FOTOREJSE TIL costa rica regnskovens juveler og Skildpadder under fuldmånen DANMARKS FØRSTE KOMPETENCEGIVENDE KURSUSFORLØB FOR FRITIDSFOTOGRAFER
2 ET FOTOEVENTYR MED MENING Vi besøger urørt regnskov og fotograferer utrolige skabninger Vi oplever Olive Ridley havskildpadder, imens de lægger æg Vi fotograferer en aktiv vulkan og besøger tågeskove Vi arbejder tæt sammen med lokale videnskabsfolk
3 Regnskovens hemmeligheder Costa Rica er et af de lande i verden som har formået at beskytte meget af deres skov (over 25 %). Landet rummer mere end 500.000 arter, hvilket udgør ca. 5% af verdens biodiversitet til trods for, at landet kun er på størrelse med Danmark. Motiver er der altså masser af, men for at finde frem til dem, er det nødvendigt med indgående lokalt kendskab og en god portion tålmodighed. Derfor allierer vi os på denne tur med lokale biologer og andre videnskabsfolk, som vil guide os rundt i deres egen baghave. Ingen kender regnskoven bedre end disse mennesker. Vi kører 4WD gennem floder. Vi finder slanger i natten. Vi nyder regnskovens dybe ro. Vi kommer helt tæt på motiverne.
N nicaragua TTF COSTA RICA FOTOREJSE 4 W E S atlanterhavet Arenal Rara Avis Monte Verde Ostional San José Stillehavet panama Costa Rica er ikke noget særligt stort land, men det er rigt på varieret natur og spændende kultur. Vi har udvalgt nogle af landets bedste perler, som bliver serveret på et sølvfad for holdet undervejs. Vi kører selv rundt i firehjulstrækkere for at sikre fuld fleksibilitet.
5 præsentation af instruktørerne Michael P. Jensen biolog, koordinator og tolk Michael har studeret biologi i Aarhus og skrevet speciale om havskildpadder i Costa Rica. Han erhvervede sin PhD på universitet i Canberra (Australien) og er nu ansat som havskildpadde-forsker ved NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) i San Diego, USA. Michael taler flydende spansk. I samarbejde med sit store netværk af dygtige videnskabsfolk i Costa Rica bliver han en central nøgleperson på fotoekspeditionen. Michael er selv fotoentusiast og ser frem til at dele adskillige døgn med holdet - og med fuld fokus på fotografiet. Casper Tybjerg fotoinstruktør Casper er en af Danmarks mest erfarne formidlere af fotografisk viden. Desuden har han rejst i mere end 46 lande og skrevet ti bøger om bl.a. fotografering. Han besøgte Costa Rica første gang i 2003, hvor han sammen med Michael lavede en omfattende gennemfotografering af tre forskellige naturområder. Det kræver indsigt i både udstyr, lyslægning og biologi at komme hjem fra en regnskov med gode billeder. Desuden skal man være klar til at arbejde både nat og dag, for nogle af de bedste motiver kommer først frem, når mørket falder på. Holdet får dermed en helt speciel indsigt i regn skovens hemmeligheder. Michael og Casper har kendt hinanden siden studiestart på Aarhus Universitet i 1998, og det har ført til mange eventyr. De brænder begge for naturen, for verden og ikke mindst for at dele deres begejstring med andre. Det er hele årsagen til, at denne unikke fotoworkshop til Costa Ricas dybeste regnskove har set dagens lys.
6 I regnskoven kræver det specialviden at finde motiverne. Se fx på billedet af palmebladet. Enhver biolog fra Costa Rica vil med det samme kunne se, at der sidder flagermus inde i bladet. De såkaldte teltflagermus gnaver langs bladribbene, så bladet synker sammen og får form som et telt. Hele dagen sidder flagermusene herinde i læ for regnen - og endda med hovedet nedad! Motiverne gemmer sig Det er ikke let på egen hånd at finde motiverne i en regnskov. Det hænger sammen med, at der er mange gode gemmesteder for dyrene. Så til at finde de spændende motiver må vi bruge alle vore sanser og en række forskellige videnskabelige teknikker. Dertil får vi hjælp af nogle af Costa Ricas absolut dygtigste biologer.
