Oktober 2014 Nyhedsbrev om Portugal Nummer 3/2014 Her kommer årets tredie nyhedsbrev med en god blanding af nyheder, informationer og tips til rejser i Portugal. CP lancerer 3- og 7-dages Rail Pass CP er Portugals svar på DSB, og er ansvarlig for togdriften overalt på Portugals fastland (der findes ikke tog på hverken Madeira eller Azorerne). CP, der står for Comboios de Portugal, lancerer nu et produkt, som mange danske turister med sikkerhed har efterspurgt længe, nemlig et togkort, der giver adgang til ubegrænset togtransport en enten i 3 eller 7 dage. Kortet, der betegnes Portugal Rail Pass koster 73 euro for et 3-dages kort og 129 euro for et kort gældende i 7 dage. Hvis man vælger at rejse på første klasse, er priserne cirka 50% højere. Kortet kan købes på følgende stationer: Santa Apolónia, Oriente, Rossio, Cais do Sodré, Entrecampos og Sete Rios (alle i Lissabon) samt Oeiras, Estoril, Cascais, Porto (Campanhâ og São Bento), Braga, Guimarães, Espinho, Aveiro, Albufeira og Faro. Se mere fyldestgørende oplysninger på: www.cp.pt Apropos emnet transport, så har Google endnu engang gjort livet lettere for verdens rejsende. På sitet Google Transit er det super nemt at finde vej fra A til B i Portugal prøv selv her: maps.google.com/transit Langs Douro-flodens bred
Stor deltagelse i Workshoppen Portugal Experience Den 18. september afholdt Turismo de Portugal for andet år i træk workshoppen Portugal Experience i Rundetårns flotte bibliotekssal. 90 danske rejsearrangører var tilmeldt arrangementet, der endvidere havde besøg af 24 leverandører fra Portugal + TAP Portugal og Norwegian. Arrangementet var en succes, og de fleste gik derfra med et rigtigt godt udbytte af aftenen. At der kun var 10 no-shows, hvilket er langt under normalen, kan vi jo så glæde os over på de indre linjer Workshoppen bliver ikke gentaget i 2015 i samme format, men det overvejes at arrangere et andet stormøde for branchen i Danmark eller i Portugal, eller begge dele. Én ting ligger dog helt fast allerede nu: MICE Workshop afholdes i København den 7. maj 2015 MICE (Meetings, Incentives, Conventions and Exhibitions) er et kæmpe forretningsområde for Portugal, som man fra politisk hold satser voldsomt på. Specielt Lissabon har da også kæmpe succes, og er blandt de helt store spillere på markedet i Europa. Den 7. maj 2015 inviterer vi derfor alle arrangører af grupperejser, firmature, events, konferencer, kongresser og lignende til workshop i København. Vi har to sceancer i løbet af dagen: Et morgenmadsarrangement på Hotel SP34 med start 08h30 samt et eftermiddagsarrangement med efterfølgende middag, som foregår i Portugals Ambassadørs Residens i Charlottenlund i al beskedenhed en af Danmarks smukkeste villaer. Vi står for transport til og fra centrum af KHB, for dem der ønsker dette. Sæt kryds i kalenderen, hvis workshoppen er relevant for dig. Invitationer udsendes i løbet af nogle måneder.
