Årsrapport 2009
Årsrapport 2009
Indhold 3 Hoved- og nøgletal for koncernen 5 Ledelsesberetning 5 Årets resultat 6 Nye skibe 6 Fragtrater 6 Olie- og valutakurstillæg 6 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning 7 Forventninger til 2010 8 Risici 9 Strategi 9 Vision 9 Interessenter 9 Drift 9 Udvikling 10 Forretningsgrundlag 11 Markedet 11 Godsmængder 12 Regularitet 12 Infrastruktur og havneforhold 12 Royal Arctic Lines flåde 13 Klima og Miljø 13 CO 2, SO X og NO X 14 Medarbejdere 14 Kompetenceudvikling 14 Elever 15 Corporate Social Responsibility CSR 16 Royal Arctic Line koncernen 16 Associerede selskaber 17 Royal Arctic Linietrafik 17 Mastersejlplan 17 Specialkompentencer 18 Royal Arctic Havneservice 18 Serviceydelser 18 Specialkompetencer 19 Royal Arctic Bygdeservice 19 Nuværende flåde 19 Servicekontrakt 19 Ny flåde 20 Royal Arctic Linieagentur A/S 20 Markedet 20 Royal Arctic Spedition 21 Arctic Container Operation 21 Markedet 21 Effektivisering 21 Certificeringer 21 Aalborg Stevedore Company 22 Ledelsespåtegning 23 Den uafhængige revisors påtegning 24 Regnskabspraksis 24 Regnskabsgrundlag 24 Generelt om indregning og måling 24 Koncernregnskabet 25 Resultatopgørelsen 26 Balancen 28 Selskabsoplysninger 30 Resultatopgørelse 31 Aktiver 32 Passiver 33 Egenkapitalopgørelse 34 Pengestrømsopgørelse 35 Noter 2
Hoved- og nøgletal for koncernen Set over en 5-årig periode kan koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal: DKK mio. 2009 2008 2007 2006 2005 Resultat Samlede indtægter 789 847 793 752 727 Driftsresultat 25 16 39 79 44 Finansiering netto (2) (6) (6) (10) (14) Årets resultat før skat 23 10 33 69 30 Årets resultat 19 6 23 58 16 Udbytte (moderselskab) 0 0 6 25 41 Balance Balancesum 689 703 745 767 803 Nettoarbejdskapital 145 (16) 56 98 80 Langfristede gældsforpligtelser 65 76 84 129 181 Egenkapital 410 391 392 394 364 Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet 108 66 117 124 109 Pengestrømme fra investeringsaktivitet 74 (143) (68) (26) (119) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (12) (47) (76) (97) 24 Ændringer i likvider 170 (124) (28) 1 14 Likviditet ved årets udgang 181 11 135 163 162 Nøgletal * Overskudsgrad (%) 3,1 1,8 5,0 10,5 6,1 Afkastningsgrad(%) 3,6 2,2 5,3 10,3 5,5 Forrentning af egenkapitalen (%) (ROE) 4,5 1,6 5,9 15,2 4,4 Soliditetsgrad(%) 59,5 55,6 52,5 51,3 45,3 Afkast af investeret kapital (%) (ROIC) 4,8 2,7 6,5 12,3 6,9 Gearing af driftsaktiver 1,0 1,4 1,5 1,6 1,8 Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 840 862 809 680 698 * Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2005. Definitioner af nøgletal Arbejdskapital = Omsætningsaktiver kortfristet gæld Overskudsgrad = Afkastningsgrad = Forrentning af egenkapitalen (ROE) = Soliditetsgrad = Afkast af investeret kapital (ROIC) = Gearing af driftsaktiver = Resultat før finansielle poster X 100 Samlede indtægter Resultat før finansielle poster X 100 Samlede aktiver Årets resultat X 100 Gennemsnitlig egenkapital Egenkapital ultimo X 100 Samlede aktiver Resultat før finansielle poster X 100 Gennemsnitlig værdi af ikke rentebærende nettoaktiver Ikke rentebærende nettoaktiver Egenkapital ultimo 3
2009 blev på flere måder et udfordrende år for Royal Arctic Line A/S. Finanskrisen resulterede i faldende godsmængder, og det øgede krav til omkostningsbevidsthed blev et gennemgående tema for hele året. Resultatet kan aflæses på blandt andet administrationsomkostningerne, som er faldet. Finanskrisen satte også sine spor på rederiets nybygningsprogram, da Wadan Yards gik konkurs og annullerede kontrakten på to skibe. Situationen åbnede mulighed for, at nybygningsprogrammet blev integreret med en nødvendig flådefornyelse i Royal Arctic Bygdeservice. De planlagte nybygninger betyder, at koncernen fortsat kan leve op til koncessionsforpligtelserne samt imødekomme fremtidige transportbehov. For at Royal Arctic Line kan komme styrket ud af de udfordringer, som krisen byder på, har bestyrelse, ledelse og medarbejdere gennem 2009 arbejdet med en opdatering og tilpasning af koncernens strategi. En af strategiens første milepæle blev nået, da rederiets samarbejde med Danbor Service AS om etablering af et offshore basesupply-selskab udmøntede sig i, at Arctic Base Supply A/S blev etableret pr. 1. januar 2010. Der skal lyde en tak til alle medarbejdere for en solid og konstruktiv indsats. Royal Arctic Line står godt rustet til at imødekomme udfordringer i fremtiden. Martha Labansen Bestyrelsesformand Jens Andersen Administrerende direktør 4 Royal Arctic Line Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland. Royal Arctic Line driver også 13 havne i Grønland, og havnevirksomhed i den grønlandske basishavn i Aalborg. Alt gods til og fra Grønland sejles via Aalborg. Royal Arctic Line A/S blev stiftet i 1993, og er 100 procent ejet af Grønlands Selvstyre.
