Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en lille rende af betonsten eller andet. Regnvand fra belægninger løber fra belægningen direkte ud over arealet. Ved store regnvejr kan vand fortsætte til et regnbed, infiltrationsgrøft eller andet LAR-anlæg. Strømning over græsflader væk fra en bygning kan anvendes ved små som store bygninger, hvor man ikke færdes, mens det regner eller umiddelbart efter, idet der da vil være ekstra vådt i græsset. Strømning og nedsivning i græsflader anvendes også for vand, der løber direkte væk fra gang og cykelstier, parkerings og vejarealer. Strømning over græs eller lignende anvendes desuden som forrensning, før regn vand ledes ud i fx et regnbed eller en dam, idet sand og andet materiale fanges i græsset.
Våde bassiner og damme Overfladevand fra tage, veje og pladser forsinkes og eventuelt nedsives i et åbent vandfyldt bassin, dam eller sø. Fra det våde bassin er der et droslet afløb, så vandmængden fra bassinet begrænses, og der kun ledes en fastlagt vandmængde videre til et andet LAR-anlæg, recipient eller offentlig kloak/regnvandskloak. Der sker en god rensning af vandet i et vådt bassin. Suspenderet stof fjernes ved bundfældning i bassinet, organisk stof nedbrydes biologisk via planteoptag og olie nedbrydes af solens lys. Også olie fjernes effektivt. Et vådt bassin kan anvendes på større grønne områder og give området en høj rekreativ værdi. Bassinet fungerer som et magasin, og renser vandet før andre LAR-metoder som f.eks. nedsivning i faskiner.
Tørre bassiner Et tørt bassin er et bassin, hvor regnvandet har plads til at opholde sig, inden det siver ned i jorden og/eller ledes til kloak. Der er normalt vand i et tørt bassin i 2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er bassinet tømt for vand og kan indgå i den normale brug af området indtil næste regnvejr. Regnvandet ledes ud i et udgravet typisk græsklædt område. Under bassinet kan der være sand/grus og yderligere en faskine som fremmer forsinkelsen og nedsivningen af vandet. Bunden kan også være tæt, så der kun sker en forsinkelse af vandet. Fra det tørre bassin er der et droslet afløb, så der kun kan ledes en fastlagt vandmængde videre til andre LAR-anlæg, recipient eller kloak. Ved begrænset plads kan et tørt bassin også etableres som et underjordisk, lukket bassin udformet som en tank eller rør. Et tørt bassin kan anvendes på større grønne områder ved tilledning af regnvand fra større befæstede arealer. Tørre bassiner bruges, hvor der er behov for at forsinke og nedsive større mængder regnvand eller begrænse og forsinke udløbet af regnvand til recipienter og kloak, så de store vandmængder ved regn ikke overbelaster kloakken og recipienten.
Render og grøfter Regnvand fra tage eller belægninger ledes til render eller grøfter. Her kan det strømme videre samtidig med, at der kan ske en fordampning eller nedsivning af vandet til grundvandet eller til et dræn, der fører til kloak. Render og grøfter kan være naturlige lavninger i terrænet eller som oftest gravede render, hvor bunden er opbygget af sand og grus, hvor vandet kan magasineres og sive ned til grundvandet. Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke, ilte og fordele vandet. I områder med befæstede arealer kan render udføres i beton, granit eller andre tilsvarende materialer. Render og grøfter kan indpasses i området og øge den rekreative og landskabelige værdi, og kan lede vand videre til f.eks. et regnbed eller et bassin.
Regnbede Et regnbed er et beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig og sive ned i jorden. Regnvandet ledes ud i et udgravet område, hvor der er en god vækstjord og planter, der kan tåle såvel våde som tørre perioder. Herunder sand/grus der fremmer nedsivning og evt. en faskine for yderligere forsinkelse og nedsivning. Fra regnbedet kan vandet sive ned til grundvandet eller opsamles i et dræn og afledes til kloak. Beplantningen anvender vandet, og regnbede skaber gode muligheder for smukke omgivelser og forbedrede livsvilkår for fugle og andre smådyr. Regnbede kan anvendes mange steder. Ved boliger, erhverv, forretningsområder mv. anlægges regnbede som en del af have- og gangarealer, og hvor regnvand fra tagflader og ofte fra gang- og parkeringsarealer løber direkte til regnbede. Desuden anvendes anlæg, hvor regnvand fra veje og parkeringsarealer ledes til regnbede fx opbygget i vejsiden, som afgrænsning mellem parkeringsbåse, og som adskillelse mellem rækker af parkeringer på P-pladser. Her sker tilledning af vandet oftest via lave kantsten eller via huller i kantsten. Her skal planterne kunne tåle vejsalt. Regnbede er således små grønne, rekreative oaser i såvel offentlige byrum som i private haver mv., som lokalt kan sikre afledning af meget store dele af regnvandet til beplantning, fordampning og til jorden.
Permeable belægninger Ved en permeabel belægning forstås en belægning, hvor regnvandet løber ned gennem belægningen eller mellem belægningens elementer. Dette er især overflader med belægning af betonfliser med porøse fuger og belægninger med en åben porestruktur (asfalt eller andet materiale). Til permeable belægninger hører principielt også grus, græs mv. Regnvandet løber ned i belægningens underbygning, der er designet til at tale dette, uden at levetiden reduceres. Vandet forsinkes i underbygningen og afhængigt af terrænet, grundvandsstanden og forureningsmæssige forhold mv. kan regnvandet herfra nedsives, ledes til recipient eller afløbssystem. De permeable belægninger kan som udgangspunkt anvendes på alle typer af arealer -veje, cykelstier, gårdarealer, indkørsler mv.
