Årsrapport 2010 / inkl. arbejdsprogram 2011

Årsrapport 2010 / 1 ÅRSRAPPORT 2010 inkl. arbejdsprogram 2011

Årsrapport 2010 / 2 FORORD Det glæder mig at kunne præsentere årsrapport 2010 fra Videncenter for energibesparelser i bygninger. Centerleder Vagn Holk Videncentret blev etableret som led i den energi politiske aftale af 21. februar 2008 med en bevilling, der løber frem til den 31.12.2011. Formålet med Videncentret er at sikre, at virksomheder i byggebranchen og andre aktører får tilført mere viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger, og samfundet herigennem kan øge realiseringen af energibesparelser i bygninger. 2010 var blot Centrets andet leveår, idet vi åbnede den 1. januar 2009. Centret er altså stadigvæk en ny spiller i forhold til byggeriets parter og øvrige interessenter. Vi har imidlertid oplevet en positiv udvikling i 2010 med stigende efterspørgsel efter vores viden og løsninger. Samtidig modtager vi meget positiv feedback på de materialer, vi allerede har udviklet, eksempelvis vores energiløsninger, guides, hjemmeside og nyhedsbrev. Der er dog fortsat et stykke vej til at blive kendt bredt blandt byggeriets parter og øvrige interessenter. Som ny aktør kræver det fokus på dialog og netværk, hvilket vi arbejder intensivt med på flere måder. For det første indgår dialog med de professionelle aktører i byggebranchen som et centralt middel til at sikre, at vores materialer og værktøjer nøje udvikles efter deres behov og har den nødvendige kvalitet. For det andet lægger vi vægt på en aktiv deltagelse i netværk og inspirationsmøder over hele landet som et vigtigt redskab i at samle og på bedst mulig vis formidle viden om energibesparelser i bygninger. For det tredje prioriterer vi at stå til rådighed som faglig sparringspartner dér, hvor der er stor vilje til forandring. Derfor arbejder vi eksempelvis med flere kommuner, der udvikler konkrete tiltag for at reducere energiforbruget og samtidig skabe vækst for håndværkere og deres kunder i lokalområder. Endelig har dialogen med vores rådgivende udvalg meget stor betydning for os. Udvalget består af de væsentligste brancheforeninger, som arbejder med energibesparelser i bygninger. De input, vi får fra udvalget, er hele tiden retningsgivende for de projekter, vi beslutter at gå i gang med i Videncentret. Et andet fokusområde for Videncentret er at bidrage til at udbygge kompetencerne indenfor energioptimering hos byggebranchens aktører, hvilket også er en højt prioriteret opgave i regeringens Energistrategi 2050. Vi samarbejder aktivt med en række uddannelsesinstitutioner og har udviklet omfattende undervisningsmateriale, der

Årsrapport 2010 / 3 stille og roligt er i gang med at blive indarbejdet i både lærlingeuddannelser og efteruddannelse. Videncentret blev i 2010 som noget nyt forankret i Center for Energibesparelser/Go Energi, der i 2010 skiftede navn fra Elsparefonden og fik varmebesparelser ind som et nyt arbejdsområde. Samarbejdet mellem Videncentret og Center for Energibesparelser fungerer godt, og vi har bl.a. leveret teknisk input og baggrundsinformation til den store informationskampagne, som Center for Energibesparelser kører ud over sendefladerne på tv og i aviserne i hele 2011 for at få danskerne til at energiforbedre deres bygninger og boliger. Videncentret udfylder en vigtig rolle som leverandør af løsninger til at nå regeringens målsætninger på energiområdet. Videncentret er derfor skrevet ind i regeringens energistrategi 2050. Det er vi utroligt stolte af og håber på, at der er politisk vilje til også at sikre den nødvendige finansiering, så Videncentret kan fortsætte arbejdet også efter 2011. Årsrapporten her fortæller om nogle af de væsentligste indsatsområder, vi arbejdede med i 2010, og om kerneområderne for vores arbejdsprogram i 2011. Rigtig god læselyst. Vagn Holk Centerleder

Årsrapport 2010 / 4 BAGGRUND Op mod 40 pct. af energiforbruget i Danmark anvendes i bygninger, og heraf bruges en meget stor del til opvarmning. En række undersøgelser viser, at der er store muligheder for at gennemføre besparelser i eksisterende bygninger. Kun en mindre del af de besparelser bliver i dag realiseret, selv om teknologierne til at opnå energibesparelser eksisterer. Det skyldes bl.a. en række barrierer som f.eks. manglende viden om og manglende fokus på energibesparelsesmuligheder. I energibestemmelserne i tidligere bygningsreglementer er der en række minimumskrav til energieffektivitet i forbindelse med større renovering og ved udskiftning af en række bygningskomponenter. I 2010 blev disse krav strammet. Disse nye bestemmelser skal medvirke til at fremme udviklingen af mere energieffektive produkter og løsninger, men stiller samtidig nye krav til håndværkere og installatører. Det er derfor afgørende, at leverandører, håndværkere og bygningsejere har den nødvendige viden om de gældende krav, samt hvordan de i praksis kan gennemføres. En tilsvarende problematik gør sig gældende i forhold til energimærkningsordningen for bygninger, som identificerer konkrete besparelsesmuligheder i bygninger, men også disse forslag gennemføres kun i mindre omfang, fordi husejerne mangler incitamenter samt viden om og hjælp til realiseringen. Den eksisterende viden om besparelsesmuligheder i bygninger, herunder om tekniske løsninger og bygningsejernes handlinger i forhold til at realisere energibesparelser, er spredt hos mange forskellige aktører og er dermed ikke let tilgængelig. Det betyder, at denne viden derfor ikke udnyttes optimalt af de aktører, som skal omsætte den pågældende viden til konkrete energibesparelser. Konsortiet bag Opgaven om drift af centret blev udbudt som EU-udbud i juli 2008. Vinderen blev et konsortium, der består af Teknologisk Institut (TI), SBI (Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet), Viegand & Maagøe samt KommunikationsKompagniet A/S med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og Dansk Energi faste underleverandører. Centret, der åbnede 5. januar 2009, er fysisk placeret på Teknologisk Institut.

Årsrapport 2010 / 5 Videncentrets opgaver Viden Indsamling, sammenfatning og bearbejdning af eksisterende viden om energibesparelser. Løsning og implementering Sammenfatte eksisterende viden og bearbejde den indsamlede viden til værktøjer, standardløsninger og pakkeløsninger. Formidling Systematisk formidling af viden om konkrete løsninger til reduktion af energiforbruget samt systematiske informations- og uddannelsesaktiviteter rettet mod aktører inden for bygningsområdet, herunder ikke mindst håndværkere, leverandører, energikonsulenter mv. Formålet med etableringen af Videncentret er at sikre større udbredelse af konkret og praktisk viden hos byggeriets parter, både om mulige energibesparelser i bygninger og om de energimæssige krav i bygningsreglementet og herigennem medvirke til at øge realiseringen af besparelsesmulighederne. Den primære målgruppe er håndværkere, entreprenører, rådgivere og konsulenter samt mindre og mellem store virksomheder i byggebranchen. Som led i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 blev det derfor besluttet at etablere et Videncenter for energibesparelser i bygninger. Der er til centrets drift afsat 32 mio. kroner for perioden 2008-2011.

Årsrapport 2010 / 6 Det Rådgivende Udvalg Medlemmerne af det Rådgivende Udvalg for Videncenter for energibesparelser i bygninger arbejder sammen om det fælles mål, at skabe flest mulige energibesparelser indenfor nybyggeri og energirenovering i eksisterende bygger og øge implementeringen af energirenoveringsprojekter. Udvalget biddrager til at: sikre gode rammer for udvikling og demonstration af tiltag rettet mod implementering af konkrete løsninger og værktøjer virke motiverende for udbredelse af energibesparelser i bygninger udvælge virksomheder og andre interessenter der kan afprøve og demonstrere løsninger og værktøj udpege cases og gode eksempler på konkrete energibesparelsestiltag som involverer aktører fra Videncentrets målgruppe Udvalget repræsenterer en lang række aktører indenfor områderne vedrørende byggeri og energibesparelser og består af følgende fast medlemmer: Dansk Byggeri TEKNIQ Håndværksrådet Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danske Ark Energistyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Center for energibesparelser Dansk Energi Dansk Fjernvarme Naturgasselskaberne Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter DI-Byggematerialer Trælasthandlerunionen Rørforeningen Udvalget holdt i 2010 tre ordinære møder samt en halvdags workshop for at få branchernes input til centrets arbejdsprogram for 2010.

Årsrapport 2010 / 7 VIDENCENTRET 2010 Nedenfor præsenteres de mest centrale aktiviteter for Videncentret i 2010, centrets andet aktive driftsår. Strategi for potentialer Den overordnede strategi for Videncentrets aktiviteter 2009-2011 er baseret på en opdeling af indsatsen i tre faser. Tredelingen baseres på en vurdering af energispare-potentialer, barrierer og virkemidler, der blev gennemført i 2008-2009. I stedet for at gennemføre en samlet videnopbygning, efterfulgt af en samlet udarbejdelse af værktøjer og løsninger, og endelig en samlet formidling og implementering, deles centrets opgaver i tre faser, hvor én ny fase igangsættes hvert år. Denne strategi er valgt for at sikre et velfungerende og synligt Videncenter der har mulighed for at agere hurtigere og øve indflydelse på energispareindsatsen. Med afsæt i en række potentialevurderinger besluttede Videncentret derfor i 2009 at fokusere på 60-70 er enfamiliehuse. Der er et meget stort energisparepotentiale i disse bygninger, og de er ofte ikke sarte i forhold til det arkitekttoniske udtryk. Det er dermed et af de mest enkle områder at gå til for byggebranchen, som skal formidle energibesparelsesprojekter over for boligejerne. I en barriererapport fra 2009 udarbejdet af Videncentret samlede vi eksisterende viden og gav væsentligt input til byggebranchen, politikere og andre interessenter til, hvorfor selv åbenlyst attraktive energibesparelser ofte ikke bliver udført. Rapporten peger på, at energibesparelser skal give mening i hele værdikæden fra bygningsejere til håndværkere, men at det desværre ofte går galt. Kæden er lang og indeholder mange led, og hvis den bare hopper af et enkelt sted, så gennemføres besparelserne næppe. Det er derfor vigtigt, at der skabes incitamenter i alle led af kæden, før det kan forventes, at energirenoveringerne bliver gennemført.

