Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler for optagelse på de videregående uddannelser, herunder adgangskrav... 2 Nye uddannelser... 3 Varslinger af ændring i adgangskrav m.v.... 3 Særlige karakterkrav til en række videregående uddannelser... 4 Optagelsessystemet (kvotesystemet)... 5 Generel information til ansøgere... 6 Supplering... 6 Optagelsesprøver eller lignende... 7 Optagelse hvert andet år... 7 Studiestart... 7 Forbehold for manglende søgning på korte og mellemlange videregående uddannelser... 7 1
Forord Her finder du en række oplysninger, du kan få brug for i forbindelse med din ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse i 2013. Adgangskravene til uddannelserne i 2013 vil fremgå af den konkrete præsentation af uddannelsesudbuddet på optagelse.dk. Det gælder såvel de centralt fastsatte generelle og specifikke adgangskrav som de lokalt fastsatte krav, dvs. krav der er fastsat af det pågældende uddannelsessted. Derudover vil du her kunne læse om kommende ændringer i adgangskrav til de enkelte uddannelser. Fra optagelsen i 2013 er det obligatorisk at bruge optagelse.dk ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelser. Vær opmærksom på, at ansøgningsfristerne er hhv. 15. marts kl. 12 og 5. juli kl. 12. Vær særligt opmærksom på, at optagelse.dk er indrettet, så det er muligt at bruge NemId. Hvis du ikke kan få NemId, skal du være opmærksom på, at du skal udskrive, underskrive og indsende en følgeskrivelse. Denne skal være uddannelsesstedet i hænde inden udløbet af ansøgningsfristen. Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk Krav til kundskaber i dansk Ved ansøgning om optagelse på de videregående uddannelser skal du være opmærksom på, at uddannelsesstedet kan kræve dokumentation for ansøgerens danskkundskaber. Uddannelsesstedet kan således kræve, at visse udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden studiestart, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. Nogle uddannelsessteder stiller endvidere krav om, at Studieprøven skal være bestået med bestemte karakterer. Undersøg danskkravene på hjemmesiden på det uddannelsessted, hvor du ønsker at søge optagelse. Krav til kundskaber i engelsk Ved ansøgning om optagelse på de videregående uddannelser, som udbydes på engelsk, eller hvor væsentlige dele af uddannelsen foregår på engelsk, skal du være opmærksom på, at du skal have kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau. Uddannelsesinstitutionen kan i den forbindelse tillige kræve, at ansøgere skal bestå en særligt tilrettelagt prøve. Du skal være opmærksom på, at nogle universiteter stiller krav om engelsk på A-niveau. Undersøg engelskkravene på hjemmesiden på det uddannelsessted, hvor du ønsker at søge optagelse. Regler for optagelse på de videregående uddannelser, herunder adgangskrav: Reglerne for optagelse på videregående uddannelser tilknyttet Den Koordinerede Tilmelding er fastlagt i forskellige bekendtgørelser efter hvilken uddannelse, du vil søge optagelse på. Her kan du bl.a. se, hvilke adgangskrav der er fastsat for de enkelte uddannelser. Du kan finde bekendtgørelserne på www.retsinformation.dk: Bacheloruddannelser på universiteter: Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 2
Professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Kunstneriske uddannelser:. Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole (Adgangsbekendtgørelse). Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt Designskolen Kolding (Bachelor- og kandidatuddannelsen). Bekendtgørelse om uddannelser mv. på Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole Nye uddannelser På ug.dk kan du finde oversigt over de nye uddannelser i 2013. Varslinger af ændring i adgangskrav m.v. Fra 2014 Professionsbacheloruddannelser Diplomingeniør, trafik og transport Fra 2014 gælder følgende specifikke adgangskrav ved adgang med en gymnasial uddannelse og ved adgang med en anden uddannelse: matematik A og fysik B. Fra 2015 Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab og Kulturformidling Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektuddannelsen Fra 2015 gælder følgende specifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). Fra 2015 gælder følgende specifikke adgangskrav: Der vil alene være optagelse gennem kvote 2, hvor udvælgelseskriterierne vil være en kombination af ansøgerens boglige kompetencer og talent. Adgangskravet er fortsat en gymnasial uddannelse, men muligheden for adgang med bygningskonstruktøruddannelsen vil fortsat efter individuel vurdering opretholdes. Frem til den endelige fastlæggelse af optagelseskriterierne kan arkitektskolerne kontaktes for yderligere informationer. 3
