Eksamens- og prøveinformation

Eksamens- og prøveinformation til 3g. 2015 1 Antal eksaminer: Prøvefagsudtræk: Udtræk for 1. og 2.g. Offentliggørelse: Kommunikation i eksamensperioden: Mundtlige eksaminer: Skriftlige eksaminer: De vigtigste regler ved skriftlig eksamen: Edb/elektroniske hjælpemidler ved skriftlig eksamen: Opstilling/Nedtagning af PC: Anden relevant information På de flg. sider er der information om, de for dig relevante forhold, vedrørende: Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. (gå til) Fagenes prøveform og bedømmelses kriterier. (gå til) Love og bekendtgørelser mv.: Eksamensbekendtgørelsen. (gå til) Karakterbekendtgørelsen (gå til) Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver (gå til) Link-samling (gå til)

Antal eksaminer: Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst 8 prøver og et studieretningsprojekt. For hvert ekstra A-niveaufag øges antallet af prøver med én. Eksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt på C-niveau. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. (tilbage til forside) Prøvefagsudtræk: De skriftlige prøver indgår i udtrækket. Den enkelte elev skal aflægge minimum 3 skriftlige og 3 mundtlige prøver. Prøver i fag på B-niveau med både skriftlig og mundtlig prøve vil indgå frit i udtrækket. I fag på A-niveau med både mundtlig og skriftlig prøve aflægges mindst én prøve. Der skal aflægges prøve i AT.(tilbage til forside) Udtræk fra 1. og 2.g. Ved afslutningen af 2g. skal eleven have aflagt minimum 2 prøver.(hvis dette er muligt!) Hvis man i 3.g vælger et valgfag, hvori man har aflagt prøve på lavere niveau, vil denne ikke medtælle i de 8 eksaminer.(tilbage til forside) Offentliggørelse: Planen offentliggøres på Lectio: Eksaminer, mødetider og lokaler vil være anført på forsiden samt under de enkelte eksamensdage, når du logger ind. 13. maj 2015: Offentliggørelse af planen for skriftlige prøver samt AT-eksamen 20. maj 2015: Offentliggørelse af årskarakterer i afsluttende fag. 20. maj 2015: Offentliggørelse af hele eksamensplanen (3g ere vil få udleveret en udprintet eksamensplan mv. ved 1.skriftlige prøve) (tilbage til forside) Selv om vi både har checket og dobbeltchecket eksamensudtrækket, er det vigtigt at du selv kontrollerer det i forhold til ovennævnte regler. Skulle du være i tvivl, så skal du hurtigst muligt henvende dig på kontoret, så vi kan foregribe evt. fejl. Kommunikation i eksamensperioden: AL kommunikation vil foregå via Lectio! Du skal være opmærksom på at der kan ske ændringer med dine mødetider og dage. Hvis dette sker minimum 2 dage inden ændringen vil du ikke blive specielt varslet. Sker det efter, vil vi også sende dig en personlig besked via Lectio.(tilbage til forside) Det er derfor vigtigt at du dagligt logger dig ind på Lectio! Mundtlige eksaminer: Som nævnt vil dine mødetider fremgå af Lectio. Det er vigtigt at du møder til tiden, da en eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, ikke har krav på at aflægge prøven. Det fornuftigste er at møde én eksamination før man selv skal op. Ved prøver med 24 timers forberedelse trækkes spørgsmålet på rektors kontor. (tilbage til forside) Skriftlige eksaminer: De skriftlige eksaminer for stx er dubleret. Dvs. der afholdes 2 eksaminer på forskellige dage for hvert fag. Det vil fremgå af din eksamensplan hvilken af de 2 eksamensdage du skal til prøve, hvis det pågældende fag er blevet udtrukket. Læg mærke til at elever fra samme hold, godt kan have forskellige eksamensdage. Alle prøver starter kl. 9.00 præcis, UNDTAGEN skr. Musik der starter kl.8.00. (tilbage til forside) 2