8 Årsrapport 2010 / Løsninger og værktøjer Energiløsninger En energiløsning fra Videncentret er en teknisk beskrivelse, der enkelt og uvildigt forklarer, Videncentrets anbefalinger for de enkelte bygningsdele og komponenter som skal til for at opnå en lovlig løsning og et godt energispareniveau. Løsningerne anviser desuden, hvordan energirenoveringsarbejdet udføres korrekt. Baseret på Videncentrets analyser af potentialer for energioptimering og sammenholdt med målgruppernes ønsker har centret i løbet af 2010 udarbejdet femten forskellige energiløsninger, modsat de oprindeligt planlagte seks, se boks. De er i første omgang udviklet til Videncentrets centrale indsatsområde for 2009: 60-70 er parcelhuset, men mange af løsningerne er med lidt tilpasning også anvendelige i enfamiliehuse fra andre perioder og i etagebyggeri. Grunden til, at vi har opgraderet indsatsen for at udvikle energiløsninger, er, at vi måtte konstatere, at vi havde behov for en komplet løsning FACADE Udskiftning af termovinduer Udskiftning af yderdøre Hulmursisolering Indvendig efterisolering af let ydervæg Indvendig efterisolering af tung ydervæg Energiforbedring af vinduer med koblede ruder GULV OG FUNDAMENT Efterisolering af sokkel VARMEINSTALLATION Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør - varmt brugsvand Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til gas Konvertering til luft-vand-varmepumpe Energiløsninger udviklet i 2010 4 TAG OG LOFT Efterisolering af loft, skunk, skråvæg og tagrem samt evt. nye ovenlysvinduer- eller kupler giver gode besparelser på energiregningen i parcelhuse fra 1960 erne og 70 erne. Det er især vigtigt, at håndværkeren opfordrer husejeren til få øget isoleringstykkelsen og opgradere vinduerne, når der alligevel skal foretages arbejde på tag og loft, bl.a. når taget skal udskiftes. Det giver mulighed for god rentabilitet for husejeren, fordi der i forvejen er renoveringsarbejde i gang. Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4 3 PB Dette katalog udgivet af Videncenter for energibesparelser i bygninger indeholder energiløsninger og guides til at energiforbedre eksisterende bygninger. De fortæller enkelt og uvildigt hvilket niveau for energieffektivitet Videncentret anbefaler for de enkelte bygningsdele og komponenter. De anviser også, hvordan energirenoveringsarbejde udføres korrekt. INDHOLD tag Og LOft Efterisolering af fladt tag... 5 Efterisolering af loft... 8 Efterisolering af skunk... 11 Efterisolering af tagrem... 15 Efterisolering af skråvæg/lofter/kip - indefra... 18 Efterisolering af skråvæg/lofter/kip - udefra... 22 Udskiftning af ovenlyskupler... 25 Udskiftning af ovenlysvinduer... 28 facade Udskiftning af termovinduer... 33 Energiforbedring af vinduer med koblede ruder... 36 Udskiftning af termoruder... 40 Udskiftning af yderdøre... 43 Hulmursisolering... 47 Udvendig efterisolering af let ydervæg... 50 Indvendig efterisolering af let ydervæg... 53 Udvendig efterisolering af tung ydervæg... 56 Indvendig efterisolering af tung ydervæg... 59 gulv Og fundament Efterisolering af sokkel... 64 varmeinstallation Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum... 68 Efterisolering af rør - varmt brugsvand... 72 Efterisolering af rør - varmeanlæg... 75 Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand... 77 Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg... 80 Udskiftning af gaskedel... 84 Udskiftning af oliekedel... 90 Solvarmeanlæg til varmt brugsvand... 96 Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning... 100 Konvertering til jordvarme... 104 Konvertering til fjernvarme... 110 Konvertering til gas... 117 Konvertering til luft-vand-varmepumpe... 124 Udskiftning af radiatorventiler... 130 Vejrkompensering og natsænkning... 134 ventilation Og tætning Ventilationsanlæg med varmegenvinding... 139 Ventilation skal der til... 144 elinstallationer Styring af udendørs belysning... 148 2 Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering. Energiløsningerne, som du nder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. De er fuldt opdaterede i forhold til BR 10 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt. Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og nde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning. Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt til at give svar. Kom godt i gang med energirenovering Ring til os på telefon 7220 2255 Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag 9-14. Du kan også skrive til info@byggeriogenergi.dk Find yderligere information og beregner på www.byggeriogenergi.dk ENERGILØSNINGER til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret januar 2011 74 dførelse jekliste ladsforhold ksisterende rørisolering r der plads til efterisoleringen uden at ytte rørene r den eksisterende rørisolering i rimelig god tilstand vis nej se 1 vis nej se 2 fterisolering af rør - varmt brugsvand ørene yttes lidt for at give plads til efterisoleringen. Dårlige samlinger på eksisterende isolering udbedres, inden rørene isoleres yderligere. ørføringerne skal muligvis yttes lidt for at give plads til efterisoleringen. amlingerne i den eksisterende rørisolering efterses, og evt. utætte samlinger udbedres. De nye rørskåle skal ligge tæt mod de eksisterende rørskåle. Dvs., at det indvendige mål på de nye rørskåle skal svare til det udvendige mål af de eksisterende rørskåle. De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. lle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. ørskålene stødes tæt sammen. lle samlinger lukkes, så de er tætte. ørskålene skal være forsvarligt fastholdt. Det kan f.eks. gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. ørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe. Virksomhedens stempel og logo D 452 ermisk isolering af tekniske installationer ontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. ller gå ind på hjemmesiden.byggeriogenergi.dk Ny rørskål udenpå den eksisterende rørskål t = 30 mm Eksisterende rørskål t = 20 mm Rør Tilbage til indholdsfortegnelse 73 Energibesparelse vis rørene er placeret uden for isoleringen af klimaskærmen f.eks. i skunk eller i krybekælder, kan energibesparelserne ndes i nedenstående skema. Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 0. mgivelsernes temperatur er sat til 0. Driftstid.760 timer. vis rørene er placeret inden for isoleringen af klimaskærmen f.eks. over isolering af gulv i terrændæk eller i panel på inderside af væg, kan energibesparelserne ndes i nedenstående skema. 1 mm rør med 0 mm isolering 1 mm rør med 0 mm isolering mm rør med 0 mm isolering 1 mm rør med 0 mm isolering 1 mm rør med 0 mm isolering mm rør med 0 mm isolering inimum 0 mm isolering inimum 0 mm isolering avenergi 0 mm isolering avenergi 0 mm isolering 1 1 6 1 6 7 9 9 11 Efterisolering af rør - varmt brugsvand Energibesparelse i k h m pr. år Energibesparelse i k h m pr. år nder gulvet i et enfamiliehus er der 0 meter rør til varmt brugsvand. ørene har en diameter på 1 mm og er isoleret med 0 mm. forbindelse med en udskiftning af gulvet, efterisoleres rørene med yderligere 0 mm isolering til i alt 0 mm. aturgaspris kr. pr. m 9 k h m 9 k h m 0 m 1 0 k h 1 0 k h 10 k h m 1 m kr. m 1 m 1 kr. 0, 0 kg k h 1 0 k h 7 kg Eksempel på energibesparelse 1 liter olie -10 k h. 1 m naturgas 9-11 k h. højest for nye kedler aturgas 0, 0 kg pr. k h yringsolie 0, 6 kg pr. k h jernvarme 0,1 7 kg pr. h El 0, 67 kg pr. k h Efterisolering af rør - varmt brugsvand D VE SE E E 010 Efterisolering af rør til varmt brugsvand giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. vis rør til varmt brugsvand kun er isoleret med 0 mm isolering eller mindre, anbefaler Videncenter for energibesparelser i bygninger, at rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. nbefaling til rørisolering inimum 0 mm isolering avenergi 0 mm isolering ordele indre varmetab fra rørene edre økonomi pga. lavere varmeregning get komfort og bedre indeklima avere -udledning orøgelse af husets værdi 72 Energiløsning 89 Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver opvarmet, og derved fås en bedre og mere energieffektiv forbrændingen af gassen. Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser. Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommel ngerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 1 ved kedlens minimumseffekt. Eksempel En let kedel med modulationsområde 10 0 k installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med radiator-termostater. Varmefyldefaktoren er 0, 6, og afkølingen 1. Svar Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er lo et gennem hver radiator er højst 100 l h, dvs. 0,6 m h for de seks radiatorer. dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre kedel, hvis pendling hyppige start stop helt skal undgås. lternativt kan der monteres termostater på anlægget med større v værdi større gennemstrømning eller vælges en kedel med større vandindhold. or kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca.. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift se under dimensionering. Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig.femsek.dk s 6 9.asp. ørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS for tekniske installationer. VVS-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper mm. til eksisterende installation afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret el-installatør. 0,6 m h 10 0, 6 1 dskiftning af gaskedel Virksomhedens stempel og logo iste over -mærkede gaskedler fra Dansk asteknisk enter D.dgc.dk asreglementet http.sik.dk rofessionelle as-og-vvs ove-og-regler-paa-gas-og-vvs asreglementet ontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7 0, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden.byggeriogenergi.dk Tilbage til indholdsfortegnelse 88 dførelse fortsat jekliste Varmeanlæg øb ftrækssystem Styring Varmeanlæg ørisolering El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. askedlen og varmvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. asledningen sluttes til den nye gaskedel. oldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen. askedlen tilsluttes el og sættes i gang. edlens bruger skal have overleveret den fyldestgørende installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til asreglementet afsnit og ygningsreglementet. nstallationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 69 for varmeanlæg, DS for isolering af tekniske installationer og DS 9 for vandinstallationer. emærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. -Vejledning - -. as- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret VVS-installatør. or kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et -årigt serviceinterval. ehovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges. Er anlægget egnet til kondenserende drift se ovenfor Er der a øb for sikkerhedsventilen og for kondens enyttes der et balanceret aftræk an der med fordel installeres vejrkompensering an radiatoranlægget spille godt sammen med kedlen dfører dit rma selv rørisoleringen an styring og cirkulationspumpe tilsluttes eksisterende installation afbryder vis nej se 1 vis nej se vis nej se vis ja se vis nej se vis nej se 6 vis ja se 7 or at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hede- ade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. vis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. lternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. Der etableres et brugbart gulva øb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensa øb, hvis dette ikke fore ndes. Der skal altid bruges plastrør til kondensa øb fra kondenserende gasfyr. dskiftning af gaskedel 87 edlen skal passe til varmebehovet og til varmeanlægget. or at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs. returtemperaturen ved 0 udetemperatur skal være lavere end 0 og fremløbet lavere end 0. ette væghængte kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10 1. Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk. Ved lette kedler opstår pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok. ye gaskedler er normalt forsynet med modulerende brændere, men man skal alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget. Endvidere gælder det, at fremløbstemperaturen for en let gaskedel altid vil stige hurtigt efter brænderens start, idet kedlen ofte starter på en relativt stor effekt. lidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling 1. lidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling 1 eller helst lavere. øjere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur. ritisk. Det er både fremløbs- og returtemperatur, der skal være lave. or kondenserende kedler gælder eturtemperaturen skal ved 0 udetemperatur være lavere end ca. 0 og fremløbet lavere end ca. 0. Ved nyanlæg dimensioneres til eller lavere. ritisk faktor. Der skal være et relativt stort o i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start stop af kedel. Dette gælder også selvom kedlen har et stort moduleringsområde. En tommel ngerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen. dførelse or energieffektiv drift skal der vælges en -mærket kedel kondenserende. edler kan ndes på.dgc.dk. Der bør kun anvendes kedler med -mærkede pumper. eregning af radiatortemperaturer kan udføres ved hjælp af regnearket radber1, der kan ndes på.femsek.dk, http.femsek.dk s 6 9. asp. Siden er of cielt lukket, men regnearket kan stadig hentes. Den eksisterende gaskedel kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. askedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes. askedlen må ikke placeres i rum med meget støv, frostrisiko, fugt, brandfarlige væsker eller rum, der fungerer som fælles adgangsvej til ere boliger. edlen skal stilles, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk. dskiftning af gaskedel 86 Eksempel på energibesparelse et parcelhus på 1 0 m med et forbrug på. 00 kubikmeter gas pr. år konverteres en ældre gaskedel til en ny kondenserende gaskedel. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 7 svarende til, at husets faktiske varmebehov er 1. 76 k h. Den gamle gaskedel bruger 76 k h i el om året. Service og skorstensfejning udgør 1. 00 kr. om året. Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på 100. Den bruger 1 k h i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.000 kr. om året. aspris kr. m El-pris kr. k h asforbrug omregnet til k h. 00 m 11 k h m. 00 k h Elforbrug til gaskedel k h 76 k h Energiforbrug gaskedel.076 k h Energiforbrug ny gaskedel 1. 76 k h 1 1. 76 k h Elforbrug ny gaskedel 1 k h Energiforbrug ny gaskedel 19.117 k h esparelse.076 k h -19.117 k h.9 9 k h mkostninger gas gl. kedel. 00 m kr. m 17.600 kr. mkostninger el gl. kedel 76 k h kr. k h 1.7 kr. Service og skorstensfejning 1. 00 kr. Drift af oliefyr i alt 0. kr. mkostninger gas ny kedel 1. m kr. m 1.101 kr. mkostninger el ny kedel 1 k h kr. k h kr. Service 1.000 kr. rlig drift af ny gaskedel 16. kr. esparelse 0. kr. 1.619 kr.. 69 kr. udledning gas gl. kedel. 00 k h 0, 0 kg k h.961 kg udledning el gl. kedel 76 k h 0, 67 kg k h 97 kg udledning gl. kedel. kg udledning gas ny kedel 1. 76 k h 0, 0 kg k h. 70 kg udledning el ny kedel 1 k h 0, 67 kg k h 1 7 kg udledning ny kedel 007 kg esparelse i kg. kg.007 kg 1. 1 kg esparelse i tons 1, tons Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens nuværende gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. ltså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. vis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes. asforbrug i m pr år 1.000 1. 00.000. 00.000.000 asblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 6 70 76 0 asblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 7 9 90 91 askedel åben forbrænding med trækafbryder 1 6 69 7 7 askedel lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 61 7 1 6 dskiftning af gaskedel 85 Fordele Energibesparelse Ny kondenserende gaskedel Byggeår 1930-1959 Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Forsats/koblet Gulv: ca.50 mm Hulmur: ca.75 mm Loft:ca. 100 mm Termoruder Gulv: ca.150 mm Hulmur: ca.100 mm Loft: ca. 200 mm Termoruder Gulv: ca. 200 mm Hulmur:ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Energiruder Areal m 2 Energibesparelse i kwh/år 100 140 180 100 140 180 100 140 180 100 140 180 11.600 12.400 13.300 5.500 6.300 7.200 6.400 7.400 8.400 3.900 4.600 5.300 11.200 11.700 12.300 5.100 5.600 6.200 6.000 6.500 7.300 3.700 4.000 4.500 10.400 10.600 10.900 4.300 4.500 4.800 5.000 5.300 5.700 3.000 3.200 3.400 8.200 8.200 8.400 3.300 3.300 3.500 3.800 3.900 4.100 2.300 2.300 2.500 Moderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre gaskedler og dermed en besparelse på varmeregningen Kedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle anlæg Lavere CO2-udledning Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre og nyere gaskedler til A-mærkede kondenserende gaskedler. 1960-1979 1980-1999 2000-2005 Vinduer Isolering Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 1: Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en gasblæsebrænder monteret på en kedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600 kwh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel. Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm, og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger tættere på 4.500 kwh end på 5.600 kwh Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 Eksisterende opvarmningsform Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 Gaskedel åben forbrænding med trækafbryder Gaskedel lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 2 Udskiftning af gaskedel 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Energiløsning Udskiftning af gaskedel UDGIVET SEPTEMBER 2010 Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel. Det gælder især for gaskedler, der er over 15 år gamle. Det skyldes, at nye kedler udnytter energien betydeligt mere effektivt. Årsnyttevirkningen for en moderne gaskedel ligger på 98 105 % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforholdene i varmeanlægget. Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver en besparelse på ca. 10 30 % Anbefaling til ny gaskedel Videncenter for energibesparelser i bygninger anbe faler at installere en kondenserende gaskedel med lukket forbrændingskammer. Kedlen skal være A-mærket. Kedelvirkningsgraden skal minimum være 105 % ved dellast og minimum 96 % ved fuldlast, svarende til kravet i Bygningsreglementet (BR10). Krav til eksisterende installation Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel: Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling. Kedelleverandøren vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. Hvis varmtvandsbeholderen ikke skiftes, skal man sikre sig, at den nye kedel kan køre på den gamle beholder og give varmt vand nok. Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten. Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperatur (driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler. Da der dannes kondensvand i kedlen og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette. 1 Energiløsning Udskiftning af gaskedel UDGIVET SEPTEMBER 2010/REVIDERET JANUAR 2011 Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel. Det gælder især for gaskedler, der er over 15 år gamle. Det skyldes, at nye kedler udnytter energien betydeligt mere effektivt. Årsnyttevirkningen for en moderne gaskedel ligger på 98 105 % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforholdene i varmeanlægget. Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver en besparelse på ca. 10 30 % Anbefaling til ny gaskedel Videncenter for energibesparelser i bygninger anbe faler at installere en kondenserende gaskedel med lukket forbrændingskammer. Kedlen skal være A-mærket. Kedelvirkningsgraden skal minimum være 105 % ved dellast og minimum 96 % ved fuldlast, svarende til kravet i Bygningsreglementet (BR10). Krav til eksisterende installation Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel: Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling. Kedelleverandøren vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. Hvis varmtvandsbeholderen ikke skiftes, skal man sikre sig, at den nye kedel kan køre på den gamle beholder og give varmt vand nok. Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten. Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperatur (driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler. Da der dannes kondensvand i kedlen og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette. 84 Energiløsning 79 jekliste irkulationspumpens alder irkulationspumpens mærkeplade irkulationspumpens styring Er cirkulationspumpen ældre end 1 år an cirkulationspumpens type og optagne effekt a æses på mærkepladen Er cirkulationspumpen med termostat- og tidsstyring vis nej se 1 vis nej se vis nej se Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Den eksisterende cirkulationspumpes alder har stor betydning for pumpens elforbrug og elbesparelsen ved udskiftning. ldre cirkulationspumper mere end 1 år gamle har et højere elforbrug end nyere. vis det mindste tal på cirkulationspumpens mærkeplade er 60 eller derover f.eks. ældre rundfos cirkulationspumper, er pumpen enten af ældre dato eller for stor. dette tilfælde bør pumpen udskiftes til en moderne cirkulationspumpe med termostat- og urstyring. irkulationspumpens styring har stor betydning for elforbruget. irkulationspumpen bør være med termostat- og tidsstyring. ermostatstyringen forhindrer, at det tager ere minutter, før det varme vand kommer til tappestederne. Den stopper også pumpen, når den ønskede returtemperatur er nået. idsstyringen gør det muligt at vælge præcis de tidspunkter på døgnet, hvor beboeren ønsker øjeblikkelig adgang til varmt vand. Virksomhedens stempel og logo DS solering af tekniske installationer DS 9 orm for vandinstallationer ontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7 0, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden.byggeriogenergi.dk Tilbage til indholdsfortegnelse 78 Energibesparelse Der kan opnås en besparelse på elregningen ved at udskifte pumpen eller blot ved at udnytte funktionerne i den eksisterende pumpe korrekt, hvis den har termostat- og urstyring. 1 liter olie -10 k h. 1 m naturgas 9-11 k h. højest for nye kedler aturgas 0, 0 kg pr. k h yringsolie 0, 6 kg pr. k h jernvarme 0,1 7 kg pr. h El 0, 67 kg pr. k h teknikrummet i et enfamiliehus er installeret en cirkulationspumpe til det varme brugsvand med termostat- og urstyring. Denne styring benyttes ikke. irkulationspumpen er derfor i drift hele døgnet. ermostat- og urstyringen indstilles nu, så cirkulationspumpen er i drift timer pr. døgn i tidsrummet fra kl. 6- og igen fra kl. 16-. Elpris kr. pr. k h. 1 6 k h 1 6 k h kr. k h 9 kr. 0, 67 kg k h 1 6 k h kg Eksempel på energibesparelse dførelse Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand umpe kører timer pr. døgn umpe kører 16 timer umpe kører timer pr. døgn pr. døgn fra kl. 6- fra kl. 6- og igen kl. 16-7 1 6 et brugsvandsanlæg er cirkulationspumpens opgave at cirkulere varmt brugsvand mellem en varmtvandsbeholder eller -veksler og tappestederne. umpen skal være dimensioneret efter varmetabet i cirkulationsledningen. Der er altid et temperaturfald på brugsvandet på grund af et varmetab i cirkulationsledningen. enfamiliehuse skal pumpens o være dimensioneret, så temperaturfaldet fra varmtvandsbeholderen til det yderste forbrugssted maksimalt er 0. Derfor gælder det, at jo højere varmetabet fra cirkulationsledningen er, jo højere o skal cirkulationspumpen levere. f DS 9 norm for vandinstallationer fremgår det, at varmtvandsanlæg, for at undgå vandspild bør udformes, så det varme vand ved en vandstrøm på 0, l s når frem til tappestederne senest 10 sekunder efter, at tapningen er påbegyndt. Den gamle pumpe afmonteres. umpen placeres i rørstrengen, så vandet strømmer den rigtige vej typisk angivet med pile på pumpehuset. umpen monteres med motorakslen i vandret stilling. umpen skal tilsluttes en ekstern netspændingsafbryder med jord. irkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri, og der er ingen krav om eftersyn. 77 Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand D VE SE E E 010 Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at udnytte termostat- og urstyring på eksisterende cirkulationspumper, så elforbruget til pumpen bliver så lavt som muligt. nbefaling En cirkulationspumpe bør altid være med termostat- og urstyring. ermostatstyringen bør forhindre, at det tager ere minutter, før det varme vand kommer til tappestederne. Ventetiden er ikke kun et irritationsmoment for beboerne. Det medfører også et stort vandspild. ermostatstyringen stopper også pumpen, når den ønskede temperatur på det vand, der kommer retur til varmtvandsbeholderen, er nået. idsstyringen gør det muligt at vælge præcis de tidspunkter på døgnet, hvor der er behov for det varme vand. ypisk kan tidsstyringen afbryde pumpen om natten, hvor der normalt ikke er brug for cirkulation af varmt brugsvand. ordele indre støj i rør og ttings inimale vedligeholdelsesomkostninger esparelse på elregningen avere -udledning indre vandspild 77 Energiløsning

