Nordperus vilde natur og glemte kulturer

Relaterede dokumenter
Aktivt yogaophold i Bulgariens smukke Rhodoperbjerge Temarejse med erfaren dansk Iyengar Yogalærer Elin Marie Døfler Bruun

Europas ukendte bjerge - En kulturel vandretur i smukt terræn Særrejse i Bulgarien 14. august august 2018

Udsigt med indsigt - Kulturel vandring i Cordillera Blanca Særrejse i Peru 5. juni juni 2019

Stalin, Kildevand og Svanetårne Vandring i Kaukasus Særrejse i Georgien 22. september oktober 2018

Udsigt med indsigt - Vandring og bjergbestigning i Cordillera Blanca Særrejse i Peru 10. juli juli 2019

Los Cedros - Alpamayo - Llanganuco - Chopicallqui

Skønne naturoplevelser i Rhodopernes bølgende grønne bjerge Særrejse i Bulgarien 12. maj maj 2019

Maritim vandring, bjerge og selvforkælelse i landlåste Makedonien Særrejse i Makedonien 11. september september 2018

Vandring, smukke bjerge og selvforkælelse i landlåste Makedonien Særrejse i Makedonien 4. maj maj 2019

Colombias gamle kulturer, overdådige natur og koloniale arv Særrejse i Colombia med erfaren dansk rejseleder 1. september

Maritim vandring, bjerge og selvforkælelse i landlåste Makedonien Særrejse i Makedonien 11. september september 2018

Ørkenvandring ved Erg Chigaga i Sahara Særrejse i Marokko 1. februar februar 2018

Ørkenvandring ved Erg Chigaga i Sahara Særrejse i Marokko 28. marts april 2019

Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt. Særrejse i Colombia med erfaren dansk rejseleder 9. september september 2017 (garanteret afrejse)

Wonders of the Peruvian Andes 2008 Specialprogram i samarbejde med Happy Lama Travel Danmarks Peruspecialist

Los Cedros-Alpamayo-Llanganuco 2008

Kontrasternes Bolivia - Kultur, natur og let vandring. Særrejse til Bolivia 18. oktober november 2016

Henrik driver Køge Bugt PT Studie i Karlslunde - Træningsstudie for personlig træning.

Udsigt med indsigt Trekking og bjergbestigning i Peru

DANSK STUDIE CENTER ARGENTINA, PERU & GALAPAGOS. Højskole i udlandet

Los Cedros-Alpamayo-Ulta 2008

Med Happy Lama Travel til Peru

Kulturel vandring i Marco Polos fodspor - Essensen af Silkevejen Særrejse i Usbekistan 4. april april 2018

Rejser til Peru. Vi arrangerer rejser for mindre selskaber på personer. Ring for at høre nærmere

DANSK STUDIE CENTER PERU, CUBA & COSTA RICA

8 dages cykelferie i Cuba

Roadtrip på verdens tag - Wakhan Valley og Pamir Highway

Rejseplan og tilbud Gældende i 4 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

Rejseplan og tilbud Gældende i 10 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Rejser til Peru. Tilsagn om deltagelse inden den , herefter skal der indbetales et depositum på 50 % af turens pris.

Tanzanias sydlige højdepunkter

Wonders of The Peruvian Andes 2 - En udfordring på sjæl og krop -

Tanzanias hemmeligheder

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

ØHOP PÅ FALKLANDSØERNE

Here we come California. 22 dages rundrejse

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Rundreise i Nordperu 17 Dager

MANDEREJSE PYRENÆERNE

Skræddersyet rejseprogram Ecuador & Galapagos øerne

Sverige - Vandring ad Kungsleden

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Stalin, Svanetårne og dramatisk natur - Kultur & Vandring i Kaukasus Specialrejse i Georgien 31. august september 2019

Aserbajdsjan - Ildlandet på kanten af Europa Særrejse i Aserbajdsjan med erfaren dansk rejseleder 26. september

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

Rocky Mountains til fods

Kvalitetsrejse til Peru Peru i ro og mag.

