Prisen på pasning takstforhøjelser - madordninger - lettelser for de velstående

Prisen på pasning 2010 - takstforhøjelser - madordninger - lettelser for de velstående

Prisen på pasning 2010 Undersøgelsen er udført under ledelse af af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Studentermedarbejder: Kristoffer Glavind Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet 29 3500 Værløse Tlf.: 44 66 22 64. www.bureau2000.dk Copyright: Bureau 2000 ISBN: 87-90771-49-4 2

Indholdsfortegnelse Forord... 5 1. Hovedresultater... 7 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode... 7 1.2. Taksterne 2010... 7 1.3. Finansiering af madordninger... 8 1.4. Bliver det lettere at være småbørnsfamilie?... 9 1.5. Ferielukning og lukkedage... 9 2. Taksterne 2010... 11 2.1. De lovgivningsmæssige rammer... 11 2.2. Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen... 12 2.3. Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen... 14 2.4. Takstudviklingen i tilbud til skolebørn.... 15 2.4. Modulordninger i institutioner for småbørn... 19 2.5. Den samlede takstudvikling... 22 2.8. Variationen i taksterne... 23 3. Finansieringen af madordningerne... 26 3.1. Kostforplejning i vuggestuerne... 26 3.2. Rundspørge til de største kommuner med madordninger... 27 4. Bliver det lettere for børnefamilierne: Forældrebetaling, småbørnsfamiliernes økonomi, lukkedage... 31 4.1. hvad skal der tjenes til børnepasningen?... 31 4.2. Forårspakke 2.0... 32 4.3. Lukkedage og ferielukning... 35 4.4. Diskussion. Er lukkedage og ferielukning en reel besparelse?... 37 4.5. Lukkedage, ferielukning og external diseconomics... 38 Bilag 1... 41 Finansiering af madordningerne i udvalgte kommuner... 41 København... 41 Århus... 42 Ålborg... 43 Vejle... 44 Frederiksberg... 45 Randers... 46 Kolding... 46 Herning... 47 Skanderborg... 48 Horsens... 49 Silkeborg... 49 Roskilde... 50 Gladsaxe... 50 3

Køge... 51 Ringkøbing-Skjern... 52 Bilag 2... 53 Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel... 53 Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og betaler topskat... 56 Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og ligger under topskattegrænsen.. 58 4

Forord Der er desværre ikke meget godt nyt for børnefamilierne i årets prisrapport fra FOA: Taksterne stiger til et niveau, som er helt ukendt i det øvrige Norden, med 2000 kr. mdl. for en børnehaveplads og op til 4000 kr. for en vuggestue. Der indføres ganske vist en madordning, som er et vigtigt ernæringspolitisk fremskridt. Men reformen betales af forældrene selv. Mange kommuner tjener faktisk på at indføre madordningen, men kun få lader de ekstra penge komme institutionerne til gode. Det er vi meget utilfredse med både på personalets og børnenes vegne. Der er ingen tvivl om, at de fleste kommuner gerne ville gøre det bedre, men de rammer, de har fået pålagt, er ikke til det. Der mangler penge i kommunerne og når statens tilskud til madordningerne ikke er øremærket til mad, så lapper de huller andre steder i de kommunale budgetter. Grundlæggende handler det om, at velfærdssamfundets udvikling er underlagt skattepolitikken. Det nye år byder som bekendt på hidtil usete skattelettelser. Desværre er skattelettelserne skruet sådan sammen, at en børnefamilie med jævne indkomster ikke rigtig får noget ud af den. Derimod kan familier, der tjener fx 1 million kr. årligt se frem til flere penge mellem hænderne hvis de ellers kan bevare jobbet! Mange kommuner kombinerer endnu engang højere pris for pasning med besparelser i daginstitutionerne. Der lukkes fx i ferierne stadig flere steder. Børnene skal starte i SFO så tidligt som muligt ikke fordi de bliver tidligere modne end før, men for at spare penge. Og værst af alt: Der bliver stadig mindre tid i hverdagen til arbejdet med børnene. Det modtager FOA mange meldinger om. Hvad er de langsigtede virkninger for børnene af, at de får så snævre rammer for deres hverdagsliv i barndommen? - Vi vil ikke påstå, at vi har et færdigt svar på det spørgsmål i FOA. Det er imidlertid helt sikkert, at regeringen heller ikke har et svar, men blot stikker hovedet i busken. Derfor vil FOA fortsat sætte fokus på kravet om, at den service, forældrene betaler for, skal være sikret en ordentlig kvalitet. Rapporten er udarbejdet for FOA af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor, FOA 5

6

1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser på børnepasning. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside (www.foa.dk). 1.2. Taksterne 2010 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2008 til 2009 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2009 og 2010 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling 2009 kr. mdl. i 2010 kr. mdl. Antal kommuner Takstudvikling 12 mdr. i 12 mdr. med dette tilbud 2009-2010 i pct. Dagpleje 2091 2202 98 5,3 Vuggestueplads 2782 3027 91 8,8 Børnehaver i kommuner, hvor der ikke er madordning 1.1.2010 1440 1493 56 3,7 Børnehaver i kommuner, 1569 2008 42 28 hvor der er madordning 1.1.2010 Børnehaver i alt 1506 1757 98 16,7 Fritidshjemsplads 1095 1099 28 0,4 SFO- fuld tid 1443 1511 94 4,7 SFO-eftermiddag 1325 1383 94 4,4 Skolebørn i alt 1411 1472 98 4,3 Ser vi på udviklingen siden 2002 (hvor VK-regeringen har lagt rammerne), er forældrebetalingen under ét omtrent steget med ca. 24 pct. mens den generelle pris- og lønudvikling er steget med ca. 17 pct. Når det gælder moduler, er der i dag 18 kommuner, der har modulordninger som et generelt princip. Ved moduler forstås i den forbindelse, at der er indført en betalingsordning med mulighed for valg af 30-35 timers pladser inden for rammerne af de sædvanlige heldagsinstitutioner. 7

1.3. Finansiering af madordninger Regeringen gennemførte i slutningen af 2008 en ændring af dagtilbudsloven, som betyder, at alle børn i institutioner for børn under skolealderen skal have et sundt frokostmåltid. Med den ændring, som blev vedtaget november 2009, skal dette ske senest fra 1. januar 2010. Regeringen og KL havde i første omgang aftalt, at ordningen fuldt ud skulle finansieres ved, at kommunerne får mulighed for at sætte forældrebetalingen i daginstitutioner op fra 25 pct. af driftsudgifterne til 30 pct. Det blev imidlertid i flere analyser bl.a. i FOAs prisrapport for 2009 - påvist, at der simpelthen var afsat for få penge til, at børnene faktisk kunne være sikret et sundt frokostmåltid. Som følge heraf fik kommunerne i kommuneaftalen for 2010 yderligere 400 mill. kr. til finansiering af madordningerne. Tabel 1.2. viser, hvornår madordningerne iværksættes Tabel 1.2. Kommuner fordelt efter, hvornår de nye madordninger iværksættes Antal kommuner Pct. af 3-5 årige institutionsbørn Iværksat før 2010 4 9,1 Iværksættes samlet 1.1.2010 16 21,1 Iværksættes samlet 1.1.2011 41 31,8 Iværksættes helt eller delvis i løbet af 2010 37 38 I alt 98 100 Bureau 2000 har gennemført en rundspørge til de 15 største af de kommuner, hvor madordninger helt eller delvis iværksættes fra 1. januar 2010. Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvordan finansieringen af madordningerne er sket. I de 15 kommuner tilføres institutionerne i gennemsnit 22,43 kr. ekstra pr. barn pr. dag. Da mange institutioner i forvejen tilbyder frugt/bolle om eftermiddagen og mælk/saft, må man regne med en samlet udgift til kostforplejning på typisk ca. 35 kr. daglig pr. barn. Det betyder, at kommunerne typisk har indregnet udgifter til tilberedning af maden. Langt de fleste kommuner satser da også enten på tilberedning i institutionerne, eller lader det være op til den enkelte institution at beslutte, om man vil benytte en ekstern leverandør eller selv lave maden. De beløb pr. barn, der afsættes, er tæt på de beløb, man har forudsat ved indførelsen af madordningerne. Alligevel hæves forældrebetalingen navnlig i vuggestuerne ud over dét, der skal bruges til mad, og flere af de adspugte kommuner melder om betydelige besparelser på institutionsbudgetterne i øvrigt. Sideløbende med den serviceforbedring, der ligger i madordningen, har man således skåret i servicen på andre områder. 8

1.4. Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.3. Tabel 1.3. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2008 og 2009 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn Et 3-5 årigt + et skolebarn 2009 2010 2009 2010 Indkomster under grænsen for topskat, kr. årligt 67.367 72.599 47.589 52.375 Indkomster over grænsen for topskat, kr. årligt 101.783 94.686 71.916 68.305 Det ses, at de familier med forholdsvis høje indkomster fremover skal arbejde (lidt) mindre for at tjene til børnepasningen. Det skyldes den nedsættelse af skatten på den sidst tjente krone, som skete med forårspakke 2.0. For de mindre velstående familier er skattelettelsen lille og opvejes af stigningen i forældrebetalingen. I afsnittet påvises desuden, at den typiske LO-familie ikke har nogen gevinst af forårspakke 2.0, når denne er fuldt gennemført i 2019. Eksempelvis mister fradraget for faglige kontingenter en del af sin værdi. Derimod vil en funktionærfamilie med en samlet indkomst på ca. 1 mill. kr. fortsat have en gevinst ved forårspakken. 1.5. Ferielukning og lukkedage Som nævnt er der sideløbende med den serviceforbedring, som madordningen repræsenterer, sket forringelser i daginstitutionernes øvrige service. Dette har som bekendt stået på i en årrække. Et af de områder, der har været stor fokus på, er ferielukning og lukkedage. Bureau 2000 har spurgt kommunerne om omfanget heraf. Ikke alle kommuner har dog kunnet svare, bl.a. fordi det mange steder er det enkelte dagtilbud, der træffer beslutning. Det fremgår imidlertid af rundspørgen, at der er mindst 37 kommuner, hvor institutionerne lukker i 1-3 uger om sommeren. Disse kommuner omfatter 37 pct. af børnehavebørnene (incl. børn i aldersintegrerede institutioner i børnehavealderen). Det reelle tal er formentlig noget højere, da 16 ud af 98 kommuner ikke har kunnet give oplysning om ferielukning. 26 kommuner med 30 pct. af børnene har 5 lukkedage eller mere. På dette område er der 23 kommuner, der ikke har svaret. Rapporten diskuterer tre aspekter af lukkedage/ferielukning. 9

1) Er der tale om reelle besparelser? Ved reelle besparelser forstås i den sammenhæng tiltag, hvor en reduktion i bemandingen faktisk modsvares af en tilsvarende reduktion i arbejdsmængden. Dette kan sættes i modsætning til besparelser, hvor arbejdsmængden ikke reduceres nævneværdigt, fx fordi børnefremmødet blot flyttes til andre tidspunkter. Sat på spidsen er det en skrivebordsbesparelse, hvis forældrene blot flytter deres ferie, så den samlede mængde af børnepasningstimer er uændret. 2) External diseconomics i forhold til erhvervslivet. Dansk Arbejdsgiverforening har fx påvist, at næsten ingen forældre ønsker at anvende den alternative pasning, som kommunerne stiller til rådighed på lukke/feriedage. Derimod er der 8 pct. som melder sig syge, og lukningen går ud over erhvervslivets tanker om en mere fleksibel arbejdsdag. Erhvervslivets omkostninger herved er svære at gøre op, men kan meget vel være lige så store som de (påståede) kommunale besparelser. 3) External diseconomics i forhold til familierne. Det fører fx ofte til langt dyrere løsninger for familier, der skal på ferie, hvis alle tvinges til at tage af sted i den samme højsæson. Og det giver en dårlig udnyttelse af de ressourcer, man har i feriebranchen i form af fly, sommerhuse m.v. For den enkelte familie kan merudgiften blive meget stor, selv om også denne virkning er vanskelig at gøre op. 10

2. Taksterne 2010 2.1. De lovgivningsmæssige rammer Året 2010 bliver et overgangsår, når det gælder daginstitutioner og forældrebetaling. 30. november 2009 vedtog folketinget at udskyde fristen for iværksættelse af madordninger i daginstitutioner til 1. januar 2001. Men kommunerne kan gå i gang tidligere enten i alle institutioner, eller i en del af institutionsmassen. Hvis en kommune indfører et sundt frokostmåltid inden 1.1.2011 betyder det: - at kommunen fra den dag, der indføres madordning, kan hæve forældrebetalingen til 30 pct. af driftsudgifterne i de institutioner, der er omfattet af madordningen - at kommunen får adgang til sin andel af de 400 mill. kr., som blev afsat til madordninger i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2010. Puljen på 400 mill. kr. var en følge af den kritik, som blev rejst fra mange sider af det økonomiske grundlag for madordningerne bl.a. i FOAs prisrapport for 2009. Det kunne påvises, at der i første omgang simpelthen var afsat for få penge til, at børnene faktisk kunne være sikret et sundt frokostmåltid. I dagplejen er der en forældreandel på 25 pct., mens der fortsat ikke er noget loft over forældreandelen i skolefritidsordninger. Kommunerne har fortsat mulighed for at yde ekstraordinære taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk, men efter alt at dømme var de i 2009 meget små, når bortses fra enkelte kommuner, fortrinsvis omegnskommuner til København. Indførelsen af madordninger betyder imidlertid, at nogle kommuner har besluttet sig for en forældreandel i vuggestuerne, som er lavere end de 30 pct. De fleste steder har vuggestuebørnene jo fået fuld kost også i 2009, og så mener man mange steder ikke, at det er rimeligt at øge forældreandelen. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave. 1 1 I Haderslev, Thisted, Tønder og Ringkøbing-Skjern er der dog aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. rene vuggestuer og rene børnehaver. 11

2.2. Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen De senere år er aldersgrænserne for pasning blevet rykket ned i stadig flere kommuner. Det skyldes næppe, at børnene bliver tidligere modne, men hvis man fx kan sænke aldersgrænsen mellem dagpleje og børnehave med 2 måneder, og rykke starten i SFO 2 måneder frem, er det samlede resultat, at 2 dagplejepladser kan spares til fordel for 2 SFO-pladser hvad der er billigere i drift. Langt de fleste steder bestræber man sig dog fortsat på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år), men i 2008 var der 12 kommuner, hvor overgangen fandt sted tidligere. I 2009 var tallet 14 kommuner, og i 2010 er tallet steget til 19 kommuner. De 19 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave normalt finder sted før 3 års alderen. 2010. Typisk alder for overgang fra Kommune dagpleje/vuggestue til børnehave Frederiksberg 2 år 10 mdr. Brøndby 2 år 8 mdr. Dragør 2 år 11 mdr. Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Stevns 2 år 10 mdr. Guldborgsund 2 år 9 mdr. Nordfyn 2 år 11 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Sønderborg 2 år 9 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Syddjurs 2 år 10 mdr. Skanderborg 2 år 9 mdr.-3 år Ikast-Brande 2 år 9 mdr. Hedensted 2 år 11 mdr. Frederikshavn 2 år 11 mdr. Hjørring 2 år 10 mdr. De 19 kommuner omfatter 17,8 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. Det bemærkes, at aldersgrænserne ikke altid administreres stramt. I Københavns kommune har forældrene fx mulighed for at bede om børnehaveplads, fra barnet er 2 år og 10 mdr., selv om den normale aldersgrænse er 3 år. 12

