Undgå vand i kælderen



Relaterede dokumenter
Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

ALT OM AFLØB OG KLOAK

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

undgå vand i kælderen

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

V a n d i k æ l d e r e n

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

KLOAKHJÆLP REPARATION - RENSNING - GODE RÅD

KLOAKHJÆLP REPARATION - RENSNING - GODE RÅD

Vand i kælderen. nye veje for vandet

På det rene med spildevandet

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke?

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Undgå kloakproblemer Sådan gør du

Sådan undgår du vand i kælderen

Alm Brand Forsikring. Sådan forebygger du skader ved skybrud, regnvejr og oversvømmelse

Virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke?

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

Vand i kælderen kan undgås

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader

Hvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak?

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Kend din kloak Roskilde Forsyning

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Drifts og vedligeholdelseshæfte

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

til ha ndtering af regnvand i haven

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

LAR og klimasikring af bygninger

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING

Arbejdsark til By under vand

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Kloaksystemets opbygning og funktion

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ER du klar til næste skybrud?

Tømning af husspildevandstanke

Faskine brug dit regnvand!

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser. Guldborgsund Forsyning

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

SKELBRØND FORMÅL - INSTALLATION - GODE RÅD

VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Drift Lokal og vedligeholdelse

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Sikring mod oversvømmelse

Vejledning 3 Vejledning 8

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring

Skybrudskortlægning Registrering af oversvømmelser i Vanløse den 2. juli 2011

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Faskine - brug dit regnvand!

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

FASKINE FOREBYG OVERSVØMMELSER OG FUGTSKADER

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger

Byggeri Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Monteringsvejledning til Skybrudsventiler

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Byggeri Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Transkript:

Undgå vand i kælderen

klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme skybrud. Regnen er faldet i så massive mængder, at kloakkerne ikke har kunnet følge med, og veje og kældre er blevet oversvømmet. Københavns Kommune og vandforsyningsselskabet Københavns Energi er gået i gang med at forberede byen på sommerens regn. Men skal vi for alvor dæmme op for vandmasserne, kræver det, at alle hjælper til. Her kan du læse om, hvordan du bedst muligt sikrer dig mod vand i kælderen i forbindelse med skybrud. Du kan også blive klogere på, hvad du selv har ansvar for, når det regner, og hvordan du kan hjælpe med at gøre byen klar til fremtidens klima. sådan undgår du vand i kælderen Vand kommer mange steder fra: fx op af afløb, igennem vægge, ned ad trappenedgange eller ind ad vinduer. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvor vandet kommer fra, hvis du har vand i din kælder. På de næste sider kan du se de mest typiske problemer og løsningerne på dem. Der kan dog også være andre årsager, hvis du har vand i kælderen. Derfor er det altid en god idé at kontakte en rådgiver. Husk at arbejde på kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester. Forebyggelse er et vigtigt element, hvis du vil holde kælderen tør. Men det er ingen garanti. Opbevarer du dine fotominder, computere, TV- og musikanlæg eller andre sarte ejendele i din kælder, er det en god idé at beskytte dem. Fx ved at indrette kælderrummet med høje hylder eller reoler. Har du elektriske installationer i kælderen, gælder det om at sætte stikkontakterne så højt som muligt, og kabler og ledninger kan med fordel løbe under loftet. Det beskytter dem mod fugt og vand. Husk også at tjekke, om din forsikring dækker eventuelle skader. 2

1 Vandet løber ind udefra Årsag Hvis det regner så meget, at gader bliver til åer, og vandet løber over kantstenene, kan det også løbe ind i dit hjem. Vandet løber mod det laveste punkt, og derfor skal du især være opmærksom på trappenedgange, lavtliggende områder og lyskasser. Det kan du gøre Prøv at sikre, at terrænet skråner væk fra dit hus. Du kan fx indrette gården eller haven, så regnvandet ledes bort fra bygningen. Hvis det er muligt, så støb en kant rundt om lyskasser eller kældernedgange, så vandet ikke kan løbe direkte ned. Du kan også forhøje kældernedgangen med et trin og blænde udsatte lyskasser. 3

3 1 2 2 1 4

2 Vandet stiger op fra kloakken Årsag Under ekstremt regnvejr bliver kloakkerne fyldt op, og derfor finder vandet andre veje ud eller op af dem. Vandet kan fx blive presset tilbage gennem kloakledningen og op gennem gulvafløb eller toiletter, især i kælderen. Det kan du gøre Overvej, om du har brug for gulvafløb i kælderen, eller om det måske kan sløjfes. Montér godkendte højvandslukkere på gulvafløbene. De lukker automatisk, hvis kloakvandet løber den forkerte vej. Husk, at de efterfølgende skal tilses mindst en gang om året. Tilslut afløbsinstallationerne i kælderen til en pumpebrønd. Den kan opbevare dit spildevand og forhindrer, at vand fra hovedkloakken løber ind i din kælder. Det er den dyreste, men også mest effektive løsning. 3 Vandet trænger gennem gulv eller væg Årsag Kældervæggen eller -kældergulvet er utæt. Vandet kan være grundvand, som stiger i forbindelse med regnvejret. Årsagen kan dog også være en utæt kloakledning eller brønd, en tilstoppet brønd eller et tilstoppet tagnedløb i nærheden. Det kan du gøre Tjek dine afløbsinstallationer for utætheder eller tilstopninger. Tætn vægge og gulve. Undersøg, om du kan etablere omfangsdræn, som leder vandet bort fra din ejendom. Center for Miljø i Københavns Kommune kan oplyse, om det er tilladt i dit område. Husk, at arbejde på kloaksystemet altid skal udføres af en autoriseret kloakmester. 5

