1 Ref. alm Den 30. januar 2009 Den økonomiske krise trækker Danmark skævt Ordrebøgerne har gennem noget tid set stadig tyndere ud, og virksomhedernes behov for at ansætte ny arbejdskraft er derfor styrtdykket. Resultatet oplever de danske lønmodtagere for alvor nu. Ledigheden er på landsplan steget kraftigt i de seneste måneder. Udviklingen dækker imidlertid over markante geografiske forskelle, idet det i stor udstrækning er jyderne, der oplever de nye og væsentlig mere dystre tider. Det er således meget bekymrende at konstatere, at antallet af fuldtidspersoner på dagpenge i Midt- og Nordjylland er steget med hhv. 13,3 og 12,8 pct. fra november 2008 til december 2008, mens den tilsvarende stigning udgør 3,9 pct. i Hovedstaden- Sjælland, jf. tabel 1. Det er især øget ledighed inden for byggefagene, træ- og møbelindustri, metal, 3F og NNF, der bidrager til, at Jylland oplever en markant større stigning i ledigheden. Tabel 1. Dagpengemodtagere fordelt på beskæftigelsesregioner og udvalgte a-kasser Nov. 2008 Dec. 2008 Ændring Ændring -------------- Fuldtidspersoner -------------- Hele landet 53.322 57.567 4.245 8,0 Byggefagenes A-Kasse 588 863 275 46,8 Træ-Industri-Bygs A-Kasse 1.898 2.442 544 28,7 Faglig Fælles (3F) A-kasse 14.406 17.398 2.992 20,8 Metalarbejdernes A-Kasse 1.895 2.183 288 15,2 El-Fagets A-Kasse 186 208 22 11,8 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. A-kasse 969 1.070 101 10,4 HK/Danmarks A-kasse 6.637 6.613-24 -0,4 Akademikernes A-Kasse 1.772 1.711-61 -3,4 FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 3.052 2.929-123 -4,0 SL's A-Kasse 474 447-27 -5,7 Hovedstaden-Sjælland 24.459 25.404 945 3,9 Byggefagenes A-Kasse 319 448 129 40,4 Metalarbejdernes A-Kasse 619 724 105 17,0 El-Fagets A-Kasse 115 134 19 16,5 Faglig Fælles (3F) A-kasse 5.989 6.819 830 13,9 Træ-Industri-Bygs A-Kasse 731 830 99 13,5 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. A-kasse 221 227 6 2,7 HK/Danmarks A-kasse 2.983 2.939-44 -1,5 Akademikernes A-Kasse 1.177 1.136-41 -3,5 SL's A-Kasse 162 156-6 -3,7 FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 1.330 1.271-59 -4,4 Midtjylland 10.651 12.066 1.415 13,3 Byggefagenes A-Kasse 83 122 39 47,0 Træ-Industri-Bygs A-Kasse 599 836 237 39,6
Metalarbejdernes A-Kasse 303 409 106 35,0 Faglig Fælles (3F) A-kasse 2.606 3.460 854 32,8 El-Fagets A-Kasse 18 23 5 27,8 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. A-kasse 209 260 51 24,4 HK/Danmarks A-kasse 1.338 1.386 48 3,6 SL's A-Kasse 117 119 2 1,7 FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 584 564-20 -3,4 Akademikernes A-Kasse 327 310-17 -5,2 Nordjylland 7.276 8.207 931 12,8 Byggefagenes A-Kasse 72 115 43 59,7 Træ-Industri-Bygs A-Kasse 267 384 117 43,8 Metalarbejdernes A-Kasse 341 462 121 35,5 El-Fagets A-Kasse 10 13 3 30,0 Faglig Fælles (3F) A-kasse 2.348 2.968 620 26,4 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. A-kasse 238 266 28 11,8 HK/Danmarks A-kasse 946 954 8 0,8 Akademikernes A-Kasse 137 131-6 -4,4 FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 498 474-24 -4,8 SL's A-Kasse 70 63-7 -10,0 Syddanmark 10.869 11.815 946 8,7 Byggefagenes A-Kasse 114 177 63 55,3 Træ-Industri-Bygs A-Kasse 299 390 91 30,4 Faglig Fælles (3F) A-kasse 3.444 4.122 678 19,7 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. A-kasse 298 316 18 6,0 Akademikernes A-Kasse 125 130 5 4,0 HK/Danmarks A-kasse 1.358 1.326-32 -2,4 FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 640 620-20 -3,1 Metalarbejdernes A-Kasse 630 588-42 -6,7 SL's A-Kasse 124 109-15 -12,1 El-Fagets A-Kasse 43 37-6 -14,0 Kilde: Jobindsats.dk. Der er dermed tale om et markant brud med de senere års udvikling, hvor forskellen i ledighedsprocenter på tværs af regionerne er reduceret betydeligt. Den økonomiske krise bidrager med andre ord til at trække Danmark skævt. Billedet er endnu mere udtalt, når den procentvise ændring i antallet af dagpengemodtagere fordeles på jobcentre. Her viser det sig, at man skal helt ned på plads nr. 24 for at finde et ikke-jysk jobcenter nemlig Stevns, jf. tabel 2. De jyske jobcentre står altså over for en særlig udfordring. Det gælder bl.a. en række udkantskommuner som Morsø og Thisted samt en lang række midtjyske kommuner som fx Hedensted og Ikast-Brande. Beskæftigelsesministeren sidder blot med hænderne i skødet formentlig med henvisning til, at beskæftigelsespolitikken hviler på Arbejdsmarkedsstyrelsens Arbejdsmarkedsbalancemodel. 2
Den seneste version, der blev offentliggjort d. 7. januar 2009, viser således, at virksomhederne har rekrutteret forgæves efter bl.a. tjenere, tømrere, murere, køkkenmedhjælpere, automekanikere, smede, VVS ere og chauffører 1. Det har givetvis været en troværdig udlægning i perioden juli-oktober 2008, hvor undersøgelsen blev foretaget, men det kan med sikkerhed konstateres, at situationen på arbejdsmarkedet er en helt anden nu. Tabel 2. Dagpengemodtagere fordelt på jobcentre efter størst pct.vis stigning Nov. 2008 Dec. 2008 Ændring Ændring ---------------- Fuldtidspersoner ---------------- - -- Pct. --- Morsø 223 287 64 28,7 Hedensted 267 340 73 27,3 Ikast-Brande 369 467 98 26,6 Herning 614 771 157 25,6 Rebild 241 299 58 24,1 Thisted 360 444 84 23,3 Tønder 321 395 74 23,1 Varde 267 323 56 21,0 Ringkøbing-Skjern 337 407 70 20,8 Vejen 203 245 42 20,7 Billund 118 141 23 19,5 Silkeborg 614 733 119 19,4 Brønderslev 484 577 93 19,2 Holstebro 475 566 91 19,2 Jammerbugt 506 599 93 18,4 Struer 219 257 38 17,4 Skive 495 580 85 17,2 Esbjerg/Fanø 883 1.030 147 16,6 Horsens 621 724 103 16,6 Vejle 698 812 114 16,3 Randers 897 1.041 144 16,1 Mariagerfjord 414 480 66 15,9 Vesthimmerland 398 461 63 15,8 Stevns 185 214 29 15,7 Favrskov 349 403 54 15,5 Hjørring 861 993 132 15,3 Hillerød 252 290 38 15,1 Bornholm 950 1.090 140 14,7 Guldborgsund 633 726 93 14,7 Syddjurs 378 433 55 14,6 Sønderborg 470 537 67 14,3 Middelfart 304 345 41 13,5 Lolland 508 576 68 13,4 Lemvig 189 214 25 13,2 Faaborg-Midtfyn 530 597 67 12,6 Aabenraa 543 611 68 12,5 1 Kilde: http://old.ams.dk/publikationer/pub0300/rekruttering_2_halvaar_2008.pdf 3
Næstved 781 878 97 12,4 Faxe 332 372 40 12,0 Viborg 608 681 73 12,0 Norddjurs 447 497 50 11,2 Kalundborg 394 438 44 11,2 Nyborg 332 368 36 10,8 Skanderborg 365 402 37 10,1 Halsnæs 258 284 26 10,1 Holbæk 527 579 52 9,9 Vordingborg 465 510 45 9,7 Gribskov 280 307 27 9,6 Helsingør 466 510 44 9,4 Slagelse 903 988 85 9,4 Lejre 165 180 15 9,1 Fredericia 420 457 37 8,8 Tårnby/Dragør 445 483 38 8,5 Odder 189 205 16 8,5 Ringsted 308 334 26 8,4 Hele landet 53.322 57.567 4.245 8,0 Odsherred 288 311 23 8,0 Sv.borg/Langel./Ærø 839 905 66 7,9 Aalborg 2.778 2.989 211 7,6 Kolding 647 695 48 7,4 Sorø 273 293 20 7,3 Herlev 213 228 15 7,0 Haderslev 470 503 33 7,0 Assens 473 506 33 7,0 Køge 467 499 32 6,9 Greve 339 362 23 6,8 Frederikshavn/Læsø 1.011 1.078 67 6,6 Fredensborg 266 283 17 6,4 Nordfyns 393 418 25 6,4 Frederikssund 272 289 17 6,3 Egedal 200 212 12 6,0 Høje-Tåstrup 547 570 23 4,2 Gladsaxe 439 457 18 4,1 Århus/Samsø 3.217 3.344 127 3,9 Glostrup 168 174 6 3,6 Allerød 118 122 4 3,4 Furesø 227 233 6 2,6 Solrød 157 161 4 2,5 Rudersdal 263 268 5 1,9 Hvidovre 411 418 7 1,7 Odense 2.606 2.633 27 1,0 Roskilde 536 541 5 0,9 Rødovre 329 331 2 0,6 Vallensbæk/Ishøj 502 504 2 0,4 Ballerup 304 304 0 0,0 4
Brøndby 319 318-1 -0,3 København 7.735 7.619-116 -1,5 Albertslund 332 326-6 -1,8 Frederiksberg 1.034 1.003-31 -3,0 Lyngby-Taarbæk 272 263-9 -3,3 Gentofte 461 431-30 -6,5 Hørsholm 135 125-10 -7,4 Kerteminde 352 291-61 -17,3 Kilde: Jobindsats.dk. Arbejdsmarkedsbalancen giver altså ikke et retvisende billede af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Statsministeren er åbenbart kommet frem til samme konklusion. Han har således inviteret bl.a. arbejdsmarkedets parter til møde for at få viden om de faktiske forhold i jernindustrien. Statsministerens argument er, at den økonomiske politik ikke alene kan hvile på statistisk grundlag, idet statistikkerne typisk først er til rådighed med en vis forsinkelse, og dermed ikke giver information om den helt aktuelle situation. Det viser med al tydelighed, at beskæftigelsespolitikken ikke kan basere sig på Arbejdsmarkedsbalancens konklusioner. Modellen kan højest blive et hjælperedskab, hvis den vel at mærke bliver skruet rigtigt sammen. I den aktuelle situation tyder det imidlertid på, at den negative udvikling på arbejdsmarkedet bliver forstærket af, at beskæftigelsessystemet mere eller mindre ser modellens konklusioner som en autoritativ beskrivelse af udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er derfor helt afgørende hurtigst muligt at frigøre jobcentrenes sagsbehandling fra Arbejdsmarkedsbalancens stramme tøjler. Stigningen i ledigheden kan nemlig imødegås hvis de nyledige, dem der er i arbejdsfordeling og andre vel at mærke bliver hjulpet godt på vej. 5