15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (122 besvarelser ud af 159 mulige) Områderapport
Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater og anbefalinger Del II Del III: Del IV: Baggrundsanalyser, overblik over organisationen og resultater på uddannelserne Tilvalgsmoduler Sammenligning med andre ESB-skoler Appendiks: Handlingsplan, generel information om undersøgelsen og læsevejledning Baggrund Mange institutioner har allerede målt deres trivsel i en årrække og har det som en fast proces i kvalitetsarbejdet. Den nye erhvervsuddannelsesreform indebærer, at elevernes trivsel kommer under lup fra centralt hold i endnu højere grad end tidligere. Dette har bl.a. resulteret i, at der er fastlagt en helt ny spørgeramme. Ennova har med den nye spørgeramme i hånden forsøgt fortsat at forene de eksterne krav med institutionernes ønske om at have et meningsfyldt og retningsgivende værktøj til forbedringer. Det nytter ikke blindt at forbedre de områder, der scores lavest, hvis det ikke har en effekt på trivslen. Analyser og flotte grafer må dog ikke tage fokus fra det egentlige mål med arbejdet: Viden og uddannelse er en forudsætning for, at vores samfund kan blive ved med at være konkurrencedygtigt. Set i et bredere perspektiv er det en forudsætning for landets udvikling. En forudsætning for at der skabes reel læring er, at elever, kursister og studerende er tilstrækkeligt motiverede og har rammerne for at modtage læring. En væsentlig med- og modspiller for denne forudsætning er skolen, dens rammer, dens undervisere og principper for skoleledelse. Derfor er det vigtigt at kende "sundhedstilstanden" og have et redskab, der kan give retning i kvalitetsarbejdet. Det har I med denne rapport. Men husk det gamle ordsprog om, at grisen ikke bliver federe, hvis man vejer den. Måling skal følges op af handlingsplaner og handlinger, der vedligeholder eller forbedrer det bestående. God fornøjelse! Med venlig hilsen Elevtrivselsholdet, Ennova Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal og grafisk formidling forbeholdes. [2]
Datagrundlag Antal mulige svar Antal svar Svarprocent 1343 111 % 159 122 % Øvrige uddannelser på skolen Omsorg, Sundhed og pædagogik 139 112 % Pædagogisk Assistent 336 2 % Social- og sundhedsassistentuddannelsen 8 717 % Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole 113 18 96% Randers Social- og Sundhedsskole 5 436 % Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 497 435 % Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 64 28 44% Social- og Sundhedsskolen Fyn 1 913 % Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 97 69 71% Social- og Sundhedsskolen STV 422 361 % Social- og Sundhedsskolen Syd 2 261 93% Social og SundhedsSkolen, Herning 5 4 % SOPU 12 646 5% SOSU C 463 366 % SOSU Nykøbing F. 246 2 % SOSU Sjælland 6 5 % Århus Social- og Sundhedsskole 5 349 61% [3]
Sammenfatning af undersøgelsens resultater Svarprocent på Social- og sundhedsassistentuddannel sen (GF2 SOSU) Svarprocenten på er på %. Svarprocenten er på et middelhøjt niveau til sammenligning med lignende undersøgelser. Det kan derfor være en god idé indledningsvist at drøfte, hvorfor der ikke har været fuld tilslutning til undersøgelsen. Den middelhøje svarprocent betyder dog stadigvæk, at resultaterne i rapporten er et godt fundament for det videre arbejde. Hvor høj er den overordnede trivsel? I figuren ser I hovedresultatet af Elevtrivselsundersøgelsen 15 på Social- og sundhedsassistentuddannels en (GF2 SOSU). Her kan I desuden se hvordan I ligger i forhold til relevante benchmarks. 1 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 9 Elevtrivsel Her ses vurderingen af de enkelte indsatsområder, der er med i modellen til forklaring af elevtrivslen på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 1 62 73 73 Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) Undervisere - Forberedelse 66 63 91 Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats Social- og sundhedsassistentuddannelsen (GF2 SOSU) Højeste 5 resultater godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater kan lide at have alle mine skoleting i god orden Jeg er god til at arbejde sammen med andre er pålidelig når det kommer til skolearbejde 93 Laveste 5 resultater let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats 48 53 56 61 62 [4]
