2010/1 LSF 106 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober Fremsat den 12. januar 2011 af kulturministeren (Per Stig Møller) Forslag.

Relaterede dokumenter
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0836 Offentligt

2007/2 LSF 22 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli Fremsat den 28. november 2007 af kulturministeren (Brian Mikkelsen) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af arkivloven

Høringsliste vedr. forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

2013/1 LSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Høringsliste. Udkast til bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Bemærkninger til lovforslaget

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (forlængelse af revisionsklausul)

Høringsliste. Ophavsretspakke II

Høringsliste. Ophavsretspakke II. Høring over Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Høringsliste vedrørende mediebranchens erfaringer med mediestøtteordningen

Høringsliste - Høring over Europa-Kommissionens forslag til forordning om programmet Et Kreativt Europa

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Forslag. Lov om ændring af arkivloven

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Til Folketingets Europaudvalg 13. oktober 2008

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

STYRELSEN. Høringsliste

2007/2 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli Fremsat den 12. marts 2008 af videnskabsministeren (Helge Sander) Forslag.

Høringsliste. Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.) 9.

2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler. Lovforslag nr. L 58 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for

Forslag. Lov om ændring af lov om fødevarer

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

U d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

INDSAMLING OG BEVARING AF DANSKE COMPUTERSPIL

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om Statstidende

Forslag. Lov om ændring af arkivloven

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)

Forslag. Lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed

2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni Forslag. til. (Digital kommunikation i sager om specialpædagogisk støtte)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

UDKAST 14. oktober Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

Forslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af love om ændring af lov om luftfart

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

2012/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni Forslag. til

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om film

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag.

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag

Ændring af arkivloven

Forslag. Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

Notat. Kommenteret høringsnotat vedr. bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn

2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

2007/2 LSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september Fremsat den 27. februar 2008 af kulturministeren (Brian Mikkelsen) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

2017/1 LSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april Fremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag.

Forslag. Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata

Bemærkninger til lovforslaget

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

29. juli 2014 Vedr. afrapportering af projektet Fremfinding og tildeling af PID er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.

Forslag. Lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber

Transkript:

2010/1 LSF 106 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-024520 Fremsat den 12. januar 2011 af kulturministeren (Per Stig Møller) Forslag til Lov om ændring af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale (Ophævelse af revisionsklausul) 1 I lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale, som ændret ved lov nr. 89 af 20. februar 2008, foretages følgende ændring: 1. 22, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. 2 1

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 2. Gældende ret 2.1. Revision af pligtafleveringsloven 2004 2.2. Forlængelse af revisionsklausulen 2008 2.3. Lovens øvrige områder 3. Lovforslaget 3.1. Udredningen 3.2. Datatilsynet 3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Høring 10. Sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund Formålet med lovforslaget er at ophæve revisionsklausulen 22, stk. 2, i lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale (pligtafleveringsloven). Pligtaflevering indebærer, at der skal afleveres eksemplarer af offentliggjorte værker til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket (pligtafleveringsinstitutioner), som bevarer eksemplarerne i et arkiv for eftertiden. Ved lov nr. 1439 af 22. december 2004, som trådte i kraft 1. juli 2005, blev der gennemført en revision af pligtafleveringsordningen. Pligtafleveringsloven kom herefter også til at omfatte dansk materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet, der ved en automatiseret proces jævnligt kopieres til et elektronisk arkiv (Netarkivet), hvor materialet opbevares for eftertiden. Revisionsklausulen vedrører spørgsmålet om adgang til Netarkivet. I dag kan der alene opnås adgang til Netarkivet til forskningsbrug. Denne begrænsede adgang skyldes, at Netarkivet kan indeholde følsomme personoplysninger, og at disse følsomme personoplysninger ikke umiddelbart kan udskilles fra det materiale, der ikke indeholder følsomme personoplysninger. I loven fra 2004 blev der indsat en revisionsklausul i 22, stk. 2, så det kunne undersøges, om det var muligt at gøre Netarkivet tilgængeligt til andet end forskningsformål ved at identificere og afskærme det materiale i Netarkivet, der ikke indeholder følsomme personoplysninger. Pligtafleveringsinstitutionerne har på baggrund af dette udarbejdet en udredning, der forholder sig til muligheden for at skabe en øget adgang. Udredningen har været forelagt Datatilsynet. På baggrund af udredningen og Datatilsynets bemærkninger hertil er det Kulturministeriets vurdering, at det på nuværende tidspunkt stadig ikke er teknisk muligt at skabe en løsning, hvormed der kan tilvejebringes sikkerhed for, at der ikke findes følsomme personoplysninger i det materiale i Netarkivet, der eventuelt skulle gives adgang til. 2

Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at revisionsklausulen ophæves. 2. Gældende ret 2.1. Revision af pligtafleveringsloven i 2004 Lovrevisionen i 2004 havde på baggrund af anbefalingerne i»udredning om bevaring af kulturarven«(kulturministeriet 2003) til formål at modernisere grundlaget for pligtafleveringsordningen især på det elektroniske område og at samle reguleringen af pligtafleveringsområdet under én lov. Pligtafleveringsordningen skulle herefter også omfatte materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet (internettet). Pligtafleveringsordningen omfatter således efter lovrevisionen i 2004 følgende hovedområder: Værker udgivet i eksemplarform. Materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet (internettet). Radio- og fjernsynsprogrammer. Film produceret med henblik på offentlig forevisning. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket virker i samarbejde som pligtafleveringsinstitution for internetmaterialet, og institutionerne har udviklet et system til indsamling (høstning) og arkivering af materialet fra internettet til det såkaldte Netarkiv, hvor det opbevares. Netarkivet består for størstedelens vedkommende af ikke-følsomme personoplysninger, jf. persondatalovens 6. Det indeholder imidlertid også følsomme personoplysninger. Disse følsomme personoplysninger kan ikke umiddelbart udskilles fra det øvrige materiale, således at der kun gives adgang til ikke-følsomme personoplysninger. På denne baggrund vurderede Kulturministeriet efter inddragelse af Datatilsynet i 2004, at det var mest hensigtsmæssigt at betragte hele Netarkivet som følsomt, indtil det måtte blive muligt at isolere følsomme personoplysninger. De vilkår, der gælder for at få adgang til Netarkivet, blev således dem, der gælder for følsomme personoplysninger. Der gives adgang til Netarkivet efter reglerne i ophavsretsloven og 10 i lov om behandling af personoplysninger. Sidstnævnte bestemmelse indeholder mulighed for, at der kan gives adgang til følsomme personoplysninger, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne. Under lovbehandlingen i 2004 blev det overvejet, om der kunne skabes en mulighed for at isolere de personfølsomme dele af Netarkivet, således at der eventuelt ville kunne gives adgang til brug af Netarkivet til andre formål end forskningsformål. Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der stillet spørgsmål til ministeren om blandt andet begrænsningen i adgangen til Netarkivet. Af ministerens svar på spørgsmål 4 (L77-bilag) til Folketingets Kulturudvalg fremgik det, at pligtafleveringsinstitutionerne for at lette adgangen til arkivet vil søge at udarbejde procedurer, der kan identificere materiale, der ikke indeholder følsomme personoplysninger. Dette materiale vil være offentligt tilgængeligt på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. For at sikre en opfølgning heraf blev der tilføjet en revisionsbestemmelse i pligtafleveringslovens 22, stk. 2, hvorefter kulturministeren skulle fremsætte forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-08. 2.2. Forlængelse af revisionsklausulen i 2008 22, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 89 af 20. februar 2008, således at kulturministeren skulle fremsætte forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2010-2011. 3

