årsrapport 2009 beretning & regnskab

årsrapport 2009 beretning & regnskab

indhold indhold Kort om KommuneKredit 1 Ledelse 3 Hovedtal for koncernen 5 Beretning 6 Påtegninger 15 Regnskab 19 Opgørelse af totalindkomst 20 Opgørelse af finansiel stilling 21 Opgørelse af ændringer i egenkapital 22 Opgørelse af pengestrømme 23 Anvendt regnskabspraksis 24 Noter til opgørelse af totalindkomst 30 Noter til opgørelse af finansiel stilling 32 Noter til risikostyring 43 Øvrige noter 53 Kontaktpersoner Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Økonomichef Jens Bloch Behrendt Adresse KommuneKredit Kultorvet 16 1175 København K Telefon 33 11 15 12 kk@kommunekredit.dk www.kommunekredit.dk CVR nr. 22 12 86 12 Offentliggjort den 5. marts 2010 Årsrapporten omfatter 56 sider

Kort om KommuneKredit KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi. KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån og leasing til danske kommuner og regioner samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredit arbejder under en særlig lov og er under tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KommuneKredit har som mission at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser. KommuneKredit bidrager herved til at skabe større økonomisk råderum for det danske samfund. KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel og troværdig rådgiver og samarbejdspartner og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har optaget lån i KommuneKredit eller garanterer eller hæfter for lån optaget i KommuneKredit. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner er medlemmer af KommuneKredit. Den overordnede ledelse af KommuneKredit varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af ti medlemmer, hvoraf otte vælges af kommunerne og to vælges af regionerne. Den daglige ledelse varetages af en direktion på to medlemmer. KommuneKredits lån finansieres ved udstedelse af obligationer på det danske obligationsmarked eller på de internationale kapitalmarkeder. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody s Investors Service og Standard & Poor s. KommuneKredits langfristede gæld er kreditvurderet til Aaa/AAA og den kortfristede gæld P-1/A-1+, hvilket er den samme vurdering, som er tildelt den danske stat. KommuneKredit har etableret KommuneLeasing A/S som en 100 pct. ejet dattervirksomhed. KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi. KommuneKredits grundlæggende værdier er: Kunden i centrum Kvalitet i arbejdet Uddelegering og ansvar Trivsel og godt arbejdsmiljø Åbenhed og godt samarbejde årsrapport 2009 1

2

Ledelse Bestyrelse Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal, formand Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg, næstformand Fhv. borgmester, kommunalbestyrelsesmedlem Kaj Petersen, Guldborgsund Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden Borgmester Hans Toft, Gentofte Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Borgmester Anker Boye, Odense Borgmester Lars Krarup, Herning Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard, Region Midtjylland Direktion Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Udlån Direktør Johnny Munk Finans Afdelingschef Eske Hansen, Funding Afdelingschef Jette Moldrup, Treasury Økonomi Økonomichef Jens Bloch Behrendt Risikostyring og support Afdelingschef Morten Søtofte KommuneLeasing A/S Leasingchef Frank Hammer årsrapport 2009 3

4

hovedtal for koncernen Koncernen består af KommuneKredit samt den 100 pct. ejede dattervirksomhed, KommuneLeasing A/S Beløb i mio. kr. 2009 2008 2007 2006 2005 IFRS IFRS IFRS IFRS Tidl. praksis Årets udlån i nominelle værdier Obligationslån 2.346 8.174 5.569 4.687 5.777 Aftalelån mv. 28.474 32.280 22.205 16.993 15.426 Bruttoudlån i alt 30.820 40.454 27.774 21.680 21.203 Konverteringer/omlægninger 16.007 18.464 12.067 8.224 7.401 Nettoudlån i alt 14.813 21.990 15.707 13.456 13.802 Årets leasinglån Bruttoudlån 892 738 838 876 595 Afgang 787 732 759 708 607 Nettoudlån 105 6 79 168-12 Årets hovedtal Nettorenteindtægter 350 378 274 213 218 Personale- og administrationsomkostninger 81 71 59 66 58 Kursregulering af værdipapirer m.v. -4 39-2 7-27 Resultat før skat 255 338 209 150 122 Skat af årets resultat 63 84 24 41 6 Årets resultat 192 254 185 109 116 Årets totalindkomst 192 254 185 109 116 Udlån 111.538 105.213 90.703 86.159 80.408 Funding 133.926 117.254 105.403 92.167 83.348 Egenkapital 4.375 4.183 3.929 3.738 3.637 Samlede aktiver 143.207 128.788 117.772 102.758 93.409 Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere 57 50 44 45 46 Udlån fordelt efter type 1999-2009 Udvikling i samlede aktiver og egenkapital 1999-2009 50 mia. kr. 150 Samlede aktiver, mia. kr. Egenkapital, mia. kr. 5 40 120 4 30 90 3 20 60 2 10 30 1 0 0 0 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Aftalelån Samlede aktiver Danske obl. Lån Egenkapital Nettoudlån årsrapport 2009 5