En indsats for klimaet Tag dialogen med kunden Huset kan holdes behageligt varmt med et lavere Du kan bruge afkrydsningsskemaerne fra Videncentret i ydervæg, varmeforbrug, medfører en energimodernisering idet forsvinder en mindre besparelse på varmeregningen, til gråspurvene. som Herved kan mærkes, forurener og huset som kan mindre, Den idet samlede er aktuelle pakkeløsning for kundens med energiløsninger, hus. Forklar, hvad salgs- kunden får ud varme Hvor ud finder dialogen du materialet? med din kunde om, hvilke energiløsninger der være med opvarmning til at betale i for de arbejdet. fleste tilfælde i større eller mindre værktøj, afkrydsningsskema at betale for mere og tilbudsliste isolering og kan nye downloades fra frem Videncentrets for at give hjemmeside tilbud på den billigste løsning. vinduer/døre mv. omfang kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer Giv husejeren (olie, god gas rådgivning og kul). Ved at nedsætte varmebehovet www.byggeriogenergi.dk gør Husejeren både ved i husejer mange tilfælde og håndværker ikke ret en meget indsats om for klimaet Ellers og kontakt Det kan os, så også sender være vi den fordel til dig at pr. udarbejde post. et overslag mulighederne nedsætter for at gøre CO2-udledningen boligen mere energirigtig. hvert eneste år i husets over, hvad den ekstra isolering og nye vinduer/døre Sandsynligvis levetid. vil husejeren derfor spørge dig til råds. betyder for boligens varmeforbrug/udgift. Til det kan For at du kan yde den bedste rådgivning, har Videncenter Bygningers for Naboeffekt energibesparelser facader i klima udgør i bygninger et meget udarbejdet stort areal. en Derfor du gjort kunden opmærksom på de mange fordele ved du bruge energiløsningerne fra Videncentret. Herved får pakkeløsning kan Boligejeren der for spares energirigtig meget kan også energi facademodernisering sende og dermed et klimavenligt mange af penge signal på til forbedringen og at den billigste løsning her og nu kan huse opført varmeregningen naboer i 1960-1970 erne. og de ved øvrige at efterisolere Pakkeløsningen omgivelser ydervæggene ved kan dog at efterisolere samt blive den dyreste på længere sigt. En indsats for klimaet Tag dialogen også med bruges udskifte kunden facaden på eller huse udefra forbedre andre og udskifte perioder. vinduer vinduer og døre. og døre. Det gælder Huset kan holdes behageligt varmt med et lavere Du kan bruge afkrydsningsskemaerne primært for huse opført, fra Videncentret før kravene i til isolering af ydervægge Frisk luft blev væsentlig ydervæg, varmeforbrug, medfører en energimodernisering idet forsvinder en mindre besparelse på varmeregningen, til gråspurvene. som Herved kan mærkes, forurener og huset som kan mindre, Den idet samlede er aktuelle pakkeløsning varme Hvor ud finder dialogen du materialet? med Energiløsninger din kunde om, til hvilke ydervægge skærpet energiløsninger i Bygningsreglementet der i slutningen Når facaden af 1970 erne. bliver efterisoleret Det vil sige og at tætnet, der er og mest vinduerne Pakkeløsningen for kundens med energiløsninger, hus. er Forklar, delt op i hvad de salgsværktøj, afkrydsningsskema at betale to kunden mest almindelige får ud at komme udskiftet/energiforbedret, efter i huse opført før 1980. er det vigtigt at anbefale være med opvarmning til at betale i for de arbejdet. fleste tilfælde i større eller mindre ydervægstyper for mere og tilbudsliste isolering i 60 er-70 er og kan nye downloades fra frem Videncentrets for at vinduer/døre huse mv. omfang kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer husejeren at lufte ud og gøre det med mindst muligt give BEsKrIvELsE Huse hjemmeside tilbud med på tunge AF den PAKKELøsNINg... billigste ydervægge løsning. dvs. mursten, beton side 3 Hvis varmetab. man ønsker Det vil at sige efterisolere udluftning huset med udefra gennemtræk eller 2-3 Giv husejeren (olie, god gas rådgivning og kul). Ved at nedsætte varmebehovet eller letbeton www.byggeriogenergi.dk gør skifte gange vinduerne om dagen til en i 5-10 anden minutter. type end En den anden oprindelige, mulighed er Husejeren både ved i husejer mange tilfælde og håndværker ikke ret en meget indsats om for klimaet Huse med lette ydervægge dvs. facader beklædt Ellers og kontakt Det kan os, så også sender Brug være vi ALLE anbefales at den fordel FOrDELE montere til dig at pr. udarbejde... det at et tage ventilationsanlæg post. et overslag side 5 arkitekt med med på råd varmegenvinding, mulighederne nedsætter for at gøre CO2-udledningen boligen mere energirigtig. hvert eneste år i husets over, hvad den med ekstra brædder isolering eller eternit og nye vinduer/døre for at opnå kvalitet i daglig i det tale arkitektoniske kaldet genvex. Sandsynligvis levetid. vil husejeren derfor spørge dig til råds. betyder for AFKrYDsNINgssKEMA... boligens varmeforbrug/udgift. Til og det historiske kan udtryk. Det side 7 For at du kan yde den bedste rådgivning, har Videncenter du bruge energiløsningerne For de gælder to ydervægstyper uanset fra Videncentret. hustype. har Videncentret Herved udarbejdet detaljerede energiløsninger, dvs. anvisninger på får Bygningers for naboeffekt energibesparelser facader i klima udgør i bygninger et meget udarbejdet stort areal. en Derfor du gjort kunden salgsværktøj, opmærksom på LET de FACADE... mange fordele ved side 8 pakkeløsning arbejder, Mange der fordele forbedrer boligen kundenenergimæssigt. Energiløsningerne Ud over viser, at spare hvordan på varmen de forskellige er der konstruktio- kan Boligejeren der for spares energirigtig meget kan også energi facademodernisering sende og dermed et klimavenligt mange af penge signal på til forbedringen og at den billigste løsning her og nu kan huse opført varmeregningen naboer i 1960-1970 erne. og de ved øvrige at efterisolere Pakkeløsningen omgivelser ydervæggene ved kan dog at efterisolere samt blive den dyreste salgsværktøj, på længere sigt. LET FACADE I PArTIEr... en lang række andre side 9 også bruges ner efterisoleres fordele, som eller ofte energiforbedres vil veje tungere på hos anden boligejeren vis i udskifte facaden på eller huse udefra forbedre andre og udskifte perioder. vinduer vinduer og døre. og døre. Det gælder end forbindelse rent med økonomiske. facademodernisering. primært for huse opført, før kravene til isolering af EKsEMPEL PÅ FINANsIErINg... Brug derfor, når du skal sælge side 10 Energiløsninger ydervægge Frisk luft til blev ydervægge væsentlig skærpet i Bygningsreglementet i en facaderenovering. Pakkeløsningen En lettere dialog slutningen Når facaden er af delt 1970 erne. bliver op i de efterisoleret to Det mest vil almindelige sige og at tætnet, der er og mest vinduerne at TILBuDsLIsTE... side 11 ydervægstyper Til at lette dialogen med husejeren stiller Videncentret komme udskiftet/energiforbedret, efter i 60 er-70 er i huse opført huse før 1980. er det vigtigt at anbefale tre hjælpeværktøjer til din rådighed: Husets kvalitet i øvrigt BEsKrivElsE Huse med husejeren tunge AF PAKKEløsning... at ydervægge lufte ud dvs. og gøre mursten, det med beton mindst muligt side 3Et salgsværktøj, så du med korte forklaringer og få Bygningen fremstår smukkere, da en ny facade kan eller Hvis letbeton varmetab. man ønsker Det vil at sige efterisolere udluftning huset med udefra gennemtræk eller 2-3 ord kan vise husejeren, hvad det er for punkter på forandre boligens udseende Brug Huse skifte AllE med gange vinduerne ForDElE lette om ydervægge dagen til... en i 5-10 anden dvs. minutter. type facader end En den beklædt anden oprindelige, mulighed er side 5huset, som energiløsningerne omhandler, og hvad Nye vinduer kan genskabe bygningens oprindelige med anbefales brædder at montere det eller at et tage eternit ventilationsanlæg arkitekt med med på råd varmegenvinding, for at opnå der økonomi kan opnås med de enkelte energiløsninger. udtryk. AFKrYDsningssKEMA... kvalitet i daglig i det tale arkitektoniske kaldet genvex. og historiske udtryk. Det side 7Et afkrydsningsskema Lavere varmeudgifter, over energiløsningerne, dvs. et større hvor månedligt Lettere og mindre behov for vedligeholdelse For de gælder to ydervægstyper uanset hustype. har Videncentret udarbejdet du sammen rådighedsbeløb med husejeren krydser de løsninger Værdistigning af huset salgsværktøj... detaljerede energiløsninger, dvs. anvisninger på side 8af, som Mindre husejeren afhængighed ønsker et af tilbud stigende på i varmepriser forbindelse Mindre støj isolering og nye vinduer/døre er arbejder, Mange der fordele forbedrer boligen kundenenergimæssigt. Energiløsningerne med facademoderniseringen. Facaderne udgør et stort areal og har stor betydning støjdæmpende EKsEMPEl Ud over viser, PÅ at FinAnsiEring... spare hvordan på varmen de forskellige er der konstruktioner efterisoleres fordele, som eller ofte energiforbedres vil veje tungere på hos anden boligejeren vis i end for, at alle detaljer bliver budgetteret. Tilbuds- bygningen er forbedret en lang række andre side 9En udførlig for energiforbruget tilbudsliste, der bruges som tjekliste Lettere at sælge, da udgifter til varme er lavere, og forbindelse TilBuDslisTE... rent med økonomiske. facademodernisering. Brug derfor, når du skal sælge side 10listen Komfort anvendes og indeklima Når husets facade står foran efter, en modernisering, at husejeren og er du - ved en facaderenovering. En lavere hjælp Bedre af afkrydsningsskemaet komfort og mindre - er kulde blevet og enige træk fra vægge Bedre varmeregning komfort og i mange tilfælde et En lettere dialog det en større udgift for husejeren. Det er en oplagt større månedligt om, hvilke samt energiløsninger døre og vinduerder skal gives tilbud på. Med øget rådighedsbeløb isolering og tætning af ydervægge vil ejeren Til at lette dialogen med husejeren stiller Videncentret anledning til ikke kun af se på facadens udseende, men En bedre I tilbudslisten Bedre indeklima optræder i boligen ydelserne i løsningerne af bolig boligen med opleve øget komfort en komfortforbedring, og indeklima fordi væggene tre hjælpeværktøjer til din rådighed: Husets kvalitet at få hele i øvrigt ydervæggen ført op til moderne standard En bolig punktvis Isolering for hver virker energiløsning, både mod så kulde du kan om give vinteren pris og Har bliver med du varmere varmere. spørgsmål? overflader Det bliver og muligt mindre at træk opholde sig tættere Et salgsværktøj, så du med korte forklaringer og få Bygningen energimæssigt. fremstår smukkere, Energibesparelsen da ny kan facade være kan med til En moderniseret ud fra varme det. Hvis om du sommeren udfylder tilbudslisten sammen på vinduerne, facade, og der ved energimæssigt at reducere temperaturforskellene lever ord kan vise husejeren, hvad det er for punkter på forandre at betale boligens husejerens udseende udgifter til facademoderniseringen. vinduer For dig kan som genskabe håndværker bygningens gælder oprindelige det om at gribe Et hus med Kontakt Videncenter for energibesparelser i op til nutidens med husejeren, Større velvære sikres enighed og mindre om omfanget sygdom som af følge af mellem og loft, fremtidens væg og gulv krav. opstår mindre træk. Husejeren huset, som energiløsningerne omhandler, og hvad Nye arbejdet. bedre indeklima vil føle, en større at han/hun salgsværdi får et bedre indeklima. der økonomi kan opnås med de enkelte energiløsninger. udtryk. muligheden og hjælpe husejeren med at få energimoderniseret. og mindre behov for vedligeholdelse Et nyt facadeudtryk, Et hus med bygninger. et væsentligt Vi er klar bedre til at energimærke hjælpe dig. Et afkrydsningsskema Lavere varmeudgifter, over energiløsningerne, dvs. et større hvor månedligt Lettere Inspiration Klima/miljø Vinduer og hvis døre dette er ønskes rådighedsbeløb også væsentlige. De optager du sammen med husejeren krydser de løsninger Værdistigning af huset Telefon: 72 20 22 55. Mindre afhængighed af stigende varmepriser Til inspiration Klimarigtig for indsats både dig ved og at husejeren reducere har eget Videncenter Synlige for energibesparelser miljø- og energirigtige i bygninger tiltag udarbej- f.eks. udvendig forsvinder CO2-udslip et mindre areal end selve ydervæggene, men der af, som husejeren ønsker et tilbud på i forbindelse Mindre Fordele støj for isolering dig som håndværker og nye vinduer/døre er Fordele for Åben dagligt fra kl. 9-16, fredage fra 9-14. klimaet Facaderne udgør et stort areal og har stor betydning støjdæmpende meget mere varme ud gennem vinduerne end med facademoderniseringen. Du hjælper din kunde til en bedre bolig og en lavere at sælge, varmeregning da udgifter til varme lavere, og og kul), Du kan også sende os en mail på En besparelse det to efterisolering eksempler på og kombinationer nye vinder/døre af energiløsninger og tilhørende finansieringsmuligheder. placering gennem på ydervæggene. de fossile brændstoffer Gode vinduer (olie, kan gas for energiforbruget Lettere ved korrekt En udførlig tilbudsliste, der bruges som tjekliste dvs. mindre tilføre CO2 varme udledning bygningen til huset, men i de fleste tilfælde for, at alle detaljer bliver budgetteret. Tilbudslisten Du er får forbedret mere arbejde på samme sag info@byggeriogenergi.dk Komfort og indeklima Desuden har Videncentret beskrevet de fordele, forsvinder der mere varme ud, end der kommer ind. Når husets facade anvendes står foran efter, en modernisering, at husejeren og er du - ved En lavere Du gør et godt indtryk, som kan medføre, at kunden anbefaler Fordelen ved at forbedre boligen energimæssigt i forbindelse med facademoderniseringen er, at det er det Bedre komfort og mindre kulde og træk fra vægge Bedre varmeregning komfort og som i mange husejeren tilfælde dig til andre får et komfortmæssigt ved at energimodernisere og tætning ydervæggen. af vil ejeren det en større hjælp udgift af afkrydsningsskemaet for husejeren. Det er - er en blevet oplagt enige større månedligt samt døre og vinduer Med øget rådighedsbeløb isolering anledning om, til ikke hvilke kun energiløsninger af se på facadens der udseende, skal gives men tilbud på. En bedre tidspunkt, hvor det bedst kan betale sig for husejeren. Bedre indeklima i boligen af bolig boligen med Fordele opleve øget komfort for en din komfortforbedring, og indeklima kunde husejeren fordi væggene at få hele I ydervæggen tilbudslisten ført optræder op til moderne ydelserne standard i løsningerne En bolig Energiforbedringen er billigere, når du alligevel skal i punktvis Isolering for hver virker energiløsning, både mod så kulde du kan om give vinteren pris og Har bliver med du varmere varmere. spørgsmål? overflader En energimoderniseret Det bliver og muligt mindre at træk facade opholde holder sig tættere energimæssigt. Energibesparelsen kan være med til En moderniseret en større del gang med facaden. Da der er mange kvadratmeter ud fra varme det. Hvis om du sommeren udfylder tilbudslisten sammen på vinduerne, facade, af og der varmen ved energimæssigt at inde reducere i husetemperaturforskellene lever at betale husejerens udgifter til facademoderniseringen. For dig som håndværker gælder det om at gribe Et hus med Kontakt Videncenter for energibesparelser i op til nutidens med husejeren, Større velvære sikres enighed og mindre om omfanget sygdom som af følge af mellem og loft, fremtidens væg og gulv krav. opstår mindre træk. Husejeren arbejdet. bedre indeklima vil føle, en større at han/hun salgsværdi får et bedre indeklima. muligheden og hjælpe husejeren med at få energimoderniseret. Et nyt facadeudtryk, Et hus med bygninger. et væsentligt Vi er klar bedre til at energimærke hjælpe dig. inspiration Klima/miljø Vinduer og hvis døre dette er ønskes også væsentlige. De optager Telefon: 72 20 22 55. Til inspiration Klimarigtig for indsats både dig ved og at husejeren reducere har eget Videncenter Synlige for energibesparelser miljø- og energirigtige i bygninger tiltag udarbej- f.eks. udvendig forsvinder CO2-udslip et mindre areal end selve ydervæggene, men der Fordele for dig som håndværker Fordele for Åben dagligt fra kl. 9-16, fredage fra 9-14. klimaet meget mere varme ud gennem vinduerne end Du hjælper din kunde til en bedre bolig og en lavere varmeregning og kul), Du kan også sende os en mail på En besparelse det to efterisolering eksempler på og kombinationer nye vinder/døre af energiløsninger og tilhørende finansieringsmuligheder. placering gennem på ydervæggene. de fossile brændstoffer Gode vinduer (olie, kan gas ved korrekt dvs. mindre tilføre CO2 varme udledning til huset, men i de fleste tilfælde Du får mere arbejde på samme sag info@byggeriogenergi.dk Desuden har Videncentret beskrevet de fordele, forsvinder der mere varme ud, end der kommer ind. Du gør et godt indtryk, som kan medføre, at kunden anbefaler Fordelen ved at forbedre boligen energimæssigt i forbindelse med facademoderniseringen er, at det er det som husejeren dig til andre får komfortmæssigt ved at energimodernisere ydervæggen. tidspunkt, hvor det bedst kan betale sig for husejeren. Fordele for din kunde husejeren Energiforbedringen er billigere, når du alligevel skal i En energimoderniseret facade holder en større del gang med facaden. Da der er mange kvadratmeter af varmen inde i huset Beskrivelse af pakkeløsning for Beskrivelse af pakkeløsning for FEBRUAR 2011 FEBRUAR 2011 Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger 2 3 4 6 5 FEBRUAR 2011 FEBRUAR 2011 Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger 2 3 4 6 5 Årsrapport 2010 / 9 på, hvordan bygninger skal renoveres for at undgå energispild. Grundet stor efterspørgsel fra målgruppen af professionelle håndværkere er Energiløsningerne, som supplement til downloads fra hjemmesiden, udkommet i et samlet trykt energikatalog. Materialet er trykt 10.000 stk. og distribueret via brancheforeningerne til deres medlemmer og som klassesæt til bl.a. erhvervsskoler, som udbyder energiuddannelser. I efteråret 2010 gennemførte Videncentret en evaluering af energiløsningerne hos en gruppe virksomheder indenfor henholdsvis klimaskærmog installationsområderne. Det var en forudsætning for udvælgelsen af virksomheder i testgruppen, at ingen af virksomhederne i forvejen havde kendskab til materialet. Undersøgelsen skulle afdække, om det tekniske niveau samt indhold i øvrigt fortsat matcher målgruppen. Resultatet af undersøgelsen viser, at for både klimaskærm og installationsområdet finder virksomhederne, at materialet er af teknisk høj kvalitet og let at gå til og anvende i deres hverdag. energiløsninger, tjek- og tilbudslister. Videncentret har udarbejdet to nye pakkeløsninger vedrørende facaderenovering: Antallet af pakkeløsninger er dermed oppe på fem. Pakkeløsningerne indgår også i et eksempel på et implementeringsforløb, nemlig et samarbejde mellem Videncentret og Byggevareleverandøren BYGMA, hvor materialet anvendes målrettet til at sammensætte produktpakker, som skal medvirke til at lette arbejdet for håndværkerne, når de skal afgive tilbud på energirigtige renoveringsopgaver. BYGMAs personale er samtidig blevet uddannet og har medvirket til at markedsføre energirigtige løsninger, herunder Videncentrets pakke- og energiløsninger. Pakkeløsninger Pakkeløsningerne fra Videncenter for energibesparelser i bygninger skal medvirke til at gør det nemt og overskueligt for håndværkeren at hjælpe boligejere til at få gennemført energirigtige moderniseringer, når boligen alligevel skal renoveres. Pakkeløsningerne giver et godt udgangspunkt for dialogen med husejeren og indeholder bl.a. salgsargumenter, Facadepakke Facadepakke Brug alle fordele energirigtig facademodernisering i din dialog med husejeren et tilbud til dig, som er håndværker! INDHOLD Facadepakke Facadepakke Brug alle fordele energirigtig facademodernisering i din dialog med husejeren et tilbud til dig, som er håndværker! indhold Fordele for husejeren Fordele for husejeren FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Guides Videncentrets Guides skal medvirke til at formidle viden og inspiration indenfor områder, som ikke kan rummes indenfor de projektorienterede energiløsninger. Områder, der i 2010 er udarbejdet guides, til er bl.a.:

