»EN TUR UD I DET BLÅ«Med GIBA Travel på tur fra d. 21. til d. 27. september 2014, en tur, hvor vi på forhånd kun vidste, at vi skulle medbringe



Relaterede dokumenter
MOSEL & RHINEN 6 dages busrejse i 2017 til Rüdesheim, Bernkastel-Kues og Altenahr.

International Police Association IPA - Fredericia - Danmark. Nr. Voldgade 22, 7000 Fredericia.

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Mosel Tyskland Afrejse den 27. maj 2018

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

EFTERÅRSREJSE 2015 TIL HUSUM, Oktober 2015, 3 DAGE

Mosel - Cochem. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sydholland - Valkenburg

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Harzen - Goslar. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bremen og Stade. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

NNF s Forbunds Seniorer:

Rhinen - Rüdesheim. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Juletur til Goslar december 2009

Flodkrydstogt på Rhinen, Mosel og Main

Flodkrydstogt på Rhinen

Celle. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Braunschweig maj 2003

FRA D. 30 SEPTEMBER TIL D. 11 OKTOBER EN HVER GOD FERIE STARTER MED EN PRØVETUR

Harzen - Semino Rossi Open Air

Polen - Szklarska Poreba

HARZEN-WERNINGERODE I EFTERÅRET DAGE, OKTOBER

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Rhinen i flammer og Colmar

Hotel Quedlinburger Hof

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Krakow - Polens førende kulturby

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Julemarkeder i Harzen

Polens prægtige bjerge

Ferietur til Dresden Dag for dag

Velkommen til H+ Hotel Goslar

Den tyske Eventyrvej. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bundesrepublik Deutschlands flag. Hansestadt Hamburgs flag. Schleswig-Holsteins flag.

3-9. Udsigt fra pladsen

Celle - Nytårsrejse. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

DRUPA Året er 1990 det var DRUPA år.

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Mandag d. 1. oktober.

Flodkrydstogt på Rhinen

Hotel Reinstorf ligger lige ved Lüneburger Heide og den gamle hansestad Lüneburg.

SAGEN I FREDENSBORG/REJSEGRUPPEN

Best Western Hotel Bremen East

Kurhotel Quellenhof ligger i et atmosfærefyldt tidligere kloster med kort afstand til Bad Bertrichs store thermalbad.

Hotel Stadt Hamburg ligger centralt i Friedrichstadt. Hotellet har en hyggelig terrasse, hvor I kan slappe af efter en lang dag.

Campanile Hotel Venlo Hyggelig by og shopping paradis nær den tyske grænse

ROLD SKOVS VENNER. RHINEN - RÜDESHEIM - 6 dage august august

Polens prægtige bjerge

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Morgan weekend i Hamborg fra den 7. til 10. september 2018 med tur til Stadtpark Revival veteranløb og Hamborgs omegn.

Klubnyt efterår 2014.

Best Western Hotel Mannheim City Oplevelser i naturskønne omgivelser og blandt gamle middelalderlevn.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

De Slesvigske Krige og Fredericia

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

PROVENCE, Fréjus

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Julemarkedstogt på Rhinen

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Hotel Campanile Reims Est - Taissy Nyd ferien blandt spændende historie og berømt champagne i Nordfrankrig

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Stockholm - Storby og skærgård

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

HJØRRING TURISTFART. Forslag til 1-dagsture. Oplev dejlige Danmark... med HJØRRING TURISTFART. For yderligere information: Ring på

Den 9- til 13. maj 2016 var vi en BKC gruppe på 16 personer der var på tur til Celle. Tak til Rita for opfordringen.

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Postillion Hotel Haren-Groningen

Christian 10. og Genforeningen 1920

Ostsee Camping ligger direkte ned til den tyske Østersøkyst syd for Fehmarn og ca. 50 km nord for Lübeck. Meget fin sandstrand, der dog var invaderet

Christian 10. og Genforeningen 1920

Flodkrydstogt på Rhinen, Main og Donau

Hamborg tur d november 2014

Schweiz - fra sin smukkeste side

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Sommerferie Sarau

5 dagstur med bus til Berlin

Danmark i verden under demokratiseringen

Schwarzwald bugter sig i bakkedal

Postillion Hotel Dordrecht

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Gladsaxe Internationale Venskabsforening.

Hotel zum Grünen Kranz Tag på vinferie blandt vinmarker og smukke landsbyer ved Rhinen.

Transkript:

»EN TUR UD I DET BLÅ«Med GIBA Travel på tur fra d. 21. til d. 27. september 2014, en tur, hvor vi på forhånd kun vidste, at vi skulle medbringe diverse tøj, gode sko, pas samt euro til diverse udgifter. Med tidlig start fra Svendborg og opsamling i Odense søndag morgen bliver vi præsenteret for vores rejseleder Gina og vores chauffør Bo. Vi er en lille gruppe på elleve (13 med rejseleder og chauffør), og får hver især udleveret en kuvert med 1. dags program. Vores tur 1. dag bliver i korte træk Husum Friedrichstadt Glückstadt sejle over Elben til Wischhafen-Stade og slutter i Bremen, hvor vi skal overnatte på Hotel Columbus. Vi starter fra Odense i regnvejr, men inden vi når Lillebæltsbroen, skinner solen og vores fantastiske tur fik en god start. Efter en times kørsel når vi Hylkedal Rasteplads, hvor vi nyder en god kop kaffe og et rundstykke fra vores lokale bager i Langeskov. Efter en lille pause kører vi videre mod grænsen, og idet vi passerer Christiansfeld, fortæller rejselederen om byen, bl.a. hvordan kong Christian d. 7. grundlagde byen og inviterede Brødremenigheden til at bosætte sig, hvordan byen udvikler sig, og hvilke industrier der startes. Vi kender jo alle Christiansfelder Honningkager. Vores tur fortsætter forbi Vojens, over grænsen med kurs mod Husum. Vi kører gennem det Nordfrisiske Land, og hører Husums historie med beretning om kvægmarked, kreaturtransporter via hærveje, stormfloder, handel og søfart, hvordan byen i 1500-tallet fik tilkendt Markedsretten, senere Stænderforsamlingen. Det var også i Husum den første Lutherske prædiken blev afholdt. I HUSUM holder vi en pause ved havnen, får brugt benene lidt, inden vi fortsætter ad små hyggelige veje til FRIEDRICH- STADT, der som Gina fortæller, er grundlagt i 1621 af den gottorpske hertug Friedrich d. III, som dengang regerede Slesvig og Holsten. For at få bosættere til byen, gav hertugen 20 års religionsfrihed, og det fik mange hollændere af meget forskellig tro til at flytte til Friedrichstadt og skabte derved en såkaldt»toleranceby«. Vi kører gennem byens brolagte gader, langs kanalen (Ejderkanalen) i bymidten med masser af velbevarede huse med»hansestadt«gavle, bygget af de mange indvandrede hollændere. Vi kører over Ejderen lige efter Friedrichstadt, og får fortællingen om Ejderkanalen og om Kielerkanalen. Passerer HEIDE, som var hovedstad i den frie bonderepublik, Ditmarsken, og mødested for bøndernes forsamlinger. Byrettigheder og købstad i 1870. Vi fortsætter og kører over Kielerkanalen, forbi ITZEHOE, beliggende ved floden Stör, Holstens ældste by, bygget i 809 for at beskytte Frankerriget mod Danernes angreb, købstadsprivilegier helt tilbage fra 1238, senere garnisonsby, nedbrændte omkring 1650. Videre mod Glückstadt ved Stör flodens udmunding i Elben. GLÜCKSTADT er bygget af Christian d. 4 og færdiggjort i 1620, som en konkurrent til Hamburg, en ny by uden beboere, så Christian d. 4 lovede folk religionsfrihed, handelsrettigheder, og skabte håndværk, som skibsfart og rebslageri. Kongen indførte Elb-told i 1628, som ophævedes i 1645. Han gjorde også byen til hovedsæde for den kongelige del af hertugdømmerne. Glückstadt forblev dansk til 1864. Der findes adskillige gamle bygninger med dansk islæt. Protestantisk kirke fra 1618, med stormflodsmærker fra 1756. Vi holder frokostpause og på restauranten»die Däne«spiser vi den lokale specialret»alte Däne«, som er en platte med fire matjesfileter, fantastisk godt. Efter pause og lidt kig på den indre by, kører vi gennem byen mod havnen for at sejle over Elben til Wischhafen. Vi må finde os i en kø en lille times tid, inden vi kører ombord og sejler ca. 15 min, til vi når Wischhafen på den anden side. WISCHHAFEN med sluseanlæg, ligger i området, som kaldes»altes Land«, et utroligt frugtbart område med mange frugttræer og kan sammenlignes med Fyn, Danmarks Have. Hvis man er heldig, kan man se huse med en lille gylden kugle, som fortæller, at huset er gældfrit. Altes Land har 10 kirker, alle med fritstående tårne. Området er også kendt for sine mange bier, og deraf honning. Desuden er der mange høje diger til beskyttelse mod Elben. Vi kører videre gennem området med mange små byer med gamle huse og når til Stade, hvor vi finder en plads på havnen. STADE, hansestad siden 1267, er formentlig den ældste by i Nordtyskland. Byen er kendt fra omkring år 800, men man har fundet bebyggelser, der måske går tilbage til 1000 f.kr. Vikingerne hærgede i 994. Byen tilhørte greveslægten von Stade, de uddøde og byen kom under Henrik Löwe, men han mistede den igen i 1180. I 1600-tallet blev Stade flere gange ekskluderet af Hanseforbundet, p.g.a. sin handel med England. Stade har været under både dansk og svensk herredømme flere gange indtil 1715, derefter tilhørte det Kurfyrstedømmet Hannover. Ved den store bybrand i1659 nedbrændte 2/3 af byen, men blev genopbygget efter samme grundplan. Der er rigtig mange gl. huse, også med hansestadgavle, i byen, ved havnen og det gamle Fiskemarked, hvor vi også ser den gamle trækran, som indvendig blev trukket rundt af arbejdere. Den første kran blev nævnt i 1337, den brændte i 1659, og en ny var opført i 1661 og virkede til nedtagning i 1898, godt nok med moderniseringer indvendig. I 1977 lykkedes det Rotary Klub Stade, at genopføre kranen på sin oprindelige plads. Tilbage i bussen kører vi gennem byen og videre mod Bremen, ca. 100 km. Under køreturen fortæller Gina om Hanseforbundet, om Dr. Margrethe d. I's medvirken, også at dronningen gør Nyborg til regeringsby. Danehoffet i Nyborg gør ved sin 1. grundlov i 1415 Sønderjylland dansk til Ejderen. Dr. Margrethe og Erik af Pommeren indfører at Hanseforbundets købmænd betaler»skånemarked«-skat med mønten lybsk (opkaldt efter Lybeck). Hanseforbundet slutter omkring 1670. Vi har nu nået BREMEN og vort hotel, Star Inn Hotel Bremen Columbus, hvor vi efter indkvartering får en dejlig middag i restaurant Edelweiss, bestående af stærk tomatsuppe, mørbrad og dessert. En lang, men dejlig begivenhedsrig dag.

Dag 2 Efter en god nats søvn og en dejlig morgenmadsbuffet på Hotel Columbus, mødes vi foran hotellet for at aflevere bagagen i bussen. Vi skal på en tur rundt i den indre by, det gamle Bremen, til fods. Men det regner»skomagerdrenge«. Vi har dog alle medbragt regntøj og paraplyer, så vi går frejdigt, men prøver dog at komme i læ, når rejselederen fortæller om bygningerne i BREMEN ALTSTADT, bl.a. den over 1200 år gamle Skt. Petri Domkirke, Roland statuen, Rådhuset med statuen af»bremer Stadtmusikanten«, alt sammen placeret omkring det kønne, gamle torv, som også er markedsplads. En våd, men meget dejlig tur. Tilbage i bussen får vi udleveret program for dagen; vi lægger ud med kurs mod Mönchengladbach og slutter i Maastricht, hvor vi skal overnatte. Gennem Bremen by, ud på de lidt større veje og gennem Niedersachsen mod Holland. Undervejs får vi lige en lille historie om»et shoppingcenter for kvinder«. Med passende pauser fortsætter vi mod Mönchengladbach, nu i det skønneste solskin. Mens vi passerer gennem Ruhr-området, fortæller rejselederen om dets slotte, borge og middelalderbyer, som det er så rigt på. Forbi Düsseldorf, her er meget trafik, Köln, Bonn, den tidligere regeringsby, og VENLO, byen som hver 10. år afholder blomsterfesten FLORIADEN, næste gang er 2020. Byen hørte også tidligere til Hanseforbundet, og man har under udgravninger fundet gamle romerske mønter og bosteder. Området grænser op til Holland og Venlo har deltaget i mange krige, den største belejring var i 1702. Byen blev alvorlig skadet under 2. verdenskrig. På en rasteplads holder vi en lille frokostpause, inden vi fortsætter vi mod MÖNCHENGLADBACH, navnet, som vi alle kender fra fodboldens verden, vi kører gennem delstaten Nordrhein-Westfalen. Byen ligger kun 30 km fra Hollands grænse, og fund viser, at der for 3-400.000 år siden levede mennesker af racerne Homo Erectus og Neanderthalere, men byens egentlige historie starter i år 974, da GLADBACH Kloster bliver grundlagt, og munkene sørgede for den videre udvikling. I 1200-tallet stødte håndværk og handel til. Stadsrettigheder kom til omkring 1365. Byen har været under både fransk og preussisk herredømme og blev under 2. verdenskrig temmelig ødelagt, 65% af byen lå i ruiner efter krigen. Mönchengladbach bliver vores pause-by, vi går en tur i den gamle del og det ses tydeligt, at det meste af byen er opbygget påny efter krigen. Vi fortsætter nu til»dreiländer ECK«, et punkt, hvor den hollandske, belgiske og tyske grænse mødes. Det ligger på Vaalserberg, som er omkring 322 m højt. For at komme op til punktet kører vi ad»vierländer weg«, tidligere hed det også Vierländereck, og det fjerde land var fra 1839 til 1919 Moresnet. En del af dette landområde forholdt sig neutral under de andre landes stridigheder, og kaldtes derfor Neutral-Moresnet. Nu er en del af Moresnet land indlemmet i henholdsvis Belgien og Tyskland. Der er tid til at se monumentet. Udkigstårnet lukkede dog tidligt, vi er uden for sæsonen. Tilbage i bussen kører vi over grænsen ved Aachen og Vaals og ind i det smukke hollandske landskab, Limburg, og hører om byen Valkenburg med slottet og Hollands ældste stationsbygning. Mens turen går mod Maastricht fortæller Gina om byen. MAASTRICHT, som oversat fra latin betyder»vejen (passagen) over Maas«, er anlagt af romerne ved et vadested. Byen ligger på begge sider af Maas-floden og har 5 distrikter og 40 kvarterer, har hollandsk som hovedsprog, men der er mange dialekter og er i dag internationalt befolket. Inden længe når vi byen og vort hotel, Amrath Hotel DuCasque, ganske tæt ved den gamle bydel. Indkvartering og afslapning inden spisning kl 19.30. Menuen er sennepssuppe, steak med grønt og pommefrites og desserten er muffins med iscreme. Uhm! En rigtig god dag.

Dag 3 Efter en god seng og en dejlig morgenmad på vort hotel, samles vi i det fine vejr og går en byrundtur i det gamle MAAS- TRICHT. Vi ser bl.a. Saint Servaasbroen, rest af gammel fæstningsmur med Helvedes Port, Gl. Katolsk Kirke, Domkirken og de fine slotsog markedspladser, inden vi igen samles i bussen. Chauffør Bo har lavet kaffe, vi får dagens post, og medens vi kører ud af byen, får vi lige historien om»hvem er jeg?«turen går nu mod Luxembourg. Vi kører langs med floden Maas over grænsen til Belgien og passerer byen LIEGE. Gina fortæller om byen, som ligger hvor floderne Maas og Ourthe mødes i Vallonien, og om byens industrier, såsom øl, chokolade og diamanter. Chaufføren fortæller os legenden om logo et på Jägermeister flaskerne. Herremanden Hubertus var som ung på jagt i skovene og får en stor flot hjort i sigte. Han stirrer på hjorten, og pludselig ser han et gyldent kors imellem geviret, han undlader at skyde, lægger jagten på hylden, gør bod, og endnu stærkere i troen, drager han til Rom og lader Paven vie sig til Biskop i LIEGE, hvor han senere bygger kirke til minde om sin forgænger. Vi kører gennem Ardennerbjergene, et stort smukt område med bakker og skove, og har retning mod BASTOGNE, som er kendt for skinker og valnødder. Bastogne spillede en stor rolle under 2. verdenskrig, og»mardasson«memorial, bygget som en stor femtakket stjerne, blev indviet i 1950. Nu hører vi også bynavnet i forbindelse med cykelløb. I de sydlige Ardenner ligger byen ARLON, en gammel by med romerske aner, og tiltrods for at byen har lidt under skiftende herredømme og flere brande, findes der mange flotte gamle bygninger. Syd for bjergene, tæt på den franske grænse, finder vi Klosteret Orval, kendt for sin trappist-øl med det markante mærke, en fisk med en guldring. Or-val betyder guld-dal. Vi hører historien, om grevinde Mathilde af Toscana, som i år 1076 besøgte nogle flygtede munke i dalen, hvilede sig ved en kilde, lod hænderne dyppe, vielsesringen gled af. Hun var forfærdet, bad til Vor Frue om at få ringen igen, lovede at bygge et kloster, straks kom en ørred til syne med ringen i munden. Grevinden udbrød at, det i sandhed var en gylden dal. Vi kører mod LUXEMBOURG by, og får samtidig fortællingen om landets tilblivelse. Grev Siegfried I af Ardennerne krævede i år 963 at få feudal magt over området, som i den romerske æra var et velfæstet tårn til beskyttelse af romerske korsveje. På klippen byggede han slottet Lucillinburhuc (lille slot), gjorde det til en fæstning for området. I kirken byggede han fem altre, som ærkebiskop Egbert af Saint-Maximin i Trier i 983 velsignede. Langsomt udvikledes det til grevskabet, som vi kender det idag. Den stratetiske beliggenhed gjorde, at Luxembourg var under skiftende herredømmer, og landet var under det Hollandske kongedømme, da det i 1890 blev selvstændigt monarki, Storhertugdømmet Luxembourg. Vi holder pause i byen og nyder de mange storslåede bygninger, hvoraf adskillige er på Unescos liste som bevaringsværdige. Efter pausen kører vi til den lille by NOSPELT, som i det 15. til 19. århundrede havde en overvældende fabrikation af lervarer med 17 pottemagerværksteder. Vi ser den fantastisk smukke kirke og kirkegård. Selve landsbyen er utrolig velholdt, smuk og ren. Der fortsættes mod Luxembourgs bydel KIRCHBERG, hvor en meget stor del af EU s parlamentariske bygninger holder til. Skoler, administration, domstole osv. Vi kører langsomt gennem området, især hele den nordiske afdeling. Utrolig flot, men overdådigt byggeri, og der bygges stadig. Vi kører lige forbi finanssektoren med alle bankerne, inden vi forlader området og fortsætter i retning mod Trier og Tyskland. I det smukke Rheinland-Pfalz begynder vinmarkerne at dukke op, især vinstokkene med de hvide druer til moselvinen. Selv solen og det gode vejr følger os på vej. Passerer over Mosel, og kører langs floden i et område med mange slotte og borge. Området langs mosel er især kendt for hvidvin, men også rødvin, træindustri, og især turisme er i højsæde. Mosel løber ud i Rhinen ved Deutches Eck i Koblenz. Vi fortsætter mod BINGEN am Rhein for at sejle over til Rüdesheim, og imens hører vi lidt om området med mange små kirker. Rheinland-Pfalz er en forholdsvis ny delstat, skabt i 1946 ved sammenlægning af de sydlige dele af preussisk Rhein og dele af det vestlige Hessen. Området led meget under 2. verdenskrig. Langs de mange skovklædte veje ser vi også rigtig mange rovfugle. Så mødes vi med Rhinen, som er 1234 km lang fra udspringet i De schweiziske Alper til udløbet ved Hollands Nordsøkyst. Ved Bodensøen har man bygget vandkraftværker. Trafikken på Rhinen er vigtig som forbindelsesled mellem byerne, og også økonomisk vigtig. Samtidig er floden grænse mellem delstaterne. Man ved, at Cæsars flåde gennem mange år var stationeret her. Fra BINGEN sejler vi med en lille færge til RÜDESHEIM am Rhein, som hører til i delstaten Hessen. Hessen er Tysklands finanscenter med Frankfurt i centrum. Det er også den rigeste delstat i Tyskland. 5 min. sejltur og vi er i Rüdesheim og ganske tæt ved vort hotel, Carat Hotel Traube, placeret ved og med udsigt over floden. Tid til indkvartering og benene lidt op, inden vi mødes til middag i Drosselgasse,»Bei Hannelore«, 2 min. gang fra hoteldøren. Menuen er hønsekødssuppe, hjorteragout med spätzele, og til dessert en bagt æblekage med is. Der er tysk musik og dans, og stemningen er høj. En helt fantastisk dejlig dag.

Dag 4 Efter en god, lang nat og dejlig morgenmad har vi formiddagen fri og bruger tiden til at se byen RÜDESHEIM. Vi traver i byens små, snævre gader, handler lidt, ser de mange skønne huse og kirker, får lidt frokost og mødes med resten af gruppen ved bussen kl. 13.15. Dagens program, som vi får udleveret i bussen, starter med en udflugt til LORELEI Klippen. Vi kører langs Rhinen ad utrolig smuk vej, og hører rejselederen fortælle sagnet om Lorelei, gruppen synger til gengæld sangen,»ich weiss nicht, was.«vinhøsten er så småt startet, vi kan se folk bevæge sig mellem vinstokkene på de stejle skråninger. Taunus-bjergkæden danner en smuk baggrund. LORELEI-klippen er en 132 m høj, næsten lodret klippe på Rhinens østlige side ved en indsnævring af floden og på et sted med mange strømhvirvler og skær, som gjorde sejlads farlig. Sagnet fortæller, at den unge, utrolig smukke pige, Lorelei, var blevet svigtet af sin elskede og kastede sig i strømhvirvlerne ved klippens fod. Hendes ånd og smukke sang har siden lokket mangen sømand i vanskeligheder ved flodens strømme. Sangen stammer fra 1823 og er skrevet af Heinrich Heines. Vi passerer statuen af hende, som er placeret på en halvø ved foden af klippen og kører op på selve klippen, hvor der er en vidunderlig udsigt. Efter synet af klippen og Lorelei kører vi nedad, gennem et smukt, grønt, bakket skovområde med mange smukke herregårde og kirker. En dejlig tur mod Klosteret St. Hildegaard. Undervejs får vi historien om den utrolige kvinde Hildegaard von Bingen, født i 1098, som nr. 10 i en højadelig tysk familie, og derfor, efter datidens skik, henvist til et liv i kloster, hendes liv og levned, fra hun 8 år gl. bliver givet til klosteret, som 16-årig aflægges løftet, og få år senere abbedisse, som hun var i 30 år. Hun døde 82 år gl. den 19. sept. 1179. Hun byggede klostre på begge sider af Rhinen, og sejlede 2 gange om ugen over Rhinen for at lede begge klostre. Hun havde allerede som 3-årig visioner, men holdt dem hemmelig i 45 år. HIldegaard betegnes som»middelalderens største kvinde«, og var læge, forfatter, visionær, komponist og meget andet udover sit virke som abbedisse. ABTEI St. HILDEGAARD ligger med en smuk udsigt over Rüdesheim og Bingen. Vi ser den flotte Klosterkirke med de mange malerier. Hele klosteret var blevet udraderet, men i begyndelse af 1900 tallet blev det genopført og idag lever søstre og munke efter benediktiner ordenen»bed og Arbejd«. De driver en dejlig vingård, vi smager vinen og må selvfølgelig have en flaske med hjem. Efter en passende tid fortsætter vi mod NIEDERWALD DENKMAL, som markerer samlingen af det tyske rige, efter den franskpreussiske krig, og grundstenen blev lagt af kejser Wilhelm d. I i 1871, monumentet blev færdiggjort i 1883. Den er 38 m høj med masser af mindre statuer. Et imponerende syn. Få hundrede meter herfra ligger svævebanen, Seilbahn Rüdesheim, vi går ombord og nyder en stille tur ned over vinmarkerne til Rüdesheim bymidte, vi er nu på egen hånd, spadserer gennem de små»gasser«til hotellet, og mødes så igen kl. 19.30 til mad hos»hannelore«, hvor menuen står på: Cæsar salat, wienersnitzel (svine) med champignonsovs og kartofler og is til dessert. Godt mætte og efter en dejlig dag, går vi til hotellet.

Dag 5 Vi siger farvel til hotellet i Rüdesheim, får vores daglige post i bussen og starter turen nordpå mod Harzen. Vi kører langs med Rhinen, hører om MAINZ, hovedstad i Rheinland-Pfalz og gammel romersk militærby. Der er stadig rester tilbage af bymur og byport fra det 4. århundrede. Mainz er også Gutenbergs og dermed bogtrykkunstens hjemby. Vi passerer WIESBADEN, rejselederen fortæller om byen, og om hvordan romerne altid med held kunne finde de bedste varme kilder og indrette sig. Det skete også her. Der er 26 varme kilder og Wiesbaden var i 1600-tallet en af verdens største kurbyer, og mødested for hele Europas adel. Det er porten til Rheinland og international kongresby. Vi kører længere ind i landet, tager motorvejen, får fortalt dagens historie, om den ældre dame, der i anledning af sin runde dag, tager ind på et fint københavnsk hotel og overnatter.forbi FRANKFURT am Main, Tysklands 5. største by, som ligger i delstaten Hessen, også en rig finansby og hjemsted for de største tyske banker og forsikringsselskaber. Desuden stor industri- og messeby. Frankfurt har også været hjemsted for USAs gamle flybase. Efter en kort pause fortsætter vi nordpå og kører forbi GIESSEN ved floden Lahn, og er omgivet af mange søer. Universitetsby, hvor 1/3 af indbyggerne er studerende. Under krigen lå der her en underafdeling af koncentrationlejren Buchenwald. Kraftig bombet under krigen, 75 % af byen, især den historiske del, blev ødelagt. Mens vi kører mod ALSFELD, får vi fortalt lidt om den gamle middelalderby. I Alsfeld Altstadt er de fleste af husene over 700 år gamle, Rådhuset over 500 år, og gaderne er smalle og brolagte. Tidligere var der meget handel med uld og linned, og straffen for uærlig handel, var meget strengere end f.eks. drab. På torvet kan man være heldig at opleve middelalderforestillinger, og det er også herfra Brødrene Grimm hentede ideer til deres eventyr. Rødhættes dragt er ganske lig den lokale folkedragt. Vi holder en længere pause i ALSFELD og får også tid til let frokost. Aldrig har vi set så mange flotte, gamle bindindværkhuse, samlet på et sted. Hele den gamle bymidte er enten intakt eller genopbygget. Det gamle Rådhus er helt enestående. Byen er idag blevet en model for andre europæiske middelalderbyer. Vi fortsætter igennem det smukke landskab, ad motorvejen over floderne Fulda og Werra, som er bifloder til Weser, forbi KAS- SEL, og forbi GÖTTINGEN, hvor gåsepigen Lise, som studenterne kysser, står på torvet. Vi holder en lille pause, inden vi fortsætter og kører ind i Harzen, nu i delstaten Niedersachsen, og når frem til SEESEN. Byen er først omtalt i 974, ligger ved en gammel korsvej, som var en fin placering af datidens kongegård. Den gammel borg, Sehusa, er i dag amtsret, og jagtslottet Seesen er statsmuseum. Vi går en tur og ser de gamle huse i bymidten. Efter en kort køretur gennem det smukke bjergrige landskab, når vi HAHNENKLEE. På vej til hotellet slår vi lige et slag forbi Gustav Adolf Stavkirken, den eneste stavkirke i Tyskland, bygget i 1907-08 og en tro kopi af en norsk. Tårnet har 49 klokker og kan høres flere gange dagligt. Vi fortsætter op ad bjerget til hotellet, Carea Hotel Harzhöhe, vores hjem de næste to nætter. Aftensmad kl 19.30 og der er en fin buffet med mange forskellige retter. Træt efter en lang, men dejlig dag.

Dag 6 Det er tåget, diset og regner lidt, da vi vågner på hotellet i Harzen, det spolerer vores fine udsigt fra 6. sal. Vi får en dejlig morgenmad og har tid til lidt ekstra afslapning, inden vi mødes i bussen for at køre ned til Stavkirken, som åbner for besøgende kl. 10.30. GUSTAV-ADOLF-STABKIRCHE, en helt speciel kirke, bygget i 1904-08 af hjemligt grantræ efter norsk model, og udsmykket af lokale kunstnere fra Goslar til brug for den evangeliske, lutherske menighed i Hahnenklee. Inden vi går ind i kirken, får vi lige en Dr. Nielsen for at genoprette kropsvarmen i det triste vejr. Vi samles i bussen igen, og får udleveret dagens post med turprogrammet. Vi skal til Wernigerode og senere et glasværk, men da det stadig regner lidt, bytter vi om på ruten og tager glasværket først. En af vores rejsedeltagere er snapse-entusiast, og har lavet en Dr. Hans, vi lige skal smage på. Uhm! Vi passerer GOSLAR, og mens vi holder for rødt lys ved noget vejarbejde, fortæller Gina en lille computer-historie om fejlmeldinger, især den der hedder»fejl 40«, underforstået 40 cm foran skærmen! Videre forbi BAD HARZBURG, en spa-by, hvor de udendørs bassiner, hvor vandet fra kilderne når op på 32 grader celsius. Det er også ved Bad Harzburg, at Warzawapagtlandene og Nato, har haft deres udkigsposter på toppen af bjergene. ILSENBURG, som er opkaldt og ligger ved floden Ilse, også en kurby, hvor man lægger stor vægt på luft, vand og skov. Vi er forlængst kørt ind i det gamle Østtyskland. Vi kører forbi Wernigerode, og nu begynder det at lysne, så vi kan skimte bjergtoppene i disen. Videre mod glasværket, som ligger 2 km fra DERENBURG by, en mere end 1000 år gammel landsby med en smuk gammel kirke og gamle huse. Glasværket, GLASMANUFAKTUR HARZKRISTALL er en af de få tilbageværende mundglashytter i Tyskland, og fremstiller stadig glasvarer efter traditionelle metoder. Grundlagt i 1949 af sudeter-tyske glasarbejdere, og statslig ejendom under DDRtiden. I 2004 privatiseret og fuldstændig moderniseret og har netop i disse dage 10 års jubilæum. Vi ser glashytten, hvordan de blæser, og i et lille hjørne sidder en smukt malet fe og maler kugler for og med de besøgende børn. Der bliver også tid til at handle lidt i butikken. Tilbage i bussen fortsætter vi mod WERNIGERODE, også kaldet»die bunte Stadt am Harz«, her findes mange smukke, gamle bindingværkshuse, og især det gamle Rådhus, beliggende ved torvet/markedspladsen med den flotte brønd, er speciel. Nok den smukkeste bygning, vi har set på turen, men også det skæve hus,»das Schiefe Haus«, og det lille hus,»das Kleinste Haus«, (nogen påstår det mindste hus i verden), med knap 10 kvadratmeter stort beboelsesrum, hvor der en lang periode boede 11 personer, den sidste flyttede ud omkring 1980. Idag er det museum, meget særegent, kan kun have få gæster ad gangen. Gågaden er utrolig flot. Vi tilbringer nogle dejlige timer, incl. let frokostsuppe, i Wernigerode, inden vi igen samles i bussen og kører op til Wernigerode Slot, som ligger højt oppe med udsigt over byen og nabobyerne. WERNIGERODE SCHLOSS var en middelalderborg, som skulle sikre datidens kejsere på deres jagtudflugter i Harzen. Den første borg blev anlagt i 1200 tallet, og senere udbygget og ombygget, så det passede i tidens stil, den sidste store ombygning skete mellem 1862 og 1885. Vi går en rundtur på slottet, audioguidet på engelsk eller tysk, og det var en storslået oplevelse at gå gennem alle værelserne, omkring 50, oprindeligt indrettet igen. Slotskirken er special med sin balkonindretning, så man kan gå direkte ind i kirken fra salonerne. Slottet har skiftende udstillinger, for tiden udstillingen Pomp and Circumstance. Efter besøget på bjergtoppen kører vi til GOSLAR og ved KAISERPFALZ (Kejserborg) får vi en velfortjent kaffe med tysk lagkage. Vi finder nogle bænke og nyder kaffen foran slottet, som blev bygget i det 11. århundrede. Kejserslottet var i over 200 år centrum for afholdelse af rigsdage, og her mødtes både lokale konger og kejsere. Det blev restaureret af 1800-tallet. Vi vender en tur op forbi minerne»erzbergwerk RAMMELSBERG«, idag et museum for minedrift. Minen blev først omtalt i år 968, men man regner med. at der har været minedrift (malm) i over 3.000 år. Sølv malm, kobber og bly var hovedårerne, og minerne var endelig udtømt i 1980. Navnet Rammelsberg er efter Ridder Ramm, som med sit følge, stødte på en givtig sølvåre. Det skabte stor rigdom til byen Goslar, og det ses tydeligt på byens mange gamle huse. Både byen Goslar og Rammelsberg minen er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Efter en begivenhedsrig dag vender vi tilbage til hotellet i Hahnenklee, hviler benene og ses igen til middag kl.19.30. Igen en dejlig buffet.