Ledelsesberetning Året 2009, som er Royal Arctic Lines 17. driftsår, blev året, hvor vi, som følge af en verdensomspændende finansiel og økonomisk krise, må konstatere en væsentlig nedgang i de samlede godsmængder. Nedgangen viser sig på alle fragtområder, men tungest i mængderne af gods til Grønland. Det økonomiske resultat på 19 mio. kr. efter skat for 2009 ligger ca. 10 mio. kr. under det forventede i henhold til halvårsmeddelelsen. I lyset af den indtjening som anses for at være nødvendig til fremtidige investeringer, er resultatet ikke tilfredstillende. Der indstilles derfor til, at der ikke udbetales udbytte. Den forventede nedgang i indtægtsgrundlaget har fra årets start medført yderligere fokus på koncernens omkostninger. Det kan konstateres, at de samlede omkostninger er reduceret med ca. 66 mio. kr. i forhold til 2008. Herunder er administrations- og personaleomkostninger reduceret med 14 mio. kr. I 2008 kontraherede Royal Arctic Line to nye skibe af Mary-klassen til levering i 2010. I august 2009 indgav værftet Wadan Yards konkursbegæring, hvilket betød, at de indgåede kontrakter blev annulleret. Flådestrategien er efterfølgende blevet opdateret, og der er taget beslutning om samtidig at bygge nye skibe til erstatning for de udtjente bygdeskibe. Samlet har dette resulteret i en principbeslutning om, at der skal bygges seks nye skibe i tre forskellige kapacitetsstørrelser. Processen med at finde egnede værfter og finansiering er begyndt og forventes afklaret i løbet af 2010. Levering af skibene forventes i løbet af 2012 og 2013. Med effekt fra 1. januar 2009 blev der gennemført en varslet fragtratestigning, der er realiseret med et provenu på gennemsnitligt 5,4%. Flere byer i Grønland mangler plads på havnene. I 2008 blev der iværksat undersøgelser omkring nye havnefaciliteter i Nuuk og Sisimiut. Udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget for etablering af en ny havn i Nuuk er tæt på at kunne afsluttes. Naalakkersuisut (tidligere Grønlands Landsstyre) har i slutningen af 2009 nedsat en transportkommission, som også har spørgsmålet om havne i Grønland med i kommissoriet. En afgørelse om de videre tiltag i de grønlandske havne kan tidligst forventes i andet halvår af 2010. Året 2009 blev et vanskeligt år for Arctic Umiaq Line med vigende passagergrundlag. Året er det sidste, hvor der foreligger en aftale om en underskudsgaranti, og det erkendes, at såfremt der ikke indgås en fremadrettet servicekontrakt med Selvstyret i størrelsesordenen 7 10 mio. kr. pr. år, vil selskabet i løbet af 2010 være nødsaget til at indstille driften. For Royal Arctic Bygdeservice blev 2009 et skelsættende år, idet grundlaget for at investere i nye bygdeskibe blev godkendt med Finansloven for 2010. Der arbejdes med at indhente tilbud på de nye skibe samt at etablere en tyveårig servicekontrakt, som omfatter godsbesejlingen til bygderne. Udviklingsafdelingen har gennem året arbejdet med eksisterende samt potentielle, nye forretningsområder herunder olie- og råstofområdet. Som et nyt forretningsområde er der i 2009 indgået aftale om besejling af Antarktis. Med henblik på at tilbyde olieselskaberne en bred vifte af serviceydelser har Danbor Service AS og Royal Arctic Line A/S i december 2009 besluttet, at de pr. 1. januar 2010 stifter selskabet Arctic Base Supply A/S, som har hjemsted i Grønland. Med faldende godsmængder til og fra Grønland er det vigtigt, at der gøres en indsats for at afsøge nye forretningsområder. Den omfattende krise åbner samtidig for nye muligheder. Selskabet har i den forbindelse styrket salgsorganisationen. Årets resultat Royal Arctic Lines koncernresultat for 2009 viser et overskud før skat på 23,0 mio. kr. og 18,5 mio. kr. efter skat sammenlignet med et overskud før skat i 2008 på 10,1 mio. kr. og efter skat 6,2 mio. kr. Den positive udvikling i koncernens resultat skyldes flere faktorer, blandt andet et reduceret omkostningsniveau og en fragtratestigning som blev iværksat i januar 2009. Driftsomkostningerne i 2009 udgør 721,9 mio. kr. mod 787,6 mio. kr. i 2008. De væsentligste reduktioner omfatter skibenes omkostninger, administration og terminaldrift. Basishavnsaftalen mellem Aalborg Havn A/S og Royal Arctic Line har gennem 2009 været genstand for genforhandling. For at øge effektiviteten og styrke udviklingsmulighederne lægges der op til, at aftalen forlænges frem til 2022, og at der bygges nyt og tidssvarende pakhus samt nye kontorfaciliteter. Omkostningen til bunkers, som hører under skibenes omkostninger, er reduceret med 40,4 mio. kr. som følge af lavere priser målt i danske kroner. De reducerede omkostninger til bunkers er modsvaret af reducerede indtægter fra olie- og valutakurstillægget. Imidlertid foregår reguleringen af tillægget i forhold til markedspriserne bagud, hvilket medfører en saldo til senere 5
