KL-geodataimplementeringsprojekt

KL-geodataimplementeringsprojekt Bente Neerup, Hjørring Kommune - medlem af projektets styregruppe

Kort om projektet Titel: Implementering af et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag i kommunerne Implementeringsprojekt OGF Alle kommuner indbudt 38 kommuner deltager Projektet løber januar-august 2010

Projektets organisering Styregruppe Eva Kanstrup, Herning er formand Arbejde i 5 workshops 4 workshops er gennemført Konsulenter og indstationerede fra kommunerne Devoteam, COWI, Geodata Danmark, Atkins Talrige arbejdsgrupper

Opgaver Benchmark Afsluttet april Fælles datamodel Under aftestning Koncept for OGF Udviklingsplaner Paradigmer for kontrakter

Efter projektet OGF-organisation skal etableres umiddelbart efter projektet bl.a. Vedligehold af standarder Fælles kravspecifikationer Support til konvertering Vedligehold af kontraktparadigmer Udbredelse til alle kommuner

Dette indlæg Koncept for OGF Benchmark Og et par ord om: Fælles datamodel Udviklingsplaner Aktuel udmelding fra projektet

Overordnet karakteristik af OGF En kommune har et OGF, når en fagforvaltning kan indkøbe et forvaltningssystem, der trækker på kommunens geodata, uden at tage specifikke hensyn til, hvem kommunen har valgt som leverandør af deres geodatasystemer. Leverandøruafhængighed Nødvendig for udbredelse til andre kommunale opgaveområder

OGF Princip 1 Geodata er et forvaltningsgrundlag for hele kommunen. Opgavebeskrivelsen og det interne ledelsesmæssige ansvar for de medarbejdere, der tværgående arbejder med udvikling og understøttelse af geodataanvendelsen, bør afspejle dette. Ud af den særlige relation til det tekniske område Styrker samarbejdsmuligheder internt og eksternt

APPLIKATIONER Marked SERVICES Reguleret DATA Reguleret

OGF princip 2 Kommunale geodata lagres iht. til en fælleskommunalt specificeret datamodel. Der er adgang til data via en fælles brugerstyring og services, der er specificeret fælleskommunalt. Der er adgang til kommunale geodata på tværs af myndighederne via den fællesoffentlige brugerstyring. Standardisering..

OGF-standardisering 1. Data overholder en standardiseret fælleskommunal, fællesoffentlig eller statslig datamodel 2. Data udstilles med standardiserede services 3. Adgangen til data er reguleret med en fælles offentlig brugerstyring 4. Data er tilgængelige med en standardiseret og høj driftskvalitet

OGF Princip 3 En kommune indkøber kun fagapplikationer med geodataindhold, som kan anvendes uden modifikationer i andre kommuner, som har implementeret OGFstandarderne At applikationen benytter sig af geodata der er omfattet af OFGstandarderne og tilgår data via OGF-services. Data, der måtte mangle ift. applikationens behov, skal standardiseres af OGForganisationen At applikationen primært anvender webteknologi At applikationen udvikles til markedet (og ikke til den enkelte kommune)

Effektiviseringspotentialer ved OGF Samarbejde på tværs af kommuner Fælleskommunale datamodeller og services Fællesskab om drift Større volumen i applikationsudviklingen Overgang til web-teknologier

Benchmark Identificere muligheder for effektivisering Hvad er OGF hvad koster det Best practice og det modsatte Input til udviklingsplaner Kommuner får metode til opfølgning på GIS budget

Benchmark Samlede GIS omkostninger - gennemsnit Lønudgifter m.m. til medarbejdere (gennemsnit 2,5 GIS medarbejder og 0,3 it-medarbejder) Årlig udgift i mio. kr. Udgift til drift af servere (3 i gennemsnit) 0,1 Nettoudgift til geodata og GIS 0,9 I alt per kommune (gennemsnit) 2,7 1,7 1. Fakta og oplysninger Indbyggertal, areal, platform, antal licenser, brugere, integrationer, specialmoduler m.m. Antal årsværk til fælles geodata og GIS Antal servere Konstatering: Såfremt disse gennemsnitstal er repræsentative for alle landets 98 kommuner, svarer det til en samlet udgift for kommunerne til geodata og GIS på 265 mio. kr. årligt på landsplan. Konstatering: Lønudgift til årsværk til udvikling og drift af fælles geodata og GIS udgør klart den største enkeltpost af den samlede udgift. 2. Økonomital 3. Udbredelse GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse Anvendelse og opgaveområde Dataudgift Køb og salg

Kan BM aflive myter? Hvem er dyrest og hvem er billigst? Betyder mange indbyggere også høje GIS omkostninger? Er det dyrere at gemme GIS data en i en database? Er der nogen GIS platforme der medfører et højere omkostningsniveau end andre? Medfører et stort areal højere GIS omkostninger?