Amagerbrogade under skybrud når skybruddet kommer Er der kommet vand i kælderen Forsøg at begrænse skaden og forhindre mere vand i at komme ind. Fx ved at lukke døre og vinduer, lægge noget tungt oven på gulvafløbet eller bygge en midlertidig dæmning foran kældernedgangen. Vær opmærksom på smitterisikoen brug gummistøvler og gummihandsker, hvis du fjerner vandet selv, eller når du rydder op i kælderen efter oversvømmelse. Undgå at spise, ryge eller røre ved dit ansigt, mens du arbejder, og pas specielt på åbne sår. Ophold dig ikke i en kælder, hvor vandet stiger. Det kan pludselig gå hurtigt, og du kan komme i livsfare. Det er vigtigt at fjerne vandet hurtigst muligt for at undgå efterfølgende fugtskader og skimmelsvamp. Kontakt dit forsikringsselskab. Er der vand i gader og stræder Hvis der er så meget vand på vejen, at du ikke kan se selve vejen, så pas på med at gå derud. Dækslerne ned til kloakken kan være løftet af på grund af trykket i kloakken, og du risikerer at falde i. Opdager du et afskudt dæksel, så meld det straks til Københavns Energi eller ring 112. Lad være med at køre ned i viadukter i din bil. Vandstanden kan stige så hurtigt, at du ikke kan nå at køre væk. Vand, der flyder i gaderne, kan indeholde bakteriefyldt spildevand fra kloakken. Undgå derfor så vidt muligt at komme i direkte kontakt med vandet. Ser du damp i gaden, kan den komme fra en oversvømmet varmestation. Lad være med at komme kontakt med dampen, da den kan være glohed og give dig forbrændinger. 6

7

8 Lyngbyvej efter skybruddet i 2010. To somre i træk har København oplevet voldsomme skybrud, så det er en god ide at forberede sig, hvis du vil holde dit hjem tørt.

9

At lede spildevand væk fra byen og holde byen tør, når det regner, kræver et velfungerende kloaksystem. De ældste dele af Københavns kloakker stammer tilbage fra midten af 1800-tallet. Systemet er blevet kontinuerligt udbygget og forbedret lige siden. Her kan du se, hvordan de vigtige dele spiller sammen. hvem har ansvaret? Kloakledninger I København er det Københavns Energi, der har ansvaret for de fælles kloakledninger, der leder både spildevand og regnvand bort. De fælles ledninger er normalt gravet ned under vejene. Ansvaret for kloakledninger i huse og på private grunde ligger hos dig, hvis du er husejer, eller din andelsforening eller boligforening, hvis du bor i lejlighed. Ansvaret for stikledningerne (de ledninger, der forbinder de private ledninger med de offentlige), er delt mellem grundejeren og forsyningen. Reglerne for, hvor skellinjen helt nøjagtig går, er komplicerede, så kontakt Københavns Energi, hvis du er i tvivl. I ejendommen Københavns Energi har ansvaret for at lede spildevand væk fra stueetagen og opefter under normale omstændigheder, mens boligejeren har ansvaret i den del af ejendommen, der ligger under stueplan. At holde vandet væk fra kældre og andre fordybninger er derfor altid grundejerens eget ansvar. På vejen Regnvand, der falder på gaden, løber ned i kloakken via riste og vejbrønde langs fortovet og i vejene. Ansvaret for at vedligeholde og renholde vejbrøndene på offentlige veje ligger hos Københavns Kommune, mens ansvaret for vejbrønde på private veje og private fællesveje ligger hos den enkelte grundejer eller grundejerforening. Ekstreme situationer Voldsomme regnskyl, som statistisk kommer sjældnere end hvert tiende år, kalder vi skybrud eller ekstremregn. Kloaksystemet i København er designet sådan, at det kun bliver overfyldt under de sjældne, voldsomme regnskyl. Grunden til, at systemet ikke skal kunne klare de mest ekstreme regnskyl, er, at det vil kræve uforholdsmæssigt store ledninger og pumper. Derfor er det under ekstremregn som fx den 2. juli 2011 grundejerens eget ansvar at sikre sig mod det vand, der eventuelt ikke er plads til i kloakken. 10