2009 blev igen et år, hvor værdien af, at kommunerne har deres eget finansieringsselskab, blev bekræftet. KommuneKredit har gennem hele den finansielle krise kunnet yde finansiering til den kommunale sektor endda på meget gunstige vilkår. Det har betydet, at KommuneKredit er kommet styrket ud af den finansielle krise. KommuneKredit er en unik form for fælleskommunalt samarbejde, hvor kommuner og regioner ved at lægge deres kreditværdighed sammen og hæfte for hinanden kan opnå særdeles gunstige finansieringsvilkår. KommuneKredit har som følge af sin høje kreditvurdering haft en meget gunstig finansieringssituation i 2009. Det gjaldt specielt ved udstedelse af korte værdipapirer, hvor der var stor interesse for investeringer i meget kreditværdige modparter. Den gunstige finansieringssituation indebar en rentemarginal udover det markedsmæssigt forudsatte og dermed en stigende indtjening, og KommuneKredit besluttede derfor i maj måned, at den øgede indtjening skulle komme låntagerne til gode i form af lavere priser. Administrationsbidraget blev nedsat med 0,02 pct. point, hvilket indebar, at der ikke skulle betales administrationsbidrag for almindelige lån. Bidrag for lån til ældreboliger blev nedsat fra 0,08 pct. til 0,06 pct. Endvidere blev priserne for visse variabelt forrentede lån nedsat. På trods af disse prisnedsættelser tydede en opdateret prognose over regnskabsresultatet på, at KommuneKredit ville få en overberetning KommuneKredit har som følge af sin høje kreditvurdering haft en meget gunstig finansieringssituation i 2009. normal indtjening i 2009. KommuneKredits bestyrelse besluttede derfor, at der ekstraordinært skulle foretages en rentekorrektion til KommuneKredits låntagere. Rentekorrektionen omfattede de lån, der har været finansieret af den gunstige funding, hvilket vil sige aftalelån. Den samlede rentekorrektion er fastsat således, at nettorenteindtægter i regnskabet for 2009, der overstiger 350 mio. kr., udbetales til KommuneKredits låntagere. Korrektionen udgør 142 mio. kr. Korrektionsbeløbet, der vil blive udbetalt i marts 2010, fordeles som den enkelte låntagers periodiserede renteudgifter på aftalelån hos KommuneKredit for 2009 sat i forhold til låntagernes samlede periodiserede renteudgifter på aftalelån hos Kommune- Kredit for 2009. Låntagere med almindelige lån, herunder obligationslån, tilgodeses endvidere ved en fortsat nedsættelse af administrationsbidraget, hvilket indebærer, at der indtil videre ikke skal betales administrationsbidrag for almindelige lån. Bidrag for lån til ældreboliger forbliver nedsat til 0,06 pct. Bruttoudlånet i 2009 udgjorde 30,8 mia. kr. mod 40,5 mia. kr. i 2008. Nedgangen skyldes altovervejende et fald i udlånet til regionerne, idet regionerne i 2008 havde en ekstraordinær høj låneaktivitet. 6 årsrapport 2009

beretning Udlånet fordelte sig med 14,8 mia. kr. i nettoudlån og 16,0 mia. kr. i konverteringer. KommuneKredits 100 pct. ejede dattervirksomhed KommuneLeasing A/S havde i 2009 en stigning i leasingudlånet på 105 mio. kr., således at det samlede leasingudlån udgjorde 2,9 mia. kr. Koncernens resultat før skat blev på 255 mio. kr. mod 338 mio. kr. i 2008. Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne i delårsrapporten for 1. halvår. Overskuddet efter skat blev på 192 mio. kr. mod 254 mio. kr. i 2008. KommuneKredit har desuden fastholdt sin meget forsigtige forretningsmodel, som har bragt KommuneKredit sikkert igennem den finansielle krise. Der har i 2009 været fokus på at nedbringe kreditrisikoen, bl.a. ved at antallet af aftaler med særlig sikkerhedsstillelse (CSA) er forøget fra 11 til 20. Desuden er likviditetsberedskabet øget fra 10,3 mia. kr. i 2008 til 17,4 mia. kr. i 2009. låne- og leasingdata på KommuneKredits og KommuneLeasings hjemmesider. Der er derfor igangsat tiltag til at gennemføre disse ønsker i 2010. KommuneKredit-koncernen indførte i november 2009 en ny visuel identitet for KommuneKredit og KommuneLeasing. Den nye identitet har bl.a. resulteret i et fælles logo for de to virksomheder. Logoet, der er udformet som et byvåben, skal bl.a. symbolisere den tætte samhørighed med koncernens medlemmer, kommuner og regioner. Udlån De specielle forhold på det finansielle marked har også haft betydning for den kommunale sektors lån tagning i 2009. Der har været tilstrækkelig finansiering til rådighed, men til andre priser og med en anden prisstruktur end tidligere. Generelt er variabelt forrentede lån blevet billigere, mens lån med længere løbetider har været relativt dyrere specielt de helt lange løbetider over 10 år. Dette har betydet, at låntagerne i 2009 har optaget relativt mange variabelt forrentede lån. KommuneKredit og KommuneLeasing har desuden i efteråret 2009 gennemført en undersøgelse af kundetilfredsheden i kommuner og regioner. Undersøgelsen viste en meget stor tilfredshed med de to virksomheders priser, produkter og service, idet der dog var et ønske om forbedringer af adgangen til egne Bruttoudlånet er i 2009 faldet til 30,8 mia. kr. fra det rekordstore udlån på 40,5 mia. kr. i 2008. Faldet kan stort set henføres til et mindre udlån til regionerne i 2009. Nettoudlånet blev 14,8 mia. kr. i 2009 mod 22,0 mia. kr. i 2008. Konverteringer lå også på et højt niveau i 2009 nemlig 16,0 mia. kr. mod 18,5 mia. kr. i 2008. Udlån i pct. fordelt efter låntagergrupper Udlån i pct. fordelt efter lånetype Kommuner 73 pct. Regioner 13 pct. Lån med garanti 10 pct. Interessentskaber 4 pct. Aftalelån 92 pct. Obligationslån 8 pct. årsrapport 2009 7

