Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Transkript

1 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner (i uddrag)... s. 7 Valgfagsbekendtgørelsens læreplaner (i uddrag)... s. 39 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse... s. 52 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)... s. 54 Brev vedr. procedure ved behandling af klager over eksamen... s. 62 Oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler m.v.... s. 63/64 Kilde: Undervisningsministeriet, afd. for gymnasiale uddannelser. - [Kommentarer i skarp parantes er red. bem.] Redaktionen afsluttet den 15. februar 2015.

2 Maj-juni 2015: Prøve- og eksamenskalender for stx, hf og hf-e maj-juni, august og december 2015 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 1. december 2014 Mandag den 16. marts 2015: AT - institutionen fastsætter frist for aflevering af synopsen i perioden 16. marts - 7. april 2015 Onsdag den 13. maj 2015: Delvis offentliggørelse af prøveplanen for samtlige skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdes før den 29. maj Onsdag den 20. maj 2015: Offentliggørelse af eksamensplanen. Torsdag den 21. maj 2015: Første mulige prøvedag. Tirsdag den 16. juni 2015: Møde for censorer af skriftlige opgaver - returnering af karakterlister/opgaver. Onsdag den 24. juni 2015: Sidste mulige prøvedag. Fredag den 26. juni 2015: Skoleårets sidste dag. SKRIFTLIGE PRØVER maj-juni 2015: 05. maj 2015 Matematik A, netadgang, udlev. af bilagsmateriale stx stx151-matn/a maj 2015 Bioteknologi A htx/stx forsøg 21. maj 2015 Geovidenskab A htx/stx forsøg frs151-btk/a frs151-geo/a maj 2015 Kinesisk fortsættersprog A forsøg frs151-kinf/a maj 2015 Dansk A stx stx151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang stx stx151-DANn/A maj 2015 Kemi A stx stx151-KEM/A maj 2015 Matematik A stx stx151-MAT/A maj 2015 Matematik A, netadgang stx stx151-MATn/A maj 2015 Matematik B stx stx151-MAT/B maj 2015 Musik A stx stx151-MUS/A

3 26. maj 2015 Engelsk A stx stx151-ENG/A maj 2015 Engelsk A, netadgang stx stx151-ENGn/A maj 2015 Engelsk B stx stx151-ENG/B maj 2015 Fysik A stx stx151-FYS/A maj 2015 Spansk A stx stx151-SPA/A maj 2015 Tysk begyndersprog A stx stx151-TYSb/A maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx151-TYSf/A maj 2015 Græsk A stx stx151-GRÆ/A maj 2015 Italiensk A stx stx151-ITA/A maj 2015 Samfundsfag A stx stx151-SAM/A maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx151-SAMn/A maj 2015 Tysk begyndersprog A stx stx151-TYSb/A maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx151-TYSf/A maj 2015 Dansk A 2hf hf151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang 2hf hf151-DANn/A maj 2015 Dansk som andetsprog A forsøg frs151-dsa/a maj 2015 Dansk A gs gif151-dan/a maj 2015 Italiensk A stx stx151-ITA/A maj 2015 Matematik A stx stx151-MAT/A maj 2015 Matematik A, netadgang stx stx151-MATn/A maj 2015 Matematik B stx stx151-MAT/B maj 2015 Russisk A stx stx151-RUS/A maj 2015 Spansk A stx stx151-SPA/A maj 2015 Engelsk B 2hf hf151-ENG/B maj 2015 Engelsk B, netadgang 2hf hf151-ENGn/B maj 2015 Biologi A stx stx151-BIO/A maj 2015 Dansk A stx stx151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang stx stx151-DANn/A maj 2015 Engelsk A stx stx151-ENG/A maj 2015 Engelsk A, netadgang stx stx151-ENGn/A

4 29. maj 2015 Engelsk B stx stx151-ENG/B maj 2015 Samfundsfag A stx stx151-SAM/A maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx151-SAMn/A juni 2015 Matematik C 2hf hf151-MAT/C juni 2015 Matematik B hfe hfe151-mat/b juni 2015 Latin A stx stx151-LAT/A juni 2015 Musik A stx stx151-MUS/A juni 2015 Russisk A stx stx151-RUS/A juni 2015 Arabisk A vaf vaf151-ARA/A juni 2015 Japansk A vaf vaf151-JAP/A juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf vaf151-KINb/A juni 2015 Tyrkisk A vaf vaf151-TYR/A juni 2015 Biologi A stx stx151-BIO/A juni 2015 Fransk begyndersprog A stx stx151-FRAb/A juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx151-FRAf/A juni 2015 Fysik A stx stx151-FYS/A juni 2015 Latin A stx stx151-LAT/A juni 2015 Fransk begyndersprog A stx stx151-FRAb/A juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx151-FRAf/A juni 2015 Græsk A stx stx151-GRÆ/A juni 2015 Kemi A stx stx151-KEM/A juni 2015 Arabisk A vaf vaf151-ARA/A juni 2015 Japansk A vaf vaf151-JAP/A juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf vaf151-KINb/A juni 2015 Tyrkisk A vaf vaf151-TYR/A SKRIFTLIGE PRØVER august 2015 (syge): 04. august 2015 Første skriftlige prøvedag 04. august 2015 Russisk A stx stx152-rus/a

5 05. august 2015 Græsk A stx stx152-græ/a august 2015 Latin A stx stx152-lat/a august 2015 Arabisk A vaf vaf152-ara/a august 2015 Japansk A vaf vaf152-jap/a august 2015 Kinesisk beg.sprog A vaf vaf152-kinb/a august 2015 Kinesisk fort.sprog A forsøg frs152-kinf/a august 2015 Tyrkisk A vaf vaf152-tyr/a august 2015 Første mulige mundtlige prøvedag 10. august 2015 Italiensk A stx stx152-ita/a august 2015 Dansk A 2hf hf152-DAN/A august 2015 Dansk A netadgang 2hf hf152-DANn/A august 2015 Dansk som andetsprog A forsøg frs152-dsa/a august 2015 Dansk A gs gif152-dan/a august 2015 Dansk A stx stx152-dan/a august 2015 Dansk A, netadgang stx stx152-dann/a august 2015 Matematik A stx stx152-mat/a august 2015 Matematik A, netadgang stx stx152-matn/a august 2015 Matematik B stx stx152-mat/b august 2015 Fysik A stx stx152-fys/a august 2015 Kemi A stx stx152-kem/a august 2015 Engelsk B 2hf hf152-ENG/B august 2015 Engelsk B, netadgang 2hf hf152-ENGn/B august 2015 Fransk begyndersprog A stx stx152-frab/a august 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx152-fraf/a august 2015 Bioteknologi A htx/stx forsøg 20. august 2015 Geovidenskab A htx/stx forsøg frs152-btk/a frs152-geo/a august 2015 Engelsk A stx stx152-eng/a august 2015 Engelsk A, netadgang stx stx152-engn/a august 2015 Engelsk B stx stx152-eng/b

6 24. august 2015 Spansk A stx stx152-spa/a august 2015 Tysk begyndersprog A stx stx152-tysb/a august 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx152-tysf/a august 2015 Biologi A stx stx152-bio/a august 2015 Musik A stx stx152-mus/a august 2015 Samfundsfag A stx stx152-sam/a august 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx152-samn/a august 2015 Matematik C 2hf hf152-MAT/C august 2015 Matematik B hfe hfe152-mat/b sept Sidste mulige prøvedag SKRIFTLIGE PRØVER december 2015: 01. dec Første mulige prøvedag 01. dec Dansk A 2hf hf153-DAN/A dec Dansk som andetsprog A hfe hfe153-dsa/a dec Geovidenskab A htx/stx forsøg frs153-geo/a dec Engelsk B 2hf hf153-ENG/B dec Engelsk A stx stx153-eng/a dec Engelsk B stx stx153-eng/b dec Fysik A stx stx153-fys/a dec Bioteknologi A htx/stx forsøg frs153-btk/a dec Tysk begyndersprog A stx stx153-tysb/a dec Matematik C 2hf hf153-MAT/C dec Matematik B hfe hfe153-mat/b dec Matematik A stx stx153-mat/a dec Matematik B stx stx153-mat/b dec Fransk begyndersprog A stx stx153-frab/a dec Latin A stx stx153-lat/a

7 10. dec Kemi A stx stx153-kem/a dec Græsk A stx stx153-græ/a dec Spansk A stx stx153-spa/a dec Arabisk A vaf vaf153-ara/a dec Japansk A vaf vaf153-jap/a dec Kinesisk beg.sprog A vaf vaf153-kinb/a dec Italiensk A stx stx153-ita/a dec Russisk A stx stx153-rus/a jan Sidste mulige prøvedag STX-bekendtgørelsen [i uddrag] BEK nr. 776 af 26. juni 2013 med ændringer i BEK nr af 11. december 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse (stx) 4.3. Prøveform Ministeriet for Børn og Undervisning udmelder emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne udgangspunkt for den afsluttende prøve. Samtidig hermed offentliggør ministeriet et elektronisk ressourcerum med materialer om emnet. Eksaminanden vælger en sag og en fagkombination med to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. Eleven kan kun vælge blandt de fag, eleven har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, eleven har haft faget på. Skolens leder udpeger vejleder(e) for den enkelte eksaminand. Eksaminanden udarbejder en synopsis af et omfang på tre til fem sider med udgangspunkt i emnet og inden for den valgte fagkombination. Synopsen sendes til censor. Synopsen skal indeholde: titel og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til studierapporten. Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination Bedømmelseskriterier Der gives én karakter på baggrund af den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Enkeltfagskursister og selvstuderende Enkeltfagskursister og selvstuderende går til prøve i almen studieforberedelse efter reglerne for treårig tilrettelæggelse. Det påhviler skolens leder at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed for at gennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft, inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med udarbejdelse af en synopsis og en fremlæggelse heraf under prøvelignende forhold. 7

8 Bilag 10 Billedkunst B (stx) er Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter for denne del af prøven. Prøveform b) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksamensopgaven udleveres to dage før prøven, og der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer, til udarbejdelse af en præsentation på grundlag af opgaven. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter for denne del af prøven. Den selvstuderende Til prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. eksaminandens eksamensprojekt og mundtlige præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den opstillede problemformulering. Hvis prøveform b) er valgt, bedømmes også præsentationens visuelle kvalitet i kommunikativ henseende. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 8