De vigtigste regler ved skriftlig eksamen: 3 Generelt: 1. Du skal være på din plads 10 min. før prøvens start.(vagterne skal uhindret have mulighed for at uddele besvarelses- og hjælpe-ark inden prøvens start!) 2. Prøven starter præcist!! 3. Kommer du for sent, så henvend dig straks på rektors kontor. 4. Bliver du syg, så giv skolen besked så hurtigt som muligt. 5. Du må ikke kommunikere med andre under prøven (dette inkluderer tegn og fagter mv.) 6. Du må ikke forlade din plads under prøven, uden tilladelse fra eller uden ledsagelse af en tilsynsførende. 7. Du kan ikke komme ud at ryge under prøven. 8. Når tiden er gået tilkendegiver de tilsynsførende, at prøven er afsluttet. Besvarelserne skal være klar til aflevering på dette tidspunkt! (Alle rubrikker udfyldt m.v.) 9. I det sidste kvarter før en prøves ophør må ingen eksaminand forlade sin plads. 10. I skal blive siddende og må ikke kommunikere med hinanden, før alle besvarelser er afleveret. Opgavebesvarelsen: 11. Udfyld straks sidehovedet på besvarelsesark og afleveringsomslag. 12. Aflevering skal ske til en tilsynsførende. 13. Du afgør selv, hvilke ark der indgår i besvarelsen, som afleveres til bedømmelse. 14. Alle eksemplarer af opgaver og besvarelser/kladder skal blive i eksamenslokalet, indtil prøvetiden er udløbet. Dette gælder også computere og flytbare lagerenheder. (Du kan afhente dem umiddelbart efter prøvernes afslutning). 15. Alle besvarelser i prøver med hjælpemidler, skal afleveres i et hvidt eksamensomslag, hvor du på forsiden skal underskrive erklæringen om at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Du skal være opmærksom på at du ikke kan få en karakter for din besvarelse medmindre denne erklæring er underskrevet! Hjælpemidler: 16. Jeres faglærer har inden prøven orienteret jer om, hvilke hjælpemidler der er tilladt. 17. I delprøver, hvor der ikke må anvendes hjælpemidler, skal PC ere minimum have skærmen slukket og hjælpemidler til den øvrige del af prøven må ikke være placeret på bordet. 18. Hjælpemidler må først tages i brug, når delprøven uden hjælpemidler er indsamlet. 19. I må ikke låne noget af hinanden under en skriftlig prøve. 20. Skolen udleverer kun de godkendte besvarelses- og hjælpeark. 21. Du er selv ansvarlig for at medbringe alle de øvrige tilladte hjælpemidler. (Tegne- og skriveredskaber, godkendte lommeregnere, formelsamlinger, databøger, ordbøger, etc.) Mobiltelefoner: 22. Hvis du medbringer en mobiltelefon, SKAL den slukkes HELT og være anbragt fuldt synligt på bordet under prøven. Overtrædelse af denne regel vil give en skriftlig advarsel og kan medføre bortvisning fra skolen. (tilbage til forside)

Edb/elektroniske hjælpemidler ved skriftlig eksamen: 4 Du skal overholde flg. regler: 1. Du skal selv medbringe både PC og EN FUNKTIONSDYGTIG PRINTER! 2. Du får stillet én stikdåse med 3 stik til rådighed. 3. Opstilling kan normalt foregå fra om eftermiddagen hverdagen før, samt om morgenen på prøvedagen. Nedtagning/flytning SKAL ske umiddelbart efter afslutningen af dagens sidste prøve (tidspunktet ses nedenfor). 4. Senest 10 min. før prøvens start skal pc og printer være opstillet og testet. (Kan du, ved prøvens start, ikke udskrive en prøveside med sidehoved må du skrive i hånden!) 5. Du kan ikke påregne teknisk hjælp med opstilling og under prøverne. 6. Opstår der før og under prøven strømsvigt eller andre problemer med benyttelse af edb-udstyret, som ikke umiddelbart kan afhjælpes/udbedres, fortsættes prøven uden benyttelse af computer. 7. Under prøven må man ikke have forbindelse til omverden. Dvs. trådløse kommunikationsprogrammer skal være lukket. 8. Under prøven skal Pc ens højtalere været slået fra. 9. Under prøven må der ikke høres musik, spilles spil, ses film/video o. lign. 10. Under delprøver uden hjælpemidler, skal minimum skærmen være slukket. 11. Du skal bruge det officielle sidehoved eller tilsvarende, der automatisk skriver alle de nødvendige oplysninger: Skolens/kursets navn, eksaminandens navn, hold og fag samt felter til at anføre ark-nr., det samlede antal ark og den tilsynsførendes signatur. Det officielle sidehoved ( sidehoved,eksamen.doc ) kan hentes i Lectio under dokumenter - indbyggede grupper - Alle 3.g. elever / Alle 2.g. elever SØRG FOR AT HAVE SIDEHOVEDET DOWNLOADET INDEN DET TRÅDLØSE NET SLUKKES! 12. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens udløb foreligge færdigudskrevet på papir! (Sørg for løbende både at udskrive din besvarelse, og gemme sikkerhedskopier af din tekst på USB-nøgle/ C-drev/ diskette). 13. Disketter/sikkerhedskopier kan ikke afleveres til bedømmelse. 14. Besvarelsen skal afleveres i det udleverede omslag. Sidehovedet skal være udfyldt ved prøvens afslutning, og den påtrykte erklæring underskrevet. Er du i tvivl om noget, så henvend dig straks til en tilsynsførende. Overtrædelse af reglerne behandles efter eksamensbekendtgørelsens 20 (bortvisning)! (tilbage til forside)

5 Opstilling/Nedtagning af PC: Opstilling Nedtagning/Flytning Onsdag d. 20/5 Kl 15.00-15.30 Torsdag d. 21/5 Kl 7.30-8.50 Kl 14.00-14.30 Fredag d. 22/5 Kl 7.30-8.50 Kl 15.00-15.30 Tirsdag d. 26/5 Kl 7.30-8.50 Kl 15.00-15.30 Onsdag d. 27/5 Kl 7.30-8.50 Kl 15.00-15.30 Torsdag d. 28/5 Kl 7.30-8.50 Kl 14.00-14.30 Fredag d. 29/5 Kl 7.30-8.50 Kl 15.00-15.30 Kl 7.30-8.50 Mandag d. 1/6 Kl 15.00-15.30 (MU 7.30-8.00) Tirsdag d. 2/6 Kl 7.30-8.50 Kl 15.00-15.30 Onsdag d. 3/6 Kl 7.30-8.50 Kl 14.00-14.30 Kl 14.00-14.30 Kl 15.00-15.30 Kl 15.00-15.30 Kl 15.00-15.30 Kl 14.00-14.30 Kl 15.00-15.30 Kl 15.00-15.30 (MU 13.00-13.30) Kl 15.00-15.30 Kl 14.00-14.30 Din maskine skal nedtages /flyttes umiddelbart efter prøvernes afslutning. (Den kan opbevares i hallen, hvis du skal bruge den til senere prøver) (tilbage til forside)