Dag 7 Efter morgenmaden forlader vi hotellet, og samlet i bussen får vi sidste dags post udleveret. Vi skal naturligvis hjemover, og mens vi forlader Harzen med kurs mod Lüneburg, og solen skinnende gennem trætoppene, får vi lige historien,»brevet til Far«, som handler om en 17 årig-drengs omskrivning af sandheden for at fortælle faderen, at han har fået karakterbog med hjem. Mens vi kører henad motorvej 7, fortæller rejselederen lidt om de byer vi passerer, bl.a. HAMLEN, kendt for sagnet om Rottefængeren, der følte sig snydt af byen, og derfor med sin fløjte lokkede alle børn væk fra byen. Overalt i byen er der små henvisninger til rotterne og rottefængeren. Byens mange smukke bygninger, gamle bymure og tårne, har også sendt den på UNESCOs liste over kulturarv. I HILDESHEIM, som dateres tilbage til år 805, er den nuværende domkirke Mariendom fra 1061, en af Tysklands smukkeste, og kendt for sin over 1000 år gamle rosenstok, som gror ved apsis, også St Michaeliskirken er færdiggjort i 1022. Indtil bombardementet 22. marts 1945 havde Hildesheim over 1900 bindingsværkshuse, 90% blev ødelagt, men mange er i dag genopført, bl.a. byens Historiske Torv. BRAUNSCHWEIG er kendt som Heinrich der Löwe s hjemby. I kirken står en statue, man mener forestiller Kongen, og hans og hans hustru Mathildes gravmæler findes også her. Han var en driftig konge, grundlagde flere byer, bl.a. Lübeck, måtte flere gange i eksil, men vendte tilsidst hjem til Braunschweig, og faldt til ro der, inden han døde. Han fik fremstillet en malmløve, som sit symbol. Løven eksisterer stadig. Henrik Løve, som vi kender navnet, har skrevet nogle evangelier, særdeles velbevarede, og de blev i 1938 solgt i England for 32 mill. D-mark. Vi holder en lille pause og fortsætter ad motorvej 7. Omkring CELLE hører vi lidt, om den danske kong Christian d. 7 s dronning, Caroline Mathilde, som efter Struenses død, blev forvist og tilbragte sin sidste tid i på slottet i Celle, inden hun i 1775, knap 24 år gl. døde af skarlagensfeber. Hun er begravet i Celle. Ved Allertal Rast oplever vi en smule»stau«, p.g.a. vejarbejde, men det er hurtigt overstået. Vi fortsætter mod Lüneburger Heide, og kører igennem en stor del af Heide Park. Gina fortæller os om»saltvejen«som gik fra Lüneburg til bl.a. Lübeck, hvor det kunne udskibes mod nord. Salt produktionen var tidligere meget vigtig, og blev betragtet som det»hvide guld«, det var meget dyrt, og gav rigdom til byerne langs»salthandlernes vej«. Det blev også en vigtig del af Hanseforbundets handel og gav dermed rigdom til Hansestæderne. Man kunne ikke klare sig uden salt. I et skovområde fandt en jæger et hvidt svin, som viste sig at være velbevarede rester af et vildsvin, som var meget, meget salt, og derfor formodes at være faldet i en saltåre. Saltværkerne i Lüneburger Saline nævnes allerede i det 12. årh og var aktiv indtil 1980, hvor man lukkede ned. Salt måltes i chor, som svarede til 554,32 kg og i 1200-tallet var en chor omkring 300 rigsmark værd. Vi besøger Saline-museet, som netop har 25 års jubilæum, og får et pænt indblik i saltarbejdernes trange kår. Ser også mange forskellige saltarter. Efter frokostpausen kører vi gennem Lüneburg med de mange takkede husgavle, og fortsætter nordpå ad den lidt kedelige, tyske motorvej, men når vi får et kik til skove og marker, er det tydeligt, at efteråret ganske småt er på vej. Vi forlader Nieder-Sachsen og efter en tid med kørsel og diverse pauser, når vi ELB-tunnelen. Vi er heldige og kan køre direkte igennem den dansk byggede tunnel, hvis sider er beklædt med hvide fliser fra Tommerup, ca. 2 mill. fliser. Tunnellen åbnede i 1975. 3325 m lang, og med 3 rør, den er senere blevet udbygget med endnu et tunnelrør. Vi hører lidt om HAMBURG, grundlagt i begyndelsen af 800 tallet, beordret igangsat i år 808 af Kejser Karl den Store, som en borg/fæstning, tænkt som forsvar mod vikingerne (under Kong Erik) fra nord og slaverne fra øst. En borgby, som mange gange blev ødelagt og genopbygget i de efterfølgende århundreder. Det store handelsmarked gjorde, at byen allerede i 1200-tallet fik status af frihavn. Også de to verdenskrige gjorde stort indtryk på Hamburg, især havne- og industriområder. Ved rasteplads Holmmoor er det tid for kaffepause, og da kaffen viser sig at være tynd, giver chauffør Bo lige en lille jægermeister. Vi fortsætter mod Flensborg og passerer undervejs Neümünster, Bordesholm, RENDSBURG, som vi lige får fortalt lidt om, vi er jo i gammel dansk herredømme, og hører også lidt om FLENSBURG. Snart er vi i nærheden af grænsen og vi får et lille ophold hos Fleggaard, så vores chauffør kan overholde sin køre-hviletid. Og så er vi på vej det sidste stykke hjem, og der breder sig en stille ro i bussen. Chauffør og rejseleder takker for vores pæne opførsel og gode humør. Ja, tak i lige måde! Hjemme igen efter mere end 2.500 km og en helt fantastisk oplevelse rigere. Det har været en rigtig god oplevelse IKKE at vide, hvor turen går hen i morgen! GIBA Travel siger at næste år, bliver det en anden rejse ;-))