Sammenfatning af undersøgelsens resultater Drivkræfter bag elevtrivsel Resultat Mål og feedback Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Lærerne opstiller klare mål for. hvad jeg skal lære 21% Pædagogik og didaktik Lærerne giver mig faglig hjælp, når jeg har brug for det Lærerne er gode til at forklare tingene så jeg forstår dem Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar Lærerne respekterer mig 14% 23% Undervisere 58% Forberedelse Lærerne er godt forberedte Lærerne overholder aftaler % Dine undervisningsforhold på skolen Skolens vedligeholdelse og rengøring? Skolens indretning og udseende? Forholdene på skolen som helhed? Fysiske rammer 42% Elevtrivsel Jeg trives på skolen Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater Du er glad for din skole Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleperioden Jeg var godt forberedt til at komme i praktik Jeg lærer noget i praktikken Jeg er glad for at være i praktik Praktik % Model til forklaring af Elevtrivsel Ovenfor er Ennovas bud på en model til forklaring af Elevtrivsel. Modellen er udelukkende baseret på spørgsmålene i EUD-grundspørgerammen. Som det fremgår er det ikke alle spørgsmålene, der indgår i modellen, men det er dem, der bedst forklarer Elevtrivslen. Modellen består af 6 indsatsområder, der påvirker elevernes trivsel på skolen. Elevtrivslen er resultatet, mens indsatsområderne er de værktøjer, som skolen kan bruge til at fastholde eller højne trivslen. Indsatsområderne Mål og feedback, Pædagogik og didaktik, Respekt og ansvar samt Forberedelse er alle 4 områder, der referer til Undervisere derfor er disse samlet under denne overskrift. Procentsatserne ud for de enkelte indsatsområder angiver, hvor stor en betydning det enkelte indsatsområde har i forklaringen af Elevtrivslen. På de følgende sider bliver de enkelte indsatområder behandlet individuelt. I denne afrapportering af indsatsområderne vil de spørgsmål, der ikke er en del af modellen, blive inddraget. Området omkring elevens egen indsat får også sin egen temaside. I denne videre behandling vil vi anvende prioriteringskort, så man kan få en idé om, hvor man med fordel kan lægge sin indsats inden for det enkelt indsatsområde. [5]
Undervisere Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Forberedelse samt Respekt og ansvar på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 1 7 64 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 1 Undervisere - Forberedelse Lærerne er godt forberedte Lærerne overholder aftaler Undervisere - Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar Lærerne respekterer mig Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Pædagogik og didaktik samt Mål og feedback på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 1 72 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 1 62 73 73 62 69 68 63 Undervisere - Pædagogik og didaktik Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem Undervisere - Mål og feedback Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære Prioriteringskort for Undervisere Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Undervisere, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen på Social- og sundhedsassistentuddannels en (GF2 SOSU). VURDERING TILPAS VEDLIGEHOLD 4 3 5 8 7 2 PRIORITER 2. Lærerne overholder aftaler 7. Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære VEDLIGEHOLD 4. Lærerne respekterer mig 5. Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det 8. Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem 65 OBSERVER Lav 1 EFFEKT AF EN FORBEDRING 6 7 PRIORITER Høj TILPAS 3. Lærerne giver mig ansvar OBSERVER 1. Lærerne er godt forberedte 6. Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats [6]
Læringsmiljøsegmentering Læringsmiljøsegmentering Figuren viser, hvordan læringsmiljøet kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem Mål og feedback og Pædagogik og didaktik. PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK Høj LÆRINGSMILJØ KENDETEGNET VED PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK BALANCERET LÆRINGSMILJØ GODT LÆRINGSMIL JØ Lav RINGE LÆRINGSMIL JØ LÆRINGSMILJØ KENDETEGNET VED MÅL OG FEEDBACK Lav MÅL OG FEEDBACK Høj Opfattelsen af læringsmiljø blandt eleverne på Socialog sundhedsassistentuddannel Social- og sundhedsassistentuddannelsen (GF2 SOSU) sen (GF2 SOSU). 15% 51% Godt læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved pædagogik og didaktik Balanceret læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved mål og feedback Ringe læringsmiljø 19% 11% 3% 23% 42% 18% 14% 3% 26% % 16% 14% 4% I grafen til højre ses spørgsmålet "Jeg er motiveret for undervisningen" splittet på elevgrupperne fra ovenstående segmentering. 1 Social- og sundhedsassistentuddannelsen (GF2 SOSU) 92 Godt læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved pædagogik og didaktik Balanceret læringsmiljø 73 Læringsmiljø kendetegnet ved mål og feedback Ringe læringsmiljø [7]