9 Bilag 11 Billedkunst C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i eksaminandens eksamensprojekt en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Den selvstuderende Til prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve i eksaminandens eksamensprojekt lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den opstillede problemformulering. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Bilag 12 Biologi A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt beskrevne kernestof og problemstillinger i tilknytning hertil. Den mundtlige prøve Der afholdes mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i en eller flere problemstillinger, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag i form af artikler, eksperimentelt arbejde og/eller andet materiale. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Hver opgave må bruges to gange. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Den skriftlige prøve Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk vise faglig indsigt og overblik inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling forstå biologiske problemstillinger sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi analysere og vurdere biologiske data. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Den mundtlige prøve Ud over bedømmelseskriterierne fra den skriftlige 9

10 prøve lægges der ved den mundtlige prøve endvidere vægt på eksaminandens evne til at: argumentere og indgå i en faglig dialog forholde sig til problemstillinger med biologisk indhold perspektivere sin biologiske viden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende Selvstuderende skal aflægge skriftlig og mundtlig prøve. En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i biologi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere biologiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. demonstrere faglig indsigt inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i biologi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere biologiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 13 Biologi B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag i form af artikler, eksperimentelt relateret materiale og/eller andet materiale i tilknytning til et eller flere af de behandlede temaer. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: strukturere og formidle biologisk stof forstå og fortolke biologiske data inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde Bilag 14 Biologi C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer og indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 24 minutter. Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: udtrykke sig korrekt og præcist med anvendelse af biologiske fagudtryk strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af det udleverede eksamensspørgsmål forstå og fortolke biologiske data inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt 10

11 arbejde forklare modeller, der beskriver biologiske sammenhænge sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i biologi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere biologiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. [Intet bilagsnummer - forsøg] Bioteknologi A (htx/stx) Februar Prøveformer Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det under pkt. 2.2 beskrevne kernestof og problemstillinger i tilknytning hertil. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandler en problemstilling i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgaven inddrager teoretisk stof og så vidt muligt eksperimentelt arbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data, en artikel eller en teknik i tilknytning til bioteknologi. Anvendt apparatur kan inddrages under prøven. Hver opgave må bruges to gange. Alle opgaver op til to eksemplarer af hver skal være til stede fra og med første eksaminand trækker sin opgave. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne senest 5 arbejdsdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Opgaven tildeles ved lodtrækning ved prøvens start. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminatorer. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at anvende sin faglige viden på konkrete problemstillinger, og at besvarelsen er formidlet med anvendelse af korrekt fagsprog og indeholder forklarende tekst i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: - udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi - demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige stofområder og inddrager relevante emner i den faglige samtale - sætter opgavens problemstilling i relation til relevant faglig teori - inddrager metoder og/eller resultater fra eksperimentelt arbejde - perspektiverer opgavens problemstilling i et samfundsmæssigt, miljømæssigt og/eller etisk perspektiv. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Bilag 15 Dansk A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Prøven har en varighed af fem timer. Eksaminanden vælger mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekst-/billedmateriale. Opgaverne stilles i forlængelse af fagets tre stofområder. Den mundtlige prøve Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator. Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1. Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområderne og består af en eller flere tekster samt instrukser der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride otte normalsider eller 12 minutters afspillet 11

12 tekst. En normalside består af 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt. Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på eksaminandens færdighed i: skriftlig fremstilling, herunder genre- og formidlingsbevidsthed at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på eksaminandens færdighed i: mundtlig fremstilling at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Bilag 16 Dramatik B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve i to dele med en varighed på tilsammen ca. 45 minutter for den enkelte eksaminand. Den første, praktiske, del har en varighed på ca. 15 minutter gange antallet af eksaminander og er en prøve i evnen til at skabe et scenisk udtryk og i evnen til at forstå og forklare centrale pointer i processen og produktet. Grundlaget for prøven er en gruppevis eller individuel præsentation af (dele af) den sceniske realisation fra et af de mindst to projektarbejder, jf. pkt Præsentationen må vare seks til otte minutter pr. eksaminand. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større perspektiv. Skolens leder beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis samtale. Skitser eller fotos fra rapporten kan bruges som dokumentationsmateriale under samtalen, men rapporten indgår ikke direkte i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. Selvstuderende bedømmes i denne del af prøven på det ene af to større projektarbejder, produceret af den selvstuderende, men godkendt og udvalgt af eksaminator. Den anden del er en prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter og en eksaminationstid af samme længde. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat, foto eller elektronisk medieklip, der har relation til et af de forløb, der har været arbejdet med. Materialet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige fakta og eventuelt et kort resumé samt et vejledende spørgsmål. Prøvecitater må bruges tre gange. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremanalysere væsentlige sider af materialets indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte materialet ind i et større perspektiv. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det ikke-gennemgåede materiale kan bestå af flere dele, der samlet må fylde op til to normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, én normalside a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, samt ét til to fotos eller op til 10 minutters elektronisk medieklip. På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former prøven sig som en af eksaminator ledet faglig samtale om materialet. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved prøvens første del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: præsentationens kompleksitet og sværhedsgrad præsentationens grad af gennemarbejdelse præsentationens evne til at kommunikere til målgruppen eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udfolde nye sider af projektet. Ved prøvens anden del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: materialets sværhedsgrad eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold og form eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi eksaminandens evne til at gå i dialog med eksamina- 12

13 tor og censor eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation. Bilag 17 Dramatik C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele. Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand og fordeles med ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele. Den første, praktiske, del er en prøve i evnen til at udvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttende projekt. Denne del af prøven består af en gruppevis eller individuel præsentation af (dele af) det afsluttende projekt, jf. pkt Præsentationens varighed er fire til seks minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv og set i et større perspektiv. Skolens leder beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis samtale. Den anden del er en individuel mundtlig prøve uden forberedelsestid. Denne gennemføres som en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor andre dele af det relevante kernestof og eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der indgår følgende momenter i bedømmelsen på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens afsluttende projekt og den mundtlige præstation: projektets kompleksitet og sværhedsgrad graden af gennemarbejdelse eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen. eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af projektet eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet. Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation. Bilag 18 Engelsk A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale, der tematisk er tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet skal bestå af en eller flere tekster med et samlet omfang på tre til seks normalsider. Omfanget skal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre, at de faglige mål kan bedømmes. Hvis materialet udelukkende består af lyrik eller tekster af Shakespeare, kan omfanget være mindre end det angivne. Mediemateriale i elektronisk form kan inddrages og erstatte trykt tekstmateriale i et omfang svarende til maksimalt 25 pct. af de tre til seks normalsider, som udgør et prøvemateriale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedelsestiden er ca. én time. Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, for lyrik og drama 30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse. 13

14 Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på flydende og korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke/vurdere og perspektivere det ukendte prøvemateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation. Bilag 19 Engelsk B (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet skal bestå af en eller flere tekster med et samlet omfang på to til fem normalsider. Omfanget skal tage hensyn til materialets sværhedsgrad og sikre, at de faglige mål kan bedømmes. Hvis materialet udelukkende består af lyrik, kan omfanget være mindre end det angivne. Mediemateriale i elektronisk form kan inddrages og erstatte trykt tekstmateriale i et omfang svarende til maksimalt 20 pct. af de to til fem normalsider, som udgør et prøvemateriale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedelsestiden er ca. én time. Alle hjælpemidler er tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, for lyrik og drama 30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på sammenhængende og hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke/vurdere og perspektivere det ukendte prøvemateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter og argumenter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation. Bilag 20 Fransk begyndersprog A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangspunkt i et nutidigt fransksproget tekstmateriale på ca. én normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have 14

15 tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på fransk og disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 21 Fransk fortsættersprog A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangspunkt i et fransksproget tekstmateriale på to til tre normalsider, eventuelt suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fem timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på to normalsider. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. En halv side af teksten oversættes til dansk, resten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. seks normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på fransk og disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et alment og varieret ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståel- 15

16 se. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 22 Fransk fortsættersprog B (stx) 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 23 Fysik A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt beskrevne kernestof, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten. Den mundtlige prøve Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 120 minutter i grupper på højst tre eksaminander med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Den anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Den skriftlige prøve Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: behersker et bredt spektrum af faglige begreber og modeller kan analysere et fysiskfagligt problem, løse det gennem brug af en relevant model og formidle analyse og løsning klart og præcist kan opstille en model og diskutere dens gyldigheds- 16

17 område. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Den mundtlige prøve Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden: kan tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde samt behandle og analysere de indsamlede data. Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og: har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment kan perspektivere faglige indsigter. Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del Selvstuderende Selvstuderende skal aflægge skriftlig og mundtlig prøve. En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i fysik ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 24 Fysik B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på højst tre eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle de indsamlede data. Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og: har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment kan perspektivere faglige indsigter. Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i fysik ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 25 Fysik C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave, inden for de områder klassen har arbejdet med, som indeholder et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af opgavens 17

18 emne. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af et oplæg til en mundtlig præsentation af emnet for opgaven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Prøven er todelt. Første del af prøven udgør ca. 1/3 af eksaminationstiden og består af eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om opgaven som helhed, hvor det perspektiverende bilag udleveres og inddrages. Som hovedregel inddrages både teoretiske og eksperimentelle elementer i eksaminationen. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale: kan inddrage relevante og væsentlige fysiske elementer har evnen til at inddrage fagets perspektiver viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og metoder som redskaber til at følge en faglig argumentation. Der gives én karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i fysik ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere fysikundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. [Intet bilagsnummer - forsøg] Geovidenskab A (stx) December Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det under pkt. 2.2 beskrevne kernestof og problemstillinger i tilknytning hertil. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandler en problemstilling i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgaven inddrager teoretisk stof og feltarbejde eller eksperimentelt arbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data eller en kort tekst i tilknytning til opgavens problemstilling. Anvendt apparatur kan inddrages under prøven. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Opgaverne med en fortegnelse over tilhørende bilag/materialer sendes til censor inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden til eget brug en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inklusiv det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af besvarelsen. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator/eksaminatorer. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden har et sikkert og bredt kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan analysere et geovidenskabeligt problem, løse det gennem brug af en relevant model og formidle analyse og løsning klart og præcist kan opstille en model og diskutere dens gyldighedsområde kan beskrive og perspektivere et geologisk udviklingsforløb samt tolke strukturer og rumlige mønstre Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale: - har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation - kan reflektere over samspillet mellem teori og empiri - kan perspektivere faglig indsigt til relevante samfundsmæssige forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af 18