Særlige karakterkrav til en række videregående uddannelser Udover de specifikke adgangskrav kræver enkelte videregående uddannelser, at du har bestået din gymnasiale eksamen med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 2,0. For optagelsen i 2013 har følgende bacheloruddannelser særlige karakterkrav: Universitet Uddannelse Karakterkrav Københavns Økonomi Universitet Copenhagen Business School - Handelshøjskolen IT-Universitetet i København Syddansk Universitet Veterinærmedicin Farmaci Fødevarevidenskab Gennemsnittet af gennemsnitskarakter for matematik A og eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen skal være på mindst 6,0 Eksamensgennemsnit ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen skal være på mindst 6,0 Enten: Eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen skal være på mindst 6,0 Eller: Gennemsnittet af karaktererne i matematik, fysik og kemi/bioteknologi (mindst på de krævede niveauer) skal være 6,0 Eksamensgennemsnit ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen skal være på mindst 4,0. Biologi-bioteknologi Eksamensgennemsnit ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen skal være på mindst 6,0. Asian Studies Programme (Chinese/English) Asian Studies Programme (Japanese/English) Business Language and Culture (SPRØK) (English) Erhvervsøkonomivirksomhedskommunikation, HA (kom.) Softwareudvikling Digitale medier og design Global Business Informatics Farmaci Kinesisk A med et gennemsnit på mindst 6,0 Japansk A med et gennemsnit på mindst 6,0 Hvis det valgte 2. fremmedsprog er fransk fortsættersprog B eller tysk fortsættersprog B, kræves et gennemsnit på mindst 6,0 i det valgte fag Dansk A med et gennemsnit på mindst 6,0 Matematik A med et gennemsnit på mindst 6,0, og engelsk B med et gennemsnit på mindst 6,0 Matematik B med et gennemsnit på mindst 6,0 og engelsk B med et gennemsnit på mindst 6,0 Matematik B med et gennemsnit på mindst 6,0 og engelsk B med et gennemsnit på mindst 6,0 Enten: Eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen skal være på mindst 6,0. Eller: Gennemsnittet af karaktererne i matematik A, fysik B og enten kemi B eller bioteknologi A skal være på mindst 6,0. 4
Fra optagelsen i 2013 har Professionsbachelor, folkeskolelærer et særligt karakterkrav: Alle professionshøjskoler Professionsbachelor, folkeskolelærer Det justerede karaktergennemsnit (jf. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 19, stk. 2) skal være bestået med mindst 7,0 eller optagelse på baggrund af adgangsgivende samtale. Efter optag på uddannelsen er der specifikke krav til valg af undervisningsfag, jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Garantikvotienter på nogle videregående uddannelser Nogle uddannelsessteder har indført garantikvotienter på nogle af deres bacheloruddannelser. Garantikvotient betyder, at uddannelsesstedet har fastsat et mindste eksamensgennemsnit, der garanterer tilbud om optagelse. Har du dette eksamensgennemsnit eller et højere gennemsnit, er du altså helt sikker på at få tilbudt en plads, hvis du søger om optagelse og i øvrigt opfylder adgangskravene til uddannelsen. Du kan få nærmere oplysninger om garantikvotienter på www.optagelse.dk og på det uddannelsessted, hvor du søger optagelse. Optagelsessystemet (kvotesystemet) Bonus for tidlig studiestart justering af eksamensgennemsnit For optagelsen 2013 kan du, hvis du søger optagelse i kvote 1, gange dit eksamensresultat med 1,08, hvis din adgangsgivende gymnasiale eksamen er fra 2011, 2012 eller 2013. Du kan kun gange dit eksamensresultat hvis du skal bruge det som udvælgelseskriterium, dvs. på en uddannelse hvor der er en optagelseskvotient. Du kan ikke opfylde adgangskravene ved at gange dit eksamensresultat. Ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale uddannelse i 2007 og frem, og som er forhindret i at påbegynde en uddannelse inden for toårsfristen, kan efter ansøgning til uddannelsesstedet få forlænget denne frist med op til 4 år på grund af følgende dokumenterede forhold: 1. Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår 2. Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer 3. Adoption eller barsel 4. Længerevarende sygdom 5. Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende 6. Træning til og deltagelse i OL eller PL som elite- eller verdensklasseatlet, udpeget af Team Danmark Du skal søge om fristforlængelse på det søgte uddannelsessted. Ansøgningen om fristforlængelse skal uploades til ansøgning om optagelse på optagelse.dk. Hvis dit eksamensresultat ikke er givet efter 7-trins-skalaen, vil justeringen blive foretaget efter omregningen til 7-trins-skalaen. Reglen har især betydning for optagelse på nogle af de mest populære uddannelser, der traditionelt kræver en høj adgangskvotient. 5
Betinget optagelse På nogle uddannelser vil det være muligt at søge betinget optagelse, selvom du mangler et fagniveau eller ikke opfylder et eventuelt karakterkrav. Her vil uddannelsesinstitutionen give dig en forhåndsgaranti på optagelse, således at du er sikker på en plads på uddannelsen, når du har bestået suppleringsfagene. Den betingede optagelse afhænger af, om du kan nå at supplere inden studiestart eller umiddelbart derefter. Hvis du f.eks. har matematik på B-niveau, og uddannelsen kræver et A- niveau, så kan du supplere på et GS-kursus i sommerferien, de såkaldte turbokurser. Det samme gælder, hvis du skal have bestemte karakterer i bestemte fag for at opfylde adgangskravene. Din endelige optagelse og ret til at starte på uddannelsen er dog uden undtagelse betinget af, at du består eksamen i fagene på det krævede niveau eller med den krævede karakter inden studiestart eller umiddelbart derefter. Du skal søge betinget optagelse på normal vis 15. marts / 5. juli. Du skal selv søge optagelse på et suppleringskursus. Vær opmærksom på, at udbuddet af disse suppleringskurser er begrænset til få kursussteder. Nogle uddannelser kræver, at du senest 5. juli indsender dokumentation for, at du er tilmeldt GS. Muligheden for at søge betinget optagelse gælder ikke på alle uddannelser. På visse uddannelser med adgangsbegrænsning kan der kun gives betinget optag, hvis du mangler at løfte ét fag ét niveau. Spørg for en sikkerheds skyld på det uddannelsessted, hvor du søger optagelse. Du kan finde yderligere oplysninger om de enkelte uddannelser, adgangskrav m.v. på www.optagelse.dk samt www.ug.dk. Godkendte danske heltidsuddannelser er uden deltagerbetaling Hvis du søger om optagelse på en godkendt dansk heltidsuddannelse (en bachelor- eller kandidatuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse), og du er dansk statsborger eller statsborger i et EU/EØS-land, skal du ikke betale for deltagelse i undervisningen og i de prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Generel information til ansøgere Supplering Gymnasial Supplering (GS) Hvis du har en adgangsgivende eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav til den uddannelse, du gerne vil søge, har du mulighed for at supplere til de niveauer og karakterer, der er adgangsgivende for uddannelsen, i de fag du mangler. GS-kurser og prøver er gratis, så længe du påbegynder undervisningen senest 1. oktober i kalenderåret 2 år efter, at du har afsluttet din adgangsgivende eksamen. Kursus og prøver skal være afsluttet senest et år efter, at du har påbegyndt kurset. Du kan få yderligere oplysninger om de enkelte GS-kurser, tilmelding og undervisningssteder på www.gsdanmark.dk eller hos GS-koordinatorerne på følgende adresser: 6
Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14 9400 Nørresundby tlf. 9817 2833 fax: 9817 2907 www.nghf.dk KVUC Vognmagergade 8 1120 København K tlf. 82 32 66 90 fax 82 32 66 61 www.kvuc.dk VUC Århus Ingerslevs Boulevard 3 8100 Århus C tlf. 87 32 25 00 fax 87 32 25 98 www.vucaarhus.dk Niels Brock Kultorvet 2 1175 København K tlf. 3341 9100 www.brock.dk Odense Katedralskole Jernbanegade 34 5000 Odense C tlf. 66 12 22 40 fax 66 12 29 91 www.odensekatedralskole.dk Optagelsesprøver eller lignende Bemærk, at der ved visse uddannelser alene kan søges om optagelse den 15. marts og ikke 5. juli, da der afholdes optagelsesprøver mv. i løbet af foråret. Optagelse hvert andet år Bemærk, at enkelte uddannelser kun har optagelse hvert andet eller tredje år. Spørg på det uddannelsessted, hvor du ønsker at søge optagelse. Studiestart De fleste uddannelser har studiestart én gang om året om sommeren. Enkelte uddannelser har dog studiestart både sommer og vinter eller kun vinter. Du kan få mere information om studiestart på det uddannelsessted, hvor du ønsker at søge optagelse. Bemærk at du på de fleste uddannelser med vinterstart skal søge optagelse om sommeren året før studiestarten. Forbehold for manglende søgning på korte og mellemlange videregående uddannelser Optagelse på den ønskede uddannelse er afhængig af, at tilstrækkeligt mange søger uddannelsen, så uddannelsesstedet kan oprette og gennemføre uddannelsen. Hvis den uddannelse, du har søgt optagelse på, ikke vil blive udbudt, vil uddannelsesstedet straks informere dig herom. Du opfordres også på denne baggrund til allerede i første omgang at søge mindst to steder, når uddannelsen findes flere steder i landet. 7