Hans Bonde Hansen Nr. Vedbyvej 12 4840 Nørre Alslev CVR nr. 15676590 14. DECEMBER 2015 19 TILLADELSE TIL UDSPREDNING AF FOSFOR- SVOVLGØDNING Guldborgsund Kommune har d. 9. november 2015 modtaget ansøgning om udbringning af fosfor-svovlgødning fra MIJODAN på arealerne under CVR nr. 15676590. Den 30. november er der modtaget ændret deklaration for produktet. Fosfor-svovlgødningen består af 1 del renset gips og 7 dele produktionskalk. Produktet er ikke på bilag 1 i slambekendtgørelsen 1. En tilladelse til udbringning af produktet på landbrugsjord skal derfor meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven 2 19 jf. slambekendtgørelsen 29. Den ansøgte udspredning af gødningsproduktet er endvidere omfattet af VVMbekendtgørelsen 3 bilag 2, punkt 12b; Anlæg til bortskaffelse af affald. Dvs. der skal foretages en screening af anlæggets mulige påvirkning af miljøet i henhold til bilag 3 i bekendtgørelsen for at afgøre, om udspredningen kan ske uden væsentlige miljøpåvirkninger, eller om der skal gennemføres en VVM-vurdering før evt. tilladelse til udspredningen. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ MILJØ PARKVEJ 37 4800 NYKØBING F. WWW.GULDBORGSUND.DK SAGSBEHANDLER: METTE WOLTHERS DIR +45 54732006 MEWOL@GULDBORGSUND.DK CVR NR. 29 18 85 99 TELEFONTIDER MAN ONS KL. 9.00 15.00 TORS KL. 9.00 17.00 FRE KL. 9.00 12.00 AFGØRELSE Guldborgsund Kommune meddeler hermed tilladelse til udspredning af fosforsvovlgødning som ansøgt. Tilladelsen meddeles på en række vilkår, som er anført nedenfor. Tilladelsen meddeles i henhold til 19 i Lov om miljøbeskyttelse jf. 29 i slambekendtgørelsen. Samtidigt meddeles afgørelse om, at aktiviteten ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen meddeles i henhold til 3 i VVM-bekendtgørelsen. 1 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål nr. 1650 af 13-12-2006 med senere ændringer. 2 Lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse 879 af 26-06-2010 med senere ændringer. 3 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af love om planlægning nr. 1184 af 06-11-2014 med senere ændringer.
SIDE 2/6 Afgørelserne offentliggøres på Guldborgsund Kommunes hjemmeside fredag d. 18. december 2015. Vilkår 1. Denne tilladelse omfatter en total leverance på maksimalt 3.580 ton til udspredning på arealerne omfattet af bilag 1. 2. Tilladelsen bortfalder 3 år efter den er meddelt. 3. Gødningen skal være i overensstemmelse med deklarationen i bilag 2. 4. Gødningen må maksimalt dosseres som anført i deklarationen i bilag 2. 5. Gødningen skal opbevares, anvendes og udnyttes som anført i slambekendtgørelsen kapitel 3 til 9, se bilag 3. 6. Efter udspredning af gødningen må samme areal ikke tildeles yderligere svovlholdig gødning i sammen planperiode. 7. Gødningen må ikke indeholde faste bestanddele større end 5 cm på længste/bredeste led. 8. Gødningen må ikke støve, hverken ved levering, oplagring eller udspredning. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING RPH Danmark ApS har d. 9. november søgt om at udbringer fosfor-svovlgødning på 1.193 ha landbrugsjord drevet af Hans Bonde Hansen, Holgershåb, Nr. Vedbyvej 12, 4840 Nørre Alslev, CVR nr. 15676590. Der er søgt om udbringning af max. 90 kg fosfor pr. ha som et gennemsnit over 3 år. Dette svarer til ca. 3 ton gødningsprodukt pr. ha indenfor 3 år. Gødningsproduktet kommer fra Mijodan A/S, Geestruplund 2, 6534 Agerskov og består af 1 del nedknuste gipsmaterialer og 7 dele produktionskalk. Kalkindholdet gør produktet basisk og evt. indhold af bakterier og andre mikroorganismer forventes dermed at være ubetydeligt. Produktet overholder slambekendtgørelsens grænseværdier for metaller og miljøfremmede stoffer. For at fastholde forudsætningerne for tilladelsen er der sat vilkår om, at tilladelsen maksimalt gælder for 3.580 ton af gødningsproduktet, at tilladelsen bortfalder om 3 år, samt at gødningsproduktet skal være i overensstemmelse med og dosseres