Du kan også, ved at benytte flg. link, gå direkte til de originale love og bekendtgørelser. Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. STX: http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/proever-ogeksamen/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf13/130221%20hjaelpemiddeloversigt%20stx%202013.ashx VAF: http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/proever-ogeksamen/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf13/130221%20hj%c3%a6lpemiddeloversigt%20vaf%202013.ashx Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507 valgfagsbekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132670#b2 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152744 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver http://www.uvm.dk/uddannelse/gymnasiale%20uddannelser/proever%20og%20eksamen/klager.aspx Prøve- og eksamensinformation Oktober 2014 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf14/okt/141001%20proeve_og_eksamensinformation.pdf Prøvekalender for de gymnasiale uddannelser - skoleåret 2014/2015 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf15/proever%20og%20eksamen/150116%20proevekalendergym_201 4-2015.pdf Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158241 6 (tilbage til rel.inf.)

Bemærk ninger Hjælpemidler Spg. kendt Forb.- tid Eks. tid m/s Niveau Fag Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. (tilbage til rel.inf.) 7 AT A M 30 min J as C M 24 min 24 min N Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksaminationen BI A S 5 timer N BI A M 30 min Mindst 24 timer J Opgaven er kendt Bilag er ukendt Bi B M 30 min Mindst 24 timer J Opgaven er kendt Bilag er ukendt Bk B M 30 min 60 min N Portfolioesamen BT A S 5 timer N Opgaven er kendt BT A M 30 min 30 min Bilag er ukendt DA A S 5 timer N DA A M 30 min 60 min N EN A S 5 timer N 1. delprøve uden hjælpemidler EN A M 30 min 60 min N Fi C M 24 min 48 min N FRB A S 4 timer N FRB A M 30 min Præsentationsdelen:24 timer Ekstemporaldelen: 30 min FY A S 5 timer N FY A M Fy B M 2 timer / 24min 90 min / 24min 0 min / 24 min 0 min / 24 min J N Eksp.: N Teor.: J Eksp.: N Teor.: J Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den læste tekst kan suppleres med en ulæst tekst. Se læreplanen under 4.2. Databog fysik /kemi, 6.udg eller senere forudsat Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte teoretisk. Højst 10 eksaminan- Todelt prøve eksperimentel/ eksperimenter. der ad gangen til eksperimentel prøve Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter Todelt prøve eksperimentel/ teoretisk. Højst 10 eksaminander ad gangen til eksperimentel prøve HI A M 30 min 24 timer J Ukendt bilagsmateriale Id B M 45 min 48 min N 21 min praktisk 24 min mdt. Prøve. Forberedelsestiden er til den teoretiske del af eksamen KE A S 5 timer ingen N KE A M 30 min 30 min J Bilag offentliggøres ikke til eleverne inden prøven, men udleveres først ved forberedel-sen. Ke B M 30 min 30 min J Bilag offentliggøres ikke til ele-

MA A S 5 timer N MA A M 30 min 30 min J Ma B S 4 timer N Ma B M 30 min 30 min J Me B M 15 min + 30min 60 min N MU A S MU A M 5 timer (1+4) 30 min (musikkundsk.) +10 min (musikudøv.) N 60 min N Ng B M 30 min 24 timer. J Ps B M 30 min 24 timer. J ps C M 24 min 48min N ol C M 30 min. 60 min N re C M 24 min 24 min N - 1. t: prøve uden hjælpemidler - derefter: alle hjælpemidler - 1. t: prøve uden hjælpemidler - derefter: alle hjælpemidler 1.time: Tangentinstrument (eller andet instrument efter eget valg)og audio-afspiller som eneste hjælpemidler. 2.-5. time: Alle hjælpemidler, bortset fra programmel, der indeholder automatiske analyse-, harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfaciliteter. 8 verne inden prøven, men udleveres først ved forberedel-sen. Eksamenslokalet skal være forsynet med et tangentinstrument. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg Alle+afspilningsanlæg, tangentinstrument, eller instrument turmusik kan der eksamineres i Ved særligt kompliceret parti- efter eget valg kendt stof Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. I forberedelsen udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inklusive det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Temaet er kendt. Bilagsmateriale på max 6 sider er ukendt. Bilagsmaterialet er forsynet med en overskrift. Prøven er med synopsis Temaet er kendt. Bilagsmateriale på max 3 sider er ukendt. Bilagsmaterialet er forsynet med en overskrift og vejledende underspørgsmål. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den antikke basistekst Eksamensspørgsmålet skal foreligge som en kopi, hvorpå eleven kan skrive noter. Løsning af opgaverne kan forudsætte brug af lommeregner grupper hvor alene opgave- 1 times forberedelse evt. i 6 timer (1 SA A S N + 5) eller regneark. formuleringer udleveres SA A M 30 min 24 timer J Mulighed for gruppeforbered. Sa B M 30 min 24 timer J Mulighed for gruppeforbered. SP A S 4 timer N Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan

9 SP A M 30 min Præsentationsdelen: 24 timer Ekstemporaldelen:30 min TYF A S 5 timer N TYF A M 30 min Præsentationsdelen: 24 timer Ekstemporaldelen:30 min J N J N oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet. Ekstemporaldelen, fortsættersprog: Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet.

