Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns og omegns - historie 14 April 2009 M a r v e d e B r o Hvornår den første bro over Marvede/Saltø Å blev opført fortaber sig i tågernes morgen. Men det fremgår af det følgende uddrag af "Sogneforstanderskabets protokol" at den eksisterede før 1783. Johs. Meyers kort fra midt i 1600-tallet antyder ligeledes en bro. Foto 2009 (scd For at forstå protokollens tekst, må der lidt historisk viden til: Sogneforstanderskab Fra 1803 skulle hvert pastorat udgøre en "fattigkommune", der skulle tage sig af fattigforsorgen. De blev 1841 til regulære sognekommuner med et valgt sogneforstanderskab, der fra 1867 hed sogneråd. Sognekommunerne ophørte med kommunalreformen o. 1970. Sogneforstanderskabet bestod af præst og herremand (ejerne af mindst 32 tdr.htk.) samt 4-9 sogneforstandere, valgt for 6 år ad gangen blandt gårdmænd/boelsmænd med mindst 1 td.htk. Her var der 7 udover fmd.). Efter 1855 var herremanden ikke mere automatisk medlem og præsten kun ved fattig- og skolesager, ligesom husmænd og landarbejdere fik valgret (men ikke tjenestekarle). For at det ikke skulle blive alt for "demokratisk" skulle den højest beskattede femtedel altid udgøre et flertal! Det var gældende frem til 1908, hvorefter alle over 25 kunne stemme og vælges, også kvinder. Man måtte dog ikke skylde i skat eller have modtaget fattigunderstøttelse uden at den var tilbagebetalt eller eftergivet (frem til 1933). Marvede-Hyllinge sogne udgjorde én kommune 1841-1905. Forhandlingsprotokollen viser dog, at det var så som så med samarbejdet ellers kunne det være totalt ligegyldigt, om broen lå præcis i skellet, som det diskuteres i teksten. Så havde været en selvfølge at alle indbyggere med indtægt skulle deltage i udgifterne. Sognefoged Sognefogedtitlen rækker mindst tilbage til 1500-tallet. Senest i 1791 var det amtmanden, der skulle udnævne sognefogeden, der nu var den øverste lokale politimyndighed. Han tog sig også af tilsyn med vejarbejde (frem til 1867), tilsigelse til hoveri for herremanden, var pantefoged, lægdsmand m.m. Jævnligt opdeltes større sogne i 1800-tallet i sognefogeddistrikter. Teksten omtaler to sognefogeder i Hyllinge Sogn: gmd. Peder Hansen fra Haunskov og Morten Larsen, Hyllinge (omtalt i Lokalhistorie 4-6) samt bmd. Johs. Danielsen af Marvede. Fra 1875-1921 førte sognefogeden også tyendeprotokollerne og fra 1922 var han tillige giftefoged. Gmd. = gårdmand, bmd. = boelsmand, hmd. = husmand, inds. = indsidder 1 Alen = ca. 0,63 m (2 fod) 1 Rd (rigsdaler/rigsbankdaler) udgjorde 6 Mk (mark) à 16 Sk (skillling). Dvs. der gik 96 Sk. til 1 Rd. (vekslet til 2 kr. i 1873) Td. htk. = tønde hartkorn. Beskatningsenhed for jord. Jo bedre bonitet jo højere htk. for samme areal. Der gik ca. 8-9 td. land (à 5.516 m 2 ) til en td. htk. NB: gammel skrivemåde er ikke stavefejl, men giver tidskolorit. LOKALHISTORIE - Svend C. Dahl - s. 1
