RISIKORAPPORT CVR-nr

RISIKORAPPORT 2015 www.djs.dk CVR-nr. 24260461

Indholdsfortegnelse FORORD 4 RISIKOORGANISATION 5 Bestyrelsen 5 Risiko- og revisionsudvalget 5 Direktionen 6 Investeringskomiteen 6 Compliancefunktionen 7 Risikofunktionen 7 Kreditkomiteen 7 Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder 7 Intern/ekstern revision 7 RISIKOTYPER 8 Kreditrisici 8 Markedsrisici 9 Likviditetsrisici 9 Operationelle risici 10 Øvrige risici 11 LEDELSESERKLÆRINGER 12 Bestyrelsesmedlemmernes bestyrelsesposter i andre virksomheder m.v. 13 KAPITALGRUNDLAG 14 Egentlig kernekapital og kernekapital i forhold til den krævede kapital 15 Oplysninger om kapitalgrundlag omfattet af overgangsordning 15 Udstedte kapitalinstrumenter omfattet af overgangsordninger 15 1

KAPITALDÆKNING OG SOLVENSBEHOV PR. 31. DECEMBER 2015 16 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 16 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31.12.2015 - sparekassen 18 Koncernen 19 Basisindtjening 19 Udlånsvækst (større end 10 pct. medfører tillæg) 19 Kreditrisici for store kunder med finansielle problemer (eksponeringsgrupper) 20 Kreditrisikokoncentration (20 største engagementer) 20 Koncentrationsrisiko på brancher (HHI) 20 Øvrige kreditrisici 20 Renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen 22 Renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen 23 Aktierisiko 23 Valutarisiko 24 Likviditetsrisici 24 Operationelle risici 25 Gearing 26 Øvrige risici, herunder eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav 26 KREDITRISIKO M.M. MINIMUMSKAPITALKRAV 27 EKSPONERING MOD MODPARTSRISIKO 27 KONTRACYKLISK BUFFER 28 KREDITRISICI 29 Kreditpolitiske mål 30 Risikoklassificering 32 Erhvervseksponeringer 32 2

Private eksponeringer 32 Udvikling i udlåns- og garantiporteføljens risikoklasser 33 Udvikling i overtræk 36 Nedskrivninger 36 Nedskrivninger opdelt efter typer 38 Værdien af eksponeringerne opdelt efter eksponeringsklasser 39 Overblik misligholdte og værdiforringede fordringer 40 Specifikation af udlån 42 Behæftede aktiver 42 Anvendelse af ECAI er 43 Eksponeringsklasser, hvor der anvendes kreditvurderinger fra Standard & Poor s Ratings Services 44 EKSPONERING MOD MARKEDSRISIKO 44 OPERATIONEL RISIKO 45 EKSPONERINGER MOD AKTIER M.V. DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN 45 Aktier uden for handelsbeholdningen sektorselskaber m.fl. 46 EKSPONERINGER MOD RENTERISIKO I POSITIONER, DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN 46 KREDITRISIKOREDUKTIONSTEKNIKKER 47 Kreditrisikoreducerende finansielle sikkerheder fordelt på eksponeringsklasser 48 Kreditrisikoreducerende garantier fordelt på eksponeringsklasser 48 AFLØNNINGSPOLITIK 48 3

Forord Nærværende risikorapport, der offentliggøres på www.djs.dk, er udarbejdet med udgangspunkt i bestemmelserne om oplysningsforpligteler i relation til kapitaldækning m.v. (søjle III rapportering) i kapitalkravsforordningen (CRR). Rapporten offentliggøres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af koncernens årsrapport for det foregående år, dog offentliggøres solvensbehovet kvartalsvis. I rapporten omtales kun de områder, som koncernen beskæftiger sig med. Det vurderes, at de offentliggjorte oplysninger samt offentliggørelsesfrekvensen er hensigtsmæssig, set i forhold til risikoeksponeringen. Oplysningerne i risikorapporten er ikke revideret. Formålet med rapporten er at give indblik i Den Jyske Sparekasses risiko- og kapitalstyring. Oplysningerne i søjle III-rapporteringen er givet på koncernniveau, medmindre at det specifikt fremgår, at oplysningerne vedrører soloniveau. Koncernoplysningerne omfatter udover Modervirksomheden Den Jyske Sparekasse CVR-nr. 24 26 04 61 følgende: fuldt konsoliderede selskaber: DJS Leasing A/S, CVR.-nr. 27 63 79 30. Ejerandel 100 pct. DJS Erhvervsinvest A/S, CVR.-nr. 18 53 04 06. Ejerandel 100 pct. Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S, CVR-nr. 25 57 40 52. Ejerandel 100 pct. og følgende: pro rate konsolideret selskab: Spar Pantebrevsinvest A/S, CVR.-nr. 27 08 43 38. Ejerandel 50 pct. Opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer sker med udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier i koncernbalancen, idet der ved opgørelsen af risikovægtede eksponeringer foretages en justering for uudnyttede lånetilbud, kredit- og lånetilsagn, garantier og besiddelser af kapitalandele 4

m.v. i enheder i den finansielle sektor i henhold til reglerne i CRR-forordningen. Derved består der for nogle poster en forskel mellem de regnskabsmæssige og solvensmæssige værdier, der indgår i konsolideringsgrundlaget. Den Jyske Sparekasse er omfattet af reguleringen for finansielle virksomheder, herunder blandt andet regler om kapital, likviditet og midlernes placering. Reglerne skal opfyldes på både sparekasseniveau og koncernniveau. Med forbehold for de krav til kapital m.v. i sparekassen, som følger af den finansielle regulering, forudser Den Jyske Sparekasse ikke hindringer for en hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer indenfor koncernen. Risikoorganisation Bestyrelsen Bestyrelsen fastlægger sparekassens forretningsmodel og politikker på de risikoområder, som sparekassen er eksponeret overfor. Politikkerne angiver retningslinjerne for områdernes risikostyring. Bestyrelsen overvåger løbende disse risici. Bestyrelsen har afholdt 12 ordinære møder i 2015. Risiko- og revisionsudvalget Udvalget skal: Overvåge og identificere de forretningsmæssige risici Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen Overvåge det interne kontrolsystem, intern revision og risikostyringssystemer Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskaber mv. Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, objektivitet og kompetence Gennem året overvåger risiko- og revisionsudvalget udviklingen indenfor de væsentligste risikoområder og overholdelsen af de fastlagte politikker. Herudover gennemgår og vurderer risiko- og revisionsudvalget de interne kontrolprocedurer samt ledelsens retningslinjer herfor og overvågning heraf. Ud fra dette giver udvalget anbefalinger til bestyrelsen med henblik på at optimere den interne kontrol og risikostyring. Risiko- og revisionsudvalget har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refererer til bestyrelsen. Risiko- og revisionsudvalget har afholdt 4 møder i 2015. 5