10 Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) (tilbage til rel.inf.) Bilag 9 Almen studieforberedelse(tilbage til fag) 4.3 Afsluttende prøve Synopsen skal indeholde: titel og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til studierapporten. Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination. 4.4. Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Bilag 12 biologi A(tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt. 2.2. beskrevne kernestof og problemstillinger i tilknytning hertil. Den mundtlige prøve Der afholdes mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i en eller flere problemstillinger, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag i form af artikler, eksperimentelt arbejde og/eller andet materiale. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Hver opgave må bruges to gange. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

11 Den skriftlige prøve Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk vise faglig indsigt og overblik inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling forstå biologiske problemstillinger sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi analysere og vurdere biologiske data. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Den mundtlige prøve Ud over bedømmelseskriterierne fra den skriftlige prøve lægges der ved den mundtlige prøve endvidere vægt på eksaminandens evne til at: argumentere og indgå i en faglig dialog forholde sig til problemstillinger med biologisk indhold perspektivere sin biologiske viden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 13 biologi B(tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag i form af artikler, eksperimentelt relateret materiale og/eller andet materiale i tilknytning til et eller flere af de behandlede temaer. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Hver opgave må bruges to gange. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: strukturere og formidle biologisk stof forstå og fortolke biologiske data inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde demonstrere faglig indsigt inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 10 Billedkunst B (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt. 3.2.

en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter for denne del af prøven. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens eksamensprojekt og mundtlige præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den opstillede problemformulering. Hvis prøveform b) er valgt, bedømmes også præsentationens visuelle kvalitet i kommunikativ henseende. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 12 Bioteknologi A (tilbage til fag) 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det under pkt. 2.2 beskrevne kernestof og problemstillinger i tilknytning hertil. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandler en problemstilling i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgaven inddrager teoretisk stof og så vidt muligt eksperimentelt arbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data, en artikel eller en teknik i tilknytning til bioteknologi. Anvendt apparatur kan inddrages under prøven. Hver opgave må bruges to gange. Alle opgaver op til to eksemplarer af hver skal være til stede fra og med første eksaminand trækker sin opgave. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne senest 5 arbejdsdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Opgaven tildeles ved lodtrækning ved prøvens start. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminatorer. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at anvende sin faglige viden på konkrete problemstillinger, og at besvarelsen er formidlet med anvendelse af korrekt fagsprog og indeholder forklarende tekst i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår.

13 Bilag 15 dansk A (tilbage til fag) 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Prøven har en varighed af fem timer. Eksaminanden vælger mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekst-/billedmateriale. Opgaverne stilles i forlængelse af fagets tre stofområder. Den mundtlige prøve Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator. Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1. Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområderne og består af en eller flere tekster samt instrukser der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride otte normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. En normalside består af 1300 bogstaver. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt. Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på eksaminandens færdighed i: skriftlig fremstilling, herunder genre- og formidlingsbevidsthed at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på eksaminandens færdighed i: mundtlig fremstilling at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Bilag 18 engelsk A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Den mundtlige prøve Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale, der tematisk er tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet skal bestå af en eller flere tekster med et samlet omfang på tre til seks normalsider. Omfanget skal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre, at de faglige mål kan bedømmes. Hvis materialet udelukkende består af lyrik eller

tekster af Shakespeare, kan omfanget være mindre end det angivne. Mediemateriale i elektronisk form kan inddrages og erstatte trykt tekstmateriale i et omfang svarende til maksimalt 25 pct. af de tre til seks normalsider, som udgør et prøvemateriale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedelsestiden er ca. én time. Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik og drama 30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på flydende og korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke/vurdere og perspektivere det ukendte prøvemateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation. 14 Bilag 20 fransk begyndersprog A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangspunkt i et nutidigt fransksproget tekstmateriale på ca. én normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold.

Ved bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på fransk og disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 15 Bilag 23 - fysik A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt. 2.2. beskrevne kernestof, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten. Den mundtlige prøve Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 120 minutter i grupper på højst tre eksaminander med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Den anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Den skriftlige prøve Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: behersker et bredt spektrum af faglige begreber og modeller kan analysere et fysiskfagligt problem, løse det gennem brug af en relevant model og formidle analyse og løsning klart og præcist kan opstille en model og diskutere dens gyldighedsområde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Den mundtlige prøve Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden: kan tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde samt behandle og analysere de indsamlede data. Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og: har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment kan perspektivere faglige indsigter. Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del. 16 Bilag 24 - fysik B(tilbage til fag) 4.2. Prøveform Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på højst tre eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den eksperimentelledel lægges der vægt på, at eksaminanden kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle de indsamlede data. Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og: har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment kan perspektivere faglige indsigter. Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del. Bilag 27 historie A (tilbage til fag) 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver. Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de ni til 15 gennemgåede forløb. Det samlede prøvesæt skal dække alle 9 til 15 forløb. Prøvesættet sammensættes af eksaminator. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskelligartede materialetyper. Et prøvemateriale kan benyttes tre gange på et hold. Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede forløb fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede forløb. Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter af eksaminationen de(n) historiske problemstilling(er) og relationerne til det gennemgåede område. Herefter forløber eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. 17 Bilag 30 Kemi A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt, som består af opgaver stillet inden for kernestoffet i pkt. 2.2. Prøvens varighed er fem timer. Den mundtlige prøve Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må bruges to gange på samme hold, og bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden på nye problemstillinger, og at besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, beregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige stofområder og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.