7 Deltagerkrav Denne fotorejse kan gennemføres af alle med en almindelig god fysisk form. Vigtigst af alt er, at man har en dyb interesse for at fotografere, og at man er villig til at bruge tid og energi på at opnå gode billeder. Der er en grund til, at det hedder en regnskov, og det kan være temmelig vådt i nogle af de områder, vi skal besøge. Iklædt regntøj eller ponchoer bevæger vi os bevæbnet med kraftige stavlygter ind i skoven om natten for at lokalisere de allerflotteste motiver. Selvom vi kommer til at arbejde hårdt for de gode billeder, er der også indlagt pauser, hvor der bliver mulighed for at slappe af og nyde livet. Transporten rundt i landet foregår i lejede firehjulstrækkere for at sikre fuld fleksibilitet. Vejene i Costa Rica er for det mest udmærkede (med undtagelse af dem i regnskoven), men vi tager det stille og roligt og stopper hver gang, der er gode fotomuligheder. Alternative metoder tages i brug efter behov. I visse dele af regnskoven skal alle være iført gummistøvler.
Unik fotomulighed TTF COSTA RICA FOTOREJSE 8 Alle, der tager med på denne unikke fotorejse, har garanti for at komme hjem med billeder, som naboen aldrig før har set. Desuden er der garanti for at møde andre entusiastiske fotointeresserede, så der bliver rig lejlighed til at fordybe sig i fotografiet. I dette selskab er der ingen, som vil undre sig, hvis man ønsker at bruge to timer på at fotografere en frø.
9 Kost og logi Fine forhold på hotellet i San José. Hvor det er muligt (San José, Arenal og Ostional), indlogerer vi os på gode hoteller af europæisk standard. Vi spiser god mad og slapper af under kendte forhold. Der er gode senge og eget bad/toilet. Har man specielle ønsker til kosten, kan det i vid udstrækning efterleves på disse dele af turen. Undervejs på vores rundtur i landet besøger vi også området Rara Avis, som ligger dybt inde i den uspolerede regnskov. Turen herind er en smule strabadserende, og turen kommer til at forgå enten til fods eller i en traktor (3-4 timer). Men når man kommer frem, vil man hurtigt finde ud af, at stedet er alle anstrengelserne værd. Herinde er vi omgivet af noget af det smukkeste regnskov, man kan forestille sig. Motiverne er bogstaveligt talt lige uden for døren, og man skal ikke bliver overrasket, hvis der pludselig kommer flyvende en kolibri gennem værelset. Lokale guides vil tage holdet med rundt i skoven i små grupper, så der bliver rigeligt med tid til at fordybe sig i fotografering af de motiver, man er mest interesseret i at arbejde med. Samtidig bliver der mulighed for at lære en masse interessante facts om de motiver, man får med sig hjem. Fine, men mindre luksuriøse, forhold i Rara Avis.
10 Rara avis Rara Avis betyder løst oversat Den sjældne fugl. Stedet er klassificeret som et øko-lodge, hvilket betyder, at man går meget op i naturbeskyttelse og bæredygtig turisme, inkl. genanvendelse af affald, minimering af støjgener osv. Her er tale om Costa Ricas ældste regnskovshotel (etableret 1983) placeret i noget af det mest uspolerede stykke regnskov, som findes i hele landet. Området, som vi kommer til at arbejde i, ligger ca. 700 meter over havets overflade mellem naturområderne Braulio Carrillo National Park og Zona Protectora La Selva. Klimaet er året rundt fugtigt, men behageligt. Dagtemperaturen kan snige sig op på 32 grader, nattemperatuen ligger omkring 18 grader. Der er ingen problemer med myg. Det regner naturligvis meget, men normalt kommer de største regnskyl sidst på eftermiddagen, imens nætterne og morgentimerne som regel er helt eller delvist tørre. Når natten falder på, vågner regnskoven for alvor op, og på det tidspunkt sender vi små hold ind i skovene på jagt efter regnskovens virkelige juveler. Med kraftige stavlygter og effektive pandelamper vil vi bevæge og langsomt, trygt og sikkert igennem oceaner af synsindtryk, som det vil tage lang at fordøje efter turen.
Tæt på motivet Tæt jungle Når det rigtig regner, pakkes udstyret ned i fototasken! TTF COSTA RICA FOTOREJSE 11 Fugt i junglen Vejen ind til Rara avis Anole, sjov adfærd HUSK: RIGELIG med HUKOMMELSESKORT Eventyr i 4WD Svampe trives Lokale eksperter gør os følge Teltflagermus i skjul Medbring Ekstra batterier
12 Man skal kigge ned, man skal kigge til siden, man skal kigge bagud, og man skal kigge op. Organismerne i regnskoven er organiseret i tre dimensioner. Biodiversiteten i regnskoven er så høj, at livet bogstaveligt talt drypper ned fra himlen. Nogle dyr lever kun i træerne, imens andre kun lever i skovbunden. Har man fobi for slanger, er man alligevel velkommen. Vi har eksperter med, som hjertens gerne indfanger og fremviser slanger på sikker afstand. Glasfrøen er et af naturens vidundere. Den kan orientere sig i totalt mørke. Den er ikke nem at finde, men heldigvis er vores guider virkelig skarpe på det område.
13 Arribada Ved byen Ostional kan man hver måned opleve et af naturens mest fascinerende fænomener de såkaldte arribadas, hvor flere tusinde havskildpadder kravler op af Stillehavet for at lægge æg på en lille strand. I november måned er der normalt en eller to arribadas. I starten kommer nogle få hundrede skildpadder, men pludselig kommer der flere tusinde. En arribada kan vare mellem tre til syv døgn. I november 1995 blev der sat rekord. I løbet af få dage fik stranden besøg af intet mindre end 500.000 hunskildpadder! Hvorvidt det lykkes os at ramme en arribada er helt op til naturen. Men vi har lagt programmet så fleksibelt som muligt, og vi har lokale kontakter i Ostinal Wildlife Reserve, som konstant overvåger stranden. Så snart de ser de første skildpadder, får vi et telefonopkald, og så rykker vi ud.
14 Olive Ridley Olive Ridley havskildpadderne bliver op til ca. 70 cm lange (målt på rygskjoldet) og kan opnå en kropsvægt på indtil 50 kg. De lever primært af gopler, muslinger, snegle og lignende fødeemner. Parringen foregår i åbent hav, og et stykke tid herefter kravler hunnerne ind på stranden for at lægge æg. De vender tilbage til den samme strand, som de selv blev udklækket på i sin tid. Der kommer så mange skildpadder for at lægge æg, at de ødelægger hinandens reder. Derfor har de lokale beboere i Ostional fået lov til at samle æg i løbet af arribadaens første døgn. Forskning har vist, at dette ikke har nogen indflydelse på antallet af overlevende unger. Se mere på næste side.
Havskildpadde har lagt æg lokale børn Her ses et antal billeder fra stranden ved Ostional. TTF COSTA RICA FOTOREJSE 15 Ostional fotoglæde velkommen skildpadde æg på vej til marked HUSK: Ingen blitz tilladt om natten her børnene hjælper til høst af skildpadde æg ikke alle klarer den Tålmodighed fører til klart de bedste billeder på stranden
16 Arenal & Monteverde Indtil 2010 var Arenal Costa Ricas mest aktive vulkan. Den har en perfekt kegleform, og den var indtil for nylig stort set konstant i udbrud. Selvom den lige nu befinder sig i en hvilefase, kan den meget hurtigt vågne op igen. Uanset om vi får lava at se eller ej, er området rigt på fotomuligheder. Vi indlogerer os på et flot hotel i nærheden af vulkanen, og imens vi venter på eventuelle udbrud, besøger vi tågeskovene i Monteverde. Der bliver mulighed for at komme med helt op i trætoppene og fotografere padder, krybdyr, insekter og fugle, som ligner noget fra en science-fiction film. Det relativt lille område er hjem for intet mindre end 400 fuglearter, hvilket er omtrent dobbelt så mange som i hele Danmark. Desuden findes 1.200 arter af krybdyr og padder samt 2.500 plantearter, hvoraf hele 420 er orkideer. Deltagerne opfordres til at tage rigeligt med hukommelseskort med.
CANOPYING FIN UDSIGT FRA VORES LODGE Her ses billeder fra Arenal og Monteverde TTF COSTA RICA FOTOREJSE 17 FUGL HUSk: Rigeligt med hukommelseskort VULKANSK SØ SJOVE INSEKTER STORE TRÆER TÅGEBJERGENE Den aktive vulkan SOMMERFUGL KOLIBRI PÅ JAGT EFTER NEKTAR i trætoppene venter nye motiver.
18 Kameraudstyr Nedenstående liste er et forslag til relevant udstyr. Man kan sagtens deltage uden at medbringe det hele, og listen skal blot opfattes som vejledende. Det vil dog være en fordel at medbringe mindst én ekstern flash med mulighed for trådløs TTLudladning. Et eller to kamerahuse Makroobjektiv (til nærbilleder) En vidvinkelzoom, fx 12-24 mm Et reportageobjektiv, fx 24-70 mm En telezoom, fx 70-200 mm Kraftigt teleobjektiv, fx 300+ mm Ekstern blitz / eksterne blitze Reflektorskærm Stativ Trådudløser Ekstra batterier Mange hukommelseskort En fotorygsæk med vandtæt overtræk Kabler eller kortlæser til overførsel Husk en bærbar computer og alle opladere. Der vil være mulighed for at lade batterier op de fleste dage, dog kan der være strømafbrydelse og lignende, som gør ekstra batterier nødvendige. Hellere have lidt for meget end lidt for lidt!
Programmet Vi har sammensat programmet så fleksibelt som muligt og med henblik på at optimere tiden til fotografering og tilstedeværelsen af motiver. Da vi rejser langt fra alfarvej på dele af turen, er nedenstående program med forbehold for ændringer. Når/hvis vi undervejs får meldinger om en arribada i Ostional, vil vi forsøge at justere programmet, så vi kan nå at fotografere 50.000 havskildpadder, inden de smutter ud i Stillehavet igen. TTF NEPAL FOTOREJSE 19 Dag 1: Rejse Danmark Costa Rica. Dag 2: San José Vi starter med morgenmad på hotellet. Om formiddagen får vi en privat forelæsning om regnskoven og Costa Ricas natur på universitetet i San José. Efter en traditionel costaricansk frokost går vi en tur rundt i byen. Overnatning: Hotel Ave del Paraiso. Morgenmad inkluderet. Dag 3: San José Rara Avis Tidlig morgenmad og derefter af sted til Rara Avis. Ankomst omkring middagstid. Introduktion til regnskovsfotografering, inddeling i hold og præsentation af guider samt opgaver. Resten af dagen og natten er afsat til fotografering. Overnating: Rara Avis. Fuldpension. Dag 4: Rara Avis Formålet med opholdet i Rara Avis er at lave så mange fantastiske billeder af flora og fauna som muligt. Vi arbejder både i dagtimer og om natten i små hold med egne guider. Fuldpension. Dag 5: Rara Avis Formålet med opholdet i Rara Avis er at lave så mange fantastiske billeder af flora og fauna som muligt. Vi arbejder både i dagtimer og om natten i små hold med egne guider. Fuldpension. Dag 6: Rara Avis Arenal (måske Ostional) I løbet af formiddagen forlader vi Rara Avis og bevæger os imod vulkanen Arenal, hvor vi ankommer sidst på dagen. Med lidt held er vulkanen aktiv, så vi kan fotografere lava under stjernehimlen. Overnatning: Arenal Observatory Lodge. Morgenmad inkluderet. Dag 7: Arenal (måske Ostional) Vi besøger La Fortuna vandfaldet og vandrer gennem nationalparken omkring vulkanen. Forhåbentlig får vi lejlighed til at fotografere lava-floder. Mulighed for at besøge termiske kilder. Overnatning: Arenal Observatory Lodge. Morgenmad inkluderet. Dag 8: Arenal-Monteverde (måske Ostional) Vi skal bo i byen Santa Elena, en lille, smuk by fyldt med lækre restauranter og gæstfri lokale. Byen er omgivet af regnskov med en bemærkelsesværdig stor biodiversitet og dertilhørende mængder af gode motiver. Dag 9: Monteverde (måske Ostional) Guidede ture i tågeskoven, fuglefotografering, kaffeplantager, kolibrihaver, og hvis man har mod på det en tur i svævebaner gennem regnskovens top. Evt. natfotografering, da skoven er fuld af flotte frøer. Dag 10: Retur til San Jose Tidligt om morgenen kører vi tilbage mod hovedstaden. Undervejs tilbage skal vi opleve flere forskellige ting, bl.a. en flodtur v. Tarcoles, hvor der er et rigt fugleliv og masser af krokodiller. Vi stopper i Sarchi, der er en kendt by for costaricansk kunst. Overnatning: Hotel Ave del Paraiso. Morgenmad inkluderet. Dag 11: San Jose Vi tilbringer dagen i og omkring San Jose, bl.a. skal vi tilbage til universitet og vise nogle af vores nye, flotte billeder til de lokale biologer. Shopping, souvenirs og fotografering af markedspladser. Om aftenen afskedsmiddag. Overnatning: Hotel Ave del Paraiso. Morgenmad inkluderet. Dag 12: Fly tilbage til Danmark.
