SIDE 1 AF 20 Adresse: Holger Danskes Vej 108 Postnr./by: 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-086547-001 Energikonsulent: Poul Richard Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 181.764 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-02-2008-31-01-2009 311,57 MWh fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 2 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 37 kwh el 25,43 MWh fjernvarme 21 kwh el 14,16 MWh fjernvarme 11.000 kr. 112.300 kr. 10,2 år 6.200 kr. 95.000 kr. 15,6 år 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 5 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 40 kwh el 26,83 MWh fjernvarme 23 kwh el 15,52 MWh fjernvarme 11.600 kr. 120.200 kr. 10,4 år 6.700 kr. 104.600 kr. 15,6 år
SIDE 2 AF 20 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 34.544 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 240 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 34.784 kr./år Investeringsbehov 431.975 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og
SIDE 3 AF 20 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Udvendig efterisolering af ydervæggen med 100 mm facadebatts 48 kwh el 32,67 MWh fjernvarme 14.100 kr. 6 Udvendig efterisolering af ydervæggen med 100 mm 44 kwh el 29,54 MWh fjernvarme 7 Efterisolering af let væg mod uudnyttet loftsrum 1 kwh el 0,73 MWh fjernvarme 12.800 kr. 400 kr.
SIDE 4 AF 20 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er i en udemærket energimæssig stand, set i forhold til andre ejendomme af samme type og alder. Bygningerne har fået udskiftet alle vinduer monteret med energiruder tilbage i 1993 og varmeinstallationen er renoveret 1995, men der udover er der ikke fortaget yderligere energimæssige tiltag på bygningen. Beregninger viser, at de største varmetab forløber gennem de uisoleret etageadskillelser til uopvarmede loftsrum og gennem ydervæggen til gården. Vi anbefaler derfor, der fortages en efterisolering mod loft- og kælderrum samt en facadeisolering mod gården. Før en efterisoleringen igangsættes, skal der altid fortages en konkret vurdering af fugtforhold i bygningskonstruktionen. Af hensyn til det arkitektoniske udtryk, har vi valgt ikke at beregne energibesparelsesforslag der omfatter facaden mod gaden. Alle ejendomme, opført før 1940, i Frederiksberg Kommune er blevet registreret og bedømt ud fra arkitektoniske, kulturhistoriske, miljømæssige, originalitetsmæssige og tilstandsmæssige værdier. En del ejendomme er endvidere omfattet af en tinglyst facadecensur. Den skal sikre, at huse af høj arkitektonisk kvalitet ikke forsimples ved uigennemtænkte løsninger. Oplysning om bevaringsværdier og eventuel facadecensur kan hentes i kommunen. Energimærke og skalaværdi. Skalaværdien af et energimærke er et resultat af en standardiseret beregningsmodel. Alt efter beboersammensætningen kan det faktiske forbrug godt afvige fra det beregnet forbrug. Ved at anvende en standardiseret beregning kan alle beboelsesejendomme umiddelbart sammenlignes. Alternativ energi og vedvarende energi. Pga. den meget lave energipris på fjernvarmen er det pt. ikke umiddelbart rentabelt at skifte til en alternativ energiform. Der ses eksempler på, at enkelt boligforeninger opsætter solpaneler til at fremstille elektrisk energi. Implemteres alternativ energi vil dette have en positiv virkning på energimærkets skalværdi.
SIDE 5 AF 20 Energimærket er udarbejdet for ejendommen Holger Danskes Vej 108, 2000 Frederiksberg. Ejendommen omfatter 2 bygninger med ialt 4 opgange på adresserne; Holger Danskes Vej 108, Nrd.Fasanvej 110, Nrd.Fasanvej 120 og Kong Georgs Vej 81. De enkelte lejligheders private el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Ejendommen har ikke ført driftsjournaler. Det er lovpligtigt for beboelsesejendomme (afdelinger) over 1000 m², at føre en driftsjournal over de tekniske anlæg. Derudover skal der fortages en månedlig registrering af varmeforbrug, vand og fælles elektricitet (fællesarealer og teknik). Bygningen anvendes til beboelse. Bygningen anvendes til beboelse og erhverv. Bygningen grundplan er opmålt på tegning "Nrd.Fasanvej 110 - Holger Danskes Vej 108" nr. (59) 3.12 af 26. juni 1995. Mål på tegning er kontrolmålt ved bygningsgennemgangen. Grundplan af bygningen udgør 295 m², hvilket sammen med beboelseareal af udnyttet loftrum 49 m² giver et opvarmet etageareal på 1524 m². Det opvarmet etageareal defineres, som mål til yderside af ydervægge og midt i skillevægge. I rum med skråvægge er etagearealet defineret til skærende plan for tagfladen 1,50 meter over gulv. Bygningen grundplan er opmålt på tegning "Kong Georgs Vej 84 - Nrd.Fasanvej 120" nr. (59) 3.02 af 26. juni 1995. Mål på tegning er kontrolmålt ved bygningsgennemgangen. Grundplan af bygningen udgøre 322 m², hvilket sammen med beboelseareal af udnyttet loftrum 55 m² giver et opvarmet etageareal på 1665 m². Nrd.Fasanvej 120 st.th er en erhvervslejlighed med et tinglyst areal på 188 m² Det opvarmet etageareal defineres, som mål til yderside af ydervægge og midt i skillevægge. I rum med skråvægge er etagearealet defineret til skærende plan for tagfladen 1,50 meter over gulv. De oplyste forbrug er fundet af udskrifter fra forsyningsselskabet. Det samlede årlige vandforbrug for ejendommen er 2277 m³ (2008-2009).