19 eksaminandens præstation. Bilag 26 Græsk A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Der forelægges en kommenteringsopgave, der består af en ubearbejdet græsk originaltekst (eventuelt med nogle mindre sproglige ændringer) på én til halvanden normalside, suppleret med paralleloversættelse og billedmateriale. Eksaminanden skal besvare følgende opgaver: en opgave i syntaktisk analyse oversættelsesopgaver: en version, dvs. en mere ordret oversættelse til dansk af et uddrag af den græske tekst (eventuelt med nogle mindre sproglige ændringer) samt opgaver i formbestemmelse og oversættelsesvurdering tekstforståelsesesopgaver: tekstkommentering og perspektivering en billedopgave: analyse og perspektivering af et antikt græsk monument. Alle opgaverne er obligatoriske, dog således at der i tekstforståelsesopgaverne kun skal besvares én af et antal mulige opgaver. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et enkelt stykke originaltekst på højst en halv normalside, udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster, og af en efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsider, begge valgt af eksaminator. Den græske eksamenstekst må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Til eksaminationen må kun medbringes den efterantikke ekstemporaltekst samt de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den græske tekst. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af den græske eksamenstekst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold og for den sammenhæng, hvori det er læst. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Arkæologisk og andet materiale kan inddrages i eksaminationen. Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Hovedvægten lægges på det græske tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning. En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, en normalside poesi 30 vers. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Den skriftlige prøve Besvarelsen bedømmes som en helhed, dog således at opgaven i syntaktisk analyse og oversættelsesopgaverne vægtes dobbelt. Der gives én samlet karakter for besvarelsen. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan følgende: Syntaktisk analyse opstille sin analyse klart og logisk skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse bestemme alle led og føre analysen igennem til det enkelte ord. Oversættelsesopgaver gengive hele teksten (alle ord) oversætte til et korrekt dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den græske tekst oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse bestemme enkeltformer morfologisk redegøre for forskelle mellem den græske tekst og den trykte oversættelse. Tekstforståelsesopgaver disponere besvarelsen klart og logisk udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering analysere teksten i dens historiske sammenhæng anvende faglig viden i besvarelsen. Billedopgaven beskrive monumentet og udnytte beskrivelsen til en datering og en fortolkning af monumentet sætte monumentet ind i et kunsthistorisk perspektiv. Den mundtlige prøve Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: oversætte selvstændigt og til et tekstnært, men dog mundret dansk gengive betydningsnuancer genkende og identificere enkeltformer ud fra sin morfologiske viden og angive opslagsformer anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse begrunde oversættelsen i den sproglige analyse ræsonnere over forskelle på græsk og dansk 19

20 analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre, forfatterskab og eventuelt tema perspektivere til andre dele af det behandlede stof og derved vise overblik udnytte ekstemporalteksten til at sætte den græske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 27 Historie A (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de ni til 15 gennemgåede forløb. Det samlede prøvesæt skal dække alle 9 til 15 forløb. Prøvesættet sammensættes af eksaminator. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskelligartede materialetyper. Et prøvemateriale kan anvendes højst tre gange på samme hold. Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede forløb fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede forløb. Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter af eksaminationen de(n) historiske problemstilling(er) og relationerne til det gennemgåede område. Herefter forløber eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Bilag 29 Italiensk A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til italiensk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på italiensk med udgangspunkt i et nutidigt italiensksproget tekstmateriale på ca. én normalside a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Prøven, der har en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter, består af tre dele: 1) Præsentation på italiensk af et ukendt, ubearbejdet italiensksproget tekstmateriale med et omfang på ca. fire normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på italiensk og glosseres under hensyntagen til fagets niveau og tekstmaterialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet italiensksproget prosatekst med et omfang på én normalside a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Til 2) og 3) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udle- 20

21 verede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på italiensk, disponere og fremstille et indhold samt på, at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på italiensk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af italiensk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den italiensksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 30 Kemi A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt, som består af opgaver stillet inden for kernestoffet i pkt Prøvens varighed er fem timer. Den mundtlige prøve Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold, og bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Prøven er todelt og afvikles med indtil otte eksaminander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige områder. Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Kombinationen af eksperiment og teoretisk delopgave må ikke være eksaminanderne bekendt. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses således kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven. Eksaminationstiden er ca. to timer for op til otte eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Der gives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand til den teoretiske del af prøven. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til otte eksaminander ad gangen individuelt udfører et kendt eksperiment inden for ca. to timer. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Anden del gennemføres umiddelbart efter første. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden på nye problemstillinger, og at besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, beregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige stofområder og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering Selvstuderende Selvstuderende skal aflægge skriftlig prøve og mundtlig prøve efter prøveform a). En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i kemi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde 21

22 indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 31 Kemi B (stx) er Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold, og bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige områder. Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Kombinationen af eksperiment og teoretisk delopgave må ikke være eksaminanderne bekendt. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses således kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven. Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op til fem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Der gives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand til den teoretiske del af prøven. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til fem eksaminander ad gangen individuelt udfører et kendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Anden del gennemføres umiddelbart efter første. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi demonstrerer fagligt overblik, herunder kan kombinere stofområder, og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering Selvstuderende Selvstuderende skal aflægge mundtlig prøve efter prøveform a). En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i kemi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 32 Kemi C (stx) er Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold, og eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for 22

23 samme område, og som kan indeholde et bilag. Opgaverne som helhed skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige områder. Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Kombinationen af eksperiment og teoretisk delopgave må ikke være eksaminanderne bekendt. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses således kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven. Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op til fem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Der gives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand til den teoretiske del af prøven. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til fem eksaminander ad gangen individuelt udfører et kendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Anden del gennemføres umiddelbart efter første. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi forstår og kan forklare simple sammenhænge mellem teori og praksis demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddrage relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering Selvstuderende Selvstuderende skal aflægge mundtlig prøve efter prøveform a). En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i kemi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere kemiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 33 Latin A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Der forelægges en kommenteringsopgave, der består af en ubearbejdet (se dog nedenfor under version) latinsk originaltekst, filosofisk, historisk, retorisk eller politisk, taget fra perioden før 150 e. Kr., på én til halvanden normalside. Teksten er forsynet med en paralleloversættelse og billedmateriale. Eksaminanden skal besvare følgende obligatoriske opgaver: en version, dvs. en mere ordret oversættelse til dansk af et uddrag af den latinske tekst (eventuelt med nogle mindre sproglige ændringer) på ord et spørgsmål i syntaktisk analyse et spørgsmål i tekstforståelse. Eksaminanden skal desuden efter eget valg besvare et antal opgaver i tekstbaggrund, billedmateriale og perspektiv. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et enkelt tekststykke på højst en halv normalside valgt af eksaminator og udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Til eksaminationen må kun medbringes de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af 23

24 denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse, herunder i den sammenhæng, hvori teksten er læst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Arkæologisk og andet materiale kan inddrages i eksaminationen. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet. En normalside er 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis teksten er poesi. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Den skriftlige prøve Besvarelsen bedømmes som en helhed, dog således at besvarelsen af opgaven i version og opgaven i syntaktisk analyse vægtes dobbelt. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan følgende: Version gengive hele teksten (alle ord) oversætte til et korrekt dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den latinske tekst oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse. Syntaktisk analyse opstille sin analyse klart og logisk skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse bestemme alle led og føre analysen igennem til det enkelte ord. Tekstforståelse disponere besvarelsen klart og logisk udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering anvende faglig viden i besvarelsen af opgaven analysere teksten i dens historiske sammenhæng. Tekstbaggrund disponere besvarelsen klart og logisk udnytte teksten i en redegørelse for et fagligt spørgsmål udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde. Billedspørgsmål (valgfrit) disponere besvarelsen klart og logisk beskrive og analysere romersk kunst og arkitektur udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen. Den mundtlige prøve Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan: disponere sin besvarelse på en overskuelig måde oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk gengive betydningsnuancer genkende og identificere enkeltformer og angive opslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammer og bøjningsendelser anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse begrunde oversættelsen i den sproglige analyse foretage en syntaktisk analyse ræsonnere over forskelle på latin og dansk analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre, forfatterskab og eventuelt tema perspektivere til andre dele af det behandlede stof og vise kulturhistorisk overblik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 34 Latin B (stx) er Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af to tekster: 1) Et enkelt tekststykke på ca. 1/3 normalside valgt af eksaminator og udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste originaltekster. Eksamensspørgsmålene til denne del af eksamen må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. 2) En uset sammenhængende originaltekst, der ikke frembyder særlige vanskeligheder, på ca. 50 ord med en litterær oversættelse (translatio) til dansk, eventuelt med angivelse af højst 10 gloser, hvis betydning ikke let kan findes i en ordbog. Teksten forsynes med de nødvendigste oplysninger til kontekst. Den samlede eksaminationstid er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.til eksaminationen må kun medbringes de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af eksamensteksterne i deres helhed eller større sammenhængende dele deraf. Eksaminationen forløber efter følgende principper: Ved eksaminationen i kendt tekst (teksttype 1) benyttes et rent eksemplar af teksten. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse, herunder i den sammenhæng, hvori teksten er læst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Arkæologisk og andet materiale kan inddrages i eksaminationen. 24

25 I ekstemporalteksten (teksttype 2) prøves i en mere ordret oversættelse med enkelte spørgsmål til syntaktiske og semantiske forskelle mellem eksaminandens oversættelse og den litterære oversættelse. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, en normalside poesi er 30 vers. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan: oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk genkende og identificere enkeltformer og angive opslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammer og bøjningsendelser anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse begrunde oversættelsen i den sproglige analyse foretage en syntaktisk analyse analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket gøre rede for den sammenhæng og det perspektiv, hvori tekststykket er læst. I ekstemporalteksten bedømmes endvidere eksaminandens evne til at: oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse ræsonnere over forskelle på latin og dansk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Hovedvægten i både eksamination og bedømmelse lægges på den kendte tekst. Bilag 35 Matematik A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve gives der fem timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål som beskrevet i pkt Prøven er todelt. Første delprøve skal besvares uden brug af andre end særligt tilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. pkt Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal være kendt af eksaminanderne inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som de er angivet i pkt I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden demonstrerer indsigt i matematisk teori samt: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde. 3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder: kan perspektivere matematikken har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske 25