som anført i den fremsendte deklaration. Vurdering af arealerne Arealerne består af ca. 1.093 ha lerjord, jordbundstype JB 5-7, og ca. 100 ha sandjord, JB 4. Ca. halvdelen af arealerne ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, men der er tale om arealer, hvor grundvandet vurderes godt beskyttet af overliggende lerlag. Der er ikke tale om stærkt skrånende arealer, hvor der er risiko for overflade afstrømning. Ingen af arealerne ligger i nitratfølsomme områder. Samlet er det vurderet at arealerne er velegnede til udspredningen af den ønskede mængde forsfor-svovlgødning. Gødningsproduktets sammensætning Det ansøgte gødningsprodukt har et højt indhold af kalk og kan dermed erstatte anden indkøbt jordbrugskalk. Guldborgsund Kommune vurderer, at kalktilførslen svarer til normalt forbrug af kalk til jordbrugsformål. Gødningsproduktet indeholder en del fosfor og dosseringen af gødningsproduktet er således styret af den maksimal tilladte dossering af fosfor til jordbrugsformål. Med den ansøgte udspredning må der således ikke tilføres arealerne anden fosforholdig
SIDE 3/6 gødning fra slam og lignende affaldsprodukter i den indeværende og de 2 efterfølgende planperioder. Handelsgødning er ikke omfattet af disse restriktioner. Kvælstofindholdet i gødningsproduktet er lavt, men det skal naturligvis indgå i gødningsregnskabet. Med den ansøgte dossering tildeles der 16,5 kg N pr. hektar. Normalbehovet er 170 kg N pr. ha pr. år. Indholdet af kalium i affaldsproduktet ligger med den ønskede dossering på 0,3 kg kalium pr. ha. Afgrøderne kan forventes at have et årligt kaliumbehov på ca. 30 til 60 kg pr. ha. Behovet varierer meget med jordtype og afgrøde, men samlet vurderes dosseringen helt uproblematisk. Affaldsproduktets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer overholder grænseværdierne i slambekendtgørelsen og indholdet anses dermed for at være uvæsentligt. Svovl indholdet i gødningsproduktet er højt og det skal sikres, at tilførslen svarer til hvad der kan tilføres til jordbrugsformål og at der ikke er tale om deponering af svovlholdigt produkt. I jorden er der et naturligt indhold af svovl på op mod 400 kg /ha. Dette er dog stærkt bundet i det organiske stof, og er derfor ikke umiddelbart tilgængeligt for afgrøderne. I Danmark tilføres jordbunden årligt omkring 2,2 kg svovl/ha pga. luftforurening (hovedsageligt fra forbrænding af fossile brændstoffer, DMU rapport atmosfærisk deposition 2013). Denne tilførsel er væsentlig mindre end den var i 1970.erne, hvor tilførslen fra syreregnen toppede med omkring 30 kg svovl pr. ha pr. år. Det voldsomme fald i svovldepostionen har ført til, at landbruget løbende har øget svovlindholdet i gødningen for at sikre, at afgrødernes behov bliver dækket. De fleste kornsorter har et behov omkring 20 kg svovl pr. ha pr. år, mens f.eks. raps har et behov på ca. 50 kg/ha/år. Med den ansøgte dossering vil arealerne få tilført 51 kg svovl pr. ha. Denne dossering er over det årlige normalbehov til afgrøder. Da svovlen kommer fra den neddelte gips, forventes den fulde svovldossering dog ikke frigjort umiddelbart i forbindelse med udspredningen. Derimod forventes gipsen nedbrudt langsomt og dermed frigøres svovlen over flere vækstsæsoner. Gødningsproduktet er til med meget kalkholdigt og dermed basisk, hvilket vil være medvirkende til at sinke nedbrydningen af gipsen. Da den ønskede en gangs dossering har så højt et indhold af svovl, er der sat vilkår om, at arealer, der får tildelt gødningsproduktet, ikke må tildeles yderligere svovlholdig gødning i samme planperiode. Selv om 51 kg svovl pr. ha er lidt over afgrødernes behov, er det vurderet, at dosseringen er uvæsentlig, når der er tale om en enkelt dossering. Til sammenligning blev der tidligere årligt afsat omkring 30 kg svovl pr. ha. på grund af syreregn. Alt i alt er det Guldborgsund Kommunes vurdering at risikoen for væsentlig udvaskning af svovl vil være minimal.
