KRISTRUP SOGN SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER 2015



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KRISTRUP SOGN MARTS APRIL MAJ 2015

KRISTRUP SOGN JUNI JULI AUGUST 2015

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Nyhedsbrev. august september oktober

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Indbydelse til vi spiser sammen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KRISTRUP SOGN MARTS APRIL MAJ 2016

Konfirmand i Mølholm kirke

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

KRISTRUP SOGN DECEMBER 2015 JANUAR FEBRUAR 2016

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Konfirmand i Mølholm kirke

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Koncert. Udflugt. for voksne. In Consort. Halloween. Mikkelsdag. Kristendom. kirkebladet for hvidovre sogn. og øen Nyord.

KRISTRUP SOGN JUNI JULI AUGUST 2016

Malling Kirke og Sognegård

SOGN & KIRKE. Tænkning og tro. Høstgudstjeneste. Alle Helgens Dag. Julebasar. Johanneskirken i Vorup. Vorup Boulevard 29, 8940 Randers SV

KRISTRUP SOGN DECEMBER 2016 JANUAR FEBRUAR 2017

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

VELKOMMEN TIL GELLERUP KIRKEDAGE

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Marts i Tagensbo Kirke

Vejlby Sogns Kirkeblad

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

4Frivillige sætter deres præg SIDE 2. Minikonfirmander SIDE 4 Højskoledag SIDE 7 Fredens Kirke lukkes tre måneder i efteråret SIDE 8

Carl Nielsen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Orø Kirkeblad. Gå i kirke om torsdagen. Nr. 5 september/oktober 2005 årg. 14

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Krejbjerg - Nyt September 2015

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune

Sædder Sogns Kirkeblad

KLC-Bladet November 2014


Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Vejlby Sogns Kirkeblad

Torslunde Sogn & Kirke

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

juli august september

August, september og oktober Bestyrelsen :

Tro og ritualer i Folkekirken

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

Kirkenyt juli og august 2014

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Nr.9. Sept. - oktober Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Kl Høstguds- tjeneste Kl Kl Kl. 10.

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn. Når Jonas Serner-Pedersen har ferie eller friweekend, passes sognet af sognepræst Leif Bak, Gimsing.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

2016 oktober november december

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Arrangementer Vinteren

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.

november - december 2018

Aktiviteter November 2015

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Konfirmand i Mølholm kirke

April Sofiegården, Sofievej 2 4, 7100 Vejle Telefon: Cafe Olga: Tlf

SOGN & KIRKE. Ny præst i Vorup. Valg til menighedsrådet. Ny hjemmeside. Gudstjenestekalender. Det sker i Johanneskirken! Johanneskirken i Vorup

Sommerkursus juni 5. juli 2014

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Nr 4. juli/august årg.

Transkript:

SOGNENYT KRISTRUP SOGN SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER 2015 Til samtlige husstande i Kristrup Sogn Høstgudstjeneste i Kristrup Kirke / Søndag den 13. september / Læs mere side 2 Islam og Kristendom / Tirsdag den 17. november / Læs mere side 8 Menighedsmøde / Søndag den 4. oktober / Læs mere side 9 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE SIDE 1