6 opkrævning, som ved årsskiftet udgjorde fire mio. kr. Saldo til senere opkrævning ved årets begyndelse udgjorde 16 mio. kr. og forskellen på 12 mio. kr. fra årets begyndelse til årets slutning er indregnet i omsætningen og har således haft væsentlig indvirkning på det økonomiske resultat. Omkostninger til administration er fra 2008 til 2009 reduceret med 10,9 mio. kr. som følge af væsentligt færre aktiviteter på en række områder, herunder implementering af nye it-systemer og markedsføring. Koncernen har i 2009 haft særligt fokus på reduktion af driftsomkostninger og kritisk vurderet de igangsatte aktiviteter. De reducerede omkostninger til terminaldrift knytter sig primært til de lavere godsmængder, som er realiseret i 2009 i forhold til 2008. Driftsomkostninger og renteudgifter er i 2009 negativt påvirket af en nettoomkostning på 3,9 mio. kr. vedrørende det aflyste nybygningsprogram. Omkostningerne omfatter primært byggetilsynsomkostninger og omkostninger vedrørende afvikling af en renteswap-aftale. Det forbedrede resultat i 2009 i forhold til 2008 er ligeledes påvirket af fragtratestigningen svarende til en øget indtægt på 27 mio. kr. Koncernresultatet er 10 mio. kr. under det niveau, som er indikeret i halvårsmeddelelsen og som anses som nødvendigt for at sikre kommende investeringer. Koncernens samlede indtægter udgør 789,3 mio. kr. (846,8 mio. kr. i 2008). De koncessionsbaserede indtægter, der andrager 549,6 mio. kr. (589,8 mio. kr. i 2008), fordeler sig med 68% (68% i 2008) på transport til Grønland, 20% (20% i 2008) på transport fra Grønland og 12% (12% i 2008) på transport internt i Grønland. Indtægter, der ikke relaterer sig til koncessionen, udgør 169,60 mio. kr. (186,8 mio. kr. i 2008) eller 22,8% af de samlede indtægter (22% i 2008). Andre driftsindtægter udgør i 2009 70,1 mio. kr. (70,1 mio. kr. i 2008) og omfatter primært servicebidrag fra Grønlands Selvstyre til Royal Arctic Bygdeservice A/S. Koncernens nettoarbejdskapital udgør 144,7 mio. kr. i 2009 (-16,1 mio. kr. i 2008). Den positive udvikling skyldes reduceret investeringsaktivitet, herunder tilbagebetaling af byggerate vedrørende aflyste skibsbygninger. Pengestrømme fra investeringsaktivitet er 74 mio. (-142,9 mio. i 2008). Den positive pengestrøm fra investeringsaktivitet skyldes tilbageførsel af ratebetaling vedrørende det aflyste skibsbygningsprogram. Øvrig investeringsaktivitet omfatter primært investering i rullende materiel til havnene. Koncernens likvide midler kan ved årets udgang opgøres til 180,9 mio. kr. (26,2 mio. kr. i 2008). Stigningen i likvide midler kan henføres til tilbagebetaling af byggerate vedrørende aflyste skibsbygninger. Aflysningen skyldes værftets konkurs i 2009. Egenkapitalen udgør ved udgangen af 2009 410,3 mio. kr. (391,1 mio. kr. i 2008). Royal Arctic Lines soliditet udgør 59,5% ved udgangen af 2009 mod 55,6% ved udgangen af 2008. Nye skibe Containerskibet Arina Arctica, stykgodsskibet Pajuttaat og den samlede flåde i Royal Arctic Bygdeservice står over for en udfasning på grund af alder. I december 2009 godkendte Royal Arctic Lines bestyrelse et samlet nybygningsprogram, som omfatter et containerskib af Mary-klassen med enkelte modifikationer, to containerskibe på hver 100 TEU (Twenty foot Equivalent Unit) samt tre mindre stykgodsskibe til bygdebesejling. Disse skibe har også container kapacitet på hver 12 TEU. De nye skibe vil sikre en stabil og fleksibel forsyning af Grønland. Samtidig bidrager flådefornyelserne gennem skibenes design til, at Royal Arctic Line kan imødekomme koncernens strategiske mål om udvikling af forretningen inden for ikke- koncessionerede områder. Fragtrater I 2008 godkendte Naalakkersuisut en fragtratestigning på 6% med virkning fra 1. januar 2009. Fragtratestigningen er realiseret i 2009 med gennemsnitligt 5,4%, svarende til en øget indtægt på 27 mio. kr. Det er den første fragtratestigning siden 2003. På trods af stigningen er Royal Arctic Lines fragtrater på 2002-niveau, når de sammenlignes med den generelle prisudvikling i Grønland. Olie- og valutakurstillæg Pr. 1. januar 2009 var olie- og valutakurstillægget 12%. For at imødekomme voldsomme udsving i oliepriserne i 2008 og 2009, blev det besluttet, at tillægget fra 1. januar 2009 skal reguleres seks gange om året frem for halvårligt. Prisudviklingen vurderes løbende, og olie- og valutakurstillægget reguleres i overensstemmelse hermed. Pr. 1. januar 2010 er olie- og valutatillægget reduceret til 8%. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.