Foto sandsynligvis fra 1900-1910 (NLA). Er der nogen, der kender personerne? Broen er anderledes end den i teksten omtalte. Bro angaaende er foretaget og forhandlet i Aarene 1850 og 1851. "Udsigt [oversigt] over hvad der Marvede 1. Da Marvede Bro i August Maaned 1850 befandtes meget brøstfældig, foretog Sogneforstanderskabet i Forening med Sognefoged Peder Hansen af Hyllinge og Sognefoged Johannes Danielsen af Marvede et Syn over bem. [bemeldte] Bro, for at vedtage hvilke Reparationer derpaa nødvendigviis maatte foretages. Man blev da enige om, at Broen maatte belægges aldeles med ny Planker ovenpaa hvilke der da skulde lægges en ordentlig Steenbro med tilbørligt Fald til Siderne. Derimod fandt man at Pæle= og Stolpeværket ikke fortiden behøvede Reparation, og at Rækværket kun trængte til en liden Reparation. Plankerne bestemtes at skulde være Fyrretræsplanker af bedste Bonitet [kvalitet], disses samt øvrige fornødne Materialers Indkøb paatog begge de nævnte Sognefogder sig billigst og bedst at ville besørge, samt træffe den fornødne Accord med Haandværkere til Arbeidets snarest muelige Paabegyndelse; ligeledes lovede bem. Sognefogder tilligemed de 2 nærmest boende Sogneforstandere Jesper Jensen af Menstrup og Nicolai Jensen af Agerup at have stadigt Tilsyn med Arbeidet. (Saaledes passeret den 2den August 1850). 2. I Henhold til foranførte vedtagne Beslutninger blev dernæst af Sognefogderne indkjøbt hos Kjøbmand Shacht i Bisserup under 3die August 36 Stk. Fyrretræs Planker à 1 Rd. pr. Stk., samt en 12 Alen Bjælke à 2 Rd. og ligeledes den 7de August 3 Stk. 12 Alens Bjælker til Underliggere ligeledes à 2 Rd. pr. Stk. og endelig den 9de August endnu een fornøden befunden 12 Alens Bjælke à 2 Rd. I Alt saaledes indkjøbt Tømer for 46 Rd; af disse 46 Rd. gjorde Sognefoged Peder Hansen Udlæg for 38 Rd. og Sognefoged Joh: Danielsen for 8 Rd. Endvidere havde Sognefoged Peder Hansen gjort Accord med Hugger Simon Thomsen om at paatage sig Tømerarbeidet, samt det gamle Plankeværks Optagelse og Broens Rydning, og med Smed Hans Hansen om at paatage sig det fornødne Smedearbeide; og da Arbeidet formeentes at kunne paabegyndes Mandagen den 5te August paatog Sognefoged Peder Hansen sig at besørge tillyst om Broens Spærring i Nestved Avis. 3. Arbeidet begyndtes dernæst efter Bestemmelsen den 5te August og fuldførtes i Løbet af 14 Dage. Foruden det foranførte Fyrretømer var til Rækværket brugt noget Egetømer, hvilket Sogneforstander Nicolai Jensen tillagde, men hvorpaa endnu ikke er indkomen Regning. Det gamle optagne Planketømer, som var ubrugeligt til andet, end til Brændsel blev efter Overeenskomst mellem Tilsynsmændene Jesper Jensen af Marvede Sogn og Nicolai Jensen af Hyllinge Sogn skjænket til Soldaterkonen Anders Larsens i Haunskov. LOKALHISTORIE - Svend C. Dahl - s. 2
4. Efter Arbeidets Fuldførelse indkom følgende Regninger: a. Hugger Simon Thomsens Regning 7 Rd. 3 Mk. 2 Sk. Smed Hans Hansens Regning 6 Rd. 3 Mk. 12 Sk. Brolægger Niels Jørgensens Regning 3 Rd. 0 Mk. 0 Sk. Kjøbmand Schous Regning Slagelse paa Spiger 3 Rd. 3 Mk. 0 Sk. Bogtrykker Bangs Regning for Avertissement 3 Mk. 0 Sk. Hvilke i Forening med de allerede anførte 46 Rd. 0 Mk. 0 Sk. udgjør 67 Rd. 0 Mk. 12 Sk. [egtl. 14] Af disse 67 Rd. 12 Sk. har Sognepræsten som Formand betalt Huggeren og Smedens Regninger samt det af Sognefoged Johan Danielsen gjorte Udlæg af 8 Rd. - I Alt 22 Rd. 12 Sk. Sognefoged Peder Hansen Haunskov staaer derimod endnu i Forskud med i alt 45 Rd. og Sogneforstander Nicolai Jensen med det udlagte Egetømer, hvis Priis han endnu ikke har opgivet. Præstens datter, Wilhelmine Monrad, malede den nye bro i 1856 (NLA). 