Direktionen Bestyrelsen har via direktionsinstruksen delegeret det daglige ansvar til direktionen, der skal implementere bestyrelsens beslutninger i sparekassen. Investeringskomiteen Investeringskomiteen fastlægger den overordnede fondsdisponering og de dermed forbundne risici. Komiteen agerer indenfor rammerne af direktionens instrukser og de af bestyrelsen afstukne retningslinjer. 6

Compliancefunktionen Compliancefunktionen er et værktøj for bestyrelsen og direktionen. Funktionen skal sørge for, at Den Jyske Sparekasse har metoder og procedurer, der er egnede til at opdage og mindske sparekassens risici for omdømmetab, væsentlige økonomiske tab til både sparekassen og dennes kunder, samt undgå at sparekassen pålægges sanktioner, som følge af manglende overholdelse af lovgivning, interne regler mv. Compliancefunktionen gælder for alle sparekassens forretningsområder. Risikofunktionen Risikofunktionen sikrer, at risikostyringen sker på betryggende vis, hvilket indebærer, at funktionen vurderer og har overblik over, hvilke risici sparekassen har, samt om der er sammenhæng mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og reelle risici. Kreditkomiteen Kreditkomiteen har ansvaret for styring af sparekassens kreditrisici. Komiteen indstiller kreditpolitikken til godkendelse i bestyrelsen og godkender forretningsgange indenfor nogle overordnede områder. Komiteen drøfter løbende udviklingen i alle væsentlige eksponeringer med vægt på risikoeksponeringer, nye eksponeringer og eksponeringer, der udvides væsentligt. Komiteen orienteres via controllerrapporter om kreditbonitet og -styring. Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder opererer indenfor de givne instrukser, politikker og guidelines. Intern/ekstern revision Intern revision har sammen med den valgte eksterne revisor ansvaret for, at revisionen af sparekassen foretages i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og vedtægter. På den måde opnår sparekassen en objektiv, uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af sparekassens kontroller og kvaliteten heri. Herunder reviderer intern revision, at ledelsens forskrifter om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgangene og bliver efterlevet. Intern revision refererer til bestyrelsen, som har godkendt funktionsbeskrivelsen for intern revision. 7

Risikotyper Den Jyske Sparekasse er som pengeinstitut eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisici Markedsrisici Likviditetsrisici Operationelle risici Øvrige risici Kreditrisici De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisici. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger indenfor de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. Kreditrisici defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af enkelte kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at sparekassen ikke ønsker eksponeringer, der overstiger 10% af kapitalgrundlaget at summen af eksponeringer, der udgør mere end 5% af kapitalgrundlaget ikke må komme over 150% af kapitalgrundlaget og summen af eksponeringer, der udgør mere end 2% af kapitalgrundlaget ikke må komme over 300% af kapitalgrundlaget I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af eksponeringerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. 8

Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af bestyrelse og ledelse. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditafdelingen. Markedsrisici Markedsrisici (dvs. risikoen for, at markedsværdien af aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene) vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner, og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Det er den grundlæggende politik, at markedsrisiciene skal holdes på et lavt niveau. Ledelsen har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer, som ikke må overskrides. Udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med andre kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Renterisikoen (dvs. det teoretiske tab, sparekassen vil lide ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint) på de fastforrentede eksponeringer androg ultimo 2015 0,5 pct. af kernekapitalen. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Hovedvalutaen er danske kroner, men der er også indgået forretninger i fremmed mønt. Væsentlige valutapositioner afdækkes som hovedregel løbende med modgående forretninger, mens kundernes valutaforretninger altid afdækkes 1:1, så sparekassen på den måde undgår valutarisikoen. Det er således kun i beskedent omfang, at sparekassen er disponeret for udsving i valutakurser. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer dermed løbende valutapositioner i udenlandske valutaer. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig stikprøvekontrol heraf i økonomiog regnskabsafdelingen. Den overordnede allokering mellem aktivklasser fastlægges af investeringskomiteen. Likviditetsrisici Nedenstående oplysninger vedrører Den jyske Sparekasse. Med likviditetsrisici forstås risikoen for: at sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholdsmæssigt meget, 9

