Årets tilsynstema 2010 og 2011 Gylleuheld

Årets tilsynstema 2010 og 2011 Gylleuheld

Årets tema 2010 og 2011 - Gylleuheld Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kommunernes indberetninger... 4 I hvilken forbindelse skete uheldene?... 4 Udbringning... 4 Pumpning mellem stald, tank og/eller gyllevogn... 5 Brud på tank, kanal, rør eller ledning... 5 Overløb af lagertank eller fortank... 6 Andre uheld... 6 Kommunernes beskrivelse af samarbejdet med landmændene... 6 Kommunernes oplysninger om samarbejdet med andre myndigheder... 7 Kommunernes vurdering af hvordan uheld kan undgås... 7 Regler indført efterfølgende... 7 Konstateret effekt på vandmiljøet... 8 Tidsforbrug i kommunernes administration og hos andre myndigheder... 8 Sanktioner efter uheldene... 9 Vidensdeling... 9 2

Indledning Miljøstyrelsen har, i forbindelse med tilsynsindberetningerne, i en række år haft et tilsynstema på henholdsvis industrivirksomheds- og landbrugsområdet. Temaet er et supplement til den lovpligtige årlige tilsynsindberetning, og hensigten er at sætte fokus på relevante og interessante miljøtilsynsemner. På landbrugsområdet var Årets tema 2010 og 2011 gylleuheld. I forbindelse med tema 2004, om kommunernes tilsyn med opbevaring af flydende husdyrgødning, indberettede kommunerne oplysninger om uheld og udslip af gylle. Efterfølgende blev det i 2007/2008 besluttet at iværksætte en række tiltag, der skulle nedbringe risikoen i forbindelse med håndtering af gylle, og dermed begrænse de deraf følgende skader på miljø og natur mest muligt. De iværksatte tiltag fokuserer særligt på indretning af gyllebeholderne og pumperne samt sikkerhedsforanstaltninger omkring beholderne. Gylleuheld kan ske i stalde, ved opbevaringsanlæg og under transport og udbringning, og det vil selv med stramningerne af sikkerheden omkring gylletankene og pumperne næppe være muligt fuldstændigt at undgå gylleudslip. Gylleuheld blev derfor valgt som tema for landbrugstilsyn 2010 og i 2011. Via kommunernes indberetning om gylleuheld, er det hensigten at få et mere præcist billede af omfanget af uheld og som led i forebyggelsen af gylleuheld et billede af, hvad de hyppigste årsager til uheld er. Årets tema Miljøstyrelsen vælger hvert år, i samarbejde med KL og kommunerne, et emne til Årets tema for virksomheds- og landbrugsområdet. Temaet berører emner, der er relevante og interessante at sætte fokus på som supplement til den lovpligtige årlige tilsynsindberetning. Det er frivilligt for kommunerne at deltage i afdækningen af Årets tema, men vi ser gerne at rigtig mange kommuner deltager for at opnå et tilstrækkeligt nuanceret billede af temaerne. Derfor søger vi også at vælge temaer, der kan bidrage til tilsynsarbejdet i kommunerne, og vi arbejder på at udforme undersøgelserne, så de er enkle at administrere. Når data til Årets tema er indmeldt, afrapporteres og offentliggøres de fundne resultater. Miljøstyrelsen bruger derefter erfaringerne i det videre arbejde indenfor de enkelte områder, og de bliver tilgængelige til videndeling på tværs af kommuner. 3