Forventninger til 2010 Royal Arctic Lines aktiviteter er baseret på transport af gods til, fra og internt i Grønland. Aktivitetsniveauet er således bestemt af de transporterede mængder, og indtjeningen i Royal Arctic Line afspejler den økonomiske udvikling og konjunkturerne i samfundet. Royal Arctic Lines fremskrivninger samt politiske og økonomiske udgivelser offentliggjort af Naalakkersuisut, herunder bemærkningerne i finanslovsforslaget for 2010, indikerer et aktivitetsniveau i Grønland i 2010 på niveau med 2009. Det er således forventningen, at godsmængderne til Grønland i 2010 vil være på niveau med 2009. Sejlplanen for 2010 er baseret på en 10/11 dages anløbsfrekvens i første kvartal og en frekvens med ugentlige anløb resten af året, da erfaringer fra både 2008 og 2009 viser meget lave godsmængder i første kvartal. Effekten af den ændrede sejlplan samt vores målsætninger om besparelser på driften forventes i høj grad at minimere den negative effekt af det lave omsætningsniveau. Finanskrisen har også i 2009 betydet en nedgang i aktiviteterne indenfor mineralefterforskning og minedrift. I årets sidste måneder har vi dog set tendenser til, at aktiviteterne inden for mineral området igen er stigende. Olieindustrien er ikke påvirket af finanskrisen i samme grad. Der forventes et stigende aktivitetsniveau i sektoren i 2010. De to første boringer ud for Diskoøen påbegyndes i sommeren 2010. Arctic Base Supply A/S har en målsætning om at bidrage som leverandør til de involverede olieselskaber. For 2010 skønnes der et resultat før skat i niveauet 15-20 millioner kroner i Royal Arctic Line A/S. Resultatet ligger under det niveau, som anses som nødvendigt for at sikre fremtidige investeringer. Pengestrømme fra driftsaktivitet ventes også i 2010 at være positive. Bortset fra nybygningerne, der har en særskilt finansieringsplan, vil afdrag på gældsforpligtelser og årets investeringer blive finansieret af den løbende drift. Det vurderes, at selskabet har et betryggende finansielt beredskab til driften for 2010. Nybygningsprogrammet for Royal Arctic Line A/S er godkendt af Royal Arctic Lines bestyrelse. Det forventes, at en 20-årig servicekontrakt på bygdebesejling indgås mellem Royal Arctic Bygdeservice A/S og Grønlands Selvstyre. 7
Risici Royal Arctic Line arbejder i et geografisk afgrænset marked, som er kendetegnet ved stabile efterspørgelsesmønstre og en markedsmæssig beskyttelse af kerneforretningen i henhold til en koncession. Royal Arctic Lines forretningsområde er primært baseret på danske kroner. I det omfang samhandel er baseret på anden valuta, købes denne overvejende på spotmarkedet. Olie- og valutakurstillægget anvendes til at kompensere for udsving i prisen på US dollar og bunkers. Royal Arctic Lines kreditrisici omfatter tilgodehavender og likvide midler, som er placeret i danske pengeinstitutter med høj kreditværdighed. Beløbene, der er opført i balancen, svarer til den maksimale risiko. Royal Arctic Lines modpartsrisici omfatter rente-swaps samt i begrænset omfang andre finansielle instrumenter. Aftalerne indgås gennem større danske pengeinstitutter med høj kreditværdighed. 8
Strategi I løbet af 2009 er Royal Arctic Lines strategi Naleraq 2015 blevet opdateret. Naleraq 2015 fastsætter mål for, hvordan koncernen fortsat kan sikre et tilstrækkeligt afkast til ejeren samt priser og service til det grønlandske samfunds tilfredshed og på et konkurrencedygtigt niveau. Vision Royal Arctic Line er en koncern, der leverer transportløsninger til rette pris og kvalitet, og vil alene eller sammen med andre tilføre det grønlandske samfund væsentlige indtægter. Interessenter En tæt kontakt til ejer og kunder er en forudsætning for, at Royal Arctic Line kan honorere forpligtelserne i koncessionen samt de krav og behov, der kommer fra det grønlandske samfund. I 2010 vil rederiet derfor fortsat støtte det rådgivende arbejde, der udføres i den transportkommission, som Naalakkersuisut nedsatte i efteråret 2009. Samtidig skal en kundeundersøgelse præcisere områder, hvor kunderelationerne kan styrkes yderligere. Endelig fortsættes initiativet fra 2009 med at anløbe byerne i Diskobugten hver tredje uge i vinterperioden, så vidt det er muligt. Udvikling På længere sigt kan en trimmet drift kun i begrænset omfang skabe de resultater til ejer og samfund, som Royal Arctic Line har som mål. Derfor handler en væsentlig del af Royal Arctic Lines strategi om vækst og udvikling af ikke-koncessionerede aktiviteter på både eksisterende og nye markeder. For at styrke koncernens salg af ikke-koncessionerede ydelser, har Royal Arctic Line i 2009 udvidet sin salgsorganisation. Opgaven er at sælge alle former for transport- og logistikløsninger på tværs af datterselskaber og divisioner. I 2009 har Royal Arctic Line indgået en aftale med en række forskningsstationer på Antarktis om at fragte gods frem til dem. Der er derudover aftalt optioner på udførelse af opgaven i vinteren 2010-11 samt 2011-12. For at imødekomme den olieindustri, der er under opbygning i Grønland, har Royal Arctic Line og det Mærsk-ejede Danbor Service AS stiftet et joint venture under navnet Arctic Base Supply A/S. Arctic Base Supply vil tilbyde alle former