Badmintonlandsholdet til politimesterskaber Af Nikolaj Kjærsgaard, badmintonudvalget. Fotos: Ole Larsen, badmintonudvalget. Hele den danske delegation. 22
Europæiske i Holland Igen i år 2012 var det tid til at badmintonlandsholdet skulle deltage i det uofficielle europamesterskab i badminton. Og i år havde Holland budt ind på at afholde stævnet. Afviklingen skulle foregå i deres politisportsakademi lige udenfor Amsterdam, og skulle afvikles fra den 11-14 oktober 2012.» 23
Efter en vellykket træningssamling havde landstrænerne valgt at udtage følgende spillere til holdet: Kasper Madsen Københavns Vestegns Politi Jon Barth Hansen Nordsjællands Politi Janek Roos Københavns Politi Thomas Holm Nordsjællands Politi Preben Klitgaard Nordjyllands Politi Kasper Storkegaard Midt- og Vestsjællands Politi Jesper Eriksen Københavns Politi Tommy Bach Nordjyllands Politi Louise Gudiksen Møller Rigspolitiet Lotte Søgaard Københavns Vegtegns Politi Mette Therkelsen Nordsjællands Politi Pia Merete Emborg Sydøstjyllands Politi Susanne Rasmussen Københavns Politi Dorte Larsen Rigspolitiet Ole Larsen Rigspolitiet (Træner) Nikolaj Kjærsgard Rigspolitiet (Træner) Finn Olsen Københavns Vestegns Politi (massør) Jens Carl Nielsen Nordsjællands Politi (delegeret)
Nr. 1 i holdkonkurrencen - Danmark 1 - Kasper Madsen, Jon Barth Hansen, Preben Klitgaard, Janek Roos, Louise Gudiksen Møller og Lotte Søgaard. To dage inden vi skulle afsted, måtte Mette Therkelsen beklageligvis melde afbud på grund af en infektion i luftvejene. Da det ikke var muligt med så kort varsel at skaffe en reserve, måtte vi tage afsted med kun 5 piger. Afgang De fleste af spillerne mødte veloplagte op på PG torsag den 11. oktober, kl. 07. Vi sadlede op i 3 transitter og begav os på vej. Efter at have samlet nogen stykker op undervejs, var vi alle samlede i Kolding. Et kort stop med lidt shopping over grænsen, og vi var godt undervejs. Vi undgik heldigvis de store kødannelser gennem Tyskland, og vi holdt et velfortjent frokost stop omkring Bremen. De fleste sprang på en klassisk currywurst, og vi var klar til de sidste kilometer med fyldte maver. Vi ramte Holland efter tidsplanen, og med en velfungerende gps, lykkedes det os at finde deres politisportsakademi i første hug. Vi blev hilst velkommen af den hollandske arrangør, Ger Tabeling, der anviste os et lokale, hvor trænerne kunne komme med lidt praktiske oplysninger om turen. Vi fik også hilst på de øvrige deltagere, som vi, mange af dem, kendte fra tidligere turneringer. Efter lidt praktisk, fik vi serveret lidt aftensmad, hvorefter vi begav os til hotellet, hvor vi skulle overnatte. Det var et ganske fint hotel, ca et kvarters kørsel fra, hvor der skulle spilles badminton. Efter indkvartering og udlevering af tøj, var det godnat, så alle var klar til morgendagens kampe. Målsætninger I turneringen, der afvikles over 2 dage, spiller man første dagen en holdturnering, og på andendagen en individuel turnering. De seneste 3 turneringer havde Danmark vundet holdturneringen, og det var naturligvis også målsætningen i år, at Danmarks bedste hold skulle vinde. Vi var vidende om, at England havde fået tilgang af op til flere rigtig gode spillere, men samtidig følte vi, at vores damer stod bedre end længe. Målsætningen for Danmarks 2. hold var en semifinale plads og på en god dag måske en finale plads. Individuelt kunne vi fornemme på truppen, at der var noget stort i vente. På papiret havde vi mulighed for at tage alle 5 individuelle kategorier. Ingen havde nogensinde før gjort det, men alt skulle flaske sig, før det kunne lykkes. Holdturneringen Lodtrækningen i holdturneringen havde gjort det sådan, at Danmark 1 skulle møde Holland 3 og Danmark 2 skulle møde Holland 2. Ingen af kampene skabte nogen problemer for vores hold, så begge var klar til semifinalen. Lidt overraskende ventede der britisk modstand til begge hold. Danmark 1 skulle op mod England 2, der havde slået Holland 1 og Danmark 2 skulle spille mod England 1, der havde gjrot det onde ved Irland.» 25