er: kilde: Husk at energiforbruget i det enkelte hus kan være tilfælde meget forskelligt vil der være fra mulighed gennemsnittet, for at anvende også på grund supplerende den isoleringsmæssige overvejelser af der er mange Varmebehovet væsentlige i det faktorer, enkelte som hus bør har overvejes, denne når Ved husejeren get valg af af typen varmekilde skal af installere varmekilde det en vigtigt og ny for, type at hvorledes skelne varme- mellem, varmean- Sker områder tionerne, en ændring med som kollektiv i kan komforten være varmeforsyning. forskellige ved skift fra af varme- gennemsnittet. Der kan dog betydning for val- komfortmæssige Videncenter for energibesparelser i bygninger har udviklet En stadig stigende andel former af Danmarks for opvarmning tilstand elforbrug af som bygningen fx solvarme og installa- i BaGGrund om guide boligområdet lægget som for udformes. en hjælp denne er eller til Guide For husejere,... installatører og energivejledere, når der er brug for at træffe at der et stigende behov for at kunne aftage strøm- i at nær beregne fremtid og kan vurdere forventes besparelsesmulighederne af kollektiv varmeforsyning. anbefales det at Det tage skal udgangspunkt således i visse forbedringer, boligområder som har på grund nedsat bevaringsmæssige varmebehovet. Bruger eller dækkes af CO 2-neutral også Der kan være også restriktioner vindmøllestrøm. 3 efterfølgende for anvendelse Det være betyder, sket energimæssige af solvarme i valg om dækket Tekniske fremtidig overvejelser afklares, overvejelser boligens energiforsyning. ved valg om aktuelle der er forsyningsforpligtelser årlige Eksempelvis af varmekilde energiforbrug når en... og fra omkostninger kommunens 1: boligen til side. Tjek rumopvarmning i status et kollektivt for og kollektiv forsyningsområde varmt brugsvand. forsyning Find med energi-... Er der godt ekstra energiforbruget udskifte rengøring oliefyret 5 markant. i forbindelse med en med varmepumpe varmekil-eller fjernvarmeforsyning forbruget og omkostninger eller gasforsyning? men i perioder, Skal husejeren arkitektoniske adfærden hvor bruge er produceres 4 tid dagligt ligeledes aspekter. en meget for at passe varme- vind- gammel oliekedel skal udskiftes. I naturgasområder parameter kan påvirke man Ligger Trin Husejeren har frem for de seneste fx 3 kombinere en ny gaskedelinstallation med solvarme. Ligger kollektiv i dag flere kollektiv boligen år og udregn varmeforsyning i nærheden varmeforsyning muligheder at vælge et gennemsnit. af et kollektivt og kommunale Hvis kommunale mellem forskellige energikilder end nogensinde før. Det gør relt vil stige i løbet af den nye varmekildes ikke for-desyningsområde, Kollektiv brugervaner varmeforsyning og har og antal kommunen personer omfatter planer i den fjernvarmeforsy- om periode, at det et Opnår områder husejeren gennemsnitligt udenfor mere kollektiv olieforbrug plads og varmeforsyning et på: mere velordnet varmeplaner er ændret varmeplaner Der er stor sandsynlighed i Er der lugt Eksempel:... for, eller støj I et 5 at energiprisen gene- fra hus varmekilden? på 130 m 2 fra levetid 1965 er der således et valget af energiform områder komplekst, udenfor og kollektiv betyder, varmeforsyning det har på... ca. 20 år. Herved vokser 5husejerens besparelse stor betydning udbygge ning godt gas- og udgangspunkt. eller forsyning fjernvarmenettet, med Husk naturgas. det og Hver næsten er der enkelt altid evt. kommune at kontakte for har den planlagt, energileverandøren enkelte om husejers der skal økonomi fyr rum, hvis varmekilden udskiftes? er muligt I 16 områder liter olie uden pr.mkollektiv 2 x 130 mvarmeforsyning 2 = 2.080 liter olie vil der pr år. tilslutningspligt? både ved at have en effektiv varmekilde. og for samfundet. Trin 2: få En række kendskab af de Til tendenser, BoliGens der stilles varmebehov og er få kollektiv faktuelle... varmeforsyninninger om gøre indkøbt til noget rådighed energi. for at i de nedbringe enkelte boligens boligområder. miljømæssige kilder De viste overvejelser oplys- være mulighed 6for at anvende forskellige varme- Kan husejeren helt centrale som varmebehov fx varmepumper, er beregnet oliekedler, på grundlag biokedler af en varmebehov Trin både I 3: nogle BereGn den enkelte fx områder ved Besparelsen og for samfundet, at efterisolere kan der være... Der ofte mange forskellige tekniske muligheder, når loft krav og om udskifte tilslutning m.m. gennemsnitlig og ofte i kombination udformning af med bygningen, supplerende herunder solvarme. varmekilde, isoleringsgrad Husk at og 7 en døre og til Hvis vinduer? kollektiv de aktuelle varmeforsyning. energiforbrug Kommunernes ikke kan fremskaffes, tekniske kan varmekilde forvaltninger nedenstående passer vil tabel kunne bedst anvendes. til oplyse boligens om Den muligheder, eksiste- viser, hvordan Vil husejeren stand af bygningen. (velisoleret signalere Der og er en tæt), benyttet grøn inden profil? der skal vælges Ønsker husejeren at bidrage til nedbringe CO2 udslippet? der husets varmekilderne svarer klimaskærm til tidspunktet kan ofte Fjernvarmenettene skal være for opførelsen Trin 4: få overblik løbende over under mulige udbygning varmekilder og bruges... i kombination. 9 i god Hvilken vil dermed forsyne større områder i byerne. Fjernvarmeværkernerende fjernvarme planer varmeanlæg, varmeforbruget og krav så i de der gennemsnitligt konkrete opnås boligområder. høj fordeler energieffek- sig I afhængigt nogle Vil husejeren om sætninger installation bidrage med af til, hensyn varmepumpe. at Danmark til brug får af bygningen, mere ved- fx mht. standardiserede der træffes valg forud- af bygningens udbygning... opførelsesår med biomasseanlæg og det opvarmede Denne guide giver et overblik 10over mulighederne for de boligvarende beboere energi? også stigende. Ca. 60 % af de danske boliger får i husejere og håndværkere, (2 der voksne står og over 2 børn), for at rumtemperaturer, træffe ventilation og forbrug 11 Et hus jordvarmepumpe med gulvvarme kan... ofte med fordel anvende dag deres varme via fjernvarme. Det er den energiform, der typisk luft-vandvarmepumper... udleder mindst CO2, sammenlignet eksemplerne i guiden er udarbejdet 12 med udgangspunkt eller vejlede om valg af fremtidig af varmekilde. varmt brugsvand. Regne- solvarme til rumopvarmning specielt i overgangsperioderne I tabel forår 1 ses og nøgletal efterår. i Giver liter forbruget olie pr. m² af for varmebehov mål, men Stuehuse ved at bruge er ikke den med som i vejledning, ovennævnte får opgørelse. huseje- Denne trin-for-trin guide giver ikke svar på alle spørgs- med elvarme, olie- og naturgasfyr. i olie som eksisterende energikilde, men guiden kan Ældre varmt solvarmeanlæg brugsvand til både rumopvarmning og/eller... den eksisterende og opvarmning varmeinstallation et i godt enfamiliehuse. grundlag for I tabellen solvarme? antages det, at huset rigtige valg mebehov af varmekilde end og varmebehov, få oplysninger som om, er vist hvor af varmt brugsre og håndværkere stuehuse på et godt landet grundlag har ofte for et at væsentligt foretage det også anvendes for boliger med 13 andre energikilder. større var- El- og varmeproduktion på danske kraftværker er ovenfor. naturgaskedel er opvarmet med... en ældre oliekedel. Olieforbruget de er kan yderligere information. 14 belagt med CO2-kvoter. Det har samfundsmæssigt Videncenter for energibesparelser i bygninger Økonomiske fundet overvejelser stor betydning i forhold ved, til at de 1 liter boliger, olie der anvendt udskifter i den eksisterende Hvor Biokedler stor kedel bliver forventes investeringen?... Oktober 2010 15 oliefyr (eller gasfyr) med fjernvarme at dække eller et nettovarmebehov varmepumper. Skal Da oliekedel 1 på 8 der fjernvarmen retableres... og fliser, elproduktion have eller til andet efterføl- varmepumper produceres på kvotebelagte kraftværker, 16 Findes BilaG: der regneeksempler tilskudsordninger?... 17 kan CO2-udledningen fra værkerne samlet set ikke Hvor stor er den årlige energibesparelse i kr.? stige. Derfor vil CO Hvor meget vil 2-reduktionen fra boliger, der omlægger energiprisen stige indenfor anlæggets fra levetid? oliefyr til fjernvarme eller varmepumper, slå fuldt igennem i Danmarks CO Er der lovkrav til service på anlægget? 2-regnskab. Hvad er de årlige omkostninger til vedligeholdelse og serviceeftersyn? Er der garanti på installationen? Hvor lang er levetiden på anlægget? Hvor store er finansieringsomkostningerne og den månedlige ydelse? Bliver boligen mere attraktiv både for ejer og eventuelle købere? tivitet? areal. kwh. gende? Byggeår 1 ing. 2 åbne. 3 kilde? kilden? energi. den? 4 6 5 Valg af varmeforsyning Valg af varmeforsyning Valg af varmeforsyning Valg af varmeforsyning Valg af varmeforsyning Valg af varmeforsyning at En kunde skal låne 2.300.000 kr. til et nyt hus inkl. renovering af taget. Han overvejer et ekstra lån på 100.000 kr. til isoleringsarbejder. Herved kan han spare ca. 7.000 kr./år Hvis der foreligger et energimærke for huset, kan du Energiforbedring Det på husejerens varmeregningen. kan mindske opgave din at kundes identificere boligudgifter forbedringspotentialet og fra dag i huset. ét give Du din kan kunde imidlertid et større udpege rådigheds- følgende energisituationen holdsvis med vil og blive uden væsentligt energiforbedring. forandret i løbet af Det forventes, hjælpe kunden at energipriserne med at sammenligne i fremtiden rådighedsbeløb vil stige, og at hen- væsentligt muligheder Nedenfor kunden: sammenlignes kundens månedlige ydelse bygningernes ved et og forbedringernes levetid og lånenes løbetid. lån på 2.300.000 kr. med et lån på 2.400.000 kr. inkl. Det gennemført energimærke økonomi kan I energimærket derfor være risikabelt angives: for finansieringsinstitutterne Samtidig vil Husets kundens isolering blive og giver opnået mindre generelt varmebesparelse. følsom overblik overfor Det at fremgår, føre en forventet udlånspolitik årlig uden energibesparelse at inddrage energiforbruget. i kr. (se nedenfor) stigende energipriser. over at forslag kundens til Dermed samlede energiforbedringer. forbedres månedlige grundlaget boligudgift Energimærket for lavere, hvis skønnet investering til energiforbedringen (se nedenfor) finansiering af især varmebesparelserne andre fokuseret boligforbedringer, på gennemføres, så husejeren som fordi har god den ikke opnåede Finanssektoren varmebesparelse erkender dette i stigende grad og er da også behøver at økonomi vælge mellem her og opvejer nu. energiforbedring Nyere den energimærker højere ydelse eller nyt på findes bad, det på større på lån. vej Vi med anbefaler, nye initiativer, husejeren som skal får gøre et skriftligt energiforbedringer til et værkeren, tema i finansieringsinstitutionernes som udarbejdes i henhold til privatkunde- Videncentrets tilbud fra hånd- men kan få www.boligejer.dk. begge dele. Energimærkning er lovpligtig i forbindelse med salg af boliger. rådgivning. energiløsninger. Herved sikres, at forbedringerne lever op til de nyeste krav til energieffektivitet og faglig udførelse. På Center for Energibesparelsers hjemmeside er Huseejeren kan selv udskrive relevante løsninger fra der vigtig information om energiforbedringer i bygninger også i situationer hvor energiforbedringen www.byggeriogenergi.dk og give dem til håndværkeren. Bedre økonomisk foretages i grundlag forbindelse med udlån andre - også byggearbejder. i et Større På baggrund rådighedsbeløb af oplysningerne kan du som bolig- eller budgetrådgiver risiko, hvis rådgive energipriserne kunden om stiger budget og finansiering af langsigtet perspektiv Mindre Sikrede Center grundlag for for Energibesparelser, udlån med lang Energitjenesten, løbetid det Bedre investeringen. indeklima ved forbedring af klima- Sikring lokale af kundens Energi- ejendoms og Miljøkontor værdi samt energiselskaberne giver gratis råd om energiforbedringer. Lavere CO2 udslip og bedre klimasamvittighed skærmen (ydervægge, vinduer, døre) Når man regner på forbedringer, er det vigtigt at tage udgangspunkt i den aktuelle energipris. Kunden kan finde den (enhedsprisen, fx kr./kwh) på sin stigning på 4 % pr. år Energipris: energiregning eller hos sit forsyningsselskab. (inkl. inflation). Over 300 håndværkere landet over har en særlig Lånetype: energivejlederuddannelse disse håndværkere kan 4 % fastforrentet findes på www.energivejlederen.dk. obligationslån med løbetid 30 år, april 2010. beløb. 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Se 1 Se 1 Se 1 Se 2 Se 3 Se 4 Se 5 Se 6 Se 7 UDGIVET JULI 2010 Udgift inkl. var kold eller mild. varme-regninger. Kan det blive bedre? det mere attraktivt ved salg. Forslag til forbedring 2.259,79 Kilo træpiller, i pose 1.545 kwh el produktion af varmt brugsvand. -418,56 Kilo træpiller, i pose brugsvand A B C D E F G Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbagebetalingstid energienheder kr. inkl. moms inkl.moms E 10 Årsrapport 2010 /10 Valg af varmeforsyning er en guide, hvis formål er at hjælpe med at træffe det rigtige valg i forbindelse med konverteringsprojekter og understøtte bl.a. Energistyrelsens tilskudsordning skrot dit oliefyr.dk, som skal medvirke til at øge udfasningen af oliefyr i Danmark. Ventilation skal der til beskriver hvilke forhold, som kan påvirke indeklimaet negativt, og som brugerne skal være opmærksom på efter at have foretaget en gennemgribende energirenovering. ventilatoren er beregnet til periodisk drift; når de ikke er Desværre anvendes ofte forholdsvis små spalteventiler, i drift, sikrer aftrækskanalerne, at luften kan komme ud. der sidder i vinduernes rammer. Ventiltypen og placeringen gør, at der nemt opstår trækgener, som gør, at be- Aftrækskanalerne skal holdes rene, og de skal altid være boerne lukker ventilerne. 6: Princippet i boligventilation er, at luften inde i huset skal strømme fra beboelsesrummene til køkken og ydervæggen, gerne over radiator. Den bedste løsning er tallerkenventiler anbragt højt i bad/toilet, hvor luften fjernes (fra mindre forurenede til mere forurenede rum). Du kan finde information og krav til dimensionering i bygningsreglementet. Derfor skal der i beboelsesrummene tilføres udeluft til erstatning for den luft, der fjernes i køkken og bad/toilet. Ved nyere og tætte vinduer skal en jævn tilførsel af ventilator, der ikke kører permanent, så kan man enten 7: Hvis det naturlige aftræk er delvist forhindret af en Mere ensartede udeluft temperaturforhold til hvert beboelsesrum og mindre sikres træk ved hjælp er Hvad beboerne gør til daglig i deres hjem, spiller også af udeluftventiler de positive anbragt resultater højt af i ydervæggen. energirenovering en stor rolle. Eller De også allervigtigste sættes ventilatoren råd, hvis til der at ikke køre er konstant, til- fjerne ventilatoren, hvorved det naturlige aftræk genskabes. ofte blandt ud over et lavere energiforbrug. strækkelig ventilation i et hus, er at lufte ud to til tre gerne på lavt trin, så længe bygningsreglementets krav opfyldes. Evt. kontraventil i aftrækskanalen skal altid fjernes. gange om dagen i fem til ti minutter. Andre gode råd er Udeluftventilerne skal holdes rene, og de skal som regel håndværker altid stå åbne. kommer Kun ud under til et særlige hus, som vejrforhold skal kan det Når du som efterisoleres være og tætnes, nødvendigt skal at du lukke være ventilerne opmærksom midlertidigt, på, hvis at energirenovering ventilernes ændrer egenskaber ventilationsforholdene. undgå at tørre tøj indendørs indikerer det. bruge emhætte under madlavning Mindre ventilation lufte ud efter badning Ved at energirenovere slipper boligejeren for ukontrolleret indtrængning af udeluft gennem utætheder. en gang om ugen er nok. undgå at gøre for ofte rent med vand Men det betyder også, at ventilationen bliver mindre, og det kan medføre utilfredsstillende luftkvalitet. Ventilation med varmegenvinding Nye huse, der er velisolerede og tætte, får et markant Når beboerne går i bad, laver mad og tørrer vasketøj, bedre indeklima ved at der installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding. påvirker det luftkvaliteten negativt, ikke mindst fordi luftfugtigheden stiger. Det samme gælder ældre huse, der er blevet efterisoleret og grundigt tætnet. Derfor er det vigtigt at se på ventilationen. Årsager til dårlig ventilation Du kan se mere i Videncentrets energiløsning om Ventilationsanlæg med varmegenvinding. Yderligere information: Det er 1: ofte Du defekte kan være eller rimelig simpelthen sikker manglede på, at ventilationen ventilationsinstallationer, er Husk, at emhætten i køkken ikke må forbindes til ventilationsanlægget, www.sbi.dk/indeklima med mindre der er tale om et specielt utilstrækkelig, der hvis fører du i til en utilstrækkelig bolig kan konstatere ventilation. En tredje grund kan være, at velfungerende installationer Tjeklisten på anlæg, www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/genereltom-indeklima/ for at forbedre ventilationen i huset. næste side kan hjælpe dig til at vurdere, hvor udsugningsluften føres uden om genvindingsaggregatet. bliver dug på brugt indersiden forkert. om der er behov af lukkede vinduer med termoruder eller andre tolags ruder i kolde perioder www.indeklimaportalen.dk muggen lugt og mug samt sorte skjolder på ydervæg- 3: Vi anbefaler, www.skimmel.dk at der monteres en emhætte med afkast ge, fx bag møbler til det www.elsparefonden.dk fri. Kravet i bygningsreglementet om emhætte med afkast til det fri blev indført med BR-S 98. SBi Anvisning 196: Indeklimahåndbogen 2: Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler, at der installeres et ventilationsanlæg med varme- kanal til Bygningsreglementet: det fri, kan en recirkulationsemhætte med kul- Kun hvis der er særlige vanskeligheder ved at føre en genvinding, hvis huset egner sig til det. Se Videncentrets filter benyttes. http://www.ebst.dk/br08.dk I det tilfælde skal fugten i køkkenet bortventileres på anden måde. energiløsning om Ventilationsanlæg med varmegenvind- Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Virksomhedens stempel og logo: 4: En Du separat kan ringe udsugningsventilator os på 7220 2255, kan hvis effektivt du har spørgsmål fjerne Det er vigtigt, at du sikrer dig, at ventilationsanlæggets fugten fx efter badning. Desuden kan en udsugningsventilator Se medvirke også hjemmesiden til, at fugt ikke spredes til beboelses- ydelse lever op til bygningsreglementets krav. Endvidere skal du undersøge, om der foreligger en serviceaftale rummene. www.byggeriogenergi.dk med en fagkyndig person eller et firma, som én gang årligt efterser ventilationsanlægget. Det er afgørende Udsugningsventilatoren Her finder du også bør ofte være stillede fugtstyret, spørgsmål så svar den om: både af hensyn indeklimaet i huset og af hensyn til fortsætter Ventilation, med at køre, se http://www.byggeriogenergi.dk/25151 indtil fugtigheden bragt ned. det samlede energiforbrug til ventilation, at anlægget Indeklima, se http://www.byggeriogenergi.dk/25154 regelmæssigt efterses og vedligeholdes, og at anlæggets 5: Der skal være naturlige aftrækskanaler i rummene, drift kontrolleres og eventuelt justeres. selvom der er emhætte i køkkenet og udsugningsventilatorer i bad/toilet og bryggers. Emhætten og udsugnings- Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Tjekliste Trin Trin 1 2 BaGGrund overvejelser for denne ved valg Guide af varmekilde indhold Trin 2: få kendskab til boligens varmebehov Trin 1: Tjek status for kollektiv forsyning Areal 1930-1939 1940-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989 1990-1999 2000-2009 [m 2 ] l/m 2 /år l/m 2 /år l/m 2 /år l/m 2 /år l/m 2 /år l/m 2 /år l/m 2 /år l/m 2 /år < 80 18 20 20 18 15 12 12 11 80-100 18 17 18 18 15 12 13 10 100-120 17 17 17 17 14 12 12 10 120-140 16 16 16 16 14 12 12 9 140-160 16 16 16 16 14 12 12 9 160-180 15 15 15 15 14 12 12 9 180-200 15 14 15 15 14 12 11 9 200-300 14 14 13 14 13 11 11 8 300-400 12 13 13 14 12 11 11 8 Tabel 1. Nøgletal for forbrug af olie pr. areal til dækning af varmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand som funktion af byggeår og areal. Der er forudsat installeret en ældre kedel. Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Udgivet oktober 2011 Spørgsmål Svar Information 1. Er der dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder specielt i den kolde årstid? 2. Er der mug og sorte skjolder på ydervægge, fx bag møbler? 3. Lugter der muggent i huset, eller er der andre ubehagelige lugte? 4. Er der et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding? I huse uden mekanisk ventilation 5. Er der en emhætte i køkkenet med afkast til det fri? 6. Er der en separat udsugningsventilator i bad/toilet, bryggers etc.? 7. Er der aftrækskanaler i køkken, bad/toilet, bryggers etc.? 8. Er der udeluftventiler i beboelsesrummene - i ydervægge eller i vinduer? 9. Er det naturlige aftræk delvist forhindret af en ventilator, der ikke kører permanent? Ventilation skal der til Her kan du finde information, der svarer på et eller flere spørgsmål fra tjeklisten: Husk at tænke på ventilation, når huset tætnes, som her hvor taget efterisoleres. 1 Nettovarmebehovet er husets aktuelle olieforbrug fratrukket varmetabet for kedlen Guide Beregneren giver brugeren mulighed for på en let og overskuelig måde at vurdere effekten af mulige besparelsestiltag. Modellen tager udgangspunkt i tidstypiske bygningsmodeller og kan med få indtastninger tilpasses brugerens aktuelle bygning. Besparelsesberegneren indgår sammen med de mange udviklede energiløsninger som et vigtigt værktøj i forbindelse med bl.a. centrets uddannelses- og informationsaktiviteter. Finansieringsmuligheder gennem energibesparelser er rettet mod budget- og boligrådgivere som hjælpeværktøj til at vurdere de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre energirenoveringsprojekter. Udgivet september 2010. Energiforbedring som fremtidssikring Hvor kan husejerne finde mere Læg budget med energimærket Energiforbedringer information eller nyt bad? Sådan skaber du finansieringsmuligheder gennem energibesparelser En guide til dig, som rådgiver husejere om budget og finansiering Fordele for finansieringsinstituttet Samlet månedlig boligudgift Bolig- og budgetrådgiver Husejer 2011 2015 2020 2025 2030 2035 Hvilke energiforbedringer? Det er ofte billigst at energiforbedre, når husejerne alligevel renoverer eller bygger om. Det vil typisk altid kunne Energimærkning På www.byggeriogenergi.dk kan du læse mere om: betale sig for husejerne at Oplagte energiforbedringstiltag efterisolere, når taget udskiftes Energiløsninger købe lavenergivinduer, når vinduerne alligevel udskiftes Beregningseksempler Køb. Brug den udskifte lovpligtige en gammel energimærkning, oliekedel med når du en er hvis de foretages i forbindelse med, at bygningsdelen i dialog med kunden ny energieffektiv kedel, varmepumpe om finansiering e.l. af boligen. Måske alligevel renoveres. peger den på skifte oplagte til muligheder f.eks. fjernvarme, for forbedring. hvis det er muligt få foretaget hulmursisolering Nybyggeri. Her kan husejeren med fordel gå efter et Konvertering. isolere Ved lånekonvertering/omprioritering. rør til varme og varmt vand lavenergibyggeri frem for et hus, der blot opfylder bygningsreglementets minimumskrav - også selv om sådanne Her kan husejeren benytte muligheden for at optage et større lån og benytte det til gennemførelse af huse er lidt dyrere i anskaffelse. forbedringer. Budgetlægning. Alle boliger får I forbindelse en skalaværdi med i budgetlægning energimærkningen. kan I Skalaen Lånoptagelse. Ved optagelse af lån til andre formål, sammen går fra se A på boligejerens G, hvor G tildeles energiudgifter de energimæssigt og diskutere dårligste f.eks. i forbindelse med renovering, ombygning eller tilbygning. En række energiforbedringer er særlig mulige boliger forbedringer. med de største forbedringsmuligheder. rentable, Hvornår Kunden energilån? skal være opmærksom på, at beregnede energibesparelser skal opfattes som et skøn. Beboernes vaner kan betyde, at de beregnede energibesparelser ikke helt opnås. Det er husejerens eget ansvar at vurdere, om det er sandsynligt, at besparelserne opnås i praksis. Fordele for kunden Energimærkning SIDE 1 AF Adresse: Møllegade 32 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-000000-001 Energimærkning nr.: 100153465 Gyldigt 5 år fra: 25-03-2010 Energikonsulent: Jens Hansen Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Test firma ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke moms og afgifter: 12.698 kr./år Forbrug: 3.468 kwh el Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på www.energitjenesten.dk. Som bolig- eller budgetrådgiver har du mulighed for at pege på kundens muligheder for energibesparelser, før kunden indgår aftale med en håndværker om byggearbejder. Din boligrådgivning er dermed ofte perfekt timet i forhold til husejerens beslutninger om energiforbedringer. Det er især relevant, hvis energiudgiften er høj eller stigende. Vil du vide mere? Information om energiforbedringer Håndværker Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. 1 Installation af solvarmeanlæg til 2.100 kr. 37.000 kr. 18,3 år 2 Installation af nye toiletter 20,00 m³ koldt 700 kr. 10.000 kr. 14,3 år Telefon 72 20 22 55 www.byggeriogenergi.dk Uden energiforbedring Med energiforbedring Udgivet september 2010. Besparelsesberegneren har i 2010 gennemgået en række beregningsmæssige opdateringer, herunder også ændringer i forhold til de nye skærpede krav i Bygningsreglementet - BR10. Ligeledes er der sket en række ændringer og optimeringer af brugergrænsefladen efter input fra brugerne af værktøjet. Besparelsesberegneren Besparelsesberegneren et webbaseret beregningsværktøj udviklet i 2009 af Videncentret. Programmet baserer sig på SBIs beregningskerne til energiberegningsprogrammet BE06. Beregneren er udviklet til håndværkere og andre fagfolk med behov for at kunne anslå potentialet for energibesparelser over for boligejere, der ønsker at energiforbedre boligen. Informationsaktiviteter Videncentret gennemfører mange forskelligartede informationsaktiviteter. De mest centrale er beskrevet nedenfor: www.byggeriogenergi.dk Hjemmesiden www.byggeriogenergi.dk blev startet i forbindelse med Videncentrets åbning i 2009. Hjemmesiden tilpasses løbende, efterhånden som