Fysiske rammer Fysiske rammer Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Fysiske rammer på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 1 63 66 56 59 59 7 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 53 58 71 69 68 61 65 68 Spørgsmålet til højre er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Fysiske rammer på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 1 Fysiske rammer Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? 65 66 Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? 69 Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen Prioriteringskort for Fysiske rammer Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Fysiske rammer, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). VURDERING TILPAS VEDLIGEHOLD 17 7 65 19 18 15 55 16 5 OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj PRIORITER 18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? VEDLIGEHOLD 17. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? 19. Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 15. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? 16. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? [8]
Tema: Elevens egen indsats Elevens egen indsats Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Elevens egen indsats på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 1 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 1 Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for Jeg er forberedt til timerne Jeg deltager aktivt i timerne Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) Jeg er en person som... 93 95 93 92 9 92 9 93 48 51 54 59 er pålidelig når det kommer til skolearbejde bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") godt kan lide at kende til og lære nye ting er koncentreret om skolearbejdet i timerne kan lide at have alle mine skoleting i god orden Prioriteringskort for Elevens egen indsats Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Elevens egen indsats, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevens egen indsats på Socialog sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). VURDERING 95 TILPAS VEDLIGEHOLD 26 9 28 24 21 25 23 22 27 PRIORITER 22. Jeg er forberedt til timerne 27. er koncentreret om skolearbejdet i timerne VEDLIGEHOLD 24. er pålidelig når det kommer til skolearbejde 25. bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret TILPAS 26. godt kan lide at kende til og lære nye ting 28. kan lide at have alle mine skoleting i god orden OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER *) Resultatet på spørgsmålet er i dataanalysen blevet vendt om, så et højt resultat er positivt og betyder, at man ikke så let lader sig distrahere og har problemer med at høre efter. Dermed kan spørgsmålet lettere sammenlignes med de øvrige spørgsmål. Spørgsmålet er ikke med i prioriteringskortet. Høj OBSERVER. Jeg klarer mig godt i skolen 21. Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for 23. Jeg deltager aktivt i timerne [9]
Uddybende datagrundlag - Spredningsmål Landsgennemsnit Spredningstal** Model* Elevtrivsel Jeg er motiveret for undervisningen 42 Jeg trives på skolen 42 M Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater 38 M Du er glad for din skole 46 M Jeg er god til at arbejde sammen med andre 35 Undervisere - Forberedelse Lærerne er godt forberedte 64 47 M Lærerne overholder aftaler 7 42 M Undervisere - Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar 45 M Lærerne respekterer mig 37 M Undervisere - Pædagogik og didaktik Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det 41 M Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem 72 47 M Undervisere - Mål og feedback 62 73 Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats 62 68 57 M Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære 63 61 M Fysiske rammer 66 Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? 56 59 56 M Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? 53 63 M Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? 71 68 45 M Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen 65 69 58 Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? 61 68 45 M Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for 34 Jeg er forberedt til timerne 43 Jeg deltager aktivt i timerne 44 er pålidelig når det kommer til skolearbejde 32 bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret 37 let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") 48 54 66 godt kan lide at kende til og lære nye ting 93 92 27 er koncentreret om skolearbejdet i timerne 38 kan lide at have alle mine skoleting i god orden 38 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Model: Hvis spørgsmålet er markeret med model så indgår det i analysemodellen (se nærmere i appendiks) ** Spredningstal: For en uddybning af spredningstallene, se appendiks [1]
Del II Baggrundsanalyser Overblik over organisationen Resultater på uddannelserne [11]
Baggrundsanalyse - Køn Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Køn % Kvinde 12% Mand fordelt på Køn 1 Kvinde Mand 72 Elevtrivsel 1 Kvinde Mand 62 Undervisere - Mål og feedback 73 Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar 66 7 Undervisere - Forberedelse 59 68 Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats 72 [12]
