NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja

NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja Principper for aflæggelse af et regnskab for et varmeværk organiseret som et A.m.b.a. 1. Indledning Regnskabsaflæggelse og eftervisning af varmeprisen giver ofte anledning til mange spørgsmål og fortolkning af regler hos det enkelte fjernvarmeselskab. Årsagen til forvirringen er at regnskabet skal aflægges efter både årsregnskabslovens principper og varmeforsyningslovens regnskabsprincipper. Det er formentlig derfor at der laves mange formelle fejl ved regnskabsaflæggelsen og eftervisning af varmeprisen. Fejl som har skabt en stor politisk debat, om hvorvidt fjernvarmeselskaber nu også har de rette kompetencer samt givet anledning til en strammere og omkostningskrævende kontrol på området. Jf. 1 i årsregnskabsloven er alle erhvervsdrivende virksomheder omfattet af loven. I denne forbindelse betragtes et varmeselskab organiseret som et A.m.b.a., som en erhvervsdrivende virksomhed. Hvis balancesummen er under 7 mio.kr. eller nettoomsætningen er under 14 mio. er man dog ikke omfattet af årsregnskabsloven. Jf. 2 nr. 3 i varmeforsyningsloven er fjernvarmeanlæg omfattet af varmeforsyningsloven. Næstved Varmeværk betragtes i lovens forstand som et fjernvarmeanlæg. Regnskabsregler der kan henføres til disse lovgivninger er udmøntet i lange bekendtgørelser, regnskabsvejledninger og konkrete afgørelser. Metode for beregning af afskrivninger For at kunne lave afskrivninger og opgøre afskrivningsgrundlaget helt korrekt bør der principielt oprettes 2 bogføringskredse, hvor hvert enkelt regnskabsbilag bliver konteres efter reglerne i henholdsvis varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven, således der kan opgøres et anlægskartotek efter hvert regelsæt. Denne antagelse støttes af Energitilsynet, der på side 50 i håndbogen Fjernvarmeprisen rigtig første gang anfører at varmevirksomheden skal føre mindst 2 anlægskartoteker. Det er vores opfattelse af ingen varmeselskaber i Danmark anvender denne praksis. Hos Næstved Varmeværk har vi løst denne problematik ved, at vores daglige registreringer følger årsregnskabsloven, mens afskrivninger og afskrivningssaldoen efter varmeforsyningsloven styres i et regneark udenfor regnskabssystemet. e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Dansk Fjernvarme

Styringen efter afskrivningsbekendtgørelsen sker på den måde, at årets afdrag på lån udgør årets afskrivning. Summen af afdrag fordeles på årenes anlægsinvesteringer, således at alle anlægsinvesteringer afskrives over 20 år. NVV har oparbejdet en fri egenkapital på ca. 15 mio.kr. Den kapital er gennem tiderne blevet anvendt til finansiering af anlægsinvesteringer. Det betyder, at der til nogle af anlægsinvesteringerne ikke er optaget tilhørende lån og derved ingen afskrivninger/afdrag. For at sikre, at den frie egenkapital forbliver intakt er der lavet nogle fiktive lån, som anvendes til at beregne en afskrivning, som ligeledes indregnes i varmeprisen. Disse principper betyder, at alle anlægsinvesteringer afskrives over en 20-årig periode uanset anlægsaktivets faktiske levetid. I Energitilsynets vejledning af 31-10-2006 omkring Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen er følgende beskrevet: Afdrag på lån er ikke en omkostning, som kan indregnes i varmepriserne. Det er imidlertid ikke i strid med reglerne, at fjernvarmeværkerne tilrettelægger afskrivningerne, så de passer til afdragene for lånene, hvor afskrivningsbekendtgørelsens regler i øvrigt er overholdt. Afskrivningsbekendtgørelsen efter varmeforsyningsloven fastslår, at afskrivning kan ske inden for en periode på 5 til 30 år uanset aktivets faktiske levetid. Det kan herved konstateres, at NVV efterlever afskrivningsprincipperne i varmeforsyningsloven. Der findes dog ikke et anlægskartotek efter varmeforsyningsloven, der kan specificere restværdien på det enkelte anlæg, da de historiske investeringer og afskrivninger er opgjort pr. år og ikke pr. anlæg. For de anlæg der efter varmeforsyningsloven har en restværdi i dag er det muligt, at rekonstruere saldoen og opdele den pr. anlæg. Efter årsregnskabsloven afskrives der efter følgende principper: Grunde Ingen afskrivninger Bygninger 30 til 50 år Ledninger og produktionsanlæg 30 år Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 5 år Bilag 1 note 19 fra årsrapporten 2010/11. e-mail: info@naestved-varme.dk 2 Medlem af Dansk Fjernvarme