SIDE 4/6 Opbevaring I henhold til slambekendtgørelsen 19, stk. 2 må affald, der ikke afgiver væske opbevares i markstak. Markstakkene skal være overdækket, så vand ikke kan trænge ind i stakken. Placeringen af stakkene skal følge reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 4. Disse regler er fastholdt ved at sætte vilkår om at opbevaringen skal ske i henhold slambekendtgørelsens kap. 3-9. Det er Guldborgsund Kommunes vurdering, at bekendtgørelsens krav er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med opbevaringen. Anvendelse og udnyttelse I slambekendtgørelsen kapitel 8 er der en langrække detaljerede krav til anvendelsen herunder tidspunkter for udspredning, maksimale udspredningsmænger, krav om indsendelse af markplaner m.m. Disse regler er fastholdt ved at sætte vilkår om at anvendelsen skal ske i henhold slambekendtgørelsens kap. 3-9. Det er Guldborgsund Kommunes vurdering, at bekendtgørelsens krav er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med anvendelsen. Produktets struktur For at sikre at produktet har en struktur, hvor gipsen kan fordeles jævnt og samtidigt kan forventes nedbrudt og indgå i afgrøderne som næringsstoffer, er der sat vilkår om, at gødningsproduktet ikke må indeholde stumper større end maksimalt 5 cm. Støv Tørstof indholdet i gødningsproduktet er højt, det er derfor vurderet at der kan være risiko for støv i forbindelse med håndtering. Der er derfor sat vilkår om, at gødningsproduktet ikke må give anledning til støvgener. Hvis det bliver nødvendigt at opfugte gødningsproduktet, for at undgå støv, i forbindelse med håndteringer, er det vigtigt, at opfugtningen er kontrolleret, således at der ikke afgives væske fra gødningsproduktet. Evt. tilbagekaldelse. Tilladelser meddelt i henhold til miljøbeskyttelsesloven 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, jf. 20 stk. 1 og 2. Dvs. hvis det viser sig, at gødningsproduktet udgør en forureningsrisiko for miljø, jord eller grundvand kan tilladelsen tilbagekaldes med øjeblikkelig virkning og evt. rest oplag skal bortskaffes i henhold til kommunens anvisning. Klage afskæring Afgørelser i henhold til slambekendtgørelsens 29, der vedrører mindre end 10.000 tons produkt pr. år, kan ikke påklages jf. miljøbeskyttelsesloven 19, stk. 5 og slambekendtgørelsen 34. 4 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, enslige mv.v. nr. 1318 af 26-11-2015.
