Emne: Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver

Hovedopgave HD (R), Handelshøjskolen i Århus Emne: Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver - Udarbejdelse af en redegørelse og sammenligning af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver ud fra gældende danske regnskabsregler (årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger) og de internationale standarder (IFRS). Ud fra denne foretages en vurdering af, hvorvidt kvalitetskravene og det retvisende billede sikrer og opretholder regnskabs brugeres informationsværdi. Udarbejdet af: Hanna Wang Vejleder: Claus Holm Afleveringsdato: 3. maj 2004

1 FORORD... 4 2 PROBLEMFORMULERING... 5 2.1 PROBLEMFORMULERING... 5 2.2 PROBLEMBESKRIVELSE OG -FORTOLKNING... 6 2.3 DEFINITIONER OG FORTOLKNING AF BEGREBER... 7 2.4 AFGRÆNSNING... 8 2.5 METODE... 8 2.6 MÅLGRUPPE OG OPGAVENS STRUKTUR... 9 3 INDLEDENDE OM MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER... 13 3.1 INDLEDNING... 13 3.2 REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING... 13 3.2.1 Definitioner... 13 3.2.2 Inddeling af aktivtyper... 14 3.3 LIVSCYKLUS FOR ET AKTIV I EN VIRKSOMHED... 14 3.3.1 Anskaffelse... 15 3.3.2 Værdiændringer... 15 3.3.3 Afhændelse... 16 3.4 RETVISENDE BILLEDE... 16 3.5 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 16 4 REGNSKABSLOVGIVNINGEN... 18 4.1 INDLEDNING... 18 4.2 ÅRL... 18 4.2.1 Årsregnskabsloven af 2001... 18 4.2.2 Baggrunden for en ny lov i 2001... 19 4.2.3 Det nye ved 2001-loven... 19 4.2.4 Årsregnskabsloven fremover... 20 4.3 RVL... 20 4.3.1 Indledende om de danske regnskabsvejledninger... 20 4.3.2 RVL og materielle anlægsaktiver... 21 4.4 IFRS... 21 4.4.1 Begrebsramme... 21 4.4.2 IFRS og materielle anlægsaktiver... 23 4.4.3 Første gangs indregning efter IFRS... 23 4.4.4 IFRS fremover... 23 4.5 SAMMENLIGNING AF ÅRL, RVL OG IFRS... 24 4.5.1 Udvalgte områder sammenlignes... 24 4.6 REGNSKABSBRUGERE OG REGNSKABSTEORI... 25 4.6.1 Definition af regnskabsbrugere... 25 4.6.2 Regnskabsteori og regnskabsbrugere... 27 4.7 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 28 5 INDREGNING OG MÅLING... 30 5.1 INDLEDNING... 30 5.2 INDREGNING I HENHOLD TIL ÅRL, RVL OG IFRS... 30 5.2.1 Generelt om indregning af materielle anlægsaktiver... 30 5.2.2 Indregning af materielle anlægsaktiver - ÅRL... 30 5.2.3 Indregning af materielle anlægsaktiver - RVL 10... 31 5.2.4 Indregning af materielle anlægsaktiver - IAS 16... 32 5.3 MÅLING I HENHOLD TIL ÅRL, RVL OG IFRS... 32 Side 1

5.3.1 Generelt om måling af materielle anlægsaktiver... 32 5.3.2 Måling af materielle anlægsaktiver - ÅRL... 32 5.3.3 Måling af materielle anlægsaktiver - RVL 10... 33 5.3.4 Måling af materielle anlægsaktiver - IAS 16 og 36... 34 5.4 INDREGNING OG MÅLING - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE... 34 5.4.1 Indregning - kvalitetskrav og retvisende billede... 34 5.4.2 Måling - kvalitetskrav og retvisende billede... 35 5.5 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 36 6 LEASEDE AKTIVER... 37 6.1 INDLEDNING... 37 6.2 LEASING AFTALER... 37 6.2.1 Indledende om leasing aftaler... 37 6.2.2 Finansiel leasing... 37 6.2.3 Operationel leasing... 39 6.3 LEASING I ÅRL, RVL OG IFRS... 40 6.3.1 Leasing - ÅRL... 40 6.3.2 Leasing - RVL... 40 6.3.3 Leasing - IFRS... 40 6.4 LEASING - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE... 41 6.4.1 Leasing - kvalitetskrav... 41 6.4.2 Leasing - retvisende billede... 42 6.5 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 43 7 NEDSKRIVNINGER... 44 7.1 INDLEDNING... 44 7.2 GENERELT OM NEDSKRIVNINGER... 44 7.2.1 Indledende om nedskrivninger... 44 7.2.2 Identifikation af nedskrivningsbehov... 45 7.2.3 Beregning af nedskrivningsværdien... 46 7.2.4 Indregning og præsentation af nedskrivningen... 49 7.3 NEDSKRIVNINGER ÅRL, RVL OG IFRS... 50 7.3.1 Nedskrivninger - ÅRL... 50 7.3.2 Nedskrivninger - RVL... 51 7.3.3 Nedskrivninger - IFRS... 51 7.4 NEDSKRIVNINGER - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE... 51 7.4.1 Nedskrivninger - kvalitetskrav... 51 7.4.2 Nedskrivninger - retvisende billede... 53 7.5 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 53 8 OPSKRIVNINGER... 55 8.1 INDLEDNING... 55 8.2 OPSKRIVNINGER... 55 8.2.1 Generelt om opskrivning... 55 8.3 OPSKRIVNINGER I ÅRL, RVL OG IFRS... 55 8.3.1 Opskrivninger - ÅRL... 55 8.3.2 Opskrivninger - RVL... 57 8.3.3 Opskrivninger - IFRS... 57 8.4 OPSKRIVNINGER - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE... 58 8.4.1 Opskrivninger - kvalitetskrav...58 8.4.2 Opskrivninger - retvisende billede... 58 8.5 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 61 Side 2