7 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 7 kommuner er: Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Rebild Jammerbugt 53 kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 45 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 48 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 43 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der i dag er 11 rater pr. år. Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster 2009-2010 i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Vuggestuepladser kun kommuner der gav fuld kost i vuggestuerne 2009 Dagpleje Vuggestuepladser Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr. 2091 2782 2818 Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr. 2202 3027 3058 Antal kommuner 98 91 67 Takstudvikling i pct. 5,3 pct. 8,8 pct. 8,5 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2008. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2008-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. I 22 af de 98 kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2009 var tallet 24, i 2008 26 og i 2007 31 kommuner. KL regner med en pris- og lønudvikling fra 2009 til 2010 på ca. 3,4 pct. Det ses, at takstudviklingen i såvel dagpleje som vuggestue er væsentligt højere. Takstudviklingen er højest i vuggestuerne, og man kunne have troet, at dette skyldtes takststigning i de (forholdsvis få) kommuner, hvor man ikke gav kost i 2009. Men takststigningerne er stort set den samme i de kommuner, hvor man hele tiden har givet kost. Nogle kommuner har således benyttet muligheden for at hæve forældreandelen i vuggestuerne, uden at dette kunne henføres til øget service for denne institutionstype. 13

2.3. Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også stadig flere kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. bor 58 pct. af børnene nu i kommuner, hvor skolen i hvert fald for nogle af børnene starter inden 1. august. Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO-/fritidshjem Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo Antal kommuner Pct. af 5 årige i pasning 1. januar/1. august 2 3,89 1. februar/1. maj 1 0,85 1. februar/1. august 1 1,79 1. marts 1 0,55 1. marts/1. april 1 0,63 1. marts/1. maj 1 0,53 1. marts/1. august 3 3,13 1. april 14 11,93 1. april/1. juni 1 1,11 1. april/1. august 6 5,86 1. maj 18 14,93 1. maj/1. juni 1 0,97 1. maj/1. august 5 10,75 1. juni 2 1,83 1. juni/1. august 1 0,96 1. juli 2 0,64 1. august 38 39,64 I alt 98 100 Note: Andel af 5-årige i pasning er opgjort efter den seneste ressourcetælling, som er fra 2008. Det ses, at der i 2010 kun er 38 kommuner, hvor alle børn venter til 1. august med at begynde i skole. I 2009 var tallet 49 kommuner og i 2008 var det 55. Ser man på andelen af børn, boede halvdelen af børnene i 2009 i kommuner, hvor alle ventede til 1. august. Nu er tallet knap 40 pct. I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 54 kommuner er der 11 måneders betaling i børnehaverne, mens 44 kommuner har 12 betalingsmåneder. Ved sammenligning kommunerne imellem sker der en omregning til 12 betalingsmåneder. 2 2 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde regnes med 11 mdr. betaling. 14

Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. I tabellen er kommunerne opdelt i to grupper: - Kommuner der allerede har en takst, der inkluderer kost. Disse kommuner begynder på madordningerne senest fra 1.1.2010 i nogle eller alle institutioner eller har besluttet, hvordan taksten skal være, når madordninger indføres senere på året. - Kommuner, hvor der kun er en takst uden mad. Taksterne sammenlignes med taksterne pr. 1. januar 2009, hvor kun Albertslund kommune havde kostforplejning til alle børnehavebørn. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster 2009-2010 for børnehavebørn Kommuner, der har en børnehavepris incl. mad prisen med mad Kommuner, der kun har en pris uden mad prisen uden mad Alle kommuner Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr. 1569 1440 1506 Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr. 2008 1493 1757 Antal kommuner 42 56 98 Takstudvikling i pct. 28,0 3,7 16,7 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med antal indskrevne 3-5 årige ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2008. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2008-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. Det ses, at takstudviklingen i kommuner, hvor man endnu ikke er begyndt på madordninger, ligger på 3,7 pct., hvilket er tæt på den almindelige pris- og lønudvikling. I kommuner med madordninger stiger taksten med 28 pct. Regner vi med, at disse kommuner også ville have haft en takstudvikling på 3,7 pct., hvis man ikke havde indført madordninger, kan det anslås, at forældrene i gennemsnit betaler 381 kr. mdl. for maden. Man må desuden regne med, at det gennemsnitlige takstniveau ved årets slutning vil komme op på godt 2000 kr. mdl. 2.4. Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fire kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fire kommuner er: Dragør Hvidovre Furesø Fanø 15

24 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I fx København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 24 kommuner fremgår af Tabel 2.5. Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fritidshjemstakst Fuldtids SFO-takst København 1.169 1.169 Frederiksberg 1.462 1.572 Ballerup 1.174 1.516 Gladsaxe 1.395 1.395 Albertslund 1.047 1.047 Tårnby 1.153 1.153 Allerød 1.093 1.339 Fredensborg 1.017 1.017 Roskilde 921 1.603 Faxe 995 1.156 Slagelse 1.031 1.427 Stevns 1.440 1.750 Lolland 1.126 1.274 Bornholm 717 1.454 Svendborg 1.415 1.554 Langeland 1.370 1.766 Aabenraa 1.219 1.100-1.302 Kolding 1.374 1.937 Herning 1.057 1.057 Holstebro 1.220 1.830 Randers 1.347 1.460 Ringkøbing-Skjern 958 1.529 Frederikshavn 903 1.348 Hjørring 822 1.359 6 kommuner, heriblandt København, har samme takst i Fritidshjem og SFO. I Åbenrå har SFOerne forskellige takster. I de øvrige 17 kommuner er der højere takst i SFO end i fritidshjem. Der er ofte tale om kommuner, hvor et lille antal fritidshjem eller fritidshjemsgrupper har overlevet fra før kommunalreformen. I Roskilde er der fx fritidshjem i den gamle Skovbo kommune. Antallet af fritidshjemspladser har været faldende de senere år. Det store dyk skete fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen, jf. tabel 2.6. 16

Tabel 2.6. Indskrevne i fritidshjem og fritidshjemsgrupper 2004-2008 ifølge Danmarks Statistik 6-9 årige i aldersintegrerede institutioner i kommuner med en Fritidshjemspladser i alt Indskrevne i SFO (kommunale og - privatskoler) År Indskrevne i fritidshjem takst for denne gruppe 2004 35.279 16.252 51.531 200.584 2005 34.179 15.948 50.127 203.324 2006 33.253 15.735 48.988 207.024 2007 20.140 10.817 30.957 222.366 2008 16.963 11.024 27.987 227.792 Kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistikbanken. De kommuner, der har fritidshjemspladser i 2010, havde i efteråret 2008 16.458 indskrevne fritidshjemsbørn og 10.216 6-9 årige i integrerede institutioner, dvs. i alt 26.674 børn. Af disse gik 11.793 børn i institutioner i Københavns kommune. 69 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.7. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.7. Udviklingen i gennemsnitstakster 2009-2010 i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrupper SFO fuld tid SFO eftermiddag Skolebørn i alt Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr. 1095 1443 1325 1411 Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr. 1099 1511 1383 1472 Antal kommuner 28 94 94 98 Takstudvikling i pct. 0,4 4,7 4,4 4,3 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal 6-9 årige børn i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2008 og med antallet af SFObørn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2009. En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Taksterne for 2009 er taksterne pr. januar 2009. Taksten for skolebørn i alt er beregnet som det vægtede gennemsnit af fritidshjems- hhv. SFOtaksten i de enkelte kommuner. Det ses, at taksten for pasning af skolebarn generelt er steget med 4,3 pct. KL regner med en generel prisudvikling fra 2009-2010 på 3,4 pct. 17

Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.8. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse-3. klasse og en anden takst for 4.-5. klasse. Tabel 2.8. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Antal aldersgrupper 1 2 3-4 I alt Kun fuldtidspladser Pct. af børn 19,4 22,6 3,6 45,6 Fuld tid og eftermiddag Fuld tid+morgenplads Fuldtid/morgen/ eftermiddag Andet I alt Antal kommuner 18 15 4 37 Pct. af børn 0,6 1,5 0 2,1 Antal kommuner 1 2 0 3 Pct. af børn 6,7 2,4 1,6 10,7 Antal kommuner 7 3 1 11 Pct. af børn 22,5 7,3 3,3 33,1 Antal kommuner 25 7 2 34 Pct. af børn 1,7 5,8 1,1 8,6 Antal kommuner 3 5 1 9 Pct. af børn 51 39,4 9,6 100 Antal kommuner 54 32 8 94 Note: Nogle kommuner har en særskilt takst for børn, der starter i SFO, før skolen begynder. Fx samme takst som i børnehave (idet SFO en så har ekstra bemanding i de måneder, det drejer sig om). Dette er ikke regnet som en særlig aldersgruppe i tabellen. Det ses, at der f.eks. er 18 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 18 kommuner rummede i 2008 19,4 pct. af de indskrevne SFO-børn. Opdelingen i fuldtidspladser/morgenpasning/eftermiddagspladser sker i forhold til de muligheder, der er for elever på 1. klassetrin. Enkelte kommuner har en anden opdeling i de klublignende tilbud. De 9 kommuner, der har en anden opdeling af dagen, er følgende: Hørsholm: SFO: bh.kl.-3. klasse: 1.777 kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. Kl. 12-15: 1.294 kr. 12-17: 1.688 kr. 15-17: 490 kr. Enkelttimer: 146 kr. Kun morgen: 531 kr. Morgen-15: 1.535 kr. Fra 4. klasse: 500 kr. mdl. Nyborg: Skolefritidsordninger: 6:00-8:00 516 kr. mdl. i 11 mdr. 13:00-16:00: 1.237 kr. 13:00-17:00 1.649. Fuldtidsplads: 2.156 kr. mdl. Ferier: 555 kr. pr. uge. Nordfyn: Skolefritidsordninger: 2.010 kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. 1.340 kr. for hele eftermiddagen, morgenpasning: 670 kr. mdl. 840 kr. mdl. for kort eftermiddag. SFO-klubber: Kort eftermiddag: 570 kr. Hele eftermiddagen: 910 kr. mdl. Sønderborg: Skolefritidsordninger: 1.664 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Deltidsplads (6:30-13:00): 895 kr. SFO-klub 821 kr. mdl. for 5 dage om ugen. 531 kr. for tre dage. 18

Tønder: Skolefritidsordninger: 1.610 kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. 1.288 kr. for 20 ugentlige pasningstimer. 483 kr. for morgenåbning. Sommerferie: 403 kr. ugl. Tilkøb af ekstra pasningstimer i vinterferien, efterårsferie og uge 32. Vejle: Skolefritidsordninger: Morgenpasning: 350 kr. mdl. i 11 mdr. 14-16: 1.160 kr. 14-17: 1.315 kr. 6:30-16:00: 1.490 kr. Fuld tid: 1.630 kr. 5 timer pr. uge: 400 kr. Ferie: 690 kr. pr. uge. SFO-klub fra 4. klasse: 690 kr. mdl. Ikast-Brande: Skolefritidsordninger: Bh.kl.-2. kl: 1.452 kr. mdl. for 5 ugedage. 872 kr. for 3 dage. 3.-4. klasse hhv: 1.282 og 769 kr. mdl. 5. klasse hhv. 1.023 og 614 kr. mdl. Morgenmodul: 115 kr. Juli betalingsfri. Morsø: Skolefritidordninger: 10 timer om ugen: 644 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: 1.065 kr. Over 15 timer: 1.385 kr. mdl. Brønderslev: Skolefritidsordninger: Op til 15 timer om ugen: 1.244 kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: 1.518 kr. SFO-2: Op til 10 timer om ugen: 469 kr. 20 timer: 938 kr. Ti kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. De ti kommuner fremgår nedenfor. Kommune Ugepris for feriepasning i kr. Gribskov 280 Holbæk 320 Kerteminde 365 Nyborg 555 Haderslev 976 Billund 414 Tønder 403 Vejle 690 Randers 764 Hedensted 598 Det ses, at feriepasningen er dyrest i Haderslev, hvor fx 3 uger for ét barn en sommer løber op i 2.928 kr. 22 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 71 har 11 mdr., mens en kommune har 10 mdrs. betaling. 2.4. Modulordninger i institutioner for småbørn Såkaldte familiefleksordninger eller modulordninger findes nu i 18 kommuner (med 25 pct. af børnehavebørnene). Yderligere 4 kommuner (med 4 pct. af børnene) har modulordninger i en begrænset del af institutionerne. Tabel 2.9. viser i oversigtsform, hvilke muligheder, der er i kommunerne for deltid/moduler i 19

vuggestuer og børnehaver. Der er i tabellen regnet med modulordning i en kommune, hvis man som generelt princip foruden fuldtidspladser også har pladser på 32-36 timer om ugen (foruden evt. yderligere muligheder for deltid). Tabel 2.9. Kommuner fordelt efter mulighed for deltids- og modulpladser i vuggestue- og børnehavepladser 2010 Antal kommuner Pct. af 0-2 årige indskrevet i institution Antal kommuner Pct. af 3-5 årige indskrevet i institution Ingen deltids - eller modulpladser 62 63,8 35 22,4 Enkelte institutioner med deltidspladser eller deltidsåbning 9 9,0 36 42,1 Modulordninger 14 22,1 18 25,4 Begrænsede modulordninger 2 1,1 4 3,7 Køb af 3 ugedage (Ballerup) 1 1,5 1 0,9 Køb af tillægstid 3 2,7 4 5,6 I alt 91 100 98 100 Tabellen skal forstås således: 18 kommuner har modulordninger i børnehaverne. I disse kommuner finder man 25,4 pct. af de 3-5 årige institutionsbørn. Man skal dog bemærke, at dette ikke betyder, at 25,4 pct. af børnene faktisk benytter modulerne. Langt de fleste af børnene også i disse kommuner har fuldtidsplads. På vuggestueområdet er det 14 kommuner med 22 pct. af vuggestuebørnene, der har egentlige modulordninger. De kommuner, der har modulordninger er følgende: Køge: Børnehaver 24 timer ugl: 1.606 kr mdl. 34 timer: 1.797. Småbørnsgrupper: 24 timer: 2.550 kr., 34 timer: 2.857 kr. mdl. 3.162 kr. for fuld tid. Vuggestuer 24 timer: 2.694 kr. mdl. 34 timer: 3.075 kr. Roskilde: Børnehaver: 25/35/45/53,4 timer: 1.365/1.604/1.700/1.844 kr. mdl. Vuggestuer 25/35/45/53,4 timer hhv. 2.005/2.455/2.762/2.906 kr. mdl. Lejre: I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, som kan fordeles over en 8 ugers periode. Taksterne varierer mellem 1.195 kr. og 1.302 kr. mdl. 52,5 timers vuggestueplads: 2.874 kr. 55 timer: 2.991 kr. Billund: 32 timers børnehaveplads: 1.750 kr. mdl. 32 timers vuggestuemodul: 2.775 kr. mdl. Vejen: Deltidspladser for børnehavebørn: 25/37,5 timer ugl.: 940/1.233 kr. mdl. i 12 mdr. Deltidspladser for 0-2 årige i int. inst.: 25/37,5 timer om ugen: 1.407/1.838 kr. mdl. 20