Årsrapport 2010 /11 Videncentret sætter nye aktiviteter i gang. Der sker desuden en løbende opdatering bl.a. i takt med, at centrets energi- og pakkeløsninger udvikles og opdateres. der ultimo 2010 var knap 1700 abonnenter, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2009. For at formidle nyheder løbende er hjemmesiden udstyret med en nyhedssektion, hvor der udover nyheder fra nyhedsbrevet også lægges andre relevante nyheder op. Hjemmesiden har haft et stigende antal besøgende og ligger for hele 2010 med et gennemsnit på knap 2000 besøgende per måned. Det blev i 2009 besluttet at ændre hjemmesidens struktur og forside i forår/sommer 2010, idet den struktur, der passede ved opstart i 2008, ikke længere kunne rumme alle Videncentrets tilbud. Omlægningen af hjemmesiden i tæt samarbejde med målgrupperne har resulteret i et brugervenligt design med let og direkte adgang til de mest anvendte materialer eksempelvis energiløsninger og besparelsesberegneren samt en ny og forbedret søgefunktion. Nyhedsbrev og nyheder Hjemmesiden understøttes af udsendelse af et elektronisk nyhedsbrev. I 2009 udkom det fire gange og i 2010 blev omfanget øget til ni stk. Målet med nyhedsbrevet er at fortælle om Videncentrets ydelser og produkter, så modtagerne af nyhedsbrevet får mulighed for at bruge dem i deres videre arbejde med energibesparelser i bygninger. Pressekontakt og artikler Videncentret servicerer henvendelser fra pressen hurtigt og effektivt, og vi besvarer alle henvendelser fra pressen hurtigt og på et højt fagligt niveau. Med hensyn til pressedækning er der udarbejdet en klipmappe for Videncentrets aktiviteter i 2010, som viser, at der er opnået over 140 presseomtaler i løbet af året. Videncentret bidrager herudover løbende med indlæg og artikler til debatten og har i 2010 bl.a. leveret 12 artikler til fagblade og brancheorganisationers medlemsblade. Nyhedsbrevet har haft en stærkt opadgående kurve for antallet af abonnenter med det resultat, at

