Norditalien for livsnydere 8-dages rundrejse

Relaterede dokumenter
Firenze, Lucca og Siena 8 dages kør-selv-ferie

Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Albanien. Praktiske oplysninger

Gardasøen 8 dages rundrejse

Eventuel framelding: Ved eventuel framelding er depositum tabt.

Løve s vinrejse til Italien

Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte

Julestemning i London. 5-dages rundrejse

Smagen af det ægte Italien 8-dages rundrejse

På toppen af Schweiz 8-dages rundrejse

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det ukendte Syditalien 8-dages rundrejse

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

På opdagelse i Dansk Vestindien

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Sydholland - Valkenburg

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

CYKEL-, MAD- OG VINTOUR TIL PIEMONTE. Skal du med på bjergetapen?

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Bjørnesafari i Finland 5-dages rundrejse

Vandreferie Rundt om Mont Blanc

Schweiz - fra sin smukkeste side

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

DRAMA OG UDFORDRING PÅ VASKEÆGTE TOUR DE FRANCE-MANÉR MONT VENTOUX & "TOSSERNES KLUB" - AFLYST I 2018

Nytårstogt på de hollandske kanaler

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

UNIK JAGTREJSE. - begrænset antal pladser. VILDSVINEJAGT i ITALIEN ny variant

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

Østlige Canada i autocamper

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Transkript:

Norditalien for livsnydere 8-dages rundrejse Cinque Terre er en af de helt store oplevelser på vores rundrejse i Norditalien. Det er en af den slags oplevelser, der er svær at sætte ord på, så vi lader videoen fortælle. Du kan glæde til en rundrejse, hvor der venter oplevelser for alle fem sanser. Smag på Piemontes berømte Barolo-vin og grappa. Lad blikket dvæle ved den smukke Como-sø omgivet af bjerge og charmerende landsbyer. Lyt til italienernes højstemte snak på den lokale café.. Og indsnus den eksklusive duft af trøffel, når Gianni og hans hund tager os med ud i skoven på trøffeljagt. Rundrejsen til Norditalien er en flot, farverig og sansemættet oplevelse specielt for livsnydere, der ikke kan få nok af La dolce vita i Italien. Glæd dig fordi du sejler til den sydlige ende af Como-søen med udsigt til betagende villaer du besøger en lokal producent af den himmelske lækkerbisken Torrone Gianni og hans trøffelhund tager os med på trøffeljagt i skoven danske Nina og hendes mand Renato byder på herlige vine på deres gård der er besøg på Asger Jorns museum i Albissola du vil opleve Cinque Terres spektakulære kyststrækning på en smuk togtur