Udskydelsen af revisionsklausulen skete på baggrund af, at det havde været nødvendigt for pligtafleveringsinstitutionerne i de første år efter etableringen af Netarkivet at koncentrere kræfterne om opbygning og drift samt løsning af de mange tekniske problemer i denne forbindelse. Det ansås herefter for nødvendigt at gennemføre en nærmere analyse, også med inddragelse af internationale erfaringer, vedrørende mulighederne for at afgrænse følsomme personoplysninger, jf. 7 og 8 i persondataloven, før en eventuel indholdsmæssig revision af loven kunne overvejes. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket oplyste, at baseret på den forholdsmæssigt store mængde data, der er blevet indsamlet i Netarkivet, ville det være muligt at udarbejde en analyse af, hvilke former for følsomme personoplysninger der findes i Netarkivet, hvilken sammenhæng, de indgår i, og hvordan de i givet fald kan findes. På baggrund af søgninger og undersøgelser i Netarkivet ville det blive analyseret, om det er muligt at afgrænse følsomme personoplysninger, ligesom problemets omfang i det faktisk indsamlede materiale ville blive undersøgt. Kulturministeriet var indstillet på at fremme gennemførelsen af denne udredning. Revisionen af loven blev på den baggrund forlænget til folketingsåret 2010-2011. 2.3. Lovens øvrige områder I forbindelse med lov nr. 89 af 20. februar 2008 vurderede pligtafleveringsinstitutionerne, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for en indholdsmæssig revision af loven. Kulturministeriet delte denne vurdering. 3. Lovforslaget 3.1. Udredningen Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har udarbejdet en udredning med et forslag til differentieret adgang til Netarkivet. Forslaget tager udgangspunkt i den oprindelige idé, omtalt i punkt 5.5.5b i de alm. bemærkninger til lovforslag nr. L 77 fremsat den 4. november 2004, nemlig at der skelnes mellem hjemmesider, hvor følsomme personoplysninger erfaringsmæssigt kan forekomme, og hjemmesider, der må antages ikke at indeholde følsomme personoplysninger. Materiale, der hidrører fra sidstnævnte, vil efter forslaget blive indekseret særskilt, således at adgangen til materiale hidrørende fra disse hjemmesider kan afgrænses fra Netarkivets øvrige indhold. Som en ekstra sikkerhed foreslås det, at data fra de udvalgte hjemmesider skal gennemsøges for cprnumre og andre personoplysninger, der kan være følsomme, og at brugeren forhindres i at kunne søge på tværs af hjemmesider eller dele af hjemmesider. Forslaget består af følgende elementer: Der gives kun adgang til udvalgte hjemmesider og kun fra Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets læsesale med særligt sikret udstyr, således at institutionerne selv vil have kontrol over de programmer og redskaber, der anvendes til at søge i Netarkivets data. Fritekstsøgning på tværs af domæner forhindres. Pligtafleveringsinstitutionerne screener Netarkivet for cpr-numre. Netarkivet etablerer et beredskab, således at man kan blokere for adgang til de følsomme personoplysninger, der bliver opdaget. Pligtafleveringsinstitutionerne vil ydermere forhindre uheldig sammenstilling af personlysninger ved at screene problematiske filtyper. Det er pligtafleveringsinstitutionernes vurdering, at der på længere sigt vil være tale om følgende udviklingsmuligheder af Netarkivet til gavn for borgerne: 4