Årsrapport 2010 /12 Center for energibesparelser informationskampagne 2011 Videncentret har i forbindelse med planlægning og opstart af Center for Energibesparelsers store 2011 kampagne medvirket til input og materialer indenfor de områder i kampagnen, som forventes at blive rettet mod Videncentrets målgrupper af professionelle byggefagfolk. Eksempelvis bliver Videncentrets energiløsninger anvendt som det teknisk/faglige omdrejningspunkt for kampagnens anbefalinger vedrørende energirenoveringsprojekter. Uddannelse Uddannelse blev også i 2010 i stigende grad en central og væsentlig aktivitet for Videncentret. Videncentret medvirkede i 2010 ved bl.a.: Undervisning af lærere/undervisere på EUC Syd Bornholms Erhvervsskole kursusforløb vedr. Grønt byggeri Metalindustriens Uddannelser - bidrag og sparring til uddannelsesplan for energiområdet Udvikling og kursus for tagrenoveringsfirmaer Energivejlederuddannelsen - ajourføringskurser Telefon og mailsupport Videncentrets support er åben alle hverdage for såvel telefoniske som mail-henvendelser fra målgruppen af professionelle aktører og modtog i 2010 over 1600 telefon- og e-mail henvendelser. Alle henvendelser registreres systematisk og benyttes som udgangspunkt for den løbende tilretning og opdatering af Videncentrets hjemmeside og materialer. Målet er, at hjemmesiden på sigt udgør den primære indgang til information, råd og vejledning fra Videncentret.