SIDE 5/6 VVM SCREENING I bilag 4 er den ansøgte udspredning af fosfor-svovlgødningen screenet for den mulige påvirkning af miljøet i henhold til kravene i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Som det fremgår af screeningen er der ikke fundet risiko for væsentlige miljøpåvirkninger, hvorfor det er vurderet at udspredningen ikke er VVM-pligtig. VVM klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med en frist på 4 uger. Evt. klage skal indsendes elektronisk direkte til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Klageportalen, som findes via www.borger.dk eller www.virk.dk,- søg efter klageportal. I særlige tilfælde kan der søges om, at blive fritaget for at bruge den digitale klageportal. Kontakt Guldborgsund Kommune, Center for Teknik & Miljø hvis du ønsker at søge om ikke at benytte den digitale klageportal. Husk at søge i god tid, så ansøgningen kan nå at blive behandlet inden udløbet af nedenstående klagefrist. Evt. klage skal være modtaget senest fredag d. 15. januar 2016 inden midnat. Evt. klage har ikke opsættende virkning, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet. Ønskes sagen afgjort ved domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort, eller efter endelig klageafgørelse. Foruden dig selv kan afgørelsen påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt af de institutioner og foreninger, der jf. nedenstående får kopi af afgørelsen. Hvis Guldborgsund Kommune modtager klager over afgørelsen, vil du blive orienteret herom. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af evt. klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. du betaler klagegebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Udtalelser I henhold til slambekendtgørelsen 30 skal kommunen indhente en udtalelse fra henholdsvis embedslægen og veterinærchefen i fødevareregionen inden der meddeles tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. Ansøgningen om udspredning af fosfor-svovlgødningen har derfor været i høring hos de 2 myndigheder. Fødevarestyrelsen har d. 30. november 2015 meddelt, at den ingen indvendinger har mod den ansøgte udspredning. Embedslægen har med brev af 11. december 2015 meddelt, at der ikke er bemærkninger til den påtænkte udspredning af fosfor-svovlgødningen.
SIDE 6/6 Konklusion Samlet har Guldborgsund Kommune vurderet, at der kan meddeles tilladelse til den ansøgte udspredning på de ovenfor anførte vilkår. Med venlig hilsen Annette Bruun Hansen Miljøtekniker Mette Wolthers Teknikumingeniør Kopi til: Jesper Bonde, RPH Danmark ApS, Hans Fugls Vej 33, 4913 Horslunde, via E-mail: jb@rphdk.com Bilag: 1. Kort over arealer og arealinformationer 2. Deklaration for fosfor-svovlgødningen 3. Kapitel 3 til 9 fra slambekendtgørelsen 4. VVM-screening
Bilag 1. Kort over arealerne tilknyttet Nr. Vedbyvej 12.
Bilag 1 arealinformationer
Producent Produktionssted: Mijodan A/S Geestruplund2 66534 Agerskov Anvendelses restriktioner Hygiejnisk betingede anvendelsesrestriktioner Brugers kommune fører tilsyn med, at tilladelser og vilkår om anvendelse og opbevaring, som er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 19, jf. bekendtgørelsens 29, bliver overholdt. Det aktuelle affald er hygiejniseret med kalk og kan anvendes uden hygiejnisk betingede restriktioner
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 Titel Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-2007 Type Bekendtgørelse Nummer 1650 Publiceret 13-12-2006 Udgiver Miljøministeriet Udskrevet af Mette Wolthers Dato 18-11-2015 EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) Kapitel 3 Generelle krav til affald der skal anvendes til jordbrugsformål 6 Affald, der skal anvendes til jordbrugsformål eller tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal overholde grænseværdierne i bilag 2 og må ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Affaldet skal være prøvetaget og analyseret i henhold til 7, 8, 15 eller 16. Ved sammenblanding af flere affaldsproducenters affald, herunder spildevandsslam fra forskellige anlæg, samt ved sammenblanding af affald med produkter, skal de enkelte affaldsarter inden sammenblanding prøvetages med henblik på analyse af, om grænseværdierne i bilag 2 overholdes. Stk. 3 Affald fra husholdninger, der behandles samlet, anses som stammende fra én affaldsproducent. Den ansvarlige myndighed for indsamlingsordningen anses i dette tilfælde for affaldsproducent. Analyser mv. 7 Affald, der skal anvendes til jordbrugsformål eller tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal være analyseret ved repræsentative prøver. Prøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret laboratorium. Stk. 3 Kommunalbestyrelsen i affaldsproducentens kommune kan beslutte, at prøver kan udtages eller analyseres af affaldsproducenten efter forskrift af laboratoriet. Stk. 4 Laboratoriet fremsender analyseresultaterne til tilsynsmyndigheden inden første levering af affaldet finder sted. Efter første levering skal hvert analyseresultat fremsendes til tilsynsmyndigheden, så snart det foreligger. EG Kommuneinformation A/S Side 2 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 8 Prøveudtagning, analysehyppighed, -parametre og -metoder skal overholde forskrifterne i bilag 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at prøveudtagnings- og analysehyppigheden skal øges eller nedsættes. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at prøverne skal analyseres for flere eller færre parametre. 9 7 og 8 finder ikke anvendelse for affald omfattet af reglerne i kapitel 6. Kapitel 4 Opbevaring og anvendelse af affald, der tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg 10 Hvis det afgassede affald indeholder mere end 75% husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, finder reglerne om opbevaring og anvendelse af forarbejdet husdyrgødning i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. anvendelse. De med affald tilførte mængder kvælstof omregnes til dyreenheder, således at maksimalt 100 kg totalkvælstof svarer til 1 dyreenhed. Kapitel 5 Generelle krav til affaldsproducenten 11 Affaldsproducentens pligter efter 12-14 påhviler den affaldsproducent, der afhænder affaldet til bruger eller husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg. 12 Affaldsproducenten skal udarbejde en deklaration, som skal angive følgende: 1) Affald med beskrivelse af oprindelse og produktionssted samt henvisning til de betegnelser, der er anvendt i bilag 1. 2) De enkelte bestanddele samt blandingsforhold for affald, som er fremkommet ved blanding af flere forskellige affaldsarter. 3) De enkelte bestanddele samt blandingsforhold for affald, som er blandet med gødning, jordforbedringsmiddel eller andre produkter. 4) Behandling, resultater af eventuelle analyser samt eventuelle restriktioner for anvendelsen. De betegnelser, der er angivet i bilag 3, skal anvendes. EG Kommuneinformation A/S Side 3 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 5) Analyseresultater, jf. 7 og 15, herunder angivelse af prøveudtagnings- og analysetidspunkt. 6) Oplysning om opbevaringsmuligheder. Hvis kommunalbestyrelsen i en afgørelse har fastsat vilkår i medfør af 29, skal disse fremgå af deklarationen. Stk. 3 Kopi af deklarationen fremsendes til kommunalbestyrelsen i affaldsproducentens kommune. Fremsendelse skal ske senest 8 dage før levering til bruger eller husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg. 13 Enhver affaldsproducent, der indgår aftale om leverance af affald, er ansvarlig for, at deklarationen følger affaldet og svarer til dette. Levering af affald må kun ske efter skriftlig aftale mellem affaldsproducenten og brugeren eller ledelsen af det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg. Stk. 3 Den årlige leverance, jf. stk. 2, skal kunne forudses anvendt til gødskningsformål på jordbrugsbedriften i den indeværende og kommende planperiode, jf. 21-25. Stk. 4 Ved indgåelse af aftale om levering af affald til bruger, skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor affaldet forventes udspredt, til kommunalbestyrelsen i brugers kommune senest 8 dage før første levering. Ved aftale om levering af affald til husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen og deklaration til tilsynsmyndigheden for det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg senest 8 dage før første levering. 14 Hvert år inden 1. marts skal affaldsproducenten indberette til kommunalbestyrelsen, hvor store mængder af hver affaldsart, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår, fordelt på anvendelse i landbrug, skovbrug, biogas- eller forarbejdningsanlæg, gartneri, parkdrift og privat havebrug. Indberetningen skal ske med henvisning til deklarationen, jf. 12, for hver affaldsart. Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 1. juli indberette de i stk. 1 omhandlede oplysninger til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan efter forhandling med kommunalbestyrelserne fastsætte regler om indberetningens form. EG Kommuneinformation A/S Side 4 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 Kapitel 6 Krav til anvendelse af slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald til jordbrugsformål 15 Slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder, der skal anvendes til jordbrugsformål, skal være prøvetaget og analyseret i henhold til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Prøvetagning og analyse kan dog undlades for slam fra offentlige spildevandsanlæg med en kapacitet på mindre end 500 PE eller tømningsordninger fra private husstande, såfremt slammet med henblik på behandling tilføres et offentligt spildevandsanlæg. 16 Ved videreforarbejdning af slam fra offentlige spildevandsanlæg i slammineraliseringsanlæg o.lign. skal prøveudtagning med henblik på analyse af, om grænseværdierne for tungmetal i bilag 2 er overholdt, være foretaget inden videreforarbejdningen. Ved tømning af slammineraliseringsanlæg, der indeholder slam produceret før 1. februar 2000, skal slammet analyseres for overskridelse af grænseværdierne for tungmetaller i bilag 2 inden udbringning. 17 Slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder med forhøjede indhold af miljøfremmede organiske stoffer, jf. bilag 2, kan uanset 6, stk. 2 videreforarbejdes med henblik på omsætning af miljøfremmede stoffer i miljøgodkendte komposteringsanlæg. Komposteringsanlægget skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumentere, at der sker omsætning af de miljøfremmede stoffer. 18 Kommunalbestyrelsen skal råde over opbevaringsfaciliteter for slam fra offentlige spildevandsanlæg i kommunen svarende til 9 måneders produktion. Slam fra offentlige spildevandsanlæg må ikke opbevares i markstakke. EG Kommuneinformation A/S Side 5 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december hvert år til Miljøstyrelsen indsende en redegørelse for, hvor og på hvilken måde slam fra offentlige spildevandsanlæg skal opbevares det kommende år. Kapitel 7 Affald, der ikke er omfattet af kapitel 6, og som skal anvendes til jordbrugsformål 19 Opbevaring af affald på brugers virksomhed kan ske uden forudgående tilladelse efter lovens 19, hvis det sker på et opbevaringsanlæg, der er placeret, indrettet og drevet i overensstemmelse med bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning ensilage mv., og hvis der ikke opbevares en større mængde affald, end bruger selv kan anvende i indeværende og kommende vækstsæson, jf. 21-25. Affald, der ikke afgiver væske, kan opbevares i markstakke på brugers virksomhed uden forudgående tilladelse efter lovens 19. Markstakkene skal være overdækket, så vand ikke kan trænge ind i stakken, og placeringen skal følge reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Stk. 3 Spildevandsslam må ikke opbevares i markstakke. Stk. 4 Anlæg, der anvendes til opbevaring af både affald og husdyrgødning, skal have en tilstrækkelig kapacitet, således at bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. overholdes. Kapitel 8 Brugers anvendelse af affald 20 Anvendelse af affald må ikke: 1) Ske på sådan en måde og på sådanne arealer, at der ved tøbrud og regnskyl opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn. 2) Give anledning til forurening af grundvandet, væsentlige gener eller uhygiejniske forhold. Affald må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. EG Kommuneinformation A/S Side 6 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 21 Affald, der ifølge denne bekendtgørelse udbringes til jordbrugsformål, skal anvendes til gødskningsformål og indgå i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet. På landbrugsarealer må affald kun udbringes til afgrøder med kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Stk. 3 På arealer, der ikke er omfattet af stk. 2, må affald kun udbringes til afgrøder med et gødskningsbehov. Stk. 4 Bruger skal senest 31. marts hvert år fremsende markplan for jordbrugsbedriften for indeværende planperiode samt kort med angivelse af udspredningsarealer til kommunalbestyrelsen i brugers kommune. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor bruger modtager affald i mængder, der overstiger 10 tons tørstof pr. år. 22 På arealer, der tilføres affald, må den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affald og husdyrgødning ikke overstige 170 kg totalkvælstof og 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over 3 år. I skove kan fosfordoseringen beregnes som et gennemsnit over 10 år. Uanset bestemmelsen i stk. 1, må der ikke med affald tilføres jorden mere end 7 tons tørstof pr. ha pr. år beregnet som et gennemsnit over 10 år. I parker og skove, hvor der ikke dyrkes fortærbare afgrøder, må der tilføres 15 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år. Stk. 3 Hvis dosering beregnes som et gennemsnit over flere år efter reglerne i stk. 1 og 2, skal bruger hvert år senest 31. marts fremsende markplan for jordbrugsbedriften til kommunalbestyrelsen i brugers kommune. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor bruger modtager affald i mængder, der overstiger 10 tons tørstof pr. år. Stk. 4 De i stk. 1 og 2 angivne maksimale mængder pr. ha pr. år skal overholdes inden for enhver planperiode. Hvor mængderne kan beregnes som et gennemsnit over 3 eller 10 år, skal kravene være opfyldt i hver 3-års henholdsvis 10-års planperiode. Stk. 5 For affald, der består af mere end 75% husdyrgødning regnet på tørstofbasis, træder reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. i stedet for stk. 1 og EG Kommuneinformation A/S Side 7 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 2. De med affald tilførte mængder kvælstof omregnes til dyreenheder, således at maksimalt 100 kg kvælstof svarer til 1 dyreenhed. 23 I perioden fra høst, dog senest 1. september, til 1. februar må der ikke udbringes flydende affald. I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende affald på flerårige afgrøder uden årlig høst. Stk. 3 og 2 finder ikke anvendelse for udbringning af flydende affald fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. På disse arealer må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg totalkvælstof pr. ha. Stk. 4 og 2 finder endvidere ikke anvendelse for udbringning af flydende affald fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson. På disse arealer må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg totalkvælstof pr. ha. 24 Flydende affald må højst udbringes i mængder på 3.000 m 3 pr. ha pr. planperiode. I perioden fra 1. februar til 1. april må der kun udbringes 1.000 m 3 pr. ha. 25 Udbringning af fast affald i perioden fra høst til 20. oktober må kun ske på arealer, hvor der er afgrøder samme vinter. 26 Anvendelse af affald skal ske i overensstemmelse med deklarationen, jf. 12. 27 De hygiejniske restriktioner for anvendelsen skal overholdes, jf. bilag 3. EG Kommuneinformation A/S Side 8 af 9
Bek. 1650 af 13-12-2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) 18-11-2015 Kapitel 9 Særlige bestemmelser om tungmetaller i jord 28 Arealer, som tilføres affald, må ikke indeholde mere tungmetal end angivet i bilag 4. På arealer, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der er risiko for, at de i bilag 4 nævnte grænseværdier for indhold i jord er overskredet, skal kommunalbestyrelsen lade udtage og analysere jordprøver til dokumentation for, hvorvidt grænseværdierne er overholdt. Stk. 3 Jordprøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret laboratorium. Udgifterne til disse prøver afholdes af affaldsproducenten. Stk. 4 Prøveudtagning og analyse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4. EG Kommuneinformation A/S Side 9 af 9
Bilag 4 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skema til brug for screening (VVM-pligt) Guldborgsund Kommune Ansøgning om udspredning af forsfor-svovlgødning på arealerne tilknyttet Nr. Vedbyvej 12, 4840 Nørre Alslev Udspredning af forsfor-svovlgødning bestående af en del neddelt affalds gips og 7 dele produktionskalk. Hans Bonde Hansen, Nr. Vedbyvej 12, 4840 Nørre Alslev Bygherres kontaktperson og telefonnr. RPH Danmark ApS, Jesper Bonde, tlf. 2442 8630 Projektets placering Projektet berører følgende kommuner 1.193 ha drevet fra Nr. Vedbyvej 12, 4840 Nørre Alslev Guldborgsund Kommune Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. x Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt 1335 af 6, december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1335 af 6, december 2006: x Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes Ikke Ja Bør Nej Tekst releva undersøg nt es Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1.193 ha 2. Er der andre ejere end Bygherre?: x Der er tale om både ejede og forpagtede arealer. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 x Der er ikke tale om nogen form for byggeri. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: x