Baggrundsanalyse - Alder Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Alder 4% 18 år eller yngre 18% 19- år 27% 21-25 år 51% 26 år eller ældre fordelt på Alder 1 18 år eller yngre 19- år 21-25 år 26 år eller ældre Elevtrivsel 1 18 år eller yngre 19- år 21-25 år 26 år eller ældre 63 64 62 Undervisere - Mål og feedback 72 Undervisere - Pædagogik og didaktik 72 Undervisere - Respekt og ansvar 66 65 66 Undervisere - Forberedelse 59 56 Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats [13]
Baggrundsanalyse - Eget faglige niveau Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Eget faglige niveau 23% Jeg er en af de bedste 61% Jeg er lidt over middel 16% Jeg er lidt under middel % Jeg er en af de dårligste fordelt på Eget faglige niveau 1 Jeg er en af de bedste Jeg er lidt over middel Jeg er lidt under middel Jeg er en af de dårligste Elevtrivsel 1 Jeg er en af de bedste Jeg er lidt over middel Jeg er lidt under middel Jeg er en af de dårligste 63 63 55 Undervisere - Mål og feedback 73 Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar 68 64 Undervisere - Forberedelse 66 53 Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats 9 [14]
Baggrundsanalyse Grundforløb og hovedforløb Fordeling af undersøgelsens deltagere efter grundforløb og hovedforløb 1 Grundforløb Hovedforløb 1% Grundforløb % Hovedforløb Elevtrivsel Fordeling af undersøgelsens deltagere efter, hvor langt de er på uddannelsen 2% Grundforløb 1 98% Grundforløb 2 Trivsel hos undersøgelsens deltagere fordelt efter, hvor langt de er på uddannelsen 1 Grundforløb 1 Grundforløb 2 Elevtrivsel [15]
af overordnede indsatsområder Tabellen viser resultaterne for de overordnede indsatsområder på samt for underliggende enheder. Elevtrivsel Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats 73 63 62 Hjørring GF2SOSU 52 69 51 45 Aalborg GF2SOSU 66 73 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering [16]
Del III: Tilvalgsmoduler Tallet i [ ] viser udviklingen siden sidste måling. Er den mindre end +/- 1 %-point angives det som []. [17]
Tema: Loyalitet & tilfredshed Hvor højt scores der på Loyalitet & tilfredshed? I figuren ses resultatet for Loyalitet & tilfredshed på Social- og sundhedsassistent uddannelsen (GF2 SOSU). 1 59 7 62 [-2] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 73 [+6] 54 68 61 [-2] [+4] Loyalitet & tilfredshed Hvordan vurderer du skolen som helhed? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? I hvilken grad vil du anbefale uddannelsen på skolen til andre? [18]
Tema: Undervisning Undervisning Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Undervisning på Social- og sundhedsassistent uddannelsen (GF2 SOSU). Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Undervisning. 1 58 [-12] 71 [-9] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 53 69 [-7] 72 [-3] Undervisning Hvordan vurderer du undervisningen? Der forventes noget af mig i undervisningen 64 65 [-18] 7 [-14] De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af undervisning på Socialog sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 1 57 65 57 59 [-16] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 63 [-8] 51 55 [-12] 57 [-6] 64 5 [-1] 66 Jeg lærer nok under skoleopholdet I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative Vi har indflydelse på undervisningen Jeg bliver udfordret i undervisningen 1 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 52 [-17] 66 [-13] 71 63 [-11] 64 [-9] 68 66 [-15] 69 [-12] Der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag Vi bruger skolens intranet/lms-system i undervisningen Lærerne inddrager IT og elektroniske medier i undervisningen [19]
Tema: Organisering Organisering Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Organisering på Social- og sundhedsassistent uddannelsen (GF2 SOSU). Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området organisering. 1 65 [-8] [-6] 56 56 58 61 [-16] 52 [-15] [-13] 48 5 [-17] Organisering Hvordan vurderer du den hjælp, du får fra skolens kontor/elevadministration? Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 68 [-1] Jeg kan finde de informationer, jeg har brug for på skolen [-9] 72 Jeg får god information om aflysninger og ændringer af undervisningen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af organisering på Socialog sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 1 49 49 [-15] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 52 [-6] 62 Skolen reagerer hurtigt overfor elever, der ikke følger reglerne []