5. Det saaledes udbetalte Beløb af 67 Rd. 12 Sk. skulde dernæst lignes paa Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn, men imidlertid var der blandt Hyllinge Sogns Beboere opstaaet Tvivl, om de ogsaa vare forpligtede til at deeltage i Vedligeholdelsen af Marvede Bro; og under 13 October indkom der et Andragende fra Hyllinge Sogn til Sogneforstanderskabet, der gik ud paa, at oplyse, at Marvede bro ikke ligger paa Hyllinge Sogns Grund, hvilket formeentlig skulde bevises ved et med Andragendet fulgt Afrids af et Udskiftningskort over Agerup Byes Jorder, hvilket Kort er beroende paa Førsløvgaards Godscontoir. Da imidlertid dette Kort er forfattet i Aaret 1783 og Marvede Bro derimod først opført 1804 og gamle Folk i begge Sogne udsige, at Broen som i ældre Tider kun havde 1 Slugt [vel åbning], blev da den af ny opførtes i Aaret 1804, forlænget til 2 Slugt, og flyttet 1ængere ind paa Hyllinge Sogns Grund - saa er det omhandlede Kort intet Beviis for, at den nærværende Bro ikke ligger inde paa Hyllinge Sogns Grund, eller lige i Skjellet mellem begge Sogne. Dette anerkjendtes ogsaa i Hyllinge Sogns Andragende og Sogneforstanderskabet anmodede derfor om at undersøge dette Spørgsmaal nøiere, samt forskaffe Oplysning, om, hvorvidt Hyllinge Sogn har deeltaget i Bekostningen af den ny Broes Opførelse og senere Vedligeholdelse. Paa Grund heraf holdt Sogneforstanderskabet et Aasteds=Møde for at tage Grunden, hvorpaa Broen hviler, i nærmere Øiesyn, men det viste sig snart, at Meningerne herom var saa forskjellige, og Sagen selv saa tvivlsom, at det blotte Øiesyn ikke kunde afgjøre det, men at een nøjagtig Opmaaling af en Landmaaler var hertil fornøden. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal: hvorvidt Hyllinge Sogn har deeltaget i de tidligere Omkostninger ved Broen, besluttedes derom at tilskrive de vedkommende Autoriteter. Paa Grund heraf tilskrev Formanden først Overauditeur Flindt, som under 4de November svarede: at angaaende Marvede Broes Opførelse i 1804 fandtes ingen Oplysning i Øster Fl. [Flakkebjerg] Herreds Arkiv, men med Hensyn til dens senere Vedligeholdelse fandtes Oplysning om en Reparation i Aaret 1841, hvoraf Marvede Sogn udredede Halvdelen og Hyllinge Sogn Halvdelen. Dernæst tilskreves Birkedommer Lund, der henviste til Forvalter Rützon paa Grund af, at Veivæsenet paa Grevskabet Holsteinborg tidligere har henligget under Godsforvalterens Bestyrelse. LOKALHISTORIE - Svend C. Dahl - s. 3
Efter at have tilskrevet bem. Forvalter, erholdt Formanden derpaa Svar under 2de Januar, hvori Forvalteren ved at igjennemgaa Godsets Arciv og Protocoller meddeler at have fundet adskillige Oplysninger, der godtgjøre, at Hyllinge Sogn har deeltaget i Marvede Broes Opførelse, og navnlig paaberaabtes en Amts=Resolution af 14de August 1804. For at erholde Copie af denne Amtsresolution tilskrev dernæst Formanden Amtet, og erholdt under 26de Januar saavel Udskrift af bem. Sorøe Amts=Resolution, som af daværende