beretning Bruttoudlånet til kommuner udgjorde 22,3 mia. kr. svarende til 73 pct. af det samlede udlån, mens det i 2008 udgjorde 19,1 mia. kr. svarende til 47 pct. Udlånet til regionerne udgjorde 4,1 mia. kr. eller 13 pct., mens det i 2008 udgjorde 13,4 mia. kr. svarende til 33 pct. Udlånet til kommuner er således steget både absolut og i andel af det samlede udlån, mens udlånet til regionerne er faldet ganske betydeligt. Udlånet til virksomheder og institutioner med kommunal hæftelse eller med kommunal garanti udgjorde 4,4 mia. kr. svarende til 14 pct., hvilket er en lille tilbagegang i forhold til 2008. Funding KommuneKredits funding (finansiering) sker dels ved obligationsudstedelser på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (OMX), dels ved udstedelse af værdipapirer i udlandet. KommuneKredit lægger vægt på at sprede fundingen på forskellige markeder og produkter, så afhængigheden af bestemte markeder og produkttyper begrænses. Der er samlet optaget funding i 2009 for 57,0 mia. kr. mod 53,6 mia. kr. i 2008. Af det samlede udlån udgjorde aftalelån 92 pct. og obligationslån 8 pct. Aftalelånenes andel af udlånet er således steget fra 80 til 92 pct. af det samlede udlån i forhold til 2008. De fleste obligationslån er ydet til kommunalt ejede ældreboliger, hvor udlånet i 2009 androg 2,1 mia. kr., hvilket er på niveau med 2008. Traditionelle obligationsudlån og rentetilpasningslån finansieres ved matchende obligationsudstedelser på OMX. Aftaleudlån kan derimod finansieres mere frit. 26 pct. af fundingen blev optaget via OMX og 74 pct. blev optaget uden for Danmark, heraf 61 pct. i Europa, 3 pct. i Japan og 10 pct. i andre lande. Udlånet er fordelt med 89 pct. med variabel rente og 11 pct. med fast rente, hvilket bl.a. afspejler de føromtalte markedsforhold med relativt billige korte renter og relativt dyre lange renter samt det forhold, at låntagerne i betydelig grad anvender swapaftaler for at opnå den ønskede risikospredning og risikoprofil i overensstemmelse med forventningerne til renteudviklingen. Modværdien af udlån i fremmed valuta androg 4,5 mia. kr. svarende til 15 pct. af udlånet. Udlånet i fremmed valuta er fordelt med 3,3 mia. kr. i EUR og 1,2 mia. kr. i CHF. KommuneKredit må hjemtage funding uden umiddelbart genudlån for op til 25 pct. af udlånsporteføljen. Dette benævnes også mismatch. Denne mulighed for en betydelig likviditetsreserve har været til stor gavn under den finansielle krise. Ultimo 2009 var der mismatch for 17,4 mia. kr. mod 10,3 mia. kr. ultimo 2008. Udstedelsen af korte værdipapirer, CP-noter, er steget til 21,2 mia. kr. mod 13,1 mia. kr. i 2008. Udstedelserne er fortrinsvis sket i USD og EUR. ECP-programmet har vist sig at være effektivt til dækning af det korte finansieringsbehov under den finansielle krise. Funding tilgang 2009 Funding beholdning 2009 DKK 31 pct. USD 31 pct. EUR 23 pct. CHF 8 pct. NOK 3 pct. Øvrige 4 pct. DKK 43 pct. USD 15 pct. EUR 16 pct. JPY 10 pct. CHF 9 pct. NOK 3 pct. Øvrige 4 pct. 8 årsrapport 2009

beretning Udstedelserne på OMX faldt til 15 mia. kr. mod 21,2 mia. kr. i 2008. Udstedelsen af obligationer, der finansierer rentetilpasningslån mv., udgjorde 10,3 mia. kr. mod 11,9 mia. kr. i 2008. Udstedelsen af strukturerede obligationer er steget til 4,4 mia. kr. mod 3,4 mia. kr. i 2008. I udlandet er der udstedt lange MTN-noter for 17,2 mia. kr. mod 9,9 mia. kr. i 2008. Der er i løbet af 2009 udstedt korte MTN-noter for 0,2 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. i 2008. Det samlede udestående på MTN-programmet udgjorde ultimo 2009 63,8 mia. kr. mod 51,2 mia. kr. ultimo 2008. Endvidere har KommuneKredit optaget private placements (lån med separat lånedokumentation) for 0,3 mia. kr. Koncernens totalindkomst Koncernens resultat før skat blev i 2009 på 255 mio. kr. mod 338 mio. kr. i 2008. Nettorenteindtægterne faldt i 2009 til 350 mio. kr. fra 378 mio. kr. i 2008. Nettorenteindtægterne for 2009 ligger inden for intervallet på 320 370 mio. kr. nævnt i halvårsrapporten. Værdireguleringen af værdipapirer og finansielle instrumenter udviste i 2009 en samlet negativ regulering på 4 mio. kr. mod en gevinst på 39 mio. kr. i 2008. Administrationsomkostningerne steg i 2009 til 81 mio. kr. fra 71 mio. kr. i 2008. Dette skyldes dels forøgede lønomkostninger som følge af nyansættelse af personale, dels øgede omkostninger til IT-udvikling. Koncernens resultat efter skat blev 192 mio. kr. i 2009 mod 254 mio. kr. i 2008. Koncernens finansielle stilling KommuneKredits samlede aktiver udgjorde ultimo 2009 143,2 mia. kr. mod 128,8 mia. kr. i 2008. Koncernens samlede udlån steg med 6,3 mia. kr. til 111,5 mia. kr. mod 105,2 mia. kr. året før. Desuden blev likviditetsreserven øget med 7,1 mia. kr. Koncernens egenkapital udgjorde ultimo 2009 4,4 mia. kr. mod 4,2 mia. kr. i 2008. Ultimo 2009 udgjorde egenkapitalen 3,2 pct. af forpligtelserne, hvilket ledelsen anser for passende til at understøtte koncernens aktivitetsniveau. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af de samlede forpligtelser svarende til 1,4 mia. kr. KommuneLeasing A/S KommuneLeasings formål er at yde finansiel leasing af driftsmateriel til den kommunale sektor. Resultatet før skat blev et overskud på 22,4 mio. kr. mod et overskud i 2008 på 21,1 mio. kr. Leasing udlån IT-udstyr 29 pct. Biler 27 pct. Medicoteknik 19 pct. Kontorinventar 11 pct. Teknisk materiel 5 pct. Ejendomme 4 pct. Skibe 4 pct. Øvrige 1 pct. årsrapport 2009 9