Trivsel og risiko for frafald Segmentering Figuren viser, hvordan eleverne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres trivsel og overvejelser om at droppe ud. I kan læse mere om de fire typers karakteristika under figuren. Lav ELEVTRIVSEL Høj 1% 9% % 4% Ja HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER SERIØST OVERVEJET AT STOPPE PÅ UDDANNELSEN? Nej AMBASSADØR Ambassadører kendetegnes ved høj tilfredshed og høj loyalitet. Deres yderst positive holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at de anbefaler skolen og uddannelsen til venner og bekendte. PÅ-VEJ-VÆK På-vej-væk-elever er generelt kendetegnet ved at være utilfredse, og i tvivl om deres valg af uddannelse og uddannelsessted. TROFAST De trofaste udtrykker lav til mellem trivsel, men høj loyalitet. Når de - trods den lavere trivsel - ikke ønsker eller overvejer at forlade uddannelsen/skolen, kan det være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der kan være ved at skifte uddannelse og/eller skole. TROLØS De troløse er meget kritiske og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse/skole, såfremt et markant bedre alternativ tilbyder sig. Elevtyper på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU) Ambassadør Trofast Troløs På-vej-væk Social- og sundhedsassistentuddannelsen (GF2 SOSU) % 4% 1% 9% % 3% 1% 7% % 3% 1% 7% [21]
Tema: Frafald Er du inden for de sidste 3 dage blevet væk fra undervisningen? % Nej, slet ikke 26% Ja, nogle få timer 26% Ja, 1-3 dage 7% Ja, 4 dage eller mere Har du inden for de seneste 3 måneder seriøst overvejet at stoppe på uddannelsen? 19% Ja % Nej Hvis der er svaret "Ja" til ovenstående spørgsmål: Hvad var den vigtigste årsag til, at du overvejede at stoppe på uddannelsen? 52% Forhold som skyldes uddannelsen % Forhold som skyldes opholdet i praktikken 35% Forhold som skyldes skolen 13% Personlige årsager [22]
Tema: Undervisningsmiljøvurdering (1/4) Socialt miljø Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Socialt miljø på Social- og sundhedsassistent uddannelsen (GF2 SOSU). Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Socialt miljø. 1 68 72 [-6] [] Socialt miljø 66 72 [-2] [+3] Hvordan vurderer du stemningen på skolen? Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 66 [-2] [+3] Hvordan vurderer du sammenholdet mellem eleverne i klassen? 73 72 [-12] [-6] Jeg kan få hjælp og støtte fra mine kammerater på skolen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til 1 at forstå opfattelsen af Socialt miljø på Social- og sundhedsassistentuddan nelsen (GF2 SOSU). 68 69 64 [-17] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 7 [-13] [-5] Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt tilpas, da vi startede på uddannelsen Skolen er et rart sted at være [23]
Tema: Undervisningsmiljøvurdering (2/4) Mobning af spørgsmål vedrørende mobning. Nej, aldrig Ja, 1 eller 2 gange Ja, 2 eller 3 gange om måneden Ja, 1 gang om ugen Ja, flere gange om ugen Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? % 8% 3% Har du været med til at mobbe andre elever? 95% 4% Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere? 91% 9% Har du været med til at mobbe en eller flere af dine lærere? 98% 2% [24]
Tema: Anvendelse af PC og IT i undervisningen Udvidet IT 1 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 72 [-5] [-2] [+2] [+8] 7 [-8] [-4] 73 [-2] [] Brug af computere og internettet i undervisningen forbedrer mig fagligt Skolens IT-medarbejdere er gode til at hjælpe mig med mine IT-problemer Jeg har adgang til det nødvendige IT-udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen Jeg kan få hjælp, når der er problemer med skolens ITudstyr Hvor tit bruger du computeren til 1 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 65 63 [+9] 54 [+11] 63 [+3] [+3] [+3] 73 [] [+3] [+1] 31 [+4] 26 [+6] 32 At tage noter i undervisningen? Underholdning i timerne, fx chat, Facebook, film, mv.? Informationssøgning? Individuelt arbejde? Gruppearbejde? [25]
Tema: Tilbagemelding på indsats Lærernes/undervis ernes tilbagemelding på indsats 1 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 41 55 [-14] 57 [+1] 52 61 [-9] 61 [+1] 44 58 [-11] 59 [] 68 68 [-5] 68 [-2] Lærerne/underviserne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Lærerne/underviserne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Lærerne/underviserne og jeg har aftalt klare personlige mål for, hvad jeg skal kunne i skolen Når vi laver gruppearbejde er vi gode til at give hinanden tilbagemeldinger på hinandens indsats Tilbagemelding på indsats i forbindelse med gruppearbejde og opgaver 1 [-2] [+2] 72 [-5] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistentuddannelsen (på skoleniveau) 72 [+3] 57 62 [-5] [-5] 66 65 [] 73 [-1] Når vi laver gruppearbejde hjælper vi hinanden med at blive bedre Når vi laver gruppearbejde fungerer samarbejdet godt Lærerne/underviserne sætter ind overfor klassen, når gruppearbejdet ikke fungerer (f.eks. larm, manglende fokus på opgaverne m.m.) Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen [26]
Tema: Yderligere baggrundsoplysninger Adgangsforudsætninger var gode nok til at have valgt en gymnasial uddannelse 68% Ja 32% Nej Forældres højeste gennemførte uddannelse 18% Grundskole/folkeskole 32% Faglig uddannelse 14% Gymnasial uddannelse 18% Videregående uddannelse 17% Ved ikke [27]