Dagsprogram Dag 1 Ankomst til Milano, byvandring i Como og med tog til udsigtspunktet Brunate Vi ankommer til Milano og kører direkte til Como-søen, hvor vi bor de næste to nætter. Vi tager på byrundtur til fods i Como, der er hovedstad i den norditalienske provins af samme navn beliggende blot få kilometer fra den schweiziske grænse. Como med den charmerende gamle bydel har siden 1500-tallet drevet silkeindustri og er i dag Europas vigtigste producent af silkeprodukter. Vi skal se mange af byens kendte monumenter, kirker og torve og besøger Tempio Voltiano-museet, dedikeret til den kendte italienske fysiker Alessandro Volta, der opfandt verdens første elektriske batteri i 1800. Derudover skal vi på en flot tur med kabelbanen 720 m op til den lille hyggelige by Brunate, hvor der venter en fantastisk udsigt til Como og Como-søen. Como-søen er omkranset af hyggelige byer og smuk natur, der i den nordlige ende støder op til løvskovsklædte bjerge og sydpå er omgivet af bløde skråninger dækket af vin, figen, pinje og cypres. Inkluderede måltider: Aftensmad. Dag 2 Sejltur på Como-søen og tid i Tremezzo Vi skal på en sejltur til den sydlige ende af Como-søen. Como-søen har med sin skønhed og dejlige klima op gennem tiden tiltrukket folk fra det bedre borgerskab, der lod opføre sommerresidenser ved søbredden. Vi passerer derfor nogle af de prægtigste villaer, bl.a. Villa Olmo, Villa Melzi og Villa Erba, der alle har smukke haver, som man kan se fra søsiden. Vi sejler også forbi det verdensberømte luksushotel Villa d Este med den flydende pool i søen foran hotellet. Der bliver tid på egen hånd i Tremezzo en lille hyggelig by ved søen dog besøger vi først den smukke Villa Carlotta, der ligger mellem Como-søen og bjergene med udsigt til Bellaggio-halvøen. Til Villa Carlotta hører en italiensk park med adskillige smukke blomsterbede og tropiske planter, springvand og skulpturer. Et af Villa Carlottas smukke marmorværker er skabt af Thorvaldsen, nemlig Alexander-frisen, der pryder en af salene i villaen. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen. Dag 3 Besøg hos lokal producent af Torrone og byvandring i Asti Vi forlader Como-søen og kører til Asti. Byen ligger midt i det frodige og bakkede Piemonte, hvor middelalderborge og rækker af vinstokke præger landskabet. Asti har altid haft en betydningsfuld status, og de omkringliggende bakker med borge og fæstninger har beskyttet byen. I dag er byen hovedsagelig kendt som hjemby for italienernes højt skattede mousserende vin, spumante, og for den populære rødvin Barbera. Her besøger vi en lokal producent af den lækre Torrone, en art fransk nougat, som vi selvfølgelig skal smage på. I centrum af Asti tager vi også på en byvandring, hvor vi ser de elegante palæer, fine kirker og historiske middelaldertårne. Der bliver tid på egen hånd til evt. at nyde et glas af de populære vine. Vi bor i Asti de næste tre nætter. Dag 4 På trøffeljagt og vinsmagning i hjertet af Barolo-området Vi besøger den lille by Roddi. Her træner italienske Gianni sine hunde til at finde de eksklusive og velsmagende trøfler, der er svampe som vokser under jorden i nærheden af trærødder. Vi besøger Gianni og hans trøffelhund Lila og hører om trøflerne og deres anvendelse. Derefter får vi mulighed for, med en oplært hund fra byens hundetrøffel-universitet, at gå ud i naturen og lede efter trøfler. Turen fortsætter til den familieejede vingård, hvor danske Nina og italienske Renato byder velkommen. Vingården ligger i hjertet af Barolo, og her produceres nogle af områdets fineste vine. Vi besøger produktionen, ser vinkældrene og afslutter med en smagsprøve på gårdens vin samt en delikat let italiensk frokost. Inkluderede måltider: Morgenmad og let frokost. 2

Dag 5 Udflugt til Genova med spændende byrundtur I dag sætter vi kursen til Genova, der er regionshovedstad i Ligurien. Byen strækker sig langs Genovabugten på en smal kystslette og ind i baglandet op ad Appeninnernes skråninger. Siden romersk tid har byen været et vigtigt trafikalt knudepunkt og er i dag Italiens vigtigste havneby med en stor havn, der byder på 27 km kaj. I Genova ser vi bl.a. byens havnepromenade med Europas største akvarium, det antikke centrum med historiske paladser og forskellige arkitektoniske stilarter som f.eks. Palazzo Ducale og Teatro Carlo Felice. Vi passerer også Christoffer Columbus hjem. Dag 6 Besøg på Asger Jorn-museet og videre til La Spezia i Ligurien Det er blevet tid til at sige farvel til Asti, og vi kører videre til havnebyen La Spezia, der ligger i Ligurien. Undervejs gør vi et stop i den lille by Albissola Marina, hvor det nyåbnede Asger Jorn-museum Casa Museo Villa Jorn ligger. Den kendte danske maler kom først til byen i 1954, og i 1957 kunne han endelig købe et gammelt hus, som mureren Umberto Gambetta hjalp med at genopbygge. I dag er der indrettet et museum i Jorns hus, hvor man kan gå på opdagelse blandt Jorns farvestrålende udsmykninger og kunstværker. Der vil også være lidt tid på egen hånd i den hyggelige by, inden vi fortsætter videre til La Spezia, hvor vi bor de næste to nætter. Dag 7 Med toget til det UNESCO-fredede Cinque Terre Et af rejsens højdepunkter er turen til det UNESCO-fredede Cinque Terre. Vi går til banegården og tager med tog til den smukke nationalpark og kyststrækning Cinque Terre, som oversat til dansk betyder De fem byers land. De fem små, pittoreske fiskebyer Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore ligger smukt som perler på en snor. Naturen byder her på vilde dufte, vinmarker, olivenlunde og citrontræer ud til et krystalklart hav med fortryllende små strande mellem dramatiske klippeskråninger. På togturen passerer vi gennem tunneller og forbi maleriske, pastelfarvede huse med panoramaudsigt over det smukke Liguriske Hav. Der bliver mulighed for at gå en lidt krævende tur fra Monterosso til Vernazza og derefter tage toget retur til La Spezia. Dag 8 Hjemrejse fra Pisa 3