TTF NEPAL FOTOREJSE 20 Dato, pris og betingelser Datoer Ekspeditionen gennemføres d 12.-23. november 2013. Det er også muligt at koble til ekspeditionen fra internationale lufthavne. Pris 32.995 kr. pr. person. Vi yder 10 % rabat til TTF A.L. certificerede. Prisen er inkl. flyrejsen til og fra Costa Rica, adgang til nationalparker, fuld pension og guider. Prisen dækker ikke rejseforsikringer. Enkelte eftermiddage og aftener bliver tilbragt på egen hånd, hvor man selv står for at købe frokost / aftensmad. Se info i programmet. Rejsegaranti Denne ekspedition arrangeres i samarbejde med virksomheden Sea Safaris, der er medlem af Rejsegarantifonden (No. 1903). Forsikring Vi anbefaler stærkt alle at tegne en personlig rejseforsikring og checke med forsikringsselskabet, at man er dækket ved alle aktiviteter beskrevet i denne brochure. Vi kan være behjælpelige med en særskilt rejseforsikring, hvis nogen har behov for det. Er dette tilfældet, så venligst oplys os om det ved tilmeldingen. Tilmelding Send en mail til tilmeld@ttf.dk. Herefter vil du modtage en tilmeldingsformular med yderligere information samt en række praktiske spørgsmål. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet. Pladsen er sikret, når der ved tilmelding er indbetalt et depositum på 5.000 kr. Restbeløbet indbetales senest fire måneder før startdatoen. Herefter vil alle deltagere modtage et deltagerbrev med masser af praktiske informationer, forslag til pakkeliste o.l., som vil gøre turen perfekt for alle. Vi vil ligeledes oplyse deltagerne om, hvordan kameraudstyret pakkes mest fordelagtigt til rejsen. Framelding og aflysning Pladsen er sikret, når depositum på 5.000 kr. er indbetalt. Restbeløbet indbetales senest fire måneder før workshoppens start. I tilfælde af afbestilling refunderes depositum ikke. Ved afbestilling frem til tre måneder før workshoppens start, refunderes 50 % af restbeløbet. Herefter refunderes intet. Vi forbeholder os retten til at aflyse ekspeditionen i tilfælde af for få tilmeldinger, sygdom, sygdom i nærmeste familie, terror, krig eller anden force majeure. Skulle det mod forventning ske, at vi aflyser ekspeditionen, refunderes det fulde deltagerhonorar. Fotos: Casper Tybjerg, Michael P. Jensen og Arenal Observatory Lodge
TTF NEPAL FOTOREJSE 21 A nation that destroys its soils destroys itself. Forests are the lungs of our land, purifying the air and giving fresh strength to our people. Franklin Delano Roosevelt
22 TTF Fotoskolen er etableret og drives af TTF aps (Tybjerg Tekst & Foto) TTF ApS (Tybjerg Tekst og Foto) Højrisvej 7, 8240 Risskov Skoleparken 83, 8330 Beder www.ttf.dk