Det nye engelske håb, Gordon Thompson, Skotland (GB) og Kasper Madsen inden herresinglen i hold-finalen. Danmark 1 lagde rigtig godt ud, og det stod hurtigt klart, at England 2 ikke havde noget at gøre. 5-0 blev resultatet, og Danmark 1 var klar til finalen. Danmark 2 skulle vise sig at få det noget sværere i deres kamp. England 1 havde fået en ny herrespiller, Gordon Thomson, som tidligere har spillet internatonale turneringer civilt. Han var pt. nr. 2 i Skotland, civilt. For Danmark spillede Kasper Storkegaard singlen mod Gordon, og han bed rigtig godt fra sig. Kasper vandt første sæt, men så slap kræfterne lidt op, og Gordon kunne tage de næste to sæt. I de rene damekampe vandt englænderne ganske solidt, og da Gordon også vandt sin double med sin makker var det hele overstået. Thomas Holm og Pia Merete kæmpede det bedste de havde lært i den afsluttende mixdouble, men måtte også give fortabt. Så resultatet blev 5-0 til England 1, der var klar til at møde Danmark 1 i finalen. Det blev aftalt, at der skulle startes med at spille singler i finalen. For Danmark var det Kasper Madsen, der skulle møde Gordon Thomson, og Louise G. Møller skulle spille damesinglen. Kasper og Gordon havde en rigtig flot og lang kamp på et utroligt højt niveau. Nok det højeste niveau nogensinde set ved et EM. Kasper holdt hovedet koldt og vandt i 3 hårde sæt. Louise spillede en rigtig fin kamp i sin single, hvor hun førte fra start til slut, og Danmark var foran med 2-0. Herefter var det herredoublen med Janek Roos og Preben Klitgaard, der kunne afgøre det hele til Danmarks fordel. De svigtede ikke. Efter en rigtig flot og velspillet kamp kunne de hæve armene i triumf efter to sæt. Danmark var igen europamestre for hold. Da stillingen nu var 3-0 valgte man ikke at færdigspille de sidste to kampe. De spillere der kunne fejre triumfen på Danmark 1 var: Kasper Madsen, Janek Roos, Preben Klitgaard, Jon B. Hansen, Louise G. Møller, Lotte Søgaard. En tradition, er at vi efter endt holdturnering stemmer om, hvem spillerne synes på de to hold, der har gjort det bedst. Der var stemmer på mange forskellige, men efter endt optælling stod det klart, at The grand old Woman Dorte Larsen havde fået flest stemmer. Hun havde igennem hele holdturneringen kæmpet formidabelt og blev fortjent hyldet, da hun fik overrakt det traditionsrige bæger med de små glas. Efter at have fået overrakt præmier, gik turen tilbage til hotellet. Mange af de danske spillere valgte at tage på De Kuipj og se Holland spille mod Andorra, mens resten blev på hotellet og ladede op til dagen efter, hvor den individuelle turnering skulle spilles. Den individuelle turnering Lørdagen var dagen hvor den individuelle turnering skulle spilles. Finn, vores massør, havde haft masser at se til, men det så ud som om han havde fået gjort vores spillere klar til kamp. Da finalerne skulle spilles, havde vi danskere i samtlige finaler, og den ene var endda rent dansk. I herredouble havde Kasper Madsen/Janek Roos spillet sig til finalen ved at slå Kasper Storkegaard/Thomas Holm. De skulle i finalen møde Jon B. Hansen og Jesper Eriksen, der i semifinalen havde slået den bedste engelske herredouble. De var undervejs nede med matchbolde, men holdt i de afgørende bolde hovedet iskoldt og kunne til sidst trække sig sejrsrigt ud af kampen. Finalen blev en yderst velspillet en af slagsen. Favoritterne Kasper /Janek blev presset godt, men til slut kunne de juble efter en tæt sejr i to sæt. 1. skridt på vejen til alle 5. Herresinglen blev en gentagelse af singlen, der blev spillet i holdturneringen. Kasper Madsen skulle møde Gordon Thomson. Gordon lagde ud som lyn og torden, og før Kasper var kommet ordentlig i gang, havde han tabt 1. sæt. Kasper» 27