Kommunernes indberetninger Indberetning til Årets tema er frivillig. I alt 17 kommuner bidrog med indberetninger for 2010 og 28 kommuner med indberetninger for 2011. Henholdsvis 5 af disse kommuner i 2010 og 13 i 2011 oplyste, at de ikke havde haft gylleuheld det pågældende år. De samlede indberetninger for de to år omfatter 48 uheld (21 i 2010 og 27 i 2011). Fordelingen af uheld på landsdelene afspejler fordelingen af husdyrtryk i Danmark. Da indberetningerne som nævnt kun indeholder data fra 2010 og 2011, og da deltagelsen i Årets tema er frivillig, er konklusionerne i denne rapport påvirket heraf. I hvilken forbindelse skete uheldene? I spørgeskemaet til indberetningen blev der lagt op til svar på, hvor uheldet skete og hvilken form for håndtering af gyllen, der eventuelt var i gang, da uheldet skete. Størstedelen af uheldene (37) skete under en form for aktivitet med håndtering af gyllen, hovedsagelig under udbringning eller ved pumpning mellem stald og gyllebeholder eller mellem tanke. Af de 37 uheld skyldes 4 formodentlig brud, der var opstået, inden håndteringen fandt sted. I nogle tilfælde fremgår det ikke tydeligt af indberetningen, om der har været håndtering i gang, eller hvad årsagen til uheldet var. Kommunen kender måske heller ikke altid til det. De 11 uheld, der ikke skete ved håndtering af gyllen (eller hvor det ikke tydeligt fremgår), skete ved brud på gylletank eller gyllekanal, overløb pga. for fyldt beholder og overløb af andre årsager. Hovedparten af uheld under udbringning eller transport af gylle (8) er sket ved afstrømning fra marken efter udbringning. I 5 af disse tilfælde fremgår det af indberetningen, at uheldet er sket i forbindelse med udbringning på frossen jord. Af de indberettede oplysninger om uheld i tilknytning til gyllebeholder og stald ses der ikke noget tydeligt mønster i sammenhængen mellem udstyr til gyllehåndtering og uheldene. Til sammenligning med indberetninger fra 2004 (Se side 54 i rapporten Miljøtilsyn 2003 2004 ) kan nævnes, at der dengang blev indberettet 18 uheld, og at størstedelen af disse skete i forbindelse med pumpning. Udbringning Der er indberettet oplysninger om i alt 13 uheld sket under transport af gylle eller udbringning af gylle på markerne. Hovedparten af uheld under udbringning eller transport af gylle (8) er sket ved afstrømning fra marken efter udbringning. I 5 af disse tilfælde fremgår det af indberetningen, at uheldet er sket i forbindelse med udbringning på frossen jord. Af de øvrige 5 uheld skete 3 ved at traktor eller gyllevogn væltede, og de sidste 2 skete fordi hhv. at man havde glemt at lukke en hane under transport af gyllen og utæthed ved kobling mellem pumpe og gylleslange. Ved et af uheldene ved udbringning på frossen jord, var gyllevognens bom desuden svunget ud over et vandløb, så der var kommet gylle direkte i vandløbet. Størstedelen af uheldene er forekommet i de tidlige forårsmåneder, hvilket naturligt stemmer med tidspunktet, hvor størstedelen af gyllen udbringes. I 5 af uheldene vides det ikke, hvor stor en mængde gylle, der er tabt, og ved de 4 af disse tilfælde er 4