General=Veicomissions Skrivelse af 11te September 1804. I førstnævnte Skrivelse resolveres: at det ved Licitationen gjorte laveste Bud af 298 Rd. 3 Mk., hvorved Entrepreneurerne selv have paataget sig Materialiers Tilkjørsel, approberes [godkendes], hvorhos bemærkes at man anseer dette fordeelagtigst for de Sogne [understreget i prot.], som skulle bekoste Broens Opførelse; og i sidstnævnte Skrivelse, hvorved offentligt Laan af bem. 298 Rd. 48 Skl. bevilges, erklæres udtrykkeligt, at denne Sum bliver at tilbagebetale af Marvede og Hyllinge Sogne i 2 paa hinanden følgende Aar. Diskussionen på åstedsmødet mellem sognene. Lå broen i skellet? (Mikael Nielsen). 6. Efter at have modtaget disse Documenter sendte Formanden dem til Hyllinge Sogn med Anmodning om, at hvis de ikke vilde lade det beroe ved disse Oplysninger, maatte de indstille Sagen til Amtsraadet. Under 9de Februar fremkom dernæst fra Hyllinge Sogn et Andragende til Amtsraadet, hvormed en Copie af Andragendet til Sogneforstanderskabet samt Afridset af Udskiftningskortet fulgte. Forinden imidlertid dette Andragende afsendtes til Amtsraadet, tilstillede Formanden Sagens Documenter til Marvede Sognemænd, som endnu ikke havde seet dem, - disse begjærede derefter Birkedommer Lunds Erklæring i Sagen, hvilken han lovede at afgive, naar han erholdt alle fornødne Oplysninger. For at imidlertid Amtsraadet foreløbig kunde blive bekjendt med Sagen, saaledes som den fortiden stoed, indsendte Formanden den med den Bemærkning, at Marvede Sogn havde begjæret Birkedomer Lunds Betænkning, som om nogen Tid forventedes at komme tilstede. 7. Af saadanne nærmere Oplysninger, der maatte ansees som fornødne Bilag i Sagen, er senere erhvervet følgende: a. En af Godsforvalter Tidemand meddeelt Udskrift af Førsløvgaard Gods=Eiers Erklæring i Anledning af Amtets Skrivelse af 17de April 1804, Marvede Bro betreffende. I Amtets Skrivelse hedder det: "at ifølge de af Forvalter Klyver paa Holsteinborg meddeelte Oplysninger synes det ikke at være nogen Tvivl underkastet, at Broens Istandsættelse vil paaligge Hyllinge og Marvede Sogne, enhver i Forhold til sit Hartkorn" og i Førsløvgaards Gods=Eiers Erklæring hedder det: "Jeg er ogsaa af den Formening, at Marvede Broes Istandsættelse paaligger Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn". LOKALHISTORIE - Svend C. Dahl - s. 4
b. Erklæring fra Gaardmændene Gmd. Mads Jensen og Christian Pedersen, begge af Menstrup: at de kunne bevidne, at den nuværende Marvede Bro er, da den i 1804 blev nyopført, bleven forlænget fra 1 til. 2 Slug, og derved f løttet bedre ind paa Hyllinge Sogns Grund. c. Erklæring fra Gaardm. Søren Hansen Spjellerup og Jesper Jensen Menstrup: at den i Aaret 1846 foretagne Reparation paa Marvede Broes Underliggere blev af dem, respective som Sognefoged og Sogneforstander, bestemt i Forening med Sognefoged Morten Larsen af Hyllinge og Sogneforstander Hans Hansen af Thostrup, i Overværelse af Sogneforstanderskabets Formand, og at Bekostningen blev lignet paa Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn med circa 5 à 6 Rd. d. Lignende Erklæring fra formeldte, daværende Sogneforstander Gaardmand Hans Hansen af