for supplyydelser til olieindustrien. Selskabet er etableret pr. 1. januar 2010 og får hovedkontor i Grønland. Det forventes, at aktiviteterne indenfor mineralsektoren vil stige i 2010 og årene fremover. Royal Arctic Line vil fortsat tilbyde services indenfor området både i form af godstransport og andre logistikydelser. Drift Koncernens strategiske indsatser på drift af kerneforretning og stabsfunktioner skal fastholde omkostningsbevidsthed samt optimere forretningsgange og it-infrastruktur. Naleraq betyder pejlemærke på grønlandsk I 2010 vil rederiet gennemføre kontrakt- og designfasen i Royal Arctic Lines nybygningsprogram, der omfatter udskiftningen af Arina Arctica og Pajuttaat samt udskiftning af hele Royal Arctic Bygdeservices flåde. Arbejdet med at reducere omkostninger på havnene fortsætter, ligesom implementeringen af standard it-applikationer også videreføres i 2010. 9
Forretningsgrundlag Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line enekoncession til at drive liniefart til, fra og mellem byerne i Grønland samt mellem Grønland og Reykjavik, Aalborg og en række oversøiske destinationer. Med koncessionen følger en række betingelser om anløbsfrekvens, kapacitet og forsyningssikkerhed for alle byer på både Vest- og Østkyst. Selvstyret kan også forpligte Royal Arctic Line til at indgå kontrakter på forretningsmæssige vilkår om offentlig tjeneste med transport af gods og passagerer jævnfør Landstingsforordning nr. 5 af 6. juni 1997. Royal Arctic Lines fragttarif bygger på et ensprissystem, så prisen for søfragt er ens for alle byer. Naalakkersuisut har endvidere vedtaget, at prisen for sydgående gods ud af Grønland skal være lavere end for nordgående gods til Grønland. Naalakkersuisut godkender fragtpriserne. Royal Arctic Line drives på forretningsmæssige vilkår. Det indebærer, ifølge koncessionsforpligtelsen, at afkastet på den investerede kapital som minimum skal sikre selskabets langsigtede konsolidering. Godsmængder i kbm til følgende grønlandske byer 210.000 180.000 150.000 120.000 90.000 60.000 30.000 0 Ilulissat Maniitsoq Nanortalik Narsaq Nuuk Paamiut Qaqortoq Qasigiannguit Sisimiut Tasiilaq Upernavik Uummannaq Aasiat Fakta om Grønland Fra nord til syd er Grønland 2.670 km. Langs kystlinjen, som er 44.087 km, ligger 18 byer, ca. 60 bygder samt et mindre antal bosteder. Størstedelen af byerne og bygderne er placeret på Vestkysten. Der bor ca. 56.000 mennesker i hele Grønland, heraf ca. 9.500 i bygderne. I den mindste bygd bor to personer, mens Nuuk med sine godt 15.000 indbyggere er den største by i landet, og den eneste by med over 7.000 indbyggere. 10 Transport mellem byer og bygder foregår udelukkende med fly eller skib. Fra Diskobugten og nordpå samt på Østkysten er havet dækket af is om vinteren og forsyninger skal flyves ind i tre til seks måneder af året. Mange af de grønlandske byer er således så små, at de ikke umiddelbart har et godsbehov, der retfærdiggør hyppige skibsanløb. Koncessionens krav om forsyningssikkerhed og hyppige anløbsfrekvenser er derfor en af forudsætningerne for de små samfunds fortsatte drift og udvikling. Kilde: www.stat.gl
Markedet Som følge af koncessionen har Royal Arctic Line en markedsandel på 100% for almen containeriseret godstransport til søs i Grønland. Rederiet forsyner alle byer og bygder i Grønland. Qaanaaq Importen er meget påvirket af bygge- og anlægssektoren, der tegner sig for omkring en fjerdedel af godsmængderne til Grønland. En anden væsentlig faktor for importen er befolkningsudviklingen og dermed godsmængderne til fødevare- og detailbranchen. De seneste år er befolkningstallet i Grønland faldet. Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Sisimiut Eksporten består hovedsageligt af fiskeriprodukter, der udgør halvdelen af alle eksporterede godsmængder. Ændringer i den politisk besluttede TAC (Total Allowed Catch) har derfor direkte konsekvens for de sydgående godsmængder. Maniitsoq Aalborg Tasiilaq Nuuk Reykjavik Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik De mængder, der transporteres internt i Grønland, relaterer sig hovedsageligt til fiskeri og transport af øl og vand, der tappes i Nuuk, distribueres til kysten og efterfølgende returneres tom emballage til Nuuk. Udviklingen i godsmængderne er betinget af den generelle udvikling i det grønlandske samfund. Rederiet er derfor sårbart overfor større udsving som eksempelvis virkningerne af finans krisen. Som konsekvens har Royal Arctic Line iværksat udvikling af ikke-koncessionerede forretningsområder. Godsmængder De samlede godsmængder er faldet med 7,7% i forhold til 2008. Godsmængderne til Grønland er faldet med 8,6% i forhold til 2008. Bygge- og anlægssektoren samt større forbrugsgoder som biler tegner sig for størstedelen af faldet. Godsmængderne fra Grønland er faldet med 5,5% i forhold til 2008. Faldet skyldes overvejende mindre eksport af rejer og fisk, som følge af reducerede kvoter. Transporten internt i Grønland viser et fald på 5,8% i forhold til 2008, hvilket skyldes faldet i bygge- og anlægssektoren samt fiskerierhvervet. Atlant Feeder Nordvest Østkyst Canada/USA Canada/USA Forbindelsen til og fra USA samt Canada fortsatte i 2009. Islandske Eimskip, hvis skibe besejler ruten, sejler i en 28 dages rotation. Royal Arctic Line anløber Reykjavik hver tredje uge, hvor gods til og fra Island, USA og Canada transiteres. Godsmængder 1.000.000 800.000 Internt i Grønland Fra Grønland 600.000 Projektgods Til Grønland 400.000 11 200.000 0 2005 2006 2007 2008 2009