DET SKER FOR BØRN OG UNGE I KRISTRUP SOGN Afrikadag 8. november har vi Afrikadag i Kristrup og alle er velkomne til familiegudstjeneste i Kirken kl. 10.00 med efterfølgende frokost (voksne kr. 50/børn kr. 25), leg, oplæg, salgsboder og lotteri i Sognegården. Alle pengene fra lotteri og salgsboder går til vores sogneprojekt gennem Danmission, hvor vi støtter et projekt i Egypten, der skal forbedre forholdene for piger, få flere børn i skole, og undgå, at de fattigste børn må forlade skolen i utide, fordi de skal skaffe mad til familien. BørneDisco i efteråret For børn i 2.- 5. klasse i Kristrup Sognegård Fredag den 18. september og fredag den 20. november kl. 19.00-21.00. (Bemærk nyt sluttidspunkt). Dørene åbnes kl. 18.45. Entré: kr. 30. Høstgudstjeneste i Kristrup Kirke Søndag den 13. september 2015 kl. 10.00 Hvert år holdes der høstgudstjeneste i Danmarks kirker. Det gør vi også i Kristrup. Det er en gammel tradition at holde en særlig gudstjeneste, hvor vi takker for det vi har fået; Afgrøder på marken og frugt og grønsager i haven. Men vi takker også for alt det andet, der gør vores liv godt. Gudstjenesten er en familiegudstjeneste. Alle er velkommen til at medbringe frugt, grønt og blomster til at pynte kirken med. Efter gudstjenesten er der frokost i Sognegården (voksne kr. 50/ børn kr. 25). Her vil der være auktion over de medbragte frugter. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp. Arrangementet slutter ca. kl. 13.00. SIDE 2 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE

MUSIKOPLEVELSER Musik og fællessang Kirkemusikerne Betty og Peter Arendt gæster Haslund Kirke tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 Arrangører er kirkerne i Vorup, Kristrup og Haslund-Ølst Et forrygende ægtepar besøger Haslund Kirke: Betty og Peter Arendt fra Haslev. De var de første til at hente begrebet verdenskirkemusik (folkemusik fra alverdens kirker) til Danmark. Det har inspireret dem til et mangfoldigt kirkeliv, til gudstjenester og koncerter og korworkshops med børn og voksne. De to spænder utrolig vidt. De kan levere Bach, nordisk folketone, indonesisk Helligåndspåkaldelse, spillemandsmesse, afrikansk kormusik, indiske ragaer, latinamerikanske befrielsessalmer, stille meditationsmusik og meget meget mere. Når de to besøger Haslund, vil de prøve at bære alle deres kasketter på én gang! Der bliver Bach, orgelmusik, solosang, nyt fra den store verden, nordisk og FÆLLESSANG. Arrangementet er gratis, og efter musikken og sangen vil der være et lille glas i våbenhuset. Koncert i Kristrup Kirke - onsdag den 30. september kl. 19.00 med Essenbæk Voksenkor, som er voksenkoret ved Virring, Essenbæk, Årslev og Hørning kirker. Koret består af ca. 30 korister: sopraner, alter, tenorer og basser, og det ledes af Kirsten Pultz, som er organist i de fire kirker. Vi skal høre en blandet buket i efterårsfarver med klassisk musik for kor. En kvartet bestående af medlemmer af koret har også nogle indslag. Der er også fællessalmer på programmet - nogle af vore elskede efterårssalmer. Fri entré. Carl Nielsen 29. oktober 2015 kl. 19.30 i Kristrup Sognegård I år fejrer vi 150 året for komponisten Carl Nielsens fødsel. Carl Nielsen er en af Danmarks største komponister gennem tiderne. Han har beskæftiget sig med de fleste typer ensembler. Han har skrevet musik i alle genrer, fra store symfonier (som Beethoven og Brahms) over salme- og sangmelodier til den enkleste børnesang. Organist Michael Pilgaard vil denne aften give os et lille indblik i Carl Nielsens liv og hans store produktion. Undervejs vil der blive serveret en forfriskning. SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE SIDE 3