26 sider i forbindelse med modellering og problembehandling demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. [Intet bilagsnummer - forsøg] Matematik A, netadgang ved skr. eksamen (stx) September Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve gives der 5 timer. Den skriftlige prøve stilles på grundlag af bilagsmateriale som udleveres ved starten af forberedelsesperioden og et opgavesæt som udleveres ved prøvens begyndelse. Opgavesættet består af opgaver i kernestoffet samt bilagsmaterialet, og skal evaluere de tilsvarende faglige mål, beskrevet i pkt Den første del af sættet skal besvares uden andre hjælpemidler end en autoriseret formelsamling. Til denne del af prøven gives der 2 timer, hvorefter besvarelsen afleveres. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler, herunder informationssøgning på nettet, bortset fra kommunikation med andre personer. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, og et dynamisk geometriprogram samt et statistikprogram, der kan udføre simuleringer jf. pkt Den mundtlige prøve Spørgsmålene til den mundtlige prøve skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte emne- og projektforløb med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse. Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor med udgangspunkt i det overordnede emne. 4.3 Bedømmelseskriterier eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde 3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder kan perspektivere matematikkens udvikling har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 36 Matematik B (stx) er Der afholdes en centralt skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve gives der fire timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål som beskrevet i pkt Prøven er todelt. Første delprøve skal besvares uden brug af andre end særligt tilladte hjælpemidler. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med om- 26

27 verdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. pkt Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal være kendt af eksaminanderne inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som de er angivet i pkt I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde. 3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder: kan perspektivere matematikken har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 37 Matematik C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve skal inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver. De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte projektforløb og temaopgaver med tilhørende elevrapporter. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som de er angivet i pkt I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden: 1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder: kan håndtere et simpelt matematisk symbolsprog og simple matematiske begreber har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt. 2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder: kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer 27

28 kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde. 3) har overblik over og viden om matematik, herunder: har viden om et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag kan gennemføre matematiske ræsonnementer kan reflektere over og diskutere rækkevidde af foreliggende matematiske modeller. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. En eventuel rapport indgår ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 38 Mediefag B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Skolens leder beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/- eksaminanden. Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 60 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på syv minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelse af medieproduktionen lægges der vægt på: kompleksitet og præcision i udformningen af billedog lydsiden overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af elevens fremlæggelse og redegørelse lægges der vægt på eksaminandens: evne til at begrunde og diskutere valget af filmsproglige virkemidler samt dramaturgi og fortælleforhold redegørelse for formidlingsmæssige aspekter evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til egen produktion og produktionsproces. Ved bedømmelsen af elevens analyse af citatet lægges der vægt på eksaminandens: redegørelse for de filmsproglige virkemidlers anvendelse redegørelse for dramaturgiske, fortællemæssige og genremæssige forhold perspektivering til gennemgået stof perspektivering til produktionsmæssige, samfundsmæssige og historiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen, eksaminandens redegørelse for produktionen samt den individuelle prøve. Bilag 39 Mediefag C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: en prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion Grundlaget for denne del af prøven er gruppens/eksaminandens eksamensproduktion. Skolens leder beslutter, om eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis eksamination. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor gruppen/eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af 28

29 en uddybende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator om gruppens/eksaminandens produktion. Censor kan stille uddybende spørgsmål til gruppen/- eksaminanden. Eksaminationstiden er ca. 10 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven, dog maksimalt 40 minutter, uanset antallet af eksaminander i gruppen. Prøven i det teoretisk-analytiske stof I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på fem minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Eksamenscitater må bruges tre gange. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering. Forberedelsestiden er ca. 30 minutter og eksaminationstiden ca. 30 minutter pr. eksaminand for denne del af prøven. eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang af citatet lægges der vægt på: analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold perspektiveringen af citatet til gennemgået stof. Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges der vægt på: udformningen af billed- og lydside overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse for produktionen lægges der vægt på eksaminandens: evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler evne til at forholde sig analytisk-reflekteret til sin egen produktion. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Bilag 40 Musik A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve i musikteori gives der fem timer. Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet. Den første del af opgavesættet (Musikteori 1) skal besvares med et tangentinstrument (eller andet instrument efter eget valg) og audio-afspilningsudstyr som eneste hjælpemidler. Besvarelsen af denne del af prøven afleveres efter én time. Ved prøvens anden del (Musikteori 2) vælger eksaminanden enten en større opgave inden for harmonisering og udsættelse af koralmelodi, harmonisering og udsættelse af vise, udsættelse af pop-rockmelodi, udsættelse af jazz standardmelodi eller en række delopgaver. Under denne del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internet og programmel, der indeholder automatiske analyse-, harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfaciliteter, ikke tilladt. Eksamenslokalet skal være forsynet med et tangentinstrument. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg. Den mundtlige prøve Musikkundskab (musikteori og -historie) Der afholdes en prøve på grundlag af ekstemporalt parallelstof inden for de mindst to musikemner fra undervisningen. Prøvematerialet fordeles lige mellem musikemnerne og består af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, noder og/eller anden grafisk gengivelse af den klingende musik samt eventuelt øvrigt materiale. Opgaver må bruges tre gange. I forbindelse med prøve i særligt kompliceret partiturmusik kan kendt stof indgå. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Forberedelseslokalet skal være forsynet med afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Eksaminanden kan medbringe instrument efter eget valg. Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang) Eksaminanden skal i to selvvalgte musikstykker vise færdigheder i såvel solo- som ensemblesammenhæng, ligesom eksaminanden skal demonstrere såvel vokale som instrumentale færdigheder. En gruppe består af højst otte eksaminander, og stemmerne skal være solistisk besat. Eksaminationstiden er sammenlagt ca. 10 minutter pr. eksaminand. Under særlige omstændigheder kan eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver. En opførelse af indstuderet musik suppleres af en kort, individuel redegørelse for og samtale om den opførte musik og det valgte udtryk. Denne supplerende 29

30 del af prøven gennemføres for hver enkelt eksaminand, og de øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i prøvelokalet. I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse og solopræstation. Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lodtrækning i et af de mindst to musikemner, hvis indhold i begge tilfælde godkendes af eksaminator. Selvstuderende bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver, hvoraf den ene udvælges af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eleven og godkendt af eksaminator. Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Den skriftlige prøve Ved prøvens første del lægges der vægt på elevens beherskelse af: akkordlæsning harmonisk (funktionstonal) analyse harmonisering (funktionstonal) melodisk analyse hørelære (aflytning af totakters ostinat). Ved prøvens anden del lægges der vægt på elevens beherskelse af: det vokale/instrumentale satsarbejde i relation til fagets musikteori, det valgte stilgrundlag og dets virkemidler notationspraksis og partituropstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, idet prøven uden hjælpemidler vægtes med ca. 1/3, og den efterfølgende prøve på fire timer vægtes med ca. 2/3. Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på følgende: Musikkundskab (musikteori og -historie) indgående kendskab til musikteori og evne til at overføre dette kendskab til analyse af musik indgående kendskab til musikstykkets historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige kontekst evne til at læse musikalsk notation. Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang) lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer, både i sammenspil og i den efterfølgende samtale praktiske færdigheder i sammenspil og musikalsk udtryk. Eksaminanderne bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes ligeligt. Bilag 41 Musik B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse: Musikkundskab (musikteori og -historie) Prøven tager primært udgangspunkt i kendt stof fra musikemnerne eller musik-medieprojektet og sekundært i ukendt parallelstof. Prøvematerialet i musikemnet består af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingende musik og eventuelt øvrigt materiale. Prøvematerialet i musik-medieprojektet udgøres af den skriftlige dokumentation for projektet, selve projektet samt ukendt parallelstof. Spørgsmålene fordeles lige mellem musikemner og musikprojekt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Forberedelseslokalet skal være forsynet med afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Eksaminanden kan medbringe instrument efter eget valg. Musikudøvelse (sang og sammenspil) Eksaminanden skal fremføre to opgaver, hvoraf én kan være en soloopgave. En gruppe består af højst otte eksaminander, og stemmerne skal være solistisk besat. Under særlige omstændigheder kan eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver. Til prøven afsættes ca. otte minutter pr. eksaminand. Hver opførelse suppleres af en kort redegørelse for og samtale om det udførte nummers egenart og udtryk. Denne supplerende del af prøven gennemføres for hver enkelt eksaminand, og de øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i prøvelokalet. I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse og eventuelt solopræstation. Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lodtrækning mellem en ligelig fordeling af opgaver i de to musikemner, eller et musikemne og et musik-medieprojekt, hvis indhold i begge tilfælde godkendes af eksaminator. Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver, hvoraf den ene udføres vokalt og udvælges af censor 30

31 fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Musikkundskab (musikteori og -historie) Der lægges vægt på: kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i en analyse af musik kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng evne til at orientere sig i musikalsk notation evne til at redegøre for og diskutere relevante problemstillinger i forbindelse med musikemnerne eller musik-medieprojektet. Musikudøvelse (sang og sammenspil) Der lægges vægt på: lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer, både i sammenspil og i den supplerende samtale vokale og/eller instrumentale færdigheder og musikalsk udtryk i solofremførelse og sammenspil. Eksaminanderne bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation i musikkundskab og musikudøvelse. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes ligeligt. Bilag 42 Musik C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse. Musikkundskab (musikteori og -historie) Det ukendte opgavemateriale med tilknytning til dét musikemne, den pågældende gruppe har fremlagt for klassen og dokumenteret i tiden før eksamen, tildeles dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, før eksaminationens start. Forlægget udgøres af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingende musik eller dele heraf, og eventuelt øvrigt materiale. I forberedelsestiden skal grupperne have adgang til et afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Ved eksaminationen trækker den enkelte eksaminand det endelige delspørgsmål ved lodtrækning. Eksaminationen må ikke foregå under overværelse af de øvrige elever fra gruppen. Eksaminationstiden er på ca. 20 minutter pr. eksaminand. Musikudøvelse (sang og sammenspil) Der opføres et indstuderet musikstykke af grupper på mindst to eksaminander. Den enkelte eksaminand optræder kun én gang. Eksaminationstiden er ca. fem minutter pr. eksaminand. Det er tilladt læreren diskret at støtte fremførelsen på f.eks. klaver. I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse. Selvstuderende prøves i musikkundskab i ekstemporalmateriale i forhold til et særligt studeret musikemne, hvis indhold godkendes af eksaminator. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgt af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt et solonummer valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges i musikkundskab (musikteori og -historie) vægt på: elementært kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i analyse af musik elementært kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng. Der lægges i musikudøvelse (sang og sammenspil) vægt på: lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer vokale og/eller instrumentale færdigheder. Der gives én karakter for den samlede præstation i musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 43 Naturgeografi B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. 31