at manglende finansiering forhindrer sparekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel, og at sparekassen ultimativt ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser på grund af manglende finansiering Likviditeten skal til enhver tid være forsvarlig. Ved forsvarlig likviditetsrisici menes, at likviditetsoverdækningen i forhold til FIL 152 s krav til enhver tid mindst skal være på 75 procent og at LCR brøken opgjort efter reglerne i CRR artikel 411-428 til en hver tid skal være mindst 25 procentpoint over det til enhver tid gældende LCR dækningskrav. Ved forsvarlig likviditet forstås også: at koncernen har tilstrækkelige lines hos andre pengeinstitutter til at kunne dække det løbende daglige likviditetsbehov, at likviditetsoverdækningen i forhold til FIL 152 s krav på 75 procent og at kravet om LCR-brøken skal være mindst 25 procentpoint over LCR dækningskravet kan fastholdes måned for måned ved en fremskrivning af de forventede betalingsstrømme på et års sigt at sparekassens finansieringsstruktur er sammensat, så den opfylder grænseværdien for stabil funding i Finanstilsynets Tilsynsdiamant at likviditetsberedskabet er så robust, at der under det af ledelsen valgte stressscenarium vil være likviditet nok til at overholde grænsen i 152 i FIL i mindst 3 måneder og det til enhver tid gældende LCR dækningskrav i henhold til CRR i en periode på 3 måneder.. Likviditetsafdelingen har ansvaret for den løbende rapportering om sparekassens likviditetssituation. I sparekassens likviditetspolitik er de løbende rapporteringskrav fastsat. Bestyrelsen modtager rapportering om likviditetssituationen på hvert ordinært bestyrelsesmøde. Operationelle risici Den Jyske Sparekasse er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici, herunder uhensigtsmæssige procedurer, menneskelige fejl, systemmæssige fejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Sparekassens bestyrelse har i politik for operationelle risici angivet en ramme for identifikation, vurdering, overvågning og styring af den operationelle risiko. Derudover har sparekassen politikker for IT-sikkerhed og forsikring, der understøtter den operationelle risikostyring. Det er sparekassens grundlæggende målsætning at begrænse de operationelle risici under hensyn til de omkostninger, som er forbundet hermed. 10

Et væsentligt område ved vurderingen af sparekassens operationelle risici er IT-forsyningen. Sparekassens ledelse forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til beredskabsplaner og nødplaner, som har til hensigt at sikre IT-driften trods eventuelle kritiske begivenheder. Der foretages en løbende registrering af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici. Registreringen danner baggrund for en vurdering af om forretningsgange etc. bør justeres med henblik på at undgå eller minimere operationelle risici. Den interne og eksterne revision gennemgår og vurderer endvidere løbende sparekassens forretningsgange. Sparekassens direktion og bestyrelse modtager regelmæssigt rapportering, der beskriver udviklingen i sparekassens operationelle risici. Øvrige risici Øvrige risici dækker blandt andet over strategiske risici, omdømmerisici, risici i relation til sparekassens størrelse, ejendomsrisici, koncernrisici, afviklingsrisici og kapitalfremskaffelse. Den Jyske Sparekasses kapitalstyring skal sikre en effektiv kapitalanvendelse i forhold til sparekassens overordnede kapitalmål. Kapitalmålene er fastlagt af bestyrelsen under hensyntagen til, at der skal være tilstrækkelig kapital til at dække sparekassens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som sparekassen har eller ønsker at påtage sig. Med baggrund i de allerede foretagne nedskrivninger og kapitalreservationer m.m. samt en forventning om en positiv indtjening i 2016 og frem, er det ledelsens forventning, at Den Jyske Sparekasses kapital er tilstrækkelig til sparekassens nuværende forretningsomfang. Væsentlige negative afvigelser i forhold til realisering af budgetter/prognoser for de kommende år kan dog ændre herpå. Øvrige risici kan vise sig i form af et uventet tab af indtægter. Der kan for eksempel være tale om fald i lånemarginal som følge af stigende konkurrence, fald i udlånsvolumen forårsaget af, at konkurrenter indfører nye produkter, strejker, ny lovgivning eller negativ pressedækning. Såfremt koncernen ikke formår at tilpasse udgifterne, forøges påvirkningen af udsvinget i indtægterne. Det er den overordnede politik, at koncernen kun påtager sig risici, som er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som koncernen drives efter, og der er kompetencemæssige ressourcer til styring heraf. 11

Ledelseserklæringer Den Jyske Sparekasses bestyrelse og direktion har den 4. marts 2016 godkendt risikorapporten for 2015. Det er bestyrelsens vurdering, at sparekassens risikostyringsordninger er tilstrækkelige og giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til sparekassens profil og strategi. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at nedenstående beskrivelse af sparekassens overordnede risikoprofil i tilknytning til sparekassens forretningsstrategi, forretningsmodel samt nøgletal, giver et relevant og dækkende billede af sparekassens risikoforvaltning, herunder af, hvordan sparekassens risikoprofil og den risikotolerance, som bestyrelsen har fastsat, påvirker hinanden. Bestyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af den af bestyrelsen vedtagne forretningsmodel/strategi, materiale og rapporteringer forelagt for bestyrelsen af sparekassens direktion, intern revision, sparekassens risikoansvarlige og complianceansvarlige samt på grundlag af evt. af bestyrelsen indhentede supplerende oplysninger eller redegørelser. En gennemgang af forretningsmodel og politikker viser, at forretningsmodellens overordnede krav til de enkelte risikoområder fuldt og dækkende udmøntes i de enkelte politikkers mere specificerede grænser, at en gennemgang af bestyrelsens retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser viser, at de fastsatte grænser i de enkelte politikker fuldt og dækkende udmøntes i de underliggende retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser, at de reelle risici ligger inden for grænserne, fastsat i de enkelte politikker og i videregivne beføjelser, og at det på den baggrund er bestyrelsens vurdering, at der er overensstemmelse mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og de reelle risici inden for de enkelte områder. Sparekassens forretningsstrategi er baseret på sparekassens vision om at være en selvstændig sparekasse med en kontrolleret forretningsudvikling, der sikrer en stabil og stigende indtjening. Sparekassen ønsker en passende robust kapitalbase, som understøtter forretningsmodellen. Det er Sparekassens målsætning, at den solvensmæssige overdækning i forhold til det opgjorte solvensbehov skal udgøre mindst 4 %, aktuelt udgør denne 3,6 %. 12