beretning Kursreguleringen i 2009 viste en kursgevinst på 2,3 mio. kr. mod et kurstab i 2008 på 1,3 mio. kr. Det samlede udlån steg med 105 mio. kr. og udgjorde ultimo 2009 2,9 mia. kr. I lighed med 2007 og 2008 var aktiviteten i 2009 præget af en stor efterspørgsel efter billeasing, mens efterspørgslen på leasingfinansiering af medicoteknisk udstyr til regionerne samt ITudstyr fortsat var henholdsvis faldende og stagnerende. De seneste års store efterspørgsel efter rådgivning om leasing af biler har medført en løbende tilpasning af administrationen herunder ansættelse af flere medarbejdere. Af den samlede leasingportefølje udgjorde billeasing ultimo 2009 ca. 27 pct. mod 21 pct. ved udgangen af 2008. Ultimo 2009 havde Kommune- Leasing igangværende leasingaftaler med 94 af landets 98 kommuner og samtlige regioner. betydelig vækst i de offentlige investeringer både i den statslige og kommunale sektor. Ledigheden har også været stigende, men er stadig betydeligt under EU s gennemsnit. Dette skyldes dels, at Danmark kom ind i den finansielle krise fra et meget lavt ledighedsniveau, dels det meget fleksible danske arbejdsmarkedssystem. Den kommunale økonomi Kommunernes budgetterede serviceudgifter for 2009 var 0,6 mia. kr. under den udgiftsramme, der var aftalt med regeringen, mens de budgetterede anlægsudgifter var 0,4 mia. over den aftalte ramme. Som følge af den stigende arbejdsløshed og negativ vækst i økonomien blev det dog i marts 2009 aftalt, at kommunerne kunne hæve deres anlægsudgifter med 2,0 mia. kr. Stigningen blev delvist finansieret ved forbedrede lånemuligheder. Dansk økonomi Dansk økonomi har ligesom andre vestlige økonomier været ramt af et kraftigt tilbageslag. Bruttonationalproduktet (BNP) forventes således at falde med 4,3 pct. i 2009, men der er dog tegn på, at udviklingen er ved at vende, idet BNP i 3. kvartal 2009 steg med 0,6 pct. Kommunernes økonomi under ét påvirkes ikke af det økonomiske tilbageslag, idet det er staten, der bærer risikoen for konjunkturudviklingen. Det sker gennem det såkaldte balancetilskud, der indebærer, at merudgifter til sociale overførsler og mindre skatteindtægter som følge af den økonomiske afmatning kompenseres over bloktilskuddet. For at modvirke tilbageslaget er finanspolitikken lempet betydeligt, således at der i 2009 forventes et underskud på de offentlige finanser på 3 pct. af BNP. Underskuddet er dog betydeligt under EU s gennemsnit på 6,9 pct. Der er desuden planlagt en Kommunernes og regionernes langfristede gæld er steget med 1,9 pct. til 91 mia. kr. i 2009 fra 89,3 mia. kr. i 2008. Kommunernes og regionernes gæld andrager 5,5 pct. af BNP. 10 årsrapport 2009

beretning Ledelse og medarbejdere Som følge af en betydelig vækst i de samlede aktiver og aktivitetsniveauet er antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere øget fra 50 i 2008 til 57 i 2009. Der er bl.a. tilført øgede ressourcer til jura, risiko styring, funding og leasing. Ledelse og medarbejdere har i fællesskab udformet Kommune- Kredits værdigrundlag samt de forpligtelser som ledelse og medarbejdere har for at realisere værdigrundlaget. Der lægges bl.a. vægt på en omfattende uddelegering af beslutningskompetence til de enkelte medarbejdere. KommuneKredit lægger stor vægt på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, således at medarbejderne er i stand til at imødekomme omverdenens krav til produktudvikling og arbejdsprocesser. Herudover har vidensdeling og overlapning af arbejdsfunktioner høj prioritet med henblik på at sikre driftsstabilitet. Bestyrelse og direktion Med virkning fra den 1. januar 2010 er følgende bestyrelsesmedlemmer genvalgt til KommuneKredits bestyrelse for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2015: Fhv. borgmester, kommunalbestyrelsesmedlem Kaj Petersen, Guldborgsund Kommune, borgmester Anker Boye, Odense Kommune, borgmester Erik Fabrin, Rudersdal Kommune, og borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, Desuden er regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard, Region Midtjylland, nyvalgt til bestyrelsen for samme periode. Endvidere skiftede KommuneKredit formand og næstformand pr. 1. januar 2010. Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal Kommune, afløser fhv. borgmester Kaj Petersen, Guldborgsund Kommune, som formand for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012. Som ny næstformand er valgt borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune. Der er ikke sket ændringer i direktionens sammensætning. årsrapport 2009 11

