Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder

Transkript

1 Energiløsning UDGIVET JULI REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas er det en god idé at installere jordvarme også kaldet en væske-vandvarmepumpe. En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der er lagret i jorden, via en jordvarmeslange, som graves ned på grunden. Anbefaling til valg af jordvarmepumpe Varmepumpens normeffektfaktor (også kaldet normeffektivitet eller årsnyttevirkning) skal leve op til nedenstående krav i BR10: Væske-vandvarmepumpe til gulvvarme Størrelse Normeffektfaktor 0-3 kw 3,0 3-6 kw 3,6 > 6 kw 3,7 Væske-vandvarmepumpe til radiatorer Størrelse Normeffektfaktor 0-3 kw 2,6 3-6 kw 2,8 > 6 kw 3,0 Der bør vælges en væske-vandvarmepumpe fra Center for Energibesparelsers liste over energisparemærkede varmepumper. Det sikrer, at væske-vandvarmepumpen er blandt de 20 % mest energieffektive på markedet. Vha. listerne kan varmepumpernes normeffektfaktor sammenlignes, idet varmepumperne er testet under de samme forhold. Alle energimærkede varmepumper kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved: Lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarme Til opvarmning af efterisolerede huse med forholdsvis store radiatorer, der tillader lave fremsløbstemperaturer Fordele: Lavere varmeregning Ingen udgifter til skorstensfejning Et varmepumpeanlæg reducerer CO 2 -udslippet Større uafhængighed af stigende energipriser Varmt brugsvand Akkumuleringstank Termostatventil Varmtvandsbeholder Koldt vand Væskevandvarmepumpe Varme frem Varme retur Jordslange 1

2 Energibesparelse Husets varmebehov afhænger af, hvor tæt og hvor velisoleret huset er. Husets isoleringsgrad afhænger af, hvilke krav bygningsreglementet stillede til isoleringstykkelser på det tidspunkt, hvor huset blev opført og af senere efterisoleringstiltag. Hvis huset er efterisoleret og/eller har fået forbedret vinduerne, så de holder bedre på varmen, bliver besparelsen mindre svarende til, at man bevæger sig en kolonne eller to til højre i nedenstående skema. Ny væske-vandvarmepumpe Byggeår Eksisterende opvarmningsform Isolering Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. mm Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. mm Loft: ca. 200 mm Gulv: ca. 200 mm Hulmur:ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer Forsats/koblet Termoruder Termoruder Energiruder Oliekedel før 1977 Areal m 2 Energibesparelse i kwh/år Oliekedel efter Gaskedel åben forbrænding Gaskedel lukket forbrænding Eksempler på brug af skemaet: Eksempel 1: Et hus fra 1965 på kvadratmeter, der opvarmes med en med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca kwh om året ved at konvertere til væske-vandvarmepume. Eksempel 2: Samme hus og kedel som i eksempel 1, men loftet er isoleret med 300 mm og huset har fået vinduer med energiruder i stedet for termoruder. Den årlige energibesparelse ligger nærmere kwh 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh 2