32 Opgaven indeholder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag/materialer af et omfang svarende til sider i tilknytning til ét eller flere af de behandlede emner. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven. Opgaverne med en fortegnelse over tilhørende bilag/materialer sendes til censor inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. I forberedelsen udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inklusiv det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af dispositionen. eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden: har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på en kombination af regionale cases fra forskellige dele af verden og et generelt globalt overblik har en forståelse af, hvordan naturgeografiske forhold har en kulturel og samfundsmæssig betydning såvel globalt som regionalt har en forståelse af aktuelle udviklingstendenser forskellige steder i verden og kan reflektere og diskutere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grundlag kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases, hvor problemformulering kombineres med teorier og modeller samt data fra feltarbejde, databaser og den aktuelle debat. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i naturgeografi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 44 Naturgeografi C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden: en begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen en faglig behandling og diskussion af en specificeret delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode. Opgaverne sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden: kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig viden og sammenhængsforståelse kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation Selvstuderende En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i naturgeografi ( 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidli- 32

33 gere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve. Bilag 46 Oldtidskundskab C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af: 1) et enkelt tekststykke på højst halvanden normalside, valgt af eksaminator, i én af de basistekster, der er behandlet i undervisningen, og 2) enten en efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsider, valgt af eksaminator, eller et monument, gennemgået eller ikke gennemgået, med højst tre perspektiverende monumenter, som ikke er gennemgået i undervisningen, også valgt af eksaminator. En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, en normalside poesi er 30 vers. Der udformes lige mange opgaver af hver type. Det udleverede basistekststykke og det antikke monument må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af basisteksten. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminanden skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Det antikke monument beskrives, dateres og fortolkes. Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med perspektivmonumenter prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv. Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 47 Religion C (stx) er Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt fire normalsider, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt to en halv normalside, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 48 Russisk A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Russisk A afsluttes med en skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. 33

34 Med udgangspunkt i et russisk tekstmateriale, suppleret med billedmateriale, prøves i læse- og opslagsfærdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansk til russisk samt fri skriftlig sprogfærdighed. Den mundtlige prøve Undervisningen afsluttes med en tredelt mundtlig prøve på baggrund af et russisksproget tekstmateriale til præsentation fra én af de større tekster eller ét af de studerede emner, en ubearbejdet tekst af et omfang på ca. én normalside fra én af de større tekster eller ét af emnerne fra sidste halvdel af forløbet, som eksaminanden ikke har trukket til præsentation, samt en ekstemporaltekst på ca. 1/3 normalside. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestid er lig eksaminationstid. Tekstmaterialet til præsentation tildeles ved lodtrækning dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Til det øvrige materiale, som trækkes ved prøvens begyndelse, gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Prøven er tredelt. Første del består i oversættelse af ekstemporalteksten til dansk. Anden del består i eksaminandens præsentation på russisk af det på forhånd trukne tekstmateriale og en samtale på russisk om indholdet af præsentationen. Tredje del består i oplæsning af tre til fem linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden selv har valgt fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, og en kortere supplerende samtale på russisk om denne tekst. Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele, således at første del udgør maksimalt fem minutter, anden del ca. 15 minutter og tredje del ca. fem minutter. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved to eksaminationer på samme hold. Ved prøverne bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der især vægt på: læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevante hjælpemidler formuleringsevne i forskellige meddelelsessituationer på et i det væsentlige korrekt russisk skriftsprog selvstændighed i forhold til forlægget. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på: forståelig og naturlig udtale og intonation alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygning og udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt russisk opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse af ekstemporaltekst præsentation og tekstforståelse overblik og perspektivering. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 49 Samfundsfag A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Prøvens varighed er seks timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringer. Hvis skolens leder har bestemt, at eksaminandernes forberedende arbejde på grundlag af opgaveformuleringerne kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Efter én time udleveres bilagsmateriale. De resterende fem timer anvendes til at udforme en individuel besvarelse ved anvendelse af samfundsfaglig viden, begreber, teorier og metoder. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder (se nedenfor). Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen tager udgangspunkt 34

35 i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabeligt funderet forståelse af én eller flere problemstillinger. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: evne til at kunne analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge ved hjælp af materiale og supplere ved brug af hjælpemidler anvendelse af relevante begreber og teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser diskussion af en faglig problemstilling med brug af relevante begreber, teorier, eksempler og faglig viden færdigheder i at bearbejde et talmateriale, herunder tolke statistiske mål og udføre egne beregninger, og dermed påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser logisk sammenhængende faglig argumentation og konklusion i et præcist og nuanceret sprog. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabeligt funderet forståelse af en samfundsmæssig problemstilling og udviklingstendenser. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: formulering, undersøgelse og diskussion af en faglig problemstilling fagligt overblik, således at relevante eksempler, faglig viden, begreber og teorier fra flere discipliner selvstændigt anvendes demonstration af sammenhæng og dybde i vidensanvendelse og begrebs- og teoriforståelse selvstændig anvendelse af viden om samfundsvidenskabelige metoder til at vurdere et materiales validitet evne til at kunne diskutere og perspektivere en faglig problemstilling og argumentere sammenhængende for et synspunkt færdigheder i at sammenstille og bearbejde et større materiale til dokumentation af komplekse faglige sammenhænge, herunder tolkning og anvendelse af statistiske mål og sammenhænge evne til at analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer og under anvendelse af fagets terminologi. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 50 Samfundsfag B (stx) er Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8 til 12 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Prøvematerialet udleveres ca. tre timer, før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanderne en synop- 35

36 sis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsmateriale og relevant kernestof skal udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 51 Samfundsfag C (stx) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 52 Spansk A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på spansk med udgangspunkt i et nutidigt spansksproget tekstmateriale på ca. én normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, som kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på spansk af et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Tekstmaterialet glosseres i et omfang, der er passende for tekstens sværhedsgrad og niveauet. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et u- kendt billedmateriale om almene emner. 3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst af et omfang på én normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Der opgives ikke gloser, bortset fra særlige gloser og realkommentarer. Til 2) og 3) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Prøvematerialet må anvendes højst tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, for lyrik 30 verslinjer. Ved prøverne bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på spansk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på spansk kan præsentere og perspekti- 36

37 vere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den spansksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 53 Tysk begyndersprog A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seks normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af de studerede emner. Der opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på én normalside a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på, at eksaminanderne viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et varieret ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 54 Tysk fortsættersprog A (stx) er Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fem timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet 37

38 tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. otte normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Der opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på to normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Der oversættes en halv side af teksten til dansk, resten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på, at eksaminanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et nuanceret ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Et sammenhængende og nuanceret sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 55 Tysk fortsættersprog B (stx) Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seks normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Der opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på én normalside. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 38

39 Valgfagsbekendtgørelsen [Udvalgte fag i uddrag] BEK nr. 693 af 23. juni 2010 med ændringer i BEK nr. 784 af 26. juni 2014 Bilag 2 Arabisk A (valgfag) Juni 2014 er Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve af fem timers varighed. Prøvens væsentligste bestanddel er en opgave i fri skriftlig udtryksfærdighed på arabisk med udgangspunkt i et nutidigt arabisksproget tekstmateriale, eventuelt suppleret med billedmateriale. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele. 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet arabisksproget prosatekst af et omfang på mellem 2/3 og én normalside. Teksten skal være forsynet med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på arabisk af et ukendt, ubearbejdet arabisksproget tekstmateriale med et omfang på tre til fire normalsider. Tekstmaterialet, som glosseres i forhold til niveau og sværhedsgrad, skal have tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 2) og 3) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. I normalsideberegningen af en arabisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikke er markeret i teksten. Det samme ukendte prøvemateriale må højst bruges tre gange på samme hold. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på et enkelt og forståeligt arabisk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og behersker et alment ordforråd samt idiomatik. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 3 Arabisk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele: 1) Samtale på arabisk med udgangspunkt i et u- kendt billedmateriale eller i et ukendt lydmateriale af to til tre minutters længde. 2) Redegørelse og uddybende samtale på arabisk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt arabisksproget prosatekst af et omfang på 2/3 normalside. Teksten skal være forsynet med en kort introduktion på arabisk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten har tematisk forbindelse med et studeret emne, som inddrages i samtalen på arabisk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Der gives en samlet forberedelsestid på ca. 48 minutter. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. I normalsideberegningen af en arabisk tekst indgår korte vokaler, også selvom disse ikke er markeret i teksten. Det samme ukendte prøvemateriale må højst bruges tre gange på samme hold. Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de fagli- 39

