. Anvendelseskategori I det nuværende Bygningsreglement 1995 er der i afsnit 6.8 til 6.18 anvist lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori. For at kunne generalisere bygningerne er der i de funktionsbaserede brandkrav introduceret det nyt begreb anvendelseskategori, herved reduceres bygningskategorierne ned til 6 forskellige anvendelseskategorier. En given bygning kan derved have flere forskellige anvendelseskategorier afhængig af hvilken brandmæssig risiko bygningsafsnittet har. Kategorierne fremgår af Tabel 1.

DGC-rapport 12 Ophold Brugernes kendskab til afsnittes Bemærkning Anvendelseskategorier flugtveje Dag Har 1 Dag Ikke Lokaler til mindre end 50 2 nødvendigvis personer Dag Har ikke Lokaler til mere end 50 personer 3 Nat Har 4 Nat Har ikke 5 Dag/Nat Ikke Ikke i stand til ved egen hjælp 6 nødvendigvis at bringe sig i sikkerhed Tabel 1: Oversigt over de forskellige anvendelseskategorier. Eksempler på ovenstående anvendelseskategorier kunne være: 1. Kontorer, industri- og lagerbygninger m.m. 2. Undervisningslokaler, dagcentre m.m. 3. Butikker, forsamlingslokaler, kantiner m.m. 4. Etagebyggerier, ungdomsboliger m.m. 5. Hoteller, vandrehjem m.m. 6. Plejehjem, fængsler m.m. Dette er kun en lille del af listen af eksempler på bygningsafsnit indenfor en given anvendelseskategori, og metoden til bestemmelse af anvendelseskategori består i at vurdere følgende: Er det til dag- og/eller natophold. Har personerne kendskab til flugtvejen. Mindre eller mere end 50 personer per lokale. Er personerne i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Når anvendelseskategorierne for bygningens forskellige bygningsafsnit er fastlagt, undersøges hvilke andre brandforhold, der gør sig gældende for bygningen. Disse er beskrevet i Bygningsreglement 1995 kapitel 6.2 til 6.6.

DGC-rapport 13 3.3.2 Flugtveje og redningsforhold I det gældende Bygningsreglement 1995 er kravene til flugtvejene samt redningsåbningerne angivet, og brandforholdene vurderes efter følgende punkter: Areal af lokalet (brandcellen). Antal personer der maximalt må opholde sig i brandcellen. Det nødvendige antal flugtveje samt eventuelle redningsåbninger. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke overstige 25 meter. Dørene skal have en samlet bredde på mindst 10 mm per person i brandcellen. Gælder også dørene i flugtvejene. En dør på 90 cm i en flugtvejsgang kan altså benyttes af 90 personer. Der skal være en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Følges de nuværende regler vil fulgtvejsforholdene være brandmæssigt forsvarlige, men de indretningsmæssige muligheder i bygningen vil være meget begrænsede. I høringsudkastet er der givet mulighed for, at flugtvejene kan dimensioneres til det antal personer, som flugtvejen skal betjene, så evakuering let kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakueringen skal ske til det fri eller til et sikket sted i bygningen. Med et sikket sted i bygningen skal forstås et sted, hvor personer ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. Endvidere stilles der krav om, at flugtvejene skal være anvendelige i hele evakueringstiden, dvs. at der ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Disse kriterier er kendt som kritiske forhold for personer og refererer til forhold, hvor det kan forventes, at personens mobilitet nedsættes. En vurdering af hvorvidt et af kriterierne hindrer en evakuering kræver, at der udføres håndberegninger eller brandsimulering for bygningen, som så angiver tiden til kritiske forhold for personer. Tiden til kritiske forhold sammenlignes med evakuringstiden for det givne bygningsafsnit, og det vurderes, om det brandmæssige sikkerhedsniveau er