Janek Roos og Kasper Madsen. gik i pausen mellem 1. og 2. sæt og pumpede sig selv op, og det lod til at hjælpe. Pludselig kom der lidt mere flow over spillet og han fik presset Gordon noget mere. Da først Kasper var ovenpå, slap han aldrig grebet. Så efter en tæt og yderst seværdig finale kunne Kasper kalde sig europamester for 3. gang i ræk i herresingle. Noget der gir genlyd i historiebøgerne... 2. skridt til de 5. I mixdouble havde Jon B. Hansen/Lotte Søgaard i suveræn stil spillet sig til finalen uden at afgive sæt. I finalen skulle de møde Sabar Lapre/ sweet Caroline Westveeer fra Holland, der overraskende havde spillet sig hele vejen. Det skulle vise sig at blive en overkommelig opgave for det danske par. Selvom sweet Caroline spillede en utrolig smuk kamp, havde hollænderne ikke meget at stille op, og efter to sæt kunne Jon og Lotte række hænderne over hovedet i triumf. 3. skridt på vejen. I damesingle var Louise efter to sejre over hollændere kommet i finalen. Og i finalen ventede endnu en hollænder. Hollænderen havde vundet turneringen for 2 år siden, og var nu på hjemmebane. Det virkede Louise fuldstændig ligeglad med. Hun spillede en af sine allerbedste kampe, hvor hun virkelig fik hollænderen ud at løbe. Til sidst var der ikke mere tilbage i hende, og Louise kunne på sin første matchbold banke fjerbolden i gulvet, samtidig med hun stak i et jubelskrig. Europamester, en drøm Louise har haft længe var gået i opfyldelse. 4. skridt på vejen til den totale danske triumf. 28
Den sidste kategori tilbage var damedouble. Her havde Louise/Lotte spillet sig i finalen efter en hård kamp mod et hollandsk par. I finalen ventede et engelsk par med et par rutinerede damer. I holdturneringen havde hvert par vundet et sæt, da man stoppede kampen, grundet Danmark havde vundet holdkampen. Det var derfor ikke til at sige hvis side kampen ville gå til. Kampen startede meget lige, og det bølgede frem og tilbage. Til sidst var danskerne skarpest og tog fortjent første sæt. I andet sæt startede englænderne bedst og bragte sig foran med 4-5 points. En god stime midtvejs i sættet gjorde danskerne kom på lige og til sidst lykkedes det dem at trække fra. 21-17 blev cifrene i afgørende sæt, og Louise og Lotte kunne falde hinanden om halsen som tegn på deres sejr. Kort efter deres kamp, var der præmieoverrækkelse i hallen, og det gik her op for danskerne, hvad vi havde gjort. Vi havde gjort rent bord og vunder holdturnering samt alle individuelle konkurrencer. Som skrevet før, men det kan godt tåle en gentagelse, så er der ALDRIG nogen der har gjort det før. Danmark er legendariske... Tillykke til alle på det danske hold med den formidable indsats. Afslutningsfest Som afslutning på en fantasisk turnering, havde hollænderne inviteret på middag i deres store sal. Der blev spist og drukket i stor stil, ligesom de forskellige lande fik lejlighed til at takke vores hollandske værter. Danmark havde medbragt en trøje, som Joachim Fischer havde spillet OL i, med alle de danske landsholdsspillere der deltog i OL s autografer. Efter maden spillede en DJ op til dans, og der blev danset igennem på de ømme badmintonstænger. Efter endt fest i sportsakademiet, gik turen retur til baren på hotellet. Her var der flere, der mente at natten stadig var ung, så hollænderne tog os på en guidet tur gennem Amsterdams natteliv. Og må jeg sige at heller ikke her tabte danskerne. Ikke alle så lige friske ud, da transitterne igen lettede mod Danmark, kl. 9 næste morgen, men det var nogen stolte badmintonspillere, der vendte hjem. TAK Fra badmintonudvalgets side skal først og fremmest lyde en stor tak til de spillere, der var med til at gøre det til en uforglemmelig tur. Jeres humør og måde at være på er uvurderligt. Samtidig skal der lyde en tak til vores massør, Finn Olsen, der kom på overarbejde, samt til vores deligerede Jens Carl. Uden jer to havde turen ikke været den samme. Også stor tak til DPIF for tøj og andet stillet til rådighed. Vi er mange der glæder os til at gentage triumfen i Irland om 2 år. Massøren Finn Olsen hyldet for sin indsats. 29