Fredericia: Børnehaver 4/5/7/9,5 timer daglig: 835/1.040/1.410/1.875 kr. mdl. i 11 mdr. Også moduler i enkelte småbørnsgrupper for 2-årig. Fuldtids småbørnsgruppe: 2.975 kr. mdl. Vuggestuebørn 4/5/7/9,5 timer pr. dag: 1.430/1.965/2.640/3.535 kr. mdl. i 11 mdr. Vejle: Moduler: Børnehaver: 25 timer/35 timer/fuld tid: hhv: 1280/1.760/2.200. 50 timer (kun efter ansøgning): 2310 kr. Moduler i vuggestuer: 25 timer/35 timer/fuld tid: 2.260/3.080/3.680 kr. mdl. 50 timer (kun efter ansøgning). 4.060 kr. Holstebro: Institutionerne har 35 timers pladser til 1.280 kr. mdl. for en børnehaveplads. Småbørnsgrupper: 2.326 kr. mdl., 1761 kr. for en 35 timers plads 35 timer vuggestueplads: 2.525 kr. mdl. Lemvig: 25 timers børnehaveplads: 1.531 kr. mdl. 35 timer: 1.897 kr. 25 timers vuggestueplads: 1.922 kr. mdl. 35 timer: 2.561 kr. Odder: 37,5 timers pladser i børnehaverne: 1.189 kr. mdl. Randers: Børnehaver: 35/45/51 timer (med mad): 1.569/1.851/2.038 kr. mdl. Uden mad: 1.128/1.410/1.598 kr. mdl. Tilkøb af 6 timer 188 kr. mdl. Vuggestuer: 35/45/51 timer om ugen: 2.082/2.602/2.949 kr. mdl. Silkeborg: Modulbetaling: 30/40/45/50 timer i børnehaver: 30/40/45/50 timer om ugen: 1.515/1.935/2.105/2.270 kr. mdl. Modulbetaling for 30/40/45/50 timer om ugen: 2.895/3.700/4.020/4.345 kr. mdl. i vuggestuerne. Århus: Modulpasning for børnehavebørn: 25/35/45/52 timer: 1.585/1.951/2.319/2.505 kr. mdl. i 11 mdr. Modulbetaling for vuggestuebørn: 25/35/45/52 timer om ugen: 2.629/3.344/4.058/4.601 kr. mdl. i 11 mdr. Ringkøbing-Skjern: Moduler i børnehavepladser: 30/40/50 timer om ugen hhv. 1.707/1.960/2.228 kr. mdl. i 11 mdr. med mad. Uden mad: 1.262/1.515/1.783 kr. mdl. Vuggestuepl. i int. inst.: 30/40/50 timer ugl: 2.897/3.387/3.714 kr. mdl. i 11 mdr. med mad. Uden mad: 2.452/2.942/3.269 kr. mdl. Thisted: I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 3-5 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv.: 1.194/1.572/1.990 kr. mdl. Børnehaver: 1.278/1.704/2.130 kr. mdl. Småbørnstakst (2- årige): 1.916/2.556/3.194 kr. mdl. I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 0-2 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv. 2.202/2.936/3.672 kr. Egentlige vuggestuer hhv. 2.376/3.168/3.960 kr. mdl. Brønderslev: Børnehaverne har 32 timers pladser til 1.244 kr. mdl. i 11 mdr. Ingen deltidspladser. Frederikshavn: Institutionerne har fleksible pladser (32 timer) til 1.060 kr. mdl. uden mad og 1.330 kr. med mad. Aalborg: Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv. 1.305/1.485 kr. mdl. uden mad 1.640/1.855 kr. med mad. Vuggestuer 25/35 timer om ugen: 3.000/3.375 kr. mdl. 21

2.5. Den samlede takstudvikling Udviklingen i de gennemsnitlige takster de seneste 10 år fremgår af Tabel 2.10. Tabel 2.10. Udviklingen i gennemsnitstakster 2000-2010 År Dagpleje Institutioner for 0-2 årige Institutioner for 3-5 årige Fritidshjem SFO, fuld tid SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 2000=100 Kr. mdl. i 12 mdr. 2000 1751 2256 1291 876 1006 923 100 2001 1899 2358 1397 942 1039 963 102,4 2002 2019 2496 1485 970 1076 999 104,8 2003 2138 2604 1535 999 1129 1036 107,0 2004 2226 2724 1599 1033 1170 1079 108,3 2005 2311 2804 1662 1081 1212 1109 110,2 2006 1851 2477 1710 1168 1253 1153 112,3 2007 1896 2559 1388 1111 1301 1201 114,2 2008 1967 2638 1429 1036 1349 1324 118,1 2009 2091 2782 1506 1095 1443 1325 119,5 2010 2202 3027 1757 1099 1511 1383 122,5 Ændring i procent Udvikling 2009-2010 5,3 8,8 16,7 0,4 4,7 4,4 2,5 Udvikling 2000-2010 25,8 34,2 36,1 25,5 50,2 49,8 22,5 Note: 2009-taksterne er nyberegnet i forhold til 2009-rapporten. Forbrugerprisindexet for 2009 og 2010 er skønnet. Det er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november 2008. Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Tager vi perioden 2002-2010, hvor den nuværende regering har haft ansvaret for rammerne for den kommunale økonomi, fås følgende udvikling. Tabel 2.11. Takstudvikling 2002-2010. Pasningstilbud Prisudvikling i pct Dagpleje 9,1 Institutioner for 0-2 årige 21,3 Institutioner for 3-5 årige 18,3 Fritidshjem 13,3 SFO, fuld tid 40,4 SFO, eftermiddag 38,4 Børnepasning i alt 23,9 Forbrugerprisindex. 2000=100 16,9 Note: den samlede takstudvikling er beregnet som udviklingen i prisen for en kurv omfattende børnepasning i en mængde svarende til 2008-ressourcetællingen. 22

Det ses, at takstudviklingen under VK-regeringen har været højere på institutionsområdet end den øvrige prisudvikling. Det gælder i udpræget grad for SFO, men ikke i fritidshjem (som til gengæld er under delvis afvikling). Det gælder heller ikke for dagpleje. Når prisen for offentlig service udvikler sig hurtigere end priserne i samfundet i øvrigt, betyder det, at den offentlige service alt andet lige driver løn- og prisudviklingen opad. Desuden modvirker det de antagede positive virkninger af skattelettelserne. Herom mere senere. Det er klart, at den begyndende indførelse af madordninger i børnehaverne i 2010 betyder, at en del af prisudviklingen kan henføres til denne serviceforbedring. På en række andre områder, navnlig m.h.t. personalenormering, må man imidlertid regne med, at servicen er faldet. Derfor er beregningen ikke korrigeret for indførelsen af madordninger idet man i så fald også måtte korrigere for den serviceudvikling, der er gået den anden vej. 2.8. Variationen i taksterne Tabel 2.12. viser, hvor taksterne i 2010 bliver højest og lavest. I tabellen er taksterne omregnet til 12 måneders betaling, hvis der f.eks. er betaling i 11 mdr. Tabel 2.12. Højeste og laveste takster 2010. Omregnet til 12 mdr. betaling De 10 kommuner med den laveste betaling i dagpleje 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Nyborg 1.875 2 Vallensbæk 1.940 3 Struer 1.942 4 Herning 1.952 5 Kalundborg 1.989 6 Odense 1.998 7 Viborg 1.999 8 Sorø 2.006 9 Ringkøbing- Skjern 2.008 10 Middelfart 2.011 De 10 kommuner med den højeste betaling i dagpleje 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Ballerup 3.116 2 Gentofte 3.043 3 Frederiksberg 3.030 4 København 2.900 5 Gladsaxe 2.845 6 Rudersdal 2.787 7 Hvidovre 2.773 8 Helsingør 2.732 9 Brøndby 2.703 10 Lyngby-Tårbæk 2.700 23

De 10 kommuner med den laveste betaling i vuggestue 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Haderslev 1.865 2 Vallensbæk 1.940 3 Herlev 2.125 4 Vejen 2.163 5 Bornholm 2.282 6 Fanø 2.295 7 Syddjurs 2.339 8 Viborg 2.360 9 Vordingborg 2.393 10 Aabenraa 2.429 De 10 kommuner med den højeste betaling i vuggestue 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Hørsholm 3.924 2 Århus 3.720 3 Silkeborg 3.685 4 Vejle 3.680 5 Thisted 3.630 6 Fredensborg 3.578 7 Frederikssund 3.576 8 Hillerød 3.466 9 Køge 3.456 10 Glostrup 3.446 De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2010 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Jammerbugt 1.288 2 Norddjurs 1.300 3 Viborg 1.347 4 Struer 1.350 5 Fredensborg 1.365 6 Fanø 1.369 7 Sorø 1.387 8 Horsens 1.388 9 Brønderslev 1.392 10 Frederikshavn 1.393 De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2010 med mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Jammerbugt 1.682 2 Frederikshavn 1.742 3 Horsens 1.786 4 Solrød 1.796 5 Hvidovre 1.802 6 Herning 1.806 7 Samsø 1.823 8 Roskilde 1.844 9 Kolding 1.850 10 Randers 1.851 De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2010 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk 1.940 2 Langeland 1.828 3 Ishøj 1.770 4 Fredericia 1.719 5 Høje-Taastrup 1.714 6 Halsnæs 1.710 7 Ballerup 1.704 8 Gribskov 1.700 9 Tønder 1.670 10 Odsherred 1.668 De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2010 med mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 København 2.290 2 Frederikssund 2.189 3 Ærø 2.169 4 Gribskov 2.150 5 Århus 2.126 6 Herlev 2.125 7 Vejle 2.100 8 Albertslund 2.100 9 Lemvig 2.095 10 Hillerød 2.092 24

De 10 kommuner med den laveste betaling i SFO/fritidshjem 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Fanø* 752 2 Læsø 825 3 Hvidovre* 865 4 Furesø* 1.016 5 Fredensborg 1.017 6 Albertslund 1.047 7 Herning 1.057 8 Ishøj 1.148 9 Tårnby 1.153 10 Faxe 1.156 Note: De kommuner, der er mærket med * har kun fritidshjem De 10 kommuner med den højeste betaling i SFO/fritidshjem 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Kerteminde 1.998 2 Nyborg 1.976 3 Kolding 1.937 4 Nordfyn 1.843 5 Århus 1.831 6 Holstebro 1.830 7 Solrød 1.802 8 Haderslev 1.788 9 Langeland 1.766 10 Stevns 1.750 25

3. Finansieringen af madordningerne De nye regler om et sundt frokostmåltid til alle førskolebørn betyder, at alle institutioner for børn under skolealderen senest 1. januar 2011 skal tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børnene. Frokostmåltidet betales over institutionsbudgetterne, men kommunen får samtidig mulighed for at hæve den andel af driftsudgifterne, som forældre betaler, fra 25 til 30 pct. I første omgang havde regeringen forestillet sig, at dette beløb var tilstrækkeligt til at dække udgifterne til det nye måltid, men en række analyser, bl.a. FOAs prisundersøgelse for 2009, satte spørgsmålstegn ved denne forudsætning. Som følge heraf blev det i forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi 2010 besluttet at tilføre kommunerne yderligere 400 mill. kr. årligt til dækning af udgifterne til mad i daginstitutionerne. De 400 mill. kr. fordeles efter folketal og er strengt taget ikke øremærket kost i daginstitutionerne. Men den ekstra pose penge betyder formentlig, at kommunerne vil have svært ved at hævde, at der ikke er råd til at sikre et måltid af rimelig kvalitet. Kommunerne får adgang til deres andel af puljen, efterhånden som madordningerne i kommunen går i gang. 3.1. Kostforplejning i vuggestuerne De nye regler betyder, at ikke alene børnehavebørn, men også vuggestuebørn skal have mad fra institutionen, de steder hvor de ikke får det allerede. Tabel 3.1. viser, hvor mange kommuner, der hidtil har givet mad i vuggestuerne. Tabel 3.1. Kommuner fordelt efter, om børn i vuggestuealderen i 2009 fik kost i institutionen Antal kommuner Pct. af 0-2 årige institutionsbørn Børnene får mad af institutionen 67 86,1 Det er forskelligt fra institution til institution 7 4,4 Alle har madpakke med 17 8,9 Der er ingen vuggestuer 7 0,6 I alt 98 100 Tabellen skal forstås således: I 67 kommuner fik alle børn i vuggestue eller i vuggestuegrupper i integrerede institutioner, fuld kostforplejning i institutionerne. Disse kommuner omfatter 86,1 pct. af de 0-2 årige institutionsbørn. Det skal bemærkes, at der kan være nogen usikkerhed i enkelte kommuner om, hvilken gruppe, man skal henføre vuggestuebørnene til. Eksempelvis er Århus kommune i denne tabel regnet med blandt de kommuner, hvor vuggestuebørn får mad i institutionen. Men i 2004 besluttede byrådet i Århus, 26

at de enkelte dagtilbud kunne vælge enten at sløjfe maden til vuggestuebørnene eller indføre lukkedage som led i en besparelse. Besparelsen blev tilbageført i 2007/2008, hvor der til gengæld blev iværksat andre besparelser (modulordninger, områdeledelse m.v.), men det var stadig sådan, at det enkelte dagtilbud (i Århus vil det sige bestyrelsen for det samlede område, som rummer flere mindre institutioner) kunne beslutte at de 0-2 årige ikke skulle have mad. Denne mulighed har dagtilbuddene kun benyttet i meget begrænset omfang, men da kommunen i august 2009 indførte madordninger i alle institutioner, fandt man alligevel, at også vuggestuerne måtte kompenseres økonomisk. Resultatet er, at de århusianske vuggestuer har fået en vis forbedring af deres økonomiske råderum. Tabel 3.2. viser, hvornår de nye madordninger iværksættes. Tabel 3.2. Kommuner fordelt efter, hvornår de nye madordninger iværksættes Antal kommuner Pct. af 3-5 årige institutionsbørn Iværksat før 2010 4 9,1 Iværksættes samlet 1.1.2010 16 21,1 Iværksættes samlet 1.1.2011 41 31,8 Iværksættes helt eller delvis i løbet af 2010 37 38 I alt 98 100 I alt vil 20 kommuner 1. januar 2010 være i gang med de nye madordninger. Disse kommuner omfatter 30,2 pct. af børnene i børnehavealderen. 41 kommuner indfører madordningerne samlet, når fristen udløber 1. januar 2011, mens de sidste 37 indfører madordningerne på en dato i løbet af 2010 eller trinvis, efterhånden som institutionerne er klare til det. 3.2. Rundspørge til de største kommuner med madordninger Bureau 2000 har gennemført en rundspørge til de 15 største af de kommuner, som helt eller delvis begynder med madordninger 1. januar 2010, eller som er startet i 2009. Hensigten er at vurdere, hvordan finansieringen af madordningerne er grebet an i kommunerne, herunder: - hvad der er afsat til de enkelte børn - hvad madordningerne samlet koster - om den pulje på 400 mill. kr., som regeringen har afsat, går til madordningerne - om den ekstra forældrebetaling og det ekstra bloktilskud har betydet, at institutionerne er skånet for besparelser. De 15 kommuner, som indgår i undersøgelsen, omfatter 35 pct. af de børn i børnehavealderen, der går i institution. For hver kommune søges gennemført et regnestykke, hvor følgende komponenter indgår: Udgifter: Tilførsel til institutionerne for at sikre madvarer og personale Øgede udgifter til fripladser og søskenderabat Indtægter: Forøget forældrebetaling Ekstra bloktilskud fra staten 27

Bureau 2000 har vurderet, at en kommune har gevinst ved den nye ordning, hvis de indtægter, som anføres oven for, overstiger udgifterne. Når disse komponenter er valgt, er det fordi det har været hensigten fra statens og de kommunale organisationers side, at regnestykket skulle gå nogenlunde op. Resultaterne for de enkelte kommuner fremgår af Bilag 1. Det skal understreges, at måden at opstille beregningerne på og en del af selve beregningerne er sket på Bureau 2000s ansvar. I en del kommuner mener man således, at man hellere skulle stille plusser og minusser op på en anden måde fx undlade at inddrage bloktilskuddet eller evt. takstforhøjelser i vuggestuerne. Bureau 2000 har imidlertid fundet, at man for sammenligningens skyld må inddrage de samme komponenter i alle kommuner. Nogle hovedresultater fremgår herefter af Tabel 3.3. Tabel 3.3. Hovedresultater af rundspørgen til de 15 kommuner Beløb pr. Kommune Hvornår indføres madordning? barn børnehaver kr. pr. dag Bloktilskud mill. kr. Gevinst? Løber København 1. januar 2010 27 38,5 rundt Bruttoudgift Samtidige besparelser? mill. kr. Betydelige besparelser 112,7 Århus Begyndte i 2009 14,64 22 Gevinst Forbedringer 56,4 Begynder 1. januar 2010, Løber Aalborg herefter etapevis 23,1 14,3 rundt 26,9 Vejle Begyndte i 2009 18 7,7 Gevinst Besparelser 23,6 Frederiksberg 1. januar 2010 25 7,7 Gevinst Uændret 18,9 Randers Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 25,39 6,8 Gevinst Besparelser 20 Kolding Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 20,18 6,4 Gevinst Betydelige besparelser 17,1 Begynder 1. januar 2010, Løber Herning herefter etapevis 19,19 6,2 rundt 16 Skanderborg Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 21,43 4,1 Gevinst Betydelige besparelser 16,2 Horsens 1. januar 2010 18,32 5,9 Gevinst 12,8 Silkeborg 1. januar 2010 20,5 6,4 Gevinst 17,2 En del børnehaver har allerede mad, indføres Mindre Roskilde etapevis 30 5,9 underskud 15,5 Gladsaxe Begyndte i 2009 22,45 4,6 Gevinst 12,5 Ringkøbing- Skjern Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 24,2 4,2 Løber rundt Mindre besparelse 12 Mindre Køge 1. januar 2010 30 4,1 Gevinst besparelse 15,8 I alt de 15 kommuner 22,43 144,8 393,6 Note: Tallet for antal kr. pr. barn i de 15 kommuner tilsammen er et vægtet gennemsnit (idet der er vægtet med antal 3-5 årige institutionsbørn i kommunen) 28

Det ses, at den samlede bruttoudgift for de 15 kommunen er tæt ved 400 mill. kr. Det svarer til en bruttoudgift for hele landet på 1,1-1,2 mia. kr., når madordningerne bliver landsdækkende. Det er tæt på det forventede. Det bemærkes, at ekstra udgifter til køkkenrenovering m.v. ikke er indregnet heri. Kommunerne har i gennemsnit afsat 22,43 kr. pr. barn pr. dag. Der er dog store forskelle kommunerne imellem, ligesom det er meget forskelligt, hvordan man har fundet frem til et beløb pr. barn. I Københavns kommune har man eksempelvis taget udgangspunkt i en vurdering af, hvad et sundt frokostmåltid faktisk vil koste. Det samme synes at være tilfældet i fx Roskilde, Køge og Gladsaxe, men mange steder er man gået den modsatte vej: Hvis vi forudsætter, at madordningen skal løbe rundt med den øgede forældrebetaling (og nogle steder også det øgede bloktilskud), hvor meget er der så at gøre godt med pr. barn, hvis der også skal være til fripladser m.v. Det er den fremgangsmåde, man fx har anvendt i Århus. Da vuggestuebørnene her ikke har været sikret mad i institutionen (selv om de har fået det langt de fleste steder), har slutresultatet været det laveste beløb pr. barn, nemlig 14,64 kr. Dette hænger også sammen med, at Århus kommune har vedtaget sin model for finansiering, før der kom et ekstra bloktilskud. Og da bloktilskuddet så kom, har man valgt at bruge det på andre formål end madordning, nemlig til at lappe på de besparelser, man fik i 2008. Det er værd at fremhæve, at en typisk pris pr. dag på 22-23 kr. ekstra betyder, at man i de fleste kommuner forventer, at der ikke alene vil være øgede udgifter til råvarer, men også til personale, der kan stå for tilberedningen og/eller serveringen. I nogle kommuner er dette udtrykkeligt besluttet. Dette er i overensstemmelse med det forhold, at det hidtil kun er et mindre antal kommuner, der har valgt at lade institutionsmaden levere udefra. Som det fremgår af Tabel 3.4., er den overvejende tendens, at kommunen enten satser på tilberedning i den enkelte institution eller finder forskellige løsninger for institutionerne, typisk ved at institutionerne selv bestemmer, om de vil have ekstern leverandør. Denne beslutning vil typisk være afhængig af den enkelte institutions fysiske muligheder. Det skal dog bemærkes, at man i mange kommuner endnu ikke har taget stilling til, hvordan maden skal leveres. Tabel 3.4. Hvem skal levere maden i institutionerne? Hvem leverer maden? Antal kommuner Pct. af 3-5 årige institutionsbørn Tilberedes i institutionerne 24 27 Privat leverandør 4 3,6 Fælles kommunal leverandør 2 1 Forskelligt fra institution til institution 26 32 Uafklaret/uoplyst 42 36,3 Alle kommuner 98 100 Det skal endelig bemærkes, at de 22,43 kr. er udtryk for den merudgift, man regner med, når der indføres et sundt frokostmåltid. Det er ikke udtryk for den samlede udgift til mad og forfriskninger. 29

I fx Københavns kommune regner man med, at der i forvejen blev brugt 12 kr. hertil, så man samlet når op på 39 kr. pr. barn pr. dag. Ser vi igen på Tabel 3.3., fremgår det, at de fleste af de 15 kommuner har gevinst, forstået på den måde, at provenuet fra forældrebetalingen sammen med det øgede bloktilskud overstiger de udgifter, der er ved madordningens indførelse. Bureau 2000 anslår, at gevinsten for de 15 kommuner under ét er af størrelsesordenen 66 mill. kr. Dette må tages som udtryk for, at man i en del kommuner sætter forældrebetalingen i vejret ud over hvad der er nødvendigt for at finansiere madordningerne. Det gælder navnlig på vuggestueområdet, hvor man mange steder har sat forældreandelen i vejret, selv om børnene fik mad i forvejen. Samtidig viser tabellen, at hverken øget forældrebetaling eller ekstra bloktilskud er til hinder for, at der sker besparelser. Nogle steder er disse ganske betydelige, fx i København, Kolding og Skanderborg. Den eneste undtagelse fra dette billede er Århus kommune, hvor gevinsten fra det øgede bloktilskud tilgår institutionerne. Her anvendes pengene imidlertid til at lappe på nogle besparelser fra august 2007 (modulordninger m.v.). 3 Analysen fra de 15 kommuner tyder således på: - at forældrebetalingen hæves ud over, hvad der er nødvendigt for at finansiere madordningerne - at der samtidig sker mærkbare besparelser på daginstitutionsområdet flere steder. Disse tendenser må tages som udtryk for, at kommunernes økonomi generelt er under stort pres. 3 Kommunens sparemål den gang var 38 mill. kr. alene fra modulordninger (netto, dvs. ca. 50 mill. kr. når den reducerede forældrebetaling indregnes) 30

4. Bliver det lettere for børnefamilierne: Forældrebetaling, småbørnsfamiliernes økonomi, lukkedage 4.1. hvad skal der tjenes til børnepasningen? I lighed med tidligere år har Bureau 2000 for hver enkelt kommune beregnet, hvor mange penge ekstra en "almindelig børnefamilie" skal tjene, hvis den har to småbørn - ét i dagpleje/vuggestue og ét i børnehave. Beregningerne for hver enkelt kommune kan findes på FOAs hjemmeside - www.foa.dk I bilag 2 vises beregningsgangen med et eksempel fra Odense kommune. Et gennemsnitstal for hele landet kan beregnes, hvis man vægter med antallet af indskrevne 0-5 årige i de enkelte kommuner. Tabel 4.1. viser herefter, hvor stor en ekstra indkomst, der i gennemsnit for hele landet kræves af familier med to børn for at tjene penge ind til børnenes pasning. Tabel 4.1. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2010 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn Et 3-5 årigt + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat Indkomster over grænsen for topskat Kr. pr. måned Kr. pr. år Kr. pr. måned Kr. pr. år 6.050 72.599 4.365 52.375 7.891 94.686 5.692 68.305 Tabel 4.2. viser, hvordan udviklingen har været de sidste otte år, hvis vi måler belastningen af børnefamiliernes økonomi på denne måde. 31

Tabel 4.2. Udviklingen i kravet til merindtjening for at få passet to børn 2001-2009 Et 0-2 årigt og et børnehavebarn Et børnehavebarn og et skolebarn År Under grænsen for topskat Over grænsen for topskat Under grænsen for topskat Over grænsen for topskat Indkomstkrav for pasning af to børn 2001 67.432 91.019 46.620 62.904 2002 70.465 95.836 48.432 65.868 2003 74.189 100.831 50.664 68.856 2004 77.595 105.457 52.560 71.436 2005 79.716 108.089 53.928 73.104 2006 70.560 95.919 55.454 75.363 2007 68.544 93.384 48.576 66.192 2008 71.027 96.524 50.128 68.106 2009 67.367 101.783 47.589 71.916 2010 72.599 94.686 52.375 68.305 Note: 2008-tallene er nyberegnet med vægtning fra den seneste ressourceopgørelse. Det ses, at kravet til ekstraindtjening er faldet lidt for indkomster over topskattegrænsen, men steget for indkomster under topskattegrænsen. Dette hænger sammen med, at skattesystemet er ændret, så navnlig personer med høje indkomster får mere ud af den sidst tjente krone. For personer med jævne indkomster er marginalskatten derimod ikke ændret ret meget. Her slår de stigende takster igennem. I Bilag 2 kan man som tidligere finde de kommuner, hvor kombinationen skat+børnepasning stiller størst krav til familieindkomsten. Det fremgår, at de forskelle der er kommunerne imellem, til en vis grad kan henføres til madordningerne. 4.2. Forårspakke 2.0 Den lavere marginalskat navnlig for folk med gode indkomster er en følge af den forårspakke 2.0, som regeringen vedtog i begyndelsen af 2009 sammen med Dansk Folkeparti. Forårspakken betyder bl.a. - at mellemskatten på 6 pct. afskaffes. Det letter skatten for den velstillede del af befolkningen. - at bundskatten sænkes fra 5,04 til 3,67 pct., hvilket mærkes af alle indkomstgrupper - at det skrå skatteloft (den samlede skat af den sidst tjente krone) sænkes fra 59 pct. til 51,5 pct. (eller fra 62,3 pct. til 55,4 pct., hvis man tager arbejdsmarkedsbidraget med). Dette gavner især folk med høje indkomster. Endelig skal det nævnes, at forårspakke 2.0 hæver indkomstgrænserne i forhold til friplads for enlige forsørgere med 50.000 kr. ekstra. Dette betyder, at de fleste enlige forsørgere får en ekstra lettelse svarende til 15 pct. af den samlede forældrebetaling. Har den enlige forsørger to børn i pasning vil lettelsen typisk svare til 350-400 kr. mdl. For parfamilier sker der ingen ændring af principperne for friplads. Lettelsen skal være med til at sikre, at enlige forsørgere har et klarere økonomisk incitament til at tage arbejde frem for passiv forsørgelse. 32

For at forstå hvilken virkning ændrede skatter og takster har for børnefamilierne på længere sigt, må man inddrage hele forårspakken. Tabel 4.3. viser, hvilken virkning, forårspakken har for en typisk LO-parfamilie i ejerbolig. 4 Der tages udgangspunkt i Skatteministeriets familietyper, hvor familien beskrives således: LO-ægtepar i ejerbolig med to børn i børnehave og SFO. Huset er købt før 2. juli 1998 og havde pr. 1. januar 2002 en ejendomsværdi på 1.096.000 kr. Indkomsten stiger med den gns. lønudvikling på LO/DA-området. Beregningerne er udført af Bureau 2000. 5 Tabel 4.3. Umiddelbar skattemæssig virkning af forårspakke 2.0 for en LO-familie. 2010 Gamle regler Nye regler Mand Kvinde Mand Kvinde Kr. Kr. Kr. Kr. Lønindkomst 362.561 291.972 362.561 291.972 Værdi af multimedie, anslået 3.000 Renteudgifter 73.063 73.063 Faglige kontingenter 15.989 11.645 15.989 11.645 Arbejdsmarkedsbidrag 29.005 23.358 29.245 23.358 Indkomstskat 76.969 78.271 74.865 76.042 Ejendomsværdiskat 7.568 7.568 Skat og bidrag i alt 113.542 101.629 111.678 99.399 Skat og bidrag i alt, ægteparret 215.171 211.077 Modtaget børnefamilieydelse 24.028 24.028 Grøn check 1.300 1.900 Rådighedsbeløb for familien, nominelt 362.693 369.986 Trækker man rådighedsbeløbet i 2010 fra det rådighedsbeløb, man ville have haft med de gamle regler, får man, at familien i 2010 vil have 7.283 mere til forbrug med de nye regler. 4 Tager man udgangspunkt i de 5 årige boede 69 pct. af alle danske børn i 2009 i en ejerbolig. Derfor er ejerboligfamilierne valgt til at illustrere beregningerne. 5 Lønindkomsten er den løn, som fremgår af Skatteministeriets 2009-familietype med et tillæg på 3 pct. Renteudgifterne er de samme som for 2009-familietypen. De faglige kontingenter svarer til 2009-modellen med samme procentvise udvikling som fra 2008 til 2009. Der er ikke regnet med befordringsfradrag. Det forudsættes, at hvis man havde bibeholdt de gamle skatteregler, ville skattelovgivningens indkomstgrænser være blevet reguleret med 4 pct. fra 2009 til 2010, svarende til den regulering, der fx sker med fripladsgrænserne. Der er kun regnet med multimediebeskatning for én af ægtefællerne, da ikke alle har internet m.v., ligesom den ene i forvejen kan have haft fri telefon. Skatteteknisk er renteudgifter og multimedieskat henført til manden, lige som i Skatteministeriets model, men dette giver ingen forskel i det samlede resultat. 33

Til gengæld for de skattelettelser, som sker med forårspakken sker der over en årrække nogle omlægninger af skattesystemet m.v., som i hvert fald delvis vil modvirke skattelettelserne. Men i starten er pakken stærkt underfinansieret. Meningen hermed er, at den lavere skat, navnlig af den sidst tjente krone, skal anspore flere til at arbejde mere og øge den private efterspørgsel, hvorved man efter regeringens opfattelse kan få 19.000 personer mere i beskæftigelse. 6 De ændringer, som sker frem til 2019 er bl.a. en nedsættelse af den skattemæssige værdi af fradrag for faglige kontingenter. Den vil på sigt koste LO-familien 2.211 kr. i ekstra skat. 7 Hertil kommer, at meningen med den grønne check er at modvirke miljøafgifter. De øgede afgifter her giver et incitament til at spare på disse områder, hvad der klimamæssigt er god mening i, men højere miljøskatter betyder, at familien må regne med, at den grønne check på 3.200 kr. modsvares af udgifter af samme størrelse. Endelig sker der forskellige skatte- og afgiftsstramninger, som i første række rammer virksomhederne, men som forbrugerne formentlig kommer til at betale i sidste ende (fx skal rejsebureauer og ejendomsadministratorer fremover betale moms). Endvidere øges skatten på tobak m.v. Alt i alt er der således ikke noget, der tyder på, at LO-familien får flere penge mellem hænderne, når forårspakken er fuldt gennemført. Diskussion: Vi så i afsnit 2, at indførelse af et sundt frokostmåltid i dagtilbud giver en gennemsnitlig takststigning på 381 kr. mdl. ud over almindelig pris- og lønregulering. Det svarer til ca. 4.600 kr. årligt. Samtidig betyder den nye 30 pct. grænse for forældrebetalingen, at taksterne i vuggestuerne mange steder stiger ud over pris- og lønudviklingen. Den samlede virkning af disse ændringer vil være forskellig afhængigt af familietype, kommune m.v. Men mange familier vil opleve, at de har 4-5000 kr. mindre til rådighed pr. år, når børnepasningen er betalt. Til gengæld sparer man så madpakken, og indførelsen af et frokostmåltid leveret af et sundt frokostmåltid i institutionen er en klar ernæringspolitisk gevinst, navnlig i de familier, hvor man af den ene eller den anden grund ikke har overskud til at sikre en optimal madpakke. Men over for denne forbedring står som vi har set forringelser i den øvrige service. Det samlede regnestykke er således svært at gøre op. Det skal bemærkes, at den skattemæssige virkning er mere klar, hvis vi ser på en vellønnet familie. 6 Dette er der dog bestemt ikke enighed om. Kritikere hæfter sig bl.a. ved, at den ekstra indkomst kan gå til forbrug af udenlandske varer og udlandsrejser, hvilket ikke giver beskæftigelse i Danmark. Der sættes stort spørgsmålstegn ved, om den påståede lyst til at arbejde mere vil betyde så meget i en tid, hvor det i forvejen er svært at skaffe job. Og det forhold, at det er de velstillede, der har de største gevinster, gør, at man ikke kan være sikker på, at de sætter pengene i omløb via forbrug. Mange vil vælge at spare op, så økonomien ikke stimuleres. De fleste kritikere påpeger, at man får langt mere beskæftigelse ud af de penge, der anvendes til offentlige investeringer, end af de penge, der bruges til skattelettelser. 7 8 pct. af de faglige kontingenter. 34

Tabel 4.4. viser den umiddelbare skattemæssige virkning af forårspakke 2.0 for en anden af de familietyper, skatteministeriet regner med. Familien beskrives således: Privatansat funktionærægtepar i ejerbolig med to børn i børnehave og SFO. Huset er købt før 2. juli 1998 og havde pr. 1. januar 2002 en ejendomsværdi på 1.339.000 kr. Indkomsten stiger med den gns. lønstigning for privatansatte funktionærer. 8 Tabel 4.4. Umiddelbar skattemæssig virkning af forårspakke 2.0 for privatansatte funktionærer. 2010 Gamle regler Nye regler Mand Kvinde Mand Kvinde Kr. Kr. Kr. Kr. Lønindkomst 498.316 498.316 498.316 498.316 Multimedie 3.000 Renteudgifter 89.254 89.254 Faglige kontingenter 11.784 6.547 11.784 6.547 Arbejdsmarkedsbidrag 39.865 39.865 40.105 39.865 Indkomstskat 141.009 172.663 125.756 157.534 Ejendomsværdiskat 9.511 9.511 Skat og bidrag i alt 190.385 212.528 175.372 197.399 Skat og bidrag i alt, ægteparret 402.913 372.772 Modtaget børnefamilieydelse 24.028 24.028 Grøn ckeck 0 Rådighedsbeløb, nominelt 510.162 540.303 Familien får en umiddelbar skattelettelse på 30.141 kr. Selv om en del af dette beløb efterhånden4 opvejes af lavere fradragsværdi for faglige kontingenter, øgede miljøafgifter m.v., vil der stadig være en klar gevinst for den vellønnede familie. 4.3. Lukkedage og ferielukning Sideløbende med den serviceforbedring, som madordningerne udgør, sker der som nævnt mange steder en reduktion i den øvrige service. Vigtigst er den reduktion i den daglige personalenormering, som er sket de senere år. Der er desværre ikke særlig gode offentlige statistikker herfor. Et emne, som fået stor opmærksomhed de senere år, er ferielukning og lukkedage. Ved folketingsvalget 2007 var et af regeringens løfter, at man ville afskaffe de løsrevne lukkedage. Efterfølgende har man aftalt rammerne herfor i de økonomiaftaler, som blev indgået med KL i 2009 og 2010. Det fremgår her: 8 Forudsætningerne er analoge til de forudsætninger, der er anvendt for LO-familien. 35

- at man fortsat kan holde lukket i dagtilbud i ferieperioder - at man kun må holde lukket på almindelige hverdage, hvis der vurderes at være et lavt pasningsbehov, fx fordi mange forældre alligevel holder fri (det kan fx være tilfældet i påsken i dagene mellem Palmesøndag og Skærtorsdag). Kommunen skal fastsætte kriterier for, hvor få børn, der skal have et pasningsbehov, før man kan holde lukket. I fx ferieperioder skal børnene desuden være sikret pasning, men feriepasning kan evt. ske i en anden institution. På grund af den sidste bestemmelse har det i den seneste kommunerundspørge nogle steder været svært at få klare svar om omfanget af ferielukning og lukkedage. I en del kommuner opfatter man det ikke som lukning, hvis fx de forskellige institutioner inden for en områdeinstitution ferielukker på skift, og man samler børnene i institutioner, hvor de ikke går til daglig. En del steder overlader man det desuden til områdeinstitutionen eller til institutionerne i et område at træffe aftaler om lukning. I Bureau 2000 har udgangspunktet imidlertid været, at mange (formentlig de fleste) forældre vil være tilbageholdende med at lade barnet blive passet i en institution, hvor det ikke går til daglig. Hvis de har mulighed for at holde barnet hjemme eller få det passet hos familien, vil de fleste foretrække dette. På den baggrund er spørgsmålet, om institutionerne holder lukket om sommeren blevet præciseret således i forbindelse med udsendelse af oplysningerne til check i kommunerne: Der regnes med ferielukning, hvis et flertal af institutionerne holder sommerlukket, uanset om der evt. er pasningsmuligheder i en anden institution Men det må understreges, at der er nogen usikkerhed omkring svarene, ligesom der ikke er svar om ferielukning fra alle kommuner. Med disse forbehold fremgår svarene af Tabel 4.5.-4.7. Tabel 4.5 Kommuner fordelt efter omfanget af sommerferielukning i institutioner for småbørn Antal lukkeuger om sommeren Antal kommuner Pct. af børnehavebørn Ingen lukkeuger 45 41 1 lukkeuge 6 6 2 lukkeuger 20 21 3 lukkeuger 11 10 Uoplyst 16 22 I alt 98 100 Det fremgår, at der er mindst 37 kommuner, hvor institutionerne lukker i 1-3 uger om sommeren. Disse kommuner omfatter 37 pct. af børnehavebørnene (incl. børn i aldersintegrerede institutioner i børnehavealderen). Det reelle tal er formentlig noget højere på grund af de uoplyste kommuner. 36

Tabel 4.6 Kommuner fordelt efter om de har lukket mellem jul og nytår i institutioner for småbørn Er der lukket mellem jul og nytår Antal kommuner Pct. af børnehavebørn Der er normalt lukkelukket 68 59 Der er ikke julelukket 15 20 Forskelligt 2 3 Uoplyst 13 18 I alt 98 100 Det ses, at man de fleste steder holder lukket mellem jul og nytår. Tabel 4.7 Kommuner fordelt efter antal lukkedage uden for ferielukning i institutioner for småbørn Antal lukkedage Antal kommuner Pct. af børnehavebørn Ingen lukkedage 5 3 1-2 lukkedage 21 17 3-4 lukkedage 23 20 5-6 lukkedage 20 25 7-10 lukkedage 6 5 Uoplyst 23 30 I alt 98 100 Navnlig med de enkeltstående lukkedage er det ofte de enkelte institutioner, der træffer beslutning. Derfor er der særlig mange uoplyste ved dette spørgsmål. 4.4. Diskussion. Er lukkedage og ferielukning en reel besparelse? Formålet med lukkedage og ferielukning er at spare penge. En kommune kan fx beslutte at holde ferielukket i to uger og så reducere bemandingen svarende til de to uger. Eller man kan reducere bemandingen og lade det være op til institutionerne, om det skal modsvares af ferielukning eller af reduktion i den daglige bemanding. Spørgsmålet er nu, om den besparelse, ferielukningen repræsenterer, er reel. Ved en reel besparelse forstås i den sammenhæng, at nedskæringen i de økonomiske rammer modsvares af, at der skal arbejdes mindre. Dette i modsætning til en besparelse, hvor det faktiske arbejde ikke ændres meget, men blot fx flyttes til andre tidspunkter, fx fordi børnenes fremmøde ændres. Problemstillingen kan illustreres med et eksempel: En børnehave med 40 børn og 8 ansatte har hidtil ikke haft ferielukket. I sommerperioden er der: - 20 børn på ferie i uge 26-27 - 30 børn i uge 28-30 - 20 børn i uge 31. 37

Personalet fordeler derfor ferien for de ansatte, således at der kun er - fem på arbejde i uge 26-27 - 3 ansatte i uge 28-30 - fem i uge 31. På den måde får man i alt afviklet 24 ferieuger 3 uger for hver af de ansatte. Nu indføres ferielukning i uge 29-30. En ren skrivebordberegning kunne føre til, at man antog, at dette ville give en besparelse på 2/52 af bemandingen eller 3,8 pct. Men når institutionen holder lukket, vil mange forældre flytte deres ferie. Der kommer derfor flere børn i uge 26 og 27, hvor der bliver mere behov for personale end hidtil. Når institutionen lukker, skal personalet holde ferie samtidig, og da de enkelte ansatte normalt kan forlange en sommerferie på tre sammenhængende uger, får alle en ferieuge mere enten i uge 28 og 31. Desuden nøjes man med seks medarbejdere i uge 26 og 27. I alt får man dermed afviklet 32 ferieuger for personalet. Den opnåede besparelse svarer derfor til fire ferieuger for én medarbejder, dvs. 1/12 stilling eller 1 pct. af bemandingen. Der kan oven i købet argumenteres for, at besparelsen er endnu mindre. Den reelle besparelse afhænger af to forhold: - hvorvidt og hver meget, børnefremmødet faktisk påvirkes. I nogle institutioner kan man tænke sig, at det samlede antal fremmødetimer for børnene næsten ikke påvirkes, fordi forældrene blot flytter deres ferie. Så skal der bruges lige så meget personale som før, blot på andre tidspunkter. - hvor meget det påvirker mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af personalets ferie, at personaleferien skal lægges i samme periode. Regnestykket er som udgangspunkt det samme, hvor der er tale om enkeltstående lukkedage. 9 Og regnestykket afhænger igen af, hvor meget lukkedagene blot fører til, at børnefremmødet stiger andre dage. Paradokset er, at besparelsen er størst, hvis forældrene ikke kan flytte børnenes fridage til andre dage, for så går den samlede mængde børnepasning ned. Det betyder, at besparelsen bliver større jo mere lukningen generer forældrene. 4.5. Lukkedage, ferielukning og external diseconomics I den økonomiske teori anvendes udtrykket external economics om det forhold, at fremstilling eller udførelse af en vare eller serviceydelser kan have afledede virkninger for den øvrige produktive sektor, for husholdningerne eller for det øvrige samfund i øvrigt. Omvendt taler man om external diseconomics, hvis udførelsen af en produktion eller service medfører tab for andre. 9 Men det afhænger også af, hvilke dage der er tale om. Fx må man antage, at lukning fx juleaftensdag og nytårsaftens dag, blot betyder, at børnene holdes hjemme ikke at de kommer en anden dag. Til gengæld kan man også gå ud fra, at den bemanding, der hidtil har været sådanne dage, er helt minimal, så der spares heller ikke meget på personalesiden. 38

Det er således velkendt, at visse produktionsmetoder kan føre til forurening. For at kunne afhjælpe dette og opmuntre produktionsmetoder, der giver mindre forurening, søger man derfor i nogle sammenhænge at lade forureneren betale. Man kan normalt ikke forvente af private virksomheder, at deres produktionsbeslutninger skal være afgørende bestemt af, om andre lider tab. Derimod kan man med rimelighed forvente det af offentlige virksomheder og offentlig service. Det sker også i vidt omfang. Fx ledsages lovforslag normalt af overvejelser om de samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger. Når man når til den kommunale service ser man imidlertid ofte, at presset for at få økonomien til at hænge sammen er så stort, at konsekvenserne for andre af den ene eller den anden løsning slet ikke er rigtig inde i billedet. Lukkedage og lukkeuger er et godt eksempel herpå. Dansk Arbejdsgiverforening har ofte påpeget den belastning, lukkedagene er for virksomhederne. I en DA-undersøgelse fra 2008 blev et repræsentativt udsnit af forældre spurgt, hvordan de klarede eventuelle lukkedage i institutionerne. Det fremgik, at 8 pct. meldte sig syge, mens ca. 6 pct. arbejdede hjemme. Ca. 1/3 tog en fridag, mens knap 40 pct. fik hjælp til pasningen af fx bedsteforældre. Det hedder videre i DA-rapporten: Kun tre ud af 529 forældre i DA s survey har angivet, at de benyttede kommunens alternative pasningstilbud, som således ikke opfattes som et reelt alternativ af forældrene. Lukkedage i institutioner koster virksomhederne penge på bundlinjen, når de må undvære medarbejdere, fordi de melder sig selv eller barnet syg på luk kedage. Samtidig har de kommunale prioriteringer også kon sekvenser for den fleksibilitet, som er i konstant udvikling i særligt den private sektor. Når lukkedage tvinger medarbejdere til at holde fri, benyttes fleksibiliteten til at lappe på mangler i servicetilbuddene. 10 DA s hovedbekymring er, at den fleksibilitet i arbejdslivet, man i øvrigt tilstræber med vægt på individuelle løsninger -, undergraves af den måde, den offentlige service er tilrettelagt på. Men som det fremgår lider virksomhederne også et kontant tab, hvis 8 pct. af de ansatte melder sig syge. I vor 40 børns institution svarer det til, at tre forældre må sygemelde sig. Det kan give et produktionstab af samme størrelsesorden som den forudsatte personalebesparelse. Det privatøkonomiske tab, som forældrene oplever, vil imidlertid i nogle tilfælde være endnu større. Dette tab gælder navnlig ved ferielukning og hænger sammen med, at ferier fordyres, hvis de skal afholdes samtidig med, at alle andre også holder fri. I Dansk Rejsebureauforening skønner man, at ferier typisk koster ca. 2-3000 ekstra pr. person i højsæsonen. Hvis en familie på fire egentlig havde tænkt sig at holde ferie først eller sidst på sæsonen, men tvinges til at holde ferie i fx uge 29 og 30, kan ekstraprisen let være 10.000 kr. Det er ikke alle forældre, der vil opleve dette, og nogle vil måske nøjes med mindre ambitiøse feriemål. Men under alle omstændigheder siger det sig selv, at man får en dårlige udnyttelse af de ressourcer, man har i form af sommerhuse, ferieboliger, fly, chartermål m.v., hvis mange skal af sted samtidig. 10 Dansk Arbejdsgiverforening: Arbejdsmarkedsrapport 2008. Udgivet januar 2009. 39

Det er vanskeligt at give præcise tal for de privatøkonomiske diseconomics, men nogle familier vil opleve ganske betragtelige ekstraudgifter som følge af en besparelse på institutionsområdet, som måske endda ikke er reel. 40

Bilag 1 Finansiering af madordningerne i udvalgte kommuner Rundspørge til de største kommuner med madordninger Bureau 2000 har gennemført en rundspørge til de 15 største af de kommuner, som helt eller delvis begynder med madordninger 1. januar 2010, eller som er startet i 2009. De 15 kommuner, som indgår i undersøgelsen, omfatter 35 pct. af de børn i børnehavealderen, der går i institution. For hver kommune søges gennemført et regnestykke, hvor følgende komponenter indgår: Udgifter: Tilførsel til institutionerne for at sikre madvarer og personale Øgede udgifter til fripladser og søskenderabat Indtægter: Forøget forældrebetaling Ekstra bloktilskud fra staten Når disse komponenter er valgt, er det fordi det har været hensigten fra statens og de kommunale organisationers side, at regnestykket skulle gå nogenlunde op. Beregningerne bygger dels på oplysninger fra relevant forvaltningspersonale, dels på andre offentligt tilgængelige oplysninger. Resultaterne for de enkelte kommuner fremgår i det følgende. Det skal understreges, at måden at opstille beregningerne på og en del af selve beregningerne er sket på Bureau 2000s ansvar. Beregningerne er sendt til udtalelse i kommunerne, og i en del kommuner mener man, at man hellere skulle stille plusser og minusser op på en anden måde fx undlade at inddrage bloktilskuddet eller evt. takstforhøjelser i vuggestuerne. Bureau 2000 har imidlertid fundet, at man for sammenligningens skyld må inddrage de samme komponenter i alle kommuner. Hvis man i de kommunale forvaltninger har fundet konkrete fejl, er de naturligvis blevet rettet. København Den obligatoriske madordning bliver indført i Københavns Kommune fra den 1. januar 2010. I Københavns Kommune giver man børnene en fuld forplejning fra 1. januar 2010, dvs. at alle vuggestue- og børnehavebørn udover frokost får dagens øvrige små måltider morgenmad til de tidligt fremmødte samt mad om eftermiddag fx i form af en bolle eller frugt. Det er desuden et mål om, at 75 pct. af råvarerne skal være økologiske. Kommunen har beregnet, at fuld forplejning koster 40,20 kr. Udgifterne til frokost er beregnet til 41

27,85 kr., og øvrig forplejning til 12,35 kr. Tallene bygger på Økologisk Oplysningsforbunds undersøgelse af kostudgifter i institutionerne i 5 ud af kommunens 8 distrikter. Børnehavernes budgetter opskrives dog kun med de 23,83 kr., da de har haft mulighed for at prioritere de resterende midler i deres budget. Vuggestuernes budgetter opskrives ikke, da de i forvejen har mulighed for at prioritere kost indenfor deres budget. Pladspriserne til mad, som udmeldes til institutionerne er: Vuggestuer: 3.654,13 kr. råvarer/drift 5.592,55 kr. løn. Børnehaver: 4.669,19 kr. råvarer/drift 3.654,13 kr. løn Grunden til, at børnehaverne har et lavere budget til løn end vuggestuerne er, at små institutioner skal sikres minimum 23 timer til køkkenmedarbejdere, hvilket tildeles i en særskilt garantisum. Denne garantisum er fundet ved at gøre løndelen i børnehaverne lavere end i vuggestuer. Når det gælder taksterne, er vuggestuetaksten uændret i kr. og ører i forhold til 2009 (2985 kr. mdl. i 12 mdr.), mens børnehavetaksten stiger fra 1879 kr. til 2290 kr. En almindelig PL-regulering ville give en takst på 1943 kr. mdl. Taksten stiger derfor 347 kr. mdl. ud over PL-reguleringen. Det er kommunens opfattelse, at madordningen isoleret set hviler i sig selv økonomisk på følgende måde: Samlet udgift: 112,7 mill. kr. Øget bloktilskud: 38,5 mill. kr. Provenu fra forældrebetaling, når øgede udgifter til fripladser og søskenderabat er fratrukket: 74,2 mill. kr. Indenfor de 112,7 mio. kr. indgår udgifter til udliciteret mad samt der er lavet flere former for garantibeløb, således at institutionerne bliver kompenseret for forhold, der indvirker på deres madbudget. Bl.a. får små institutioner en garanteret lønsum til mad. Ligeledes gives en garantisum til cateringsmad på 4,01 kr./barn/kostdag. Der er desuden forhold med delvise udflytterinstitutioner og flere køkkener, der kan medføre garanti. Nogle få institutioner har fået dispensation for starttidspunkt - alle skal dog være i gang senest 1. juli. Beregninger er lavet med udgangspunkt i 230 maddage. Sideløbende er der imidlertid sket betydelige besparelser på daginstitutionsområdet i Københavns kommune. Dette kommer bl.a. til udtryk ved en uændret vuggestuetakst. Med andre ord er de enhedsudgifter, som ikke har med mad at gøre, skåret ned i såvel børnehaver som vuggestuer. Århus Århus kommune indførte madordninger fra 1. august 2009. Samtidig blev taksterne i såvel vuggestuer som børnehaver sat op med 470 kr. mdl. i 11 mdr., svarende til 431 kr. i 12 mdr. For 25- og 35 timers moduler er stigningen mindre. Når takststigningerne skete i såvel vuggestuer som 42

børnehaver, er baggrunden, at det formelt var det enkelte dagtilbud, der besluttede, om der skulle gives kost også til de 0-2 årige. Fra de 431 kr. blev der trukket 20,9 pct. til fripladser og 7,2 pct. til søskenderabat, hvorefter man landede på 305 kr. pr. barn pr. måned (når der også var reguleret for moduler m.v.). Hertil kommer nogle mindre reguleringer for moms mv. Det budget institutionerne har at råde over er følgelig blevet reguleret med 305 kr. mdl. svarende til 14,52 kr. pr. dag, hvis man fordeler på 252 dage. Hvis pengene går til vuggestuer/vuggestuepladser, hvor man har ydet kost i forvejen (og det er tilfældet i langt de fleste vuggestuer), kan institutionen i stedet anvende pengene til andre formål. For børnehaverne, hvor man normalt ikke har ydet kost, følger derimod en forpligtelse til at yde mad. Kommunen havde fastlagt finansieringen af de nye madordninger, inden det blev aftalt at kompensere kommunerne med 400 mill. kr. i bloktilskud. Århus kommunes andel heraf udgør 22 mill. kr. Det er derfor besluttet at tilføre institutionerne disse 22 mill. kr. Pengene vil dog ikke blive målrettet madordningerne. I stedet skal de bruges til at lappe på nogle af de besparelser, institutionerne oplevede i forbindelse med indførelse af modulordningerne august 2007. Pengene vil derfor blive fordelt efter en nøgle, der især skal tilgodese institutioner med mange korte moduler. Ser vi alene på finansiering af madordningerne kan man opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 5170 kr. årligt fra ca. 15.400 pladser= 79,6 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 22,1 mill. kr. I alt 101,7 mill. kr. Udgifter: 3660 kr. årligt til 15.400 pladser : 56,4 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: 28,1 pct. af 79,6 mill. kr.= 22,4 mill. kr. I alt 78,8 mill. kr. Beregningen er svær at gennemføre helt præcis, da en del af pladserne er modulpladser. Ålborg I Ålborg kommune hæves forældrebetalingen i børnehaver fra 1595 kr. mdl. i 11 mdr. til 2055 kr. mdl. Havde man alene reguleret for PL-udvikling, skulle taksten have været 1675 kr. 11 Forældrene betaler derfor 380 kr. mdl. til madordningen eller 4180 kr. årligt. Der budgetteres med 6447 børnehavepladser, hvilket givet en samlet indtægt på 26,9 mill. kr. Også vuggestuetaksten hæves, selv om børnene her hele tiden har fået kost i institutionen. Taksten stiger fra 3020 til 3750 kr. mdl. Med samme procentvise PL-regulering som i børnehaver svarer det 11 Et notat til familie- og socialudvalget sætter den automatiske PL-regulering til 80 kr. pr. plads. 43

til 6369 kr. pr. plads årligt ud over PL-udvikling. Med godt 900 pladser giver det igen et provenu på 5,8 mill. kr. Institutionerne får nu 23,10 kr. ekstra pr. dag (5800 kr. årligt) til madordninger for børnehavebørn. Med 6447 børnehavepladser svarer det til 37,4 mill. kr. årligt. Hertil kommer en øget udgift til fripladser. Der foreligger ikke tal herfor fra kommunen, hvorfor andelen anslås til 25 pct., men dette tal er usikkert. Man kan herefter opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 32,7 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 14,2 mill. kr. I alt 36,9 mill. kr. Udgifter: 5800 kr. årligt til 6447 pladser : 26,9 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: ca. 25 pct. af 32,7 mill. kr.= 8,2 mill. kr. I alt 35,1 mill. kr. Vejle Ved indførelse af madordningerne sommeren 2009 steg vuggestuetaksten med 566 kr. mdl. og børnehavetaksten med 410 kr. (for en 45 timers plads). Da der er en andel til fripladser giver dette sammen med en tilførsel på 2 mill. kr. fra kommunen 475 kr. mdl. pr. barn i vuggestuer (21,50 kr. pr. dag) og 375 kr. i børnehaver (18 kr. pr. dag). Efterfølgende er det statslige tilskud fastsat til 7,7 mill. kr. De resterende 5-6 mill. kr. tilbageføres ikke til institutionsområdet. Institutioner fx vuggestuer der har haft madordninger i forvejen, kan vælge at bruge de ekstra midler til andre formål. Antager man, at der er 4000 3-5 årige og 1400 0-2 årige i institutionerne, får man følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: ca. 28 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 7,7 mill. kr. I alt 36,9 mill. kr. Udgifter: Selve madordningen : 23,6 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: ca. 6,8 mill. kr. 12 12 Kommunen har ikke oplyst den budgetterede forældrebetaling og den forventede merudgift til fripladser, og regnestykket kan være svært at eftergøre, da man har moduler m.v. Det er dog oplyst, at man regner med 21,2 netto, dvs. for forældrebetaling fratrukket øget udgift til fripladser og søskendemoderation. 44

I alt 33,3 mill. kr. Der foreligger ikke tal for fripladser fra kommunen, hvorfor andelen anslås til 25 pct., men dette tal er usikkert. Frederiksberg Der er afsat i alt 18,9 mio. kr. i budgettet direkte til madordningen. Dette er baseret på, at der er afsat 25 kr. pr. barn pr. dag 21 dage om måneden i 12 måneder til mad, i alt 6.300 kr. om året pr barn. Der er derudover indregnet en stigning på tilskud til friplads og søskendetilskud i forbindelse med takststigningen på i alt 1,5 mio. kr. Udgifterne til madordningen bliver dermed i alt 20,4 mio. kr. Madordningen for børnehavebørnene er finansieret via takststigninger for børnehavebørnene og Frederiksbergs bloktilskudsandel. Taksten er steget 377 kr.( uden pl-fremskrivningen) om måneden for børnehavebørn, og stigningen omfatter 3.126 børn. Forældrebetalingsstigningen som finansierer madordningen bliver således (377 * 12* 3.126)= 14,1 mio. kr. Bloktilskudsandelen for Frederiksberg udgør 6,6 mio. kr. Samlet indtægt 20,7 mio. kr. Vuggestuetaksten er steget fra 2711 kr. mdl. til 3129 kr. mdl. Bureau 2000 anslår, at dette svarer til 326 kr. ud over pris- og lønudvikling. Det giver et provenu på ca. 7,8 mill.kr. 13 Man kan herefter opstille følgende regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 21,9 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 7,0 mill. kr. I alt 28,9 mill. kr. Udgifter: 25 kr. pr. dag pr. børnehavebarn: 18,9 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: 1,5 mill. kr. I alt 20,4 mill. kr. 13 Takststigningen i vuggestuerne har dog efter kommunens opfattelse ikke noget med madordningerne at gøre. 45

Randers I Randers kommune bliver børnehavetaksten i 2010 1851 kr. mdl. i 12 mdr. i børnehaver med mad og 1410 kr. mdl. i børnehaver uden mad. Forældre i institutioner med mad betaler således 441 kr. ekstra mdl. eller 5292 kr. pr. år. Til gengæld modtager børnehaverne 6372 kr. årligt pr. barn (25,39 kr. pr. barn pr. dag) til mad. Vuggestuerne har mad i forvejen, men forældrebetalingen hæves alligevel til 28 pct., som ikke modsvares af forbedret service. Med 3141 budgetterede børnehavepladser giver det en merindtægt på 16,6 mill.kr. årligt. Vuggestuebetalingen stiger fra 2491 kr. mdl. i 11 mdr. til 2602 kr. mdl. i 12 mdr. Dette anslås at svare til en stigning ud over PL-regulering på 2892 kr. årligt eller 2,8 mill.kr. ekstra for 964 vuggestuepladser. Den andel, der medgår til fripladser og søskenderabat, anslås til 21 pct. Man kan herefter opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 19,4 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 6,8 mill. kr. I alt 26,2 mill. kr. Udgifter: 6372 kr. årligt til 3141 pladser : 20,0 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: ca. 21 pct. af 19,4 mill. kr.= 4,1 mill. kr. I alt 24,1 mill. kr. Kolding I Kolding modtager børnehavebørnene 14,57 kr. pr. barn pr. dag samt 10 min. pr. barn pr. dag i form af personaletilførsel til håndtering af maden. Regnes med en gennemsnitsløn pr. ansat på 27.000 kr. mdl. (brutto incl. pension svarende til middeltallet mellem pædagoger og medhjælpere), svarer det til ca. 5,61 kr. pr. barn. pr. dag. Dette giver en samlet ressourcetilførsel til børnehavebørn på 20,18 kr. daglig. Vuggestuebørnene får ikke ekstra ud over, hvad de har i dag, nemlig 8 kr. pr. barn + 18 kr. til køkkenpersonale, i alt ca. 26 kr. Taksterne sættes op til 30 pct. For de 0-2 årige i vuggestuer skaber dette et takstprovenue på brutto 3,8 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 1½ mio. kr. årligt går til øget søskenderabet og fripladser. 46

For de 3-6 årige betyder dette et øget takstprovenue på brutto ca. 15 mio. kr. årligt, hvoraf de ca. 3,7 mio. kr. årligt går til ekstra friplads og søskenderabat. I 2008 havde Kolding 3269 3-5 årige i institutioner og 539 0-2 årige. Bureau 2000 anslår herefter: Indtægter: Takstprovenu vuggestuer: 3,8 mill. kr. Takstprovenu børnehaver: 15 mill. kr. Andel af bloktilskud: 6,4 mill. kr. I alt: 25,2 mill. kr. Udgifter: 10 min ekstra pr. uge til børnehavebørn, anslået: 5,2 mill. kr. Fripladser og søskendemoderation i alt: 5,2 mill. kr. Kost til børnehavebørn: 11,9 mill. kr. I alt: 22,3 mill. kr. Der skal dog bruges midler til en pulje til renovering m.v. Ser man på enhedsudgifterne i øvrigt, skal institutionerne spare 3,9 pct. på normeringen af det pædagogiske personale. Det svarer til ca. 11 mill. kr. 14 Herning I Herning kommune er forældreandelen i vuggestuer uændret, mens den sættes op i børnehaverne til 30 pct., efterhånden som der indføres madordning. Den enkelte institution beslutter hvordan dette skal ske, men modtager 19,19 kr. pr. barn pr. dag til formålet. I vuggestuerne fortsætter man med at give mad, indtil videre inden for den nuværende ramme. Det er kommunens opfattelse, at ordningen er udgiftsneutral for kommunen, således at den øgede forældreandel (forældrene betaler 387 kr. ekstra mdl. i 11 mdr., når institutionen indfører mad) + 6,2 mill. kr. i bloktilskud går op med 19,19 kr. pr. barn 253 dage om året, fripladser og søskendemoderation. Med ca. 3300 pladser for 3-5 årige i daginstitutioner giver det 16,6 mill. kr. brutto i øget forældrebetaling. Herefter får Bureau 2000 følgende regnestykke: 14 Ifølge DSs ressourceopgørelse var der i 2008 i de egentlige vuggestuer i Kolding 129 børn med 52 fuldtidsansatte, svarende til 2,5 barn pr. medarbejder. Børnehaverne havde 2259 børn med 470 ansatte, svarende til 4,8 barn pr. fuldtidsansat. En besparelse på 3,9 pct. svarer da til 34,9 fuldtidsansatte, hvilket igen kan omregnes til ca.11,2 mill. kr. 47

Forældrebetaling, merprovenu: 14,0 mill. kr. Øget bloktilskud: 6,2 mill. kr. 19,19 kr. pr. dag til 3300 børn: 16,0 mill. kr. Til rest til ekstra fripladser og søskendemoderation: 4,2 mill. kr. Kommunen venter over et par år at skulle anvende ca. 8 mill. kr. til køkkenrenoveringer. Skanderborg Institutionerne modtager 450 kr. pr. barn mdl. til finansiering af madordninger. Dette gælder også de vuggestuer, som i forvejen har serveret mad. 450 kr. pr. barn i 12 mdr. svarer til 21,43 kr. pr. barn pr. dag (ved 252 dage). Forældrebetalingen hæves til 30 pct. Provenuet herfra kan anslås således: Børnehaver: 2009-takst: 1665 kr. + PL-regulering: 1717 kr. Fratrukket generel besparelse på 3,5 pct.: 1657 kr. Faktisk ny takst: 2158 kr. Merprovenu: 501 kr. eller 459 kr. fordelt på 12 mdr. Vuggestuer: 2009-takst: 2931 kr. + PL-regulering: 3022 kr. Fratrukket generel besparelse på 3,5 pct.: 2916 kr. Faktisk ny takst: 3615 kr. Merprovenu: 699 kr. eller 641 kr. fordelt på 12 mdr. I den seneste ressourcetælling var der 471 0-2 årige i institutionerne og 2523 3-5 årige. Det samlede merprovenu skulle ud fra disse tal blive ca. 1 mill. kr. Kommunen når frem til 0,9 mill. kr. Der skal anvendes 2,6 mill. kr. til fripladser m.v., og man modtager 4,1 mill. kr. i blottilskud. Et regnestykke kan herefter se således ud: Indtægter: Merprovenu ved øget forældrebetaling, ca. 17,5 mill. kr. Blotilskud; 4,1 mill. kr. I alt: 21,6 mill. kr. Udgifter: 450 kr. mdl. til 3000 børn: 16,2 mill.kr. Fripladser og søskenderabat: 2,6 mill. kr. I alt 18,8 mill.kr. 48

Horsens I Horsens får vuggestueforældrene allerede mad i institutionen. Takststigningen i vuggestuerne er da også forholdsvis moderat fra 2907 kr. mdl. (i 11 mdr) til 3190 kr. mdl. Det oplyses, at man har valgt at hæve forældreandelen fra 25 pct. til 27,15 pct. Hvis der er ca. 500 institutionspladser for 0-2 årige i Horsens, giver det et merprovenu på ca. 1,5 mill. kr., hvorfra dog skal trækkes en fripladsandel, når man får et nettoprovenu på ca. 1,1 mill. kr. For børnehaverne er provenuet ved en hævelse af børnehavetaksterne til 30 pct. anslået til 14,3 mill. kr., hvoraf de 4,3 mill. kr. dog skal afsættes til fripladser og søskenderabat. De tilbageværende 10 mill. kr. vil give 14,32 kr. pr. barn pr. dag. Men byrådet har besluttet, at der skal ydes 18,32 kr. pr. barn pr. dag. Kommunens andel af den vedtagne bloktilskudsforøgelse udgør dog 5,9 mill. kr. Man får herefter følgende samlede regnestykke: Indtægter: Øget forældrebetaling i børnehaver: 14,3 mill. kr. Øget forældrebetaling i vuggestuer: 1,5 mill. kr. Bloktilskud: 5,9 mill. kr. I alt: 21,7 mill.kr. Udgifter: Fripladser: 4,7 mill.kr. Selve madordningen: 12,8 mill.kr. (anslået ud fra 18,32 kr. pr. dag til 3016 børnehavepladser 232 dage årligt) I alt: 17,5 mill.kr. På kort sigt går dette beløb (og mere) dog til køkkenrenovering, hvortil ventes anvendt knap 6 mill. kr. Silkeborg I Silkeborg kommune modtager børnehaverne 20,50 kr. pr. barn pr. dag i 11 mdr. (18,79 kr. omregnet til 12 mdr.) til madordningerne. Det svarer til 4539 kr. årligt. Samtidig hæves forældrebetalingen i børnehaver fra 1560 kr. mdl. i 11 mdr. til 2105 kr., mens vuggestuetaksten stiger fra 3165 kr. til 4020 kr., selv om vuggestuebørnene fik mad i forvejen. Det svarer til en årlig takststigning (anslået af Bureau 2000) på hhv. 5463 kr. årligt og 8326 kr. årligt ud over pris- og løn-regulering. Med 805 budgetterede vuggestuepladser og 3787 børnehavepladser giver det et provenu på 27,4 mill.kr. Kommunen anslår en ekstraudgift på 6 mill.kr. til fripladser og søskenderabat. 49

Man kan herefter opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 27,4 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 6,4 mill. kr. I alt 33,8 mill. kr. Udgifter: 4539 kr. årligt til 3787 pladser : 17,2 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: 27,4 mill.kr.= 6 mill. kr. I alt 23,2 mill. kr. 15 Roskilde I Roskilde har man allerede tidligere haft et system med to grupper af børnehaver med og uden mad, hvor man betalte hver sin takst. Der har dog været 2050 børnehavebørn, som ikke fik mad. 57,2 pct. af disse ventes at få mad i 2010. Resten følger 1.1.2011. Roskilde kommune har valgt at bevare en uændret forældreandel, således at den fortsat er under 25 pct. i såvel vuggestuer som børnehaver. Eftersom man havde kostforplejning i forvejen i vuggestuerne, stiger taksten her kun med 2,6 pct. (knap nok svarende til PL-regulering). Derimod kommer forældre i institutioner, hvor man ikke havde mad i forvejen, til at betale ca. 2118 kr. på årsbasis for denne ekstra service. Den merudgift Roskilde Kommune forventer til madordning i 2010 er på 8,9 mio. kr. I 2011. Når alle nye ordninger er indført, dvs. når alle børnehavebørn har madordning, forventes en merudgift på 15,5 mio. kr. Dette svarer til 7561 kr. pr. barn, der ikke får mad, eller 30 kr. pr. barn pr. dag. Finansieringen i 2010 er som følger: Merindtægt ved forældrebetaling, fordi flere børnehavebørn får mad = 2,9 mio. kr. (177 kr. pr. måned pr. barn, og ca. 20 % opnår fritagelse for egenbetaling) Merindtægt fra bloktilskud 4,7 mio. kr. Finansieret af kommunen 1,3 mio kr. Finansieringen i 2011er ikke kendt nu. Gladsaxe I Gladsaxe blev madordningerne indført 1. september 2009. Kommunen havde inden da på egen hånd for et par år siden besluttet at indføre madordninger og renovere køkkener med henblik herpå. Gladsaxe kommune havde indtil da ligget under 25 pct. i forældreandel i vuggestuerne, men hævede taksten til 25 pct. i forbindelse med madordningerne. Desuden er forældreandelen i børnehaver sat op til 27,5 pct. 15 Beregningen er omtrentlig og står for Bureau 2000 s regning. Silkeborg kommune har således modulpladser, og der er ikke taget højde for de justeringer om moms m.v., som sker i forbindelse med indførelse af madordningerne. 50

Selve madordningen koster 12,5 mill. kr., hvilket svarer til 5.500 kr. årligt pr. børnehaveplads (ca. 22,45 kr. pr. barn pr. dag i 49 uger). Beløbet er dog ikke blevet fordelt med samme enhedsudgift til alle institutioner, eftersom fx en lille institution skal bruge relativt flere penge på køkkenmedarbejder end en stor institution. Man kan herefter opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling fra vuggestuer, når udgifter til fripladser er fratrukket: 6,3 mill. kr. Ekstra forældrebetaling, børnehaver: 3,5 mill.kr. 16 (Incl. fripladser m.v.) Ekstra bloktilskud: ca. 4,6 mill. kr. I alt 14,4 mill. kr. Udgifter: Madordningen : 12,5 mill. kr. Det bemærkes, at kommunen samtidig har betydelige udgifter til køkkenrenovering. Køge Køge kommune har hidtil haft kostforplejning i vuggestuerne, men har alligevel besluttet at hæve forældreandelen til 30 pct. i såvel vuggestuer som børnehaver. Fra nytår modtager børnehaverne 30 kr. pr. barn pr. dag til madordninger (undtagen tre institutioner, som venter til senere). Det svarer til 7560 kr. årligt. Der er 2287 børnehavepladser (incl. 48 småbørn) og 883 vuggestuepladser. I børnehaverne sker der en forøgelse af taksten fra 1464 kr. mdl. til 1987 kr. Heraf kan 501 kr. henføres til madordninger, idet taksten i de få børnehaver, der venter med madordninger, er 1486 kr. mdl. I vuggestuerne sker der en forøgelse fra 2888 kr. mdl. til 3456 kr. mdl., hvoraf 525 kr. kan henføres til madordninger (hvis man regner med samme PL-regulering som i børnehaver). Kommunens samlede merindtægt ved den øgede forældrebetaling kan herefter anslås til (501 x 12 x 2287) kr. + (525 x 12 x 883) kr. = 19,3 mill.kr. Denne merindtjening reduceres dog med ca. 4,7 mill. kr. til øget søskenderabat og fripladser. Man kan herefter opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 19,3 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 4,1 mill. kr. 16 Anslået således af Bureau 2000: Børnehavetaksten var i januar 2009 1705 kr. mdl., hvilket svarer til 1763 kr. i 2010- PL-niveau. I 2010 er taksten 1920 kr. mdl. Det svarer til et merprovenu på 1884 kr. årligt. Der er regnet med 2272 børnehavepladser, hvilket giver 4,3 mill.kr. Der anslås herefter 3,5 mill. kr., når merudgiften til fripladser er fratrukket. 51

I alt 23,4 mill. kr. Udgifter: Madordningen : 15,8 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: ca. 4,7 mill. kr. I alt 20,5 mill. kr. Det bemærkes, at der i øvrigt sker en nettobesparelse på 1,1 mill.kr. med henvisning til reduceret åbningstid. Ringkøbing-Skjern I Ringkøbing-Skjern kommune går fire institutioner i gang med madordninger fra 1. januar 2010. Resten følger senere (enten 1. august 2010 eller 1.1.2011). De institutioner, der går i gang tildeles 24,20 kr. pr. barn pr. dag eller 5638,60 kr. årligt. pr. barn. Det giver en kommunal merudgift på 1.246 kr. De institutioner, der går i gang vil have en takst på 2228 kr. mdl. i 11 mdr., mens børnehaver uden mad koster 1783 kr. Dette giver et provenu på 1.082.000 kr. fra de fire institutioner. Eftersom kun fire institutioner går i gang, er der endnu ikke beregnet en afledet virkning for fripladser og søskenderabat, men på sigt ventes denne at svare til 15-20 pct. De institutioner, der går i gang med madordninger fra 1. januar 2010 svarer ret nøje til 10 pct. af institutionerne. Kommunen vil derfor i første omgang kun modtage ca. 1/10 af det bloktilskud på 4,2 mill.kr., man kan forvente på længere sigt. På kort sigt kan man opstille følgende omtrentlige regnestykke: Indtægter: Ekstra forældrebetaling: 1,1 mill. kr. Ekstra bloktilskud: 0,4 mill. kr. I alt 1,5 mill. kr. Udgifter: Madordningen : 1,2 mill. kr. Fripladser og søskenderabat: ca. 0,2 mill. kr. I alt 1,4 mill. kr. På sigt bliver tallene rundt regnet 10 gange så store. For hele dagtilbudsområdet er der vedtaget en besparelse i 2010 på 0,8 mill. kr. 52