Regularitiet, anløb til tiden Procent 100 90 80 60 40 20 0 2009 2008 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 12 Regularitet Hårdt vejr, storis samt i mindre grad tekniske problemer kan påvirke rederiets regularitet. I 2009 var Royal Arctic Lines præcision i forhold til mastersejlplanen i gennemsnit 81% (65% i 2008). Infrastruktur og havneforhold I 2009 har basishavnsaftalen mellem Royal Arctic Line og Aalborg Havn A/S været til genforhandling. I 2010 forventes det, at en basishavnsaftale gældende frem til 2022 kan indgås. På baggrund heraf vil Aalborg Havn bygge nyt pakhus og kontorfaciliteter til Royal Arctic Line. Det sikrer Royal Arctic Line mulighed for effektivisering og udvikling af aktiviteterne i basishavnen. Flere havne i Grønland har behov for mere plads. Aftalen fra 2008 om at udforme et beslutningsgrundlag for en ny atlanthavn i Nuuk i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Selvstyre er fortsat gældende. For at få et samlet beslutningsgrundlag for infrastrukturen, har Grønlands Selvstyre nedsat en transportkommission. Det medfører, at en etablering af et havneselskab tidligst kan finde sted i slutningen af 2010, da betingelserne for en ny havn i Nuuk indgår i transport kommissionens kommissorium. Endvidere har Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommunia, Greenland Venture og Royal Arctic Line underskrevet en hensigts erklæring om belysning af udvidelsesmuligheder for Sisimiut Havn. Royal Arctic Lines flåde Royal Arctic Lines flåde er designet til de arktiske og markedsmæssige betingelser, som kendetegner Grønland. Flåden består af ti transportskibe, der hver især er specialdesignet til deres opgave. Containerskibene Rederiets fire største atlant- og feederskibe er af højeste, baltiske isklasse og specialfremstillet med dobbeltskrog og højt fribord for at kunne sejle i arktiske farvande. Samtlige skibe er udstyret med kraner, og suppleret med rederiets pramme, kan den samlede flåde operere stort set alle steder i Grønland uanset anløbsforhold. Naja Arctica og Nuka Arctica er på hver 782 TEU og sejler i fast rutefart mellem Aalborg og Grønland. Skibene er fra midten af 1990 erne, og forventes at have en levetid på 21-22 år. Mary Arctica er på 572 TEU og sejler mellem Aalborg og Grønlands øst- og vestkyst. Skibet er meget fleksibelt og har i november og december 2009 været udchartret til opgaver ved Antarktis. Irena Arctica på 424 TEU, og Arina Arctica på 283 TEU kan anløbe de fleste byer i Grønland på både Øst- og Vestkysten og losser med specialpramme og -lastbiler de steder, hvor der ikke findes havnefaciliteter. Pajuttaat er fra 1979 og har en kapacitet på 1745 kubikmeter. Skibet er bygget til at sejle med stykgods og i mindre omfang frysegods. Pajuttaat kan også medtage containere. Bygdeskibene Angaju Ittuk, Aqqaluk Ittuk, Angutek Ittuk og Johanna Kristina er alle små stykgodsskibe med en kapacitet på mellem 220 og 320 kubikmeter. Skibene er bygget mellem 1960 og 1984. Skibenes alder er høj, og har i en årrække medført støt stigende vedligeholdelsesomkostninger. Kontraheringen af en ny containeriseret og tilpasset flåde til besejling af bygderne blev vedtaget af bestyrelsen i december 2009. De nye bygdeskibe, som forventes leveret i 2012, tilfører rederiets samlede flåde øget fleksibilitet og kapacitet.
Klima og Miljø Det arktiske miljø er meget sårbart. Royal Arctic Lines selskaber er bevidste om deres ansvar for at skåne miljøet i videst mulig omfang. Det sker ved at tilrettelægge arbejdsrutinerne, så de negative klima- og miljøpåvirkninger er mindst mulige, og ved at designe og benytte udstyr og materiel efter gældende miljøstandarder. Den internationale søfartsorganisation IMO s sikkerhedsog miljøbeskyttelsessystem, ISM, blev implementeret på Royal Arctic Lines skibe i 1998. I systemet indgår et krav og en målsætning om rutiner for miljøbeskyttelse. CO 2, SO X og NO X Royal Arctic Line følger gennem sin brancheorganisation, Danmarks Rederiforening forskning og udvikling, der kan reducere energiforbrug og udledningen af CO 2, SO X (svovlilte) og NO X (kvælstofilte). Mulighederne for at mindske CO 2 -forbruget på Royal Arctic Lines skibe er begrænsede, i forhold til skibe i konventionel fart, da aktuelle tiltag med hensyn til at reducere CO 2 -udledningen gennem optimering af skibsdesign, stålkonstruktioner og materialer ikke umiddelbart er anvendelige i arktiske områder af hensyn til søsikkerheden under ishavssejlads. Royal Arctic Line følger dog udviklingen indenfor dette område, og vil benytte gennemprøvet teknologi i det omfang, det er muligt. Mens der endnu ikke er internationale lovbestemte begrænsninger i udledningen af CO 2, så findes der både internationale samt eu-regler for udledning af SO X og NO X. Royal Arctic følger reglerne, og herudover sikrer et udvidet vedligehold af skibenes brænd-oliesystemer en optimal