1.2 Henlæggelse til imødegåelse af tab på debitorer I henhold til årsregnskabsloven udgiftsføres tab på debitorer i driftsregnskabet når en debitor anses for dubiøs. I henhold til varmeforsyningsloven må tab på debitorer først udgiftsføres når tilgodehavende rent faktisk kan konstateres tabt ved f.eks. en fogedforretning, konkurs, boopgørelse mv. e-mail: info@naestved-varme.dk 3 Medlem af Dansk Fjernvarme

3 Afskrivningsgrundlag 3.1 Afskrivningsgrundlag årsregnskabsloven contra varmeforsyningsloven. Som tidligere nævnt er vores anlægskartotek i regnskabssystemet styret af årsregnskabsloven. Pr. 1. juni 2003 er det samlede afskrivningsgrundlag i anlægskartotektet opgjort til samme afskrivningsgrundlag som efter varmeforsyningsloven. Rambøll har opgjort værdien af bygninger og grunde, hvorefter værdien af ledningsnettet blev beregnet som residualen (samlede afskrivningsgrundlag bygning). Afskrivninger af anlægget er derefter sket efter principperne i årsregnskabsloven. Jf. årsregnskabsloven 42 skal anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter 37 og 38, nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. NVV s aktiver reguleres ikke løbende til dagsværdi, hvorfor vi skal følge 42. Genindvindingsværdien måles på følgende måde: Den laveste værdi af: 4. Bogført værdi 3. Genindvindingsværdi Den højeste værdi af: 1. Salgsværdi 2. Kapitalværdi Ad 1 salgsværdi Hvad er varmeværkets aktiver værd i handel og vandel? Varmeværket vil før og efter et eventuelt salg være omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser. Det betyder, at et varmeværk som udgangspunkt ikke kan sælges til en højere pris end den bogførte egenkapital efter varmeforsyningsloven. Det er ikke lovligt at betale en højere pris end den bogførte værdi for derefter, at opkræve en højere varmepris for at finansiere den højere købspris. Salgsværdien er derfor pr. definition egenkapitalen opgjort efter varmeforsyningsloven. Definition af en egenkapital er: egenkapital = aktiver minus gæld. Gælden er værdisat ens efter varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven, hvorfor denne post ikke giver anledning til ændringer. Det betyder, at egenkapital og gæld værdiansættes efter varmeforsyningsloven, hvilket igen betyder, at varmeværkets aktiver kan beregnes som en residual og derved ligeledes værdiansættes efter varmeforsyningsloven. Alternativet til denne argumentation ville være at finde varmeværkets reelle salgsværdi, hvilket vil være overordentlig svært og samtidig så usikkert, at det næppe vil opfylde årsregnskabslovens krav til validitet. e-mail: info@naestved-varme.dk 4 Medlem af Dansk Fjernvarme

Ad 2 kapitalværdi Kapitalværdi-metoden skal opgøres på den måde, at der skal beregnes et afkast for det enkelte aktiv over aktivets levetid. Når dette afkast er klarlagt skal afkastet det enkelte år, udfra en given rentefod tilbagediskonteres til nutidsværdi, som vil svare til aktivets nutidsværdi. Ifølge varmeforsyningsloven må der opkræves de udgifter, der har været forbundet med produktion og levering af varmen til den enkelte kunde. Afskrivninger, som er en del af udgifterne, kan indregnes efter principperne i varmeforsyningsloven. Det betyder, at afskrivninger er lig med afkastet for det enkelte aktiv. Når afskrivninger efter varmeforsyningsloven altid er lig med afkastet for det enkelte aktiv, betyder det, at værdiansættelse af aktiverne efter kapitalværdimetoden altid vil være lig med værdiansættelsen efter varmeforsyningsloven. Ad 3 genindvindingsværdien Genindvindingsværdien er lig med den højeste værdi af salgsværdi og kapitalværdi. Det er konkluderet, at begge disse 2 metoder ender op med at værdiansættelsen skal ske efter varmeforsyningslovens principper, hvorfor genindvindingsværdien også er lig med værdiansættelse efter varmeforsyningsloven. Pr. 31. maj 2010 udgør aktivernes værdi efter varmeforsyningsloven 109.516.574 kr. Ad 4 bogført værdi Som beskrevet indledningsvist er den bogførte værdi opgjort efter årsregnskabslovens principper. Pr. 31. maj 2010 udgør aktivernes værdi efter årsregnskabsloven 169.134.660 kr. Aktiverne i årsregnskabet skal værdiansættes til den laveste værdi af genindvindingsværdien og den bogførte værdi. Det betyder, at den aktuelle bogførte værdi skal nedskrives med 59.618.086 kr., således at den bogførte værdi kommer til at svare til genindvindingsværdien på 109.516.574 kr. (som igen svarer til værdien efter varmeforsyningsloven.) e-mail: info@naestved-varme.dk 5 Medlem af Dansk Fjernvarme