Tema: Yderligere baggrundsoplysninger Hvad har haft størst betydning for valg af skolen? Uddannelsen på skolen passer til, hvad jeg vil i fremtiden % Der er gode muligheder for videreuddannelse % Der er gode muligheder for senere beskæftigelse 73% Skolen havde den bedste beliggenhed i forhold til mit hjem 43% Skolens hjemmeside 39% Skolen har ry for at have et godt socialt miljø 33% Skolens udbud af linjer/studieretninger 29% Andet 21% Godt åbent hus-arrangement og informationsmateriale 17% Der er tradition i min familie for at tage en erhvervsuddannelse 15% Ungdomsuddannelses-vejlederen anbefalede mig skolen 15% Introduktionskurser 13% Mine kammerater skulle også begynde/gik på skolen 12% Skolen har ry for at have et højt fagligt niveau 11% Mine forældre anbefalede mig skolen 8% Brobygningskurser 3% % % % % % 1% [28]
Del IV: Sammenligning med andre ESB-skoler [29]
Overordnede resultater Tabellen viser resultaterne for de overordnede resultater på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elevtrivsel Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats 73 63 Social- og sundhedsassistentuddannelsen (GF2 SOSU) 62 Social- og sundhedsassistentuddannelse n på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole * Randers Social- og Sundhedsskole 71 7 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 9 * * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 51 Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg * * 91* Social- og Sundhedsskolen STV 9 Social- og Sundhedsskolen Syd 72 64 Social og SundhedsSkolen, Herning SOPU 7 51 SOSU C 66 SOSU Nykøbing F. 9* SOSU Sjælland 68 61 Århus Social- og Sundhedsskole 62 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [3]
Elevtrivsel Tabellen viser resultaterne for Elevtrivsel på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elevtrivsel Jeg er motiveret for undervisningen Jeg trives på skolen Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater Du er glad for din skole Jeg er god til at arbejde sammen med andre 9 Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole 92* 91 9 Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 9 9* 92* Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 92* Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen STV 9 91 9 9 Social- og Sundhedsskolen Syd Social og SundhedsSkolen, Herning SOPU SOSU C SOSU Nykøbing F. 9* 9 91* 91 SOSU Sjælland Århus Social- og Sundhedsskole >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [31]
Undervisere - Mål og feedback Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Mål og feedback på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Undervisere - Mål og feedback Lærerne er gode til Lærerne opstiller at give tilbagemel- klare mål for, hvad jeg skal lære dinger på min indsats 73 69 62 62 63 Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole 72 Randers Social- og Sundhedsskole 71 65 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens * Social- og Sundhedsskolen Fyn 72 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg * Social- og Sundhedsskolen STV 71 Social- og Sundhedsskolen Syd 72 65 Social og SundhedsSkolen, Herning 59 SOPU 63 71 SOSU C 69 SOSU Nykøbing F. 72 * SOSU Sjælland 68 Århus Social- og Sundhedsskole 7 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [32]
Undervisere - Pædagogik og didaktik Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Pædagogik og didaktik på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Undervisere - Pædagogik og didaktik Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem 72 Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Esbjerg * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg * Social- og Sundhedsskolen STV Social- og Sundhedsskolen Syd Social og SundhedsSkolen, Herning SOPU 73 SOSU C SOSU Nykøbing F. SOSU Sjælland 72 Århus Social- og Sundhedsskole >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [33]
Undervisere - Respekt og ansvar Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Respekt og ansvar på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Undervisere - Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar Lærerne respekterer mig Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Esbjerg * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens * Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen STV Social- og Sundhedsskolen Syd Social og SundhedsSkolen, Herning SOPU SOSU C SOSU Nykøbing F. SOSU Sjælland Århus Social- og Sundhedsskole >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [34]