der ikke opsamlet gylle efter udslippet. I det sidste tilfælde blev der opsamlet 600 tons blandet gylle og smeltevand. I 4 tilfælde er der sket udslip af gylle til vandløb, i 9 tilfælde er der ikke konstateret udslip til vandmiljøet. De 3 af uheldene med udslip til vandløb skete ved udbringning på frossen jord. Afstanden til vandløb er oplyst til hhv. 0, 100 og 270 m i de 3 tilfælde. Det er i alle 3 tilfælde uklart, hvor stor en mængde gylle der er tabt. efter 7 af uheldene. Pumpning mellem stald, tank og/eller gyllevogn Der er indberettet oplysninger om i alt 19 uheld opstået under pumpning mellem stald, tank og/eller gyllevogn. Årsagerne til uheldene fordeler sig jævnt på brud på rør, herunder frostskader, fejl i pumpen og forglemmelser eller forkert montering af udstyr. Årsagen kendes ikke fuldt ud i alle tilfælde. Af de indberettede oplysninger ses der ikke noget mønster i sammenhængen mellem teknisk udstyr og uheldene. Tidspunkterne for uheldene koncentrerer sig i vinterhalvåret (månederne november april), hvor 11 af de indberettede uheld er forekommet. I 3 tilfælde er tidspunktet uoplyst, og 3 tilfælde er forekommet i sommerhalvåret. Mængden af spildt gylle er oplyst til mellem 1 og 250 tons. I nogle tilfælde er mængden ukendt og kommunen har ikke anført et skøn over den spildte mængde. Der er opsamlet 0 180 tons gylle efter hvert uheld. Der er sket udslip af gylle til vandmiljøet ved ca. halvdelen af uheldene (8), og i den anden halvdel (9) er der ikke konstateret udslip. Ét udslip skønnes at have været på 70 tons og ét på 5 tons. I de øvrige tilfælde skønnes udslippene at have været på 0,2 0, 5 tons. Afstanden til vandmiljøet er oplyst til mellem 20 og 1000 m i de 8 tilfælde, hvor der er konstateret udslip til vandmiljøet. efter 11 af uheldene. Brud på tank, kanal, rør eller ledning Der er indberettet oplysninger om i alt 8 uheld opstået som følge af brud på tank, gyllekanal, rør eller gylleledning. I 3 tilfælde var der tale om brud på en gylletank, og i 2 tilfælde var der gået hul på en gylleledning. De 3 øvrige tilfælde var brud på hhv. fortank, gyllekanal og rør mellem fortank og gyllebeholder. Formodede årsager til bruddene er der kun begrænsede oplysninger om, og tidspunkterne for uheldene fordeler sig over alle årstider. I ét tilfælde var mængden af spildt gylle 1800 tons, hvoraf det hele blev opsamlet igen. I de øvrige tilfælde er der oplyst en mængde spildt gylle mellem 0 og 50 tons og opsamlet mængde varierer også mellem 0 og 50 tons. I 2 tilfælde, hvor bruddet er sket i bunden af gyllebeholderen, samt ved et af bruddene på en gylleledning, er den tabte mængde ukendt. I 2 tilfælde er der sket udslip af hhv. 5 og 25 tons gylle til vandmiljøet. I de øvrige tilfælde er der ikke konstateret udslip til vandmiljøet. Afstanden til vandmiljøet er oplyst til hhv. 130 og 15 m i de 5

to tilfælde med udslip. efter 7 af uheldene. Overløb af lagertank eller fortank Der er indberettet oplysninger om i alt 5 uheld opstået pga. overløb af lagertank eller fortank. 4 uheld skete ved overløb af en gyllebeholder (lagertank), der var for fuld, og ét uheld skete ved overløb af en fortank efter kraftigt regnskyl. Tidspunkterne for uheldene fordeler sig over alle årstider. Mængden af spildt gylle er oplyst til mellem 1 og 50 tons. I et tilfælde er mængden ukendt. Der er opsamlet 0 35 tons gylle efter hvert uheld. Der er sket udslip af 0,5 1 ton gylle til vandmiljøet ved 3 af uheldene. Der er ikke konstateret udslip ved de øvrige 4 uheld. Afstanden til vandmiljøet er oplyst til mellem 50 og 200 m i de 3 tilfælde, hvor der er konstateret udslip til vandmiljøet. efter alle 7 uheld. Andre uheld 3 af de indberettede uheld kan ikke placeres under de tidligere nævnte kategorier. Ét af uheldene skete ved overflytning af gylle fra tankvognen fra et biogasanlæg til gylletanken. Tankvognens påfyldningsstuds var sat skævt hen over gylletanken, hvorved en mængde gylle var sprøjtet ud på jorden. Ved de to uheld skete der overløb i stalden pga. hhv. et sprængt vandrør og at en pumpe i stalden var gået i gang pga. storm. Mængden af spildt gylle er oplyst til mellem 2 og 20 tons. Der er opsamlet 0-15 tons gylle efter hvert uheld. Der er ikke konstateret udslip til vandmiljøet ved nogen af de 3 uheld. efter 2 af uheldene. Kommunernes beskrivelse af samarbejdet med landmændene Kun i 2011 blev kommunerne bedt om oplysninger om at beskrive samarbejdet med det pågældende landbrug, før, under og efter uheldet. For størstedelen (19) af de 27 indberettede uheld i 2011 beskrives samarbejdet med landbruget som godt eller tilfredsstillende. I 5 tilfælde er der ingen beskrivelse af samarbejdet og i 3 tilfælde har kommunen blot oplyst, at der ikke var et decideret samarbejde, at der intet var at bemærke eller at samarbejdet var uændret før, under og efter uheldet. Af indberetningerne fremgår, at landmændene generelt selv har anmeldt uheldet og selv har sørget for afværgeforanstaltninger af forskellig art for at begrænse uheldets omfang (afspærret grøfter, gravet rende til at lede gyllen væk, blokeret dræn, rekvireret slamsuger). Det fremgår ikke af nogen af indberetningerne, at samarbejdet med landbruget har forandret sig efter uheldet. Der er ingen oplysninger om hverken forværringer eller egentlige forbedringer. 6