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Happy Lama Travel - Dansk Vandrelaug - Bolivia - 2. til 20. oktober 2012

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Safari og badeferie i Kenya

Kunstrejse til Madrid og Toledo den maj 2019

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Island. 9. til 13. september

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Uganda Perler På Stribe

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

MC Road Trips i Spanien

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Sydamerikansk livsglæde, farverige markeder, gamle kulturer og skøn natur. Specialrejse i Colombia & Ecuador 6. September

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur november 2015

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Langtidsferie ved Kenyakysten

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

NORDPERU RUNDREJSE 17 DAGE

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

TÆT PÅ PARADIS EKSOTISK REJSE TIL DE USPOLEREDE ANDAMAN-ØER - 14 DAGE. Afrejse: Oktober - april (højsæson december-marts)

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Ørredfiskeri på Grønland

INKARIGETS MANGFOLDIGHEDER

Sri Lanka - Kultur, historie, dyreliv og vandring i smuk natur Særrejse til Sri Lanka 4. november november 2017

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Har du en passion for motorcykelkørsel?

EN DEL AF EN GRUPPE MED ENGELSKTALENDE INKLUDERET CHIMPANSE OG GORILLA PERMIT VÆRDI KR REJSELEDER. Det bedste af Uganda

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

Rio til Kap Horn Chile, Argentina og Brasilien på 20 dage -oplev bl.a. Ildlandet, Patagonien, Iguazu

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Schweiz - fra sin smukkeste side

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Cykelferie ad Caminoen fra Porto til Santiago de Compostela

På opdagelse i Dansk Vestindien

Transkript:

Nordperus vilde natur og glemte kulturer Jubilæumsrejse i Det Nordlige Peru med erfaren dansk rejseleder 30. maj 2017-13. juni 2017 (garanteret afrejse) Cañon del Pato mod Cordillera Blanca Velkommen til første del af Happy Lama Travels jubilæumsrejse til Peru. Præcis den 30. maj 2007 satte jeg for første gang kursen mod Peru og kom hjem med ideen til Happy Lama Travel. Der er nu gået ti fantastiske år. Der er sket rigtig meget siden, så derfor synes jeg, at det er passende at fejre de første ti år med en tur tilbage til udgangspunktet, Peru. Så helt i Happy Lama Travels ånd henlægger jeg jubilæumsrejsen til Nordperu, som kun besøges af ganske få turister. Nordperu er et af mine egne favoritsteder i verden med en virkelig smuk og varieret natur og med en fabelagtig kulturarv, som alt for ofte overskygges af Inkarigets store bedrifter i det sydlige Peru. Denne rejse er et fantastisk godt mix af kulturelle oplevelser. Vi besøger nogle af de betydningsfulde præinkakulturer i Peru - Chimu, Moche, Sican, Chachapoyas, Chavin og Caral. Vi kører ad nogle af verdens smukkeste og vildeste vejstrækninger, hvor fantastiske Cañon del Pato på vejen fra kysten mod den fabelagtige bjergkæde Cordillera Blanca er min egen favorit. Du kan selvfølgelig forlænge dit ophold i Peru med alt, hvad du har lyst til af oplevelser både før og efter denne rejse. Gode forslag kan være vandring i Cordillera Blanca, Cusco og Machu Picchu, Amazonas i Tambopata eller Manu National Park eller sågar Galapagosøerne - Alt er muligt, spørg endelig. Se også anden del af Happy Lama Travels jubilæumsrejse. Afrejsen er garanteret - Rejseleder Jan Tvernø har booket sin flybillet. God rejselyst Jan Lama Tvernø Happy Lama Travel www.happylamatravel.com happylama@happylamatravel.com +45 4248 4616