Den af bestyrelsen besluttede maksimale risikotolerance styres via de fastsatte grænser i de enkelte politikker. Derudover forholder bestyrelsen sig til de grænser, der er gældende i tilsynsdiamanten, jf. nedenstående tabel, der dels viser tilsynsdiamantens maksimalt tilladte grænseværdier, samt sparekassens aktuelle tal for diverse grænseværdier. Tilsynsdiamant Den Jyske Sparekasse 31/12 2015 Summen af store eksponeringer 125 % 0,0 % Udlånsvækst 20 % -7,5 % Ejendomseksponering < 25 % 16,5 % Likviditetsoverdækning > 50 % 127,8 % Stabil funding < 1 0,64 Bestyrelsesmedlemmernes bestyrelsesposter i andre virksomheder m.v. Sparekassens bestyrelsesmedlemmer besidder udover ledelsesposten i sparekassen et antal øvrige bestyrelsesposter (CRR artikel 435, stk. 2): Bestyrelsens formand, Sejer Mortensen Bestyrelsens næstformand, Jakob Plum Lauridsen Bestyrelsesmedlem Bent Grøn Andersen Bestyrelsesmedlem Knud-Ove Hansen Bestyrelsesmedlem Karsten Westergård Hansen Bestyrelsesmedlem Ib Kristensen Bestyrelsesmedlem Steen Louie Bestyrelsesmedlem Bjarne L. Petersen Bestyrelsesmedlem Bjarne Toftlund Bestyrelsesmedlem Søren Øgaard 2 øvrige bestyrelsesposter 2 øvrige bestyrelsesposter 2 øvrige bestyrelsesposter 1 øvrig bestyrelsespost 5 øvrige bestyrelsesposter 8 øvrige bestyrelsesposter 2 øvrige bestyrelsesposter 4 øvrige bestyrelsesposter 5 øvrige bestyrelsesposter 1 øvrig bestyrelsespost 13

Sparekassen følger de kompetencekrav til bestyrelsen, som følger af den finansielle lovgivning. I overensstemmelse hermed vurderer bestyrelsen løbende, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om sparekassens risici til at sikre en forsvarlig drift af sparekassen. Bestyrelsen har udarbejdet en kompetenceprofil for bestyrelsen, som er tilgængelig på sparekassens hjemmeside. Ved indstilling af kandidater til bestyrelsen tager bestyrelsen udgangspunkt i denne kompetenceprofil. Bestyrelsen drøfter årligt sparekassens aktiviteter på de forskellige forretningsområder for at sikre relevant mangfoldighed i sparekassens ledelsesniveauer. Mangfoldighed omfatter blandt andet alder, international erfaring og køn. Sparekassens bestyrelse ønsker generelt en mere lige fordeling af mænd og kvinder i såvel bestyrelsen som i ledelsen. De repræsentantskabsvalgte medlemmer i sparekassens bestyrelse består i dag af 1 kvinde og 7 mænd. Bestyrelsen har en målsætning om at fordelingen skal ændres, således at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte medlemmer af bestyrelsen skal udgøre mindst 20 % fra 2017. I sparekassens ledelse er andelen af kvinder i dag 20 %, målsætningen er 25 % fra 2017. Derfor har sparekassen fastlagt en strategi for at opnå denne fordeling. Det indebærer blandt andet, at man i de kommende år i højere grad vil være opmærksom på rekruttering af kvinder. Sparekassen har nedsat et Risiko- og revisionsudvalg, jf. tidligere, som har afholdt 4 møder i 2015. Kapitalgrundlag For en afstemning mellem den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget i henhold til kapitaldækningsreglerne henvises til side 25 i årsrapport 2015. Der henvises til årsrapportens side 24-25 for en specifikation af egenkapitalen pr. 31. december 2015. Det fremgår heraf at garantkapital udgør 735.575 tkr. pr. 31. december 2015. Der henvises til bestemmelserne om garantkapital i sparekassens vedtægter. Vedtægterne kan ses på sparekassens hjemmeside. For en beskrivelse af de efterstillede kapitalindskud henvises til note 38 på side 44 i årsrapport 2015. For en opgørelse af kapitalgrundlaget henvises til side 25 i årsrapport 2015. 14

Egentlig kernekapital og kernekapital i forhold til den krævede kapital for opfyldelse af minimumskrav til egentlig kernekapital (4,5 pct.) og kernekapital (6,0 pct.) i 8 pct.-kravet: Mio. kr. Faktiske beløb Krævet beløb for opfyldelse af minimumskrav til egentlig kernekapital (4,5 pct.) og kernekapital (6,0 pct.) i 8 pct.-kravet Overskydende beløb Egentlig kernekapital 1.142 566 576 Kernekapital 1.577 754 823 Oplysninger om kapitalgrundlag omfattet af overgangsordning Statslig hybrid kernekapital udgør ca. 375 mio. kr. inkl. indregnet kursstep-up på ca. 34 mio. kr. Denne kapital er omfattet af overgangsbestemmelse (artikel 483 i CRR) og kan ikke medregnes i kapitalgrundlaget efter 2017. Under hybrid kernekapital indgår en post på 50 mio. kr., med en fast rente på 6,24 %, jf. note 38, side 44 i årsrapport 2015. Denne post er omfattet af overgangsbestemmelse (artikel 489) og er indregnet i kapitalgrundlaget med et fradrag på 15 mio. kr. i 2015. Posten kan ikke indgå i kapitalgrundlaget efter at incitament til indfrielse er indtrådt i 2016. Der henvises til side 10 i årsrapport 2015, hvor sparekassens kapitalopgørelse pr. 31.12.2015 er vist. Udstedte kapitalinstrumenter omfattet af overgangsordninger: Kapitaltype Beløb mio. kr. Heraf indregnet i kapitalgrundlaget Egentlig kernekapital 0 0 Hybrid kernekapital 425 410 Supplerende kapital 0 0 15

