Arbejdsark til By under vand

Transkript

1 Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget, at kældre inde i byerne er blevet oversvømmet? Måske kender du selv nogen, der har fået deres kælder oversvømmet? Oversvømmelserne skyldes meget ofte det, der kaldes skybrud. Billede 1: Skybruddet d. 2. juli (BT) A. Skybruddet d. 2. juli 2011 En varm sommerdag d. 2. juli 2011, var der et enormt skybrud på vej til Danmark. Det var det første store skybrud siden 1950 erne i Danmark og siden har der været flere store skybrud i Danmark. Skybruddet startede i Hellerup, fortsatte ind over København og stilnede først af ved Køge. I København faldt der mellem 30 og 90 mm nedbør på døgnet d. 2. juli og intensiteten var nogle steder 3,1 mm pr. minut. Med denne intensitet ville det svare til, at du ville være dækket af vand, hvis du stod i et stort glas i ca. 9 timer. Det kan du se illustration på næste side. 1

2 B. Hvad var konsekvenserne? Skybruddet d. 2. juli var virkelig dyrt for samfundet. Det kom til at koste 4,88 mia. kroner at rydde helt op efter de skader, der var blevet forårsaget. Det svarer til, at du ville kunne købe 1000 luksusvillaer eller kunne give hver eneste elev i 7., 8. og 9. klasse en iphone 6 med guldcover i hele Danmark! Det er i sær i byerne regnen gør mest skade. I byerne er der typisk hårde overflader, såsom asfalt og beton. Det er altså materialer, hvor vandet ikke kan trænge igennem. Selvom der er kloakriste, hvor vandet kan løbe ned i kloakkerne, kan kloakkerne ikke rumme vandet, når der kommer et ekstremt skybrud. Gaderne i byerne vil derfor blive oversvømmede og det kan faktisk være farligt at færdes i trafikken under sådanne skybrud. Illustration 1: Det tager kun ca. 9 timer at blive dækket af vand, hvis man er 165 cm høj og det regner med en intensitet på 3,1 mm pr. minut. C. Ekstremvejrshændelser Vigtige begreber: Gennemsnitsregn: Gennemsnitsregnen er den samlede regnmængde der falder i Danmark pr. år. Fra bare 2001 er gennemsnitsregnen i Danmark steget 8,2% og stiger mere i løbet af de kommende år. Skybrud: Et skybrud er en kortere periode med meget intens nedbør - helt præcist, når der falder 15 mm vand på 30 minutter. Ekstremvejrshændelser: Ekstremvejrshændelser er vejrtyper, som sker så sjældent, at man ikke kan kalde vejret normalt. Man kan fx kalde et meget voldsomt skybrud for en 100-årshændelser, hvis det kun forekommer så voldsomt én gang hvert 100 år. Storme og hedebølger kan også kaldes for ekstremvejrshændelser. Der har altid været skybrud i Danmark, men det, der har ændret sig, er antallet af skybrud og hvor kraftige de har været. Der er simpelthen kommet mere kraftig regn i Danmark, end hvad man før har oplevet. Man kalder skybruddet d. 2. juli 2011 for en ekstremvejrshændelse. For eksempel var 2. juli en 100-års ekstremvejrshændelse. En 100-årshændelse er så voldsom, at den kun forekommer én gang per 100. år og dermed ikke kunne opleves af alle. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor der er kommet flere og kraftigere skybrud i Danmark. Forklaringen er, at de stigende temperaturer på kloden betyder, at de mest ekstreme regnskyl vil forekomme markant hyppigere i Danmark end tidligere. 2

3 Løsninger: Lokalt afledning af regnvand (LAR) Nu ved vi at ekstremvejrshændelser sker hyppigere og hyppigere og at det har store konsekvenser for de danske byer. Nu vil vi se nærmere på hvordan byplanlæggere og landskabsarkitekter forsøger at løse problematikken med hyppigere regnvejrshændelser, ved at tilpasse byerne til nutidens klimaforandringer. Billede 2: En LAR løsning. (DAC) D. Hvad er LAR? LAR er blevet et vigtigt og omtalt begreb i Danmark og har været kendt siden starten af 1990 erne. LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand. Med LAR erstatter man de lukkede rørsystemer, fx. kloakker som normalt afleder vandet, med såkaldte LAR-elementer, som enten kan ses i landskabet, langs vejene, eller i haven. På de næste sider kommer det nogle eksempler på LAR-elementer der enten afleder regnen udenom kloakken. 3