Nøgletal for 2009 Kilde Finansministeriet Realvækst i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNP Stigning i forbrugerpriser i pct. Den offentlige budgetbalance i pct. af BNP Arbejdsløshed i pct. DK EU -4,3-4,1 2,9-0,7 0,8 1,0-3,0-6,9 5,0 9,1 Den kommunale sektors langfristede gæld og likviditet Kilde: Danmarks Statistik (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver) Langfristet gæld Likvide aktiver pct. af pct. af udskrivnings- udskrivningsår mia. kr. grundlaget mia. kr. grundlaget 2002 58,4 9,4 15,4 2,5 2004 64,4 9,8 22,1 3,3 2006 70,9 10,2 11,6 1,7 2008 89,3 11,1 27,8 3,5 2009 91,0 11,0 15,7 1,9 31.12.2009 31.12.2008 98 98 Regioner 5 5 Færøske kommuner 7 9 Medlemmer af KommuneKredit Kommuner Antallet af færøske medlemskommuner falder i takt med lånenes indfrielse. Der ydes ikke nye lån til færøske kommuner. KommuneKredits rating Moody s Investors Service Standard & Poor s Langfristet rating Aaa AAA Kortfristet rating P-1 A-1+ Forventning (outlook) Stabil Stabil 12

beretning Strategi KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel og troværdig rådgiver og samarbejdspartner og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. KommuneKredits strategi for at opnå dette er: Individuel tilpasset kundeservice og -rådgivning på et højt fagligt niveau Produktudvikling inden for finansiering og tilknyttede serviceydelser tilpasset kundens behov Fundingpolitik, der på langt sigt giver lavest mulige omkostninger til kunderne Investeringspolitik, der bidrager til konkurrencedygtige priser og konsolidering Kvalitet og højt serviceniveau i de administrative processer Tæt og effektiv styring af omkostningerne Risikostyring i henhold til best practice IT-udvikling, der tilgodeser kundernes behov, stabil drift og højt sikkerhedsniveau Personale- og ledelsespolitik, der fremmer kompetenceudvikling og resultatorientering samt tiltrækker og fastholder medarbejdere Lederudvikling, der sikrer kompetencer inden for personaleledelse og strategisk ledelse. Corporate governance KommuneKredit har hjemmel i lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. KommuneKredit ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består af ti medlemmer, hvoraf otte vælges af kommunerne og to af regionerne. Pladserne i bestyrelsen fordeles på politiske partier og listesamarbejder efter forholdstalsvalgmetoden på grundlag af de seneste stemmetal ved kommunalbestyrelsesog regionsrådsvalgene. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Kommune- Kredit og skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen udfærdiger retningslinier for Kommune- Kredits væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Bestyrelsen træffer beslutning om regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Det påhviler direktionen at forelægge bestyrelsen alle væsentlige ændringer i KommuneKredits forhold samt direktionens stilling til vigtige forhold, der har betydning for KommuneKredits virksomhed. Direktionen har endvidere pligt til at give bestyrelsen regnskabsmæssige og andre oplysninger, der belyser Kommune- Kredits udvikling, og som er nødvendige for, at bestyrelsen kan vare tage sine opgaver som overordnet ledelse af Kommune- Kredit. Direktionen rapporterer på hvert ordinært bestyrelsesmøde om overholdelse af de retningslinier for styring af finansielle risici, som bestyrelsen har vedtaget. Direktionen er bemyndiget til at træffe alle nødvendige beslutninger inden for rammerne af de retningslinier, bestyrelsen har vedtaget. Beslutninger om retningslinier for udlån, funding og afledte finansielle instrumenter kræver enighed i direktionen. KommuneKredit har i 2009 nedsat et revisionsudvalg. Revisionsudvalgets funktioner udøves af den samlede bestyrelse. KommuneKredit er under tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Samfundsansvar KommuneKredit opfylder en vigtig samfundsnyttig funktion ved at finansiere investeringer i den kommunale sektor. Disse investeringer bidrager bl.a. til forbedret miljø og klima samt til en forøgelse af den sociale velfærd. Ved at tilvejebringe attraktive finansieringsmuligheder skaber KommuneKredit økonomisk råderum, der kan anvendes til forbedret kommunal og regional service. KommuneKredit har desuden etableret en uddannelsesfond, der har til formål at fremme udviklingen af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for kommunalpolitikere, kommunalt personale m.v. Fondens grundkapital udgør 30 mio. kr. Risikostyring KommuneKredits aktiver og forpligtelser indebærer finansielle risici, der kan påvirke årsregnskabet. Det er Kommune Kredits politik at minimere finansielle risici samt nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici. Den overordnede risikostrategi er, at KommuneKredit har en lav risikoappetit. KommuneKredit påtager sig dermed kun de markedsrisici, der vurderes at være nødvendige for at udføre KommuneKredits mission. Det væsentligste område, hvor der tages markedsrisici, er i egenbeholdningen af obligationer, hvor der tages renterisici. Direktionen har den daglige ledelse af KommuneKredit i overensstemmelse med den politik, bestyrelsen vedtager, og de direktiver, bestyrelsen udfærdiger. Direktionen består af en administrerende direktør og en direktør. Direktionen drager omsorg for gennemførelse af de beslutninger, bestyrelsen træffer. Herudover har KommuneKredit kreditrisiko på sine finansielle modparter. Disse styres på grundlag af retningslinier vedtaget af bestyrelsen. KommuneKredits tilsynsmyndighed, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kan pålægge KommuneKredit at ændre retningslinierne. Der henvises i øvrigt til noter om risikostyring. årsrapport 2009 13