5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: x Der er tale om en engangs udspredning af maksimalt 3.580 ton fosforsvovlgødning. Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: x 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: x 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: x I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: x I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: x 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: x Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: x x 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: x 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: x 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: x
16. Vil anlægget give anledning til støvgener: x Der sættes vilkår om støv, men produktet forventes at være opfugtet hele tiden, så der ikke opstår støvgener. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: x Der vil være lugt fra produktet, men lugten forventes at være under genegrænsen i opbevaringsfasen og meget kortvarig ved spredning. Der er desuden krav om nedbringning indenfor 6 timer efter spredning. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: x 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: x Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Der er ikke tale om et anlæg. Udspredning af gødningsproduktet berører ikke de beskyttelseshensyn kystnærhedszonen varetager. Så selv om enkelte arealer ligger i kystnærhedszonen, har det ingen betydning. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet:
30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Der vil forekomme pader på landbrugsarealet, men udspredningen forventes ikke at påvirke paderne mere eller på anden måde end al anden jorddrift. Nå slambekendtgørelsen grænseværdier er overholdt vurderes der ikke at være risiko for påvirkning af overfladenvand, grundvand eller naturområder. Der vil ikke være påvirkning af boligområder. Evt. kan der være kortvarig lugt af våd gips, kalk i forbindelse med udspredningen, men lugten vil være væsentlig mindre end ved udbringning af husdyrgødning. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 1.193 ha
39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Ingen forventes væsentlig berørt. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Samlet er det vurderet at udspredningen ikke giver anledning til væsentlige virkninger på miljøet. Dato: 30. november 2015 Sagsbehandler:Mette Wolthers
Bilag 4 VVM-screening forsat: I henhold til bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen er der en række kriterier, der skal påses ved vurdering af om et projekt kan få væsentlig indvirkning på miljøer. Disse kriterier, markeret med kursiv, gennemgås i det følgende: 1. Anlæggets karakteristika Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til: anlæggets dimensioner kumulation med andre projekter anvendelsen af naturressourcer affaldsproduktion forurening og gener risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier. I 19 tilladelsen er der taget højde for at der ikke tilføres arealerne større mængder eller andre stoffer end dem, der kan optages i afgrøderne som næring. Jf. deklarationen er indholdet af skadelige stoffer i gødningsproduktet under de i lovgivningen fastsatte grænseværdier. Gennem vilkårene i 19 tilladelsen er det sikret, at der ikke sker overdossering (kumulation) med andre gødningsprodukter. Der igennem anses det for sikret, at karakteren af udspredning er gødningsformål og ikke skjult affaldsdeponering. Ved udspredningen er der ingen anvendelse af naturressourcer og ingen affalds produktion. Risikoen for forurening, gener eller uheld er vurderet til at være uvæsentlig. 2. Anlæggets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig: nuværende arealanvendelse naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vådområder b) kystområder c) bjerg- og skovområder d) reservater og naturparker e) Vadehavsområdet f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet h) tætbefolkede områder i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt. I 19 tilladelsen er der taget højde for at landbrugsarealerne er robuste i forhold til den ansøgte udspredning og at der kun udspredes på landbrugsarealer i normal omdrift og ikke på naturarealer. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til: påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) påvirkningens grænseoverskridende karakter påvirkningsgrad og -kompleksitet
påvirkningens sandsynlighed påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Det vurderes, at der gennem 19 tilladelsen er stillet de nødvendige vilkår, således at der ikke bliver tale om negative miljøpåvirkninger ved den ansøgte udspredning. Dvs. der reelt er tale om tilførsel af nødvendige næringsstoffer til afgrøderne og ikke om deponering af affaldsprodukter.