4 E. Faskiner Konkrete eksempler på LAR-løsninger En faskine er en slags kasse nedsat i jorden, som er fyldt med sten. Regnvand fra taget af et hus eller bygning ledes hen til faskinen via nedløbsrøret. Det kan også være overfladevandet fra fx en terrasse. Faskinen fungerer som et depot for vandet. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden udenom kloaksystemet. Billede 3 + 4: Eksempel på faskine nedgravet i jorden. (Boliga) Fordele ved brug af en faskine: - En faskine er en nem og relativt billig måde at få ledt regnvand bort på. - En faskine aflaster kloaksystemet og rensningsanlægget. - En faskine er også miljøvenlig, fordi den bidrager til at gøre grundvandet renere på grund af de ekstra mængder regnvand, som ledes til grundvandet. F. Grønne tage Grønne tage er en moderne og klimavenlig løsning. Planterne på taget optager CO 2, og kan suge % af den regn, der falder på taget. De optager, fordamper og forsinker regnvandet, og aflaster derved kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand, hvilket forhindrer overløb og vand i gaderne. Eksempel fra 8-tallet i Ørestaden: I august 2010 modtog arkitektgruppen BIG en pris for Skandinaviens bedste grønne tag på byggeriet 8-tallet i Ørestad i København. Det grønne tag på m 2 er beplantet med forskellige mosarter. Billede 5: Eksempel på grønt tag. 8-tallet i Ørestaden. (avlu) 4

5 G. Regnbed Billedet herunder er et eksempel fra en LAR-løsning i Groningen i Holland, som en landskabsarkitekt har tegnet. Der er blevet lavet en sti hvor vandet ledes til omkringliggende regnvandsbede eller bassiner. I nogle af bedene blev der plantet græsser, i nogle andre. Dette er en løsning hvor man integrere regnvand som en del af landskabet, som bevirker æstetiske og miljømæssige goder. Regnbede er nemme og enkelte løsninger, som oftest ikke koster mange penge. Billede 6: Regnvandsbede langs stier med høje græsser. (Sif Lund) Centrale begreber: Klimaforandring: Klimaforandringer er den gennemsnitlige forandring i klimaet målt over 30 år. Dvs. at det er nutidens klima i forhold til klimaet for 30 år siden. LAR: LAR betyder lokal eller landskabelig afledning af regnvandet. LAR er et nyt begreb, som siden de store og hyppigere regnskyld i Danmark er blevet meget omtalt. Man bruger begrebet som en overkategori for håndtering af regnvand. Eksempler på LAR løsninger er blandt andet grønne tage, regnbede og faskiner. Faskine: En faskine er en slags kasse nedsat i jorden, hvor regnvandet ledes hen til. Faskiner har ingen forbindelse til kloakerne og virker derfor aflastende. Du kan faktisk selv lave din egen mini udgave af en faskine i den have. Vand fra taget eller vand fra terasserne kan løbe ned i en faskine. Herfra løber det videre ned i jorden og bliver optaget af jorden og af planterne. Grønne tage: Grønne tage er en relativ nytænkende måde at håndtere regnvand på. Grønne tage består typisk af mosser, da de er lettere end græsser og kan suge mere vand. Grønne tage bruges ikke kun til regnvand, men er også godt for miljøet, da de optager CO 2. CO 2 : CO 2 hedder også Kuldioxid, og er det du ånder ud. Planterne optager CO 2 og omdanner det til O 2 (ilt) som vi kan optage. Bilerne udleder CO 2 som vi ikke kan optage og derfor har vi brug for flere planter til at omdanne det til ilt som vi kan bruge til at ånde. Grundvand: Grundvandet er det vand vi kan drikke, og det vand som kommer ud af vandhanerne. Er grundvandet forurenet kan vi blive syge og ellers skal det gennem mange rensningsstymer for at blive rent igen. Regnbed: Regnbede er eksempler på LAR-løsninger. Regnbede kan både ses som et vandbassin eller et nedsunket område med planter som godt kan lide vand (vandlidende). 5

6 Spørgsmåls ark A. Skybrud 2. juli 2011: A1: Hvad er et skybrud? A2: Hvis det regner 3,1 mm pr. minut, hvor meget vand er der så faldet efter en time? B. Konsekvensen: B1: Hvor meget kostede skybruddet samfundet? B2: Hvorfor er konsekvenserne af skybrud størst i byerne? C. Ekstremvejrshændelser: C1: Hvad er en ekstremregnhændelse? C2: Hvor meget regn falder der pr. døgn ved en 100 års-hændelse? D. Hvad er LAR? D1: Hvad står LAR for? D2: Hvad er det LAR erstatter? E. Faskine: E1: Nævn fordele ved brugen af en faskine. F. Grønne tage F1: Nævn fordele ved brugen af en grønne tage. G. Regnbed G1: Nævn fordele ved brugen af regnbede. E+F+G: Diskuter hvilken løsning der eventuelt kunne være den bedste, eller om de alle er lige gode med til forskellige formål: 6