DET SKER I KRISTRUP SOGN Frokostklub for mænd En gang om måneden mødes en gruppe pensionister i Kristrup Sognegård over deres madpakke og en øl. Det er en broget flok men én ting har de til fælles: De er alle mænd! Kvinder er forment adgang for her skal der være plads til at mændene kan snakke om det, der optager dem. Kommer man i Sognegården, mødes man af en summen af hyggesnak og kigger man ind lige omkring kl. 11.00, vil man se en gruppe mænd, som sidder klar med madpakken, kniv og gaffel og venter på at der skal blive sagt vær så god. Men først skal der synges for et godt arrangement skal starte og slutte med en sang. Madpakken efterfølges af et foredrag og emnerne breder sig vidt; I kommende sæson kan man se frem til at blive klogere på laksen i Gudenåen, Støvringgaard kloster og hvad der sker på Værket. Frokostklubben blev startet for 5 år siden som et tilbud til de mange mænd, der efter pensionering savner det sociale samvær, der følger med at spise sin madpakke sammen. I dag mødes ca. 25 mænd til den månedlige frokost, men klubben er i kontakt med ca. dobbelt så mange mænd. Her er ingen forpligtelser: Man kommer når man kan og har lyst. Tilmelding er ikke nødvendig. Sæsonen sluttes med en Kør selv frokost hvor også pigerne får lov at komme med. I år gik turen som sidste år til Mariager Fjord golfcenter, hvor 42 mænd og deres piger spiste en god frokost og nød den fantastiske udsigt over Mariager fjord. Frokostklubben gør klar til en ny sæson og mødes 1 gang om måneden, mandag kl. 11.00-13.00. D.14. september sidder mændene igen klar med deres madpakker. Denne dag kommer Bjarne Virring forbi og holder et foredrag med titlen Før og under Putin. Alle mænd også udensogns er velkomne til at være med. Højskoleforeningen Kristrup Højskoleforening arrangerer hver anden uge højskoledage i sognegården. Alle møder finder sted tirsdag kl. 10.30-13.30: 10.30: Fællessang fra højskole sangbogen. 11.00: Foredrag. 12.00: Frokost (man medbringer selv mad og drikkevarer; kaffe/te kan købes). 12.30: Samtale om eller fortsættelse af foredraget. Program fås i sognegården og kan ses på kristrupkirke.dk Pris pr. foredrag: kr. 75,-. Pris for 12 højskoledage: kr 550,-. Tilmelding og betaling kan ske efter aftale med daglig leder Poul Frits, tlf. 8642 6161. Læs dagens avis i Kristrup Sognegård. Nu har du mulighed for at læse Kristeligt Dagblad og Randers Amts Avis i Sognegården. Er Sognegården åben, er du meget velkommen til at sætte dig ind og læse avisen. SIDE 4 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE

DET SKER I KRISTRUP SOGN 25 år og besøgsven Kirkens Besøgstjeneste knytter venskaber på tværs af alder Christina Dahl Andersen har gennem de sidste 4 år været frivillig besøgsven ved Besøgstjenesten i Kristrup Sogn. Én gang om ugen besøger hun sin besøgsvært; en ældre dame på 78 år, som bor på et af byens plejecentre. Efter arbejde kigger Christina forbi, drikker en kop kaffe og taler om stort og småt; om ugens begivenheder og om den tid, der var en gang. Har du lyst til at få besøg? Har du svært ved at komme uden for dit hjem og deltage i sociale aktiviteter? Uanset hvad årsagen til dette måtte være, så kan du få en besøgsven gennem besøgstjenesten. En besøgsven kommer for at være sammen med dig. Det er den samme person, som kommer hver gang. Kontakt koordinator for besøgstjenesten Dorte Salling-Poulsen, tlf. 50 89 82 05 eller mail: kirkekultur@kristrupkirke.dk Har du lyst til at være Besøgsven? Har du tid og lyst til at være noget for et medmenneske? Det kræver ikke særlige forudsætninger at være besøgsven. Vi forventer at du har lyst til at engagere dig i et andet menneskes liv og at du er trofast og stabil over for din besøgsvært. Du forventes ikke at udføre praktiske opgaver under dine besøg. Kontakt koordinator for besøgstjenesten Dorte Salling-Poulsen, tlf. 50 89 82 05 eller mail: kirkekultur@kristrupkirke.dk På trods af den store aldersforskel, er der opstået et gensidigt venskab imellem de to. Jeg synes det er hyggeligt at lære et andet menneske på den alder at kende og høre om, hvordan hendes liv har været i forhold til, hvordan vi lever i dag. Det er inspirerende at sidde og lytte til. Hun har sådan et stort nærvær; Hun bliver ikke afbrudt af telefoner eller notifikationer fra internettet. Besøgstjenesten i Kristrup har til formål at bryde den sociale isolation, sognets borgere af forskellige årsager kan opleve. Besøgsvennen kommer på besøg en times tid en gang om ugen eller hver fjortende dag til en kop kaffe, en snak, et spil kort, en gåtur eller hvad man ellers har lyst til at lave sammen. På nuværende tidspunkt består Besøgstjenesten af en håndfuld besøgsvenskaber, men vi ved at der er grundlag for at knytte mange flere så tøv ikke med at melde dig som besøgsven eller besøgsvært, hvis du har lyst til at lære et nyt menneske at kende. SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE SIDE 5