3 Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus på 130 m 2 med et olieforbrug på liter pr. år konverteres en ældre oliekedel til jordvarme. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er kwh. Service og skorstensfejning udgør kr. om året. Den nye væske-vandvarmepumpe er på 8 kw med en normeffektivitet på 3,6. Serviceomkostninger til varmepumpen udgør kr. om året. Oliepris: 9 kr./l Elpris: 2 kr./kwh Årlig energibesparelse kwh Årligt olieforbrug omregnet til kwh l x 10 kwh/l = kwh Årligt elforbrug til oliekedel kwh 876 kwh Årligt energiforbrug oliekedel kwh Årligt energiforbrug varmepumpe kwh/3,6 = kwh Besparelse kwh kwh kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Årlige omkostninger olie l x 9 kr./l = kr. Årlige omkostninger el 876 kwh x 2 kr./kwh = kr. Service og skorstensfejning kr. Årlig drift af oliefyr i alt kr. Årlige omkostninger el til varmepumpe kwh x 2 kr./kwh = kr. Service kr. Årlig drift af varmepumpe i alt kr. Besparelse kr kr kr. CO 2 -udledning olie kwh x 0,265 kg/kwh = kg CO 2 -udledning el 876 kwh x 0,567 kg/kwh 497 kg Årlig CO 2 -udledning oliefyr kg Årlig CO 2 -udledning varmepumpe kwh x 0,567 kg/kwh kg Besparelse i kg kg kg kg Besparelse i tons 4,0 tons Udførelse Før varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energi besparende foranstaltninger som f.eks. hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer, tætning omkring vinduer mv. udføres. Se Videncentrets pakkeløsning for tag og facade. Dimensionering Varmepumpen skal dimensioneres, så varme- og varmt-vandsbehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er medlem af Varmepumpeordningen (VPO) eller en installatør, der har fået en tilsvarende uddannelse af en varmepumpe producent. Varmepumpen i et jordvarmeanlæg dimensioneres til at dække % af husets dimensionerende varmebehov ved -12 C, hvilket betyder, at den dækker % af det årlige varmeforbrug. En for lille varmepumpe vil kræve alt for meget tilskudsenergi (normalt el), og en for stor varmepumpe vil få alt for mange start/stop sekvenser, der går ud over anlæggets driftsøkonomi og levetid. Det skal ved en beregning sikres, at husets radiatorer er tilstrækkeligt store, så fremløbstemperaturen til varmeanlægget kan være så lav som muligt - dvs C Det sidste kun, når det er meget koldt. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, vil varmepumpens effektivitet nemlig falde 1 3 %, hvilket i praksis betyder, at en stigning fra C kan betyde et fald i virkningsgraden på rundt regnet 25 %. Varmepumpeordningens beregningssprogram indeholder også andre funktioner bl.a. til beregning af radiatorstørrelser og dimensionering af jordslange. Som udgangspunkt skal der bruges meter jordslange pr. kw dimensionerende varmetab. Montage Traditionelt nedgraves jordslangerne ved at grave en rende i haven, lægge jordslangen ned i renden og herefter dække den til. Renderne med jordslangerne i ligger i slag dvs. i tætte parallelle render. På den måde fylder opgravningsområdet mindst muligt. En anden metode er nedpløjning, hvor renden pløjes op, slangen lægges ned i jorden, og renden tildækkes i én samtidig proces med en særlig maskine, der løsner jorden, så jordslangen nemt kan presses ned i renden, før jorden i renden til sidst komprimeres. Slangen nedgraves i cm dybde med ca. 1,25 meter mellem hvert slag. 3

4 Udførelse (fortsat) Varmepumpen placeres som regel på samme sted, som den tidligere olie- eller gaskedel har stået - for eksempel i et bryggers eller fyrrum. De nedgravede slanger forbindes til varmepumpen. Det samme gør husets varmesystem og rør til varmt brugsvand. Det kolde vand forbindes til varmtvandsbeholderen. For at undgå kondens skal jordvarmeslangerne isoleres inde i huset med rørisolering beregnet til kolde rør. Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges Varmepumpeanlægget sættes i drift.husets beboere får demonstreret, hvordan anlægget betjenes og får udleveret en manual. Eftersyn Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT- bekendtgørelse nr. om anvendelse af trykbærende udstyr). En jordslange skal efterses mindst én gang årligt, og resultatet af eftersynet skal gemmes og vises til kommunen på forlangende. Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet. Tjekliste Undersøg Myndighedstilladelse Spørgsmål Svar Løsning Er huset omfattet af en lokalplan, som har tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, eller er der drikkevandsboringer inden for 50 m eller under 300 m til almen vandforsyning? Hvis ja: se 1 Klimaskærm og varmerør Er der tegn på, at husets klimaskærm kan isoleres og tætnes yderligere, eller isolering af varmerør kan forbedres markant? Hvis ja: se 2 Supplerende opvarmning Anvendes der brændeovn som supplement til opvarmningen? Hvis ja: se 3 Termostatventiler Er der velfungerende termostatventiler på radiatorerne og eventuelt gulvvarmesystemet? Hvis nej: se 4 Radiatorflader Er de eksisterende radiatorer store nok til en fremløbstemperatur på max 55 C i de enkelte rum? Hvis nej: se 5 Rørstørrelser fra kedel Er rørdimensionen fra kedel til varmesy s temet mindre end 1? Og er rørstørrelsen til radiatorstikkene mindre end 3/8? Hvis ja: se 6 Fremløbstemperatur for gulv- og radiatorkreds Er fremløbstemperaturen over 55 C? Hvis ja: se 7 Varmepumpeunit Er der umiddelbart plads til varmepumpen, og hvordan er adgangsforholdene? Hvis nej: se 8 Jordvarmeslangers længde og jordforhold Er der tale om let jord (sandjord)? Hvis ja: se 9 Gravearbejde Er der fyldestgørende kortmateriale mht. antennekabler, tele- og datakabler, el og vandstik? Hvis nej: se 10 4