forbrænding, som igen medvirker til at reducere udledningen. Aktuelle tiltag på rederiets skibe for at mindske udledning Fuel Management System: Et system, der giver et større indblik i, hvordan ændringer i kurs og fart påvirker olieforbruget. Da rederiets containerskibe har et fast fartmønster over Atlanten samt på indenskærsruten langs kysten kan fordelen ved at måle det præcise olieforbrug ved forskellig benyttelse af motor og hjælpemotorer udnyttes direkte til at indstille og udnytte maskineriet til at opnå den bedste udnyttelse af brændstoffet. Fuel Management System er under implementering som test på Naja Arctica. Slow Steaming: Den meste effektive form for brændstofsbesparelse er, at skibene sejler lidt langsommere end den normale marchfart. Royal Arctic Line har gennem 2009 benyttet slowsteaming i det omfang vind- og strømforhold tillader det. I 2010 betyder ændringer i sejlplanen, at mulighederne for slowsteaming øges. 13
Medarbejdere Koncernen har i 2009 gennemsnitligt beskæftiget 840 medarbejdere mod 862 medarbejdere i 2008. Det reducerede antal medarbejdere kan primært henføres til timelønsansatte på havnene i Grønland og Aalborg som følge af de reducerede godsmængder. Der er ikke sket ændringer i koncernledelsen i 2009. Alle medarbejdere i koncernen arbejder ud fra vores fælles værdisæt - Vi kommunikerer hurtigt og effektivt - Vi leverer høj kvalitet ud fra klare mål - Vi er loyale, engagerede og selvstændige Royal Arctic Line beskæftiger 278 maritime medarbejdere. Til lands beskæftiger koncernen 562 medarbejdere i tre selskaber på 14 lokationer i Grønland og Danmark. I 2009 har rederiet fortsat arbejdet for at styrke fysisk og psykisk arbejdsmiljø på skibene yderligere. For at imødekomme kravene arbejder rederiet målrettet på at skabe de bedste rammer for kompetenceudvikling for alle med arbejdere i koncernen. Der tilbydes blandt andet sprogundervisning, videregående erhvervsøkonomiske uddannelser samt kurser i håndtering af farligt gods, sikkerhedskurser og røgdykkerkurser. Elever Ved udgangen af 2009 var antallet af elever 73 (72 elever i 2008) svarende til 8,9% (8,3% i 2008) af de beskæftigede i koncernen. Eleverne fordeler sig med 16 på de maritime uddannelser og 57 indenfor administration og drift. Royal Arctic Line er en af Grønlands største virksomheder, og rederiet betragter det som en pligt at bidrage til samfundets udvikling gennem en bred vifte af uddannelsesmuligheder. En uddannelse hos Royal Arctic Line skal kvalificere til en karriere i rederiet og samtidig give mulighed for at søge karriere muligheder i andre virksomheder. Royal Arctic Line har igen i 2009 deltaget i Selvstyrets job- og rekrutteringsmesse i Danmark samt årlige uddannelsesmesser i Grønland for at sikre en bred rekruttering af elever samt en synliggørelse af de mange uddannelsesmuligheder i Royal Arctic Line. 14 Et initiativ, der gerne skal forbedre både arbejdsdagen og privatlivet for de maritime medarbejdere, er installeringen af satellitopkobling til internettet på alle containerskibe. Det giver mulighed for privat brug af internettet. I begyndelsen af 2010 får de maritime medarbejdere ligeledes adgang til koncernens fælles intranet. Rederiets mange lokationer langs den grønlandske kyst og i Danmark gør det svært for kolleger at mødes. De daglige udfordringer som det medfører, håndteres med videokonferencer og via vores IT-infrastruktur, der binder de lokale kontorer sammen. Kompetenceudvikling Royal Arctic Lines daglige drift og udvikling af forretningen på ikke-koncessionerede aktiviteter forudsætter, at koncernens medarbejdere besidder de kvalifikationer, der er nødvendige for at løse deres opgaver bedst muligt. Uddannelsesmuligheder i Royal Arctic Line Royal Arctic Line tilbyder både maritime og landbaserede uddannelser: - Skibsofficer - Skibsmekaniker - Terminalarbejder - Kontorassistent - Lager- og transportarbejder - Entreprenørmaskinmekaniker - Skibskok - Shippingmedarbejder - IT-supporter - Klejnsmed - Akademimerkonom - IT-administrator
Corporate Social Responsibility CSR Royal Arctic Line har gennem mange år engageret sig i det grønlandske samfund blandt andet med et omfattende udbud af uddannelser samt sponsorater til både den frivillige indsats for børn og unge samt sports- og kulturlivet i Grønland. Hvad angår miljø er rederiet altid ajour med gældende lovgivning og tilstræber at indrette arbejdsrutiner og anvende materiel, der er så skånsomt for miljøet som muligt. Hidtil har koncernens aktiviteter, der relaterer sig til CSR, været varetaget decentralt. Opgaven med at udarbejde en fælles CSR-strategi og -politik blev påbegyndt i 2009. Arbejdet forventes afsluttet i 2010. Royal Arctic Line samarbejder med flere grønlandske virksomheder samt Grønlands Arbejdsgiverforening om at udarbejde kriterier for CSR-arbejdet i en grønlandsk sammenhæng. Arbejdet skal munde ud i et charter med en vision og principper for virksomheders samfundsansvar, og skal gerne bringe det grønlandske CSR-arbejde hen på et plan, hvor alle virksomheder, myndigheder og frivillige kan arbejde med CSR ud fra en fælles forståelse. 15