Tirsdag den 30. Maj 2017: Ankomst i Lima Af hensyn til fleksibiliteten for alle, bookes flybilletter løbende. Happy Lama Travel assisterer og vejleder selvfølgelig i forhold til flyforbindelsen og anbefaler KLMs afgang via Amsterdam, som du kan anvende fra både Billund og København. Rejseleder Jan Tvernø flyver selv fra København med KLM via Amsterdam klokken 06:00. Hotel Casa Andina Classic eller lignende -/-/- Onsdag den 31. Maj 2017: Lima - Chiclayo Før vi flyver fra Lima til Chiclayo i Nordperu, besøger vi Det Arkæologiske Museum i Lima. Det Arkæologiske Museum giver et godt overblik over de mange peruanske kulturers udvikling, der alle bidrog til og til sidst resulterede i den mest kendte af dem alle - Inkakulturen. Hotel Casa de la Luna eller lignende M/-/- Torsdag den 1. Juni 2017: Chiclayos Kongegrave Chiclayos omegn er fyldt med spændende arkæologiske udgravninger fra tiden før inkaerne. De vigtigste af dem alle er kongegravene ved Sipan, som stammer fra Mochekulturen ca. 300-1200 og Lord of Sican fra Lambayequekulturen ca. 700-1300. Udover besøget ved Sipan-udgravningerne besøger vi også det overdådige museum, hvor de udgravede genstande er udstillet. Denne dag bringer os også til Tucumepyramiderne nord for Chiclayo. Tucumepyramiderne stammer fra Chimukulturen ca. 900-1470, og slutteligt oplever vi det smukke Lord of Sican museum. Hotel Casa de la Luna eller lignende M/-/- Fredag den 2. Juni 2017: Chiclayo - Chachapoyas Den første dag på landevejen bringer os fra Perus kystørken over Andesbjergenes laveste pas Abra de Porculla 2.145 moh. til Chachapoyas, som ligger i 2.335 moh. på østsiden af Andesbjergene på kanten af Amazonas. På vejen oplever vi en stor forandring i landskabet, som er langt mere frodigt end ved kysten. Chachapoyas er med sine godt 21.000 indbyggere områdets hovedby og centrum for spændende trekkingmuligheder i området. Chachapoyas er en hyggelig afslappet by, hvor livet leves på den centrale plads Plaza de Armas. Chachapoyasegnen var hjemsted for Chachapoyakulturen ca. 800-1470. Chachapoyaskulturen er også kendt som skyfolket, da egnen er fugtig og bevokset af tågeskov. Det kan ofte opleves, når man besøger fæstningsruinen Kuelap. Der er gennem tiderne gjort mange spændende og betydningsfulde fund fra Chachapoyaskulturen i området. Hotel La Xalca eller lignende M/-/-

Lørdag den 3. Juni 2017: Chachapoyas - Kuelap - Leimebamba Denne spændende dag bringer os fra Chachapoyas til skyfolkets fantastiske fæstningsruin Kuelap 3.100 moh. og videre til den lille by Leimebamba. Kuelap, som må anses som et af turens højdepunkter, er en af de største, vigtigste og bedst bevarede arkæologiske perler i Sydamerika. På trods af Kuelaps enorme arkæologiske betydning, er den isolerede beliggenhed årsag til, at der kommer meget få turister. Kuelap blev bygget som en befæstet by ca. 900-1100 og ligger meget isoleret på toppen af en klippe med udsyn til alle sider. Det anslås, at der er anvendt mere materiale til Kuelap end til Gizapyramiderne i Egypten. Kuelaps ovale fæstningsværk er 700 meter langt og mellem 6 og 12 meter højt med smalle dybe indgange, hvilket praktisk talt gjorde Kuelap uindtagelig. Fra Kuelap vandrer vi ca. tre timer ned gennem det smukke og frodige landskab til landsbyen Tingo, hvorfra vi kører til Leimebamba. (Transport kan arrangeres, hvis du ikke vil vandre) Hotel La Casona eller lignende M/-/A Søndag den 4. Juni 2017: Leimebamba - Revash - Leimebamba Leimebamba med godt 1.100 indbyggere er en meget lille afsides beliggende by med meget få turister, og byen oser af ægte andisk charme. Plaza de Armas med den massive stenkirke er et fantastisk sted at opholde sig og blot observere, hvordan livet passerer roligt forbi. Heste er et helt almindeligt transportmiddel, og køer drives gennem gaderne, som det mest naturlige. Vi vandrer til de fascinerende Revashruiner hvor Chachapoyaerne begravede deres forfædre (Transport kan arrangeres, hvis du ikke vil vandre) Vi slutter dagen med et interessant besøg på det lille museum i Leimebamba, hvor Chachapoyasmumier og artefakter, fundet ved Laguna de Los Cóndores i 1996, er udstillet. Hotel La Casona M/-/A Mandag den 5. Juni 2017: Leimebamba - Cajamarca Endnu en spændende dag venter os, når vi kører fra Leimebamba til den historisk betydningsfulde by Cajamarca 2.650 moh. Vi kører ad en af Peru smukkeste veje. Vi kører over adskillige bjergpas, i tågeskov og i dybe kløfter til Celendin 2.625 moh. og videre til Cajamarca. Tæt på Cajamarca besøger vi enten Ventanillas de Cumbayo eller Ventanillas de Otuzco, som er velbevarede begravelseshuler hugget ud i klipperne fra før Inkatiden. Cajamarca har stor historisk betydning, hvor den vigtigste begivenhed fandt sted i 1532, da inkakongen Atahualpa blev taget til fange af den spanske hærfører Fransisco Pizarro, hvilket reelt var begyndelsen på enden for Inkariget. Cajamarca er med sine 135.000 indbyggere egnens absolutte centrum, men bevarer et afslappet kolonialt præg. Hotel Gran Marquez eller lignende M/-/-