Nyt dansk Yoga Retreat i Cascais Danske Annett Mottlau har gjort noget, som mange helt sikkert drømmer om. Hun har etableret sit eget yoga retreat under sydens sol nærmere betegnet i Lissabons kosmopolitiske forstad Cascais. Annett har boet i Cascais i snart 19 år og undervist i Yoga i 16 år både i Danmark og Portugal. Hun er certificeret lyengar Yoga lærer med uddannelse på B.K.S lyengar Yoga Institute i Amsterdam. Den fulde pakke inkluderer ophold på det nye B&B House of Wonders, hvor yoga-undervisningen også foregår. Man får ydermere mulighed for at prøve det nye og meget moderne fænomen Paddle Surfing (se billedet overfor). Man kan dog også vælge mere fleksible pakker eksempelvis med overnatning på andre hoteller ligesom man kan fravælge Paddle Surfingen. Desuden kan Annett til enhver tid strikke et helt individuelt program sammen, når man blot er mindst 5 deltagere i gruppen. Cascais er det perfekte sted til formålet, ikke kun på grund af det behagelig klima, men også fordi der er så meget andet at foretage sig. 30 minutters togtur til centrum af Lissabon, vandring i Sintra-bjergene eller en dag på en af de mange lækre strande er blot eksempler. Se alle detaljer her: http://iyogalisbon.com/events/weekend-workshops/ Rent-a-Stuff Forestil dig, at du er på vej til Lissabon, hvor du skal være i 5 dage med et stramt program. Du har dog én dag, hvor du helt selv bestemmer, hvad der skal ske, og her har du tre forskellige ideer til en skøn dag, lige efter dit hoved. Du overvejer en runde golf på din drømmebane Penha Longa i Sintra. Som alternativ har du
en cykeltur på mountainbike i bjergene omkring Sintra. På den anden side, hvis der er gode bølger vil du helt sikkert bølgesurfe, nu hvor du alligevel befinder dig i Europas mekka for surf. Problemet er bare, at du hverken har golfkøller, cykel eller surfboard med dig på rejsen. Den gode nyhed er dog, at uanset hvilken af aktiviteterne du vælger, så kan du leje udstyret billigt i Lissabons lufthavn. Firmaet Rent-a-Stuff udlejer nemlig alt fra barnestole, klapvogne, rullestole, tagbagagebærere, Ipads, cykler, surfboards, wifi routere, og MEGET andet. Se mere på: http://www.rent-a-stuff.com Quinta do Lago North genåbnet den 1. oktober Blandt Algarves mange golfbaner er der nogle stykker, som bare er i en klasse for sig. Se for eksempel på områder som Quinta do Lago, Vale do Lobo og Vilamoura, hvor man finder den ene klassebane efter den anden. Nyeste skud på stammen er Quinta do Lago North, der den 1. oktober åbnede efter en totalrenovering, hvor ALT er fuldstændig nyanlagt - teesteder, fairways og greens. Nu er det ikke helt enkelt at bestemme sig for, hvilken af banerne i Quinta do Lago, der er bedst: South, North, Laranjal eller San Lorenzo Portugals økonomi viser spæde tegn på fremgang Nye taler viser økonomisk vækst i Portugal mens resten af Eurozonen stagnerer. Portugal har haft en vækst på 0,6% i BNP i andet kvartal, og 0,8% i løbet af de sidste år. Portugal hopper desuden 15 pladser frem på listen over verdens mest konkurrencedygtige samfund. En glædelig stiging, der kommer på baggrund af en periode med næsten uafbrugt tilbagegang siden 2005. Portugal er på vej mod bedre tider, og ligger nu nummer 36 på listen, hvor Danmark til sammenligning ligger nummer 13 på listen, der er udarbejdet af WEF World Economic Forum og udgivet i september 2014. WEF hæfter sig ved, at Portugals ambitiøse reformprogram er ved at give de ønskede resultater, men at der fortsat er brug for en hård og ufravigelig kurs ud af det økonomiske morads. WEF peger på skattetryk, bureaukrati og adgang til lånekapital som værende blandt de største udfordringer for den kommende tid, mens Portugals styrker menes at være god infra-struktur, højt uddannelsesniveau og teknologisk parathed.
Krydstogt på Douro-floden I serien top 10 over almindelige spørgsmål til turistbureauet er vi nået lidt længere ned i rækkerne, men til gengæld også lidt længere nordpå. Gennem portvinsmarkerne Lidt forhindringer undervejs Kan man tage på krydstogt op ad Dourofloden. Svaret er, at ja det kan man sagtens. Man kan vælge alt fra 1 times udflugter, hvor man sejler tæt ved Vila Nova de Gaia og Portos centrum, til krydstogter af én uges varighed, hvor man sejler fra Porto og næsten hele vejen til den spanske grænse. Priserne for en uges krydstogt med overnatning ombord ligger på 895 euro per person (med afgang i november måned). Kort over ruten for turen på 8 dage Man kan sågar leje sin egen speedbåd. Her starter priserne ved 750 Euros for en dag, og 5650 Euros for en uge. Med mindre andet er aftalt inkluderer prisen en lille besætning bestående af en styrmand og en assistent. Der er tale om en luksus speedbåd med plads til 10 personer eller 6 overnattende gæster. Du kan finde flere informationer på: www.douroazul.pt samt www.portotours.com. Sidstnævnte site indeholder en mere eller mindre komplet fortegnelse over samtlige aktører indenfor turismen i området Porto og Douro.