18 Bilag 31 kemi B (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må bruges to gange på samme hold, og bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi demonstrerer fagligt overblik, herunder kan kombinere stofområder, og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Bilag 35 matematik A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve gives der fem timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål som beskrevet i pkt. 2.1. Prøven er todelt. Første delprøve skal besvares uden brug af andre end særligt tilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. pkt. 3.3. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne før prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden demonstrerer indsigt i matematisk teori samt: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde. 3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder: kan perspektivere matematikken har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgs-mål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. 19 Bilag 36 matematik B (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve gives der fire timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål som beskrevet i pkt. 2.1. Prøven er todelt. Første delprøve skal besvares uden brug af andre end særligt tilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. pkt. 3.3. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde. 3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder: kan perspektivere matematikken har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgs-mål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. 20 Bilag 38 mediefag B (tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2. en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Skolen beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/eksaminanden.

Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 60 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på syv minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretiskanalytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelse af medieproduktionen lægges der vægt på: kompleksitet og præcision i udformningen af billed- og lydsiden overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af elevens fremlæggelse og redegørelse lægges der vægt på eksaminandens: evne til at begrunde og diskutere valget af filmsproglige virkemidler samt dramaturgi og fortælleforhold redegørelse for formidlingsmæssige aspekter evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til egen produktion og produktionsproces. Ved bedømmelsen af elevens analyse af citatet lægges der vægt på eksaminandens: redegørelse for de filmsproglige virkemidlers anvendelse redegørelse for dramaturgiske, fortællemæssige og genremæssige forhold perspektivering til gennemgået stof perspektivering til produktionsmæssige, samfundsmæssige og historiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen, eksaminandens redegørelse for produktionen samt den individuelle prøve.«21 Bilag 40 musik A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt samt en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve i musikteori gives der fem timer. Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet. Den første del af opgavesættet (Musikteori 1) skal besvares med et tangentinstrument (eller andet instrument efter eget valg) og audio-afspilningsudstyr som eneste hjælpemidler. Besvarelsen af denne del af prøven afleveres efter én time. Ved prøvens anden del (Musikteori 2) vælger eksaminanden enten en større opgave inden for harmonisering og udsættelse af koralmelodi, harmonisering og udsættelse af vise, udsættelse af pop-rockmelodi, udsættelse af jazz standardmelodi eller en række delopgaver. Under denne del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internet og programmel, der indeholder automatiske analyse-, harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfaciliteter, ikke tilladt. Eksamenslokalet skal være forsynet med et tangentinstrument. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg.

22 Den mundtlige prøve Musikkundskab (musikteori og -historie) Der afholdes en prøve på grundlag af ekstemporalt parallelstof inden for de mindst to musikemner fra undervisningen. Prøvematerialet fordeles lige mellem musikemnerne og består af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, noder og/eller anden grafisk gengivelse af den klingende musik samt eventuelt øvrigt materiale. Opgaver må bruges tre gange. I forbindelse med prøve i særligt kompliceret partiturmusik kan kendt stof indgå. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Forberedelseslokalet skal være forsynet med afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Eksaminanden kan medbringe instrument efter eget valg. Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang) Eksaminanden skal i to selvvalgte musikstykker vise færdigheder i såvel solo- som ensemblesammenhæng, ligesom eksaminanden skal demonstrere såvel vokale som instrumentale færdigheder. En gruppe består af højst otte eksaminander, og stemmerne skal være solistisk besat. Eksaminationstiden er sammenlagt ca. 10 minutter pr. eksaminand. Under særlige omstændigheder kan eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver. En opførelse af indstuderet musik suppleres af en kort, individuel redegørelse for og samtale om den opførte musik og det valgte udtryk. Denne supplerende del af prøven gennemføres for hver enkelt eksaminand, og de øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i prøvelokalet. I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse og solopræstation. Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lodtrækning i et af de mindst to musikemner, hvis indhold i begge tilfælde godkendes af eksaminator. Selvstuderende bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver, hvoraf den ene udvælges af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eleven og godkendt af eksaminator. Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Den skriftlige prøve Ved prøvens første del lægges der vægt på elevens beherskelse af: akkordlæsning harmonisk (funktionstonal) analyse harmonisering (funktionstonal) melodisk analyse hørelære (aflytning af totakters ostinat). Ved prøvens anden del lægges der vægt på elevens beherskelse af: det vokale/instrumentale satsarbejde i relation til fagets musikteori, det valgte stilgrundlag og dets virkemidler notationspraksis og partituropstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, idet prøven uden hjælpemidler vægtes med ca. 1/3, og den efterfølgende prøve på fire timer vægtes med ca. 2/3. Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på følgende: Musikkundskab (musikteori og -historie) indgående kendskab til musikteori og evne til at overføre dette kendskab til analyse af musik indgående kendskab til musikstykkets historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige kontekst evne til at læse musikalsk notation.

Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang) lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer, både i sammenspil og i den efterfølgende samtale praktiske færdigheder i sammenspil og musikalsk udtryk. Eksaminanderne bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes ligeligt. 23 Bilag 43 naturgeografi B (tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag/materialer af et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til ét eller flere af de behandlede emner. Opgaver må bruges tre gange på samme hold. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Opgaverne med en fortegnelse over tilhørende bilag/materialer sendes til censor inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. I forberedelsen udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inklusiv det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af dispositionen. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden: har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på en kombination af regionale cases fra forskellige dele af verden og et generelt globalt overblik har en forståelse af, hvordan naturgeografiske forhold har en kulturel og samfundsmæssig betydning såvel globalt som regionalt har en forståelse af aktuelle udviklingstendenser forskellige steder i verden og kan reflektere og diskutere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grundlag kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases, hvor problemformulering kombineres med teorier og modeller samt data fra feltarbejde, databaser og den aktuelle debat. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 46 oldtidskundskab C (tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af: 1) et enkelt tekststykke på højst halvanden normalside, valgt af eksaminator, i én af de basistekster, der er behandlet i undervisningen, og 2) enten en efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsider, valgt af eksaminator, eller et monument, gennemgået eller ikke gennemgået, med højst tre perspektiverende monumenter, som ikke er gennemgået i undervisningen, også valgt af eksaminator. En normalside prosa er 1300 bogstaver, en normalside poesi er 30 vers. Der udformes lige mange opgaver af hver type. Det udleverede basistekststykke og det antikke monument må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål. Det samme prøvemateriale må anvendes to gange på et eksamenshold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af basisteksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminanden skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Det antikke monument beskrives, dateres og fortolkes. Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med perspektivmonumenter prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv. Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 24 Bilag 47 religion C (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt to en halv normalside, valgt af eksaminator. Opgaver må bruges to gange på samme eksamenshold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 49 samfundsfag A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Prøvens varighed er seks timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringer. Hvis skolen har bestemt, at eksaminandernes forberedende arbejde på grundlag af opgaveformuleringerne kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Efter én time udleveres bilagsmateriale. De resterende fem timer anvendes til at udforme en individuel besvarelse ved anvendelse af samfundsfaglig viden, begreber, teorier og metoder. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 12-15 normalsider a 1300 bogstaver. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder (se nedenfor). Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. Hvis skolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøveskal eksaminanden vise en samfundsvidenskabeligt funderet forståelse af én eller flere problemstillinger. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: evne til at kunne analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge ved hjælp af materiale og supplere ved brug af hjælpemidler anvendelse af relevante begreber og teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser diskussion af en faglig problemstilling med brug af relevante begreber, teorier, eksempler og faglig viden færdigheder i at bearbejde et talmateriale, herunder tolke statistiske mål og udføre egne beregninger, og dermed påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser logisk sammenhængende faglig argumentation og konklusion i et præcist og nuanceret sprog. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabeligt funderet forståelse af en samfundsmæssig problemstilling og udviklingstendenser. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: formulering, undersøgelse og diskussion af en faglig problemstilling fagligt overblik, således at relevante eksempler, faglig viden, begreber og teorier fra flere discipliner selvstændigt anvendes demonstration af sammenhæng og dybde i vidensanvendelse og begrebs- og teoriforståelse selvstændig anvendelse af viden om samfundsvidenskabelige metoder til at vurdere et materiales validitet evne til at kunne diskutere og perspektivere en faglig problemstilling og argumentere sammenhængende for et synspunkt færdigheder i at sammenstille og bearbejde et større materiale til dokumentation af komplekse faglige sammenhænge, herunder tolkning og anvendelse af statistiske mål og sammenhænge evne til at analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer og under anvendelse af fagets terminologi. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 25 Bilag 50 samfundsfag B(tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bogstaver. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 26 Bilag 52 spansk A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på spansk med udgangspunkt i et nutidigt spansksproget tekstmateriale på ca. én normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, som kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på spansk af et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Tekstmaterialet glosseres i et omfang, der er passende for tekstens sværhedsgrad og niveauet. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst af et omfang på én normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Der opgives ikke gloser, bortset fra særlige gloser og realkommentarer. Til 2) og 3) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Ved prøverne bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på spansk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på spansk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den spansksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

27 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 54 tysk fortsættersprog A (tilbage til fag) 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fem timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. otte normalsider a 1300 bogstaver. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Der opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på to normalsider a 1300 bogstaver. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Der oversættes en halv side af teksten til dansk, resten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på, at eksaminanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et nuanceret ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Et sammenhængende og nuanceret sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen)

