SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østrigsgade 21 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-672255 Energikonsulent: Ralf Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Amager Energirådgivning Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 204716 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 290 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 23/09/08-01/10/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskifte glødepærere og halogenspots til lavenergipærere og LED-spots i opgange og kælder 5098 kwh el 9690 kr. 3390 kr. 0.3 år 2 Isolere uisolerede ½"-rør til radiatorer i kælder med mindst 20mm tyk rørisolering 3 Isolere resterende usiolerede brystninger under vinduer med granulat i hulrum ml. mur og pl.-beklædning 4 Isolere uisoleret fjernvarmeveksler med 50mm + alukappe 5 Montere formstøbte isoleringskapper på uisolerede ventiler og pumper i fyrrum 6 Isolere inspektionsflange på varmtvandsbeholder med 50mm + alukappe 1.4 MWh Fjernvarme 4.5 MWh Fjernvarme 1.1 MWh Fjernvarme 1.1 MWh Fjernvarme 0.4 MWh Fjernvarme 910 kr. 2500 kr. 2.7 år 2940 kr. 16000 kr. 5.4 år 720 kr. 5000 kr. 6.9 år 680 kr. 5000 kr. 7.4 år 250 kr. 2000 kr. 8 år 7 Udskifte resterende gamle toiletter til nye med stort og lille skyl 60 m³ vand 2772 kr. 24000 kr. 8.7 år
SIDE 2 AF 10 8 Indblæse granulat i hulrum i etageadskillelse mod kælder nedefra 9 Opsætte solcelleanlæg til egen elproduktion på tagflade mod syd 9 MWh Fjernvarme 5850 kr. 55500 kr. 9.5 år 7580 kwh el 14400 kr. 140000 kr. 9.7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 11300 kr./år Samlet besparelse på el: 24100 kr./år Samlet besparelse på vand: 2800 kr./år Besparelser i alt: 38200 kr./år Investeringsbehov: 253390 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag.
SIDE 3 AF 10 Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 10 Isolere kælderlofter af beton eller tegl med 100-125mm fastholdte batts + pl. 9.1 MWh Fjernvarme 5910 kr. 11 Udskifte alm. lavenergi termoruder til nye lavenergi termoruder med varme kanter ifm. punktering eller lign. 18 MWh Fjernvarme, 27 kwh el 11650 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Denne energimærkning dækker andelsboligforeningen Østrigsgårdens ejendom beliggende: Østrigsgade 21-25 og Serbiensgade 3 i Sundby på Amager. Bygningens energimærke på C er ganske flot, hvilket bl.a. skyldes de allerede foretagne energimæssige forbedringer som f.eks. nye vinduer og døre samt loftsisolering m.v. Det beregnede årlige fjernvarmeforbrug på 307 MWh er lidt højere (knapt 6%) end det graddagekorrigerede årsforbrug baseret på opgørelsen for afregningsperioden 2008-09 på 290 MWh. Mulige årsager hertil kan bl.a. være: 1) Færre beboere end forudsat i beregningerne 2) Lavere indetemperatur i dele af bygningen eller perioder end forudsat i beregningerne 3) Bedre isolering i enkelte konstruktioner eller dele heraf end forudsat i beregningerne 4) Særlige omstændigheder i aflæsningsperioden eller de enkelte beboeres adfærd og levevis Selvom også ovenstående forslag til energibesparende foranstaltninger ifm. renovering eller lignende gennemføres, vil energimærket ikke kunne forbedres yderligere, men det vil naturligvis give en årlig besparelse, som alle beboere får glæde af. Ejendommen fremstår alderen taget i betragtning i rimelig god energimæssig stand, idet der er nyere vinduer og døre med lavenergi termoruder samt efterisoleret i tagetagen og en stor del af vinduesbrystningerne, mens ydermure og gulve mod kælder er uisolerede ligesom fjernvarmeveksler og inspektionsflange på varmtvandsbeholder. Der var på besigtigelsesdagen adgang til alle fællesområder, som opgange, tagrum og kælder (incl. fyrrum) - dog var der ikke adgang til aflåsede private kælder- og loftsrum. Endvidere var der adgang til tre af ejendommens lejligheder (Ø 25, stuen - S 3, 4. tv og S 3, 5. tv.). Der skønnes kun at være el gulvvarme i badeværelser i ganske få lejligheder, og det vides ikke om der bruges andre supplerende opvarmningskilder som f.eks. gas og petroleum i een eller flere lejligheder. I beregningerne er det derfor forudsat, at der udelukkende anvendes fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand. Der blev ikke forevist driftsjournal, men der forelå årsopgørelser for hhv. fjernvarme, el og vand. Det anbefales at
SIDE 4 AF 10 foretage månedlige aflæsninger af forbruget af energi og fjernvarmevand samt frem- og returtemperaturer, hvorved evt. driftsforstyrrelser eller utætheder hurtigt vil kunne identificeres. Det graddage uafhængige forbrug (GUF) kan ikke beregnes uden driftsjournal, og da denne ikke forelå, er der regnet med en standardværdi på 30% iht. bilag i Håndbog for energikonsulenter. Det fælles elforbrug var i perioden sept-08 til sept-09 på 16.000-17.000 kwh (ca. 40.000 kr.), hvilket svarer til 450-500 kwh/år/lejlighed. Det er lidt i overkanten ift. det normale i tilsvarende bygninger, hvilket bl.a. kan skyldes, at tidsintervallet for trappeautomaterne ikke er indstillet ideelt eller særlige forhold i afregningsperioden. Det anbefales derfor at få belysningen i trappeopgange og kælder gennemgået og optimeret. Det samlede vandforbrug i ejendommen var i perioden 20/12-2008 til 31/8-2009 på 1396 m3, der omregnet til årsforbrug er ca. 2.000 m3 (ca. 90.000 kr.), hvilket svarer til 50-60 m3/år/lejlighed. Det ligger lidt under landsgennemsnittet for tilsvarende ejendomme, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer. Bygningen anvendes til bolig. Der er dog 2 ehvervslejligheder i stueplan, men da deres areal kun udgør lidt over 4% af ejendommens bruttoareal, er de iht. reglerne for ordningen regnet som bolig. Isoleringsforhold og konstruktionsopbygning i lukkede bygningsdele som etageadskillelse mod kælder og ydermure samt Manzardtag og skråvægge kunne ikke kontrolleres ved besigtigelsen, hvorfor isolering og opbygning af disse er oplyst af bestyrelsesmedlemmer eller skønnet konservativt med baggrund i det ved besigtigelsen konstaterede samt kontrolmål af tykkelser m.v. Kælderen er beregningsmæssigt regnet som værende uopvarmet, selvom der er radiatorer i kontor-/mødelokale og to mindre fælles badeværelser samt vaske- og tørrerum, idet det ikke vurderes at kælderen kan varmes op til mere end 15 grader, men udelukkende holdes frost- og fugtfri. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Lofts-/tagrummet er uopvarmet, og der ses tegn på, at der er indblæst isoleringsgranulat i den vandrette etageadskillelses hulrum oppefra. Ydervægge Ydermurene er af massiv tegl med en tykkelse på mellem 1½ og 2½-3 sten (35-70cm) - tykkest forneden i kælder/stueplan og tyndere opefter. Brystningsmure under vinduerne er ½-1½ sten tyndere og med hulrum og pladebeklædning. Formanden har oplyst at ca. 2/3 af disse er isolerede mens resten er uisolerede. Forslag 3: Det anbefales at isolere resterende usiolerede brystninger under vinduer med granulat eller batts i hulrum ml. mur og pl.-beklædning. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer og døre har generelt rammer og karme af alu/træ, og er ifm. renoveringsprojekt i 2002 udskiftet til nye med lavenergi termoruder - i døre mod gaden er der lavenergi termoruder med
SIDE 5 AF 10 varme kanter. Forslag 11: Det anbefales ifm. punktering eller lignende at udskifte alm. lavenergi termoruder i vinduer og døre til nye lavenergi termoruder med varme kanter ifm. punktering eller lign. Gulve og terrændæk Der er kælder under hele ejendommen, og etageadskillelsen skønnes at være tidstypisk og bestå af uisoleret træbjælkelag med indskudsmateriale og trægulve øverst samt forskallingsbrædder + rør + puds nederst. Dog er der støbt etageadskillelse eller Roma-dæk med terrazzobelægning eller klinker i lejlighedernes badeværelser. Forslag 8: Det anbefales at indblæse granulat i resterende hulrum i etageadskillelse mod kælder - udføres lettest og til mindst gene for beboerne nedefra (i kælderen). Alternativt (og helt ultimativt) kan puds, rør forskallingsbrædder og indskud fjernes helt, og der kan isoleres mellem bjælkerne med ca. 2 x 75-100mm forskudte batts afsluttet med pladebeklædning. Denne løsning er meget dyrere end den foreslåede, men giver også en større besparelse. Under alle omstændigheder vil kælderen efterfølgende blive koldere end hidtil, og der skal derfor foretages de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af frost- og fugtskader. Forslag 10: Det anbefales ifm. renovering eller lign. at isolere kælderlofter af beton eller tegl med 100-125mm fastholdte batts + pl.-beklædning. Det kan blive nødvendigt at flytte elinstallationer m.v., da de skal være tilgængelige. Kælder Der er kælder under hele ejendommen, og ydermure og gulve skønnes at være uisolerede. Hovedparten af kældervinduerne er udskiftet ifm. renoveringsprojekt i 2002. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i ejendommen via lodrette aftrækskanaler, som er ført til det fri gennem tagrum og tagbelægning. Der er udsugning via emhætter og el-ventilatorer i flere lejligheder. Tætningslister og kalfatringsfuger i/omkring vinduer og døre skønnes generelt at være rimelig tætte. Varme Varmeanlæg Der er fjernvarmeinstallation med uisoleret Kähler & Breum pladeveksler fra 1984 placeret i fyrrum i kælder. Enkelte lejligheder har fået etableret nye badeværelser med el gulvvarme. Forslag 4: Det anbefales at isolere uisoleret fjernvarmeveksler med 50mm + alukappe.
SIDE 6 AF 10 Varmt vand Der er en fælles varmtvandsbeholder på 1300 liter med ca. 100mm isolering fra 1984 placeret i fyrrum i kælder - inspektionslemmen (stor Ø = 50-60cm flange) er dog uisoleret. Der er cirkulation på det varme brugsvand vha. Grundfos pumpe med tre faste trin og en maksimal effekt på 90W - pumpehuset var på besigtigelsestidspunktet uisoleret. Varmtvandsrør i kælder er isoleret med ca. 20mm, mens stigestrenge gn. lejlighederne skønnes at være uisolerede. Forslag 6: Det anbefales at isolere inspektionsflange på varmtvandsbeholder med 50mm + alukappe. Fordelingssystem Der er et gammelt 1-strenget centralvarmesystem med radiatorer og vandret fordeling i kælder og tagrum samt lodrette stigestrenge gennem lejlighederne. Systemet drives af en Smedegard cirkulationspumpe med fire faste manuelt indstillelige trin og en maksimal effekt på 330W - pumpehuset var på besigtigelsestidspunktet uisoleret. Synlige centralvarmerør i kælder og loftsrum er isolerede med ca. 20mm - dog er rør ifm. fjernvarmeinstallationen i fyrrummet isoleret med 30-50mm, og ½"-rør til radiatorer er uisolerede. Endvidere er ventiler o.lign. også uisolerede. De lodrette stigerør gn. lejlighederne skønnes alle at være uisolerede. Forslag 2: Det anbefales at isolere uisolerede ½"-rør til radiatorer i kælder med mindst 20mm tyk rørisolering. Forslag 5: Det anbefales at montere formstøbte isoleringskapper på uisolerede ventiler og pumper i fyrrum. Armaturer Armaturer og blandingsbatterier er af varierende alder og type, men vandforbruget i bygningen skønnes samlet set at være middel. Det anbefales at evt. resterende gamle eller utættte armaturer udskiftes til nye vandbesparende modeller f.eks. ifm. etablering af nye badeværelser og/eller køkkener. Automatik Der er reguleringsautomatik med bl.a. vejrkompensering til styring af fremløbet i systemet (udeføleren er placeret på nordsiden af trappetårnet i gården). Endvidere er der termostatventiler på alle radiatorer i lejlighederne. Da stifterne nemt kan gro fast, anbefales det at de enkelte beboere månedligt kortvarigt skruer helt op og ned på alle termostatventiler eller trykker stiften helt i bund (også udenfor sæsonen). El Belysning For- og bagtrapper: Loftsarmaturer med glødepærere og manuelt betjente trappeautomater. Kældergange:
SIDE 7 AF 10 Væg- og loftsarmaturer med glødepærere og manuelt betjente trappeautomater. Fællesrum i kælder: Armaturer med 18-40W rør som tændes og slukkes manuelt. Hvis beboerne generelt husker at slukke efter sig er det fint, ellers anbefales det at prøve med nogen af de nye typer multifølere, som registrerer både bevægelse og varmestråling (person), og har timerfunkrtion. Fælles baderum i kælder: Loftsspots med 40W halogenpærere som tændes og slukkes manuelt. Udendørs i gården ved bagtrapper: Væglamper med sparepærere som er dagslysstyrede således, at de tænder om aftenen (når der ikke er tilstrækkelig lys), og slukker om morgenen (når der er tilstrækkelig lys) - skumringsrelæet er placeret mod nord på trappehuset i gården. Forslag 1: Det anbefales at udskifte glødepærere og halogenspots til lavenergipærere og LED-spots i opgange og kælder - køb model som hurtigt kommer op på maksimal lysstyrke, og har en passende farvegengivelse. Vand Vand Der skønnes ud fra oplysninger fra formanden og besigtigelse af de 3 lejligheder at hovedparten af toiletterne i ejendommen er nyere, og har mulighed for stort og lille skyl - kun 5-10 stk. skønnes at være gamle med stort vandforbrug. Vandforbruget til toiletskyl i bygningen vurderes derfor samlet set at være middel til lavt. Ejendommens bestyrelse og VVS er bør dog i denne forbindelse være opmærksomme på, at den reducerede vandmængde vil kunne medføre problemer med tilstopning, hvis hældningen i (især) de vandrette kloakledninger er for lille. Forslag 7: Det anbefales at udskifte resterende gamle toiletter til nye med stort og lille skyl. Det bør forinden undersøges om kloaksystemet kan fungere tilfredsstillende med den reducerede vandmængde. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solfangeranlæg på bygningen, og det skønnes pga. den billige fjernvarme ikke at være rentabelt. Dog bør det undersøges nærmere ifm. evt. fremtidig udskiftning af varmtvandsbeholderen. Vær í den forbindelse opmærksom på, om der er regler, bekendtgørelser eller servitutter, som forhindrer dette. Varmepumpe Der er ikke varmepumpe i bygningen, og det skønnes pga. den billige fjernvarme ikke at være rentabelt. Solceller Der er ikke solceller til egen elproduktion på ejendommen. Hvis elpriserne fremover stiger anbefales det at overveje opsætning af et anlæg på en sydvendt tagflade til dækning af ejendommens fælles elforbrug til drift af varmeanlæg, vaskeri og fællesrum samt belysning ude og inde. De seneste år er effektiviteten steget og prisen faldet på solcelleanlæg, og denne
SIDE 8 AF 10 tendens forventes at forsætte i de nærmeste år. Det bør dog forinden undersøges, om der er cervitutter eller lokalplaner, som forhindrer dette. Forslag 9: Det anbefales at opsætte solcelleanlæg af nyeste og mest effektive type med fangerareal på ca. 50 m2 til egen elproduktion på tagflade mod syd. Der skal sørges for optimal placering og vinkel. Endvidere skal det forinden undersøges om kommunale eller lokale regler eller servitutter forhindrer det. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1914 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 2423 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 103 m² Opvarmet areal: 2526 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Oplysningerne i BBR om ejendommens areal svarer rimelig godt til de ved besigtigelsen registrerede. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en minutiøs opmåling, hvorfor der tages forbehold for eventuelle afvigelser, som dog kun kan være af mindre omfang. Det er iøvrigt iht. bygningsreglementet bygningsejerens ansvar, at oplysningerne i BBR til enhver tid svarer til virkeligheden. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 646.65 kr./mwh Fast afgift på varme: 53046 kr./år El: 1.9 kr./kwh Vand: 46.2 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Ovenstående priser er de officielle for Københavns Energi gældende for 2010, og det skal bemærkes, at fjernvarmen som konsekvens af politisk bestemte afgiftsforhøjelser er steget med ca. 15% siden 2009. Ejendommen afregner varme ift. de enkelte lejligheders bruttoetageareal og målerdelinger og og varmt brugsvand
SIDE 9 AF 10 ift. værelseshaneandele. Årsopgørelsen for fjernvarme for perioden 23/9-2008 til 1/10-2009 er grundlag for energimærkningen (dog graddagekorrigeres forbruget inden der gås ind i tabellen). Der blev forbrugt 270 MWh (energi) og 6.967 m3 (fjernvarmevand) i perioden, og på baggrund af dette kan årsafkølingen beregnes til 33,4 grader C, hvilket er indenfor det af leverandøren ønskede normalområde på 30-40 grader C. Det burde dog med det eksisterende anlæg kunne komme op i nærheden af 40 grader, hvorfor det anbefales at få det gennemgået og indreguleret optimalt ift. det aktuelle behov. Nedenstående fordeling af omkostningerne på de enkelte lejlighedstyper er gennemsnitstal pr. m2, og skal tages med et vist forbehold, idet der f.eks. ikke er taget hensyn til faktorer som: 1) Udsat beliggenhed 2) Antal beboere 3) Brug af supplerende opvarmningskilder 4) De enkelte beboeres adfærd og levevis De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 45 m2 45 3646 kr. Lejligheder på 63-65 m2 64 5186 kr. Lejligheder på 51-57 m2 53 4295 kr. Lejligheder på 99-105 m2 103 8347 kr. Lejligheder på 110-119 m2 115 9320 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Genuavej 28 A 2300 Kbh. S. Telefon: 5094 4543 E-mail: amager.energiraadgivning@mail.dk Dato for bygningsgennemgang: 28-12-2010 Energikonsulent nr.: 102077 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.