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I KRISTRUP SOGN - SEPTEMBER - NOVEMBER SEPTEMBER Søndag den 6. september kl.10.00 14. s.e. trinitatis: STH. Mandag den 7. september kl. 14.30 Støttekredsen: Talemåder i det danske sprog ved pastor Børge Jensen. Tirsdag den 8. september kl. 19.00 Gudstjeneste for konfirmander- og konfirmandforældre. Alle er velkomne: LDH, MOK, STH. Torsdag den 10. september kl. 18.30 Menighedsrådsmøde. Søndag den 13. september kl. 10.00 Høstgudstjeneste (familiegudstjeneste): LDH, STH (se omtale side 2). Mandag den 14. september kl. 11.00 Frokostklub for mænd: Før og under Putin ved Bjarne Hvirring. Tirsdag den 15. september kl. 19.30 Læsekreds: Martin A. Hansen: Løgneren (1950) (se omtale side 9). Fredag den 18. september kl.19.00 21.00 Børnedisco i sognegården. (se omtale side 2). Mandag den 21. september kl. 14.30 Støttekredsen: Bakkekoret. Underholdning med sang og musik af det 40 mands store kor. Tirsdag den 22. september kl. 10.30 Højskoledag: Carl Nielsen og Bluesmusik til aftenkaffen ved cand.mag i musik, journalist Johannes Konstantin Neergaard. Søndag den 27. september kl. 10.00 17. s.e. trinitatis: LDH. Onsdag den 30. september kl. 19.00 Koncert i kirken med Essenbæk Voksenkor (se omtale side 3). OKTOBER Søndag den 4. oktober kl. 10.00 18. s.e. trinitatis: MOK. Søndag den 4. oktober kl. 11.30 (umiddelbart efter gudstjenesten) Menighedsmøde i sognegården. (se omtale side 9). Mandag den 5. oktober kl. 14.30 Støttekredsen: Kaj Munk fra Lolland til Vedersø ved sognepræst Mette Olesen Krawiec. Tirsdag den 6. oktober kl. 10.30 Højskoledag: Svig og kærlighed i Martin A. Hansens Løgneren ved lektor David Bugge. Tirsdag den 6. oktober i Haslund kirke kl. 19.00 Fælles sogneaften med sanger og organist Betty og Peter Arendt, Haslev. (se omtale side 3). Torsdag den 8. oktober kl. 18.30 Menighedsrådsmøde. Søndag den 11. oktober kl. 10.00 19. s.e. trinitatis: STH. Mandag den 12. oktober kl. 11.00 Frokostklub for mænd: Laksen i Gudenåen ved Gert Holmgård Brusgård. Søndag den 18. oktober kl. 10.00 20. s.e. trinitatis: MOK. Mandag den 19. oktober kl. 14.30 Støttekredsen: Tidligere bibliotekar i Kristrup Lene Hove fortæller om en af sine yndlingsbøger. Tirsdag den 20. oktober kl. 10.30 Højskoledag: Fra virkelighed til fjernsyn ved journalist Anne Bluhme Futtrup. Søndag den 20. september kl. 10.00 16. s.e. trinitatis: MOK. De penge, som lægges i Kristrup Kirkes indsamlingsbøsser, går til: Se side 9 SIDE 6 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE

KIRKENS PRÆSTER: LDH / Lisbeth Damgren Højen - MOK /Mette Olesen Krawiec STH /Susanne Therese Hjørlund Tirsdag den 20. oktober kl. 19.30 Læsekreds: Josephine Klougart: En af os sover (2012) (se omtale side 9). Søndag den 25. oktober kl. 10.00 21. s.e. trinitatis: STH. Torsdag den 29. oktober kl. 19.30 Spil dansk dagen markeres i Sognegården ved organist Michael Pilgaard: Om Carl Nielsen (se omtale side 3). Lørdag den 31. oktober kl. 16.00 Allehelgensandagt i kirken: LDH, MOK, STH. NOVEMBER Søndag den 1. november kl. 10.00 Alle Helgens dag: LDH. Mandag den 2. november kl. 14.30 Støttekredsen: Mangfoldighedens Café fortællinger fra hverdagen i Den Blå Paraply ved Ruth Sloth Pedersen. Søndag den 8. november kl. 10.00 Afrikadag (Familiegudstjeneste): LDH, MOK (se omtale side 2). Mandag den 9. november kl. 11.00 Frokostklub for mænd: Det sker på værket ved Michael Rørsted. Torsdag den 12. november kl. 18.30 Menighedsrådsmøde. Søndag den 15. november kl. 10.00 24. s.e. trinitatis: MOK. Mandag den 16. november kl. 14.30 Støttekredsen: Fortællinger fra min barndomsgade i Randers fra 1950erne og fra årene der fulgte ved Freddy Ole Thomsen. Tirsdag den 17. november kl. 10.30 Højskoledag: Herregård og herskab. Familien Tang og Nørre Vosborg 1850-1920 ved centerleder, ph.d. Signe Steen Boeskov. Søndag den 22. november kl. 10.00 Sidste søndag i kirkeåret: LDH. Mandag den 23. november kl. 13.30 Støttekredsen: Juleoptakt (se omtale side 8). Søndag den 29. november kl. 10.00 1. s. i advent: STH. DECEMBER Tirsdag den 1. december kl. 19.30 Læsekreds: Herman Bang: Tine (1889/1986) - (se omtale side 9). Torsdag den 3. december kl. 19.30 Adventsfest i sognegården i samarbejde med Grænseforeningen. Mandag den 7. december kl. 11.00 Frokostklub for mænd: Støvring Kloster ved Rosa Helvig. PLEJECENTRENE Tirsdag den 3. november kl. 10.30 Højskoledag: Solskin for det sorte muld om slægt og folk ved professor, dr. pæd. Ove Korsgaard. Onsdag den 4. november kl. 17.00 Kirkeskibet spaghettigudstjeneste: (LDH) Tirsdag den 17. november kl. 19.30 Foredrag i sognegården om Islam og kristendom ved sognepræst Laurids Korsgaard, Frederikshavn (se omtale side 8). Fredag den 20. november kl. 19.00 21.00 Børnedisco i sognegården. (se omtale side 2). Plejecenter Tirsdalen Torsdage 10.30: 17. sept.: STH 1. okt.: LDH 15. okt.: MOK 29. okt.: MOK 12. nov.: LDH 26. nov.: STH Kristrupcentret Tirsdage 14.00: 15. sept.: STH 29. sept.: LDH 13. okt.: MOK 27. okt.: MOK 10. nov.: LDH 24. nov.: STH SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE SIDE 7