Kapitaldækning og solvensbehov pr. 31. december 2015 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet Den Jyske Sparekasses interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet er udgangspunktet for fastsættelsen af sparekassens tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov. I den interne proces identificeres de risici, som Den Jyske Sparekasse er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det, hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. Solvensbehovet er Den Jyske Sparekasses egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som sparekassen påtager sig. Den Jyske Sparekasses bestyrelse har kvartalsvist drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder stressniveauer samt vækstforventninger. Med virkning for opgørelsen pr. 31. december 2012 og fremefter anvendes som udgangspunkt Finanstilsynets målepunkter. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække instituttets risici, jf. FiL 124, stk. 1 og 2. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden og processen for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, at der evt. skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Tilsynets vejledning bygger på 8+ metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. I tilsynets vejledning opstilles målepunkter for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller målepunkter på de fleste områder, vurderer Den Jyske Sparekasse på alle områder, om de angivne målepunkter i tilstrækkelig grad tager hensyn til sparekassens risici, og foretager individuelle tilpasninger, hvis dette vurderes nødvendigt. 16

Den Jyske Sparekasse følger nedenstående skabelon ved opgørelse af solvensbehovet (tallene pr. 31. december 2015 er indsat, og der er vist sammenligningstal pr. 30. september 2015 for sparekassen): Pr. 30.09.2015 1.000 kr. Sparekassen Pr. 31.12.2015 1.000 kr. % Koncernen Pr. 31.12.2015 1.000 kr. % 1) Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) 1.035.718 1.005.729 8,0 1.017.164 8,0 + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) 0 0 0 + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) 0 0 0 + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af kapitalgrundlaget) med finansielle problemer 4b) Øvrig kreditrisici (mellemstore landbrug) 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle eksponeringer 224.199 80.698 23.157 223.801 80.278 22.821 1,8 0,6 0,2 223.801 80.278 22.821 1,8 0,6 0,2 4d) Koncentrationsrisiko på brancher 45.037 44.453 0,4 44.453 0,3 + 5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici 15.540 0 0 15.770 0 0 0,1 15.770 0 0 0,1 + 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) 0 0 0 + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) 5.000 0 0 0,0 + 8) Øvrige risici, herunder eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav 0 0 0 I alt 1.429.349 1.392.852 11,1 1.404.287 11,0 17

Solvensbehovet opdelt på risikoområder (søjle I og II i alt) udgør: Pr. 30.09.2015 1.000 kr. Sparekassen Pr. 31.12.2015 1.000 kr. Koncernen % Pr. 31.12.2015 1.000 kr. Risikoområde Kreditrisici 1.253.658 1.225.849 9,8 1.235.143 9,7 Markedsrisici 43.864 43.075 0,3 43.221 0,3 Operationelle risici 131.827 123.928 1,0 125.923 1,0 Øvrige risici 0 0 0 0 Tillæg i øvrigt, jf. FiL 124 stk. 3 0 0 0 0 I alt 1.429.349 1.392.852 11,1 1.404.287 11,0 % Den samlede risikoeksponering er faldet med ca. 375 mio. kr. fra 30. september 2015 til 31.december 2015, hvilket er årsag til faldet på ca. 30 mio. kr. i søjle I kravet, jf. tabellen på side 2. Faldet i den samlede risikoeksponering skyldes primært udlånsfald. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Den Jyske Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at sparelassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Den Jyske Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt kapitalgrundlaget er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Den Jyske Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31.12.2015 - sparekassen Det tilstrækkelige kapitalgrundlag er opgjort til 1.392.852 tkr. og solvensbehovet til 11,1 % pr. 31. december 2015. Kapitalgrundlaget er opgjort til 1.850.382 tkr. Der er således en overdækning i forhold til det tilstrækkelige kapitalgrundlag på 457.530 tkr. Kapitalprocenten er opgjort til 14,7 pr. 31. december 2015. Overdækningen i forhold til solvensbehovet er 3,6 procent point. Hvis der ses bort fra (overskydende) hybrid kernekapital, som ikke kan dække søjle 1 og II krav reduceres overdækningen med ca. 48 mio. kr., og overdækningen i procent point til 3,3 procent point, forudsat at reglerne i Bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg 18

for pengeinstitutter og realkreditinstitutter anvendes. Nævnte bekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2016. Solvensbehovet pr. 31. december 2015 er opgjort efter 8+ metoden. Koncernen På koncernniveau er det tilstrækkelige kapitalgrundlag opgjort til 1.404.287 tkr. og solvensbehovet til 11,0 % pr. 31. december 2015. Kapitalgrundlaget er opgjort til 1.850.219 tkr. Der er således en overdækning i forhold til det tilstrækkelige kapitalgrundlag på 445.932 tkr. Kapitalprocenten er opgjort til 14,5 pr. 31. december 2015. Overdækningen i forhold til solvensbehovet er 3,5 procent point. Hvis der ses bort fra (overskydende) hybrid kernekapital, som ikke kan dække søjle 1 og II krav reduceres overdækningen med ca. 44 mio. kr., og overdækningen i procent point til 3,2 procent point, forudsat at reglerne i Bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for pengeinstitutter og realkreditinstitutter anvendes. Nævnte bekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2016. Solvensbehovet pr. 31. december 2015 er opgjort efter 8+ metoden. I det følgende kommenteres på punkterne i den øverste tabel ovenfor. Basisindtjening Der skal ikke afsættes tillæg vedrørende basisindtjening, idet sparekassens indtjening før nedskrivninger, kursreguleringer og resultat af kapitalinteresser sat i forhold til udlån og garantier overstiger 1 pct. For 2015 udgør procenten ca. 1,4. Udlånsvækst (større end 10 pct. medfører tillæg) Der skal ligeledes ikke afsættes tillæg vedrørende udlånsvækst. Det er den fremtidige udlånsvækst, der skal indgå i vurderingen. Da sparekassens udlånsvækst i det kommende år ikke forventes at overstige 10 pct., skal der ikke afsættes tillæg. 19