Tirsdag den 6. Juni 2017: Cajamarca - Trujillo Vi starter dagen med en lille bytur i Cajamarca, hvor vi bla. besøger Cuarto de Rescate, hvor inkakongen Atahualpa blev holdt fanget. Vi kører ned af bakke fra Cajamarca til vi igen når Stillehavskysten ved Pacasmayo. Herfra følger vi Panamericana highway mod Perus tredjestørste by Trujillo med ca. 770.000 indbyggere. På vejen besøger vi Heksens Tempel, som huser efterladenskaberne af, hvad der menes at være den første kvindelige Mocheleder - Señora de Cao. Mumien er så velbevaret, at man stadig kan se tatoveringer. Der er desuden spor efter menneskeofringer, som man kender det fra den senere Inkakultur. Vi ankommer til Trujillo lidt ud på eftermiddagen, så der er god tid til at nyde byens Plaza de Armas, som huser nogle af Perus smukkeste koloniale bygninger. Trujillo blev grundlagt af Fransisco Pizarro i 1534 og er opkaldt efter hans fødeby i Spanien. Hotel Los Conquistadores eller lignende M/-/- Onsdag den 7. Juni 2017: Trujillo og Huanchaco Ligesom Chiclayos omegn er Trujillos omegn et sand orgie i spændende arkæologiske udgravninger, hvor især Chan Chan skiller sig ud ved at være den største by på de amerikanske kontinenter før Columbus. Chan Chan er samtidig den største lerby i hele verden. Chan Chan husede 60.000 indbyggere i 1300-tallet, da Chimukulturen var på sit højeste. Chan Chan var en rig by med ekstravagante sølv- og guldudsmykninger. Vi besøger også Sol- og Månetemplet fra Mochekulturen og Dragetemplet fra Chimukulturen. Vi besøger også den lille fiskerby, Huanchaco, hvor vi typisk vil spise frokost på en restaurant med udsigt over Stillehavet. Her kan vi nyde den traditionelle peruanske nationalret Ceviche - limemarineret seafood. Udover at være et populært samlingssted for surfere er Huanchaco kendt for at være et af de sidste steder langs den peruanske nordkyst, hvor fiskerne stadig bruger små sivbåde flettet af Tortorasiv - Præcis som man gjorde det for godt 2.000 år siden. Hotel Los Conquistadores eller lignende M/-/- Torsdag den 8. Juni 2017: Trujillo - Cañon del Pato - Caraz Rejsens måske bedste dag, hvis du virkelig holder af at komme "off the beaten track" og mærke underlaget. Vi forlader Panamericana highways fine asfalt og kører ad en meget lidt anvendt vej gennem en af verdens mest spektakulære vejstrækninger, Cañon Del Pato, til mit eget absolutte favoritområde i Peru - Cordillera Blanca (De hvide bjerge) og Andesbjergenes Kathmandu, byen Huaraz for foden af Perus og Det Tropiske Bæltes højeste bjerg - Huascarán 6.768 moh. Efter en lang køretur fra kysten til den meget afsides beliggende by Huallanca kører vi gennem Cañon del Pato - Ændernes Kløft. Cañon del Pato med brusende Rio Santa i bunden adskiller de to bjergmassiver Cordillera Blanca og Cordillera Negra, som tårner sig op med ned til blot 10 meter. Vejen er sprængt ind i klippen på Cordillera Negra-siden af kløften, og på en 15 km strækning kører vi gennem 35 groft udhuggede tunneller. Vi overnatter i den lille hyggelige by Caraz. Hotel Los Piños eller lignende M/-/-