28 Bilag 4 Astronomi C valgfag(tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, holdet har arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksaminationen. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på: fagligt overblik, herunder om eksaminanden kan inddrage relevante og væsentlige astronomiske elementer i den faglige samtale sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, så eksaminanden kan foretage en faglig analyse, herunder gøre rede for den faglige argumentation evnen til at forbinde observationer, data og modeller som grundlag for en faglig refleksion med inddragelse af fagets perspektiver. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den mundtlige præstation. Bilag 7 Erhvervsøkonomi C valgfag (tilbage til fag) 4.2 Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende to prøveformer. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanden skal herunder kunne: strukturere og formidle fagligt stof formulere faglig argumentation demonstrere faglige færdigheder diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der afgives èn samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 10 Filosofi C valgfag (tilbage til fag)

4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én til tre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300 bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to normalsider skal være kendte filosofiske tekster, jf. definitionen i pkt. 3.1. Foreligger der både kendt og ukendt tekst, lægges hovedvægten på den kendte tekst, mens det ukendte materiale alene er af perspektiverende art. Opgaver må bruges to gange. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. 29 Bilag 14 Idræt B valgfag (tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af ca. 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer ca. 21 minutter. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer ca. 24 minutter. I den praktiske del af prøven eksamineres eleverne i idrætslige færdigheder, som har indgået i to af holdets undervisningsforløb. De to forløb skal dække to af færdighedsområderne a), b) og c), jf. pkt. 2.1. Eksaminationen foregår afhængigt af indholdet af de to forløb individuelt eller i grupper. Som en del af prøvematerialet udarbejder den enkelte eksaminand en drejebog i de to forløb. Drejebogen er elevens plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Drejebøgerne afleveres til eksaminator, så de kan sendes til censor med det øvrige prøvemateriale (caseopgaver og tidsplan for afvikling af eksamen). I det omfang, der skal bruges hjælpere til eksamen, findes disse blandt de øvrige elever på holdet. I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens selvstændige analyse af caseopgaven og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor censor har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i to af de tre færdighedsområder, jf. pkt. 2.1. Bilagsmaterialet i hver caseopgave skal være såvel kendt som ukendt. De enkelte opgaver må bruges to gange. I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven mødes læreren med eleverne én til to gange for at vedligeholde de idrætslige færdigheder med henblik på gruppefremførelse. På baggrund af de faglige mål, jf. pkt. 2.1., bedømmes eksaminanden i den praktiske del af eksamen på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og i den mundtlige del på sin evne til gennem analyse og vurdering af en caseopgave at demonstrere indsigt i idrættens praksis og videnskabsområder. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation.

30 Bilag 33 Psykologi B valgfag (tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af en synopsis. Hvis skolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Tekstmaterialet skal være forsynet med en overskrift, der angiver det kendte tema, og bilagsmaterialet skal være afpasset forberedelsestidens længde, dog maksimalt otte sider. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække de læste temaer, og den enkelte opgave må bruges tre gange. Bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin synopsis suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 34 Psykologi C valgfag (tilbage til fag) 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter. Bilagsmaterialet skal være forsynet med en overskrift og vejledende underspørgsmål. Bilagenes omfang afpasses forberedelsestiden, dog maksimalt tre sider. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække de læste temaer, og den enkelte opgave må højst bruges tre gange. Bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Det samlede prøvemateriale sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.«

31 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (tilbage til rel.inf.) Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis. Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår de gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til 40-44. Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til»reglerne for den enkelte uddannelse«, omfatter det også regler om euxforløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver. Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver. 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn og Undervisning for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen. 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen. 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: 1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag. 3) Eventuelle frister for tilmelding. 4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen. Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om: 1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde, jf. 9. 2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. 15. 3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. 16. 4) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf. 17. 5) Særlige prøvevilkår, jf. 19. 6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. 20. 7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden. Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt.

Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg. Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag. Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. 6, stk. 2, nr. 4. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til reglerne for den enkelte uddannelse. 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse. 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister. 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, 20, stk. 4, 45 og 51. Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen. 32 Kapitel 4 Prøveformer 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse. 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. 2) Prøvens forløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuel forberedelse. d) Eksaminationen. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a-c. Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Når eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne, være til stede ved lodtrækningen. Opgaverne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1, sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender institutionen en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger. Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse. 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges. Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt. 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve. Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, jf. 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt. Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. 33 Prøver i udlandet

21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte uddannelse. 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse. Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. 34 Kapitel 6 Bedømmerne 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver. 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne. 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget. 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommer individuel gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt. 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i 26 og 27. 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til per-sonligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater. 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og 53, stk. 1. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for prøver i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen voksenuddannelse foretages bedømmelsen af de sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk alene af én censor. 35 Kapitel 7 Bedømmelse 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden. Kapitel 8 Beviser Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen. Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning senest samtidig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger. Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses på ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet kopi. 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog 46, stk. 1, og 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakteren for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset. Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser er afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin, hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges. I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som»bestået«,»godkendt«eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en prøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuel merit givet på grundlag af et kompetencebevis. Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser. Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. 19. 36. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til at få prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til prøve. Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres på de i stk. 1 nævnte beviser. 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning efter ministeriets bestemmelse. De gymnasiale uddannelser og eux-forløb