Royal Arctic Line koncernen Royal Arctic Line A/S Nuuk Arctic Container Operation A/S 80%, Aalborg Royal Arctic Linieagentur A/S 100%, Aalborg Royal Arctic Bygdeservice A/S 100%, Nuuk Royal Arctic Tankers A/S 50%, Nuuk Arctic Umiaq Line A/S 50%, Nuuk Aalborg Stevedore Company A/S 100%, Aalborg Nordjysk Kombi Terminal A/S 50%, Aalborg Aalborg Toldoplag A/S 40%, Aalborg Royal Arctic Spedition A/S 100%, Nuuk Royal Arctic Line koncernen består af en række divisioner, datterselskaber og associerede selskaber. De tilknyttede selskaber ejes i forskellige forhold af Royal Arctic Line og fremmede selskaber. Divisionerne indgår som en del af moderselskabet Royal Arctic Line A/S. Omsætningstallene, vist i det følgende under omtalen af de tilknyttede selskaber og divisioner, inkluderer eventuel intern omsætning, som er elimineret i årsrapporten. Associerede selskaber Arctic Umiaq Line A/S ejes 50% af Royal Arctic Line og 50% af Air Greenland. Selskabet blev etableret i efteråret 2006 med henblik på erhvervelse og drift af passagerskibet Sarfaq Ittuk. Sarfaq Ittuk sejler i rutefart på vestkysten mellem Narsaq og Ilulissat. Der fokuseres primært på transport af lokale rejsende, men også turistsegmentet serviceres. Arctic Umiaq Line har fire landbaserede medarbejdere. Shipmanagement, bemanding, regnskabsassistance og it-support udføres i henhold til serviceaftale med Royal Arctic Line. I 2009 har Sarfaq Ittuk i gennemsnit haft 35 besætningsmedlemmer, som er ansat i Royal Arctic Line (37 i 2008). Royal Arctic Tankers A/S ejes 50% af Royal Arctic Line og 50% af Tankskibsrederiet Herning A/S. Selskabet ejer MV Pajuttaat, som chartres ud. Gennemsigtig omkostningsstruktur Det er vigtigt, at såvel ekstern som intern prissætning af ydelser i det enkelte tilknyttede selskab og den enkelte division sker objektivt og med udgangspunkt i markedsorienterede takster. 16 I det omfang Royal Arctic Line og de tilknyttede selskaber og divisioner regelmæssigt yder hinanden assistance, har de berørte parter indgået skriftlige aftaler, som indeholder prissætning på markedsvilkår.
Royal Arctic Linietrafik Divisionen er ansvarlig for den søværts trafik mellem Danmark, Island og en række byer i Europa, Nordamerika, Canada og Grønland samt mellem byerne i Grønland. Royal Arctic Linietrafik har ligeledes ansvaret for rederiets nybygningsprogram. Under divisionens ansvarsområde hører endvidere disponering af skibe og containerflåde samt teknisk drift og vedligehold af divisionens seks containerskibe, fire bygdeskibe tilhørende Royal Arctic Bygdeservice samt et passagerskib tilhørende Arctic Umiaq Line. Divisionen har gennemsnitligt beskæftiget 237 personer (236 i 2008), hvoraf de 190 var maritimt personale (184 i 2008). Mastersejlplanen er endvidere et af de vigtigste værktøjer for omkostningsstyringen i rederiet, og der er således fokus på både kapacitetsudnyttelse, bunkersforbrug, sejlede sømil samt infrastrukturelle og isrelaterede begrænsninger i udarbejdelse af sejlplanen. Specialkompentencer Forsyningen af Grønland fordrer, at Royal Arctic Linietrafiks maritime medarbejdere skal varetage en række komplicerede opgaver, som ikke vanligvis udføres af søfolk. Den grønlandske infrastruktur kræver høj fleksibilitet i forbindelse med lastning og losning, som blandt andet foregår med pramme, specialfremstillede lastbiler og helikoptere. Disse ekspertiser har rederiet anvendt til opgaver på Antarktis. Mastersejlplan Royal Arctic Linietrafik udarbejder hvert efterår mastersejlplanen for det kommende år, hvorefter den sendes i høring hos store kunder. Der tages så vidt muligt hensyn til kunders specifikke ønsker og behov i fastlæggelsen af rutestrukturen. Forsyningen kræver også en fleksibel flåde. Mulighederne for en fleksibel disponering i Royal Arctic Linietrafik vil blive yderligere styrket med leverancen af et nybygget skib af Mary-typen samt et mindre skib med en kapacitet på 100 TEU. 17
Royal Arctic Havneservice Divisionen driver havne-, gods- og containerterminaler og varetager på vegne af Grønlands Selvstyre den lokale havnemyndighed i 13 grønlandske byer. Disse steder fører divisionen endvidere tilsyn med havne- og kystfyr. Der har i gennemsnit været beskæftiget 288 personer i årets løb (302 i 2008). Faldet i det koncessionerede gods, som fulgte af finanskrisen, opvejes i høj grad af divisionens målrettede indsats for at minimere omkostningerne og i mindre grad af øgede indtægter fra ikke-koncessionerede serviceydelser. Serviceydelser Udover de koncessionerede forpligtelser tilbyder divisionen også ekspedition af trawlere, passagerskibe og krydstogtsskibe. Divisionen arbejder tæt sammen med Royal Arctic Spedition om at udvikle serviceydelser inden for disse forretningsområder. Specialkompetencer Kompetencekravene til divisionens medarbejdere er høje. De deltager ved pramlosninger og specielt vanskelige lasteog losseoperationer i hele landet. Royal Arctic Havneservices medarbejdere varetager ofte den daglige kontakt til rederiets kundeportefølje i Grønland, der forventes at ekspandere i takt med udviklingen indenfor både olie- og mineindustri. For at sikre, at krav fra fremtidige kunder kan imødekommes bedst muligt har divisionen fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling blandt andet indenfor sprog. 18