Årsrapport 2010 /13 Energivejlederuddannelsen Energivejlederuddannelsen er et tværfagligt initiativ, som blev udviklet med støtte fra Energistyrelsen, og drevet frem af Dansk Byggeri, Tekniq, Teknologisk Institut og Energitjenesten. Energivejlederuddannelsen skal medvirke til at opkvalificere håndværkere til at kunne vejlede om energibesparende løsningsmuligheder, teknologier og produkter. En del af undervisningen tager udgangspunkt i energiløsningerne fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, som også varetager dele af undervisningen på energivejlederuddannelsen, der i 2010 uddannede 795 personer. Energivejlederuddannelsen er endnu et eksempel på et implementeringsforløb i Videncentrets regi, hvor centret med udgangspunkt i centrets øvrige aktiviteter og materialer medvirkede til udarbejdelse af undervisningsmateriale til Energivejlederuddannelsen. I forbindelse med Center for Energibesparelsers informationskampagne og herunder bl.a. Håndværkerlisten, som findes på Center for Energibesparelsers hjemmeside, er uddannelsen blevet evalueret. Resultatet viser særdeles stor tilfredshed med såvel uddannelsesforløbet og de udviklede materialer og værktøjer samt kursisternes forventninger til et øget antal energirenoveringsprojekter med baggrund i de nye kompetencer som Energivejleder. Arrangementer, netværksmøder og workshops Videncenter for energibesparelser i bygninger har været ude i marken over 65 gange i 2010 for at holde indlæg og deltage i dialog ved forskellige netværksmøder, faglige arrangementer, gå-hjem møder o.l. I 2010 har der deltaget over 1900 personer i disse arrangementer. Denne aktivitet er forankret i Videncentrets netværksstrategi, hvor vi arbejder for at sprede vores viden til forskellige netværk og medvirke til at motivere andre aktører til at arbejde med forskellige tiltag over for byggebranche, bygningsejere og boligejere. Målet er at skabe medejerskab og engagement i forhold til at realisere flere energibesparelser og aktivere det store uudnyttede energisparepotentiale, der er i eksisterende bygninger. Et andet eksempel på en aktivitet i netværksstrategien er, at Videncentret medvirker i ProjectZero i Sønderborg. ProjectZero er en vision om at gøre hele Sønderborg-området CO 2 -neutral i 2029. En bred vifte af initiativer blandt områdets virksomheder, institutioner, uddannelsessteder og borgere er sat i værk for at opnå målet. Samarbejdet mellem Videncentret og ProjectZero går bl.a. ud på ud på at udarbejde et inspirationskatalog, som viser de energimæssige og arkitektoniske renoveringsmuligheder for de mest almindelige hustyper i Sønderborg-området. Materialet skal medvirke til at gøre det lettere for håndværkere og boligejere at se mulighederne i en energimodernisering, og vi forventer, at materialet kan udvikles til anvendelse i hele landet.