Bilag 2 Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel Taksterne i Odense kommune Forældrebetalingen gør fortsat et mærkbart indhug i indkomsten for en typisk børnefamilie. Det gælder naturligvis navnlig, hvis der er tale om en familie med jævne indkomster. Forældrebetalingen i 2009 og 2010 i Odense kommune fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Forældrebetaling 2009 og 2010 i Odense kommune. Fuldtidstakster Fuldtidstakst 2010 Antal betalingsmåneder i 2010 Forældrebetaling omregnet til 12 mdr. 2010 Forældrebetaling omregnet til 12 mdr. 2009 Dagpleje 0-2 år, fuld tid 2.180 11 1.998 1.891 Vuggestue 2.855 11 2.617 2.537 Børnehave 1.651 11 1.513 1.471 Definition: Heldagsplads i institutioner=mindst 40 timer om ugen. I dagpleje regnes med taksten for 45-48 timer om ugen eller fuld tid. Hvis der ikke er vuggestuer, men pladser for 0-2 årige i aldersintegrerede institutioner, regnes taksten her som vuggestuetakst. Hvis der ikke er børnehaver, men pladser for børn i børnehavealderen i aldersintegrerede institutioner, regnes taksten her som børnehavetakst. Forældrebetaling i institutioner for skolebørn: SFO: Morgenpasning fra kl. 7.00: 245 kr. mdl. i 11 mdr. Eftermiddag 1.210 kr. Fuld tid fra kl. 7.00: 1.455 kr. mdl. Ekstra morgen åbning: 1/2 time: 123 kr. ekstra. 1 time: 245 kr. ekstra. Beregning af, hvad man skal tjene for at få passet børn. Bureau 2000 har for hver enkelt kommune beregnet, hvor mange penge ekstra en "almindelig børnefamilie" skal tjene, hvis den har to småbørn - ét i dagpleje/vuggestue og ét i børnehave. Der tages udgangspunkt i en familie, hvis samlede bruttoindkomst (dvs. før træk af arbejdsmarkedsbidrag) er over 501.739 kr., men hvor ingen af forældrene tjener over 423.804 kr., dvs. familien ligger over fripladsgrænsen, men betaler ikke topskat. I Odense kommune kan skatten af den sidst tjente krone beregnes således: Først trækkes et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af indkomsten. Af det beløb, der er tilbage trækkes: 53

Bundskat: 3,67 pct. Kommuneskat: 24,5 pct. Sundhedsbidrag: 8 pct. Kirkeskat: 0,68 pct. I alt skat: 36,85 pct. Samlet er der herefter 581 kr. tilbage, hvis indkomsten øges med 1000 kr. Prisen for pasning af 0-2 årige er kr. 2.257 mdl., mens det koster 1.513 kr. at få passet et barn i alderen 3-5 år. For de 0-2 årige er taksten et gennemsnit af taksten for dagpleje og taksten for vuggestuepladser vægtet med antallet af indskrevne børn i de to pasningsformer i Odense kommune i Danmarks Statistiks seneste opgørelse. Der er desuden omregnet til 12 mdr. betaling. 54

Når der skal passes to børn, gives der søskenderabat på 50 pct. for det ældste barn. Prisen for at få passet to børn er derfor (incl. søskenderabat): 2.257 kr.+ 1.513 kr. fratrukket en rabat på 50 pct. af den billigste plads. Det giver 3.013 kr. mdl. eller 36.156 kr. pr. år. For at kunne betale dette beløb skal familien pr. måned tjene 3.013 kr./0.581 = 5.185 kr. mdl., svarende til 62.220 kr. pr. år. Hvis forældrene tjener mindre end 320.000 kr. mdl., er regnestykket lidt mere indviklet, idet det såkaldte beskæftigelsesfradrag for en lønmodtager (på 4,25 pct. af indkomsten før arbejdsmarkedsbidrag) øges, indtil indkomsten når de 320.000 kr. Beregningsteknisk svarer dette til, at satserne for sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat reduceres med 4,62 pct. 17 Det betyder igen, at en familie med to børn, hvor forældrene ligger under 320.000 kr. pr. måned skal tjene 5.046 kr. ekstra for at betale for pasning af to børn. Hvis forældrene tjener mere end 377.000 kr. hver, kommer tallene også til at se anderledes ud, idet der så også skal betales topskat på 15 pct. Der bliver derfor også mindre tilbage efter skat. Beregningen bliver da således: Først trækkes et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. I det beløb, der er tilbage trækkes: Bundskat: 3,67 pct. Topskat: 15 pct. Kommuneskat: 24,5 pct. Sundhedsbidrag: 8 pct. I alt stats- og kommuneskat og sundhedsbidrag: 51,17 pct. I kommuner, hvor stats- og kommuneskatten er over det såkaldte skatteloft, nedsættes skatten til staten, så summen i stedet bliver 51,5 pct. I Odense kommune skal der i alt betales 51,17 pct. i indkomstskat. Hertil kommer kirkeskat, som ikke er omfattet af skatteloftet, og som i Odense kommune er på 0,68 pct. Den samlede skat bliver derfor 51,85 pct., når arbejdsmarkedsbidraget er betalt. Der er 443 kr. tilbage, hvis indkomsten øges med 1000 kr. For at kunne betale for to børn i pasning skal familien pr. måned tjene 3.013 kr./0.443 = 6.801 kr. mdl., svarende til 81.612 kr. pr. år. Er der i stedet tale om et børnehavebarn og et barn, der skal passes i fritidshjem eller skolefritidsordning, bliver den månedlige udgift 2.180 kr. For at have penge til denne udgift skal en familie med en indkomst under grænsen for topskat tjene 3.752 kr. mdl. ekstra for at have penge til pasningen. Ligger familien over grænsen for topskat i indkomst, skal den tjene 4.920 kr. mdl. ekstra for at have penge til pasningen. 17 Hvis lønindkomsten stiger med 100 kr., stiger den skattepligtige indkomst med 87,75 kr. (fradrag for arbejdsmarkedsbidrag + øget beskæftigelsesfradrag) og ikke med 92 kr. 87,75 kr.= 92 kr. 4,62 pct.

Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og betaler topskat Bilagstabel 2-5 viser, hvor kravene til ekstraindkomst er størst og lavest ud fra en sådan beregning. Bilagstabel 2. De 10 kommuner, hvor pasning af to småbørn kræver den største indtjening. Indkomster over 423.804 kr. for hver af forældrene Nr. Kommune Pris for pasning af 0-2 årige Indkomstkrav kr. årligt +3-5 årigt barn, kr. mdl. 1 Hørsholm 4.754 (med mad i børnehaverne) 125.928 2 Århus 4.557 (med mad i børnehaverne) 123.432 3 Brøndby 4.369 (med mad i børnehaverne) 118.608 4 Hillerød 4.344 (med mad i børnehaverne) 118.464 5 Fredensborg 4.324 (med mad i børnehaverne) 117.648 6 Glostrup 4.288 (med mad i børnehaverne) 115.368 7 Frederikssund 4.198 (med mad i børnehaverne) 115.272 8 Køge 4.172 (med mad i børnehaverne) 114.300 9 Albertslund 4.131 (med mad i børnehaverne) 112.656 10 Københavns 4.123 (med mad i børnehaverne) 110.436 Bilagstabel 3. De 10 kommuner, hvor pasning af to småbørn kræver den mindste indtjening. Indkomster over 423.804 kr. for hver af forældrene. Nr. Kommune Pris for pasning af 0-2 årige Indkomstkrav kr. årligt +3-5 årigt barn, kr. mdl. 1 Struer 2.710 (uden mad i børnehaverne) 74.244 2 Nyborg 2.705 (uden mad i børnehaverne) 74.448 3 Rebild 2.731 (uden mad i børnehaverne) 75.336 4 Brønderslev 2.744 (uden mad i børnehaverne) 75.516 5 Haderslev 2.763 (uden mad i børnehaverne) 75.864 6 Viborg 2.773 (uden mad i børnehaverne) 76.140 7 Sorø 2.811 (uden mad i børnehaverne) 77.184 8 Aabenraa 2.812 (uden mad i børnehaverne) 77.208 9 Nordfyn 2.854 (uden mad i børnehaverne) 78.360 10 Hjørring 2.841 (uden mad i børnehaverne) 78.372 56

Bilagstabel 4. De 10 kommuner, hvor pasning af et børnehavebarn og et skolebarn kræver den største indtjening. Indkomster over 423.804 kr. for hver af forældrene Nr. Kommune Pris for pasning af et Indkomstkrav kr. årligt børnehavebarn og et skolebarn 1 Århus 3.041 (med mad i børnehaverne) 82.368 2 Frederikssund 2.970 (med mad i børnehaverne) 81.552 3 Langeland 2.934 (med mad i børnehaverne) 80.928 4 Ærø 2.906 (med mad i børnehaverne) 79.980 5 Gribskov 2.911 (med mad i børnehaverne) 79.200 6 Lemvig 2.860 (med mad i børnehaverne) 78.888 7 Kolding 2.847 (med mad i børnehaverne) 78.000 8 Herlev 2.908 (med mad i børnehaverne) 77.544 9 Kerteminde 2.819 (uden mad i børnehaverne) 77.400 10 Hillerød 2.833 (med mad i børnehaverne) 77.256 Bilagstabel 5. De 10 kommuner, hvor pasning af et børnehavebarn og et skolebarn kræver den mindste indtjening. Indkomster over 423.804 kr. for hver af forældrene. Nr. Kommune Pris for pasning af et Indkomstkrav kr. årligt børnehavebarn og et skolebarn 1 Fanø 1.745 (uden mad i børnehaverne) 47.472 2 Tårnby 2.034 (uden mad i børnehaverne) 53.400 3 Aabenraa 2.019 (uden mad i børnehaverne) 55.440 4 Sorø 2.051 (uden mad i børnehaverne) 56.316 5 Dragør 2.078 (uden mad i børnehaverne) 56.544 6 Faxe 2.065 (uden mad i børnehaverne) 56.832 7 Hjørring 2.064 (uden mad i børnehaverne) 56.928 8 Furesø 2.100 (uden mad i børnehaverne) 57.264 9 Helsingør 2.097 (uden mad i børnehaverne) 57.312 10 Brønderslev 2.088 (uden mad i børnehaverne) 57.456 57

Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og ligger under topskattegrænsen Bilagstabel 6-9 viser, hvor der skal tjenes mest/mindst for at få passet to børn, hvis forældrene ligger under topskattegrænsen. Bilagstabel 6. De 10 kommuner, hvor pasning af to småbørn kræver den største indtjening. Indkomster under 423.804 kr. for hver af forældrene Nr. Kommune Pris for pasning af 0-2 årige Indkomstkrav kr. årligt +3-5 årigt barn, kr. mdl. 1 Hørsholm 4.754 (med mad i børnehaverne) 96.516 2 Århus 4.557 (med mad i børnehaverne) 94.116 3 Hillerød 4.344 (med mad i børnehaverne) 91.284 4 Fredensborg 4.324 (med mad i børnehaverne) 90.552 5 Brøndby 4.369 (med mad i børnehaverne) 90.384 6 Frederikssund 4.198 (med mad i børnehaverne) 88.992 7 Glostrup 4.288 (med mad i børnehaverne) 88.104 8 Køge 4.172 (med mad i børnehaverne) 86.916 9 Albertslund 4.131 (med mad i børnehaverne) 85.764 10 Ringsted 3.964 (med mad i børnehaverne) 85.236 Bilagstabel 7. De 10 kommuner, hvor pasning af to småbørn kræver den mindste indtjening. Indkomster under 423.804 kr. for hver af forældrene. Nr. Kommune Pris for pasning af 0-2 årige Indkomstkrav kr. årligt +3-5 årigt barn, kr. mdl. 1 Struer 2.710 (uden mad i børnehaverne) 56.448 2 Rebild 2.731 (uden mad i børnehaverne) 57.384 3 Nyborg 2.705 (uden mad i børnehaverne) 57.756 4 Viborg 2.773 (uden mad i børnehaverne) 58.680 5 Brønderslev 2.744 (uden mad i børnehaverne) 59.112 6 Haderslev 2.763 (uden mad i børnehaverne) 59.196 7 Aabenraa 2.812 (uden mad i børnehaverne) 59.196 8 Norddjurs 2.879 (uden mad i børnehaverne) 59.868 9 Hjørring 2.841 (uden mad i børnehaverne) 60.012 10 Sorø 2.811 (uden mad i børnehaverne) 60.120 58

Bilagstabel 8. De 10 kommuner, hvor pasning af et børnehavebarn og et skolebarn kræver den største indtjening. Indkomster under 423.804 kr. for hver af forældrene Nr. Kommune Pris for pasning af et Indkomstkrav kr. årligt børnehavebarn og et skolebarn 1 Langeland 2.934 (med mad i børnehaverne) 64.476 2 Frederikssund 2.970 (med mad i børnehaverne) 62.964 3 Århus 3.041 (med mad i børnehaverne) 62.808 4 Ærø 2.906 (med mad i børnehaverne) 62.040 5 Gribskov 2.911 (med mad i børnehaverne) 60.324 6 Odsherred 2.809 (med mad i børnehaverne) 60.300 7 Ringsted 2.798 (med mad i børnehaverne) 60.168 8 Kerteminde 2.819 (uden mad i børnehaverne) 60.084 9 Lemvig 2.860 (med mad i børnehaverne) 59.892 10 Hillerød 2.833 (med mad i børnehaverne) 59.532 Bilagstabel 9. De 10 kommuner, hvor pasning af et børnehavebarn og et skolebarn kræver den mindste indtjening. Indkomster under 423.804 kr. for hver af forældrene. Nr. Kommune Pris for pasning af et Indkomstkrav kr. årligt børnehavebarn og et skolebarn 1 Fanø 1.745 (uden mad i børnehaverne) 36.156 2 Tårnby 2.034 (uden mad i børnehaverne) 41.016 3 Aabenraa 2.019 (uden mad i børnehaverne) 42.504 4 Dragør 2.078 (uden mad i børnehaverne) 43.056 5 Hjørring 2.064 (uden mad i børnehaverne) 43.596 6 Slagelse 2.108 (uden mad i børnehaverne) 43.836 7 Sorø 2.051 (uden mad i børnehaverne) 43.860 8 Helsingør 2.097 (uden mad i børnehaverne) 43.992 9 Faxe 2.065 (uden mad i børnehaverne) 44.004 10 Holbæk 2.108 (uden mad i børnehaverne) 44.136 59