DET SKER I KRISTRUP SOGN Islam og kristendom - foredrag i Kristrup Sognegård den 17. november kl. 19.30 Islam er på få år blevet Danmarks næststørste religion. Islam og islamisme diskuteres heftigt. Er islam den største trussel mod vort moderne vestlige samfund, eller tror muslimer og kristne dybest set på den samme gud, så de to religioner kan forenes? Hvordan præger indvandringen fra mellemøstlige lande vort samfund? Hvordan undgår vi at tingene ender i uoverskuelige konfrontationer? Foredraget belyser islams oprindelse, forskelle og ligheder mellem islam og kristendom og det multikulturelle samfunds udfordringer. Det holdes af Laurids Korsgaard, som er sognepræst i Frederikshavn. Der er fri entré til arrangementet. Kaffebord á kr. 30. Støttekredsen Sognets ældresammenkomst i Kristrup Fra først i september til maj måned, mødes ca. 40 personer hver 14. dag, om mandagen fra kl. 14.30 16.30 i Kristrup Sognegård, Ørneborgvej 5, 8960 Randers SØ Program: Kl. 14.30: Sang, velkomst, kaffebord med hjemmelavet brød á 20 kr. Kl. 15.10: Sang, foredrag eller andet. Kl. 16.15: Sang, meddelelser og afslutning. Henvendelse om Støttekredsen kan rettes til: Minna Mortensen, Orionvej 44, Paderup. Tlf. 86 44 74 86, mobil 30 53 20 67. Der kan benyttes kirkebil til Støttekredsens sammenkomster. Henvendelse til kirkekontoret om mandagen inden middag, tlf. 86 42 50 16. Støttekredsens folder findes i Sognegården, kirken, biblioteket og på kirkekontoret. Støttekredsens juleoptakt Mandag den 23. november 2015 Kl. 13.30 16.30 i Kristrup Sognegård SALGSBOD KAFFEBORD LOTTERI LUCIA Tale ved sognepræst Lisbeth Damgren Højen Hele familien er meget velkommen SIDE 8 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE

DET SKER I KRISTRUP SOGN Læs en bog med andre Er du begejstret for at læse og synes, at det kunne være interessant at drøfte det læste med nogle andre, så er du velkommen i Kristrup Kirkes Læsekreds. Hen over efteråret og vinteren mødes vi seks gange og hvert møde har sin roman på programmet. Der gives en introduktion til romanen, alle har mulighed for at komme med betragtninger og der drøftes og perspektiveres. Undervejs får vi en lille forfriskning. Opgaverne fordeles mellem gruppens deltagere. I sæsonen 2015/2016 er programmet: Tirsdag den 15. september kl. 19.30-21.30: Martin A. Hansen: Løgneren (1950) Tirsdag den 20. oktober kl. 19.30-21.30: Josephine Klougart: En af os sover (2012) Tirsdag den 1. december 2015 kl. 19.30-21.30: Herman Bang: Tine (1889/ 1986) Tirsdag den 19. januar 2016 kl. 19.30-21.30: Helle Helle: Hvis det er (2014) Tirsdag den 23. februar 2016 kl. 19.30-21.30: Jacob Paludan: Fugle omkring fyret (1925) Tirsdag den 5. april 2016 kl. 19.00-21.30: Marilynne Robinson: Lila (2014) Tilmelding til læsekredsen sker til sognepræst Lisbeth Damgren på tlf. 86 42 74 72 eller email LDH@KM.DK Der betales 20 kr. pr. gang. Alle er velkomne! Mød det nye Menighedsråd Vi holder det årlige Menighedsmøde søndag den 4. oktober, lige efter gudstjenesten ca. kl 11.30. Det foregår i Sognegården og vi serverer en let frokost. Det nye menighedsråd har været i gang siden den 01.12.2014. Vi vil gerne fortælle om : Sidste års regnskab 2014 og budgettet for 2016, samt vore planer og aktiviteter i Kristrup Sogn lige nu. Vi vil gerne i dialog med menigheden om målsætninger og prioriteringer i sognet med udgangspunkt i budgettet. Vi forventer at mødet slutter ca. kl. 13.00. Næstformand Ida Nielsen Indsamlinger: De penge, som lægges i Kristrup Kirkes indsamlingsbøsser, går til: 30/8: Menighedsplejen i Kristrup 6/9 15/11: Kristrup Sogns Sogneprojekt 13/9: (Høstgudstjeneste) Folkekirkens Nødhjælp 22/11: Indre Mission 29/11 6/12: Menighedsplejen i Kristrup SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE SIDE 9