5 Tjekliste (fortsat) Undersøg Rørføring gennem fundament mv. Spørgsmål Svar Løsning Er der specielle forhold omkring rørføring gennem fundament, kælder mv., der skal tages ekstra hensyn til? Hvis ja: se 11 Støjforhold Er der forhold omkring støj fra varmepumpen, der kan give husejeren en negativ oplevelse af varmepumpe-installationen? Hvis ja: se 12 Elektrisk tilslutning Skal der etableres ny gruppe til varmepumpeanlægget? Hvis ja: se Myndighedstilladelse Anlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet. Der kan sandsynligvis ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Såfremt husejeren ønsker at installere et jordvarmeanlæg, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om, at tilslutningspligten er fraveget. Jordvarmeanlægget er underlagt Miljøstyrelsens bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg (bekendtgørelse nr. 1203), som foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsboringer. 2. Klimaskærm og varmerør En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder og skunk mv. Såfremt husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og herved nedsætter husets varmebehov, vil varmepumpen være for stor. Det vil give pendling (for mange start/ stop af pumpen) og dermed forringe energieffektiviteten betragteligt. 3. Supplerende opvarming Anvendes der brændeovn som suppleringsvarme til det eksisterende varmeanlæg, kan der opstå usikkerhed omkring dimensioneringen af varmepumpen. Du bør derfor sammen med kunden afklare de forudsætninger for dimensioneringen af varmepumpeanlægget, der hænger sammen med hyppigheden af brændeovnsfyring og angive dette i det endelige tilbud. 4. Termostatventiler Termostatventiler på radiatorer skal gennemgåes og om nødvendigt udskiftes for at opnå tilfredsstillende drift. 5. Radiatorflader Hvis radiatorerne er for små, kan man udskifte dem til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Den nødvendige størrelse af radiatorerne kan beregnes vha. hvor det anbefales at regne med en temperatur på frem/retur på 50/35 C. 6. Rørstørrelse fra kedel Der skal vha. en beregning sikres, at der kan opnås tilstrækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den reducerede fremløbstemperatur. 7. Fremløbstemperaturer for gulv- og radiatorkreds Undersøg om kedelshuntens åbningsgrad eller andre forhold gør, at fremløbstemperaturen er for høj eksempelvis på grund af dårlig indregulering af varmeanlægget, eller at kedlens ydelse er for lav til det faktiske varmebehov. 8. Varmepumpeunit En typisk væske/vand varmepumpeunit måler: Bredde: ca. 600 mm, højde ca. 0 mm, dybde ca. 700 mm. Den vejer ca kg. 9. Jordvarmeslanges længde og jordforhold Ved installation i let jord, hvor der er dårligere varmeoptagelse, må der påregnes ekstra udgifter til materialer og gravearbejde på grund af en længere jordvarmeslange - typisk meter ekstra. Den nøjagtige længde fås af beregningsprogrammet. 10. Gravearbejde Installatøren bør indhente oplysninger om evt. kabler eller andet i jord, så tidligt som muligt i processen, da kabler i jorden kan forårsage ekstra tidsforbrug til nedgravning af jordvarmeslangerne. 5

6 11. Rørføring gennem fundament Rørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning. 12. Støjforhold Som udgangspunkt er støjen fra et jordvarmeanlæg ikke problematisk, men vibrationer kan i nogle tilfælde skabe gener andre steder i huset, da disse vibrationer kan forplantes via rørsystemet i huset. Derfor bør varmepumper altid forbindes til afgiversystemet via fleksible tilslutninger, som kan absorbere eventuelle vibrationer. 13. Elektrisk tilslutning Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør, men allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Det kan være en god ide at få installeret en ekstra gruppe og en separat forbrugsmåler for jordvarmepumpen. Yderligere information Henvisninger til relevante bekendtgørelser m.m. for uddybende forklaringer Informationsside om varmepumper: Center for energibesparelsers liste over energisparemærkede varmepumper: produkter/indeklima/varmepumper/findvarmepumpe Liste over energimærkede varmepumper hos Energistyrelsen: IndsatsIBygninger/Varmepumper Varmepumpeordningen (VPO): Miljøstyrelsen EU - forordning nr. 303: MST-bekendtgørelse 1203 om jordvarmeanlæg: AT-bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr: Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 6