40 ge mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 4 Astronomi C (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, holdet har arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksaminationen. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på: fagligt overblik, herunder om eksaminanden kan inddrage relevante og væsentlige astronomiske elementer i den faglige samtale sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, så eksaminanden kan foretage en faglig analyse, herunder gøre rede for den faglige argumentation evnen til at forbinde observationer, data og modeller som grundlag for en faglig refleksion med inddragelse af fagets perspektiver. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den mundtlige præstation. Bilag 6 Datalogi C (valgfag) Juni 2010 er Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. tre timers forberedelsestid, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til opgaveløsningen. Ved udarbejdelsen af opgaveløsningen må alle hjælpemidler benyttes. Udkastet til opgaveløsningen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor også faglige elementer fra undervisningen, ud over hvad der indgår i opgaveløsningen, inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til en opgaveløsning. Tidskrævende dele af systemudviklingen gennemføres kun i skitseform med hensyn til overvejelser over endelig og færdig udvikling af systemet. Eksamensopgaverne uden bilag skal være eksaminanderne bekendt før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor detaljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til faglige elementer fra undervisningen samt til eksaminandens egne produktioner. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Kun præstationen under den mundtlige prøve indgår som bedømmelsesgrundlag. Ved bedømmelsen lægges vægt på, om eksaminanden: - er i stand til selvstændigt at gøre rede for udarbejdelsen af datastrukturer og anvendelsen af algoritmer - kan beskrive systemet i relation til virtuelle niveauer - kan beskrive systemets interne kommunikation samt grænseflader til og kommunikation med tilknyttede systemer og brugere - demonstrerer en kompetence til at anvende teknisk information, som er fundet frem i udarbejdelse af op- 40

41 læg til den mundtlige prøve - kan beskrive, hvordan afprøvning af systemet kan foregå - kan relatere systemet til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 7 Design B (valgfag) Juni 2010 er Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopgave stillet af eksaminator. Eksamensopgaven tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksamensopgaven stilles inden for et emne, der er udvalgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser. På et eksamenshold må den samme opgave bruges tre gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer. I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen og forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale. Eksaminandens præsentation udgør op til halvdelen af eksaminationstiden. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio. Eksamensopgaven formuleres af eksaminator. Eksamensopgaven formuleres således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser. På et eksamenshold må den samme opgave bruges tre gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamensopgave besvares ved hjælp af eksempler fra eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler, fremstillet af andre. Eksaminanden redegør for opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Redegørelsen uddybes i en efterfølgende samtale. Hele portfolioen kan inddrages i eksaminationen. elevernes præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Hvis prøveform a) er valgt, bedømmes desuden: præsentationens strukturering præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Bilag 8 Erhvervsøkonomi C (valgfag) Juni 2010 er Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens projektforløb fra undervisningen og et ukendt tekstmateriale med et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af eksaminandens præsentation af en selvvalgt problemstilling fra projektforløbet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Eksaminanden skal herunder kunne: - strukturere og formidle fagligt stof - formulere et fagligt ræsonnement - demonstrere faglige færdigheder - diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problem- 41

42 stillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 9 Filosofi B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én til tre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300 bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to normalsider skal være ukendte filosofiske tekster, jf. definitionen i pkt Eksaminationen består af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte filosofiske tekst med inddragelse af den kendte tekst, hvor en sådan foreligger. Opgaver må bruges to gange på samme eksamenshold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges endvidere vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 10 Filosofi C (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af én til tre tekster på tilsammen højst fire normalsider a 1300 bogstaver, valgt af eksaminator, hvoraf mindst to normalsider skal være kendte filosofiske tekster, jf. definitionen i pkt Foreligger der både kendt og ukendt tekst, lægges hovedvægten på den kendte tekst, mens det ukendte materiale alene er af perspektiverende art. Opgaver må bruges to gange. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 12 Fransk begyndersprog B (valgfag) og Bilag 13 Fransk fortsættersprog C (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på ca. én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på fransk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. én time. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 42

43 Bilag 14 Græsk C (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et tekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksaminator. En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis teksten er poesi. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter og udtages repræsentativt dækkende blandt de læste græske tekster. Det samme prøvemateriale må bruges to gange på et eksamenshold. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Under eksaminationen må kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, medbringes. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse af hele eksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse. Hele eksamensteksten oversættes. Til indholdsforståelse hører både en redegørelse for tekststykkets indhold og en relevant perspektivering. Eksaminator sikrer, at alle fire discipliner inddrages. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden: - har skaffet sig en sådan fortrolighed med det græske skriftbillede, at teksten uden større vanskeligheder kan oplæses - kan oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk - kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer ud fra sin morfologiske viden og angive opslagsformer - kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse - kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse - kan gøre rede for tekststedets indhold - kan give eksempler i tekststedet på, hvorledes græsk har bidraget til den europæiske ordskat - kan sætte teksten ind i et relevant perspektiv. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 15 Idræt B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af ca. 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer ca. 21 minutter. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer ca. 24 minutter. I den praktiske del af prøven eksamineres eleverne i idrætslige færdigheder, som har indgået i to af holdets undervisningsforløb. De to forløb skal dække to af færdighedsområderne a), b) og c), jf. pkt Eksaminationen foregår - afhængigt af indholdet af de to forløb - individuelt eller i grupper. Som en del af prøvematerialet udarbejder den enkelte eksaminand en drejebog i de to forløb. Drejebogen er elevens plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Drejebøgerne afleveres til eksaminator, så de kan sendes til censor med det øvrige prøvemateriale (caseopgaver og tidsplan for afvikling af eksamen). I det omfang, der skal bruges hjælpere til eksamen, findes disse blandt de øvrige elever på holdet. I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens selvstændige analyse af caseopgaven og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor censor har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i to af de tre færdighedsområder, jf. pkt Bilagsmaterialet i hver caseopgave skal være såvel kendt som ukendt. De enkelte opgaver må bruges to gange. I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven mødes læreren med eleverne én til to gange for at vedligeholde de idrætslige færdigheder med henblik på gruppefremførelse. På baggrund af de faglige mål, jf. pkt. 2.1., bedømmes eksaminanden i den praktiske del af eksamen på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og i den mundtlige del på sin evne til gennem analyse og vurdering af en caseopgave at demonstrere indsigt i idrættens praksis og videnskabsområder. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation. 43

44 Bilag 20 Italiensk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på italiensk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet italiensksproget prosatekst med et omfang på ca. én normalside a 1300 bogstaver. Teksten forsynes med en kort introduktion på italiensk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten skal have tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. 2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i et u- kendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. én time. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på italiensk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af italiensk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 21 Japansk A (valgfag) Juni 2010 er Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve i faget. Den skriftlige prøve Japansk A afsluttes med en skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Med udgangspunkt i et japansk tekstmateriale, suppleret med billedmateriale, prøves i læse- og opslagsfærdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansk til japansk samt fri skriftlig sprogfærdighed. Den mundtlige prøve Der afholdes en tredelt mundtlig prøve på grundlag af et tekstmateriale til præsentation fra én af de større tekster eller et af de studerede emner, en ubearbejdet prosatekst af et omfang på ca. én normalside fra én af de større tekster eller ét af emnerne fra sidste halvdel af forløbet, som eksaminanden ikke har trukket til præsentation, samt en ekstemporaltekst på ca. 1/3 normalside om almene emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, inklusive censur. Forberedelsestid er lig eksaminationstid. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Til det øvrige materiale, som trækkes ved prøvens begyndelse, gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Første del af prøven består af oversættelse af ekstemporalteksten til dansk. Anden del består af eksaminandens præsentation på japansk af det på forhånd trukne tekst- eller emnemateriale og en samtale på japansk om indholdet af præsentationen. Tredje del består af oplæsning af et mindre antal linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden selv har valgt fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, og en kortere, supplerende samtale på japansk om teksten. Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele, således at første del udgør maksimalt fem minutter, anden del udgør ca. 15 minutter og tredje del ca. fem minutter. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved to eksaminationer på samme hold. Ved prøverne bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der især vægt på: - læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevante hjælpemidler - formuleringsevne i forskellige meddelelsessituationer 44

45 på et i det væsentlige korrekt japansk - selvstændighed i forhold til forlægget. Der gives én samlet karakter på basis af et helhedsindtryk af eksaminandens besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på: - forståelig og naturlig udtale og intonation - alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygning og udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt japansk - opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse af ekstemporaltekst - præsentation og tekstforståelse - overblik og perspektivering. Der gives én samlet karakter på basis af et helhedsindtryk af eksaminandens præstation. Bilag 22 Japansk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i et tekstmateriale af et omfang på ¾ til én normalside fra én af de større tekster, der er gennemgået i undervisningen, og en ekstemporaltekst på ca. 2/3 normalside. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestid er lig to gange eksaminationstid. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Prøven er todelt. Første del af prøven består i oversættelse til dansk af den første tredjedel af ekstemporalteksten og referat på dansk af hovedtrækkene af resten. Anden del består i oplæsning af et mindre antal linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden har valgt fra den trukne tekst, eksaminandens kortere oplæg på japansk om den trukne tekst og en samtale på japansk om teksten. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at anden del udgør mindst 2/3 af eksaminationstiden. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved to eksaminationer på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges især vægt på: - forståelig udtale og intonation - almindeligt og tekstrelateret ordforråd - kommunikationsevne og mundtlig udtryksfærdighed på et enkelt og forståeligt japansk talesprog - opslags- og oversættelsesfærdighed i forbindelse med ekstemporalteksten - oplæsning (herunder kendskab til kanji), tekstforståelse og overblik i forbindelse med den kendte tekst. Der gives én samlet karakter på basis af et helhedsindtryk af eksaminandens præstation. Bilag 23 Kinesisk A (valgfag) Juni 2010 er Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt, centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler, inklusive kinesiske tekstbehandlingssystemer, benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og brug af oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den første delprøve består af testning af aktivt ordforråd. De kinesiske ord udvælges på baggrund af en prædefineret liste på ca. 200 kinesiske ord. Den anden delprøve består af: - en oversættelse til dansk af en ukendt kinesisk tekst på ca. 300 tegn skrevet med skrifttegn suppleret med transskriptionssystemet pinyin - en fri opgave, der besvares på grundlag af en opgaveformulering. Besvarelsen skrives på kinesisk med skrifttegn. Den mundtlige prøve Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Den første del afholdes på grundlag af et af eksaminanden valgt emne fra undervisningsforløbet, og den anden del afholdes på grundlag af et kendt tekstmateriale af et omfang på tegn alt efter tekstmaterialets sværhedsgrad. I anden del af prøven anføres det kendte tekstmateriale både med tegn og med pinyin. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation på kinesisk af det selvvalgte emne. Herefter indgår eksaminanden i en samtale med eksaminator om emnet for fremlæggelsen. Anden del tager udgangspunkt i den trukne tekst og former sig som en samtale mellem eksaminand og 45