Prisen inkluderer Flyrejse inkl. skatter og afgifter se flytider og rejseplan under den pågældende afgang Overnatning i dobbeltværelse på centrale 3-stjernede hoteller 7 x morgenmad, 1 x let frokost og 1 x aftensmad Al transport jf. program Byrundtur i Como Togtur med kabelbane til Brunate Sejltur på Como-søen Besøg i Villa Carlotta ved Como-søen Besøg hos lokal producent af Torrone Byrundtur i Asti i Piemonte Trøffeljagt og vinsmagning i Barolo-området Besøg på Asger Jorns museum i Albissola Byrundtur i Genova Smuk togtur til det UNESCO-fredede Cinque Terre Dansk rejseleder 4

Alt det praktiske Inden du rejser til Italien Pas & visum Pas skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen. Toldregler For aktuelle regler om hvad man må medbringe, se Skats hjemmeside www.skat.dk og søg på toldregler på rejsen. Rejseforsikring Det er mere nødvendigt end nogensinde at tegne en rejseforsikring. Det blå EU-sygesikringskort dækker kun udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. Under ophold i et EU-land og i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Med kun det blå EU-sygesikringskort i hånden får du samme behandling som borgerne i det pågældende land. Det vil sige, at der ofte vil være tale om egenbetaling på 30 40 %. Der vil ikke være hjemtransport, og der vil ikke være en dansk alarmcentral, der kan hjælpe dig, hvis du kommer til skade. For at få mest mulig tryghed på rejsen, anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring. Vi samarbejder med Europæiske ERV, da deres forsikringsprodukter hører til markedets bedste. Kontakt en af vores rejsekonsulenter de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Medicin Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Valuta & kreditkort Møntfoden er Euro, som kan hæves i automater i de fleste byer, men i mange restauranter, caféer og butikker skal man betale med kontanter. Der kan være en begrænsning på, hvor meget man må hæve på kreditkort, og beløbet afhænger af den enkelte bank og det enkelte kort. Det er en god idé at medbringe flere kreditkort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet. Lokale forhold Tidsforskel Der er samme tid som i Danmark. Transport I Italien rejser du rundt i en spændende og anderledes kultur, og standarder og forhold er derfor ikke nødvendigvis som i Danmark. Transportmidler vil være af god turiststandard efter lokale forhold. Bemærk at der på busrejser er begrænset plads til håndbagage, som skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj o.l. Drikkepenge Det er almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen, da det for dem er det en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På enkelte restauranter er drikkepengene inkluderet, ellers lægger man typisk 10 15 % oveni regningen. Mange restauranter beregner stadig et mindre beløb til brød og opdækning pane e coperto, typisk 1-2 pr. person. På mange cafeer og barer skal man bestille og betale ved kassen inden servering, og prisen stiger, hvis man vælger at sidde ned i stedet for at stå ved baren. Vær opmærksom på at man skal betale for at komme på WC (0,50-1,00 ). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oveni prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1 euro pr. nat). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører og hotelpersonale, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. 5