Der har ikke været udlånsvækst de seneste 3 kalenderår, men udlånsfald. For det kommende år forventes i bedste fald en beskeden udlånsvækst (under 2,5 procent). Kreditrisici for store kunder med finansielle problemer (eksponeringsgrupper) For større eksponeringer med kunder med finansielle problemer skal der ske en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på de enkelte eksponeringer, der udgør mindst 2 pct. af instituttets kapitalgrundlag. Afgrænsningen af en eksponering er som udgangspunkt baseret på en sammenhørende kreditrisiko, jf. FIL 145. Pr. 31. december 2015 drejer det sig for sparekassen om 29 eksponeringsgrupper. Det opgjorte bruttotab, er beregnet til ca. 337 mio. kr. I bruttotabet kan modregnes et beløb, som er dækket af søjle I. Beløbet udgør ca. 113 mio. kr., således at der i opstillingen tidligere i notatet er medtaget forskelsbeløbet på ca. 224 mio. kr. Kreditrisikokoncentration (20 største engagementer) Metoden til vurdering af koncentrationsrisiko kan ikke give fradrag, men derimod et tillæg, hvis andelen af de 20 største eksponeringer (på gruppeniveau ) overstiger 4 procent af den samlede eksponeringsmasse. Der er pr. 31. december 2015 beregnet et beløb på ca. 23 mio. kr., som indgår i opstillingen tidligere i notatet. Koncentrationsrisiko på brancher (HHI) Finanstilsynet anvender Herfindahl Hirschman indekset (HHI) til vurdering af koncentrationsrisiko på brancher. Metoden kan ikke give fradrag, men kan i nogle tilfælde give et tillæg, hvis andelen af eksponeringer i en branche overstiger 20 procent af den samlede eksponeringsmasse. Der er pr. 31. december 2015 beregnet et beløb på ca. 44 mio. kr., som indgår i opstillingen tidligere i notatet. Der afsættes tillige et beløb på landbrug under øvrige kreditrisici, jf. nedenfor. Øvrige kreditrisici Landbrug m.m. er den største gruppe under erhvervseksponeringer og gruppen har samlet udlån og garantier på ca. 3,0 mia. kr. Af de samlede erhvervseksponeringer (udlån og garantier) svarer 20

dette til en andel på 32 pct. Efter modregning af nedskrivninger, herunder dagsværdireguleringer i forbindelse med fusioner/virksomhedsovertagelser, udgør andelen 30 pct. Individuelle nedskrivninger og dagsværdireguleringer på landbrug m.m. udgør ca. 558 mio. kr. pr. 31. december 2015. Hertil kommer 22 mio. kr. i gruppevise nedskrivninger på landbrug. På store svage landbrugseksponeringer er der solvensreserveret ca. 40 mio. kr., efter at der er foretaget modregning for reservationer indeholdt i søjle I. Det er herudover besluttet også at foretage en solvensreservation på svage mellemstore landbrug (eksponeringer i intervallet 15-37 mio. kr.). Reservationen er beregnet ved, at der på det enkelte engagement tages udgangspunkt i blanko - delen som ganges med PD (sandsynligheden for misligholdelse) og LGD (tab givet misligholdelse). Blanko * PD *LGD For OIV eksponeringer sættes PD til 100 pct. og LGD til 90 pct. For svage, hvor der ikke er OIV (Finanstilsynets risikoklasse 2c) sættes PD til 40 pct. og LGD til 90 pct. I det beregnede beløb modregnes foretagne nedskrivninger. Herefter beregnes hvor meget af reservationen, der er indeholdt i søjle I, og dette beløb fratrækkes. De anvendte PD og LGD er ændrede i forhold til beregning på mellemstore landbrug pr. 30. juni 2015, men er uændret i forhold til 30. september 2015. I forhold til 30. juni 2015 er ændringerne følgende: For 2c eksponeringerne er PD ændret fra 75 pct. til 40 pct., mens LGD for både OIV eksponeringerne og 2c eksponeringerne er øget fra 85 pct. til 90 pct. Ændringerne er sket på baggrund af en analyse foretaget (sommeren 2015) i Kreditafdelingen, der bl.a. har fokuseret på vandringen fra risikoklasse 2c til risikoklasse 1 (OIV). I den samlede opgjorte beløb modregnes en andel af det beregnede beløb til kreditreservation på brancher (med henblik på at undgå dobbeltregning). Det modregnede beløb udgør ca. 6 mio. kr. Netto reserveres der ca. 80 mio. kr. på mellemstore svage landbrug m.m. under øvrige kreditrisici. Ved vurderingen af den samlede reservation på landbrug skal også medregnes en andel af kreditreservationen på brancher (HHI). Kreditreservationen på brancher fordeles mellem landbrug og fast ejendom + bygge og anlæg (de store grupper som indgår ved beregningen). Herved udgør landbrugsandelen 50 pct. af 44.453 tkr. dvs. ca. 22 mio. kr. 21

På landbrug m.m. under et er der således foretaget nedskrivninger, dagsværdireguleringer og solvensreservationer (Søjle II) på ca. 722 mio. kr. svarende til en andel på ca. 25 pct. af udlån og garantier (brutto) til landbrug m.m. En anden stor erhvervsgruppe er fast ejendom, hvor udlån og garantier udgør ca. 2,2 mia. kr. Af de samlede erhvervseksponeringer (udlån og garantier) svarer dette til en andel på 23 pct. Efter modregning af nedskrivninger, herunder dagsværdireguleringer i forbindelse med fusioner/virksomhedsovertagelser, udgør andelen 23 pct. Individuelle nedskrivninger og dagsværdireguleringer på fast ejendom udgør ca. 354 mio. kr. pr. 31. december 2015. Hertil kommer 5 mio. kr. i gruppevise nedskrivninger på fast ejendom. Solvensreservation i Søjle II på store eksponeringer i gruppen udgør ca. 147 mio. kr. Ved vurderingen af den samlede reservation på fast ejendom skal også medregnes en andel af kreditreservationen på brancher (HHI). Kreditreservationen på brancher fordeles mellem landbrug og fast ejendom + bygge og anlæg (de store grupper som indgår ved beregningen). Herved udgør andelen til fast ejendom 37 pct. af 44.453 tkr. dvs. ca. 16 mio. kr. Nedskrivninger, dagsværdireguleringer og solvensreservationer i søjle II udgør således i alt ca. 522 mio. kr. svarende til en andel på ca. 25 pct. af udlån og garantier (brutto) til fast ejendom. Store eksponeringer over 37 mio. kr. indenfor erhvervsgruppen fast ejendom udgør ca. 59 pct. af de samlede eksponeringer indenfor erhvervsgruppen. Kreditafdelingen har i sommeren 2015 lavet en analyse på engagementer under 36 mio. kr. (daværende 2 pct. grænse), hvor der bl.a. blev taget udgangspunkt i blanco delen (for eksponeringerne i risikoklasserne 1 og 2c), nedskrivningerne og indeholdt i søjle I. Analysen viste, at der ikke var behov for solvensreservationer for eksponeringerne under 2 procent grænsen. Det er sparekassens opfattelse, at nedskrivninger og solvensreservationer pr. 31. december 2015 på landbrug m.m. og fast ejendom er tilstrækkelige. Kundegrupperne følges også fremadrettet tæt.. Renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen Sparekassen benytter standardmetoden ved opgørelse af renterisiko. Ved beregning af risici skal instituttet ikke tage udgangspunkt i de aktuelle positioner men tage udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 70. Poster udenfor handelsbeholdningen omfatter udlån, indlån m.m. Risikoen opstår på fastforrentede poster. 22