Permanent adgang til alle offentlige hjemmesider publiceret af Centraladministrationen (ministerier og styrelser) gennem et åbent netarkiv for dette materiale. Netarkivet vil kunne iværksætte en lignende service som den, det engelske nationalarkiv tilbyder den engelske centraladministration, nemlig at høste alle de offentlige hjemmesider 2-4 gange om året og installere et program, der, i tilfælde af at en side ikke længere findes på ministeriets eller styrelsens side, henviser til siden i Netarkivet. Borgerne vil dermed altid have adgang til de oplysninger, det offentlige udgiver til borgerne, og det enkelte ministerium eller den enkelte styrelse skal ikke vedligeholde et stort arkiv, men kan nøjes med at publicere kurante oplysninger på deres domæner. En nationalbibliografisk fortegnelse over domæner, der er indsamlet til Netarkivet, vil kunne genereres årligt og publiceres efter screening for cpr-numre i domænenavnet. Dermed får borgerne en oversigt over domæner, der indsamles som dokumentation af kulturarven. Kontrol af offentlige og private sider for cpr-numre som indtægtsdækket virksomhed. Netarkivet vil kunne tilbyde en service, der i de fleste tilfælde vil kunne sikre, at cpr-numre ikke ved en fejltagelse offentliggøres. Pligtafleveringsinstitutionernes konklusion er blandt andet, at en offentlig adgang til dele af Netarkivet primært vil tjene dokumentationsformål, såfremt borgere har behov for at undersøge, hvad der har været offentliggjort på de hjemmesider, der er omfattet af ordningen. Efterhånden som Netarkivet får erfaringer med automatisk screening af data, der kan ses på pligtafleveringsinstitutionernes læsesale, vil andre domæner blive testet og hvis de kan henregnes som sikre indgå i den del af Netarkivet, der er tilgængelig på læsesalene. På sigt bør der gives adgang fra andre offentlige bibliotekers læsesale under forudsætning af, at der kan etableres de samme sikkerhedsforanstaltninger som på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. I udredningen understreges det dog, at uanset hvilke sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedsprocedurer man indfører, for at sikre at der ikke i den offentligt tilgængelige del af Netarkivet findes følsomme persondata, vil det ikke kunne garanteres, at sådanne ikke kan forekomme og vil kunne blive fundet. 3.2. Datatilsynet Pligtafleveringsinstitutionerne har forelagt udredningen for Datatilsynet. Datatilsynet er på baggrund af en gennemgang af udredningen betænkelig ved den påtænkte løsning. Der er efter Datatilsynets opfattelse så mange ubekendte forhold, herunder af teknisk karakter, at man på forhånd må betvivle, om den skitserede løsning kan leve op til kravene i persondataloven. Datatilsynet har blandt andet udtrykt bekymring over udredningens forslag om differentieret adgang til Netarkivet. Bekymringen skyldes blandt andet, at følsomme personoplysninger ikke med sikkerhed kan isoleres fra andre data. 3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag På baggrund af Det Kongelige Bibliotek og Statsbibliotekets udredning, sammenholdt med bemærkningerne fra Datatilsynet, vurderer Kulturministeriet, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at arbejde for en øget adgang til Netarkivet. Datatilsynet har udtrykt bekymring over den i udredningen foreslåede løsning med differentieret adgang til Netarkivet, da det med differentieret adgang stadig ikke kan garanteres, at der ikke videregives følsomme oplysninger. Det kan blandt andet føre til, at Netarkivet risikerer at blive erstatningsansvarligt for uberettiget behandling af følsomme personoplysninger. Derudover er der et ressourcehensyn at tage vedrørende omkostningerne til blandt andet administration og screening af Netarkivet for følsomme oplysninger, set i forhold til, hvor mange borgere der vil benytte sig af en øget adgang til Netarkivet. 5

Disse overvejelser forventes at være relevante i en række år fremover, indtil blandt andet de teknologiske muligheder for at screene og sortere i indholdet fra internettet udvikles. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvorvidt og hvornår dette er teknisk muligt. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt at ændre revisionsbestemmelsen til et senere tidspunkt. På denne baggrund er det Kulturministeriets vurdering, at revisionsbestemmelsen bør ophæves fra pligtafleveringsloven. Det understreges dog, at såfremt det teknisk bliver muligt i fremtiden at differentiere hjemmesider samt at screene hjemmesider, således at der kan tilvejebringes fornøden sikkerhed for, at der ikke forefindes følsomme personoplysninger på hjemmesiderne, vil Kulturministeriet tage vurderingen op til revision. Det er derudover Kulturministeriets vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke i øvrigt er behov for en revision af loven. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser. 9. Høring Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Canal Digital, Copy-Dan, Den Danske Forlæggerforening, Danmarks Biblioteksforening, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danske Specialmedier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forfatterforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Spilråd v/formand Thomas Vigild, Danske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDJO, Den Danske Boghandlerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek, DIFO (Dansk Internet Forum), Docent Thomas Riis, Domstolsstyrelsen, DR, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Internetmedier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Færøernes Hjemmestyre, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, IFPI Danmark, IT-Brancheforeningen, ITEK, IT- og Telestyrelsen, KODA, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer KUR, Kunstrådet, Kunststyrelsen, Landsforeningen til bevaring af fotografier og film, Multi Medie Foreningen, Nationalmuseet, Nordisk Copyright Bureau, NOTA, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksifor- 6

eningen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Producentforeningen, Professor Mads Bryde Andersen, Professor Niels Ole Finnemann, Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Samrådet for Ophavsret, Spilmuseet, Statsbiblioteket, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Teknologirådet og Telekommunikationsindustrien. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske og administrative Ingen Ingen konsekvenser for det offentlige Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Til nr. 1 ( 22, stk. 2) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Det følger af den nuværende 22, stk. 2, at forslag om revision af loven skal fremsættes senest i folketingsåret 2010-2011. Bestemmelsen foreslås ophævet. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. 7

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale, som ændret ved lov nr. 89 af 20. februar 2008, foretages følgende ændring: 22. - - - 1. 22, stk. 2, ophæves Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag om Stk. 3 bliver herefter stk. 2. revision af loven senest i folketingsåret 2010 8