Kommunernes oplysninger om samarbejdet med andre myndigheder Kommunerne har generelt oplyst at evt. samarbejde med andre myndigheder har været godt. Der fremgår ikke andet af væsentlig interesse herom af indberetningerne. Kommunernes vurdering af hvordan uheld kan undgås I spørgeskemaet til indberetningen blev kommunerne bedt om en vurdering af, hvordan gylleuheld kan undgås. Herunder er de indkomne svar på dette oplistet. I nogle tilfælde drejer svaret sig konkret om det aktuelle, indberettede uheld. Glemt at pumpning var i gang: Det var en menneskelig fejl. Alarmen ville kunne stoppe uheldet, så alarmer på alle gyllebeholdere ville være fint. Gylle løbet i rist og videre med drænvand: Evt. regler for regnvandsafløb på gårdspladser? Overløb af gyllebeholder ved pumpning: Overløbsalarm i gyllebeholderen ville kunne forhindre noget lignende. Utæthed ved kobling mellem pumpe og gylleslange til udlægger: Krav om 12 mdr. opbevaringskapacitet, da det ville mindske behov for flytning af gylle og dermed unødig transport. Udbringning på frossen jord: Information gerne fra landmænd, der selv vil stå frem og dele erfaringer med andre landmænd. Udbringning på frossen jord: At der overhovedet ikke udbringes på frosne snedækkede/bevoksede arealer. Brud i bunden af beholderen: Gyllealarm kunne måske have varslet uheldet noget før. Da afstanden til mosen er mere end 100 meter, og niveauforskellen er mindre end 10 meter (6 ), er der ikke krav om gyllealarm på denne beholder. Revnet gyllekanal: gyllekanal repareret. Brud på rør mellem fortank og lagertank: Sikring med barriere på trods af, at det ikke er et krav. Hul i gylleledning: Uheldige omstændigheder, kontrol. Pumpe gået i gang pga. storm: Der har været tale om uheldige omstændigheder, som det var svært at gøre noget ved. Regler indført efterfølgende Der er i de seneste år indført regler, som må forventes at bidrage til forebyggelsen af nogle af de typer gylleuheld, som er indberettet af kommunerne. Som det fremgår af afsnittet ovenfor, har kommunerne selv påpeget, at det kunne være mulige løsninger. Den 15. februar 2011 blev der i husdyrgødningsbekendtgørelsen indført krav om beholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer for visse gyllebeholdere, beliggende i nærheden af vandløb og søer. Den 1. august 2012 blev der i husdyrgødningsbekendtgørelsen indført forbud mod udbringning på vandmættede, oversvømmede, frosne og snedækkede jorde. Den 1. januar 2013 indførtes gennem beholderkontrolbekendtgørelsen en 5 års-kontrol (mod den normale 10-års kontrol) på beholdere beliggende inden for 100 meter fra vandløb og søer over 100 m². Dette skal give øget sikkerhed mod udslip til vandmiljøet. Se Miljøstyrelsens vejledning til husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om beholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer her 7