Der skal stresses med en rentestigning eller rentefald på minimum 200 basispunkter (2 procent point). Den maksimale renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen, som sparekassen må have, er beregnet til ca. 16 mio. kr. (0,5 pct. af kernekapital x 2). Den aktuelle renterisiko pr. 31. december 2015 er opgjort til 3,4 mio. kr. (beregnet ved en rentestigning på 1 procent point) og dermed væsentligt under den fastsatte grænseværdi. Ved en opdeling efter varighedszoner på op til 1 år og mere end 1 år er renterisikoen henholdsvis ca. -2,4 mio. kr. og ca. 5,7 mio. kr. Ved et rentevip, hvor de korte renter (op til 1 år) forskydes i en retning med +/- 100 basispunkter, mens de lange renter (over 1 år) forskydes i den modsatte retning med +/- 100 basispunkter, vil der stadig være god afstand op til den maksimale fastsatte renterisiko. Det er sparekassens opfattelse, at der ikke er særlige renterisici (herunder rentestrukturrisici), der skal afsættes yderligere kapital til. Renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen Den samlede renterisiko på poster indenfor og udenfor handelsbeholdningen må i henhold til direktionsinstruksen ikke overstige 5 % af sparekassens kernekapital, hvilket i beløb svarer til ca. 79 mio. kr. Da der allerede er stresset for 0,5 pct. på poster udenfor handelsbeholdningen, jf. ovenfor, er der 4,5 pct. tilbage til poster indenfor handelsbeholdningen, Den aktuelle renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen er pr. 31. december 2015 på 4,1 mio. kr. og er dermed væsentligt under både det internt fastsatte målepunkt og finanstilsynets målepunkt (som er 5 pct. af kernekapitalen), og der afsættes ikke noget beløb. Renterisikoen i sparekassen på poster indenfor og udenfor handelsbeholdningen i alt udgør 7,4 mio. kr. og det vurderes derfor, at der totalt set er så lille en renterisiko, at det ikke er nødvendigt at stresse for yderligere renteændringer. Aktierisiko Sparekassens aktier i handelsbeholdningen har igennem en længere periode været på et meget lavt niveau og udgør pr. 31. december 2015 ca. 5 mio. kr. Kapitalandele i associerede virksomheder beløber sig til ca. 102 mio. kr. pr. 31. december 2015. Grænseværdien for aktierisiko er på 50 pct. af kernekapitalen, hvilket i beløb svarer til ca. 788 mio. kr. Der er således meget stor afstand mel- 23

lem den faktiske aktiebeholdning og grænseværdien, og der er ikke aktuelle planer om en øge beholdningen af aktier indenfor handelsbeholdningen i nævneværdigt omfang. Der afsættes derfor ikke kapital i søjle II til aktierisiko. Valutarisiko Der skal afsættes beløb, såfremt valutaindikator 1 i procent af kernekapitalen er større end 10 pct. og valutarisikoen, jf. valutaindikator 2, er større end 0,12 pct. af kernekapitalen. Der skal også her tages udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 70. Der kan ved opgørelsen af tillæg på basis af valutaindikator 1 korrigeres for den lavere volatilitet i euro-positioner. Ifølge Direktionsinstruksen må grænseværdierne, jf. ovenfor, for valutaindikator 1 og valutaindikator 2 ikke overskrides. I praksis har valutaindikator 1 i de senere år været væsentligt under grænseværdien, når der ses på årsrapporterne for 2009 2015. Den Jyske Sparekasse er i 2013 blevet gruppe 2 pengeinstitut og skal herefter beregne valutaindikator 2. Valutaindikator 2 er pr. 31. december 2015 under grænseværdien på 0,12 pct. af kernekapitalen. Der afsættes ikke et beløb til valutarisiko, idet grænseværdierne i finanstilsynets vejledning ikke må overskrides. Likviditetsrisici Sparekassens likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at sparekassen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Sparekassen har en god likviditet og der er et indlånsoverskud pr. 31. december 2015 på 3,0 mia. kr., når der medregnes indlån i puljeordninger. Ekskl. indlån i puljeordninger er der et indlånsoverskud på 2,1 mia. kr. Likviditetsoverdækningen er på 128 % i sparekassen pr. 31. december 2015. Sparekassen er ikke p.t. afhængig af funding fra professionelle aktører, idet langsigtet funding i form af seniorobligationsudstedelse netto kun udgør 200 mio. kr. og først forfalder 19. juni 2017. Herudover har sparekassen kun kort funding på 14 mio. kr. fra professionelle aktører. Efterstillede kapitalindskud udgør ca. 775 mio. kr., hvoraf ingen del forfalder til betaling på kort sigt. Der henvises til specifikation og beskrivelse i note 39 i årsrapport 2015. 24