36 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet: 1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2. 2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5. 3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1. 4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2. 5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten 1,5. 6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2. 7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5. 10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2. Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne. 41. På eksamensbeviset anføres»foreløbigt eksamensresultat«samt»eksamensresultat«. For at en elev eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for»foreløbigt eksamensresultat«, jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåede karakterer i»foreløbigt eksamensresultat«. Stk. 2.»Foreløbigt eksamensresultat«beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stxbekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes»eksamensresultat«som»foreløbigt eksamensresultat«multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er»eksamensresultat«identisk med»foreløbigt eksamensresultat«. Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har: 1) Hf - 2 A-niveauer. 2) Stx - 5 A-niveauer. 3) Hhx - 5 A-niveauer. 4) Htx - 4 A-niveauer. 5) Eux - 2 A-niveauer. 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én prøve. Stk. 2. Der aflægges altid prøve 1) i almen studieforberedelse i stx, 2) i teknikfag og i studieområdet i htx og 3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det internationale område i hhx. 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra idræt på C- niveau. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skal ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen, skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner. 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 45, stk. 3. Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller eksamensbevis, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klage Klage over prøver 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminan-

den ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre: 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen. 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 50. Skal sagen fremmes, jf. 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge. 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen. 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 51, stk. 1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. 5, nye bedømmere. Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. 54. Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. 54. Bedømmernes afgørelse, jf. 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i 50-53, stk. 1 og 2. 37 Klage over institutionens afgørelse 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til 45, 49, 51, stk. 1, og 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven,

jf. 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler. Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen. Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom. Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på 1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse, 2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne om styrelsens afgørelse. 38 Kapitel 11 Andre regler 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ophæves, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsens 40 gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt forløb før den 1. august 2010. For disse elever gælder 40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Stk. 3. Bekendtgørelsens 43, stk.1, gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårige forløb eller et euxforløb før 1. august 2010, og for kursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011. For disse elever gælder 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1018 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli 2013 P.M.V. Susanne Sehestedt Clausen Vicedirektør / Kirsten Krogstrup

39 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (tilbage til rel.inf.) Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7- trins-skalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censorog eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og 24-25. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 40

24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr. 1-14 og 18-22 angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august 2007. 25. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala 13 11 10 9 8 7 6 5 03 00 7-trins-skala 12 12 10 7 7 4 02 00 00-3 Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 41 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses. 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects. Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trins-skalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trins-skalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trins-skalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trins-skalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trins-skalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trins-skalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trins-skalaen svarer til F på ECTS-skalaen

Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver (tilbage til rel.inf.) Klager over eksamen i gymnasiale uddannelser Proceduren ved behandling af klager over skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser tager udgangspunkt i eksamensbekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013, kapitel 10. 42 Proceduren for behandling af klager 1. Klagen indgives. Eksaminanden kan indgive en klage til institutionen senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være individuel, skriftlig og nøje angive de faktiske omstændigheder, der efter klagers mening kan begrunde en imødekommelse af klagen. Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen. 2. Institutionen afgør, om klagen skal afvises eller fremmes. 3. Skal klagen fremmes, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne, der hver afgiver en faglig udtalelse, normalt inden for en frist på to uger. Juli måned indgår ikke i fristen. 4. Herefter forelægger institutionen udtalelserne for klageren, der får mulighed for at komme med kommentarer, normalt inden for en frist på en uge. 5. Institutionen træffer på baggrund heraf afgørelse om følgende: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) tilbud om ny prøve (omprøve) at klageren ikke får medhold i klagen. 6. Afgørelsen skal meddeles klager snarest muligt. Institutionen har ved vinterterminen en frist til at træffe sin afgørelse på to måneder og ved sommerterminen tre måneder efter, at klagen er indgivet. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal klager have besked om, hvorfor og hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Ombedømmelse (kun ved skriftlige prøver). Når klager har accepteret tilbud om ombedømmelse, hvilket skal ske senest to uger efter modtagelsen af tilbuddet herom, udpeger institutionen nye bedømmere. Institutionen sender opgavebesvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser, klagers bemærkninger hertil mv. til ombedømmerene. De nye bedømmere træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Ombedømmelsen skal ske snarest muligt og senest en måned efter modtagelse af klagen. I fristen indgår juli måned ikke.

43 Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter Ombedømmernes afgørelse returneres til institutionen, der meddeler resultatet af ombedømmelsen til klageren og orienterer om klageadgangen. Eksaminanden kan klage til institutionen over ombedømmernes afgørelse senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Omprøve (skriftlige og mundtlige prøver) Når klager accepterer tilbud om omprøve, hvilket skal ske senest to uger fra modtagelsen af tilbuddet herom, skal institutionensørge for, at omprøve kan finde sted snarest muligt. Resultatet af omprøven kan resultere i en lavere karakter. Eksaminanden kan klage til institutionen over omprøven senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klage til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Med virkning fra den 1. september 2013 er det kun klager over retlige spørgsmål i forbindelse med institutionens afgørelse, herunder en afgørelse om at afvise klagen, der kan indbringes for styrelsen. Klage skal indbringes inden to uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen indgives skriftligt til institutionen. Institutionen videresender klagen til styrelsen med sin egen udtalelse, som klager forinden skal have haft mulighed for at kommentere inden for en uges frist. (tilbage til rel.inf.)