Konstateret effekt på vandmiljøet I spørgeskemaet blev kommunerne spurgt om der er nogle kendte natur- og miljømæssige følger af udslippet. Efter 18 af de 48 gylleuheld konstaterede eller skønnede kommunen, at der var sket udslip af gylle til vandmiljøet. Mængden af gylle, som har nået vandmiljøet efter udslippene, er i 11 tilfælde oplyst til op til 1 ton. Ved 3 af indberetningerne, alle efter udbringning på frossen jord, har kommunen ikke oplyst et konkret skøn. I det ene tilfælde er det oplyst, at mange tons smeltevand og gylle er opsamlet og suget op. Det vurderes, at ikke så meget er nået til vandløbet. I det andet tilfælde er det oplyst, at flere tons smeltevand og gylle sandsynligvis er løbet i vandløbet. I det tredje tilfælde er det blot oplyst, at mængden, der er nået vandmiljøet, er ukendt. Ved 4 af indberetningerne er det oplyste skøn over, hvor meget gylle der har nået vandmiljøet, opgjort som differencen mellem den tabte mængde gylle og mængden af opsamlet gylle efter uheldet. I et af disse tilfælde (uheld ved pumpning mellem fortank og lagertank) blev der opsamlet ca. 5 tons mindre end den tabte mængde, men de 5 tons skønnedes alle at være løbet til en regnvandsrist på gårdspladsen og videre til dræn, der fører til en mose. I de øvrige 3 tilfælde må den oplyste mængde betragtes som worst case -skøn. Mængde tilført vandmiljøet er i disse 3 tilfælde oplyst til hhv. 10, 25 og 70 tons. I 2 af de 18 tilfælde med udslip til vandmiljøet har kommunen oplyst, at der ikke er konstateret effekt på natur eller miljø som følge af uheldet. I 3 af de 18 tilfælde med udslip til vandmiljøet har kommunen givet oplysninger om effekt i vandløbet. Kommunernes oplysninger fra spørgeskemaet er oplistet nedenfor: Minimale mængder. Det meste blev opsamlet, og pga. den lange afstand er meget trængt ned i jorden. Der kunne kun spores meget svag koncentration i vandløbet. Ingen døde smådyr. Kraftigt regnvejr på uheldstidspunktet. Mange tons smeltevand og gylle er opsamlet og suget op. Det vurderes, at ikke så meget er nået til vandløbet. Der kunne ikke påvises påvirkning på udtagne faunaprøver, men analyse af opsamlet smeltevand fra markens "søer" viste højt indhold af ammoniak og fosfor, i en sådan grad at det vurderes at ville påvirke vandløbets næringsstofbalance, ved udløb hertil. Der var også risiko for, at overfladevandet kunne medføre akutte skader på fauna. Flere tons smeltevand og gylle er sandsynligvis løbet i vandløbet. Det blev vurderet ud fra faunaprøver, at uheldet havde påvirket vandløbet lokalt og akut, nedenstrøms for uheldet. Tidsforbrug i kommunernes administration og hos andre myndigheder Det oplyste tidsforbrug i den kommunale administration varierer mellem 1 og 50 timer med et gennemsnit på 12 timer. Kun i ét tilfælde er tidsforbruget til den kommunale administration af sagen ikke oplyst ved indberetningen. I 11 tilfælde har kommunen oplyst et skøn over tidsforbruget hos andre myndigheder end den kommunale administration (beredskab og politi). Det oplyste tidsforbrug varierer mellem 1 og 54 timer med et gennemsnit på 14 timer. I 6 tilfælde har kommunen oplyst, at der ikke har været tidsforbrug hos andre myndigheder. I 31 af indberetningerne er der ingen oplysninger om tidsforbrug hos andre myndigheder. De oplyste timeforbrug ved uheldene er ikke direkte sammenlignelige, da det er forskelligt hvordan 8

kommunerne beregner timeforbruget af assistance fra f.eks. indsatsleder, tilsyn, politi, slamsugning, gavemaskine, beredskabets mandskab mv. Sanktioner efter uheldene Der blev anvendt mindst én form for sanktion efter 34 af de 48 uheld. Sanktionerne fordeler sig på 12 henstillinger, 20 indskærpelser, 7 påbud og 9 politianmeldelser. Der kan være foretaget flere sanktioner efter samme uheld Vidensdeling Resultaterne af Årets tilsynstema afrapporteres og offentliggøres blandt andet på Miljøstyrelsens hjemmeside, og det er Miljøstyrelsens intention, at dette kan bidrage til vidensdeling blandt kommunerne. Visionerne med Årets tilsynstema er blandt andet at sætte fokus på nogle områder, hvor der er behov for videre arbejde, både i kommunerne og i Miljøstyrelsen. Landmændene kan få information hos kommunen og landbrugets rådgivere om, hvordan gylleudslip kan undgås. Hjørring Kommune og LandboNord har udgivet pjecen Gylleudslip Nej tak, der kan ses på Hjørring Kommunes hjemmeside. 9