Men også almindelig sund og naturlig selvransagelse Hvorfor er vores GIS udgift højere end kommune x pr. 1.000 indbyggere Hvorfor har vi ikke 4 GIS brugere pr. licens når kommune y har det? Hvorfor er vores udgift pr. GIS licens 3 gange højere end i kommune z? Et par eksempler:

Rå GIS udgifter GIS udgifter GIS udgifter Gennemsnit af GIS udgifter 1.800.000,00 1.600.000,00 1.400.000,00 1.200.000,00 1.000.000,00 800.000,00 600.000,00 400.000,00 200.000,00

GIS udgifter ift. indbyggere GIS udgift pr. 1.000 indbyggere GIS udgifter pr. 1.000 indbyggere Gennemsnit af GIS udgifter pr. 1.000 indbyggere 30.000,00 25.000,00 20.000,00 15.000,00 10.000,00 5.000,00

GIS platform og måde at lagre data på 30.000,00 25.000,00 20.000,00 15.000,00 10.000,00 5.000,00 Esbjerg Horsens Vejle Skanderborg Holbæk Hørsholm Haderslev Kolding Ringsted Vejen Glostrup Lyngby Taarbæk Roskilde Gladsaxe Greve Favrskov Silkeborg Høje Taastrup Herning Hjørring Randers Assens Viborg Kalundborg Skive Frederikssund Fredericia Faaborg Midtfyn Thisted Lolland Guldborgsund Rudersdal Sorø Hillerød Ballerup Allerød Ishøj GIS udgift i forhold til platform og lagringsteknologi GIS udgifter pr. 1.000 indbyggere Gennemsnit af GIS udgifter pr. 1.000 indbyggere DB Fil DB DB Fil ArcGIS Geomedia Mapinfo

Kommuneareal

GIS-udgift i forhold til udbredelse

Benchmark Ja, BM kan både af- og bekræfte vores myter BM har allerede giver de første besparelser (som et resultat af naturlig undren) BM skal bruge individuelt BM er en del af (men langt fra hele) input til de kommunal udviklingsplaner

Benchmark konklusioner I Ledelsesresumé GIS udgift er i gennemsnit 2,7 mio. kr. pr. kommune 2,8 årsværk 0,4 mio. kr. til datakøb 0,5 mio. kr. til licenser Database lagring er i gennemsnit 400.000 kr. dyrere årligt end filbaseret lagring ArcGIS og Geomedia baserede kommuner har i gennemsnit et højere omkostningsniveau end MapInfo baserede kommuner

Benchmark konklusioner II Ledelsesresumé Spredning i kommunernes GIS udgifter kan ikke direkte forklares ved forskel i størrelse og indbyggertal I næsten alle kommuner er GIS udbredt i T&M, mens ca. halvdelen af kommunerne har en begyndende udbredelse udenfor T&M

Bench Mark konklusioner III Potentialer skal undersøges Fælles drift Valg af samme data til samme forvaltningsopgaver (hvilke data er tilstrækkelige) Billigere løsninger til database baseret lagring af geodata (forudsætning for en række integrationer til andre systemer) Valg af platform der tillader en optimeret fordeling af webgis kontra dtp GIS

Fælles datamodel I Et stort arbejde: Arbejdsgruppe bestående af 5 kommuner: Silkeborg,Hjørring, Fåborg-Midtfyn, Roskilde, Vejle Alle 37 kommuners datagrundlag er inddraget (helt eller delvist) Datamodellen er ikke behandlet af fagfolk indenfor de enkelte fagområder. Omfatter: kommunale data som mindst ca. 20 % af kommunerne har ekskl. data som er indeholdt i nationale datamodeller (FOT, DAI, PlanDK m.fl.) ekskl. fagsystemdata (dog flydende grænse) ekskl. nøjagtighed og ajourføringsfrekvens

Fælles datamodel II Modellen definerer: Featuregroups og featureclasses Attributter basale, fælles og individuelle Resultat indtil videre: Version 1 forelå i april måned Testes pt. af 2 kommuner Yderligere 4 kommuner vil teste modellen hen over sommeren Skal videreudvikles og vedligeholdes af OGF-driftsorganisation

Udviklingsplaner 37 kommuner Udviklingsplaner med hjem fra workshop 5 den 26. og 27. august 2010 8 pilotkommuner arbejder pt: Repræsentative - dyre og billige, små og store, land og by, systemer Vejen, Vejle, Herning, Fredericia, Assens, Fåborg-Midtfyn, Ishøj, Høje-Taastrup

Aktuel udmelding fra projektet I Fra styregruppens formand udsendes via KTC-nyhedsbrev: (uddrag) (Udviklings)Planerne vil pege på: Et effektiviseringspotentiale på 10-30% set i et 2-årigt perspektiv ift. de udgifter, der er analyseret i benchmarken At geodata bør gøres til et fælles anliggende for hele kommunen og dermed løftes ud af den særlige relation til det tekniske forvaltningsområde. En overgang til fælleskommunale datamodeller for kommunale geodata. De fælles datamodeller skal understøttes af den ovenfor omtalte fælleskommunale organisation. En overgang til WebGIS som det generelle værktøj for flertallet af kommunale medarbejdere.

Aktuel udmelding fra projektet II At kommunerne gør deres geodata tilgængelige på tværs via fælles services. Kommunerne bør analysere gevinsterne ved fælles drift af deres geodata databaser. At markedet skal udbyttes bedre. Dvs at - Kommunerne bør reducere eventuel afhængighed af specifikke leverandørers produkter - Kommunerne bør afprøve markedet oftere gennem udbud mv. - Kommunerne bør kun indkøbe og leverandørerne kun udvikle fagapplikationer, som kan anvendes i alle kommuner uanset hvilket valg man har foretaget mht. infrastruktur. Planernes virkeliggørelse kræver et betydeligt ledelsesfokus.