beretning Forventninger til 2010 I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2010 blev der tilstræbt finansiering til et anlægsniveau på 20 mia. kr. mod 15 mia. kr. i 2009. En del af finansieringen er aftalt tilvejebragt ved øgede lånemuligheder. Kommunerne har imidlertid kun budgetteret med bruttoanlægsudgifter på 17,1 mia. kr., og der blev derfor afsat en yderligere lånepulje på 4,3 mia. kr. med henblik på at skabe finansiering til at øge det kommunale anlægsniveau. Der må således forventes en forøgelse af den kommunale låntagning i 2010, selvom en del af de forbedrede lånemuligheder først forventes realiseret i 2011. Omvendt vil den kommunale låntagning reduceres som følge af, at vand- og spildevandsforsyningen i 2010 skal udskilles i særlige kommunalt ejede vandselskaber. Kommunerne har mulighed for at garantere for selskabernes lån, og KommuneKredits samlede udlånsniveau forventes således ikke reduceret som følge af udskillelsen. Ifølge Lov om finansiel stabilitet udløber statsgarantien for de danske banker ved udgangen af september 2010. Der vil derfor blive foretaget en revurdering af lines på KommuneKredits danske modparter med henblik på at fastholde den meget restriktive politik for kreditrisiko. Som følge af de gunstige finansieringsmuligheder forventer KommuneKredit i 2010 at fastholde sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor. Der forventes et overskud før skat og kurs- og værdiregulering på niveau med overskuddet i 2009. For KommuneLeasings vedkommende forventes en mindre stigning i den kommunale leasingaktivitet primært inden for billeasing, IT-udstyr og hjælpemidler. Der forventes en fortsat begrænset efterspørgsel efter leasingfinansiering af medicoteknisk udstyr. Som følge af meget konkurrencedygtige priser samt et administrationssystem, der giver kunderne internetadgang til egne leasingdata, forventer KommuneLeasing at fastholde sin markedsandel i 2010. 14

PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 for KommuneKredit. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og modervirksomhedsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af totalindkomsten af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og modervirksomhedens aktiviteter, økonomiske forhold, årets totalindkomst og af koncernens og modervirksomhedens finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og modervirksomheden står over for. København, den 5. marts 2010 Direktion: Søren Høgenhaven Johnny Munk /Jens Bloch Behrendt adm. direktør direktør økonomichef Bestyrelse: Erik Fabrin formand Henning G. Jensen næstformand Kaj Petersen Vibeke Storm Rasmussen Hans Toft Henrik Zimino anker Boye Lars Krarup Mariann Nørgaard aleksander Aagaard årsrapport 2009 15

PÅTEGNINGER Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i KommuneKredit Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for KommuneKredit for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009, side 19-54. Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter opgørelse af totalindkomst, opgørelse af den finansielle stilling, opgørelse af ændringer i egenkapital, opgørelse af pengestrømme og noter for såvel koncernen som modervirksomheden. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Finan cial Reporting Standards som godkendt af EU. Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen og afgivet udtalelse herom. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnska bet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risiko vurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbej delse og aflæggelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregn skabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 5. marts 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lars Rhod Søndergaard statsaut. revisor Anders Duedahl-Olesen statsaut. revisor 16 årsrapport 2009

PÅTEGNINGER Den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet valgte revisors påtegning Til bestyrelsen i KommuneKredit Jeg har som Indenrigs- og Sundhedsministeriets valgte revisor gennemgået det af ledelsen udarbejdede koncernregnskab og årsregnskab for KommuneKredit for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009. Jeg har endvidere gennemlæst ledelsesberetningen. Jeg har ved min gennemgang ikke konstateret forhold, der er i strid med loven eller vedtægterne for KommuneKredit. Det af KPMG udførte arbejde har ikke givet mig anledning til bemærkninger. København, den 5. marts 2010 Emil le Maire fhv. overpræsident årsrapport 2009 17

18

regnskab

OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST koncern Modervirksomhed Note Mio. kr. 2009 2008 2009 2008 1 Renteindtægter 4.376 5.252 4.343 5.220 2 Renteudgifter 4.026 4.874 4.026 4.874 Nettorenteindtægter 350 378 317 346 3 Andre driftsindtægter 2 2 12 9 4 værdiregulering af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter -39 24-39 24 værdiregulering af værdipapirer 35 15 33 16 5 Personaleomkostninger 41 35 41 35 andre administrationsomkostninger 40 36 38 34 6 Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver 7 6 7 6 22 Regulering af pensionsforpligtelser -5-3 -5-3 Resultat før skat 255 338 232 317 7 Skat af årets resultat 63 84 58 79 Årets resultat 192 254 174 238 anden totalindkomst efter skat 0 0 0 0 Årets totalindkomst 192 254 174 238 Fordeles således: overført til egenkapitalen 192 254 174 238 I alt 192 254 174 238 20

OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING AKTIVER koncern Modervirksomhed Note Mio. kr. 2009 2008 2009 2008 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 11.001 10.219 11.001 10.219 8 Udlån 108.665 102.445 108.665 102.445 9 Leasingudlån 2.873 2.768 0 0 10 Beholdning af værdipapirer 12.350 5.067 11.787 4.523 Tilgodehavende hos dattervirksomhed 0 0 2.530 2.489 11 Kapitalandel i dattervirksomhed 0 0 148 148 aktier 3 3 3 3 afledte finansielle instrumenter 8.055 8.121 8.055 8.121 12 Immaterielle aktiver 8 7 8 7 13 Ejendomme 81 81 81 81 14 Øvrige materielle aktiver 5 4 5 4 andre aktiver 95 73 96 68 15 Aktuelle skatteaktiver 71 0 84 0 16 Udskudte skatteaktiver 0 0 7 7 Aktiver i alt 143.207 128.788 142.470 128.115 FORPLIGTELSER OG EGENKAPITAL koncern Modervirksomhed Note Mio. kr. 2009 2008 2009 2008 Forpligtelser 17 Obligationer udstedt på OMX 58.742 58.898 58.742 58.898 18, 19 Værdipapirer udstedt i udlandet mv. 75.184 58.356 75.184 58.356 afledte finansielle instrumenter 3.948 6.631 3.948 6.631 21 Andre forpligtelser 599 322 241 27 22 Pensionsforpligtelser 70 67 70 67 15 Aktuelle skatteforpligtelser 0 34 0 25 16 Udskudte skatteforpligtelser 289 297 0 0 Forpligtelser i alt 138.832 124.605 138.185 124.004 Egenkapital 4.375 4.183 4.285 4.111 Forpligtelser og egenkapital i alt 143.207 128.788 142.470 128.115 21

OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL koncern Modervirksomhed Note Mio. kr. 2009 2008 2009 2008 Egenkapital egenkapital primo 4.183 3.929 4.111 3.873 Årets totalindkomst 192 254 174 238 Egenkapital i alt 4.375 4.183 4.285 4.111 22

OPGØRELSE AF PENGESTRØMME koncern Modervirksomhed Note Mio. kr. 2009 2008 2009 2008 Pengestrømme fra driftsaktivitet resultat før skat 255 338 232 317 23 Reguleringer for ikke-likvide driftsposter mv. -167-52 -158-44 Årets resultat reguleret for ikke likvide driftsposter 88 286 74 273 Ændring i driftskapital Ændring i tilgodehavender -22 115-69 50 Ændring i leverandørgæld og anden gæld 277-49 214 0 Ændring i driftskapital i alt 255 66 145 50 Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 343 352 219 323 Pengestrømme fra investeringsaktivitet anlægsaktiver -3-3 -3-3 immaterielle -6-6 -6-6 værdipapirbeholdning -7.283 7.010-7.264 7.033 Tilgodehavender hos kreditinstitutter -2.333 3.541-2.333 3.541 Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -9.625 10.542-9.606 10.565 Pengestrømme fra udlån og funding Ændring i udlån -6.258-16.731-6.153-16.725 Ændring i funding 13.989 10.786 13.989 10.786 Pengestrømme fra udlån og funding i alt 7.731-5.945 7.836-5.939 Årets pengestrøm i alt -1.551 4.949-1.551 4.949 Likvide beholdninger primo 9.719 4.770 9.719 4.770 Likvide beholdninger ultimo 8.168 9.719 8.168 9.719 I relation til opgørelse af pengestrømme fremgår tilgodehavender hos kreditinstitutter med en løbetid på under 3 mdr. på indgåelsestidspunktet særskilt som likvide beholdninger. 23

Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten for KommuneKredit for 2009 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. Årsrapporten opfylder tillige International Financial Reporting Standards (IFRS) udstedt af IASB. Årsrapporten aflægges i millioner danske kroner (mio. kr.) Hovedtal Hovedtal for 2006-2009 er aflagt efter IFRS regnskabsprincipper. Hovedtal for 2005 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis og svarer dermed til de hoved- og nøgletal, der fremgår af årsrapporten for 2005. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Kommune- Kredit samt dattervirksomheden, KommuneLeasing A/S. Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af modervirksomhedens og dattervirksomhedens regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for administrationsbidrag, interne renter og interne mellemværender. Ændring i terminologi Der er foretaget visse ændringer af terminologien vedrørende regnskabsposter i finansiel stilling. Ændringerne har ingen beløbsmæssig effekt. Terminologien vedrørende regnskabsopgørelserne er ligeledes ændret i overensstemmelse med IAS 1. Nye standarder mv. KommuneKredit har i 2009 implementeret de standarder og fortolkninger, som er gældende for regnskabsåret påbegyndt 1. januar 2009. Implementeringen følger IASBs ikrafttrædelsesdatoer. De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. Der er sket tilpasninger af præsentationen, så den lever op til de nye regnskabsstandarder. Tre af ændringerne skal omtales nærmere. Ændringerne til IFRS 7 vedrørende yderligere oplysningskrav for finansielle instrumenter medfører, at finansielle instrumenter der måles til dagsværdi, fremover skal klassificeres i tre forskellige kategorier afhængig af, hvordan dagsværdien er opgjort. Niveau 1 vedrører dagsværdier, der opgøres på baggrund af børsnoterede kurser. Niveau 2 vedrører dagsværdier, der opgøres enten direkte eller indirekte på baggrund af observerbare eller offentlige markedsdata. Dette indbefatter en del af de børsnoterede obligationer på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (OMX), da obligationsserierne er forholdsvis illikvide og værdien derfor beregnes af en neutral markedsdeltager. Niveau 3 vedrører dagsværdier, der ikke opgøres på baggrund af børsnoterede kurser eller observerbare markedsdata. Dette omfatter strukturerede udstedelser og enkelte udlån. Der henvises desuden til note 20 og note 33. Der har ikke været overførsler mellem niveauerne i 2009. Herudover har ændringerne til IFRS7 medført yderligere oplysninger om likviditetsrisiko. KommuneKredit har valgt at benytte overgangsbestemmelsen mulighed for at undlade tilpasning af sammenligningstal. Opgørelse af totalindkomst Renteindtægter og renteudgifter Renteindtægter og renteudgifter indeholder renter af værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi med værdireguleringer over resultatopgørelsen præsenteres under nettorenteindtægter. Posten indeholder ydermere modtagne administrationsbidrag og afgivne gebyrer. Der er foretaget periodisering af renteindtægter og -udgifter mv. Beregnede renteindtægter og -udgifter på nulkuponobligationer resultatføres over løbetiden. Værdireguleringer Værdireguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursreguleringer af obligationer, udlån, udstedte obligationer samt andre former for lån, idet KommuneKredit anvender dagsværdioptionen for sådanne finansielle aktiver og forpligtelser jf. nedenfor. Endvidere indgår dagsværdireguleringer af afledte finansielle instrumenter. 24

Anvendt regnskabspraksis Administrationsomkostninger I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration, herunder omkostninger til personale, kontorlokaler og kontoromkostninger samt afog nedskrivninger. Skat af årets resultat KommuneKredit er sambeskattet med KommuneLeasing A/S. KommuneKredit er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. IT-licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. IT-licenser afskrives lineært over den resterende aftaleperiode eller brugstiden, hvis denne er kortere. Materielle aktiver Ejendomme og driftsmateriel opgøres til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Årets skat, der består af årets aktuelle skat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen. Opgørelse af finansiel stilling Omregning af fremmed valuta Regnskabsposter i valuta er omregnet til balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen. Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes hhv. komponenternes forventede brugstid, der udgør: Immaterielle aktiver Udviklingsomkostninger vedrørende software omfatter gager og andre omkostninger, der kan henføres til virksomhedens udviklingsaktiviteter. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver. Dette forudsætter desuden, at kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes. Bygninger...75 år IT-udstyr...3 år Biler... 3 til 4 år Lejede lokaler...5 år Grunde afskrives ikke. Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 3 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet, som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Kapitalandele i dattervirksomhed i modervirksomhedens årsregnskab Kapitalandele i dattervirksomhed måles til kostpris. Hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi. 25