Opstuvning på terræn Ved opstuvning på terræn indrettes områder, så regnvand kan stuve midlertidigt op på befæstede arealer under nedbør. Hermed forsinkes vandet, inden det ledes til andre LAR-anlæg eller til kloakken. Regnvandet forsinkes ved at drosle afløbet fra arealet. Dermed tilbageholdes regnvandet på det befæstede areal. Arealer til opstuvning af vand på terræn kan udføres ved at sænke arealet, etablere høje kantsten eller støttemure eller ved at regulere højden på terrænet. Opstuvning på terræn kan anvendes på mindre arealer ved parcelhuse, men vil nok have mere berettigelse på større anlæg som skoler, industri, boligforeninger, karrébebyggelser, rekreative områder mv. Eksempler på egnede arealer til midlertidig opstuvning er fx sænkede pladser, boldbaner og p-arealer. Mange arealer benyttes alligevel ikke under regnvejr. Det vil derfor ikke være til gene, hvis der stod vand nogle timer i fx en del af et gårdrum. Opstuvning på terræn kan i mange tilfælde kombineres med andre LAR-metoder, se fx Metodebeskrivelserne om Render og grøfter og Faskiner.
Opsamling og anvendelse Opsamling og brug af regnvand sker normalt på to måder: a) Tagvand opsamles i en beholder til havevanding b) Tagvand filtreres og opsamles i en lagertank, hvorfra det pumpes til toiletter og maskiner for tøjvask. Begge former for opsamling kan anvendes ved enfamiliehuse, etageejendomme, erhvervsejendomme mv. Ved metode a) kan vandet anvendes til havevanding. Ved metode b) kan vandet fra egnede tagflader med tegl, beton og skiffer anvendes til toiletskyl og tøjvask. Vandet kan desuden bruges til vask af biler, maskiner mv. samt til forskellige former for vanding på fx idrætsanlæg og boldbaner. Der må kun anvendes regnvand, som er opsamlet på egnede tage. Der må aldrig anvendes regnvand opsamlet andre steder, som f.eks. fra veje og pladser.
Olieudskillere Olieudskillere bruges til at fjerne olie og benzin fra regnvandet. I olieudskilleren udnyttes det, at olie og benzin er lettere end vand og derfor flyder ovenpå og lægger sig på vandoverfladen, hvor det skilles fra det rensede vand. Samtidig bundfældes grovere partikler som sand i udskilleren. Olieudskillere i forskellige former kan anvendes foran mange LAR-anlæg, eller før vandet ledes til kloak eller recipient. Olieudskillere anvendes, hvor der kan være olie i vandet typisk fra spild af olie fra motorkøretøjer. Det kan fx være ved afledning af regnvand fra befæstede arealer som vej- og parkeringsarealer til faskiner, bassiner, regnbede, render og grøfter mv. Olieudskillere bruges også inden regnvand fra udendørs påfyldningspladser for benzin eller olie eller bilvaskepladser ledes til kloak. Regnvand fra normale tagarealer indeholder ikke olie eller benzin, og regnvand fra parcelhuse skal derfor normalt ikke renses i en olieudskiller.
Faskiner og nedsivningsbrønde En faskine og nedsivningsbrønde skaber hulrum i jorden, hvor regnvandet opsamles. Faskiner kan bygges dels med sten, som ikke pakkes for tæt, men skaber mange hulrum, dels med forskellige typer af plastkassetter. Nedsivningsbrønde er en variant af faskiner. Regnvandet fylder først hulrummene, og herfra siver det ud i jorden og ned til grundvandet. Nedsivningen kan ske over tid og uden at genere brugen af arealerne på jordoverfladen, da faskiner er gravet ned og dækket med jord. Faskiner kan anvendes både ved enfamiliehuse, etageejendomme og erhvervsejendomme til at magasinere og nedsive regnvand enten selvstændigt eller i kombination med andre LAR-anlæg. F.eks. kan der anlægges en faskine/nedsivningsanlæg under et bassin eller i tilknytning til et regnbed. Der kan etableres overløb fra faskiner til andre LAR-anlæg eller til kloak.
Grønne tage Grønne tage er tage dækket med forskellige former for stenurter (sedum), græs, mos og andre mindre planter. Vegetationen plantes oven på den almindelige tagkonstruktion, der består af indvendig beklædning, dampspærre, isolering mv. og en vandtæt membran. Grønne tage kan også være egentlige taghaver med græs og buske plantet i krukker. Især forår og sommer optager planterne store dele af vandet, og der sker en stor fordampning. Mængden af regnvand fra grønne tage reduceres meget, og den del der løber fra taget, kommer langsommere til afløbssystemet end fra et tag med tegl, eternit og lignende. Det resterende vand skal bortskaffes via andet LAR-anlæg eller kloak. Grønne tage kan anvendes overalt, på enfamiliehuse, garager, etageboliger, små og store erhvervs- og industribygninger, forretningsområder mv., og på såvel små som store bygninger.
FORDAMPET
LEDT I KLOAK
LEDT I RECIPIENT
NEDSIVET TIL GRUNDVAND