3.2 Småanskaffelser Ifølge årsregnskabslovens principper er der af praktiske årsager en bundgrænse for hvornår et aktiv skal udgiftsføres eller aktiveres. I vores regnskab er denne grænse sat til 50.000 kr.. Det vil sige, at inventaranskaffelser under dette beløb straksafskrives i resultatopgørelsen. Denne mulighed findes ikke i varmeforsyningsloven. Det vil sige, at alle investeringer uanset beløbsstørrelse skal aktiveres og afskrives over 5 år. Grænsetilfælde for hvornår en udgift er en investering eller en almindelig driftsudgift kan være ganske svær og vil ikke blive behandlet yderligere i dette notat, men blot konstatere, at der er en potentiel fejlmulighed, hvor varmeværket kan skønne anderledes end Energitilsynet. 3.3 Værdi af grunde I regnskabsvejledning nr. 10 pkt. 45 (årsregnskabsloven) er det anført, at grunde normalt har ubegrænset brugstid og afskrives sædvanligvis ikke. Modsat varmeforsyningsloven hvor grunde skal aktives, afskrives og indregnes i varmeprisen. 4 Opsummering Som beskrevet ovenfor er der følgende forskelle i regnskabsføringen mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven (for så vidt angår Næstved Varmeværk): A. principper for beregning af afskrivninger B. principper for imødegåelse af tab på debitorer C. principper for opgørelse af afskrivningsgrundlag D. principper for registrering af småanskaffelser E. principper for afskrivning af grunde Jf. regnskabsstandard IAS nr. 1 er følgende anført: Er virksomheden underlagt obligatoriske regnskabsbestemmelser i særlovgivning, som ikke er i overensstemmelse med regnskabsvejledningerne, kan virksomheden følge de pågældende bestemmelser i særlovgivningen og i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis fortsat oplyse, at årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsvejledningerne med oplysninger om de konkrete bestemmelser, der er fraveget. Fravigelserne skal begrundes, ligesom der skal henvises til den pågældende særlovgivning. I dette tilfælde vil vi betragte varmeforsyningsloven som en særlovgivning, hvorfor det er muligt, at aflægge et regnskab efter årsregnskabsloven som samtidig opfylder betingelserne i varmeforsyningsloven. Man skal blot følge anvisningen i regnskabsstandard IAS nr. 1. Formål med at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven er at give offentligheden information og et retvisende billede om virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. e-mail: info@naestved-varme.dk 6 Medlem af Dansk Fjernvarme

Spørgsmålet er nu om vi ved at anvende varmeforsyningsloven som regulering af ovennævnte 5 punkter ændrer så meget i principperne for aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven, at man går på kompromis med årsrapportens formål. Pkt. A og C (afskrivning og afskrivningsgrundlag) er klart de punkter der har mest beløbsmæssig betydning afhængigt af hvilket princip der anvendes. I afsnit 3.1 har vi konkluderet, at der principielt ikke er forskel på opgørelse af afskrivningsgrundlag og derved også afskrivningsmetode efter årsregnskabsloven eller varmeforsyningsloven, hvorfor det bør være uden betydning for bedømmelsen af om årsrapporten udviser et retvisende billede. Når det så er sagt har de ændrede princip en stor indvirkning på selskabets nuværende egenkapital der falder med 59,6 mio.kr men det bør gøres under alle omstændigheder. De øvrige punkter B, D og E har forholdsvis ringe betydning for vurderingen af virksomhedens økonomiske stilling og bør derfor ikke give anledning til mistolkning af, hvorvidt årsrapporten udviser et retvisende billede. Opsummeret vurderes det, at fordi man aflægger en årsrapport med udgangspunkt i årsrapporten med visse ændringer, bliver der ikke gået på kompromis med formålsparagraffen for aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven. Tværtimod årsrapporten bliver langt mere gennemskueligt og forstålig for regnskabslæseren. I dag findes der 2 regnskaber for samme regnskabsår og samme selskab, som udviser en egenkapital på henholdsvis 81.089.509 kr. og 15.128.259. Det er samme selskab men med vidt forskellige værdiansættelsesmetoder hvad er rigtigt? Det er derfor meget mere enkelt og rigtigt kun at lave et regnskab med én værdiansættelse. Der kan spørges omvendt hvem har interesse i en værdiansættelse efter årsregnskabsloven? De typiske interessenter for et varmeværk er: forbrugerne, kommunen, finansieringsinstitutter og energitilsynet. Forbrugerne er interesseret i varmeprisen. Varmeprisen fastlægges efter varmeforsyningsloven, hvorfor forbrugerne primært er interesseret i et regnskab (og budget) aflagt efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Kommunen er interesseret i at der er sikkerhed for deres kommunegaranti, der er udstedt til sikkerhed for selskabets lån. Kommunen skal derfor vurdere selskabets aktuelle værdi og fremtidige indtjeningsevne. Det er tidligere konkluderet, at selskabets salgsværdi og kapitalværdi svarer til værdiansættelsen efter varmeforsyningsloven. Hvorfor kommunens vurdering af selskabets værdi bør tage udgangspunkt i værdiansættelsen efter varmeforsyningsloven. Finansieringsinstitutterne har principielt samme interesse som kommunen ved vurdering af selskabets værdi, hvorfor der gælder samme argumentation, at værdiansættelsen bør tage udgangspunkt i værdiansættelse efter varmeforsyningsloven. Energitilsynet er interesseret i at selskabet overholder regnskabsbestemmelser efter varmeforsyningsloven og har således ingen interesse i et regnskab aflagt efter årsregnskabsloven. e-mail: info@naestved-varme.dk 7 Medlem af Dansk Fjernvarme