Årsrapport 2010 /14 ARBEJDSPROGRAM 2011 Videncentrets samlede arbejdsprogram kan rekvireres på info@byggeriogenergi.dk. Nedenfor nævnes de væsentligste nye aktivitetsområder: Målgrupper I 2011 fastholdes fokus på håndværkere, entreprenører og installatører samt rådgivere, energikonsulenter og leverandører til bygge- og installationsbranchen. I Videncentrets sekundære målgruppe fokuseres på miljø- og driftsansvarlige, almennyttige boligselskaber, bygningsejere og bygningsforvaltere, finansieringsinstitutioner og ejendomsmæglere. Informations- og netværksaktiviteter Videncentret vil også i 2011 fortsætte de mange eksterne informations- og netværksaktiviteter rettet mod centrets målgrupper. Området prioriteres højt, da erfaringen fra de tidligere år viser, at netop denne indsats giver grobund for mange netværksaktiviteter og projekter samt er medvirkende til at øge kendskabsgraden til Videncentret og centrets materialer og aktiviteter. Enfamiliehuse Næsten 50 % af det samlede energisparepotentiale i bygninger ligger i enfamiliehuse. I både 2009 og 2010 har dette område været Videncentrets primære fokusområde, og der vil også i 2011 være fokus på enfamiliehuse. De tekniske løsninger, energi- og pakkeløsninger som er udviklet i 2009 og 2010, er løbende blevet opdateret, senest i forbindelse med ændringer i Bygningsreglementet. Der vil også fremover ske en løbende opdatering og udbygning af de eksisterende materialer/værktøjer, baseret på centrets erfaringer og tilbagemeldinger fra brugerne af de udviklede materialer. I den nye energimærkningsordning bliver energiløsningerne i 2011 et vigtigt værktøj, når boligejeren får anbefalet forskellige energibesparelses tiltag. Her vil energimærket henvise til de energiløsninger, der viser, hvordan det foreslåede tiltag udføres.

Årsrapport 2010 /15 På området for enfamiliehuse fokuseres ud over ovennævnte på, at Videncentret indgår som katalysator i forskellige sammenhænge gennem udvikling af materiale, undervisning m.m. for aktører, der har med denne type bygningstype at gøre. Videncentret vil se på de eksisterende erfaringer med ESCO-løsninger og i samarbejde med parter indenfor håndværksbrancherne og finansieringssektoren se på mulighederne for etablering af et ESCO light koncept til anvendelse indenfor enfamiliehuse og tilsvarende. boliger. Målgruppen er de professionelle aktører, der arbejder med energirenovering. Indsatsen sker i tæt samarbejde og koordinering med Center for energibesparelser. Større bygninger På området for større bygninger iværksættes aktiviteter indenfor bygningskategorierne skoler/institutioner, kontorer samt boligejendomme. Overblik over eksisterende beregningsværktøjer Der findes et relativt stort antal beregningsprogrammer for energibesparelser i bygninger. Mange af beregningsprogrammerne er on-line versioner, hvor brugeren hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor store energibesparelser der opnås ved en given forbedring af boligen. Der er imidlertid ofte en del formidlingsmæssige mangler omkring definitioner og de beregningsmæssige forudsætninger, der ligger bag beregningsresultaterne. Resultaterne fra de forskellige værktøjer ligger ofte uhensigtsmæssig langt fra hinanden. Det er med til, at der kan sås tvivl omkring validiteten, hvilket kan være en hindring for beslutningen om iværksættelse. Videncentret ønsker derfor at iværksætte et struktureret analysearbejde omkring nogle udvalgte beregningsværtøjer, på energioptimering af Driftsguide for større bygninger - vejledninger i grundlæggende bygningsautomatik og styresystemer Bygningers tekniske anlæg og automatiske reguleringssystemer er i dag højtudviklede og giver, hvis rigtigt anvendt og vedligeholdt, mulighed for optimering af indeklimaet under alle forhold, samt minimering af det nødvendige energiforbrug. Desværre er vedligeholdelse og uddannelse af driftspersonalet et område, der nedprioriteres eller helt mangler, og de tekniske anlæg kører derfor ofte helt uden tilsyn. De automatiske styresystemers alarmfunktioner er mange steder ude af funktion, og fejl i anlæggene rapporteres ikke. Dette er en primær kilde til en stor del af det unødvendige energiforbrug i bygninger. Der er således behov for en guide med vejledninger i grundlæggende bygningsautomatik, styringsstrategi og en beskrivelse af sammenhængen mellem PC skærmen og de faktiske installationer virkemåde samt indvirkningen på indeklimaet.

Årsrapport 2010 /16 Målgruppen er drifts- og energiansvarlige, som arbejder i større ejendomme, kontorer, skoler m.m. Konkret handlingsplan for energirenovering med udgangspunkt i energimærket Boligens energimærkning skal pr. 1. juli 2010 fremgå i ejendomsmæglernes annoncering. Ligeledes er energimærkerne nu offentligt tilgængelige via hjemmesiden boligejer.dk. Lovkravet vurderes umiddelbart at ville øge fokus på boligens energiforbrug blandt boligkøberne. Antallet af henvendelser til håndværksfirmaer fra en ny eller kommende boligejer må forventes at øges om eksempelvis forventet investering ved at rykke ejendommen fra eksempelvis energiklasse F til energiklasse C og den økonomiske besparelse eller rådighedsbeløb efter energirenoveringen. Videncentret udvikler et kompendiemateriale til undervisningsforløb om, hvordan man udarbejder en handlingsplan for forbedring af en bygnings energimærke. Indsatsen sker i tæt samarbejde og koordinering med Center for energibesparelser. Kurser om aflevering og formidling til bygningsejeren I forbindelse med afleverings- og ibrugtagningsprocessen efterlades bygningsejeren nogle gange med en ny varmeinstallation uden at være vejledt tilstrækkeligt i brugen. Det kan ligeledes være efter, at klimaskærmen er blevet energirenoveret og derfor er blevet mere tæt. Ved mangelfuld aflevering kan der opstå risiko for, at eksempelvis den nye varmepumpeinstallation fejlbetjenes, så energigevinsten udebliver, eller at boligen efter en omfattende energirenovering ikke udluftes tilstrækkeligt, hvilket giver et dårligt indeklima. I begge tilfælde resulterer det i negativ omtale af energirenovering. Vi vil derfor udvikle et undervisningsmateriale, som bidrager positivt til en bedre afleveringsforretning. Kvalitetsarbejde omkring udførelsen i energirenoveringsprojekter Det er vigtigt, at der værnes om udførelsen og kvaliteten i energirenoveringsprojekterne. Erfaringer viser, at de gode eksempler øger motivationen for at få udført energirenovering, mens effekten af én negativ historie er enorm. Der udarbejdes et katalog, som beskriver eksempler på, hvor fejlene typisk opstår i energirenovering, og det beskrives, hvad konsekvensen er ved dette. Hvor opstår der typisk fejl, og hvilken betydning får det for energiforbruget samt for komfort og indeklima? Udvikling af kursusmateriale - Energivejleder og større bygninger VEB har bidraget til udvikling af kursusmateriale til energivejlederkompendiet i dens nuværende

Årsrapport 2010 /17 form. Undervisningen har indtil videre haft fokus på en- og tofamiliehuse. I forbindelse med energirenoveringer i mindre erhvervs- og boligejendomme er der ifølge byggebranchen behov for at udvikle og tilbyde kurser som et overbygningsmodul til energivejlederen. Videncentret vil i 2011 i tæt samarbejde med de andre aktører på energivejlederuddannelsen udvikle og implementere et kursus målrettet håndværksvirksomheder, der arbejder i mindre erhvervs- og boligejendomme. CFE - Energisparekampagne 2011 Videncentret ønsker med denne formidlingsaktivitet at støtte op om kampagneinitiativerne fra Center for Energibesparelser. Opbakningen består hovedsagligt i at stille vores viden til rådighed for Center for energibesparelser, at udvikle den tekniske baggrundsviden til brug for kampagnen og aktive formidlingsaktiviteter over for Videncentrets primære målgruppe i tæt samarbejde med Center for energibesparelser.

Årsrapport 2010 /18 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger.