HAGESTED GISLINGE nr. 124 DEC. 2013 JAN. FEB. 2014
Ny præst på Tuse Næs Så har vi fået ansigt på den nye præst på Tuse Næs. Det er den 40-årige Mikkel Vale, der kommer fra et embede i Helligåndskirken på Strøget i København, hvor han var leder af natkirken. Mikkel er gift med Marianne Holm Joensen, der er organist ved Hagested og Gislinge kirker, og parret har tre børn. Alle er flyttet ind i den nyrenoverede præstegård i Udby, og den idé- og initiativrige præst er allerede i fuld gang med sit virke. I den tværkirkelige ugeavis Udfordringen kunne man i 2011 læste følgende om Mikkel: Natkirkepræsten er vokset op i Store Heddinge, hvor hans far var præst. Farfaren var også præst, og morfaren var præst i Norge det er især sidstnævnte, der har inspireret Mikkel Vale til at kombinere troen med det praktiske og fysiske. - Min morfar mente ligesom Paulus, der var teltmager, at præster skal have et praktisk erhverv. Det er en fascinerende tanke. Hvordan mon Den Danske Folkekirke havde set ud, hvis alle var ansat på halv tid og havde et andet levebrød også? Det kan godt være, det hele var lidt mere dilettantagtigt ikke så dybe og dygtige teologiske tanker, ikke så sublim kirkemusik. Men der havde måske været noget andet at vinde? Kærligheden til musikken blev også næret i barndommen. Mikkel Vale har sunget, siden han var syv år i kirken og i skolen på Stevns. Som 13-årig begyndte han som lønnet sanger i kirken, hvor hans far var præst: - Der var mig, min storebror, nabopræstens søn og en hel masse piger. Det var nu ikke så dårligt, siger han med et lille smil. Selv kalder han sig almen musikalsk uden kunstnerisk overbygning og henviser til Blachman i X-Factor som inspiration til udtalelsen. Men præsten er en beskeden mand, siger et par medlemmer af menigheden, der har lagt øre til. Kirkens cd Sange fra Natkirken på Strøget vidner også om hans musikalitet. - En præst er en hyrde. Selvom det kan se flot ud, hvis han går i spidsen for en hyrdeflok, er det mere naturligt, at han går rundt i flokken og fylder ud, dér hvor der er brug for ham. I en virkelig god prædiken lægger man ikke mærke til præsten, men til hans prædiken, siger han. Med sine to meter er Mikkel Vale nu lidt svær at overse. ( Artiklen er skrevet af Tina Varde ) At Mikkel Vale er musikalsk får vi bl.a. at høre den 8. december ved julekoncerten i Gislinge! (se billedet s. 4, hvor Mikkel står som nr. 2 fra venstre). 2
Syng og dans med din baby! - Et tilbud til nybagte forældre eller bedsteforældre og deres spædbørn (2-10 mdr.) 8 onsdage kl. 11.00-12.00 i Hagested Kirke Første gang onsdag d. 8. januar. Salmer, fagtesange, små danse, musikalsk samvær med børnene i det smukke kirkerum. Efter sangen drikker vi kaffe/te og hygger os. Tilmelding til organist Marianne Joensen marianne-joensen@email.dk eller mobil 42250834 *** Minikonfirmander i Gislinge Undervisningen finder sted seks torsdag kl. 14.00-15.30 - første gang d. 6. marts. Vi skal lære kirken at kende, synge sange og salmer, tale om kirkens traditioner og deres betydning, høre fortællinger fra Biblen, lege og lave kreative aktiviteter. Vi afslutter forløbet med en gudstjeneste for alle. Der vil komme brev til 3.klassebørnene på Gislinge Skole. 3