Fredag den 9. Juni 2017: Caraz - Llanganucosøerne - Yungay - Huaraz Fra Caraz i den nordlige del af Cordillera Blanca bliver vejen asfalteret igen, og vi nærmer os Huaraz. Fra Caraz bliver det tydeligt, hvorfra Cordillera Blanca har sit navn, da de store gletsjerklædte bjergmassiver åbenbarer sig hele vejen mod Huaraz. Vi passerer bl.a. majestætiske Huascarán på vejen og vi besøger de smukke Llanganucosøer, som ligger for forden af nogle af Perus højeste tinder i Llanganucodalen. Vi besøger den begravede by Yungay for foden af Huascarán. Ved det voldsomme jordskælv i maj 1970 blev et stort stykke af Huascarans nordlige top revet løs og forårsagede et gigantisk jordskred, som på få minutter forvandlede Yungay fra en livlig by med 30.000 indbyggere til en kirkegård. Kun meget få indbyggere overlevede denne forfærdelige dag. Området er helligt, og i dag rager kun den gamle katedrals tårne og et par palmetræer op af jorden. Det er med stor respekt, at du bevæger dig rundt i området med bevidstheden om, at tusindvis af mennesker, som blev levende begravet, stadig ligger under dine fødder. Jordskælvet gav imidlertid anledning til, at der blev anlagt regulære veje fra kysten til Cordillera Blanca, hvilket selvfølgelig har medvirket til at udvikle området enormt siden 1970. Huaraz har på trods af en befolkning på ca. 100.000 mennesker en dejlig provinsiel charme. Byen emmer af aktivitet fra tidlig morgen til sen aften, og et besøg på byens farverige marked er en kæmpe oplevelse. Hotel San Sebastian eller lignende M/-/- Lørdag den 10. Juni 2017: Chavin de Huantar Vi skal på en dagtur fra Huaraz til Chavin de Huantar. Vi vil opleve at landskabet er langt barskere og mindre frodigt end tilfældet var omkring Chachapoyas og Cajamarca. Vi kører langs med Cordillera Blancas vestside og krydser bjergmassivet gennem Kahuish-tunnellen i 4.516 meters højde. På vejen mod Chavin ser vi også de sjældne og bemærkelsesværdige Puya Raimondii-planter, som vokser til ti meters højde i løbet af 100 år og blomstrer en gang, hvorpå den dør. Chavin de Huantar komplekset stammer fra den højtstående Chavinkultur, som eksisterede så tidligt som 1500-300 før Kristus. Chavin de Huantar var kulturens religiøse og kulturelle centrum. Det meste af templet ligger under jordens overflade, og ad smalle snørklede gange kommer du frem til den største helligdom, El Lanzón de Chavin. Det er en gruopvækkende dæmonafbildning, som med den øvrige ornamentik indikerer et tæt forhold mellem himlen, jorden og underverdenen, ganske som det også ses i inkakulturen. Vi afslutter dagen med en middag på en af Huaraz mange spændende restauranter, da rejseleder Jan Tvernø bliver i Huaraz for at tage på en lang trekkingtur. Du er velkommen til at deltage i trekket, der afsluttes med bestigning af bjerget Chopicallqui på 6.354 moh. Se bagest i programmet for detaljer om forlængelser. Hotel San Sebastian eller lignende M/-/-

Søndag den 11. Juni 2017: Huaraz - Caral - Lima Denne dag fungerer primært som transportdag fra Cordillera Blancas høje tinder og store vidder gennem kystørkenen tilbage til Lima, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Undervejs besøger vi UNESCO world heritage sitet Caral-Supe, som er den ældste kendte organiserede by/civilisation med større strukturer i både Nord- og Sydamerika. Caral-Supe var beboet fra ca. år 2600 f. Kr. og 600 år frem i tiden. Rejseleder Jan Tvernø bliver som beskrevet i Huaraz for at gennemføre anden den af Happy Lama Travels jubilæumsrejse, som du selvfølgelig er velkommen til at deltage i. Hotel Casa Andina Classic eller lignende M/-/- Mandag den 12. Juni 2016: Lima citytour og afrejse fra Lima Vores spændende rejse er slut, og vi skal enten hjem eller af sted på spændende forlængelser andre steder i Peru eller Sydamerika. Se bagest i programmet for detaljer om forlængelser. For de som har mulighed for det afhængig af flyforbindelsen, arrangerer vi en særlig lille citytur, der inkluderer Det Koloniale Centrum og San Francisco-klostret lige ved siden af katedralen på Limas centrale plads. San Francisco-klostret har en spændende historie, et fantastisk bibliotek og dunkle katakomber. Happy Lama Travel assisterer og vejleder selvfølgelig i forhold til flyforbindelsen og anbefaler KLM s afgang via Amsterdam, som du kan anvende fra både Billund og København. M/-/- Rutekort

Priser, betingelser og vilkår for rejsen Rejsens pris pr. person: DKK 24.995 ved 4 deltagere excl. rejseleder DKK 23.995 ved 5 deltagere excl. rejseleder DKK 21.995 ved 6 eller 7 deltagere excl. rejseleder DKK 19.995 ved 8 eller flere deltagere excl. rejseleder Enkeltværelsetillæg: DKK 2.495 Tilmelding og spørgsmål: Happy Lama Travel v/jan Lama Tvernø - happylama@happylamatravel.com - +45 4248 4616 Prisen inkluderer: - Landtransport jf. program - Indenrigsfly fra Lima til Chiclayo *1 - Overnatninger jf. program (Kan ændres til tilsvarende) - Transfers jf. program - Måltider jf. program eksklusiv drikkevarer (M=Morgenmad, F=Frokost som kan være boxlunch eller picnic, A=Aftensmad) - Entréer til seværdigheder jf. program - Guide til seværdigheder og aktiviteter jf. program - Dansk rejseleder - Jan Tvernø, Happy Lama Travel - Lokal engelsktalende rejseleder - Happy Lama Travels tryghedsservice (Rejseinformationer for hurtig koordinering i tilfælde af krise) Prisen inkluderer ikke: - Flybillet (Fra ca. 7.000 kr. pr. person) - Provinstilslutning - Anbefalet afbestillingsforsikring - Kontakt Happy Lama Travel *2 - Obligatorisk rejseforsikring - Kontakt Happy Lama Travel *2 - Individuelle forlængelser - Kontakt Happy Lama Travel *3 - Evt. vaccinationer - Kontakt egen læge eller Statens Serum Institut - Evt. fotoafgifter og lokale skatter - Evt. lokal transport i forbindelse med vandring den 3. og 4. juni - Drikkepenge og frivillige bidrag til kirker og lignende *4 - Ikke nævnte måltider - Alt andet som ikke er nævnt i program eller nævnt som inkluderet i prisen Praktiske oplysninger: - Dit pas skal være gyldigt til minimum seks måneder efter udrejse - Danske statsborgere skal normalt ikke have visum til Peru *5 - Ved tilmelding skal du fremsende kopi/scan/foto af pas til Happy Lama Travel - Depositum på DKK 5.000 faktureres ved tilmelding - Evt. flybillet faktureres sammen med depositum - Evt. Afbestillingsforsikring faktureres sammen med depositum - Evt. Rejseforsikring faktureres når den tegnes - Restbeløb faktureres til betaling 1. marts 2017 - Deltagelse foregår på egen risiko Forbehold for programændringer og forudsætningsændringer. *1 Varierer meget og kan derfor afstedkomme en merpris ved sen booking. *2 Happy Lama Travel har et rigtig godt samarbejde med GOUDA, hvis forsikringer har en rigtig god dækning - Spørg Jan Tvernø *3 Happy Lama Travel har mulighed for at arrangere forlængelser, hvis du vil blive længere tid i Peru eller Sydamerika. Se også den spændende anden del af Happy Lama Travels jubilæumsrejse som foregår i Cordilera Blanca. Hvis du vælger en individuel forlængelse i Cordillera Blanca vil transporten tilbage til Lima blive arrangeret i intercitybus og Caral-Supe vil derfor ikke indgå i programmet. *4 Det er kotyme at give drikkepenge i Peru. Happy Lama Travel udregner et beløb pr. deltager, når deltagerantallet er kendt. Jan Tvernø indsamler beløbet fra deltagerne i Lima og uddeler drikkepenge på vegne af gruppen. *5 Danske statsborgere skal anmode om ESTA godkendelse til indrejse i USA, hvis du har transit i USA. Har du imidlertid rejst i Iran, Irak, Libyen, Sudan, Syrien, Somalia eller Yemen efter 1. marts 2011 skal du søge om regulært visum, hvilket er tidskrævende men er relativt ukompliceret.