Lidt om hotellerne Hotellerne er kategoriseret med stjerner efter lokal standard. Der vil ikke være dyner som i Danmark, da man bruger lagner og tæpper som sengetøj. Tæpperne finder man i et skab på værelset, eller fås i receptionen. Hvis man vil have rene håndklæder hver dag, skal de brugte efterlades på gulvet, men man kan vælge at tænke på miljøet og bruge håndklæderne mere end en dag. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard. Sikkerhed Det er generelt sikkert at opholde sig i Italien, men pas på ejendele i lufthavne, offentlig transport og større menneskemængder, og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Lommetyve er dog primært et storbyfænomen også i Italien. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk. Det er en god ide at opbevare værdigenstande i sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, som refunderes ved returnering. Elektricitet Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Italien benytter strøm som i Danmark, men mange steder er stikkontakterne anderledes. Da ikke alle hoteller har adapter til udlejning, anbefaler vi derfor at man selv medbringer en. Mobiltelefon & Internet Ved opkald til Danmark tastes 0045 før telefonnummeret. Husk at slå dataroaming fra på mobiltelefonen. Alle større byer har internetcafeer. De fleste af vores hoteller har også Wi-Fi. Mad & drikke Det italienske køkken er et af Europas bedste. Det er smagsfuldt, rustikt og veltillavet. Pasta og pizza er velkendte lokalretter, men også andre delikatesser kommer fra Italien. I Umbrien og Piemonte findes trøfler, i det sydlige Italien laves bøffelmozzarella, og Risotto er en typisk Norditaliensk ret. Italien er kendt for desserten Tiramisu og verdensberømt for is. Af italienske oste kan nævnes parmesan, grana padano, mozzarella, pecorino (fåreoste) og gorgonzola. Prøv også småretterne anti-pasti den italienske version af de spanske tapas. Kaffe, der minder om den danske, hedder cafe lungo eller cafe americano. Italien producerer også noget af Europas bedste vin, og er kendt for Amarone og Barolo fra Norditalien, Brunello og Chianti fra Toscana, den søde dessertvin Vin Santo fra Toscana, den lette hvidvin Frascati fra Lazio og dessertvinen Marsala fra Sicilien. Man kan drikke vandet i Italien, men man kan komme ud for, at det smager anderledes, fordi det bliver renset med langt flere kemikalier end herhjemme og tilsat klor. Vi anbefaler, at man køber vand på flaske som frizzante med brus eller naturale uden brus. Rygning Det er ikke tilladt at ryge indendørs på offentlige steder. Åbningstider Butikker: mandag lørdag 09.30 13.00 og 16.00 20.00. Lukket søndage og mandag formiddag. Supermarkeder har døgnåbent men tit lukket om søndagen. Da benzinstationer ikke har kiosk, kan det være svært at købe ind om søndagen. Banker: mandag fredag kl. 08.30 13.30 og 15.00 16.00 og lukket i weekenden. Posthuse: mandag lørdag kl. 08.30 13.30 og søndagslukket. Gode råd Møde med en anden kultur Ved besøg i kirker forventes det, at skuldre og knæ er dækkede, da man ellers risikerer at blive afvist ved indgangen. 6 Indkøb og museer Frimærker og tobak købes på posthuset eller i Tabacchi hvor der udenfor er et skilt med et stort T. Mange museer giver rabat eller gratis adgang, hvis man er under 18 år eller fyldt 65 og medbringer billeddokumentation.

Fakta Statsform: Italien er en republik. Hovedstad: Rom (3,5 mio.). Befolkning: 60 mio. indbyggere. Religion: Altovervejende romersk katolsk, ca. 98%. Sprog: Italiensk. Areal: 301.230 km2 (Danmark 43.000 km²). Højeste punkt: Mont Blanc (Monte Bianco) 4807 m (på grænsen til Frankrig). Klima: Italien er meget værdsat for sit milde klima, der skyldes placeringen midt i den tempererede zone, hvor Middelhavet varmer og Alperne beskytter mod de kolde vinde i nord. Minimumtemperaturer varierer fra 20 grader i alpedalene til 10 grader i kystområderne og Syditalien. Maksimumtemperaturer ligger omkring 24-25 grader i hele Italien, dog med udsving på op til 40 graders varme. 7