Lidt statistik Du skal ikke trættes med lange analyser af vores performance. Alligevel skal du vide, at det egentlig går ret godt. I 2013 havde det danske marked en stigning i antallet af overnatninger i Portugal på 6,6%, og det kommer i halen på pæne stigninger i både 2011 og 2012. 2014 er også startet pænt med en samlet stigning på 5% i årets første 6 måneder. Danmark er fortsat Skandinaviens næststørste marked efter Sverige, selvom de rige nordmænd bider os i haserne Samlet set er Skandinavien (+ Finland) Portugals 6- største marked. Portugals første chokolade-hotel Fábrica do Chocolate Hotel, Restaurante e Museu er et nyt paradis for chokolade-elskere. Et uhyre innovativt projekt, der inkluderer såvel hotel som restaurant og museum. Stedet åbnede i juni 2014 i byen Viana do Castelos historiske centrum. Alt på stedet har chokolade og kakao som helt centrale omdrejningspunkter. Hotellet er firstjernet og har 13 almindelige værelser samt 5 suiter/familieværelser. Alle har det tilfælles, at de hver især har sit eget chokolade-tema. Det være sig typer af chokolade, kakaoens geografiske oprindelse, kendte chokolade-brands og mange andre. Selv morgenmaden og restaurantens menukort indeholder elementer af chokolade, selvom der i sagens natur bydes på meget andet. Stedet har sågar en Wellness-afdeling, der udfører ja, rigtigt gættet forskellige behandlinger i chokolade; herunder choko-terapi og choko-massage. Find flere oplysninger her: http://www.fabricadochocolate.com
Mcnamara Surf Tour Husker du historien om Garrett McNamara, der i 2013 slog verdensrekorden i at have surfet på verdens hidtil højeste bølge. Det var i Nazaré, beliggende mellem Lissabon og Porto. McNamara er siden blevet så begejstret for Portugal, at han opholder sig i lange perioder i landet. Hans nyeste projekt hedder The McNamara Surf Trip, og det er en 3 ugers rundrejse i Portugal, hvor han besøger alle de dele af landet, der byder på god surfing (og det er i praksis alle regioner af landet inklusive Madeira og Azorerne). Turismo de Portugal er med hele vejen rundt og producerer en webdokumentar om rejsen kaldet "The McNamara Surf Trip". Garrett McNamara vil surfe, nyde fantastisk mad, få unikke oplevelser og kan under alle omstændigheder imødese en enestående gæstfrihed. Amerikanske Garrett McNamara er kendt som en af verdens bedste surfere og en ægte vovehals, der opsøger ekstreme bølger for at sætte nye rekorder. I 2013 satte McNamara som nævnt verdensrekord for største bølge, der nogensinde er surfet, da han ud for Nazaré red på en 30 meter høj bølge. I forbindelse med lanceringen af den nye dokumentarserie afholder Turismo de Portugal en konkurrence på deres Facebook-side, hvor du har chancen for at vinde en eksklusiv surflektion med Garret McNamara. Du kan finde webdokumentaren og mere information om Portugals gode surfsteder på den officielle hjemmeside: Portuguese Waves
Lissabons bedste restauranter Udbuddet af restauranter i Lissabon er gigantisk. Forklaringen på dette er primært portugisernes egen tradition for at gå ud at spise, hvilket resulterer i en god kvalitet til lave priser. Ingen restauranter kan overleve, hvis kvaliteten ikke er god, og hvis priserne ikke også er gode, så finder det portugisiske publikum andre steder hen. Hvad der er byens bedste restauranter, er der nok ikke rigtig nogen, der kan blive enige om, men bladet Ealuxe har alligevel gjort et forsøg på at udpege byens 10 bedste restauranter: Listen er følgende: 1. Valle Flôr, på Hotel Pestana Palace 2. Tavares, en 200 år gammel restaurant i Chiado-området 3. Fortaleza do Guincho Guincho, Cascais 4. Tágide, Chiado, Lissabon 5. Olivier Avenida, Avenida Liberdade Restaurante Tavares Restaurante Tágide 6. Casa do Alentejo, Rua das Portas de Santo Antão 7. Eleven, i Parque Eduardo VII 8. Feitoria Restaurante & Wine Bar Altis Hotel Belém 9. Bica do Sapato, ejet af blandt andre skuespilleren John Malkovich 10. Belcanto, ved siden af operahuset São Carlos Bica do Sapato Restaurante Eleven
Tak for opmærksomheden, og på gensyn i december!