NYT FRA KIRKEGÅRDEN Efterår 2015 Der er afholdt licitation på anlægsprojekt: Område ved Kapel og ny Urneafdeling, Afd. AB på Kristrup Kirkegård. Det forventes at arbejdet vil starte i september og vare i ca. 13 uger. I denne periode vil der være lukket for indkørsel til kirkegården. Vi henviser til P-plads på Clausholmvej og P- plads med indkørsel fra Absalonsvej. Der laves ny kloakering i området og der vil som tidligere omtalt blive mere grønt omkring kapellet bl.a ved at plante ét træ, etablere græs og græsarmering som skal bruges til handicap-parkering. Alle indgange til kapellet bliver niveaufrie og det bliver lavet i materialer af granit. Den nye urneafdeling, Afd.AB, vil blive lavet som den vi har i dag der hedder Afd. AC. Materialerne der bruges der, er slidte brugte nordiske brosten og chaussésten i farverne røde, grålige og blålige nuancer. Hækkene omkring urnegravstederne og gravstederne er taks. Der plantes takshække samt ét træ en papirbarkløn. Vi informerer løbende med opslag på kapellet og via hjemmesiden www.kristrupkirke.dk. Her kan man under menupunktet: kirkegården læse nyt der følger årstiderne. Der er også mulighed for at læse tidligere nyhedsbreve. Grandækning Påbegyndes ca. i uge 43. Ønsker du juletulipaner, julekranse, dekorationer eller andet er du meget velkommen til at kontakte os. Udløb af fredningstid De gravsteder der udløber pr. 31.12.2015 vil modtage brev fra os i november/december. Er den der står for gravstedet (debitor) flyttet, bedes vedkommende oplyse os deres nye adresse og meget gerne deres cpr. nummer, da vi i fremtiden vil sende faktura ud via e-boks. De der ikke har e-boks vil få tilsendt faktura på almindelig vis. Dette er også gældende for årsregninger. SIDE 10 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE

PRÆSTETANKER Ved sognepræst Mette Olesen Krawiec Hverdag og fest Der er mange festdage og højtider i løbet af et år, men det, der fylder mest, er hverdagene. Året skifter mellem almindelige dage og de mere særlige dage. Den samme rytme gør sig gældende for ugens vedkommende. Skiftet mellem hvile og at være i gang. Den vigtigste opdeling af vores uge er vel opdelingen mellem hverdag og weekend. Fordi vi har brug for den vekselvirkning der er mellem hverdag og fest, har de fleste af os små ritualer og vaner, der er tæt knyttet sammen med overgangen mellem hverdag og weekend. Disney Sjov og fredagsslik, rødvin og lige lidt ekstra særlig mad. Weekendmaden er ofte noget særligt, fordi den for mange markerer skellet mellem arbejde og hvile, mellem hverdag og weekend. Det er ikke den helt store fest, der holdes hver fredag aften, men alligevel markerer vi det. Denne skelnen eller vekselvirkning mellem hverdag og fest stammer ifølge bibelen fra Gud. Gud sagde: Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden! Og det skete; Gud så, at det var godt. Glæde og fællesskab I Guds skaberværk er der ikke noget, der er mere helligt end andet, men livets lyspunkter fortæller os, at der er mere i vores liv end arbejde. Der er glæden, fællesskabet mellem mennesker og fællesskabet med Gud. Men festdagene er ikke til stede for at være modsætninger til vores arbejdsliv. Vi mennesker har brug for fridage for at finde tilbage til de grundlæggende værdier, der virkelig giver livet mening og indhold. Det er godt for mennesket, at der er festtider og hverdage. Hverdage vi skal bruge til glæde og gavn for hinanden, mens festdage, store som små, skal bruges til at finde tilbage til det, der betyder mest for os selv, vores medmennesker og Gud. SOGNE NYT Redaktionsudvalg: Lisbeth Damgren Højen, Mette Olesen Krawiec, Susanne Therese Hjørlund, Ida Nielsen, Dorte Salling-Poulsen, Lene Pind Hansen, Peter Bak. Deadline for næste Sogne Nyt: 28/9 2015. Sendes til: Kirkekontor Randers Syd, Absalonsvej 2, 8960 Randers SØ, kirkekontor@kristrupkirke.dk Oplag: 4.500 stk. Layout og tryk: Buchs.dk SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE SIDE 11

KIRKELIG VEJVISER KRISTRUP KIRKE Du kan kontakte følgende: Sognepræst Lisbeth Damgren Højen (kbf) - ldh@km.dk Fridag mandag. Træffes i præstegården, Præstegårdsvej 2, 8960 Randers SØ. Tlf. 86 42 74 72. Sognepræst Mette Olesen Krawiec - mok@km.dk Fridag mandag - Træffes i Kristrup Sognegård efter aftale. Tlf. 86 40 50 52 - Mobil tlf. 51 50 69 30. Sognepræst Susanne Therese Hjørlund - sth@km.dk Fridag mandag - Træffes i Kristrup Sognegård efter aftale. Tlf. 30 30 25 16. Kirkekontor Randers Syd, Absalonsvej 2, 8960 Randers SØ Tlf. 86 42 50 16 - kirkekontor@kristrupkirke.dk Kontortid: Mandag-fredag kl. 9-13. Torsdag desuden kl. 16-17. Kristrup Sognegård - Ørneborgvej 5, 8960 Randers SØ Kirketjener Kirsten Andersen. Tlf. 50 89 82 01 - kirketjener@kristrupkirke.dk Kirketjener Oluf Therkildsen. Tlf. 50 89 82 02. Kirke- og kulturmedarbejder Dorte Salling-Poulsen. Tlf. 50 89 82 05 - kirkekultur@kristrupkirke.dk Organistvikar Michael Pilgaard. Tlf. 50 89 82 03 - organist@kristrupkirke.dk Kristrup Kirkegårdskontor - Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kirkegårdsleder Merethe Paludan. Tlf. 86 42 58 10 - kirkegaard@kristrupkirke.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 8-15. Fredag kl. 8-14.30. Træffes bedst på kontoret efter aftale. Menighedsråd Formand David Møller. Tlf. 86 40 40 52 - formand@kristrupkirke.dk Besøgstjenesten. Telefon 50 89 82 05. Kirkebil. Randers Taxa. Telefon 87 11 30 30. Følg OGSÅ MED PÅ Hjemmesiden: www.kristrupkirke.dk Facebook: Gå ind på siden og Synes godt om, og få besked når der sker noget i kirke og sognegård. SÅDAN GØR DU VED Fødsel Jordemoderen anmelder automatisk fødslen til kirkekontoret, hvis du føder på hospitalet. Føder du derhjemme, skal du selv anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage (se www.borger.dk). Er I ikke gift, kan Omsorgsog ansvarserklæring (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemID på www.borger.dk. Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben. Husk at medbringe navn og adresse på fadderne. Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også udfylde en ægteskabserklæring (se www.borger.dk), hvorefter I modtager en prøvelsesattest, som afleveres på kirkekontoret. I bliver kontaktet af præsten for at aftale samtale. Dødsfald Skal anmeldes af pårørende eller evt. bedemand via www.borger.dk senest to dage efter dødsfaldet. Du eller bedemanden kan aftale nærmere om bisættelse eller begravelse med kirkekontoret. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignende så henvend dig til kirkegårdslederen. SIDE 12 SOGNE NYT - KRISTRUP KIRKE