11

8tallets grønne tag i Ørestad hvordan gør vi københavn klar til skybrud? Københavns Kommune planlægger i disse år i samarbejde med nabokommunerne, hvordan vi sikrer, at ekstremregn gør mindst muligt skade på mennesker og ejendomme. At udvide kloaknettet, så det kan rumme enhver regn, vil være en dyr løsning, som vil kræve, at vi graver store dele af byen op. Det vil lamme trafikken i København i årevis, og derfor satser vi på alternative løsninger, der leder så meget vand som muligt uden om kloakkerne. Samtidig vil vi gøre byen mere robust over for vand, der flyder i gader og stræder under ekstremregn. Nye bydele som fx Ørestaden bliver designet, så de kan håndtere store regnmængder på bæredygtige måder. I ældre bydele er det en større udfordring at få plads til vandet. Men også her er vi gået i gang med at undersøge, hvordan vi undgår oversvømmelser ved hjælp af nytænkende løsninger. Visionen er at bruge regnvandet i det daglige som en ressource, der blandt andet kan være med til at gøre byen mere grøn og blå. brug dit regnvand kreativt Du kan selv være med til at gøre byen grønnere og reducere presset på kloakken. Det gavner både dig, din nabo og i sidste ende alle andre, som er tilsluttet kloaknettet. Mindre asfalt og færre fliser Jo mere belægning, der er på en grund, jo mere vand skal ledes hen til kloakken. Udskifter du asfalt eller fliser med beplantning, er du med til at mindske presset på kloakken. På længere sigt kan det også være, at du får en mindre vandregning ud af det, da der er planer om at ændre loven, så spildevandsbidraget afhænger af, hvor meget af ejendommens areal, der er dækket af fliser og asfalt. 12

13

Skybrud er et kraftigt regnvejr med mere end 15 mm regn på 30 min. I København faldt 100-150 mm regn på bare halvanden time den 2. juli 2011. Grønne tage giver byen naturlige åndehuller og er med til at aflaste kloakken for store mængder regnvand. Regnvandsbeholdere Vand fra tage kan med fordel bruges til at vande haven i stedet for at ende i kloakken. Det kan også bruges til at vaske tøj eller biler og til toiletskyl. En beholder til opsamling af regnvand kan være alt fra en simpel tønde ved et parcelhus til en kæmpe tank under en boligblok. Ved at bruge regnvandet aktivt er man med til at spare på det kostbare grundvand, der kommer ud af vandhanen. Regnbede og faskiner Du kan lede regnvandet fra dit tag uden om kloaknettet og i stedet nedsive det i din have eller gård. Her kan du grave faskiner ned under græsplænen, så dens evne til at lede regnvand ned til grundvandet bliver forbedret. Du kan også indrette din have sådan, at regnvandet samler sig i dybe punkter, hvor du kan sætte planter, der kan tåle at stå i vand noget af tiden. Husk at kloakledningen skal lukkes af, hvis den slet ikke bliver brugt. Grønne tage Grønne tage opsuger en del af regnen og er derfor med til at gøre presset på kloakkerne mindre. Samtidig er de også med til at isolere bygningen, sænke temperaturen i byen på varme sommerdage og bidrage til biodiversitet. Mange ældre bygninger kan ombygges til at have grønt tag på en del af tagarealet. Du kan læse mere om lokal afledning af regnvand på kommunens hjemmeside www.kk.dk/lar. Husk at tage en fagmand med på råd, hvis du vil i gang med at bruge regnvandet på nye måder. 14

15

16

10 gode råd til at undgå vandskader 1 Rens jævnligt dine tagrender, og overvej, om de skal være større. 2 Fej ikke grus og blade ned i kloakken, og rens jævnligt sandfanget i dine nedløbsbrønde. De sidder der, hvor nedløbsrørene ender ved jorden. Her samler sandfanget blade, grene, jord og sand, og bliver det ikke renset, kan nedløbsbrønden stoppe til og svømme over ved kraftig regn. 3 Skjul ikke dine kloakdæksler. De skal være nemme at komme til, så du hurtigt kan få overblik over en skade. Tjek også, at de er sikre, for børn og dyr kan falde i selv en mindre brønd. 4 Når en kloak bliver utæt eller tilstoppet, sker det typisk omkring samlinger eller ved riste og brønde. Hold derfor øje med revner og sætningsskader omkring kloakken. 5 Plant ikke træer over eller tæt ved kloakken. Rødderne kan ødelægge rørene og få kloakken til at stoppe til. 6 Tjek om din nedløbs- eller spulebrønd, er ved at stoppe til. Se også, om der trænger jord ind. Det kan være tegn på, at nogle rør eller brønden er defekt. 7 Undgå at skylle hygiejnebind, vatpinde, hår, kattegrus, kemikalier mv. ud i afløb og toilet. 8 Lad være med at hælde fedt i køkkenvasken, da det kan stoppe afløbet. 9 Har du højvandslukke eller pumpebrønd, bør du jævnligt tjekke, om lukkemekanismen/pumpen stadig virker. 10 Reparér ikke selv dit kloaksystem. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. 17

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Københavns Energi Telefon 3395 2301 E-mail kundeservice@ke.dk Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningens Kundecenter Telefon 3366 5200 E-mail byggeri@tmf.kk.dk Njalsgade 13, 2300 København S Layout TMF grafisk design foto Ursula Bach, Scanpix, Kirstine petersen Illustration Tobias Scheel Mikkelsen tryk formula a/s udgivet maj 2012