Der foretages løbende likviditets stresstests i sparekassen. Bl.a. på bagrund af ovennævnte, vurderes der ikke at være behov for at afsætte kapital til likviditetsrisici. Operationelle risici Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. I Finanstilsynets vejledning er opstillet forskellige former for operationelle risici, som institutterne skal forholde sig til. Herudover er det anført at instituttet særligt skal tage hensyn til en forøgelse af de operationelle risici i forbindelse med f.eks.: Ændringer i forretningsmodellen Organisationsændringer Ibrugtagning af nye it-systemer, herunder ændringer i outsourcing af it-drift Anvendelse af nye finansielle produkter og tjenesteydelser Markedsføring af nye finansielle tjenesteydelser Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital til operationelle risici, udover det der allerede er indeholdt i søjle I kravet, ca. 124 mio. kr. Der foretages registrering og rapportering af operationelle hændelser og tab på operationelle hændelser baseret på et væsentlighedsprincip. Bestyrelsen modtager til brug for hvert bestyrelsesmøde rapportering om væsentlige tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og handlinger, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Bestyrelsen modtager til brug for hvert bestyrelsesmøde rapportering om operationelle hændelser, som er kendte, og som kunne have medført et væsentligt tab, men ikke gjorde det. Operationelle hændelser, der har medført tab eller kunne medføre tab større end kr. 500.000, er omfattet af rapporteringskravet. En gang om året, på aktiveftersyn mødet, modtager bestyrelsen en rapport om arten og beløbet for tab på operationelle hændelser og operationelle hændelser, der kunne have ført til tab, men som ikke gjorde det. 25

Ifølge den seneste årlige rapport til bestyrelsen var tabene for perioden 2. kvartal 2014 1. kvartal 2015 på et relativt beskedent niveau, ca. 1,2 mio. kr. Gearing Sparekassens har kvartalsvist fra 1. kvartal 2014 beregnet gearingsgraden (kernekapitalen/eksponeringer) efter CRR artikel 429. Gearingsgraden er pr. 31. december 2015 beregnet til 8,78 pct. (og til 6,22 pct. uden hensyntagen til overgangsbestemmelser), hvilket anses for tilfredsstillende og tilpas forsigtigt. Direktionen er ansvarlig for at følge udviklingen i sparekassens risiko for overdreven gearing, herunder straks at orientere bestyrelsen, hvis sparekassens gearingsfaktor kommer under 5 %. Sparekassens gearingsgrad er sammenholdt med 3 andre gruppe 2 pengeinstitutter. Sparekassens gearingsgrad er under den gennemsnitlige gearingsgrad for de 3 institutter, men ikke væsentligt under. Forskellen giver ikke anledning til at afsætte kapital til gearingsrisiko. Sparekassens gearingsgrad har ikke varieret meget i løbet af 2015. Den var lavest ved udgangen af 2. kvartal med 8,27 pct. og højest ved udgangen af 4. kvartal med 8,78 pct. For det kommende år forventes i bedste fald en beskeden vækst i udlån og garantier (under 2,5 procent). Forventningen er derfor, at den gennemsnitlige gearingsgrad i 2016 stort set vil være på niveau med den gennemsnitlige gearingsgrad i 2015, og at variationerne i løbet af året vil være af begrænset omfang.. Direktionen skal kvartårligt rapportere til bestyrelsen om udviklingen i sparekassens gearingsrisiko. Øvrige risici, herunder eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Sparekassen overholder alle pejlemærker i tilsynsdiamanten (se årsrapport 2015), endda med en pæn margin. Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital under dette punkt. 26

Kreditrisiko m.m. minimumskapitalkrav Den samlede risikoeksponering kreditrisiko udgør 10.797.370 tkr. 8 pct. heraf udgør 863.790 tkr. og er fordelt på eksponeringsgrupper, som anført i tabellen nedenfor. Mininmumskapitalkravet på 8 pct. for hver eksponeringsgruppe 1.000 kr. Minimumskapitalkravet på 8 % Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker 9.827 Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder 0 Eksponeringer mod offentlige enheder 0 Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker 0 Eksponeringer mod internationale organisationer 0 Eksponeringer mod institutter 10.304 Eksponeringer mod selskaber 327.346 Detaileksponeringer 252.168 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 28.695 Eksponeringer ved misligholdelse 159.582 Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko 9.607 Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner 0 Eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU er 0 Aktieeksponeringer 18.123 Andre poster 48.138 0 0 Eksponering mod modpartsrisiko Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af, at en modpart misligholder sine forpligtelser, i henhold til en indgået finansiel kontrakt, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet. 27

Solvensmæssigt anvender sparekassen markedsværdimetoden, som følger kravene i CRRforordningens artikel 274. Fastsættelsen af eksponeringens værdi ved markedsværdimetoden for modpartsrisiko fastsættes som følger: 1. Kontrakterne opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi. 2. For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontraktens fiktive værdi eller underliggende værdier med procentsatser, der er fastsat i CRR. 3. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I forbindelse med sparekassens fastsættelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov er der ikke afsat ekstra kapital til dækning af modpartsrisikoen, udover hvad der er indeholdt i kapitalgrundlagskravet på 8 pct., der er minimumskapitalgrundlag i henhold til den 8+ metoden, som sparekassen anvender til at opgøre det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov. Vedrørende engagementer med kunder behandles rammer for finansielle kontrakter efter sparekassens normale kreditvurderingsprincip. Værdien af sparekassens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden for modpartsrisiko, jf. CRR-forordningen artikel 274, er 263.091 tkr. I CRR er der som noget nyt indført et særskilt kapitalkrav til OTC-derivater til dækning af risikoen for tab som følge af værdireguleringer ved forringelser af modpartens kreditværdighed. Sparekassens CVA-tillæg forøger de risikovægtede poster med 59.897 tkr. Kontracyklisk buffer Den gældende danske kontracykliske buffersats andrager 0 pct., hvorfor Den Jyske Sparekasse ikke har afsat kapital til den kontracykliske buffer. 28