9 AFSKRIVNINGER... 62 9.1 INDLEDNING... 62 9.2 AFSKRIVNINGSMETODER... 62 9.2.1 Generelt om afskrivningsteori... 62 9.2.2 Lineær afskrivning... 63 9.2.3 Degressiv afskrivning... 64 9.2.4 Progressiv afskrivning... 64 9.2.5 Afskrivning efter produktionsintensitetsmetoden... 65 9.3 AFSKRIVNING I HENHOLD TIL ÅRL, RVL OG IFRS... 65 9.3.1 Afskrivning - ÅRL... 65 9.3.2 Afskrivning - RVL 10... 67 9.3.3 Afskrivning - IAS 16... 68 9.4 AFSKRIVNING - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE... 69 9.4.1 Afskrivninger - kvalitetskrav... 69 9.4.2 Afskrivninger - retvisende billede... 70 9.5 OPSAMLING OG DELKONKLUSION... 71 10 OPSAMLING OG KONKLUSION... 72 10.1 OPSAMLING... 72 10.2 KONKLUSION... 74 LITTERATUR... 76 BILAG A ÅRSRAPPORTENS ELEMENTER... 78 BILAG B ÅRSREGNSKABSLOVENS MÅLEGRUNDLAG... 80 BILAG C UDDRAG FRA ÅRSRAPPORT DANISCO 2002/3003... 82 BILAG D EKSEMPEL PÅ AFSKRIVNINGSMETODER... 85 Lineær afskrivning... 85 Degressiv afskrivning... 85 Afskrivning efter produktionsintensiteten... 87 Side 3

1 Forord Denne hovedopgave - også kaldet afhandling - er udarbejdet som afsluttende del af HD uddannelsen inden for regnskab og økonomistyring. Under uddannelsesforløbet har det eksterne regnskab og økonomistyring været nogenlunde lige fordelt, og derfor har der været frit slag om hvilket af disse to områder hovedopgaven skrives inden for. I kraft af at mit arbejdsområde er inden for det eksterne regnskab, falder det mest naturligt at skrive hovedopgave inden for netop det eksterne regnskab. I takt med den hastige udvikling af internationale virksomheder og international samhandel, er der opstået behov for en mere ensartet regnskabsaflæggelse. For at imødekomme dette behov, har EU-kommissionen vedtaget forordninger med ændringer for medlemslandene, således at der dannes et lovgrundlag for ensartet regnskabsaflæggelse i de enkelte medlemslande. Danmark har med den nye årsregnskabslov gældende fra 2002, opdatering af de danske regnskabsvejledninger samt krav om implementering af de internationale standarder fra senest 2005 for børsnoterede selskaber, samt mulighed for andre selskaber, skabt grundlag for, at dansk regnskabsaflæggelse skal være i overensstemmelse med de gældende internationale regler. I nærværende opgave ser vi nærmere på de regler og krav i dansk lovgivning, samt de internationale standarder, der stilles til den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Tórshavn, maj 2004 Hanna Wang Side 4

2 Problemformulering 2.1 Problemformulering Målsætningen for opgaven er: Udarbejdelse af en redegørelse og sammenligning af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver ud fra gældende danske regnskabsregler (årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger) og de internationale standarder (IFRS). Ud fra denne foretages en vurdering af, hvorvidt kvalitetskravene og det retvisende billede sikrer og opretholder regnskabsbrugeres informationsværdi. Ovenstående inddeles i behandling af følgende delspørgsmål: 1) Hvad er formålet med årsregnskabloven fra 2001? 2) Der foretages herefter en inddeling af behandlingen af materielle anlægsaktiver i følgende emner: a) Indregning og måling b) Leasede aktiver c) Nedskrivninger d) Opskrivninger e) Afskrivninger Efter inddelingen i a) - e) behandles følgende spørgsmål: 2.1 Er der overensstemmelse mellem årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og IFRS vedrørende den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver? 2.2 Hvilke aspekter og faktorer danner grundlag for og kan inddrages i vurdering af regnskabs brugeres informationsværdi? Side 5

2.2 Problembeskrivelse og -fortolkning Hovedtitlen på opgaven er "Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver". Ved regnskabsmæssig behandling forstås de i regnskabslovgivningen stillede krav til indregning, måling og præsentation i årsrapporten. Regnskabslovgivningen er først og fremmest Årsregnskabsloven (ÅRL), siden de danske Regnskabsvejledninger (RVL) og de Internationale regnskabsstandarder (IFRS før IAS). Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver reguleres overordnet i årsregnskabsloven og videre detailreguleres der i regnskabsvejledningerne, navnlig RVL 10 Materielle Anlægsaktiver og RLV 21 Leasing. Endvidere er der for virksomheder, som aflægger årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, stillet krav i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, IAS 17 Leasing og IAS 36 Værdiforringelse af aktiver. Emnet "Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver" har tre synsvinkler: 1) Regnskabslovgivning, hvor regler og bestemmelser fastsættes 2) Virksomhed, som skal overholde de regler og bestemmelser, som sættes fra lovgivningen 3) Regnskabsbruger, som får nytte ud af at virksomhed aflægger årsrapport efter de regler og bestemmelser, som regnskabslovgivningen sætter En mulighed for behandling af emnet er forbindelsen mellem 1) og 3), hvilket vil sige regnskabsbrugeren over for regnskabslovgivningen. Det kan være interessant at undersøge, hvorledes regnskabslovgivningen sikrer regnskabsbrugeren en årsrapport, som kan bruges til det ønskede formål. Behandling af 1)-3) kan foretages ved en teoretisk gennemgang af lovgivningen og de aspekter, som ligger til grund for at reglerne er, som de er. Efter udvælgelse af regnskabsbrugere undersøges reglerne og der vurderes omkring kvalitetskrav og retvisende billede. Denne behandling kræver en grundig redegørelse for lovgivning og reglerne, som lovgivningen sætter. Resultatet vil ikke være et endegyldigt svar, men snarere en teoretisk vurdering af grå zoner med hensyn til regnskabsbrugere og informationsværdi. En anden indfaldsvinkel til emnet er samspillet mellem 1) og 2), hvilket vil sige hvordan virksomheden og lovgivningen hænger sammen. Det kan udformes som en analyse af om virksomheder overholder de regler, som sættes af regnskabslovgivningen. En analyse tager udgangspunkt i en række årsrapporter og kræver en del arbejde med udarbejdelse af kriterier for undersøgelsen, selve udførelsen af undersøgelsen og resultatet bliver konklusioner. Jeg mener, at en sådan fortolkning af emnet vil være egnet i de tilfælde, hvor opgaven udarbejdes af flere personer. Det kan begrundes med, at omfanget af arbejdsbyrden bliver mere passende, og Side 6

selve kvaliteten af undersøgelsen bliver væsentlig højere ved at den udarbejdes af flere personer. Derfor er denne mulighed ikke valgt. 2.3 Definitioner og fortolkning af begreber Måling: ved måling forstås måling af den værdi, som et aktiv skal indregnes til i balancen. Dette begreb erstatter det, som tidligere blev kaldt værdiansættelse. Se bilag B for årsregnskabslovens målegrundlag. Vurdering: ved vurdering skal forstås en afvejning af fordele og ulemper. Regnskabsbrugere: hermed skal i opgaven forstås brugere af det eksterne regnskab. Mere om regnskabsbrugere i kapitel 4. Kvalitetskrav: kvalitetskrav er den samlede betegnelse for de grundlæggende krav, som lovgivningen stiller til udarbejdelse af årsrapporten, således at den skal give regnskabsbrugeren nytteværdi. De primære kvalitative krav er, at informationen er pålidelig og relevant, mens de sekundære kvalitative krav er, at informationen er forståelig og sammenlignelig 1. Retvisende billede: hermed skal forstås det grundlæggende krav til årsrapporten, som omfatter at give et retvisende billede af virksomhedens (eventuelt koncernens) aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Virksomhed: Ved virksomhed forstås i opgaven den selskabsform, som er omfattet af årsregnskabsloven. ÅRL er forkortelsen for årsregnskabsloven, som er lov nr. 448 af 7. juni 2001 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab. RVL er forkortelsen på de danske regnskabsvejledninger. I opgaven angives et afsnit i en bestemt regnskabsvejledning med nummer punktum afsnit, f. eks. afsnit 1 i regnskabsvejledning nr. 10 er RVL 10.1. IAS/IFRS er betegnelsen på de internationale regnskabsstandarder. IAS er den tidligere betegnelse for standarderne. Standarder, som er blevet udstedt før navneskiftet til IFRS, hedder stadig IAS. I opgaven anvendes IFRS, når det gælder standarderne generelt, mens IAS anvendes, når der er tale om en bestemt standard, som ikke har ændret navn, f. eks. IAS 16 Materielle Anlægsaktiver. I opgaven angives et afsnit i en bestemt IAS med nummer punktum afsnit, f. eks. afsnit 1 i IAS 16 er IAS 16.1. 1 Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 169 Side 7

2.4 Afgrænsning Opgaven omhandler primært regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver med tilhørende regler, hvorfor der afgrænses fra regnskabsmæssig behandling af andre aktiver, ud over de tilfælde hvor der skal enten drages en parallel eller påvises en forskel mellem regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver og andre aktiver. I det omfang, det vurderes nødvendigt at inddrage dele af regnskabsmæssig behandling af andre aktiver, gøres dette med reference til lov, regnskabsvejledninger eller andet relevant materiale. Der afgrænses fra regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme, idet den regnskabsmæssige behandling fraviger fra regnskabsmæssig behandling af øvrige materielle anlægsaktiver. Opgaven behandler ikke afhændelse og salg af aktiver ud over de betragtninger, som ligger til grund for fastsættelse af restlevetid og scrapværdi i forbindelse med afskrivninger. Dette fravalg kan begrundes med, at det ikke anses som relevant i opgavens sammenhæng. Den skattemæssige behandling af materielle anlægsaktiver begrænses til kun at omfatte en kort redegørelse for skattemæssige aspekter ved behandling af hensættelse til udskudt skat, som vedrører forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af materielle anlægsaktiver, samt hensættelse til udskudt skat i forbindelse med opskrivninger af materielle anlægsaktiver. Opgaven behandler reglerne i årsregnskabsloven for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Der afgrænses fra reglerne for virksomheder i regnskabsklasse A. Udgangspunktet er årsregnskabsloven fra 2001. Den tidligere årsregnskabslov behandles ikke særskilt, men forskelle mellem den gamle og den nye lov kommenteres i det omfang det vurderes nødvendigt. 2.5 Metode Denne opgave er teoretisk beskrivende med eksempler til at illustrere teorien og udvalgte problemstillinger. Informationsindsamlingen er foregået ved at søge litteratur om emnet og udvælge en virksomheds årsrapport til at illustrere teorien. Litteratur søgningen har mest været over Internettet i søgedatabaser, og det fundne materiale er siden blevet bestilt gennem biblioteket. Den teoretiske platform er først og fremmest årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger (RVL og IFRS) og diverse opslagsværker med kommentarer til reglerne. Den anvendte litteratur anses for værende troværdig og pålidelig, skrevet af folk med faglig baggrund, som jeg finder relevant og passende. Side 8

For at give opgaven en lidt mere praktisk betonet vinkel, er der fundet frem til en række artikler skrevet af folk i erhvervslivet, revisionsfirmaer m.m. Disse artikler er subjektive, idet forfatterens mening er grundstenen bag artiklen. Trods det, mener jeg, at der i artiklerne tilkendegives relevante kommentarer og kritik, som skal være med til at holde lovgivningen på et højt niveau. Derfor inddrages artiklerne eller dele i opgaven, idet forfatternes subjektivitet vurderes i hvert enkelt tilfælde. Den praktiske platform består desuden af eksempler udarbejdet fra Danisco's årsrapport for 2002/2003. Derved belyses teorien med realistiske eksempler med realistiske tal. Udvælgelse af årsrapport til eksempel brug sker ud fra følgende kriterier: o o o o Skal aflægge efter IFRS, forholdsvis ny, give oplysninger om anvendt regnskabspraksis med henhold til op- og nedskrivninger, oplyse om leasede aktiver i noterne. Den udvalgte eksempel årsrapport er Danisco's årsrapport for 2002/2003. Valget af Danisco kan begrundes med, at Danisco aflægger årsrapport efter IFRS og har derved en mere beskrivende anvendt regnskabspraksis vedrørende nedskrivninger af materielle anlægsaktiver end de virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Endvidere har Danisco's årsrapport i noterne en detaljeringsgrad, som gør det muligt at bruge taloplysningerne til konstruktion af eksempler vedrørende leasede anlægsaktiver. Danisco har ikke foretaget op- eller nedskrivninger af materielle anlægsaktiver, hvorfor årsrapporten ikke kan bruges til at illustrere den praktiske gennemførelse af disse dele af opgaven. Men til trods for dette, mener jeg, at Danisco danner et godt grundlag for eksempel virksomhed ud fra de øvrige betingelser. 2.6 Målgruppe og opgavens struktur Opgaven er først og fremmest udarbejdet for egen udvikling på området, og henvender sig til læsere, som er bekendt med eksternt regnskab. Målgruppen er studerende og andre, som vil læse om emnet på niveau, som passer sammen med HD uddannelsen inden for regnskab. Opgavens struktur er vist i den følgende figur. Her skal bemærkes, at læsere, som har et bredere kendskab til dansk regnskabslovgivning og udviklingen inden for denne generelt og med henblik på materielle anlægsak- Side 9

tiver, kan springe niveau 2 over, og følge den stiplede linie til behandlingen af det ønskede emne i niveau 3. Der skal oplyses, at hvert element i niveau 3 kan læses uafhængigt af de andre. Niveau 1 2) Problemformulering Niveau 2 3) Materielle anlægsaktiver 4) Regnskabslovgivning 5) Indregning og måling Niveau 3 6) Leasing 7) Afskrivninger 8) Nedskrivninger 9) Opskrivninger Niveau 4 10) Opsamling og konklusion Figur 2.1 Niveau 1 Opgaven indledes med 1) Forord, siden følger kapitel 2 Problemformulering, som er selve grundlaget for resten af opgaven. Der udarbejdes underspørgsmål, som søges besvaret i de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 indeholder også afgrænsning, således at læseren kan gøre sig bekendt med, hvilke emner og aspekter, som ikke behandles. Side 10

Niveau 2 Som indledning til emnet "Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver" følger tre kapitler, kapitel 3, 4 og 5, som i figur 2.1 danner niveau 2. Kapitel 3 omhandler materielle anlægsaktiver, og forklarer hvilke regnskabsmæssige reguleringer, der skal gennemføres, mens aktivet gennemløber en livscyklus i virksomheden. I kapitel 4 redegøres for og gives et overblik over regnskabslovgivningen i form af årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Siden defineres og kommenteres begrebet regnskabsbrugere, som danner basis gennem opgaven, sammen med en redegørelse for regnskabsteori. Kapitel 5 karakteriseres her som indledende kapitel, idet den har langt mindre detaljeringsgrad end de øvrige kapitler, og kan/skal læses som et "brush up" for de læsere, som er bekendt med regnskab, men som lige skal opfriske reglerne for materielle anlægsaktiver i den nu gældende regnskabslovgivning. Den har imidlertid samme struktur, som kapitlerne i niveau 3, se nedenfor. Niveau 3 De efterfølgende kapitler har samme struktur, men kapitel 5 om indregning og måling er langt mindre detaljeret end de andre. Kapitel 5 skal give et hurtigt overblik over reglerne for indregning og måling af materielle anlægsaktiver, hvor de andre kapitler omhandler: Kapitel 6 Leasing, Kapitel 7 Nedskrivninger, Kapitel 8 Opskrivninger og Kapitel 9 Afskrivninger. Kapitel 5-9 er struktureret som følger: Indledning, Generelt om XXX, XXX i henhold til ÅRL, RVL og IFRS, XXX - kvalitetskrav og retvisende billede, Opsamling og delkonklusion Tre de første punkter er beskrivende, mens det fjerde punkt er diskuterende om emnet. I det sidste punkt, opsamling og delkonklusion, omsamles og konkluderes der på den beskrivende del og diskussionsdelen. Side 11

Niveau 4 I kapitel 10 er der en opsamling af de i opgaven behandlede emner, og derefter følger hovedkonklusionen for opgaven. Side 12

3 Indledende om materielle anlægsaktiver 3.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at give overblik over den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Først gennemgås grundlæggende definitioner af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven. Derefter illustreres, hvorledes et materielt anlægsaktiv over tid kan tænkes at gennemløbe en cyklus i en virksomhed. Set fra virksomhedens årsrapport, beskrives de værdiændringer og reguleringer, der kan og skal foretages i takt med, at aktivet gennemløber sin livscyklus i virksomheden. På grund af, at dette kapitel er tænkt som et overordnet overblik og definition af materielle anlægsaktiver, henvises der løbende til senere kapitler for en mere uddybende behandling af enkelte emner samt diskussion af relevante problemstillinger. 3.2 Regnskabsmæssig behandling Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver reguleres overordnet i årsregnskabsloven. Lovens bestemmelser og generelle principper om indregning og måling uddybes i regnskabsvejledningerne, hvor RVL 10 Materielle Anlægsaktiver og RVL 21 Leasing behandler materielle anlægsaktiver. Endvidere skal virksomheder, som aflægger årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, vedrørende materielle anlægsaktiver følge IAS 16 Materielle Anlægsaktiver 2, IAS 17 Leasing 3 og IAS 36 Værdiforringelse af aktiver 4. 3.2.1 Definitioner I årsregnskabsloven defineres materielle anlægsaktiver som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Alle andre aktiver er omsætningsaktiver, jf. ÅRL bilag 1C. Det afgørende er derfor virksomhedens hensigt med aktivet. 2 Dansk oversættelse af IAS 16 Property, Plant and Equipment. 3 Dansk oversættelse af IAS 17 Leases. 4 Dansk oversættelse af IAS 36 Impairment of assets. Side 13

I regnskabsvejledning 10 afsnit 5 defineres et anlægsaktiv: "Materielle anlægsaktiver er en virksomheds fysiske aktiver, der: a) er anskaffet eller fremstillet til brug i virksomheden til produktion, handel med varer eller tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål, og b) forventes anvendt i mere end ét regnskabsår" IAS 16 har en definition af anlægsaktiver, som svarer til definitionen i RVL 10. Denne er i overensstemmelse med definitionen i årsregnskabsloven, men mere udførligt beskrevet. Det stilles ikke krav om, at virksomheden har den juridiske ejendomsret over aktivet i årsregnskabsloven, regnskabsvejledningen eller IAS 16. Derfor opfylder et finansielt leaset anlægsaktiv definitionen på et aktiv og skal regnskabsmæssigt behandles som virksomhedens øvrige tilsvarende anlægsaktiver. 3.2.2 Inddeling af aktivtyper Årsregnskabslovens skema opstillinger for balancen 5 medfører, at materielle anlægsaktiver inddeles i følgende arabertalsposter 6 : 1. Grunde og bygninger 2. Produktionsanlæg og maskiner 3. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 4. Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 3.3 Livscyklus for et aktiv i en virksomhed Vi forestiller os her at et aktiv anskaffes, som tænkes ejet og anvendt i en årrække, og der er tale om et anlægsaktiv, dvs. at aktivet indgår i driften af virksomheden. Aktivet skal indregnes og måles i balancen, og i de følgende afsnit vil der kort blive redegjort for, hvilke reguleringer der skal foretages når aktivet gennemløber den nedenfor angivne mulige livscyklus i virksomheden og de omstændigheder som aktivet kan komme ud for vil kort blive omtalt. 5 Årsregnskabsloven Bilag 2 6 arabertalsposter skal anføres særskilt i noterne, jf. ÅRL 66 Side 14

I nedenstående figur er illustreret, hvilke faser et aktiv gennemløber i en virksomhed over en tidsrække. Anskaffelse indgår i driften - køb Værdiændringer afskrivninger, op- & nedskrivninger Afhændelse udgår af driften - fuld afskrivning eller salg Figur 3.1 Egen tilvirkning 3.3.1 Anskaffelse Virksomheden kan anskaffe aktivet enten ved køb, egen fremstilling eller ved leasing. Virksomheden kan også få aktivet som gave, men den mulighed bliver ikke drøftet mere i opgaven. Ved anskaffelsen opgøres kostprisen, dvs. hvad det har kostet at anskaffe aktivet og en eventuel scrapværdi vurderes. RVL 10 og IAS 16 giver en udførlig beskrivelse af, hvad skal regnes med i kostprisen. Videre skal afskrivningsperioden fastsættes ud fra aktivets forventede levetid og brugstid i virksomheden, samt en eventuel restværdi eller scrapværdi skal opgøres ved tidspunktet for indregning. Indregning og måling af materielle anlægsaktiver behandles i kapitel 5. 3.3.2 Værdiændringer Mens aktivet er i brug i virksomheden sker der værdiændringer, som medfører en regulering i den regnskabsmæssige værdi. Her skal vi kort redegøre for de værdiforringelser eller eventuelt værdiforbedringer, der kan ske i aktivets brugstid. Afskrivninger er reguleringer af aktivets værdi som følge af værdifald ved slid. Disse skal systematisk fordeles over aktivets brugstid. Afskrivningsgrundlaget er kostpris fratrukket scrapværdi, med tillæg af opskrivninger eller fradrag af nedskrivninger. Afskrivninger behandles i kapitel 9. Aktivets markedsværdi kan ændres væsentligt i løbet af aktives brugstid. Det kan skyldes markedsudvikling i form af f. eks. teknologisk udvikling. Virksomheden skal nedskrive aktivet til genindvindingsværdien (den højeste værdi af kapitalværdi og nettorealisationsværdi), hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivningen føres over resultatopgørelsen sammen med afskrivninger. Side 15

I årsregnskabsloven er krav om at nedskrive til en lavere genindvindingsværdi, men hvis situationen derimod er den modsatte, har virksomheden mulighed at opskrive til dagsværdi. Ifølge årsregnskabslovens 41 kan en virksomhed vælge at opskrive aktivet til dagsværdi, men opskrivningerne skal foretages systematisk og konsekvent for alle aktiver i den pågældende gruppe aktiver. Opskrivninger skal ikke over resultatopgørelsen, men skal bindes i en reserve under egenkapitalen. Denne kan ikke anvendes til udlodning eller til at dække underskud. Gældende for både nedskrivninger og opskrivninger skal disse tilbageføres, såfremt forholdene omkring værdien ændrer sig. Tilbageførsel af nedskrivninger sker på tilsvarende måde over resultatopgørelsen, mens tilbageførsel af opskrivninger sker ved at opskrivningsreserven opløses og flyttes til de frie reserver under egenkapitalen. Nedskrivninger og opskrivninger er yderligere behandlet i henholdsvis kapitel 7 og 8. 3.3.3 Afhændelse Aktivet kan afhændes eller gå ud af driften enten fordi det sælges eller fordi det er brugt op og fuldt afskrevet. Aktivet kan have en eventuel scrapværdi eller være uden værdi. Aktiver, som udgår fra driften behandles ikke mere udførligt i opgaven, andet end at vurdering af levetid, brugstid og scrapværdi indgår som en del af behandlingen af afskrivninger i kapitel 9. 3.4 Retvisende billede Forruden de specifikke regler gældende for materielle anlægsaktiver generalklausulen i årsregnskabslovens 11 om retvisende billede gældende for hele årsrapporten. Det medfører, at den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver kan fraviges, hvis den vurderes at være i strid med det retvisende billede. 3.5 Opsamling og delkonklusion Formålet med dette kapitel er at give en overordnet beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og IFRS. Materielle anlægsaktiver defineres i årsregnskabsloven som aktiver til vedvarende eje eller brug. Der stilles ikke krav om den juridiske ejendomsret, hvilket medfører at finansielt leasede anlægsaktiver opfylder definitionen på et aktiv, og skal regnskabsmæssigt behandles som virksomhedens øvrige aktiver. Side 16

Årsregnskabsloven inddeler endvidere materielle anlægsaktiver i fire typer. For at give et overblik over den regnskabsmæssige behandling for et aktiv, tages udgangspunkt i en opdeling af et aktivs levetid i tre faser: anskaffelse, brug og afhændelse. Ved at beskrive, hvilken regnskabsmæssig behandling eller regulering, der skal foretages ved hver af faserne anskaffelse, brug og afhændelse gives der et overblik. Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver er med til at give et retvisende billede af årsrapporten. Hvis en del af behandlingen af materielle anlægsaktiver medfører, at der ikke gives et retvisende billede, skal denne fraviges. Side 17

4 Regnskabslovgivningen 4.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at redegøre for dansk regnskabslovgivning (årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger) og de internationale standarder, IFRS. Først gennemgås årsregnskabsloven, især med henblik på at afdække baggrunden for en ny lov og hvad det nye er ved årsregnskabsloven, samt hvad den skal leve op til - formålet. Videre redegøres kort for de danske regnskabsvejledninger, herunder hvilke opdateringer der er fulgt i kølvandet af den nye lov, samt en redegørelse for regnskabsvejledningerne i henhold til materielle anlægsaktiver. Siden redegøres for og kommenteres omkring begrebsrammen for de internationale regnskabsstandarder, herunder hvorledes der reguleres vedrørende materielle anlægsaktiver. Dernæst foretages en overordnet sammenligning af årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og de internationale standarder med henhold til regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver. Til sidst redegøres for definitionen af begrebet regnskabsbrugere i henhold til årsregnskabsloven og de internationale standarder. Videre redegøres for regnskabsteori og sammenfattes omkring regnskabsbrugere, regnskabsteori og kvalitetskrav. 4.2 ÅRL 4.2.1 Årsregnskabsloven af 2001 Lov nr. 448 af 7. juni 2001 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab, ofte kaldet den nye årsregnskabslov eller årsregnskabsloven af 2001, er en rammelov, som detailreguleres ved godkendte og vedtagne regnskabsstandarder. Lovens rammer indfører en begrebsramme, som omfatter og til dels definerer begreberne retvisende billede, kvalitetskrav, regnskabsbrugere og regnskabsbrugernes informationsbehov. Hvor den tidligere årsregnskabslov byggede på EU's 4. direktiv fra 1978, er 2001-lovens begrebsramme rodfæstet i IFRS's begrebsramme 7. 7 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-2 Side 18

Ved 2001-loven videreføres generalklausulen om det retvisende billede, men kravet udvides til også at omfatte ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Det er således hele årsrapporten, som er omfattet af generalklausulen om det retvisende billede 8. Vedrørende forudsætninger opprioriteres relevans i forhold til pålidelighed, som var en væsentlig forudsætning i den tidligere lov. Årsregnskabsloven indfører en ny forudsætning, neutralitetsbegrebet. Denne forudsætning medfører, at forsigtighedsprincippet ikke indgår som en del af begrebsrammens kvalitative egenskaber længere. Dog indgår forsigtighedsprincippet fortsat ved indregning og måling af aktiver 9. 4.2.2 Baggrunden for en ny lov i 2001 Baggrunden for den nye årsregnskabslov var at tilpasse dansk regnskabsaflæggelse til de krav og muligheder, som følger af den internationale udvikling. Med den nye lov er det muligt at indføre nuværende og fremtidige ændringer, som følger af udviklingen af IFRS. Formålet med loven er endvidere, at årsrapporter fremover bliver mere fremadrettede og informative. Der er skabt mulighed for sammenlignelighed for virksomheder, som opererer på internationale kapitalmarkeder. 4.2.3 Det nye ved 2001-loven Årsrapporter skal fremover være mere a. fremadrettede og b. informative. a. Fremadrettede ved at målingen af en række aktiver og forpligtelser nu sker til dagværdi, frem for den tidligere bagudrettede måling til kostpris. Den fremadrettede måling medfører, at finansielle aktiver og forpligtelser fremover bliver målt til dagsværdi. b. Informative ved, at loven stiller større krav til mellemstore og store virksomheder end den hidtidige lov. Det er især krav om mere ikke-finansiel information i årsrapporten. 10 Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser A, B, C og D efter størrelse, hvor muligheder og krav øges for hver regnskabsklasse, hvor den laveste er A. Derved samles som noget nyt erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsrapport i en og samme lov. 8 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-3 9 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-5 10 "Den nye årsregnskabslov fremsættes i Folketinget i januar 2001" af Søren Kok Olsen, statsaut. revisor, INSPI 1/2001 Side 19

Vedrørende områder, som er ændret ved loven, er der for materielle anlægsaktiver nu krav om, at finansielt leasede aktiver skal indregnes og afskrives over brugstiden som virksomhedens øvrige materielle anlægsaktiver. Endvidere er reglerne vedrørende opskrivning ændret, således at værdistigning skal indregnes, selv om den ikke er varig. Hvis en virksomhed vælger at opskrive materielle anlægsaktiver, skal opskrivningen ske systematisk og løbende vurderes. Årsregnskabsloven baseres på principperne omkring den formueorienterede regnskabsteori, hvor den tidligere lov var bygget på den præstationsorienterede regnskabsteori. Se mere om regnskabsteori i afsnit 4.6. 4.2.4 Årsregnskabsloven fremover Foreløbig er ændringslov til årsregnskabsloven blevet vedtaget i Folketinget den 3. februar 2004. Ændringsloven indebærer blandt andet at beløbsgrænserne for regnskabsklasserne er ændret, kravene til segmentoplysning for klasse B lempes. Der er ikke områder i ændringer i loven, som direkte vedrører den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver, som behandles i denne opgave. 4.3 RVL 4.3.1 Indledende om de danske regnskabsvejledninger De danske regnskabsvejledninger udstedes af Regnskabsteknisk Udvalg, som er en del af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Gennem de seneste år er de fleste regnskabsvejledninger blevet ajourført og flere nye er udstedt for at følge årsregnskabsloven og IFRS. I 2002 blev regnskabsvejledninger 1, 3, 4, 6, 8, 9 og 10 ajourført, og nye regnskabsvejledninger 16, 17, 18 og 19 blev udstedt. Disse ændringer og nyudstedelser af regnskabsvejledninger er foretaget for, at der skal være overensstemmelse med årsregnskabsloven af 2001. I marts 2003 udstedte FSR endvidere regnskabsvejledning 21 og 22, som er udarbejdet med udgangspunkt i henholdsvis IAS 17 og IAS 18. Årsregnskabsloven er en rammelov, hvor de overordnede rammer for aflæggelse af årsrapport fastsættes, og som skal udfyldes af reglerne i de danske regnskabsvejledninger. De danske regnskabsvejledninger har derved fået en mere fremtrædende rolle, idet alle virksomheder nu skal følge regnskabsvejledningerne, når det henvises til det i loven. Det vil ikke være muligt for en virksomhed at vælge en regnskabsmæssig behand- Side 20

ling, der strider imod reglerne i regnskabsvejledningerne, da det ville stride mod de generelle krav og bestemmelser om det retvisende billede i årsregnskabsloven 11. 4.3.2 RVL og materielle anlægsaktiver Regnskabsvejledning 10 "Materielle anlægsaktiver" blev opdateret i 2002, således at den er i overensstemmelse med den nye lov og de internationale standarder, og behandler den indregning af finansielt leasede aktiver. I marts 2003 er endvidere Regnskabsvejledning 21 Leasing blevet udstedt, som omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver. Den er udarbejdet ud fra IAS 17 Leasing. Regnskabsvejledning 21 er gældende for regnskabsperioder fra 1. juli 2003. I regnskabsvejledningen gives detaljerede beskrivelser og regler for regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver, således at virksomheder f.eks. ved tvivl om hvordan en konkret situation skal håndteres, kan slå op i vejledningen og få en bredere beskrivelse af muligheder og krav. Det kan være lettere at få fundet frem til bestemmelserne vedrørende den konkrete problemstilling, idet det udførligt beskrives i vejledningen. 4.4 IFRS 4.4.1 Begrebsramme Tidligere var regnskabslovgivning inden for EU præget af datidens dominerende medlemslande som Tyskland. F.eks. er 4. direktiv fra 1978 stærkt præget af den tyske lovgivning på området. Nu ser vi større påvirkning fra international samhandel, samt krav om ensartethed inden for EU, idet alle medlemslande skal implementere IFRS inden for en vis udstrækning. Den 7. juni 2002 vedtog Europarådet en forordning fra EU-kommissionen og Parlamentet, som medfører at de børsnoterede virksomheder i medlemslandene skal aflægge koncernregnskab efter IFRS standarderne fra år 2005 12. Flere års debat om den fremtidige regnskabsstrategi i EU har ført til godkendelse af IFRS standarderne, idet de vurderes bedst at opretholde de krav stillet fra regnskabsbrugerne regionalt som internationalt. Med det 11 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-14 12 IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson, side 17 Side 21

formål at opnå den mest optimale regnskabsharmonisering i EU, valgte EU-kommissionen at anbefale IFRS efter at have vurderet andre alternativer som 13 : o o o o Separate regler for større internationale virksomheder Aftale med USA om gensidig anerkendelse af årsrapporter efter EU-direktiverne og US-GAAP Ajourføring af 4. og 7. direktiv Oprettelse af europæisk regnskabsorganisation og et nyt sæt af europæiske standarder Valget af IFRS frem for ovenstående alternativer har flere årsager. For det første var det meget vigtigt at harmoniseringen skete hurtigst muligt og effektivt. De ovenstående alternativer er besværlige at gennemføre og tager lang tid. Desuden er IASB's målsætning og arbejde foreneligt med EU's krav, til forskel fra f. eks. US-GAAP, idet USA ikke godkender EU 4. og 7. direktiv. Begrebsrammen fastlægger de begreber, som ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber til eksterne regnskabsbrugere. Begrebsrammen omhandler 14 : a) målsætningen med årsregnskaber b) de kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af information i årsregnskabet c) definition, indregning og måling af de elementer, som udgør årsregnskabet, og d) kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber ad a) Målsætningen med årsregnskabet er at give information vedrørende virksomhedens finansielle stilling, ændring i finansiel stilling samt om indtjening til en bred kreds af regnskabsbrugere, som de kan bruge ved deres økonomiske beslutningstagen. Det forudsættes i begrebsrammen, at ved at dække informationsbehovet ved økonomiske beslutninger, dækkes de fleste regnskabsbrugeres behov. Der er to grundlæggende forudsætninger for at årsregnskabets formål er opfyldt. Det første er periodiseringsprincippet, som sikrer at transaktioner og andre begivenheder bliver indregnet, når de finder sted, og at de præsenteres i det regnskabsår, de hører til. Derved opnår regnskabsbrugere den mest nyttige information, 13 IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson, side 42 14 begrebsramme afsnit 5, side 36 Side 22

når de skal træffe økonomiske beslutninger. Den anden forudsætninger er going concern, hvilket vil sige, at årsregnskabet er udarbejdet under forudsætning for fortsat drift. ad b) Der er fire primære kvalitative egenskaber, som gør årsregnskabet nyttig for regnskabsbrugeren. Disse er forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Begrebsrammen indfører i afsnit 44 en begrænsning til kvalitetskravene, ved at der skal foretages en afvejning mellem nytteværdi og omkostninger. Det er for at sikre, at nytteværdien overstiger omkostningerne ved fremskaffelsen. 4.4.2 IFRS og materielle anlægsaktiver IAS 16 "Materielle anlægsaktiver" omhandler den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Regnskabsmæssig behandling af leasing behandles ikke i IAS 16, men bliver behandlet i IAS 17 "Leasing", og endvidere behandles værdiforringelse af materielle anlægsaktiver ikke i IAS 16, men særskilt i IAS 36. 4.4.3 Første gangs indregning efter IFRS Dansk lovgivning kræver, at børsnoterede selskaber skal udarbejde koncernregnskab efter IFRS senest for regnskabsår 2005. For at koncernregnskabet for 2005 skal være i overensstemmelse med IFRS skal sammenligningstallene ligeledes være udarbejdet efter IFRS, idet de ikke efterfølgende skal rettes. Det vil sige, at virksomhederne også skal opfylde kravene fra IFRS for 2004 tallene. Der findes særlige overgangsregler ved implementering af IFRS, som ikke beskrives i opgaven. 4.4.4 IFRS fremover Forordningen fra Europarådet giver medlemslandene ret til at kræve eller tillade, at børsnoterede virksomheder også skal aflægge årsrapport i henhold til IFRS. Videre gives der mulighed for at tillade, at øvrige virksomheder aflægger årsrapport og/eller koncernregnskab efter IFRS 15. 15 IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson, side 17 Side 23

I Danmark forventes 16, at danske børsnoterede virksomheder skal aflægge både koncernregnskabet og årsrapport i henhold til IFRS, mens ikke-børsnoterede virksomheder kan vælge om de vil aflægge årsrapport og/eller koncernregnskab i henhold til IFRS. 4.5 Sammenligning af ÅRL, RVL og IFRS 4.5.1 Udvalgte områder sammenlignes Uddrag fra sammenligning 17 af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og IFRS er vist i nedenstående figur. Sammenligningen er foretaget af den regnskabsmæssige behandling mellem RVL 10 og IAS 16. Der antages, at årsregnskabslovens bestemmelse "vedvarende eje og brug" dækker over samme realitet som "eje og brug i mere end én regnskabsperiode". Derfor er overensstemmelse mellem ÅRL, RVL og IFRS. 16 Årsregnskabsloven af 2001 - nye krav og særlige problemstillinger, KPMG side 18 17 Dansk Regnskabspraksis 2004, side 14-11 og 14-12 Side 24

I ovenstående figur kan man se, at IAS 16 anvender en anden måleattribut for opskrivning, men hvis man ser nærmere på hvordan dagsværdi 18 måles, ser man at der er tale om to sider af samme sag. 4.6 Regnskabsbrugere og regnskabsteori 4.6.1 Definition af regnskabsbrugere Brugere af en virksomheds eksterne regnskab kan inddeles i regnskabsbrugere inden for virksomheden og uden for virksomheden. Der er forskellige informationsbehov og forskellig baggrund med henhold til viden om virksomheden 19. Virksomhedens eksterne regnskab består af en delmængde af den information, som er til rådighed internt i virksomheden. Det er forskelligt, hvor meget information regnskabsbrugere internt i virksomheden har adgang til, men der vil være tilfælde, hvor de interne regnskabsbrugere har bedre mulighed for at vurdere virksomhedens fremtidsudsigter end en ekstern regnskabsbruger, f. eks. en investor på aktiemarkedet, som ude- 18 Se målegrundlag i bilag B 19 Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 23 Side 25

lukkende baserer sin vurdering på det eksterne regnskab. Herved opstår en forskel i opfattelsen af virksomhedens "værdi" eller aktiekurs. For at mindske denne forskel og reducere risikoen for insiderhandel 20, stilles krav om større åbenhed fra virksomhedens side. 21 Brugere internt i virksomheden er i realiteten både interne og eksterne regnskabsbrugere. De er interne regnskabsbrugere, når de handler på virksomhedens vegne som f. eks. ledere og funktionschefer og skal råde over og tage beslutninger vedrørende virksomhedens ressourcer. På den anden side er de samtidig eksterne regnskabsbrugere, når de handler for sit eget vedkommende. Det kan f. eks. være ved at tage stilling til om de skal placere sin arbejdskraft i virksomheden eller et andet sted, dvs. fordeling af sine egne ressourcer. I regnskabsteori arbejdes med 3 beslutningsopgaver og informationsbehov som målsætning for udarbejdelsen af årsrapporten 22. I ÅRL 12 findes tilsvarende beslutningsopgaver og afledte informationsbehov. o o o Prognose opgaven - denne opgave vedrører regnskabsbrugere, som skal fordele egne ressourcer på grundlag af forventet fremtidig udvikling af virksomheden. Det vil være typisk være: investorer, långivere, medarbejdere, leverandører. Regnskabsbrugernes informationsbehov er fremadrettet, idet de efterspørger regnskabsoplysninger, som kan forbedre muligheden for at vurdere virksomhedens fremtidsudsigter. Kontrol opgaven - denne opgave var tidligere omfattet af ejernes behov for at vurdere om ledelsen forvaltede virksomheden på en ansvarlig måde, sådan at egenkapitalen var intakt. Nu er kontrollen med forvaltningen af virksomhedens ressourcer udvidet til at omfatte en større kreds af interessegrupper, især med hensyn til miljø og social ansvarlighed. Informationsbehovet er bagudrettet, idet regnskabsbrugerne skal vurdere ledelsens udførte ansvarlighed. Fordelingsopgaven - til forskel fra prognoseopgaven og kontrolopgaven er fordelingsopgaven rettet mod beslutninger internt i virksomheden. Det kan være overskudsfordeling i tantieme til bestyrelse eller bonus til ansatte. Begrebet brugere af det eksterne regnskab defineres i årsregnskabslovens 12, stk. 2, og dækker over flere grupper af regnskabsbrugere end der er lagt op til i IFRS's begrebsramme, hvor investorer og kreditorer er de primære regnskabsbrugere. Årsregnskabslovens begrebsramme forsøger således at opfylde forskellige regnskabsbrugeres informationsbehov. 20 Insiderhandel er, når interne regnskabsbrugere udnytter intern regnskabsinformation til at investere i over- eller undervurderede aktier på aktiemarkedet og herved opnå overnormale afkast. 21 Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 27 22 Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 42 Side 26

Årsrapport i henhold til årsregnskabsloven omfatter elementer, som begrebsrammen for IFRS ikke indeholder. Det er f. eks. ledelsesberetning og supplerende beretninger. Årsregnskabsloven og begrebsrammen for IFRS er forenelige med henhold til regnskabsbrugere, idet årsregnskabsloven øvrige regnskabsbrugere har et informationsbehov, som i stor omfang dækkes af disse dele af årsrapporten. For at årsrapporten skal give et retvisende billede skal den rettes mod regnskabsbrugernes informationsbehov. Omfanget af en pågældende virksomheds regnskabsbrugere afhænger af virksomheden art, størrelse og den offentlige interesse i øvrigt. Ledelsen har ansvaret for udarbejdelse årsrapporten, jf. ÅRL 8, og skal se til at årsrapporten giver et retvisende billede. Nytteværdien for regnskabsbrugere afhænger af om informationen dækker informationsbehovet. I de efterfølgende kapitler vurderes opfyldelse af informationsbehov for to hovedgrupper af regnskabsbrugere, hvis informationsbehov opstår ud fra: o o Prognoseopgaven - informationsbehov er fremadrettet. Disse regnskabsbrugere er: investorer, långivere, medarbejdere, leverandører. Kontrolopgaven (forvaltning) - informationsbehovet er bagudrettet. Disse regnskabsbrugere er ejere og aktionærer. 4.6.2 Regnskabsteori og regnskabsbrugere Den præstationsorienterede teori bygger på at resultatopgørelsen er den primære regnskabsopstilling, og at balance posterne derfor er et resultat af transaktionerne (præstationerne) i resultatopgørelsen. Måling af balanceposterne sker gennemgående til kostpris, det vil sige at målingen er bagudrettet, idet den afspejler en værdi, som posterne har haft, men ikke siger noget om hvilken værdi de har for virksomheden i dag eller fremover. De grundlæggende principper i præstationsorienteret regnskabsteori er først og fremmest matchingprincippet, og siden også forsigtighedsprincippet og realisationsprincippet. Matchingprincippet bygger på, at indtægter og udgifter følges ad. Det vil sige, at når en indtægt indregnes skal det tilsvarende ressourceforbrug for at fremskaffe indtægten indregnes som en udgift. Ressourceforbruget kan være sket i indeværende eller tidligere regnskabsperioder, men skal indregnes i takt med indtægten, fordi de skal matches. Side 27

Forsigtighedsprincippet er i den tidligere lov grundlaget for lovens formål om kreditorbeskyttelse, ved at måling skal ske ud fra en forsigtighedsbetragtning for ikke at give et "urealistisk positivt" indtryk af virksomhedens finansielle stilling. Aktiver må ikke optages til en for høj værdi, mens forpligtelser ikke må optages til en for lav værdi. Endvidere skal indtægter/gevinst først indregnes, når de er sikre, men et udgift/tab skal indregnes, når det truer. Realisationsprincippet vil sige, at indtægter skal indregnes, når de højst sandsynligt realiseres i indbetalinger. Den tidligere lov var bygget på den præstationsorienterede regnskabsteori, og det mest fremtrædende princip er måske forsigtighedsprincippet. Af hensyn til regnskabsbrugere i form af investorer og lignende var det af stor betydning, at ikke give et urealistisk godt billede af den finansielle situation. Den har sin baggrund i et samfund, hvor der på et tidspunkt har været nødvendigt med lovgivning til at sikre et vist omfang af pålidelighed i regnskabsrapporteringen, og hvor denne tankegang var i fuld overensstemmelse med samfundet i øvrigt. Med tiden har samfundet i vores del af verden udviklet sig til mere at være et informationssamfund med en hastig udvikling af virksomheder baseret helt eller delvis på immaterielle aktiver frem for udelukkende materielle aktiver. Herved er der opstået et behov for at tilpasse indregning og måling af balancen til den ændrede situation. Årsregnskabsloven fra 2001 bygger på den formueorienterede regnskabsteori og værdibaserede tankegang. I den formueorienterede teori har balancen det primære fokus, mens resultatopgørelsen er afledt af værdireguleringerne af balanceposterne. Værdiansættelsen af balance posterne skal afspejle den reelle værdi på statusdagen. Måleattributten er dagsværdi, og den kan måles på forskellige måder, se bilag B for definition af forskellige målegrundlag. Med den formueorienterede regnskabsteori og årsregnskabsloven er det i højere grad muligt at identificere og synliggøre alle de ressourcer, som virksomheden besidder. Kvalitetskravene skal sikre, at årsrapporten viser det, som er relevant for regnskabsbrugerne. 4.7 Opsamling og delkonklusion Årsregnskabsloven skal medføre, at årsrapporter fremover bliver mere fremadrettede og informative. Det er sikret med at indføre et mere fremadrettet målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som er i tråd med den værdibaserede regnskabsteori til forskel fra den tidligere transaktionsbaserede tankegang. Men årsregnskabslovens bestemmelser er ikke udelukkende gået over til fremadrettede værdien, idet materielle anlægsak- Side 28