46 eksaminator om tekstens indhold på kinesisk. Eksaminand og eksaminator kan under samtalen også inddrage andre tekster eller emner fra de læste forløb. Det kendte tekstmateriale sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. én times forberedelsestid. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. halvdelen af eksaminationstiden. Det samme kendte prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på: - oversættelse til mundret dansk - formuleringsevne i en meddelelsessituation på et forståeligt og nogenlunde grammatisk korrekt kinesisk - korrekt gengivelse af skrifttegn. I bedømmelsen af oversættelsen prioriteres den mundrette, danske oversættelse højere end den tekstnære oversættelse. I bedømmelsen af formuleringsevnen i den frie opgave lægges der mere vægt på beherskelse af et varieret og relevant tegn- og ordforråd end på en sprogligt mere korrekt besvarelse af beskedent omfang, der har begrænset syntaks og ordforråd. Derudover vægtes umiddelbar forståelighed. Der gives én samlet karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på: - forståelig udtale med vægt på korrekt og tydelig udtale af toner - alment og emnerelateret ordforråd, syntaks og udtryksfærdighed på et forståeligt og nogenlunde korrekt kinesisk talesprog - præsentation, tekstforståelse og interkulturelle kompetencer. I bedømmelsen af præstationen lægges der vægt på en forståelig udtale og relevant ordforråd. Derudover lægges der mere vægt på, at eksaminanden er i stand til at tale forståeligt om stoffet, end på fuldkommen sproglig korrekthed. Der gives én karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 24 Kinesisk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Den første del afholdes på grundlag af et af eksaminanden valgt emne fra undervisningsforløbet, og den anden del afholdes på grundlag af et kendt tekstmateriale af et omfang på tegn alt efter tekstmaterialets sværhedsgrad. I andel del af prøven anføres det kendte tekstmateriale både med tegn og med pinyin. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation på kinesisk af det selvvalgte emne. Herefter indgår eksaminanden i en samtale med eksaminator om emnet for fremlæggelsen. Anden del tager udgangspunkt i den trukne tekst og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om tekstens indhold på kinesisk. Eksaminand og eksaminator kan under samtalen også inddrage andre tekster eller emner fra de læste forløb. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. én times forberedelsestid. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogramer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. halvdelen af eksaminationstiden. Det samme kendte prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - forståelig udtale med vægt på korrekt udtale af toner - alment og emnerelateret ordforråd, syntaks og udtryksfærdighed på et forståeligt og nogenlunde korrekt kinesisk talesprog - præsentation, tekstforståelse og interkulturelle kompetencer - udtale og ordforråd. Derudover lægges der mere vægt på, at eksaminanden er i stand til at tale forståeligt om stoffet, end på fuldkommen sproglig korrekthed. Der gives én samlet karakter på basis af et helhedsindtryk af præstationen. 46

47 [Intet bilagsnummer - forsøg] Kinesisk områdestudium C (valgfag) December Eksamensprojekt I forårssemesteret arbejdes der med et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttes med udarbejdelse af en synopsis. 4.2 Prøveform Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsen sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med dialog med og uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor. Elementære sproghandlinger på kinesisk inddrages i eksaminationen. I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøven og den efterfølgende uddybning og dialog. Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 25 Kulturforståelse B (valgfag) Juni 2010 er Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et tema og et ukendt materiale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. to timers forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels det af eksaminanden indsamlede materiale, dels et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af sit indsamlede materiale suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det u- kendte materiale. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt.2.1. Der lægges vægt på eksaminandens: - overblik over fagets indholdselementer - evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed - færdighed i at anvende et kulturanalytisk begrebsapparat - færdighed i at disponere og formidle en faglig problemstilling. Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 26 Kulturforståelse C (valgfag) Juni 2010 er Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøvematerialet må højst anvendes tre gange på samme hold. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels eksaminandens egne feltstudier, dels et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del omfatter en præsentation af eksaminandens feltstudier suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det ukendte materiale. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Prøvematerialet må højst anvendes tre gange på samme hold. 47

48 Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens: - evne til at demonstrere overblik over fagets indholdselementer - evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed - evne til at anvende relevant faglig argumentation - færdighed i at disponere og formidle en faglig problemstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 27 Latin C (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve med lang gruppeforberedelse på ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer, og en kort individuel forberedelse på ca. 24 minutter. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Læreren sammensætter grupper på mellem én og fire efter samråd med eleverne og efter, at eksamensplanen er offentliggjort. Hver gruppe trækker til gruppeforberedelse en ukendt originaltekst på ca. én normalside valgt blandt forfatterne til de læste tekster. Ved korte tekster, f.eks. digte eller breve, kan flere tekster indgå i spørgsmålet. Teksterne skal da være af samme forfatter. Tekstens sprog og indhold skal være af en lødighed, så den giver et egnet grundlag for bedømmelse. Teksten skal være forsynet med en friere oversættelse til dansk suppleret med op til tre siders oversættelse, der sætter den latinske tekst ind i dens kontekst. Teksten forsynes endvidere med en kort introduktion, der viser eleverne til rette i teksten, herunder angivelse af forfatter og værk. Eventuelt oplyses der om enkelte sproglige fænomener, som eleverne ikke har mødt, samt om gloser, der ikke eller kun vanskeligt kan findes i ordbogen. Eksaminationen foregår individuelt på grundlag af et tekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksaminator og udtaget fra den tekst, der er givet til gruppeforberedelse. Tekststykkerne udtaget til eksamination, ét til hver eksaminand, fordeles mellem gruppens deltagere ved lodtrækning. Under den korte, individuelle forberedelse har eksaminanden et rent eksemplar af opgaven til rådighed og må derudover kun benytte ordbog og grammatik efter eget valg. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under den individuelle forberedelse, må medbringes under eksaminationen. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og sætte det i sammenhæng med hele den udleverede tekst og de relevante dele af det stof, holdet har arbejdet med i undervisningen. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Eksaminator sikrer, at alle fire discipliner inddrages. En normalside prosa er 1300 bogstaver, en normalside poesi er 30 vers. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden: - oversætter selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse - oversætter hele teksten (alle ord) til et korrekt dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den latinske tekst - ud fra sin morfologiske viden kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer og angive opslagsformer - kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse - kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse - kan give eksempler i tekststykket på, hvorledes latin har bidraget til den europæiske ordskat - kan gøre rede for tekststykkets indhold - kan sætte tekststykket ind i en relevant sammenhæng og i et større kulturhistorisk perspektiv. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 33 Psykologi B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af en synopsis. Hvis skolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Tekstmaterialet skal være forsynet med en overskrift, der angiver det kendte tema, og bilagsmaterialet skal være afpasset forberedelsestidens længde, dog maksimalt otte sider. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække de læste temaer, og den enkelte opgave må bruges tre gange. Bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. 48

49 Prøven er todelt. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin synopsis suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 34 Psykologi C (valgfag) Juni 2014 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter. Bilagsmaterialet skal være forsynet med en overskrift og vejledende underspørgsmål. Bilagenes omfang afpasses forberedelsestiden, dog maksimalt tre sider. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække de læste temaer, og den enkelte opgave må højst bruges tre gange. Bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Det samlede prøvemateriale sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 35 Religion B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af projektet og en ukendt tekst på højst to en halv normalside a 1300 bogstaver, inklusive eventuelt andet materiale, valgt af eksaminator, inden for ét af de læste undervisningsforløb. Eksaminationen består dels af en drøftelse af projektrapporten, dels af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst. Rækkefølgen er vilkårlig. Opgaver må bruges to gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bilag 37 Russisk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i et tekstmateriale med et omfang på ¾ til én normalside fra én af de større tekster eller ét af de emner, der har indgået i undervisningen, og en ekstemporaltekst på ca. 2/3 normalside. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestid er lig to gange eksaminationstid. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Prøven er todelt. Første del af prøven består i oversættelse til dansk af den første tredjedel af ekstemporalteksten og referat på dansk af hovedtrækkene af resten. Anden del består i oplæsning af et mindre antal linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden har valgt fra den trukne tekst, eksaminandens kortere oplæg på russisk om den trukne tekst, og en samtale på russisk om teksten. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at anden del udgør mindst 2/3 af eksaminationstiden. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved to eksaminationer på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges især vægt på: - forståelig udtale og intonation - almindeligt og tekstrelateret ordforråd - kommunikationsevne og mundtlig udtryksfærdighed på et enkelt og forståeligt russisk talesprog - opslags- og oversættelsesfærdighed i forbindelse med første tredjedel samt forståelse af sammenhæng i for- 49

50 bindelse med resten af ekstemporalteksten - tekstforståelse og overblik i forbindelse med den kendte tekst. Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 38 Spansk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på spansk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet spansksproget prosatekst af et omfang på ca. én normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i samtalen på spansk. Der opgives i teksten kun særlige gloser og realkommentarer. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 60 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på spansk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 42 Tyrkisk A (valgfag) Juni 2010 er Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Der prøves i oversættelse fra dansk til tyrkisk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tyrkisk med udgangspunkt i et nutidigt tyrkisksproget tekstmateriale på ca. én normalside suppleret med billedmateriale. Den mundtlige prøve Undervisningen afsluttes med en tredelt mundtlig prøve på grundlag af et tekstmateriale til præsentation fra en af de større tekster eller et af de studerede emner, en ubearbejdet tekst af et omfang på ca. én normalside fra én af de større tekster eller ét af emnerne fra sidste halvdel af forløbet, som eksaminanden ikke har trukket til præsentation, samt en ekstemporaltekst på ca. 1/3 normalside om almene emner. Det samme prøvemateriale må anvendes tre gange på et eksamenshold. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Tekstmaterialet til præsentation tildeles ved lodtrækning ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer, før eksaminationens start. Til det øvrige materiale, som trækkes ved prøvens begyndelse, gives der en forberedelsestid på ca. 30 minutter. Prøven er tredelt. Første del af prøven består i oversættelse af ekstemporalteksten til dansk. Anden del består i eksaminandens præsentation på tyrkisk af det på forhånd trukne tekstmateriale og en samtale på tyrkisk om indholdet af præsentationen. Tredje del består i oplæsning af et mindre antal linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden selv har valgt fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, en kortere, supplerende samtale på tyrkisk om teksten og nogle spørgsmål i grammatik på enten tyrkisk eller dansk. Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele, således at første del udgør maksimalt fem minutter, anden del maksimalt 15 minutter og tredje del ca. fem minutter. En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis teksten er poesi. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der især vægt på: - læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevante hjælpemidler - formuleringsevne i forskellige meddelelsessituationer på et i det væsentlige korrekt tyrkisk skriftsprog - selvstændighed i forhold til forlægget. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 50