Hvem har så interesse i en årsrapport aflagt 100% efter årsregnskabsloven? vi kan ikke umiddelbart komme på nogen hvorfor det korte svar vil være INGEN. Konklusion Næstved Varmeværk bør fremover aflægge årsrapporten efter årsregnskabslovens bestemmelser med enkelte ændrede regnskabsprincipper, således at årsrapporten også opfylder bestemmelserne i varmeforsyningsloven. Det er vores opfattelse, at regnskabslæseren får et meget bedre og mere gennemskueligt redskab til at vurdere selskabets økonomiske stilling. Der udover bliver den daglige administration af regnskabsregisteringen effektiviseret væsentligt. Det er ligeledes vores opfattelse, at det vil øge kvaliteten i regnskabsaflæggelsen og minimere fejlfortolkninger og registreringsfejl, såfremt der kun aflægges et regnskab. Spørgsmålet er også om ikke branchens image generelt vil blive forbedret, hvis man anvender dette princip. Administrationen indstiller, at der fremover kun aflægges ét regnskab, med ét regnskabsresultat, én værdiansættelsesmetode og én egenkapital. At afvigelser i forhold til årsregnskabsloven forklares i årsrapporten under punktet regnskabsprincipper. At der laves ét anlægskartotek der følger principperne i varmeforsyningsloven. At ændringen træder i kraft for regnskabsåret 2011/12. At dette notat danner grundlag for en artikel i foreningsbladet Fjernvarmen fra Dansk Fjernvarme. e-mail: info@naestved-varme.dk 8 Medlem af Dansk Fjernvarme

BILAG 1 Note 19 - Oplysninger i henhold til varmeforsyningsloven Resultat ifølge varmeforsyningsloven 2010/11 2009/10 Årets resultat 5.356.293 8.509.308 Med tillæg af: Årets af- og nedskrivninger på grunde og bygninger 999.572 634.729 Årets af- og nedskrivninger på ledninger og produktionsanlæg 9.454.668 9.547.257 Hensættelse til tab på debitorer -60.000 350.000 10.394.240 10.531.986 Med fradrag af afskrivninger ifølge varmeforsyningsloven: Årets af- og nedskrivninger på centraler, ledningsnet m.m. -15.413.365-14.183.892-15.413.365-14.183.892 Årets resultat ifølge varmeforsyningsloven 337.168 4.857.402 Overført overskudssaldo 1. juni 6.793.164 1.935.762 Overskudssaldo 31. maj 7.130.332 6.793.164 der overføres til næste års budget og regnskab i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. e-mail: info@naestved-varme.dk 9 Medlem af Dansk Fjernvarme