Happy Lama Travel og Jan Lama Tvernø Happy Lama Travel blev etableret af rejsevante Jan Tvernø i 2007 efter en rejse i Peru, som stadig er Happy Lama Travels store speciale i Sydamerika sammen med Ecuador, Bolivia og Galapagos. Happy Lama Travel er på samme måde ved at etablere sig som specialist i de spændende centralasiatiske lande Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Kasakhstan og Mongoliet. Happy Lama Travel arrangerer primært individuelle rejser og grupperejser på opfordring, hvor indholdet tilpasses ønsker og behov for oplevelser. Alt kan i princippet lade sig gøre og Happy Lama Travel har endnu ikke arrangeret to identiske rejser. Happy Lama Travels eventyrlystne indehaver Jan Tvernø lægger stor vægt på personligt at have researchet de valgte destinationer og er derfor meget på farten for at sikre kvaliteten af din rejse. Jan har senest rejst i spændende lande som bla. Guyana, Sudan, Oman, Tadsjikistan, Kirgisistan, Iran, Usbekistan, Papua Ny-Guinea Mongoliet, Suriname og Uganda. Happy Lama Travel er som loven foreskriver naturligvis medlem af Rejsegarantifonden med registreringsnummer 1940. Læs om Happy Lama Travel på www.happylamatravel.com Jan har praktisk talt rejst overalt i Peru siden 2007 og er kendt for at arrangere rejser som tager dig Off the beaten track til steder som ikke udbydes hos traditionelt tænkende rejsebureauer. Nordperu er et rigtig godt eksempel på Happy Lama Travels rejsefilosofi - Er der en plet på et kort, kan du komme dertil og eksistere. Især passagen gennem Cañon del Pato til Cordillera Blanca den 8. juni er et spændende eksempel på dette. Forlængelse - Trekking og/eller bjergbestigning i Cordillera Blanca Cordillera Blanca - Dette fantastiske bjergområde matcher uden tvivl Himalaya i naturrigdom og skønhed og så kommer der kun en brøkdel af de mennesker som besøger Himalaya. Med sine 22 toppe over 6.000 moh. 296 søer og 663 gletsjere er området et attraktivt mål for bjergbestigere og naturelskende vandrere på alle niveauer. Du kan vandre i månedsvis uden at have udtømt mulighederne, men mindre kan også gøre det. Hvis du ikke prioriterer en længere vandretur, kan der på en rundrejse i det nordlige Peru arrangeres flere forskellige spektakulære vandreture på forskellige niveauer på 1 til 5 dage. Uanset hvor du bevæger dig hen står du face to face med de mest fantastiske landskaber. Rejseleder Jan Tvernø kender Cordillera Blanca som baghaven hjemme i Tune og leder som forlængelse til denne rundrejse i Nordperu en kombineret vandretur og bjergbestigning som du er velkommen til at deltage i - Også hvis du kun er interesseret i vandredelen. Vi kan selvfølgelig også arrangere en privat tur til dig. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Forlængelse - Sydperu (Cusco og Machu Picchu) Rundrejsen i Nordperu er normalt de fleste menneskers rejse nr. to i Peru, da Perus helt store og mest kendte seværdigheder som inkaernes gamle hovedstad Cusco og legendariske Machu Picchu ligger i den sydlige del af Peru, men du kan selvfølgelig sagtens opleve både nord- og Sydperu på den samme rejse. Har du rigtig god tid vil jeg anbefale at lave en regulær rundrejse i Sydperu enten før eller efter rundrejsen i Nordperu. På en sådan rejse kan du opleve spændende steder som Arequipa, Colca Canyon, Chivay, Cruz del Condor, Titicacasøen, Cusco, Den Hellige Dal og Machu Picchu. Det vil tage 10-14 dage. Har du mindre tid til rådighed, kan du stadig opleve essensen af den fascinerende inkakultur ved at flyve fra Lima til Cusco og derfra besøge bla. Den Hellige Dal og Machu Picchu. Ethvert besøg i Cusco eller Sydperu kan meget let kombineres med yderligere forlængelser til fantastiske Amazonas eller sågar Bolivia. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne. Forlængelse - Amazonas Manu NP & Tambopata NR En forlængelse til Amazonas er altid en spændende rejse og anbefales meget varmt som en frodig kontrast til Andesbjergene. Verdens længste flod Amazonas har sit fjernest kendte udspring i Peru på vulkanen Mismis skråning lige nord for Colca Canyon, og betegnes officielt Amazonas, fra det sted hvor floderne Marañon og Ucayali løber sammen syd for Iquitos i Perus nordøstlige hjørne. Ønsker du at prioritere Amazonas på din rejse til Peru, er Nationalparken Manu den bedste mulighed. Intet andet sted i det sydlige Peru kan du opleve Amazonas så autentisk. Manu ligger nordøst for Cusco. Du bør have minimum fem dage i området, da der er en del transport ad bifloder involveret. Jeg anbefaler, at der afsættes syv eller ni dage, hvilket er nødvendigt, hvis du vil opleve Reserved Zone og verdens måske største Macaw Clay Lick, hvor store flokke med hundredvis af farvestrålende papegøjer samles for at spise det mineralholdige ler på skråningerne ned mod floderne for at neutralisere de giftstoffer de optager gennem føden. Tambopata National Reserve er lettere tilgængeligt end Manu og kan besøges på fire-fem dages ture direkte fra Lima eller Cusco. Udover det farverige fugleliv i området, kan du opleve eksempelvis Caymankrokodiller, fire forskellige abearter, flere forskellige skildpaddearter samt farverige kæmpesommerfugle. Hvis du er heldig, kan du også opleve både tapirer, jaguarer, dovendyr og anakondaer. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Forlængelse - Ecuador og Galapagos Perus mindre kendte nabo Ecuador er kun 1½ times flyvning væk fra Lima og er i sig selv et virkelig alsidigt og spændende land. Sydamerikas mindste land tilbyder farverige, eksotiske rejseoplevelser af enhver art på et meget lille overskueligt areal bundet sammen af god infrastruktur. Ecuador er et ukendt overflødighedshorn af oplevelser for enhver smag. Galapagosøerne er mange menneskers ultimative rejsedrøm og med god grund - Galapagosøerne giver dig fantastiske oplevelser, da det er muligt at komme helt tæt på øgruppens unikke og ekstremt varierede dyreliv samtidig med at øgruppen er arnestedet for vores nutidige livsopfattelse i kraft af Charles Darwins evolutionsteori. De fleste besøgende tager en cruisebåd, hvorfra du undervejs besøger en del af øerne, men det er også muligt at arrangere besøg hvor du bor på en eller flere af de fire øer som har regulære bosættelser. Herfra er det så muligt at arrangere alle mulige spændende aktiviteter som normalt ikke forbindes med Galapagosøerne. Hvis du virkelig ønsker en fantastisk kontrastfyldt oplevelse kan du kombinere dit ophold på Galapagosøerne med et ophold i Amazonas - Det kræver kun en overnatning i Ecuadors hovedstad Quito som i sig selv er et besøg værd. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne. Forlængelser - Bolivia Bolivia er kun 2 timers flyvning fra Lima og en times flyvning fra Cusco og er i vores øjne det mest autentiske andiske land. En spændende destination hvortil meget få rejsende finder vej. De som gør får en oplevelse for livet og din nabo har formentlig ikke besøgt Bolivia. Bolivia har, som Peru og Ecuador, en ekstrem variation i geografi, flora og fauna og befolkningen er i høj grad knyttet til traditionelle skikke og traditionel levevis. De fleste gæster har et naturligt fokus på den vestlige del af Bolivia tæt på Peru, hvor du finder Bolivias største seværdigheder med verdens højest beliggende hovedstad La Paz, Titicacasøen, bjergkæden Cordillera Real og de helt unikke saltsletter Salar de Uyuni som naturlige højdepunkter på de flestes rejse til Bolivia. De færreste tænker på at besøge Bolivias østlige kulturrige og smukke lavland med udgangspunkt i Santa Cruz og den bolivianske del af Amazonas, som byder på et rigt dyreliv i Madidi National Park og den meget lidt besøgte Parque Noel Kempff, som er en af Amazonasjunglens mest artsrige nationalparker. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.