51 Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på: - forståelig og naturlig udtale og intonation - alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygning og udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt tyrkisk - opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse af ekstemporaltekst - præsentation og tekstforståelse - overblik og perspektivering - grammatikforståelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 43 Tyrkisk B (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i et tekstmateriale med et omfang på én til halvanden normalsider fra én af de større tekster eller emner, der er indgået i undervisningen, og en ekstemporaltekst på ca. 2/3 normalside om almene emner. Det samme prøvemateriale må anvendes tre gange på et eksamenshold. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del af prøven består i oversættelse til dansk af den første tredjedel af ekstemporalteksten og referat på dansk af hovedtrækkene af resten. Anden del består i oplæsning af et mindre antal linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden har valgt fra den trukne tekst, eksaminandens kortere oplæg på tyrkisk om den trukne tekst, og en samtale på tyrkisk om teksten. Ved begge tekster skal eleverne på dansk eller tyrkisk besvare spørgsmål om forskellige dele af grammatikken. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at anden del udgør mindst 2/3 af eksaminationstiden. En normalside er 1300 bogstaver, hvis teksten er prosa, 30 vers, hvis teksten er poesi. Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges især vægt på: - forståelig udtale og intonation - almindeligt og tekstrelateret ordforråd - kommunikationsevne og mundtlig udtryksfærdighed på et enkelt, forståeligt og nogenlunde sammenhængende tyrkisk talesprog - opslags- og oversættelsesfærdighed i forbindelse med første tredjedel samt forståelse af sammenhæng i forbindelse med resten af ekstemporalteksten - tekstforståelse og overblik i forbindelse med den kendte tekst - grammatikforståelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 44 Tysk begyndersprog B (valgfag) og Bilag 45 Tysk fortsættersprog C (valgfag) Juni 2010 Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Præsentation på tysk af et ukendt tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider a 1300 bogstaver. Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af de studerede emner. Der opgives i materialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. 2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt tysksproget prosatekst af et omfang på én normalside a 1300 bogstaver. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelse på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og kan inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 51

52 (...) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20. marts 2007 Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7- trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 52

53 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøveeller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr og angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet 53

54 efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13- skala 7- trinsskala Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trinsskalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Bekendtgørelsens indhold 7-trinsskalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trinsskalaen svarer til A på ECTSskalaen Karakteren 10 på 7-trinsskalaen svarer til B på ECTSskalaen Karakteren 7 på 7-trinsskalaen svarer til C på ECTSskalaen Karakteren 4 på 7-trinsskalaen svarer til D på ECTSskalaen Karakteren 02 på 7-trinsskalaen svarer til E på ECTSskalaen Karakteren 00 på 7-trinsskalaen svarer til Fx på ECTSskalaen Karakteren -3 på 7-trinsskalaen svarer til F på ECTSskalaen Kapitel 8: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsens bilag Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen (...) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 930 af 3. juli 2013 Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material with only minor weaknesses. 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis. Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i 54

55 uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår de gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til "reglerne for den enkelte uddannelse", omfatter det også regler om eux-forløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver. Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver. 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn og Undervisning for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen. 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen. 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: 1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag. 3) Eventuelle frister for tilmelding. 4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen. Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om: 1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde, jf. 9. 2) Anvendelse af hjælpemidler, jf ) Hvornår en prøve er begyndt, jf ) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf ) Særlige prøvevilkår, jf ) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf ) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden. Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt. Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg. Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag. Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. 6, stk. 2, nr. 4. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til reglerne for den enkelte uddannelse. 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse. 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom 55

56 eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister. 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, 20, stk. 4, 45 og 51. Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen. Kapitel 4 Prøveformer 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse. 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. 2) Prøvens forløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuel forberedelse. d) Eksaminationen. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a-c. Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Når eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne, være til stede ved lodtrækningen. Opgaverne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1, sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender institutionen en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger. Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse. 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer 56

57 for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges. Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt. 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve. Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, jf. 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt. Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Prøver i udlandet 21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte uddannelse. 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse. Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. 57

58 Kapitel 6 Bedømmerne 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver. 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne. 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget. 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommer individuel gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt. 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i 26 og Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøveog eksamensresultater. 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og 53, stk. 1. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for prøver i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen voksenuddannelse foretages bedømmelsen af de sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk alene af én censor. Kapitel 7 Bedømmelse 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden. Kapitel 8 Beviser Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen. Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning senest samti- 58

59 dig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger. Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses på ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet kopi. 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog 46, stk. 1, og 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakteren for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset. Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser er afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin, hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges. I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som "Bestået", "Godkendt" eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en prøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuel merit givet på grundlag af et kompetencebevis. Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser. Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til at få prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til prøve. Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres på de i stk. 1 nævnte beviser. 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning efter ministeriets bestemmelse. De gymnasiale uddannelser og eux-forløb 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet: 1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2. 2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5. 3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1. 4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2. 5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten 1,5. 6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2. 7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5. 10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2. Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne. 41. På eksamensbeviset anføres "Foreløbigt eksamensresultat" samt "Eksamensresultat". For at en elev eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for "Foreløbigt eksamensresultat", jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåede karakterer i "Foreløbigt eksamensresultat". Stk. 2. "Foreløbigt eksamensresultat" beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes "Eksamensresultat" som "Foreløbigt eksamensresultat" multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er "Eksamensresultat" identisk med "Foreløbigt eksamensresultat". Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har: 59

60 1) Hf - 2 A-niveauer. 2) Stx - 5 A-niveauer. 3) Hhx - 5 A-niveauer. 4) Htx - 4 A-niveauer. 5) Eux - 2 A-niveauer. 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én prøve. Stk. 2. Der aflægges altid prøve 1) i almen studieforberedelse i stx, 2) i teknikfag og i studieområdet i htx og 3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det internationale område i hhx. 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra idræt på C-niveau. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skal ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen, skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner. 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 45, stk. 3. Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller eksamensbevis, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klage Klage over prøver 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre: 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen. 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 50. Skal sagen fremmes, jf. 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge. 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orien- 60

61 terer bedømmerne om afgørelsen. 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 51, stk. 1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. 5, nye bedømmere. Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. 54. Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. 54. Bedømmernes afgørelse, jf. 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i 50-53, stk. 1 og 2. Klage over institutionens afgørelse 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til 45, 49, 51, stk. 1, og 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven, jf. 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler. Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen. Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom. Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på 1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse, 2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne om styrelsens afgørelse. Kapitel 11 Andre regler 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. 61

62 Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ophæves, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsens 40 gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt forløb før den 1. august For disse elever gælder 40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Stk. 3. Bekendtgørelsens 43, stk.1, gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårige forløb eller et eux-forløb før 1. august 2010, og for kursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august For disse elever gælder 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli 2013 P.M.V. Susanne Sehestedt Clausen Vicedirektør / Kirsten Krogstrup Klager over eksamen i gymnasiale uddannelser Proceduren ved behandling af klager over skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser tager udgangspunkt i eksamensbekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013, kapitel 10. Proceduren for behandling af klager 1. Klagen indgives. Eksaminanden kan indgive en klage til institutionen senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være individuel, skriftlig og nøje angive de faktiske omstændigheder, der efter klagers mening kan begrunde en imødekommelse af klagen. Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen. 2. Institutionen afgør, om klagen skal afvises eller fremmes. 3. Skal klagen fremmes, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne, der hver afgiver en faglig udtalelse, normalt inden for en frist på to uger. Juli måned indgår ikke i fristen. 4. Herefter forelægger institutionen udtalelserne for klageren, der får mulighed for at komme med kommentarer, normalt inden for en frist på en uge. 5. Institutionen træffer på baggrund heraf afgørelse om følgende: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) tilbud om ny prøve (omprøve) at klageren ikke får medhold i klagen. 6. Afgørelsen skal meddeles klager snarest muligt. Institutionen har ved vinterterminen en frist til at træffe sin afgørelse på to måneder og ved sommerterminen tre måneder efter, at klagen er indgivet. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal klager have besked om, hvorfor og hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Ombedømmelse (kun ved skriftlige prøver) Når klager har accepteret tilbud om ombedømmelse, hvilket skal ske senest to uger efter modtagelsen af tilbuddet herom, udpeger institutionen nye bedømmere. Institutionen sender opgavebesvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser, klagers bemærkninger hertil mv. til ombedømmerene. De nye bedømmere træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Ombedømmelsen skal ske snarest muligt og senest en måned efter modtagelse af klagen. I fristen indgår juli måned ikke. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter. 62

63 Ombedømmernes afgørelse returneres til institutionen, der meddeler resultatet af ombedømmelsen til klageren og orienterer om klageadgangen. Eksaminanden kan klage til institutionen over ombedømmernes afgørelse senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Omprøve (skriftlige og mundtlige prøver) Når klager accepterer tilbud om omprøve, hvilket skal ske senest to uger fra modtagelsen af tilbuddet herom, skal institutionen sørge for, at omprøve kan finde sted snarest muligt. Resultatet af omprøven kan resultere i en lavere karakter. Eksaminanden kan klage til institutionen over omprøven senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klage til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Med virkning fra den 1. september 2013 er det kun klager over retlige spørgsmål i forbindelse med institutionens afgørelse, herunder en afgørelse om at afvise klagen, der kan indbringes for styrelsen. Klage skal indbringes inden to uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen indgives skriftligt til institutionen. Institutionen videresender klagen til styrelsen med sin egen udtalelse, som klager forinden skal have haft mulighed for at kommentere inden for en uges frist. Sidst opdateret: Red. bem.: Oversigterne over prøver m.v. på de flg. sider er udsendt i februar De er ikke længere tilgængelige på ministeriets hjemmeside, og ministeriet oplyser ultimo januar 2015, at ajourførte oversigter fremover formentlig ikke forventes udsendt! Til enhver tid er det Eksamensbekendtgørelsen og de gældende læreplaners afsnit vedr. prøver, eksaminationstid, forberedelsestid og hjælpemidler, der er juridisk gældende. 63