Anvendt regnskabspraksis Kostprisen reduceres med modtaget udbytte, der overstiger den akkumulerede indtjening efter etableringstidspunktet. Værdiforringelse af aktiver Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet. Den regnskabsmæssige værdi af øvrige ikke-finansielle aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Udlån, funding og afledte finansielle instrumenter Anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter finansielle instrumenter designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. KommuneKredit har valgt at anvende dagsværdioptionen i IAS 39 med henblik på at sikre ensartet regnskabsmæssige behandling af udlån, funding, likvide beholdninger og afledte finansielle instrumenter, der risikomæssigt er sammenhængende. Dette indebærer, at alle udlån, udstedte obligationer og andre optagne lån fra første indregning måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Dagsværdien af udstedte, børsnoterede obligationer og tilhørende udlån opgøres ud fra noterede kurser på balancedagen. For udstedte børsnoterede obligationer med ringe omsætning anvendes beregnede kurser. Dagsværdien af unoterede instrumenter beregnes til tilbagediskonteret værdi ved anvendelse af aktuelle markedskurser og rentesatser m.v. på balancedagen. Der tages ved opgørelsen af dagsværdien for unoterede instrumenter højde for at eliminere gevinst eller tab ved første indregning day-1-profit/loss. Leasingudlån er ikke omfattet af dagsværdioptionen. Udlån og funding Udlån og funding samt hertil knyttede afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Transaktionsomkostninger og indtægter resultatføres ved første indregning. Dagsværdien af de udstedte, børsnoterede obligationer svarer som udgangspunkt til børskursen. Dagsværdien af udstedte, illikvide obligationer opgøres ud fra værdi ansættelsesmodeller baseret på tilbagediskontering af cashflows. Disse udstedelser vil indgå i niveau 2 i note 20. En del af udstedelserne beregnes dog ud fra egne modeller, og disse vil indgå i niveau 3 i note 20. Dagsværdien af obligationslån baseres på dagsværdien af de bagvedliggende udstedte obligationer. Dagsværdireguleringen af obligationslånene udligner i al væsentlighed dagsværdireguleringen af de udstedte obligationer. For øvrige noterede instrumenter opgøres dagsværdi på baggrund af officielle kurser, såfremt markedet vurderes at være effektivt. Der indarbejdes sædvanligvis bid/ask spread (købs-/ salgskurser). For unoterede instrumenter, og hvor markedet ikke antages at være effektivt, anvendes en almindeligt anerkendt værdiansættelsesmetode (nutidsværdiberegning) ved anvendelse af relevante, aktuelle markedsdata. Med mindre der anvendes børskurser eller andre observerbare markedsdata, kan der ikke indregnes tab eller gevinster i forbindelse med eller umiddelbart efter indgåelse af handel med finansielle instrumenter. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finan sielle instrumenter indgår i særskilte poster i balancen, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder. For afledte finansielle instrumenter knyttet til leasingudlån, samt øvrige afledte finansielle instrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen under værdireguleringer. Leasingudlån Finansielle leasingkontrakter, hvor koncernen er leasinggiver, indregnes i balancen som et tilgodehavende med et beløb, der svarer til de fremtidige minimumsleasingydelser tilbagediskonteret med den i leasingkontrakten implicitte rente. Efterfølgende måles leasingudlån til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem værdien ved første indregning og nominel værdi amortiseres over restløbetiden og indregnes under Nettorenteindtægter fra leasingudlån. 26

Anvendt regnskabspraksis Tilgodehavender Andre tilgodehavender end udlån herunder tilgodehavender hos dattervirksomhed måles til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi indregnes i balancen under pensionsforpligtelser og reguleres over resultatopgørelsen. Dog indregnes reguleringer i den beregnede kapitalværdi, der kan henføres til ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, direkte på egenkapitalen. Værdipapirer Anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter værdipapirer designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Kommune- Kredit har som undtagelse til hovedreglerne for måling af værdipapirer under IFRS valgt at anvende dagsværdioptionen i IAS 39. Dagsværdioptionen anvendes, da koncernens investeringsstrategi er baseret på dagsværdier, og ledelsesinformationen herom til direktionen sker ud fra dagsværdier. Anvendelsen betyder, at aktier og obligationer designeres til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Køb og salg af værdipapirer indregnes på afviklingsdagen og måles til dagsværdi svarende til børskurs for børsnoterede papirer og til en skønnet dagsværdi opgjort på grundlag af markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede værdipapirer. Ændringer i dagsværdien indregnes løbende i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Amortiseret kostpris En mindre del af værdipapirbeholdningen er klassificeret som hold-til-udløb og opgøres til amortiseret kostpris og præsenteres separat. Forpligtelser Pensionsforpligtelser og lignende langfristede forpligtelser Koncernen har indgået pensionsaftaler med hovedparten af koncernens ansatte. Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger indregnes i resultatopgørelsen i den periode de optjenes, og skyldige indbetalinger indregnes i balancen under anden gæld. Koncernen har indgået ydelsesbaserede ordninger med enkelte nuværende og tidligere ansatte. For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og Ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkostninger resultatføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til den ændrede ydelse. I modsat fald indregnes de i resultatopgørelsen over den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse. Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende andre poster, hvor midlertidige forskelle er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. 27