Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Transkript

1 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede en kystlinje (Vejle) og endnu andre ville have en kystlinje, men uden om Vejle Den overordentlige Hurtighed, hvormed Actietegningen paa Anlæggende Jernbaner hidindtil er udført, vidner om de gunstige Resultater man venter sig af disse Anlæg. Hidtil er neppe en Bane projecteret, før ogsaa Actietegningen har været complet, og paa Fortsættelsen af Jernbanen fra Apenrade til Haderslev og Aarøesund er i en Formiddag tegnet ca Actier á 100 Specier. Den Iver, hvormed slige Anlæg projecteres og Actier deri tegnes, giver grundet Formodning Jenbanevejens Fortsættelse fra Haderslev til Colding, Veile, Horsens og Aarhus gjennem den østlige, frugtbareste og mest befolkede Deel af Jylland, og muligen længere Nord paa i samme Retning. Ligesom nemlig Jylland er den største og vigtigste Provinds af det danske Rige, saaledes er det ogsaa erkjendt, at denne Provinds i mange Henseender, og i Særdeleshed med Hensyn til Agerdyrkningens og Handelens Opkomst, dagligen gjør store Fremskridt. Hertil have de forøgede lettere og hurtigere Communicationsmidler, navnligen Dampskibe bidraget meget, og hertil ville Jernbaner upaaviseligen bidrage end mere. Med disse Anskuelser for Øie ere Undertegnede sammentraadte som Comittee; og, efter at have indhentet de fornødne Oplysninger, ere vi blevne end mere bestyrkede i vor Formeneing om, at et saadan Anlæg vil kunne iværksættes og fuldenedes paa samme Maade, som de tidligere projecterede, alt under Forudsætning af, at den fornødne kgl. allerh. Bevilling dertil allernaadigst maatte vorde meddelt. Vi give os derfor herved den Frihed, at opfordre saavel Communerne, som Indvaanerne i Almindelighed i Colding, Fredericia, Veile, Horsens og Aarhus, samt Landmænd og enhver Anden, der interesserer sig for Sagen, og erkjender det Gavnlige for Jylland af at lægges den store markedsplads Hamborg nærmere, til et Møde, som afholdes paa Veile Raadhus Tirsdagen den 11te Juni d.a. om Eftermiddagen Kl. 2, hvor vi da ville fremlægge de Oplysninger, vi ere i Besiddelse af, saavelsom Indbydelse til Actietegning, og i øvrigt forhandle hvad der kan være nødvendigt.

2 Kilde 2: Vejle Amts Avis 21. juni 1844 Veile. Det for Jernbaneanlæg i Jylland, til den 18de ds. berammede Møde, blev afholdt paa Byens Raadhus, hvor Deltagende fra Kolding, Horsens, samt flere Landmænd fra Omegnen havde indfundet sig. Forsamlingen blev, af den indbydende Kommiee, gjort bekjendt med deres Forslag til Sagens Fremme og derefter opfordret til at ytre sig over samme. Efter at nogle fremkomne Bemærkninger vare bleven omhandlede, tilkjendegav Kommiteen at forinden Videre til Sagens Fremme blev foretaget, vilde den afvente Udfaldet af Forhandlingerne i den Forsamling, der af den Aalborgske Jernbane-Commitee er berammet til at afholdes i Aarhus den 29de ds., da den ansaae det for rigtigst, at de muligen fremkommende forskjellige Interesser i en for Jylland saa vigtig Sag maatte søges forenede. Kommentar til kilde 2: man indser vigtigheden af et samarbejde mellem de jyske byer.

3 Kilde 3: Vejle Amts Avis 31. august 1859 Kommentar til Kilde 3: 15 år er gået siden de første kilder. Vi er forbi den første slesvigske krig, som satte al infrastrukturel udvikling i stå. Diskussionen om linjeføring bliver mere intens og bliver flere gange udsat. Kilde 3 er et anonymt læserbrev, der forholder sig til situationen i 1859.

4 Kilde 4: Vejle Amts Avis 28. januar 1861 De nye Ændringsforslag i Folkethinget til Jernbaneloven bleve tilbagetagne eller forkastede. Sidebanen Ry-Silkeborg forkastet med 68 mod 24. Landsthingets Østbane vedtagen med 66 mod 27 Kilde 5: Vejle Amts Avis 20. februar 1861 Kommentar til kilde 5: Langt om længe lykkes det Vejle at få lobbyet sig frem til en østkyst-bane med station i Vejle. Det var især daværende amtmand Orla Lehmann, der arbejdede for sagen, og da han vendte hjem fra København, kunne man læse følgende takketale i avisen:

5 Veile, den 20. Februar Efterat Amtmand Lehmann i Søndags er vendt her tilbage fra Kjøbenhavn, bragte Veile Communalbestyrelse, han igaar en Velkomsthilsen. Communalbetsyrelsens Formand, Justitsraad Hersleb, henvendte følgende Ord til ham: Høitærede Hr. Amtmand! Communalbestyrelsen ønsker ved Deres Hjemkomst fra Rigsdagen, i hvis Forhandlinger De har taget saa fremragende Deel, at byde Dem velkommen tilbage. Har end Arbeidet været anstrengende, maa det være Dem en Tilfredsstillelse at vide, at man overalt med Taknemmelighed anerkjender og Paaskjønner Deres store Fortjeneste af den constitutionelle Sag. Tidlig har De ladet Deres stemme lyde for Indførelsen af en fri Forfatning, og efterat den er traadt ilive, er De ikke ophørt med sjelden Indsigt og med udmærket Dygtighed at virke for, at dens Frugter skulde blive saamange og saa gode som muligt. Vi tør vel antage, at der sømmer sig for Communalbestyrelsen i den By, hvori De boer, at den, ved at byde Dem velkommen tilbage, beder De, medtage sin varme Anerkjendelse af Deres betydningsfulde og veldbringense Virksomhed paa Rigsdagen, og vi tillade os hertil at knytte en særlig Tak fra Veile Indvaanere for den Kraft og den Kløgt, hvormed De i Jernbanesagen har medvirket til, at den banelinie er bleven vedtaget, som bedst sammenknytter Rigets dele. At Banen kommer hertil, er et stort Gode for Byen. For ei at sige, at Byens Velfærd beroer derpaa, og vi maae saameget mere bevidne Dem vor Erkjendtlighed for Alt, hvad De har bidraget hertil. Modtag, højtærede hr, Amtmand, vore nedste Ønsker for Deres Held og Lykke. Amtmand Lehmann takkede for den velige Hilsen, Communalbestyrelsen havde bragt ham gjennem en Mand, paa hvis Venskab han satte stro Priis. Den Session, der saa længe havde

6 holdt ham borte fra hans kjære Hjem, havde ikke blot været langvarig og besværlig, men ogsaa riig paa gode Frugter, og naar ogsaa Landsthinget havde sin hæderlige Andeel deri, saa var det ham et Beviis paa den simple og dog saa ofte glemte Sætning, at for at faae sin Villie var det først og fremmest nødvendigt at have en Villie en Sandhed, som han vilde ønske, det danske Folk og den danske Regjering netop nu ret levende ville erkjende. De Sag, De færligen havde fremhævet, havde rig paa Tvivl og Vanskeligheder; men han haabede, at den Afgjørelse, den havde fundet, maate blive til Held for Jylland, som for Danmark i det Hele, og navnligen for kjære Veile, for hvis Udvikling og Flor han frembar de varmeste Ønsker. Kilde 6: Sarah Klærkes artikel i Vejlebogen 1997