Julekoncert med mandskvartetten Prins Gustav Ensemblet søndag d. 8. december kl. 14.00 i Gislinge Kirke - efter koncerten er der festlig underholdning, hyggeligt samvær og gløgg og æbleskiver i sognegården serveret af Gislinge Lauget I år har man ved Gislinge kirkes julekoncert chancen for at opleve de efterhånden godt voksne studenter i Prins Gustav Ensemblet. Eftermiddagen starter med en bred vifte af julemusik i kirken - fra middelalderens munkesange til ganske nye juleklassikere, mest danske, men også skandinaviske og engelske (Christmas Carols) - alt udført som firestemmigt a capella sang (uden instrumentalledsagelse). Efter koncerten byder kvartetten os i sognegården på smagsprøver fra nogle af de andre genrer, den mestrer, blandt andet popsange, Barbershop, sømandssange og glade studentersange; og Gislinge Lauget har pyntet fint op i salen og trakterer os som traditionen byder! Prins Gustav Ensemblet blev stiftet på det gamle kollegium Regensen ved Rundetårn for 13 år siden. Kvartetten består af tenor Anders Tangaa Jensen, tenor Kresten-Erik Dahl, baryton Mikkel Vale og bas Rasmus Agertoft. Prins Gustav Ensemblets repertoire spænder fra kirkemusik over barbershop og Bellman-viser til moderne dansk og udenlandsk underholdningsmusik. En særlig plads i ensemblets hjerte har sange fra den danske guldalder. Kvartetten har blandt andet optrådt i Rundetårn, i Moltkes Palæ, Tivoli, Den Sorte Diamant, på Bakkehusmuseet, Nationalmuseet og Øregaard Museum samt i kirker landet over. Vel mødt til en festlig og fornøjelig eftermiddag! 4
Koncert i Hagested Kirke: Holbæk Sangkor synger julen ind torsdag d. 12. december kl. 19.00 Den første mødeprotokol for Holbæk Sangkor starter den 16. april 1850, og koret kunne derfor fejre 160 års jubilæum i 2010. Koret var helt frem til 1960 udelukkende et mandskor. Koret synger et varieret repertoire med vægt på den folkelige sang. Kirkemusik er også på programmet såvel som jazz, musicals og evergreens. Holbæk Sangkor blander sig gerne i byens musikliv og arbejder sammen med de andre musikgrupper i Holbæk. Også Sjællands Symfoniorkester har ved en lejlighed akkompagneret koret. I 1990-91 var koret basisgruppe i koncertopførelsen af Chess i Vestsjælland, hvor der foruden amatørsangere og musikere deltog professionelle kræfter. Koret består af 59 sangere med en vennekreds på 48, personer, der gør en aktiv indsats omkring korets mange gøremål. Holbæk Sangkor modtog i 2010 Nordea Fondens Kulturpris. Morten Sønderskov tiltrådte som ny dirigent i januar 2012. Som kun 17-årig havde Morten sin debut som kordirigent, og efterfølgende har han videreuddannet sig. Fra 2007 til 2010 fungerede han som 2. dirigent, solist og stemmeleder i et kammerkor i Frankfurt am Main. Velkommen til koncerten i Hagested, hvor der synges dejlig, traditionsrig julemusik 5
Nu er det snart jul igen! I lighed med sidste år medvirker fløjtenist Christine Christiansen (billedet) ved vore juleaftens-gudstjenester, ligesom trompetist Steen Frederiksen spiller med til salmerne Juledag. Læg også mærke til vores anderledes gudstjenester de næste måneder: Ni læsninger, 4. s. i advent, kl. 16.00 i Hagested kirke Kyndelmissegudstjenesten, 2. februar, kl. 17.00 i Gislinge kirke Skumringsgudstjeneste, 26. februar, kl. 17.00 i Hagested kirke, hvor vi efter den korte gudstjeneste får en lille klapsammenmad i våbenhuset, hvorefter vi fortsætter en tid i kirken med dejlige vintersange. Velkommen til gudstjeneste i vore kirker! i Hagested kirke torsdag den 16. januar, kl. 13-14 især for børn fra 4 år til 10 år, men alle andre er naturligvis også velkomne! Fremføres af musiker og sanger Christoffer Nolsøe Lund 6
Mårsø Områdecenter Onsdag den 11. december v/dorthe Thaulov Efter en kort gudstjeneste går Spirekoret Lucia Onsdag den 15. januar v/mikkel Vale Onsdag den 29. januar v/dorthe Thaulov Onsdag den 11. februar v/ Mikkel Vale Onsdag den 26. februar v/dorthe Thaulov Alle gudstjenester er kl. 13.30 Engle for alle Alle i Hagested og Gislinge sogne ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nyt år! Konfirmanderne laver engle i alle afskygninger, som de sælger til et godt formål f.eks. i forbindelse med vore julekoncerter. Adresser Sognepræst: Dorthe Thaulov Kirkevej 1 B, 4532 Gislinge tlf. 5946 6706 Træffes tirsdag-fredag., kl. 10.00-11.00. I øvrigt efter aftale. Træffes ikke mandag Organist: Marianne Holm Joensen Udby Kirkevej 2 4300 Holbæk tlf. 2114 9010 Kirkesanger: Jan Christensen Chemnitz Henriettevej 23, 4300 Holbæk tlf. 5944 2148 Hagested sogn Graver: Jørgen Hansen tlf. 5946 0774 træffes tirs. & tors. kl. 12-13 Menighedsrådets formand: Karen Hvass Nykøbingvej 84, 4300 Holbæk tlf. 5946 0040 Kirkeværge: Rita Echberg Guredevej 7, 4300 Holbæk tlf. 5946 4032 Kirkebil: Holbæk Taxa - tlf. 5943 4343 Gislinge sogn Graver: Finn Hertz Pedersen Sandbyvej 23, 4532 Gislinge tlf. 5135 7062 træffes tirs. & tors. kl. 12-13 Menighedsrådets formand: Ann Hansen, Adelers Allé 201, 4532 Gislinge tlf. 5946 3519 Kirkeværge: Tina Chemnitz Henriettevej 23, 4300 Holbæk Tlf. 59442148 Kirkebil: Holbæk Taxa - tlf. 5943 4343 7
Gudstjenester december januar - februar 1. december (1. s. i advent) Spirekoret medvirker 8. december (2. s. i advent) Hagested 11.00 15. december (3. s. i advent) Gislinge 9.00 v/mikkel Vale 22. december (4. s. i advent) Hagested 16.00 Ni læsninger 24. december (Juleaften) Hagested 14.00 Gislinge 15.30 Fløjtenist Christine Christiansen medvirker ved gudstjenesterne 25. december (Juledag) Hagested 11.00 - Fælles Trompetist Steen Frederiksen Tårnblæsning kl. 10.45 26. december (2. juledag) 29. december (Julesøndag) Hagested 9.00 v/mikkel Vale 1. januar (Nytårsdag) Gislinge 15.30 Efter gudstjenestn bydes på et glas i våbenhuset 5. januar (Hellig 3 kongers søndag) Hagested 11.00 12. januar (1. s. e. h. 3 k.) 19. januar (2. s. e. h. e k.) Hagested 11.00 26. januar (3. s. e. h. 3 k.) 2. februar (4. s. e. h. 3 kg.) Gislinge 17.00 Kyndelmissegudstjeneste 9. februar (Sidste s. e. h. 3 k.) Hagested 11.00 16. februar (Septuagesima) Hagested 9.00 v/mikkel Vale 23. februar (Seksagesima) 26. februar Skumringsgudstjeneste m.m. i Hagested kirke, kl. 17.00 (se s.6). Ordforklaring: Den niende og ottende søndag før påske hedder septuagesima og seksagesima. Navnene kommer af latin og betyder den halvfjerdsindstyvende og den tresindstyvende, underforstået det latinske dies, som betyder dag. Det er dagene til påske, som tælles. Optællingen stemmer ikke helt, for der er på de to søndage henholdsvis 63 og 56 dage til påskesøndag.