Undervisere - Forberedelse Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Forberedelse på andre ESB-skoler med Socialog sundhedsassistentuddannelsen. Undervisere - Forberedelse Lærerne er godt forberedte Lærerne overholder aftaler 64 7 Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg * * * Social- og Sundhedsskolen STV Social- og Sundhedsskolen Syd Social og SundhedsSkolen, Herning SOPU 7 69 71 SOSU C SOSU Nykøbing F. SOSU Sjælland Århus Social- og Sundhedsskole >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [35]
Fysiske rammer Tabellen viser resultaterne for Fysiske rammer på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Fysiske rammer Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? Hvordan vurderer du skolens Hvordan vurderer vedligeholdelse og rengø-ning og udseende? du skolens indretring? Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen 63 59 58 69 65 66 56 53 71 61 65 Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole 62 7 69 Randers Social- og Sundhedsskole 7 59 73 68 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg * 68 * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 51 52 45 51 57 59 Social- og Sundhedsskolen Fyn 62 7 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 7* Social- og Sundhedsskolen STV 66 73 71 Social- og Sundhedsskolen Syd 64 61 58 68 Social og SundhedsSkolen, Herning 51 73 7 73 SOPU 51 44 57 52 52 58 SOSU C 66 64 64 68 68 SOSU Nykøbing F. 65 * * SOSU Sjælland 61 55 64 62 63 63 Århus Social- og Sundhedsskole 62 62 59 65 63 7 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [36]
Elevens egen indsats Tabellen viser resultaterne for Elevens egen indsats på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for Jeg er forberedt til timerne Jeg deltager aktivt i timerne let bliver distraheret og har svært er pålidelig bliver ved godt kan lide når det med at arbejde ved at høre at indtil efter (* se kommer til skolearbejde tingene er kende til og lære klaret nye ting nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") er koncentreret om skolearbejdet i timerne kan lide at have alle mine skoleting i god orden 51 9 48 93 Social- og sundhedsassistentuddannelsen på andre ESB skoler Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole * * * 91 92* 59* 95* 9* 93* Randers Social- og Sundhedsskole 55 91 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 55 92 Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 93* 9 56 Social- og Sundhedsskolen Fyn 54 9 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 9 9 55 93 Social- og Sundhedsskolen STV 54 92 Social- og Sundhedsskolen Syd 49 9 Social og SundhedsSkolen, Herning 54 91 SOPU * 9 55 93 SOSU C 57 93 91 SOSU Nykøbing F. * 91 55 93 9 SOSU Sjælland 53 91 Århus Social- og Sundhedsskole 54 93 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -69: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [37]
- Appendiks - Handlingsplan, generel information om undersøgelsen og læsevejledning [38]
Handlingsplan - Skabelon Nedenfor kan I anføre, hvad I vil gøre på baggrund af målingens resultater. Hvad vil vi prioritere i min afdeling/på vores institution? Hvad vil vi opnå med den prioritering? Hvordan vil vi opnå forbedringen? -Påkort sigt - På lang sigt Hvem skal gøre hvad? [39]
Uddybende datagrundlag - Spredningsmål Spredningsmål Spredningsmålet en reskalering af den bagvedliggende statistiske standardafvigelse - er et udtryk for i hvor høj grad, der er svaret ens på spørgsmålene. Hvis spredningsmålet er 1, betyder det, at der er svaret så forskelligt på et spørgsmål som overhovedet muligt. Hvis spredningsmålet er, betyder det, at der er svaret det samme på spørgsmålet. Eksempel på spredningsmål på hhv., middel og 1: I den midterste figur fordeler svarene sig jævnt hen over skalaen, hvilket er det mest almindelige billede. I denne situation vil spredningsmålet typisk ligge mellem og 45. MINDST MULIG SPREDNING 1% MIDDEL STØRST MULIG SPREDNING 5% 5% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 []
Appendiks - prioriteringskortene Prioriteringskortene viser vejen Prioriteringskortet viser vurderingen af spørgsmålene i kombination med den effekt, en forbedring vil have på trivslen. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. VURDERING TILPAS VEDLIGEHOLD 72 7 68 66 OBSERVER 64 Lav 17 19 Eksempel 16 EFFEKT AF EN FORBEDRING 18 PRIORITER Høj PRIORITER 16. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen VEDLIGEHOLD 18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? TILPAS 19. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? OBSERVER 17. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Sådan tolkes prioriteringskortet en af de enkelte spørgsmål i rapporten viser niveauerne. Prioriteringskortene kan hjælpe med at udpege de spørgsmål, hvor en forbedring vil have den største EFFEKT på trivslen. Det er nemlig ikke nok kun at kigge på vurderingen af spørgsmålene. Det er også nødvendigt, at sammenholde vurderingen med, hvor stor en betydning indsatsområderne har for trivslen. PRIORITER Prioriteringsområder Høj betydning + Lav vurdering: De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for trivslen, bør prioriteres i det omfang, det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i prioriteringsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed stø rre trivsel. VEDLIGEHOLD Styrker Høj betydning + Høj vurdering: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for trivslen, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres, vil man vedligeholde, eller endda forbedre, den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivslen. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydning + Høj vurdering: I dette område er vurderingen relativ høj, og en yderligere forbedring vil ikke have den store effekt på den overordnede trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelsen af den overordnede trivsel. OBSERVER Svagheder Lav betydning + Lav vurdering: Indsatsområder med begrænset betydning for trivslen og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at indsatsområdet i fremtiden vil få større betydning for trivslen, eller at det er et strategisk vigtigt område. Følg udviklingen på indsatsområdet. Bemærk farveskalaen i højre side af prioriteringskortene I højre side af prioriteringskortene ses et udsnit af en farveskala. I sin fulde udstrækning spænder farveskalaen fra rød (index, dvs. lavest mulige vurdering) til grøn (index 1, dvs. højest mulige vurdering). Udsnittet af farveskalaen for det enkelte prioriteringskort indikerer, hvor på -1 skalaen vi befinder os i det givne tilfælde. I fortolkningen af hvert enkelt prioriteringskort bør man således tage højde for, om skalaen er overvejende rød (dvs. lave resultater), orange (dvs. middel resultater), eller grøn (dvs. høje resultater). [41]
Metode og tolkning af resultater Fra input til output om resultaterne i rapporten Spørgeskemaet, som er brugt i undersøgelsen, indeholder flere forskellige skalaer, fx både 1-punkts- og 4-punktsskalaer. For at kunne sammenligne vurderingerne af de forskellige forhold er størstedelen af resultaterne omregnet til en -1 skala. Dette gør det muligt for dig: at sammenligne spørgsmål, der i spørgerammen blev stillet på forskellige skalaer at få et entydigt mål for, hvordan vurderingen af et spørgsmål er sammenlignet med vurderingen af et andet spørgsmål at bruge én skala i dialogen om, hvorvidt et givent niveau er godt eller blot godt nok. Hvis I har brug for data afrapporteret efter de skalaer, der blev brugt i spørgerammen, er disse vedlagt i appendiks. Som en tommelfingerregel er et resultat over særdeles godt, et resultat mellem og 7 gennemsnitligt, mens et resultat under 5 er meget dårligt. Man bør dog være opmærksom på, at nogle spørgsmål traditionelt set er sværere/nemmere at score højt på end andre, og man bør derfor altid skele til det eksterne sammenligningsgrundlag, som præsenteres i stolpediagrammerne. Meget dårligt Dårligt t il middel Middel til godt Godt Særdeles godt 5 7 Anonymitetsregler beskytter den enkelte Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser. Der rapporteres kun resultater på baggrund af minimum 5 besvarelser. Databearbejdning et input til arbejdet med resultaterne på skolen Elevtrivselsundersøgelsen 15 måler som tidligere nævnt ikke blot trivslen, men også hvor vigtige de enkelte områder er i forhold til deres trivsel. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem de 6 indsatsområder og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, kan man udlede, at indsatsområdet er af stor betydning for trivslen. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre trivslen: Hvis der er stor sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, vil en forbedring af indsatsområdet også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en forbedring af indsatsområdet ikke have særlig stor betydning for den overordnede trivsel. Rapporten viser hvilke områder som er vigtigst for trivslen. Det vil typisk være på disse områder, at forbedringsarbejdet sættes ind. Analysen er et input til dialog For at gøre ovenstående analytiske databearbejdning så pædagogisk som muligt benyttes der igennem rapporten de såkaldte prioriteringskort. Kortene viser, hvordan indsatsområderne og spørgsmålene fra spørgerammen kan bestemmes som hhv. Prioritetsområder, Styrker, Muligheder eller Svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel på. Når I skal udvælge indsatsområder, kan undersøgelsen og prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Der er sjældent tid og ressourcer til at prioritere alt. Prioriteringskortene er med andre ord et dialogredskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Målet med den analytiske databearbejdning er således at stille de sammenhænge, der kan findes i data til rådighed for den efterfølgende lokale dialog om, hvor indsatsen fremadrettet skal lægges. [42]
Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK- Århus C T +45 21 W www.ennova.dk