Note 19 - Oplysninger i henhold til varmeforsyningsloven (fortsat) Afstemning af anlægsaktiver og egenkapital ifølge varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven Saldo 31. Saldo 31. maj ifølge maj ifølge Forskel ÅRL VFL Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 586.051 586.051 0 Øvrige anlægsaktiver 173.649.925 109.072.712 64.577.213 Anlægsaktiver 174.235.976 109.658.763 64.577.213 Andre omsætningsaktiver 33.126.139 33.516.139-390.000 Omsætningsaktiver 33.126.139 33.516.139-390.000 Aktiver 207.362.115 143.174.902 64.187.213 Overført resultat primo 81.089.508 15.128.256 65.961.252 Årets resultat 5.356.293 0 5.356.293 Egenkapital 86.445.801 15.128.256 71.317.545 Hensatte forpligtelser 0 0 0 Langfristede gældsforpligtelser 84.956.442 84.956.442 0 Mellemregning med forbrugerne 0 7.130.332-7.130.332 Andre kortfristede gældsforpligtelser 35.959.872 35.959.872 0 Kortfristede gældsforpligtelser 35.959.872 43.090.204-7.130.332 Gæld 120.916.314 128.046.646-7.130.332 Passiver 207.362.115 143.174.902 64.187.213 e-mail: info@naestved-varme.dk 10 Medlem af Dansk Fjernvarme

Note 19 - Oplysninger i henhold til varmeforsyningsloven (fortsat) Anlægsår Anlægs- Akk. afskrivn. Årets Akk. afskrivn. Bogført værdi udgift pr. 31/5 2010 afskrivninger pr. 31/5 2011 pr. 31/5 2011 81/82 til 89/90 211.377.663 211.377.663 0 211.377.663 0 90/91 19.956.174 19.956.174 0 19.956.174 0 91/92 15.864.106 13.422.856 2.441.250 15.864.106 0 92/93 15.371.828 12.646.940 966.484 13.613.424 1.758.404 93/94 23.589.127 18.862.414 1.483.136 20.345.550 3.243.577 94/95 15.540.474 11.962.750 977.087 12.939.837 2.600.637 95/96 18.177.433 13.137.382 1.142.883 14.280.265 3.897.168 96/97 14.150.211 9.688.618 889.676 10.578.294 3.571.917 97/98 9.163.166 5.854.647 576.122 6.430.769 2.732.397 98/99 7.785.544 4.642.745 489.506 5.132.251 2.653.293 99/2000 5.104.698 2.800.492 320.951 3.121.443 1.983.255 2000/2001 4.965.100 2.522.016 312.174 2.834.190 2.130.910 2001/2002 4.671.296 2.152.721 293.702 2.446.423 2.224.873 2002/2003 2.621.419 1.039.311 164.818 1.204.129 1.417.290 2003/2004 3.606.182 1.189.231 226.734 1.415.965 2.190.217 2004/2005 9.309.499 2.424.347 585.323 3.009.670 6.299.829 2005/2006 4.293.858 815.145 269.971 1.085.116 3.208.742 2006/2007 12.954.492 1.819.742 814.497 2.634.239 10.320.253 2007/2008 11.659.332 1.280.830 733.066 2.013.896 9.645.436 2008/2009 20.581.487 1.493.868 1.294.035 2.787.903 17.793.584 2009/2010 13.504.023 343.579 849.048 1.192.627 12.311.396 2010/2011 9.270.988 0 582.902 582.902 8.688.086 453.518.100 339.433.471 15.413.365 354.846.836 98.671.264 Kurstab lånekonvertering indfriede lån 61.210.735 59.683.764 655.857 60.339.621 871.114 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 2.794.988 1.939.253 269.684 2.208.937 586.051 Materielle anlægsaktiver under udførsel 9.530.334 0 0 0 9.530.334 I alt 527.054.157 401.056.488 16.338.906 417.395.394 109.658.763 e-mail: info@naestved-varme.dk 11 Medlem af Dansk Fjernvarme

Note 19 - Oplysninger i henhold til varmeforsyningsloven (fortsat) Anlægsaktiver ifølge VFL Saldo 1. juni 109.516.572 Tilgang i året, årets anlægsinvesteringer 16.811.377 Afgang i året 0 Tilslutningsbidrag i året -330.280 Årets afskrivninger -16.338.906 Anlægsaktiver i alt 109.658.763 Specifikation af afskrivning i henhold til VFL Betalt afdrag i året 14.038.527 Kurstab efter 1. juni 2003-67.000 Indeksering -144.983 Afdrag på egenfinansierede anlæg 2.242.678 Kurstab, lånekonvertering før 1. juni 2003-655.857 Afskrivninger på centraler, ledningsnet m.m. 15.413.365 Afskrivning, andre anlæg, driftsmateriel og inventar 269.684 Afskrivninger, kurstab indeholdt i finansielle omkostninger 655.857 Årets afskrivning 16.338.906 e-mail: info@naestved-varme.dk 12 Medlem af Dansk Fjernvarme