Thostrup. e. Attest udstedt af Sogneforstanderskabets Formand, angaaende en i Aaret 1848 paa Marvede Bro afholdt mindre Reparation, hvis Beløb er opført i Komunal=Regnskaberne for bem. Aar med Halvdelen paa hvert Sogn. Med Hensyn til de paa den nærværende Bro siden dens Opførelse foretagne Reparationer fremgaar saaledes af det Foranførte, at der i alt have fundet 4 forskjellige saadanne Sted, nemlig i Aaret 1841, bestaaende af et paa Rækværket anbragt nyt Stk. Egetømer à 9 Mk. hvilket Overauditeur Flindts Skrivelse af 4de Novemb. f. A. godtgjør. - 2. i Aaret 1846, godtgjort ved Erklæringerne Litr. d. og c. - 3. i Aaret 1848, godtgjort ved Erklæring Litr. e; og endelig 4 i Aaret 1850. Omkostningerne ved de 3 første har Hyllinge Sogn uvægerlig deelt med Marvede Sogn, og det er først ved den sidste Reparation at Protest er fremkomen mod Hyllinge Sogns Forpligtelse til Deeltagelsen. 8. Med disse Oplysninger og Erklæringer samt med Copier af de Bilag der ere indsendte til Amtet med Hyllinge Sogns Andragende, er nu Sagen sendt fra Marvede Sogn til Birkedomer Lunds Betænkning. Rigtigheden af Alt Foranstaaende bevidner undertegnede Sogneforstanderskabets Formand. L: Monrad. Personerne i forstanderskabet og håndværkerne Oversigten er alene underskrevet af Monrad (formanden) og forfattet mellem de to forstanderskabsmøder d. 3.3 og 28.4 1851. Ved disse skrev nemlig alle sogneforstandere under: Nicolai Jensen Agerup, Hans Hansen Tåstrup, J.P. Maag Havnskov, Jesper Jensen, Christian Pedersen og Mads Jensen af Menstrup samt Søren Hansen Spjellerup. Alle gårdmænd. Formanden, sognepræst Lauritz Wilhelm Monrad på 52 var født i København ligesom sin hustru, Elisabeth Margr. f. Frisenborg (49). Der var 2 hjemmeboende børn ved folketællingen i 1850: Clara Cathrine (12) og efternøleren Jørgen Herman (2). Dertil var der ansat en huslærerinde og en "pensionair" boede sammen med familien. Af tjenestefolk var der 8, halvt af hvert køn. Så præsten var storbonde. - Datteren Wilhelmine optræder ikke i folketællingen 1850, men først i 1855, hvor hun nu er 23 år. Det var hende, der året efter malede det lille billede af Marvede Bro. De tre håndværkere, der fik arbejdet var "Hugger" (tømrer) Simon Thomsen fra Agerup (født i København). 48 år, gift og havde en stor datter i hjemmet, Marie på 21. Officielt er han benævnt husmand og hjulmand i 1850-tællingen. Smeden Hans Hansen var ligeledes fra Agerup (født i Ørslev), 43 år og havde kone og 6 børn hjemme (fra 1-19 år) sammen med en svend. Brolægningen var lagt i hænderne på Niels Jørgensen fra Hyllinge, benævnt husmand og brolægger. Han var 65 år og født i Vallensved Sogn. Udover hans kone havde han en søn på 28 fra et tidligere ægteskab ("i krigstjeneste") og en fælles datter på 12 boende. Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv, Poul Steensgaard Hansen, Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, Udvidet netudgave - Svend C. Dahl og tegning Mikael Nielsen. Gl. foto Marvede Bro: B 12.524 gl. maleri 1856: B 6724 Marvede-Hyllinge Sogneforstander-Protokol A 10.031 (Grundlaget v. PSH. Tjekket i arkivet; enkelte rettelser og tilføjelser af afsnit o.l.). LOKALHISTORIE - Svend C. Dahl - s. 5