SIDE 6 AF 20 Bygningens vandforbrug er målt til 1143 m³, i perioden 1. februar 2008-31. januar 2009. Bygningens elforbrug er målt til 3601 kwh, i perioden 1. maj 2008-9. februar 2009 Bygningens vandforbrug er målt til 1132 m³, i perioden 1. februar 2008-31. januar 2009. Bygningens elforbrug er målt til 4136 kwh, i perioden 1. maj 2008-9. februar 2009
SIDE 7 AF 20 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Lofter og udnyttede tagrum. Loft mod uopvarmet tagrum er uisoleret. Etageadskillelsen er brædder på et bjælkelag med lerindskud. Hvor tagrummet anvendes til beboelse er skråvægge og vægge mod uopvarmede loftrum isoleret med ca. 200 mm mineraluld. Forslag 1: Efterisolering af loft med 300 mm mineraluld. Depotrum og skillevægge fjernes. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. reetablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Lofter og udnyttede loftrum. Loft mod uopvarmet det tagrum er uisoleret. Etageadskillelsen er brædder på et bjælkelag med lerindskud. Udnyttet tagrum. Skråvægge og væg mod uopvarmede loftsrum er isoleret med ca 200 mm mineraluld. Isoleringen over de udnyttede beboelseslejligheder ligger dårligt. For at kunne opnå et tilfredstillende isoleringsevne skal isoleringen stødes op mod hinanden. Forslag 4: Forslag identisk med overstående forslag nr. 1 Efterisolering af loft med 300 mm mineraluld.
SIDE 8 AF 20 Ydervægge Status: Ydervægge er massive teglstensvægge med pudsede flader. Konstruktionen for ydervæggen (mursøjler) Stue og 1.sal: 2½ sten, ca. 60 cm tykkelse. 2. - og 3.sal: 2 sten, ca. 48 cm tykkelse 4. sal: 1½ sten, ca. 36 cm tykkelse Radiatornicher mellem mursøjler er opbygget af 1 sten massiv tegl, ca. 24 cm. Radiatornicher til gaden er isoleret indvendigt med 100 mm rockwool, afsluttet med en plade mod radiator. Gavl ydervægge skønnes at være 1½ stens massiv teglvæg, ca. 36 cm. Forslag 3: Udvendig efterisolering af ydervæggen med 100 mm facadebatts Som forslag kan ydervæggen efterisoleres med 100 mm facadebatts, hvor efterisoleringen afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Løsningen kræver at vinduerne skal flyttes med ud i facaderne. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Som alternativ kan ydervæggene efterisoleres indvendigt men vi vil ikke tilråde denne løsning, da det kan give problemer med fugtophobning i ydervæggen. Status: Ydervægge er massive teglstensvægge og konstruktionen er identisk med bygningen Holger Danskes Vej 108. De udnyttedet loftrum, der er ombygget til beboelse har en indervæg mod det uudnyttede loftrum. Væggen er opbygget, som en let væg med bare 100 mm isolering. Forslag 6: Forslag 7: Samme forslag med udvendig efterisolering af gavl og facade, som for bygningen Holger Danskes Vej 108 Indvendig efterisolering af indervæggen mod det uopvarmede loftrum. Der opsættes yderligt 100 mm isolering, som afsluttes med gips.
SIDE 9 AF 20 Vinduer, døre og ovenlys Status: Hoveddørene til gaden er fra de oprindelige fra opførelsestidspunktet. Dørene er monteret med et lags glas. Bygningen har de klassiske Dannebrog vinduer, som er monteret med 2-lags energiruder. Vinduerne er udskiftet i 1993 og i god stand. Vinduer i tagfladen er som Velux, monteret med 2-lags lavenergiglas. Status: Hoveddørene til gaden er fra de oprindelige fra opførelsestidspunktet. Dørene er monteret med et lags glas. Bygningen har de klassiske Dannebrog vinduer, som er monteret med energiruder. Vinduerne er udskiftet i 1993 og i god stand. Vinduer i tagfladen er som Velux, monteret med lavenergiglas.
SIDE 10 AF 20 Gulve og terrændæk Status: Gulv mod kælder. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. Forslag 2: Da der er lerindskud i etageadskillelse mod uopvarmet kælder, kan der ikke indblæses mineraluldsgranulat. Alternativt foreslås et nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse. Den nedhængte loftskonstruktion udføres med en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen, 100 mm mineraluld mellem nye bjælker samt afslutning med godkendt beklædning. Placering og udførelse af dampspærre bør vurderes nærmere inden arbejdet i gangsættes. Dette forslag kræver at alle depotrum og skillevægge fjernes. Det er nogle steder vanskeligt, at fortage denne efterisolering p.g.a. installationer, der er ophæng på eksisterende etageadskillelse. Skal efterisoleringeren udføres under hele etageadskillelsen vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Status: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført identisk som Holger Danskes Vej 108. Dog er ca. 1/6 af arealet efterisoleret med 100 mm mineraluld, som er oplagt mellem bjælker. Forslag 5: Samme besparelsesforslag som nr. 2 Efterisolering af etageadskillelse
SIDE 11 AF 20 Kælder Status: Kælderen er uopvarmet og anvendes primært til opbevaring. Der forfindes et lille fællesvaskeri for beboerne i Holger Danskes Vej 108 & Nrd. Fasanvej 110. Elektricitet til vaskemaskiner indgår ikke i ejendommens energimærke. Status: Kælderen er uopvarmet og anvendes til opbevaring. Der findes et fælles vaskeri med ældre vaskemaskiner, der ikke anvendes. Ventilation Ventilation Status: Bygningen ventileres naturligt. Boligerne ventileres vha. oplukkelige vinduer og yderdøre. Enkelte vinduer er monteret med spalteventiler, der tillader ventilation ved lukket vinduer. Bygningen er skønnes som normal tæt. Alle fuger og tætningslister ved vindues- og døråbninger er intakte. Status: Bygningen ventileres naturligt. Boligerne ventileres vha. oplukkelige vinduer og yderdøre. I øvrigt identisk med Holger Danskes Vej 108
SIDE 12 AF 20 Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med en isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmeanlægget styres og reguleres af et klimastatanlæg, der ved hjælp af en udetemperaturføler giver en klimakompenceret fremløbstemperatur til bygningens radiatoranlæg. Ved hjælp af en urstyring kan fremløbstemperaturen automatisk nedsættes om natten. I følge BBR-meddelsen har 2 lejligheder opstillet en funktionsdygtig brændeovn. Brændeovne indgår ikke i ejendommens energimærke (energiberegning) Status: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er identisk med varmeanlægget i kælderen under Holger Danskes Vej 108.
SIDE 13 AF 20 Varmt vand Status: Det varme brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder på 800 liter, som er isoleret med 100 mm minraluld. Ved behov for varmt brugsvand, vil fjernvarmen gennemstrømme beholderens varmespiral. Mængden af fjernvarme styres af varmeautomatikken. Bygningens gennemsnitlige varmtvandsforbrug antages til at være ca. 200 liter/m² år. Det varme brugsvand cirkuleres kontinuert fra varmtvandsbeholderen ud gennem det varme brugsvandsanlæg til fjerneste tappested og tilbage til varmtvandsbeholderen. Til dette formål anvendes en brugsvandscirkulationspumpe - fabrikat Grundfos Alpha pro, som er indstillet med konstant omløbshastighed trin 3. Vandrørene fra varmecentralen til tappestederne er udført i rustfrie stålrør. Rørene er isoleret med lamelmåtte afsluttet med en plastfolie. Isoleringstykkelser 1"/30 mm, 3/4" 20 mm. Isoleringen er i god stand. Der findes enkelte uisoleret rørstykker og reguleringsventiler der bør isoleres. Enkelte steder kan forekomme uisolerede varmtvandsrør gennem lejlighederne. Disse skal isoleres af hensyn til varmetab. Statens serumsinstitut anbefaler en minimum vandtemperatur på 50 C - overalt i varmtvandsanlægget. Koldtvandsrør skal også isoleres af hensyn til vandkvaliteten. Ved temperaturer over 20 C, kan der opblomstre uønskede bakterier. Status: Varmtvandsanlægget er identisk med anlægget Holger Danskes Vej 108. Fordelingssystem Status: Bygningens radiatoranlæg er udført som et 2-strengs anlæg. Centralvarmevandet cirkuleres i radiatoranlægget vha. en pumpe. Cirkulationspumpen er fra Grundfos type UPE 32-120, og tilpasser automatisk tryk og vandmægder efter varmebehovet. Varmefordelingsrør til radiatoranlægget er føres i kælderen til de lodrette stigstrenge der føres op gennem lejlighederne.
SIDE 14 AF 20 Varmefordelingsrør er udført i stålrør, isoleret med lamelmåtte og afsluttet i plastfolie. Rørene er isoleret med isoleringstykkelser efter rørdimension: 2"/60 mm, 1½"/30 mm 1"/20 mm Isoleringen er i god stand. Status: Samme forhold, som for Holger Danskes Vej 108 Automatik Status: Automatik til varme- og varmtvandsanlægget. For at kunne regulere vandtemperaturene i anlæggene anvendes et klimastatanlæg SigmaGyr RVL55, med tilhørende udeføler. Klimastaten har 2 kredse en til radiatoranlægget og en til varmtvandsanlægget. Fremløbstemperatur i radiatoranlægget styres efter udetemperaturen og i selve boligerne styres rumtemperaturen af radiatorventilernes indstilling. Status: Samme forhold, som for Holger Danskes Vej 108 Vedvarende energi Solvarme Status: Da ejendommen har et lavt vandforbrug og fjernvarmen er billig ser vi det ikke rentabelt at etablerer et solvarmeanlæg.
SIDE 15 AF 20 El Belysning Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Det anbefales, at eksisterende udskiftes til lavenergi armaturer med PL-rør eller lignende lavenergi lys. Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Ligesom for Holger Danskes Vej, forslår vi udskiftning af lysarmaturer. Vand Toiletter Status: Boligerne har vandbesparende 2 skyls toiletter. Status: Boligerne har vandbesparende 2 skyls toiletter. Armaturer Status: Størstedelen af boligerne har monteret vandbesparende 1. grebs armaturer og termostatiske bruse blandingsbatterier. Status: Mange af boligerne har monteret vandbesparende 1. grebs armaturer og termostatiske bruse blandingsbatterier.
SIDE 16 AF 20 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1897 År for væsentlig renovering: 1990 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Brændeovn Boligareal ifølge BBR: 3001 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 188 m² Opvarmet areal: 3189 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal i BBR-ejeroplysningsskemaet svarer ganske godt med det opmålte areal. Af BBR-registreringen fremgår det, at bygningens areal er 1454 m², excl. kælder og tagetage. Bygningens opvarmede etageareal er opmålt til 1524 m², excl. kælder og tagetage. Af BBR-registreringen fremgår det, at bygningens areal er 1561 m², excl. kælder og tagetage. Bygningens opvarmede etageareal er opmålt til 1665 m², excl. kælder. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 428,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 51.821,25 kr. pr. år
SIDE 17 AF 20 Sådan opgøres varmeregningen Varmeregnskabet udarbejdes af Ista Danmark A/S, Brydehusvej 13, 2750 Ballerup. Beboerne afregnes efter forbrug og en fordelingsnøgle. Et varmeregnskab udarbejdes på baggrund af en varmetabsberegning for bygningen. Der fortages derefter en korrektion for de forskellige lejlighedstyper og udsat beliggenhed. Når der fortages en efterisolering af ejendommen, skal fordelingsnøglen ændres. Der udarbejdes et fælles forbrugsregnskab for hele foreningen. Der udarbejdes et fælles forbrugsregnskab for hele foreningen. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 77 4.600 kr. 95 5.700 kr. 72 4.300 kr. 79 4.700 kr. 70 4.200 kr. 100 6.000 kr. 118 7.100 kr. 69 4.100 kr.
SIDE 18 AF 20 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 67 4.000 kr. 76 4.600 kr. 150 9.000 kr. 75 4.500 kr. Erhverv, bruttoareal til fordeling af ejendommens 188 11.200 kr. 76 4.600 kr. 130 7.800 kr. 76 4.600 kr. 154 9.200 kr.
SIDE 19 AF 20 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk
SIDE 20 AF 20 Energikonsulent Firma: Ai-energi as Adresse: Refshalevej 147 1432 København K Telefon: 32680950 E-mail: prj@ai-energi.dk Dato for bygningsgennemgang: 07-07-2010 Energikonsulent nr.: 103290 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.