DGC-rapport 14 opfyldt. Dette er en af de funktionsbaseret brandkravs fordele, idet indretningen af bygningen bestemmes ud fra arkitektens, bygherrens og brandinspektørens krav, så det ønskede brandmæssige sikkerhedsniveau nås. Det vurderes, om redningsåbninger er nødvendig, og antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til. Såfremt gulvet i øverste etage af bygningen er over 22 meter over terræn, skal der ved indretning af bygningen tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Det vil sige, at i stedet for de håndfaste regler, er det nu op til bygherren at dokumentere det nødvendige antal flugtveje og bredden af dørene i flugtvejene til bygningen samt i tilfælde af en brand, at der ikke opstår kritiske forhold for personer under evakueringen af bygningen. 3.3.3 Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6.7 Konstruktive forhold og kapitel 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge er der klare regler for, hvad brandmodstandsevnen af bygningsdelen skal være. Det være sig forhold omkring brandsektionens størrelse per etageareal, eller om det er eteller fleretagers bygning. Herved bestemmes, om konstruktionen skal være en BD- eller BS-bygningsdel med 30, 60 og 120 minutter brandmodstandsevne. Med indførelse af de funktionsbaserede brandkrav skal konstruktioner og materialer udføres, så personer kan bringe sig i sikkerhed og redningsberedskabet har mulighed for rednings- og slukningsarbejde. Med skærpelsen for høje bygninger, hvor gulvet i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, skal der tages særligt hensyn til tiden til evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne, brandbelastning og lignende samt dimensionering af de bærende konstruktioner. De funktionsbaserede brandkrav stiller altså ingen krav til, hvordan bygningen skal konstrueres, eller hvor længe den skal blive stående. Kravet er, at bygningen skal blive stående i den tid, det tager at evakuere bygningen og redningsberedskabet at foretage rednings- og slukningsarbejdet. Dvs. at man kunne forestille sig, at en bygning dimensioneres til at holde i det oven-

DGC-rapport 15 nævnte tidsrum, og derefter vil bygningen kollapse. De funktionsbaserede brandkrav ville være overholdt, men bygningen kan ikke anvendes igen efter en brand. Denne metodik i bygningsdimensionering er endnu ikke set i Danmark, men muligheden foreligger i de funktionsbaserede brandkrav, og det kræver kun, at redningsberedskabet godkender bygningen. 3.3.4 Brandtekniske installationer I de gældende regler for bygninger er der opgivet hvilket krav, der er til den brandtekniske installation, som anvendes, ud fra de krav der angives i afsnit 6.8 til 6.18 for den givne bygningskategori. Her anvises de lempelser og skærpelser, der er i forhold til de generelle brandforhold. De brandtekniske installationer som anvendes er: Vandfyldte slangevinder Stigrør Automatiske sprinkleranlæg Varslingsanlæg Automatiske brandalarmanlæg Automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Røgalarmanlæg Brandventilation Disse systemer er også kendt som aktiv brandsikring og er et supplement til den passive brandsikring (brandsektion, brandcelle m.m.). Dvs. at aktiv brandsikring anvendes for at højne brandsikkerhedsniveauet i bygningen, når det vurderes at være utilstrækkeligt. I branchen anvender man et såkaldt Teknisk bytte, hvor bygherren tilbyder en teknisk løsning (ofte aktiv brandsikring) for de dele af bygningen, hvor Bygningsreglement 1995 kapitel 6 Brandforhold ikke overholdes. Godkender redningsberedskabet eller sagsbehandleren det tekniske bytte, er det ønskede brandsikkerhedsniveau bevaret. En form for funktionsbaserede brandkrav, men reduceret til få tekniske valgmuligheder. I de nye brandkrav er der i kapitel 6.4 stykke 1-12 angivet, at i et bygningsafsnit af anvendelseskategori 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 skal der anvendes brand-

DGC-rapport 16 tekniske installationer af en given type. For de brandtekniske installationer er reglerne stort set uændret. Dvs. at i realiteten er hele det nye kapitel 6.4 forsat præskriptiv. Der er dog indført stykke 13, som giver mulighed for at bestemmelserne kan fraviges, hvis det overfor kommunalbestyrelsen kan dokumenters, at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden måde. Stykke 13 er altså til for at bevare princippet i funktionsbaserede brandkrav. 3.3.5 Brand- og røgspredning Det nuværende Bygningsreglement angiver, hvordan brand- og røgspredning forhindres i kapitlerne 6.3, 6.4, 6.5 og 6.7, hvor der tages hensyn til: Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit herunder brandceller og brandsektioner. Indvendige overflader på væg, loft og gulv samt nedhængte lofter. Brandmæssig adskillelse af trapperum, elevatorskakte og porte m.v. samt rum til installationer. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele. Brandvæg, brandkam, brandkamserstatning og vinkelsmitte. Udvendige vægoverflader og tagdækninger samt afstandskrav til skel, vej- og stimidte. Disse tiltag er primært for at forhindre branden i at sprede sig. For røgspredning er der nævnt at gange, der er flugtveje, skal opdeles med selvlukkende, røgtætte døre med automatiske branddørlukningsanlæg, hvis længden af gangen er større end 50 meter. Kravet skærpes i visse tilfælde til 25 meter. Dvs., at i det gældende kapitel 6 Brandforhold, er det primært brandspredning, der tages hensyn til. I det nye er der, med de funktionsbaserede brandkrav, også taget hensyn til røgspredning, idet røgen er til fare for personer under evakueringen af bygningen. Kapitel 6.5 samler alle forholdene vedrørende brand- og røgspredning og er opbygget i tre trin, idet der skal tages hensyn til:

DGC-rapport 17 1. Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. 2. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund. 3. Brandspredning til bygninger på anden grund. Denne opbygning er mere systematisk, og hver bygningsafsnit skal vurderes i de tre trin, så det ønskede brandsikkerhedsniveau opnås. I kapitel 6.5.2 stykke 4 er der en yderligere præcisering i forhold til det gældende Bygningsreglemt 1995 kapitel 6,4,3 stykke 1. Formuleringen er den samme med en tilføjelse, som er understreget, og den nye formulering er: Stk. 4. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, og installationerne skal udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Den nye formulering er interessant, idet installationen er udspecificeret, så den skal have samme (eller bedre) brandmæssige egenskaber som den brandadskillende bygningsdel, den føres igennem. I princippet er det efter de gældende regler tilstrækkeligt, at hullet i bygningsdelen er lukket tæt af ikke brandbart materiale, men de nye regler kræver, at alle installationer opgraderes til samme brandmæssige egenskab, som den bygningsdel de føres igennem (se kapitel 4.1 for Erhvervs- og Boligstyrelsens kommentar). 3.3.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed Med indførelse af det nye kapitel 6, og de funktionsbaserede brandkrav, har man valgt at samle alle de regler, der vedrører redningsberedskabets indsats. Dvs., at Redningsberedskabet skal kunne komme uhindret frem til bygningen, sluknings- og redningsmateriel skal kunne føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted i bygningen, og redningsåbningerne skal kunne nås af redningsberedskabets kørbare stiger. I tilfælde af røg i trapperum skal det kunne bortventileres, da det er de primære indsatsveje for redningsberedskabet. Målet er, at redning af personer og udførelse af slukningsarbejdet bliver så godt og hensigtsmæssigt som muligt for redningsberedskabet.

DGC-rapport 18 3.4 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er det valgt at fremhæve følgende tre emner. Forhåndsdialog, fra tillæg 3 til BR95 (kapitel 3.4.1) Brandteknisk dokumentation, nyt begreb (kapitel 3.4.2) De nye europæiske brandklasser, fra tillæg 4 til BR95 (kapitel 3.4.3) Emnerne er delvist blevet berørt i kapitel 3, og er resumeret i de følgende tre afsnit. Det skal bemærkes, at resumeet af forhåndsdialog og de nye europæiske brandklasser i hhv. kapitel 3.4.1 og 3.4.3 har været gældende lov siden oktober 2001 og marts 2002. Det er medtaget, idet man må forvente, at forhåndsdialogen og de europæiske brandklasser vil blive benyttet oftere fremover. Det nye er den brandteknisk dokumentation. Erhvervs- og Boligstyrelsen har valgt at udgive vejledningen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri for at lette overgangen fra det nuværende til det nye kapitel 6 til Bygningsreglement 1995. Reelt indeholder vejledningen hele det nuværende kapitel 6 og er forklaret med eksempler. Det er så op til bygherren, om han følger vejledningen eller det nye kapitel 6, idet eksempelsamlingen indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i Bygningsreglement 1995, kapitel 6, Brandforhold, fx kan opfyldes. Disse eksempler omfatter traditionelle bygninger og kan derfor ikke overføres direkte på mere komplekse bygninger. For at sikre sig en god sagsbehandling bør bygherren afholde forhåndsdialoger med kommunalbestyrelsen inden byggeriet påbegyndes. 3.4.1 Forhåndsdialog, gældende lov I de nuværende regler er der angivet nyttigheden af forhåndsdialogen med myndighederne, men dette er sjælden blevet udnyttet. I eksempelsamlingen har man valgt at fremhæve den, fordi man ønsker at undgå for mange ad hoc løsninger i den brandstrategi, der skal udarbejdes/benytte for det pågældende byggeri og dermed den endelige brandtekniske dokumentation.